Advokat_KAogTW_ude6_350-250

Erstatning i kontraktforhold

Resumé

Køber af erhvervsvirksomhed berettiget til erstatning i anledning af, at virksomhedens arbejdsmiljøforhold ikke levede op til sælgers garantierklæring herom.

Dom i sagen H-18-02


ABACUS ApS
(Advokat, dr.jur. Eigil Lego Andersen)

mod

Boet efter Erik Roug
(Advokat Oluf Engell)

afsagt følgende dom:

Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om ABACUS ApS (ABACUS) som køber af industrivirksomheden Roug A/S (Roug) af Boet efter fabrikant Erik Roug (Boet) er berettiget til erstatning i anledning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

ABACUS har nedlagt påstand om at Boet til ABACUS skal betale 4.963.234 kr. med tillæg af procesrente af 4.848.655 kr. fra den 15. februar 2002 og af 114.579 kr. fra den 22. august 2003.

Påstandsbeløbet fremkommer således:

1. Opgjort udgift til investering, 3.409.171 kr., med fradrag af 2.526.483 kr. nutidsværdi af skatteværdi af afskrivninger
2. Kapitaliseret udgift til merforbrug af varme 550.500 kWh 1.366.865 kr. årligt à 0,37 kr., svarende til 205.030 kr. årligt. Skattebesparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238.
3. Kapitaliseret udgift til merforbrug af el 233.600 kWh årligt à 1.069.886 kr. 0,687 kr., svarende til 160.483 kr. årligt. Skattebesparelse 30 %. Kapitaliseringsfaktor 9,5238.
I alt 4.963.234 kr.

Over for Boets selvstændige påstand har ABACUS nedlagt påstand om frifindelse.

Boet har nedlagt påstand om frifindelse og har derudover nedlagt selvstændig påstand om at ABACUS til Boet skal betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. af 2,5 mio. kr., subsidiært et af retten fastsat mindre beløb, fra den 1. maj 2001 og indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv Afdeling, København, har tiltrådt at indestående på deponeringskonto 4180 4180 701095 frigives til Boet eller ordre.

Sagens omstændigheder

1. Sagens parter

Herning Beholderfabrik, i dag Roug, blev etableret i 1959 af fabrikant Erik Roug. Virksomheden beskæftigede sig navnlig med fremstilling af olietanke, (markedsandel i Danmark år 2000: ca. 70%), og vindmølletårne. Fabrikant Erik Roug afgik ved døden i december 1998 hvorefter aktierne i selskabet blev udbudt til salg.

Rolf Bladt er hovedanpartshaver i ABACUS. I efteråret 2000 indledte han sammen med statsautoriseret revisor Ole Skou hvis hustru er medejer af ABACUS, forhandlinger med Boet repræsenteret ved bobestyrer advokat Tove Dahl med henblik på køb af Roug.

2. Oplysninger om Roug

Under forhandlingerne fik Rolf Bladt bl.a. udleveret et af KPMG's Corporate Finance-division udarbejdet Investment Overview hvoraf bl.a. følgende fremgik:

"Miljøforhold og kvalitetssikring

ROUG's kvalitetsstyring er certificeret efter ISO 9001 standard, og den daglige kvalitetsstyring involverer to af ROUG's medarbejdere. Der pågår løbende ekstern kontrol ved f.eks. [Arbejdstilsynet], TÜV og Lloyds i forbindelse med leve
ring af produkter. Til kontrol af svejsninger anvendes som uafhængig tredjepart Force Instituttet, som dagligt beskæftiger 3 eller flere Force medarbejdere hos ROUG.

På miljøsiden har ROUG indført et miljøstyringssystem, som dog ikke er certificeret, men som modsvarer kravene i ISO 14001. Virksomheden er miljøgodkendt
af Herning Kommune, og har i øvrigt et problemfrit samarbejde med miljømyndighederne..."

Som bilag til det udarbejdede Investment Overview var bl.a. et miljøregnskab med oversigt over Rougs el- og vandforbrug mv. for perioden 1995-1999.

I forbindelse med salgsbestræbelserne blev der oprettet et datarum for virksomheden. Rolf Bladt modtog materialet fra datarummet, herunder oplysninger vedrørende virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Rolf Bladt fik endvidere udleveret
udkast til selskabets regnskab for 1999/2000. Af regnskabet fremgik at selskabet i perioden realiserede et resultat på 3.477.000 kr. efter skat. Endvidere fik ABACUS udleveret perioderegnskaber fra august til oktober 2000.

Den 23. november 2000 gennemførte KPMG og ledende medarbejdere hos Roug en præsentation af virksomheden for Rolf Bladt og Ole Skou.

3. Salgsaftalen

Den 29. december 2000 fremsatte Rolf Bladt købstilbud på Roug, hvoraf bl.a. fremgik følgende:

"2. Købesummen og dennes berigtigelse
2.1. Købesummen for aktierne i selskabet fastsættes til kr. 25 mio. kontant.
2.2. Køber deponerer kr. 2,5 mio. kontant i sælgers bank senest 3 hverdage efter sælgers accept af nærværende købstilbud. 
2.3. Køber deponerer eller stiller bankgaranti for restkøbesummen, kr. 22,5 mio... 
2.4. Det under punkt 2.2. deponerede beløb frigives den 1. maj 2001 under forudsætning af, at køber ikke pr. denne dato har anmeldt krav mod sælger i anledning af overdragelsen, idet bemærkes, at køber alene kan fremsætte krav over for sælger for den del af et (eller flere sammenlagte) krav, der udgør mere end 250.000 kr. Depotet tjener således køber til sikkerhed for eventuelle krav mod sælger, og køber fyldestgøres af depotet, når eventuelle krav er fastslået ved forlig eller endelig dom. Renter af det deponerede beløb tilfalder sælger og frigives under samme betingelser, som deponeringssummen i øvrigt.

3. Sælgers erklæringer og indeståelser
3.1. Sælger indestår for:

...
at selskabet ikke er part i nogen sag for domstole, kommissioner, nævn, offentlige myndigheder eller lignende,

...
at selskabets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende lovgiv
ning i enhver henseende, herunder men ikke begrænset til pris-, monopol- og arbejdsbeskyttelseslove,
..."

Ved brev af 12. januar 2001 accepterede advokat Tove Dahl tilbuddet med en række ændringer og tilføjelser, herunder at der ikke skulle ydes erstatning for enkeltkrav på under 50.000 kr., og at sådanne krav heller ikke skulle indgå i afgørelsen af om grænsen på de nævnte 250.000 kr. var nået. Endvidere blev angivet nærmere betingelser for vilkårene for det deponerede beløb, 2,5 mio. kr., herunder særligt at krav skulle anmeldes inden den 1. maj 2001. For anmeldte erstatningskrav der viste sig uberettigede, og som medførte at deponeringskontoen for så vidt ikke blev frigivet, skulle ABACUS betale en godtgørelse
til Boet med diskontoen med tillæg af 10% p.a. til frigivelse fandt sted.

Om Boets indeståelser fastsattes i brevet af 12. januar 2001 at disse blev afgivet med forbehold for de oplysninger der blev givet til ABACUS, herunder oplysninger indeholdt i materialet i datarummet. Endvidere anførtes at det var aftalt mellem parterne at Roug betalte udbytte til Boet med 2,5 mio. kr. for regnskabsåret 1999/2000.

Den 15. januar 2001 accepterede Rolf Bladt de ændringer og tilføjelser til købstilbuddet som var angivet i brevet af 12. januar 2001.

I perioden frem til overtagelsen den 1. februar 2001 havde Rolf Bladt, nu ABACUS, som køber adgang til at foretage yderligere undersøgelser af selskabets forhold.

4. Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000

Den 15. november 2000 besøgte Arbejdstilsynet Roug. Af tilsynsrapport af 6. december 2000 fremgik bl.a. følgende:

"Niveauplacering

Arbejdstilsynet har ud fra tilsynsbesøget vurderet, at virksomheden er en niveau 2-virksomhed. Det betyder, at Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden på visse punkter ikke lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven...

Konstaterede problemer
Væsentlige problemer

· Ventilation i svejsehaller
· Udsugning fra båndslibere
· Sikring mod nedstyrtning
· Støj

Problemerne er enten ikke indeholdt i eller ikke behandlet på tilfredsstillende vis i virksomhedens arbejdspladsvurdering...


Virksomheden skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvornår og hvordan de væ
sentlige problemer bliver løst... senest den 2. april 2001...

Det kan på et senere tidspunkt blive nødvendigt at afgive påbud om et eller flere
af problemerne..."

Arbejdstilsynet meddelte samtidig klagevejledning. Af et bilag til rapporten fremgik bl.a. følgende:

"Arbejdstilsynet konstaterede ved besøget onsdag den 15. november 2000 følgende væsentlige problemer:

Ventilation i svejsehaller...


Afdeling:

Hallerne B,C,E,G,J og K
Beskrivelse:

Ved gennemgangen kunne det konstateres, at luften i ovennævnte haller var mere eller mindre belastet af svejserøg og slibestøv. Det kunne for nogle af hallernes vedkommende konstateres, at der ikke fandtes anlæg for tilførsel af forvarmet erstatningsluft. Herunder hallerne C, E og G. For de øvrige hallers vedkommende var der tvivl om, hvorvidt eksisterende anlæg er i stand til at tilfredsstille behovet for tilførsel af erstatningsluft til arbejdslokalerne.

Vurdering:

Arbejdsprocesser som svejsning, skæring og slibning kræver effektiv procesventilation og samtidig tilførsel af luft af passende temperatur. Derudover er det normalt påkrævet med almen ventilation, herunder udsugning og tilførsel af tilsvarende mængder erstatningsluft til de arbejdslokaler, hvor de forurenende processer foregår. Det vurderes således, at afdelingerne uden tilførsel af erstatningsluft eller uden almen ventilation, ikke var tilfredsstillende ventileret.

Afgørelse:

Det skal sikres, at der sker et effektivt luftskifte i de haller, hvor der foregår forurenende arbejdsprocesser. Det skal herunder sikres, at der tilføres erstatningsluft, svarende til de udsugede luftmængder.

Vejledning:

Der bør gennemføres en nærmere undersøgelse af ventilationsforholdene i svejsehallerne. Det er vigtigt i den forbindelse at få kortlagt behovet for tilførsel af erstatningsluft af passende temperatur, samt at få undersøgt, hvorvidt eksisterende anlæg er i stand til at sikre den nødvendige ventilering af hallerne. Det anbefales virksomheden at inddrage særligt sagkyndige, dels i kortlægningen, dels i vurderingen af de nødvendige tiltag med hensyn til forbedring af ventilationen.

Hjemmel:
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste
arbejdssteders indretning § 35."

Arbejdstilsynets rapport indgik ikke i datarummet og kom først til ABACUS' kundskab efter overtagelsen af virksomheden. I den anledning varslede ABACUS' advokat den 30. marts 2001 "et betydeligt" mangelskrav over for boet. Kravet blev afvist af advokat Tove Dahl ved brev af 4. maj 2001 idet hun oplyste at hverken hun eller nogen anden med tilknytning til boet var bekendt med rapportens eksistens.

5. Rougs afhjælpning af ventilationsproblemerne

På baggrund af Arbejdstilsynets rapport iværksatte Roug en undersøgelse af behovet for ventilation i de enkelte haller. Undersøgelsen gennemførtes med bistand af Bedriftssundhedstjenesten (BST). Den 28. marts 2001 sendte Roug en tilbagemelding til Arbejdstilsynet over påtænkte tiltag for de enkelte haller. Renoveringen forventedes færdig i februar 2002 for så vidt angik hal J. For de øvrige haller var der ikke fastsat nogen bestemt dato.

Roug indhentede derefter tilbud fra DISA af 26. april 2001 på gennemførelse af renoveringen af hallerne fra virksomheden. Tilbuddet indeholdt en vurdering af det årlige merforbrug af el og varme i hallerne. Også Rougs kvalitetschef Gert Green udarbejdede en oversigt over såvel udførte som påtænkte arbejder. Oversigten, senest revideret 12. juni 2002, indeholdt en opgørelse af investeringsbehovet og af merforbruget af el og varme fordelt på de enkelte haller:

Pris i kr.
Pris i kr.
Pris i kr.
Heraf
Hal
ventilation
varmeanlæg
El + VVS
I alt
effektueret
B


62.765
62.765 62.765
C+D 85.000


35.000
120.000

E 570.000
240.000
60.000
870.000

G 50.000


35.000
85.000

H 250.000


35.000
285.000

J 540.000
213.890
72.516
826.406 826.406
K 600.000
270.000
60.000
930.000

N-s 15.000


25.000
40.000

N-n 40.000


25.000
65.000

S 100.000


25.000
125.000

Total 2.250.000 723.890
435.281
3.409.171 889.171

I beløbet for hal J indgår et beløb på 44.860 kr. vedrørende køb af spareventilatorer og sparemotorer. Frem til i dag er alene hal B og J blevet renoveret. En del af produktionen har kunnet overføres til en i 2002 nyopført hal L.

Den 24. april 2002 meddelte Arbejdstilsynet efter besøg på virksomheden at man havde vurderet at den var en niveau 1-virksomhed: "...Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden har en god styring af arbejdsmiljøet og hovedsageligt lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet vil tilpasse sin reaktion til virksomhedens egen indsats med arbejdsmiljøet. ..."

6. Skønserklæringen

Skønsmand Flemming Hollender Nielsen har til brug for sagen afgivet skønserklæring, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Syns- og Skønsspørgsmål
Spørgsmål 1:
Finder skønsmanden, at de af Roug A/S i hal B og J i 2001 og 2002 gennemførte
foranstaltninger vedrørende ventilation og udsugning er hensigtsmæssige til at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav til virksomhedens ventilations- og udsugningsforhold, jf. Arbejdstilsynets skrivelse af 6. december...

Svar på spørgsmål 1:

De gennemførte foranstaltninger for hal B og J er indeholdt i Roug A/S' tilbagemelding til Arbejdstilsynet (bilag 7). Foranstaltningerne for disse to haller er en del af de tiltag Roug A/S ville foretage i henhold til bilag 7, som svar på Arbejdstilsynets tilsynsrapport (bilag 4 og 5).
De gennemførte foranstaltninger vurderes at være hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav til ventilationsforhold i hallerne Så vidt det fremgår af bilagene er afklaring af ventilationsforholdene i hallerne C, D, E, G og K stadig udestående.

Spørgsmål 2:
Skønnes de anvendte udgifter (jf. bilag 15 og 16) til ventilation, varmeanlæg og
el- og VVS-arbejder rimelige?

Svar på spørgsmål 2:
De anvendte udgifter for ombygning af varmeventilator anlægget for hal B (bilag
15) skønnes at være rimelige.
De anvendte udgifter for ombygning/udførelse af ventilationsanlægget for hal J (bilag 16) skønnes at være rimelige for det udførte arbejde. Der kan dog
stilles spørgsmålstegn ved om energispare ventilatorer/motorer er nødvendige for at opfylde arbejdstilsynets krav

Spørgsmål 3:
Er Roug A/S' skøn, jf. bilag 14, over omkostningerne til foranstaltninger vedrørende ventilation og udsugning i de øvrige haller realistisk?

Svar på spørgsmål 3:
I Roug A/S' tilbagemelding til Arbejdstilsynet (bilag 7) er beskrevet ændringer til
ventilationsanlæggene for at opfylde Arbejdstilsynets krav. Disse ændringsforlag indeholder ikke hal S men i stedet hal R.

Hvis ændringerne udføres i henhold til DISA's vurdering (bilag 8), samt i henhold til bilag 18, det vil sige på samme måde som for hal J må økonomien i bilag 14 betragtes som et realistisk overslag.

Hvis imidlertid den gradvise ændring som nævnt i bilag 7 benyttes (især ved hal E og K) kan der eventuelt opnås en besparelse i forhold til overslaget i bilag
14.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes vurdere:

a) hvilket årligt merforbrug af el og varme de i 2001 og 2002 gennemførte
foranstaltninger vedrørende ventilation og udsugning i hal B og J medfører (i forhold til situationen før foretagelse af foranstaltningerne), og b) hvilket årligt merforbrug af el og varme, de påtænkte foranstaltninger ­jf. bilag 14 ­ vedrørende ventilation og udsugning i de øvrige haller vil medføre (i forhold til situationen før foretagelse af foranstaltningerne).

Svar på spørgsmål 4:

Ved besvarelse af dette spørgsmål er der foretaget en sammenlignelig beregning baseret på den årlige middeltemperatur og en rumtemperatur på 18°C. Driftstiden for 1 holdskift er sat til 8 timer, og for 2 holdskift til 16 timer. I begge tilfælde 5 dage i 52 uger.

De udleverede historiske data er således ikke benyttet, idet forskellen mellem et målt forbrug og et beregnet forbrug, ikke er retvisende.

Varmeforbruget for ventilationsaggregater med varmeveksler benytter
samme metode, dog er der regnet med en årlig gennemsnits-virkningsgrad på 50 %.

Motorstørrelser er valgt per erfaring medmindre disse er oplyst i det udle
verede materiale. Samtlige forbrug er indført i erklæringsbilag nr. 2.

a) Ved ændringerne i hal B og J vurderes de årlige merforbrug at være følgende:

Merforbrug varme: 176.500 kWh
Merforbrug El: 87.000 kWh


b) Ved ændringer i hal C, D, E, G, H, K, N, S vurderes de årlige merforbrug at være følgende:
Merforbrug varme: 382.500 kWh

Merforbrug El: 146.600 kWh

Sagsøgtes spørgsmål

Spørgsmål A:
Var ventilationsforholdene i svejsehallerne (hallerne B, C, E, G, J og K) ved
overtagelsen den 1. februar 2001 væsentlig afvigende fra, hvad der dengang var almindeligt i virksomheder med tilsvarende produktionsapparat?

Svar på spørgsmål A:

Af Arbejdstilsynets tilsynsnotat (bilag 4 og 5) fremgår det, at der var væsentlige problemer i flere af hallerne. Det er min erfaring at industrivirksomheder ofte har problemer med ventilation, men at det som regel er isolerede problemer og ikke som her tilsyneladende generelle problemer. Jeg vil derfor konkludere, at ventilationsforholdene i svejsehallerne var ringere, end man normalt kunne forvente.

Spørgsmål B:
Var udsugningsforholdene for båndslibere med filterposer ved overtagelsen
den 1. februar 2001 væsentlig afvigende fra, hvad der dengang var almindeligt i virksomheder med tilsvarende produktionsapparat?

Svar på spørgsmål B:
Det har været praksis i mange år, at udsugningsluft fra blandt andet båndslibere filtreres og afkastes til det fri.

Spørgsmål C:
Hal B: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal B nødvendige for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar
bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be-
kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer),
2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer?

Svar på Spørgsmål C:
1. De iværksatte arbejder i hal B er nødvendige for at opfylde de almindeligt gældende arbejdsmiljøforskrifter for ventilation og erstatningsluft.

2. De iværksatte arbejder i hal B er i bilag 7 beskrevet for Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets rapport.

Det fremgår ikke af det udførte arbejde, at der er båndslibere med filterpo
ser i denne hal. Hvis der er båndslibere, skal arbejdstilsynets krav vedrørende rensning og afkast af slibeluft overholdes.

Spørgsmål D:
Hal J: Er de af sagsøger iværksatte arbejder i hal J nødvendige for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar
bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be-
kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer),
2. at fabrikken kan leve op til arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer?

Svar til spørgsmål D:
1. De iværksatte arbejder i hal J sikrer, at firmaet for hal J opfylder de alminde
ligt gældende arbejdsmiljøforskrifter for ventilation og erstatningsluft.
2. De iværksatte arbejder i hal J er i bilag 7 beskrevet for Arbejdstilsynet som et svar på Arbejdstilsynets rapport.

Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse ledes til det fri.


Spørgsmål E:

Er de af sagsøger i bilag 18 skitserede arbejder for hal C og D, G, H, K, hal N Nord, hal N Syd, hal S, nødvendige for;
1. at fabrikken opfylder de pr. 1. februar 2001 almindeligt gældende ar
bejdsmiljøforskrifter, herunder § 35 og § 37 i Arbejdsministeriets be-
kendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 (med senere ændringer),

2. at fabrikken kan leve op til Arbejdstilsynets afgørelse, for så vidt angår ventilation i svejsehaller og udsugning fra båndslibere med filterposer?

Svar til spørgsmål E:

1. Arbejdstilsynet har i sin tilsynsrapport blandt andet noteret hallerne C, G og K. Hvis de øvrige haller nævnt ikke opfylder kravene i de gældende arbejdsmiljøforskrifter er ændringer til ventilationsanlæggene nødvendige, også selvom de ikke er bemærket af Arbejdstilsynet.
2. Kendte arbejdsmiljøproblemer skal i henhold til Arbejdstilsynets brev af 6. december 2000 (bilag 4) indarbejdes i virksomhedens arbejdspladsvurdering.

Hvad angår båndslibere med filterposer skal afkastet fra disse ledes til det fri.

Spørgsmål F:

Må det antages, at det forventede forbrug af elektricitet og varme efter gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til opfyldelse af Arbejdstilsynets afgørelse,

1. væsentligt vil overstige, hvad en branchekyndig køber måtte regne med
ved overtagelsen den 1. februar 2001?
2. I bekræftende fald ønskes et overslag over det årlige merforbrug.

Svar til spørgsmål F:
1. Det må antages at en branchekyndig køber forventer et merforbrug af
varme og elektricitet, hvis ventilationsluftmængden forøges. Merforbruget er afhængigt af løsningsmodellen og luftmængdeforøgelsen; om merforbruget overstiger det, han regner med, kan ikke besvares.
2. Der henvises til erklæringsbilag for overslagsværdier for merforbruget."

7. Merforbrug af el og varme

Såvel DISA som skønsmanden har foretaget vurderinger af Rougs forventede merforbrug af el og varme efter renovering af hallerne.

Merforbrug af el og varme
Hal
Varme - skøns-
El - Disa
El - skønsmand
Varme - Disa
mand
(bilag 18)
(bilag 19-erkl.bilag 2) (bilag 18)
(bilag 19-

B
17.000 kWh
16.500 kWh
127.000 kWh
133,000 kWh
C + D
8.000 kWh
8,300 kWh
47.000 kWh
49.000 kWh
E
12.000 kWh
46.000 kWh
37.000 kWh
62.000 kWh
G
17.000 kWh
8.300 kWh
127.000 kWh
66.500 kWh
H
20.000 kWh
4.200 kWh
140.000 kWh
31.500 kWh

J
24.000 kWh
70.500 kWh
74.000 kWh
43.500 kWh
K
66.000 kWh
70.500 kWh
98.000 kWh
100.000 kWh
N-syd
3.000 kWh
3.100 kWh
28,000 kWh
17.500 kWh
N-nord
6.000 kWh
3.100 kWh
28,000 kWh
24.500 kWh
R
0 kWh
0 kWh
0 kWh
0 kWh
S-syd
5.000 kWh
3.100 kWh
13.000 kWh
31.500 kWh
S-nord
0 kWh
0 kWh
0 kWh
0 kWh
I alt
178.000 kWh
233.600 kWh
719.000 kWh
559.000 kWh

Merforbruget af varme i hal S-syd skal rettelig være 28.000 kWh.

ABACUS har ved beregningen af sin påstand taget udgangspunkt i skønsmandens tal.

8. Regelgrundlaget

Af Arbejdstilsynets folder "Tilpasset tilsyn - trin for tin" fremgår bl.a. følgende:

"Hvad er tilpasset tilsyn?

Tilpasset tilsyn er en ny tilsynsmetode, som Arbejdstilsynet tager i brug fra
1999. ...

Formålet med tilsynsmetoden er både at gøre det muligt for Arbejdstilsynet at bruge de fleste af sine kræfter på de virksomheder, der har størst behov og
samtidig at understøtte virksomhedens egenindsats ...

Niveauinddeling af virksomhederne er et centralt element i det tilpassede tilsyn. Niveauinddelingen foretages af Arbejdstilsynet på baggrund af en konkret vurdering af:


- Virksomhedens egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet
- Arbejdsmiljøstandarden i virksomheden.

Den samlede vurdering heraf er afgørende for, om Arbejdstilsynet placerer virksomheden som en niveau 1-virksomhed (det højeste niveau), en niveau 2-
virksomhed eller en niveau 3-virksomhed. ... Niveauinddelingen er således Arbejdstilsynets prioriteringsredskab - og ikke et mål i sig selv. ...

Niveau 1- og 2-virksomheder

Niveau 1- og 2-virksomheder er virksomheder, som efter Arbejdstilsynets vurdering gør en aktiv indsats for at forbedre arbejdsmiljøet...


Efter grundbesøget får niveau 1- og 2-virksomheder en tilsynsrapport.


Tilsynsrapporten indeholder bl.a.:

En orientering om virksomhedens niveauplacering.
En liste over akutte arbejdsmiljøproblemer - det vil sige problemer, der er så
alvorlige, at de skal løses med det samme. Arbejdstilsynet giver derfor strakspåbud, forbud eller indstiller virksomheden til retslig tiltale. Samtidig følger Arbejdstilsynet nøje med i løsningen af problemerne.

En liste over vigtige arbejdsmiljøproblemer - det vil sige problemer, der er væsentlige, men hvor Arbejdstilsynet giver virksomheden mulighed for at udarbejde en handlingsplan for løsning inden for en rimelig tid. ..."

Af § 34 i bekendtgørelse om nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer fremgår at der skal indrettes en mekanisk ventilation hvis der ikke i øvrigt på forsvarlig måde kan opnås tilstrækkelig luftfornyelse i et arbejdsrum. Af bekendtgørelsen §§ 35 og 36 fremgår endvidere følgende:

"§ 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

..

Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler ...
Stk. 8. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en
kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion ...

§ 36. Tilførsel af frisk luft ved mekanisk ventilation skal bestå af udeluft, der bliver mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, afkastningsluft eller andre forureningskilder.

Stk. 2. Den friske luft kan dog i begrænset omfang blandes med udsuget luft fra arbejdsrummet, forudsat at denne luft er renset, og ikke stammer fra ventilationsanlæg omhandlet i § 35 ..."

Af Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 fremgår:

"Ventilation på faste arbejdssteder
...


Procesventilation
...

Procesventilation er en mekanisk ventilation, der består af en udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet, og af en tilførsel af frisk luft af passende temperatur, og uden at den giver anledning til træk ...

Procesventilation etableres så vidt muligt med procesudsugningen i direkte tilknytning til den forurenende arbejdsproces (punktudsugning).


Selv om der er etableret en så effektiv punktudsugning som muligt ved en given arbejdsproces, kan forureningen, på grund af sin art eller arbejdsprocessens art,
undslippe punktudsugningen og derved spredes til rummet... I sådanne tilfælde skal der etableres en procesventilation, bestående af en punktudsugning, suppleret med en ventilation i rummet (rumventilation) ...

Tilførsel af erstatningsluft

Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afbalancerede luftmængder, dvs.at der tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde ...

Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft. Den tilførte luft skal være frisk og have en passende temperatur, og må ikke give træk på ste
der, hvor der opholder sig ansatte (opholdszonen) ...

Ved industrielle forhold vil det oftest være nødvendigt med en mekanisk tilførsel af erstatningsluft, da der ofte er tale om større udsugede luftmængder."


Det fremgår af brev af 1. november 2005 fra Arbejdstilsynet til Roug at "manglende efterkommelse af væsentlige problemer der afgives til virksomheder der af Arbejdstilsynet er vurderet til en niveau 1- eller 2-virksomhed" vil føre til at den tilsynsførende under et opfølgningsbesøg skal vurdere virksomhedens begrundelse for ikke at have løst problemet inden for den af virksomheden fastsatte frist. Hvis virksomhedens begrundelse ikke er tilfredsstillende, afgives et påbud med en kort frist. De nærmere regler fremgår af Arbejdstilsynets kvalitetsprocedurer for tilpasset tilsyn hvoraf bl.a. også ses at det skal fremgå af et påbud at
der ikke er tale om en indholdsmæssigt ny afgørelse.

Af Arbejdstilsynets cirkulæreskrivelse nr. 6 af 1988 fremgår at påbud "skal og må kun gives i de tilfælde, hvor kredsen ... finder, at en tilsidesættelse af påbuddet skal medføre retslig tiltale".

Forklaringer
Rolf Henrik Bladt har forklaret at han er uddannet civilingeniør og har mange års erfaring med ledelse og med køb og salg af virksomheder for såvel danske som udenlandske selskaber.

Idéen om at købe Roug udsprang af et ønske om selv at prøve kræfter som ejer af en virksomhed. Han hørte gennem en bekendt at Roug var til salg. Han kontaktede Tove Dahl ligesom han koblede Ole Skou som han havde kendt gennem
flere år, på sagen. Han modtog senere materiale fra KPMG om Roug.

Ved besøget på Roug i november 2000 blev han og Ole Skou præsenteret for virksomheden af bl.a. Leif Stenum. Regnskabstal og det udarbejdede Investment Overview blev gennemgået. Han var også rundt og se hallerne. Det blev ikke nævnt at Arbejdstilsynet havde været på besøg en uge forinden, og der blev ikke nævnt noget om ventilation. I det udarbejdede Investment Overview stod at forholdene var opdaterede.

Dagen efter blev datarummet gennemgået hos Tove Dahl. Der var tale om et omfattende materiale, men der var ikke nævnt noget om de problemer der fremgår af Arbejdstilsynets rapport.

Han har ikke foretaget egne miljøundersøgelser af virksomheden. Det var ikke nødvendigt, for han havde fået en garanti.

Prisen for Roug forhandlede han med Tove Dahl. Han vidste godt at investeringen var risikofyldt, bl.a. fordi Roug som underleverandør var afhængig af hovedleverandørerne. Et første tilbud på 20 mio. kr. blev ikke accepteret af Tove Dahl.
Han hævede derefter tilbuddet til 25 mio. kr. Forhandlingerne foregik den 12. januar 2001. De 2,5 mio. kr. der skulle betales i yderligere udbytte, udgjorde smertegrænsen. Man var også overrasket over den nye direktørkontrakt som gav direktøren en markant bedre kontrakt, end han havde haft få dage forinden.

Først omkring medio marts 2001 blev han opmærksom på miljøproblemerne.
Arbejdstilsynet havde givet en svarfrist til den 1. maj 2001.

Han fik DISA til at udarbejde en rapport om hvor og hvordan der skulle sættes ind for at afhjælpe problemerne med ventilation. Arbejdstilsynet har ikke fået rapporten, men er bekendt med indholdet heraf.

Man fik renoveret hal J og hal B. Der blev udarbejdet et projekt for hal K, men det gik man ikke videre med fordi den nye hal L der blev taget i brug i oktober 2002, kunne producere det som man havde i ordrebogen. Der blev heller ikke iværksat yderligere i de andre haller idet virksomheden oplevede en ordrenedgang ligesom man nedlagde produktionen af specialtanke.

Roug blev opgraderet til niveau 1 af Arbejdstilsynet som følge af renoveringen af hal B og den projekterede opførelse af hal L. Hal J huser i dag olietankproduktion, men efterspørgslen er stigende, og det er kun et spørgsmål om tid før renovering af hal E og H bliver nødvendig.

Arbejdstilsynet har ikke udstedt et påbud om forholdene og har ikke fastsat entidsfrist. Han er ikke klar over om Arbejdstilsynet har gennemført målinger.

Tove Dahl har forklaret at hun er medindehaver af advokatfirmaet Hjejle Gersted Mogensen. Hun har været advokat for Roug fra medio 1980'erne. I 1997 blev fabrikant Roug alvorligt syg. På hans foranledning indtrådte hun i efteråret 1997 i bestyrelsen med henblik på at gennemføre et salg af virksomheden.

I 1998 blev der oprettet et datarum for virksomheden. Den daværende økonomidirektør, Leif Stenum, stod for det. I perioden fra april til november 2000 blev datarummet dog ikke opdateret systematisk. Tove Dahl sikrede sig at Leif Stenum havde adgang til alt materiale. Hun blev imidlertid først bekendt med Arbejdstilsynets rapport den 30. marts 2001 om morgenen.

Tove Dahl deltog ikke i præsentationen af virksomheden den 23. november 2000. Den følgende dag var datarummet færdigt, og Erik Bladt og Ole Skou kom til stede på Tove Dahls kontor.

Forhandlingerne med Rolf Bladt endte med en pris på 27,5 mio. kr. inkl. udbytte på 2,5 mio. kr. Brevet af 12. januar 2001 indeholder en sammenfatning af drøftelserne. Udlodningen var besluttet i december 2000. Diskussionen i januar gik derfor alene på om boet skulle have pengene.

Rolf Bladts tilbud af 29. december 2000 blev ikke gennemgået med ledelsen af Roug. På grundlag af datarummet og sit kendskab til virksomheden, vurderede hun at det heller ikke var nødvendigt at diskutere indeståelseskataloget med ledelsen. Indeståelserne blev derimod drøftet på et møde med arvingerne. Der var tale om usædvanlige indeståelser, for de var meget bredt formulerede. Hun forstod indeståelserne som en garanti for at det var en veldrevet virksomhed med ordnede forhold og ikke som specifikke garantier for hvert enkelt forhold.

Rolf Bladt havde efter aftalen ret til besigtigelse af virksomheden. Rolf Bladt benyttede sig ikke af denne mulighed.

Ole Skou har forklaret at han er statsautoriseret revisor og rådgiver for Rolf Bladt og Roug. Han har tidligere beskæftiget sig med køb og salg af virksomheder. For 8-9 måneder indtrådte han i bestyrelsen for ABACUS. Ole Skous hustru
er medejer af ABACUS.

Den 23. november 2000 overværede han og Rolf Bladt præsentationen af virksomheden. Erik Iversen og KPMG anførte under mødet at der var et godt samarbejde med Arbejdstilsynet, og at der ikke var aktuelle problemer. Det gode arbejdsmiljø var også fremhævet i Investment Overview. Der blev intet sagt om at Arbejdstilsynet havde været på besøg på virksomheden en uge forinden. Først i marts 2001 blev man bekendt med Arbejdstilsynets rapport.

Købstilbuddet blev udarbejdet i samarbejde med Ole Skou. Garantierne hidrørte fra et katalog Ole Skou havde brugt i andre sager. Ole Skou mente at Rolf Bladt dermed fik nogle ret gode indeståelser fra sælger. Garantikataloget faldt nemt på plads. De store forhandlinger gik på prisfastsættelsen.

Hal J og hal B er blevet bragt i orden. Renoveringen af resten af hallerne er blevet udskudt på grund af dårligere likviditet i selskabet og et lavere aktivitetsniveau. Så længe forholdene ikke er udbedrede, er der haller der ikke kan udnyttes fuldt ud.

Erik Iversen har forklaret at han kom til Roug i 1989. I 1999 blev han produktchef. Kort før salget blev han administrerende direktør.

Arbejdstilsynets besøg den 15. november 2000 fandt sted med henblik på placering af Roug i niveau 1, 2 eller 3.

Ved præsentationen den 23. november 2000 vidste man ikke noget om hvilket indhold Arbejdstilsynets rapport ville få. Gert Green havde dog nævnt at de havde sagt at der var for støvet, men at der ikke var nogen grænseværdier. Der blev ikke foretaget målinger. Da rapporten forelå, blev den overladt til Gert Green som var den ansvarlige medarbejder på området. Gert Green begyndte at kigge på problemet. Leif Stenum der stod for datarummet, fik ikke rapporten.

Erik Iversen havde en klar forventning om at Roug var i en god tilstand ren miljømæssigt. Han mente derfor ikke umiddelbart at rapporten ville kræve store investeringer. Den opfattelse har han dog senere revideret.

Efter Arbejdstilsynets rapport blev hal B og J renoveret. Endvidere blev hal L opført. Hal E blev aflastet gennem et stop for produktion af tryktanke. Man rationaliserede i det hele taget produktionen. Samtidig dalede aktivitetsniveauet generelt.

Den 24. april 2002 kom Arbejdstilsynet på besøg igen. Gert Green fremlagde sin aktionsplan. At virksomheden blev vurderet til at være en niveau 1-virksomhed, medfører ikke at ventilationssagen er afsluttet. Om den afsluttes, vil afhænge af aktivitets-niveauet. Hvis aktivitetsniveauet fra købstidspunktet skal opretholdes, så er det vurderingen at man skal renovere hallerne i overensstemmelse med DISA's rapport.

Erik Iversen fratrådte Roug i august 2005.

Gert Werner Green har forklaret at han var kvalitetschef på Roug med ansvar for bl.a. arbejdsmiljø. Under Arbejdstilsynets besøg i november 2000 kom der bemærkninger om at der var problemer med ventilationen. Arbejdstilsynet foretog ingen målinger. Det blev oplyst at der ikke fandtes grænseværdier for svejserøg og støv.

På grundlag af Arbejdstilsynets rapport konsulterede han bl.a. BST og DISA der gennemgik hver af hallerne. DISA's rapport indebar bl.a. at skulle etableres et såkaldt fortrængningssystem i tre af hallerne. Et fortrængningssystem er dyrt, men medfører en effektiv ventilation. Gert Greens egen oversigt over de tiltag der skulle foretages, svarede i store træk til DISA's. Man renoverede hal J og B. For hal B's vedkommende sparede man dog den foreslåede luftudsugning væk. Herefter var der imidlertid ikke likviditet til yderligere renovering.

Tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet forsøgte Gert Green at gøre så blød som muligt, så man ikke blev hængt op på mere end nødvendigt. DISA's rapport blev ikke sendt til Arbejdstilsynet. Ved Arbejdstilsynets senere besøg i april 2002 solgte Gert Green varen sådan at man ikke fik påbud.

Det er Gert Green der har skønnet de forventede udgifter til el og VVS efter at have talt med leverandører. Enhedspriserne for el og varme modtog han fra bogholderiet. Spareventilatorer og -motorer er ca. 25% dyrere, men man sparer på det løbende energiforbrug.

Gert Green har ikke drøftet arbejdsmiljøforhold med Rolf Bladt inden ABACUS' køb af virksomheden. Han er i dag gået på efterløn.

Per Winther Rasmussen er tilknyttet BST-Midtjylland. Han har beskæftiget sig med ventilation i industrien i mange år og er kommet hos Roug gennem 15 år.

Han har konkret vurderet hal K. Fortrængningsprincippet er den bedste løsning. Den eksisterende ventilation i hal K var ikke tilstrækkelig i forhold til at der foregik svejsning og slibning i hallen.

Der er ikke udstedt påbud fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet tager hensyn til økonomien i projektet. Det vigtige er om man har en aftale om at finde en løsning.

Skønsmand Flemming Hollender Nielsen har forklaret at udgangspunktet er at man etablerer punktudsugning af en given forurening. Hvis dette ikke er nok, suppleres der med rumudsugning. Der skal indblæses samme mængde luft som der udsuges.

Generelt er det rimelige og passende løsninger der er foreslået i Gert Greens oversigt og DISA's rapport for hal J, B, C, E, G, H, K, N-nord og N-syd. Hallerne kræver rumudsugning. For hal K og hal E vil fortrængningsventilation være en god og naturlig løsning. For hal B kunne central genindvinding dog være en billigere løsning for så vidt angår den løbende drift. Hal N-nord var ikke i brug ved skønsmandens opfølgende besøg i juni 2006. For hal S-syd bør der foretages yderligere undersøgelser af forureningsårsagerne før man etablerer en generel rumventilation.

Skønsmanden bekræftede at det oplyste merforbrug af varme i hal S som fremgår af et bilag til skønsrapporten, ved en fejl er angivet til 31.500 kWh. Det rigtige tal er 28.000 kWh.

For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 4, er en sammenligning mellem toberegnede værdier behæftet med en mindre usikkerhed end hvis sammenligningen foretages mellem en målt og en beregnet værdi.

Han ved ikke hvorfor han i besvarelsen af spørgsmål E har skrevet "hvis". De øvrige haller opfyldte ikke gældende arbejdsmiljøforskrifter. Navnlig den manglende indblæsning af erstatningsluft er et problem. I 2000 var det i industrien
almindeligt med kontrolleret indblæsning og udsugning.

Han har ikke foretaget målinger af koncentrationen af støv, men det kan man godt. Han ved ikke om der findes grænseværdier.

Det undrer ham meget at Arbejdstilsynet har accepteret at kun hal B og J blev renoveret. Arbejdstilsynet har ikke fulgt op på deres egne skrivelser.

Procedure
ABACUS har anført at Boet skal betale erstatning fordi to af de af Boet afgivne indeståelser har svigtet. Dels passede det ikke at selskabet ikke var part i en sag idet selskabet var part i Arbejdstilsynets sag. Dels opfyldte Roug ikke kravene i arbejdsmiljø-lovgivningen hvilket må anses for omfattet af henvisningen til arbejdsbeskyttelseslove der også omfatter bekendtgørelser mv. At Boet "indestår", skal forstås som en tilsikring i købelovens forstand.

Arbejdstilsynets rapport af 6. december 2000 er en konstatering af at forholdene ikke er som de skulle være efter  arbejdsmiljø-lovgivningen. Dette er endvidere dokumenteret med skønserklæringen: Der skal være rumventilation ved svejsning, det var der ikke. Og der skal være indblæsning af erstatningsluft, det var der ikke. Erstatningsluft er nævnt direkte i loven. For så vidt angår rumventilationen er der et vist skøn. Boet bærer i den forbindelse bevisbyrden. Skønsmanen forklarede at ventilationsforholdene var ringere end i en typisk virksomhed.

Hvis virksomheden ikke løser problemerne, kan Arbejdstilsynets afgørelse bruges som løftestang for et påbud uanset at virksomheden nu er en niveau 1-virksomhed. Det er en følge af Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn at der endnu ikke er udstedt påbud. Det offentliges fremgangsmåde er imidlertid ikke afgørende.

Garantierne skal ikke som hævdet af Tove Dahl forstås således at de alene betød at virksomheden var i pæn og ordentlig stand. Garantierne må forstås efter deres ordlyd.

Boet har ikke fremsat opfordring til ABACUS om at undersøge arbejdsmiljøforholdene. Da Boet afgav en garanti, faldt ABACUS' anledning til at foretage nærmere undersøgelser væk.

Oplysning om arbejdsmiljøet ville have haft betydning for parternes aftale. Købesummen er sammensat ud fra det fremtidige cashflow. En fornuftig køber vil nødvendigvis kræve en fornuftig kompensation. Boet har overtrådt sin loyale oplysningspligt over for ABACUS ved ikke at fremlægge Arbejdstilsynets rapport.

Erstatningsopgørelsen
Ved opgørelsen af erstatningspåstanden har ABACUS taget udgangspunkt i Gert Greens opgørelse af 12. juni 2002 der bygger på DISA's vurdering, og skønsmandens tal. Man har anvendt en kapitaliseringsfaktor på ca. 10 fordi man mente at det var passende. Man har ved fastlæggelsen af investeringsbehovet taget udgangspunkt i brugen af hallerne på købstidspunktet. Energiforbruget er også afpasset herefter. Der er set bort fra vedligeholdelsesudgifter.

Boet har stillet spørgsmålstegn ved omfanget af merudgifterne og investeringerne. Skønsmanden har imidlertid bekræftet nødvendigheden af investeringerne og har bekræftet at DISA's forslag er korrekte. Hver hal er blevet gennemgået punkt for punkt. Skønsmanden sagde således at der skulle tilvejebringes indblæsning af forvarmet erstatningsluft, og at der skulle være rumventilation. Ventilationerne skal opgraderes i forhold til det forureningsniveau der var på overtagelsestidspunktet.

Det har ikke betydning for spørgsmålet om erstatning om man har afholdt omkostningerne. Man får erstatning selv om man lever med sit ituslåede vindue. ABACUS skal stilles som var arbejdsmiljøforholdene i orden, også selv om investeringerne udskydes. Dette forhold kan dog eventuelt spille en skønsmæssig rolle. Boets tese om at ABACUS ikke har tænkt sig at gennemføre renoveringen, har ikke noget på sig. Tværtimod agter man at gennemføre renoveringerne.

Merudgifterne til energi følger af aktivitetsniveauet. Det er ligegyldigt, om man regner de ti års merudgifter til el og varme fra købet eller fra installeringen. Der skal regnes med 10 år uanset hvad.

Arbejdstilsynet nævner ikke alle haller. Det afgørende er imidlertid at ingen af hallerne har tilfredsstillende ventilationsforhold hvilket skønsmandens forklaring dokumenterer.

DFer er ikke tale om en forbedring fordi forholdene burde have været i orden i forvejen. Erstatningskravet bygger på at man skal stilles som om at garantien var opfyldt.

Spørgsmål om hvorvidt enkeltkrav under 50.000 kr. kan gøres gældende, får ingen betydning i sagen.

Selvrisikoen på 250.000 kr. kan ikke gøres gældende da Boet har tilsidesat sin loyale oplysningspligt, og da der er tale om manglende overholdelse af lovgivning.

Boets selvstændige påstand
Bestemmelsen om at ABACUS skal betale erstatning med diskontoen med tillæg af 10 % som kommer oven i den i øvrigt indvundne rente, er en byrdefuld bestemmelse for ABACUS, men klausulen er accepteret af ABACUS.

Boet har anført at sagens udgangspunkt er den beklagelige fejl at Arbejdstilsynets rapport ikke var i datarummet. Det siger noget om rapporten at den ikke blev lagt ind i datarummet. Erik Iversen så den ikke som noget problem. Han gav den blot videre til Gert Green der heller ikke i første omgang så den som noget alvorligt. Den ville næppe have gjort nogen forskel for køberne, fordi Arbejdstilsynets besøg alene skyldtes den igangværende klassifikation af alle virksomheder.

Arbejdsmiljøforholdene interesserede ikke ABACUS der ikke lod andre foretage en kyndig gennemgang og vurdering. ABACUS spurgte ikke til arbejdsmiljøforhold eller til energiforhold. ABACUS foretog ingen due diligence i forløbet. 

Tilsikringerne stammer ikke fra overvejelser vedrørende datarummet eller besigtigelsen. De stammer fra en tidligere kontrakt som Ole Skou kopierede. Der er tale om ganske generelle og svage tilsikringer.

En skriftveksling med Arbejdstilsynet i klassificeringsøjemed er ikke det samme som at selskabet er part i en sag ved domstolene, offentlige myndigheder e.lign.

Der blev ikke ved Arbejdstilsynets besøg konstateret forhold der var i strid med lovgivningen. Der er tale om en vurdering hvor man peger på fokusområder. Der er ikke givet noget påbud til løsning af problemerne.

Ventilation er nødvendig for at undgå at forureningsgraden er for høj, men det vides ikke om der er grænseværdier og koncen-trationen har aldrig været målt, heller ikke af skønsmanden. Vurderingen har således et subjektivt element.

Skønsmanden besigtigede virksomheden længe efter at den var solgt. Værdien af hans undersøgelser er derfor begrænset. DISA er ikke en uvildig part, men er en leverandør der kommer med tilbud. DISA anfører ikke at forholdene er ulovlige.

Der kan ikke opstilles bestemte ventilations- og varmekrav til en bestemt hal. Det afhænger alt sammen af den igangværende produktion. Det er derfor ikke ligegyldigt om man kan flytte produktionen over i hal L.

I hal B idriftsatte man gammelt ventilationsudstyr. Man gjorde altså ikke det som DISA foreslog, og som skønsmanden godkendte. Hal J blev også renoveret, men ABACUS har ikke forsøgt at bevise at renoveringen var nødvendig. I hal C,
E, G og K er der ikke sket noget, og alligevel blev virksomheden opgraderet til niveau 1. Virksomheden lever altså i dag hovedsagelig op til kravene i loven. Det er således vanskeligt at se om en yderligere renovering - efter 5½ år - er nødvendig.

Langt det meste er ikke lavet og vil ikke blive lavet. For så vidt angår hal B er det spørgsmålet om det var nødvendigt at renovere hallen for 62.765 kr. for at den skulle være lovlig. Måske var en renovering for 50.000 kr. tilstrækkelig. I sidstnævnte tilfælde ville man være under bagatelgrænsen for enkeltkrav. Arbejdstilsynet er aldrig blevet spurgt herom.

For så vidt angår hal J vil der - bl.a. efter fradrag af selvrisikoen på 250.000 kr. - maksimalt skulle betales 297.087 kr. Bestemmelsen om de 250.000 kr. kan ikke fortolkes således, at den ikke gælder, hvis man kan bebrejde sælger noget. Det-
te er grebet ud af den blå luft.

Udgifter til el og varme er indirekte tab af en type som der ikke kan gives erstatning for. Ca. halvdelen af ABACUS' krav er el og varme. ABACUS har bevisbyrden for det faktiske objektivt konstaterbare økonomiske tab. Størstedelen af kravet er baseret på den ensidige erklæring fra DISA.

Skønsmanden og DISA kom til forskellige resultater. Disse tal der ikke kan bruges, ganger man så med 10. Men der er ikke taget højde for den tid der nu er gået uden at udgifterne har været afholdt, og priserne er udokumenterede.
Skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4 vedrørende energiforbruget er ikke retvisende. Der var to haller hvorfra der fandtes målinger, både før og efter. Men skønsmanden brugte ikke målingerne. Skønsmanden kontrollerede ikke hvad tallene viste. Der er således ikke grundlag for at erstatte et merforbrug af el eller varme.

Boets påstand til selvstændig dom
ABACUS skal betale den forlangte godtgørelse som er aftalt mellem parterne.

Rettens begrundelse og resultat
Arbejdstilsynets kontrolbesøg og afgørelse hvorefter Roug skulle sikre et effek tivt luftskifte i de haller hvor der foregik foruren-ende arbejdsprocesser, indebar en tilsidesættelse af Boets garanti for at selskabet ikke var part i nogen sag for offentlige myndigheder. Afgørelsen betød endvidere at selskabets virksomhed ikke som tilsikret var i overensstemmelse med gældende lovgivning på arbejdsmiljøområdet.

De afgivne garantier indeholder tilsikringer af at bestemte forhold ikke foreligger, respektive er i overensstemmelse med lovgiv-ningen, og må i overensstemmelse med almindelig praksis vedrørende overdragelse af virksomheder forstås således at Boet skal erstatte de påregnelige, økonomiske følger af at garantierne svigter.

Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 var de gennemførte foranstaltninger vedrørende hallerne B og J hensigtsmæssige for at sikre opfyldelse af Arbejdstilsynets krav med hensyn til ventilation. På dette grundlag og da der
ikke foreligger oplysninger der peger i anden retning, finder retten at foranstaltningerne var påkrævede til lovliggørelse af de aktiviteter der fandt sted i hallerne. Disse udgifter må derfor erstattes af Roug. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 må der dog foretages et skønsmæssigt fradrag på 25% af udgifterne til energispareventilatorer og ­motorer hvis nødvendighed skønsmanden fandt tvivlsom.

Med hensyn til udgifterne til øvrige, endnu ikke afholdte foranstaltninger bemærkes at en del af disse foranstaltninger blev undgået eller i hvert fald har kunnet udskydes en længere tid, formentlig som følge af klassificeringen af Roug som niveau 1-virksomhed i forbindelse med at produktionen blev omlagt, og en del af den blev overført til den nye hal L. Roug har således på hensigtsmæssig måde søgt at begrænse tabet som følge af Arbejdstilsynets afgørelse. Det må imidlertid fastholdes at hallerne på købstidspunktet arbejdsmiljømæssigt ikke var lovlige til de formål hvortil de anvendtes, og at det kan forventes at det ved fortsat anvendelse af dem vil være påkrævet med foranstaltninger til ventilation og varme, i hvert fald delvist. Under hensyn til usikkerheden om omfanget af de nødvendige foranstaltninger finder retten at Boet må erstatte ABACUS halvdelen af de anslåede udgifter til foranstaltningerne hvis hensigtsmæssighed i teknisk henseende ikke kan anfægtes.

Opgørelsen af merforbruget af el og varme til foranstaltninger til opfyldelse af Arbejdstilsynets krav er forbundet med betydelig usikkerhed. Der er ikke fremlagt målinger af faktisk forbrug før og efter gennemførelsen af renoveringen af hal B og J. Sådanne målinger kunne have bidraget til at fastsætte de rimelige merudgifter til el og varme til de gennemførte foranstaltninger og kunne have bidraget til at belyse sandsynlige merudgifter til el og varme til endnu ikke gennemførte foranstaltninger. Beregningerne vedrørende de anslåede udgifter til endnu ikke afholdte foranstaltninger kan være teoretisk velbegrundede, men
deres størrelse vil komme til at afhænge af en række, til dels ukendte, faktorer. Det må således antages at der vil være merudgifter til el og varme, men de forelagte oplysninger kan ikke lægges til grund, og retten kan heller ikke på grundlag af det forelagte foretage et begrundet skøn over de sandsynlige udgifter. Der kan derfor som sagen ligger, ikke tilkendes ABACUS et beløb til dækning af disse meromkostninger.

Idet der endvidere ikke findes grundlag for at bortse fra det aftalte bundfradrag på 250.000 kr., kan opgørelsen herefter foretages således: 

Udførte foranstaltninger


Pris
Pris
Pris

Ventilation Varmeanlæg El + VVS

Kr.
Kr.
Kr.

Hal B


62.765
62.765,00
Hal J
540.000
213.890
72.516
826.406,00
Fradrag vedr. spareventilatorer mv.

-11.215,00


877.956,00
Ikke udførte foranstaltninger

Samlet investering

3.409.171,00
Udførte foranstaltninger

-877.956,00

2.531.215,00
Halvdelen heraf

1.265.607,50

I alt

2.143.563,50

30 % skat af diskonteret værdi af afskrivninger

-551.412,00

Bundfradrag (Selvrisiko)

-250.000,00

1.342.151,50

ABACUS skal til Boet betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % p.a. af forskellen mellem 2.500.000 kr. og 1.342.151,50 kr., eller 1.157.848,50 kr., fra den 1. maj 2001 indtil ABACUS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling, København, har tiltrådt, at indeståendet på deponeringskontoen 4180 4180 701 095, frigives til Boet eller ordre.

I sagsomkostninger skal Boet til ABACUS betale 100.000,00 kr. til dækning af advokatomkostninger, 55.534,38 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn samt 32.370,00 kr. til dækning af retsafgift i forhold til det tilkendte beløb

T h i k e n d e s f o r r e t:

Boet efter fabrikant Erik Roug skal inden 14 dage til ABACUS ApS betale 1.342.151,50 kr. med procesrente fra den 15. februar 2002.

ABACUS ApS skal til Boet efter fabrikant Erik Roug betale en godtgørelse beregnet som diskontoen med tillæg af 10 % af 1.157.848,50 kr. fra den 1. maj 2001 indtil Abacus ApS skriftligt over for Danske Bank, Nytorv afdeling, København, har tiltrådt at indestående på deponeringskonto 4180 4180 701 095 frigives til Boet efter fabrikant Erik Roug eller ordre.

I sagsomkostninger skal Boet efter fabrikant Erik Roug inden 14 dage til Abacus ApS betale i alt 187.904,38 kr.

Thorkild Juul Jensen
Jens Feilberg
Preben Sunke


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af