Danske lov

Uberettiget konkurs - erstatning

Resumé

Erstatning som følge af uberettiget indgivelse af konkursbegæring jf. konkurslovens § 28.

Dom i sagen P-81-10

S

mod

Business Center Hørsholm af 2005 ApS
(Advokat Anders Scheel Frederiksen)

Indledning

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en af  Business Center Hørsholm af 2005 ApS indgiven konkursbegæring, som blev tilbagekaldt.

Påstande

S har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Business Center Hørsholm af 2005 ApS, tilpligtes at betale til sagsøgeren 120.000 kr., med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Business Center Hørsholm af 2005 ApS har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Retten i Hillerød afsagde den 29. marts 2010 dom i sag nr. BS 10-375/2009. Det fremgik af dommen blandt andet, at S skulle betale 55.558,69 kr. til Business Center Hørsholm af 2005 ApS. Dommen blev ikke påanket og var således endelig.

Den 29. april 2010 blev Anders Scheel Frederiksen kontaktet af advokat Christian Kirk Zøllner, der bad om en kopi af dommen af 29. marts 2010.

Ved et brev, der er dateret den 3. maj 2010, sendte advokat Anders Scheel Frederiksen på vegne Business Center Hørsholm af 2005 ApS og Kirk Advokater ApS en påkravsskrivelse til S, hvori han blandt andet rykkede for betaling af gælden til førstnævnte i henhold til dommen afsagt den 29. marts 2010. Kravet var opgjort til 51.106,31 kr. Det fremgik af skrivelsen blandt andet, at denne var sidste påmindelse, førend hans klienter overlod sagen til retslig inkasso, og at betaling af kravet imødesås inden 10 dage.

Endvidere anmodedes Anders Scheel Frederiksen S om at fremsende dokumentation for Ss virksomhed og oplysninger om  Ss personlige likvide forhold i henhold til konkurslovens § 17, inden fristens udløb.

I brevet anførte advokat Anders Scheel Frederiksen blandt andet:

"…

Jeg skal venligst anmode Dem om at indbetale mine klienters tilgodehavende senest 10 dage fra dato, ligesom jeg skal anmode om at få fremsendt dokumentation for Deres virksomhed, S, cvr.nr. XXXXXXXX og Deres personlige likvide forhold i hht. Konkurslovens § 17 inden fristens udløb…"

Ved brev af 7. juni 2010 rykkede advokat Anders Scheel Frederiksen S for betaling. I brevet anførte advokat Anders Scheel Frederiksen blandt andet:

"…

Såfremt De ikke om senest 10 dage fra dato enten har betalt skal jeg bede Dem om, at De i det mindste - og dette inden for samme frist, dvs. 10 dage fra dags dato  - har givet mig relevant dokumentation for Deres økonomiske forhold for Dem personligt, herunder for Deres virksomhed, S, cvr.nr. XXXXXXXX.

Anmodningen vedrører både en opgørelse over Deres personligt drevede virksomheds økonomiske status, dvs. en opgørelse af aktiver og passiver, herunder for aktiver / passiver ejet i sameje eller som særeje samt et likviditetsbudget for indeværende år for Dem personligt samt Deres forretning, iht. til princippet i konkurslovens § 17, idet bemærkes, at mine klienter forbeholder sig sin retsstilling i enhver henseende

…"

Advokat Anders Scheel Frederiksen foretog ikke andre undersøgelser af Ss private økonomi, ej heller undersøgelser af tingbogen eller bilbogen vedrørende S eller Ss selskab.

Den 1. juli 2010 indgav advokat Anders Scheel Frederiksen konkursbegæring på vegne Business Center Hørsholm af 2005 ApS og Kirk Advokater ApS. Det fremgik af konkursbegæringen blandt andet, at først-nævnte havde dom for kravet, som androg 51.106,31 kr., og at dommen var upåanket. Det fremgik endvidere, at  S forud for konkursbegæringen havde modtaget påkrav samt opgørelse af de krav, som konkursbegæringen omfattede. S var samtidig i seneste påkravsskrivelse blevet opfordret til at redegøre for sine økonomiske forhold, hvilken redegørelse ville være egnet til at afdække, om S opfyldt insolvenskriteriet i medfør af konkurslovens § 17.

Den 1. juli 2010 svarede S på e-mail og foreholdt sig ethvert krav i anledningen af indleveringen af konkursbegæringen. Det fremgik videre af mailen af 1. juli 2010, at hun var på ferie, og at hun ikke ville være tilbage i Danmark før den 19. juli 2010, hvor hun ville vende tilbage til sagen.

Den 13. august 2010 og efterfølgende den 20. august 2010 indbetalte  S fordringen, således som den var opgjort i dommen af 29. marts 2010, til advokat Anders Scheel Frederiksen.

Den 20. august 2010 blev konkursbegæringen tilbagekaldt af advokat Anders Scheel Frederiksen. Konkursbegæringen indgivet på vegne af advokat Christian Kirk Zøllner blev fastholdt.

S udfærdigede herefter den 15. oktober 2010 stævning i nærværende sag, hvilken er modtaget i retten den 18. oktober 2010.

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af S og selskabets direktør Michael  Brink Frederiksen.

S afgav behørigt formanet partsforklaring. S Forklarede blandt andet, at der ikke var nogen strid om fordringen. S havde valgt ikke at anke sagen. Det havde været en voldsom belastning. S havde ikke været insolvent på tidspunktet for indgivelsen.

Adspurgt af sagsøgte forklarede S blandt andet, at S ikke havde fået at vide, at vidnet ikke ville give møde til hovedforhandlingen af sagen ved retten i Hillerød. S fandt først ud af det under mødet. S forsøgte at ringe til vidnet flere gange. S havde valgt at forhandle sagen færdig. S modtag dommen kort tid efter afsigelsen. S modtog sagsøgtes mail, men S reagerede ikke derpå.  S huskede ikke, om  S havde besvaret sagsøgtes advokat efter modtagelsen af dommen eller efter modtagelsen af konkursbegæringen, ud over da S skrev, at S var på ferie.

S betalte beløbet derefter.   S ejede ikke  B, men havde boet til leje der.  S havde været selvstændig i foråret og tidlig sommer 2010, samt været forbundet med Acer Advokater. Det var rigtigt, at sagsøgte ikke kunne få oplysninger om  Ss regnskaber.  S havde ikke solgt A. Det havde ikke været sat til salg.

Michael Brink Frederiksen forklarede behørigt formanet blandt andet, at han var direktør i selskabet. Efter afsigelsen af dommen den 29. marts 2010 blev han kontaktet af advokat Kirk.

Han mente, det var i juni 2010. Han blev foreholdt fra sagens bilag D, og han kunne derefter forstå, at det var i slutningen af april 2010. Da advokat Kirk ringede, troede han, at de nu skulle til at have hele sagen igen. Advokat Kirk fortalte, at advokat Kirk havde et krav mod S, og spurgte ham om, han ville være interesseret i, at de samlede konkursbegæringerne for at mindske udgifterne. Han sagde, at det måtte han snakke med hans advokat, advokat Anders Scheel Frederiksen, om. Han vidste ikke noget om, hvordan juraen fungerede. Han ville gerne spare 15.000 kr. til konkursbehandlingen. Han vidste fra advokat Kirks hjemmeside, at sagsøger, S, havde arbejdet enten for advokat Kirk eller sammen med denne. Han havde også modtaget en række papirer på advokat Kirks brevpapir under sagen. Han havde ikke snakket med advokat Kirk, inden han blev ringet op. Han havde givet sagen til advokat Frederiksen. Efter afsigelsen af dommen havde han ikke været involveret i inddrivelsen af kravet., Han vidste ikke hvad advokaten undersøgte. Han kendte ikke noget til sagsøgers økonomi. De havde 1100 lejere, så han kunne ikke holde styr på dem alle. Hvis der ikke blev betalt, forsøgte de at sikre sig, at det skete. De skrev rykkere og overgav derefter sagerne til advokaten til inddrivelse. Men ikke i denne sag, hvor der var en dom. Den kørte advokaten selv.

Adspurgt af sagsøger forklarede han blandt andet, at han regnede med, at advokaten gjorde arbejdet rigtigt.  Han blandende sig ikke. De skulle have sagsøger i tale. Da  S ikke svarede, var der ikke andet at gøre end at begære S taget under konkurs. Advokat Frederiksen var i samme hus som hans selskab. Advokat Frederiksen kendte hans holdning. Når en sag var landet hos advokaten, undersøgte han ikke mere og gjorde ikke mere. Det var advokat Kirk, der fortalte ham, at de også havde et krav mod sagsøger på ca. 600.000 kr.  Han var gået ud fra, at sagsøger arbejde for advokat Kirk. Det må først have været efter, at advokat Kirk ringede, at han havde forstået, at sagsøger ikke længere arbejde for eller sammen med advokat Kirk.

Parternes synspunkter

S har gjort gældende blandt andet, at samtlige konkursbetingelser skal være opfyldt, når en konkursbegæring indgives til skifteretten. Det var sagsøgtes bevisbyrde, at konkursbetingelserne var opfyldt.

Der var alene tale om en skræmmebegæring i strid med god advokatskik, hvilket udgjorde en groft retsstridig adfærd.

Sagsøgte havde undladt at forespørge på sagsøgers bil i bilbogen, ligesom sagsøgte havde undladt at foretage et opslag i tingbogen eller en vurdering af sagsøgers ejendom med henblik på at fastslå, om der var en mulig friværdi heri.

Sagsøgte kunne ikke undskylde sig med, at  S ikke betalte. Sagsøgte havde herunder ikke godtgjort, at det var umuligt at indhente yderligere oplysningerne om Ss solvens.

Der forelå ej heller insolvens, idet sagsøger havde friværdi i bil og fast ejendom, der oversteg det krav, som blev angivet i konkursbegæringen.

Der var endvidere tale om misbrug af konkursinstituttet af særligt skærpende karakter, idet konkursbegæringen var rettet mod en advokat, som efter retsplejelovens § 119 mistede beskikkelsen som advokat, hvis advokaten blev taget under konkursbehandling.

Det var endvidere en skærpende omstændighed, at sagsøger drev erhvervsmæssig virksomhed som advokat, idet S havde måttet afvise almindeligt advokatarbejde for klienter i en tid for at tage vare på nærværende sag, hvilket havde lagt beslag på Ss ressourcer i et uhørt omfang. Sagsøger havde således været truet på sit eksistensgrundlag og fremtidige erhvervsevne.

Indgivelsen af konkursbegæringen havde endvidere medført en invaliderende miskreditering af sagsøgers omdømme, herunder ved at sagsøgte i et ikke uvæsentligt omfang videregav informationer om den ikke offentliggjorte konkursbegæring til et ukendt antal advokater. Det havde medført, at S havde været truet på sit næringsgrundlag.

Sagsøgte havde derved accepteret en betydelig standpunktsrisiko ved indgivelsen af konkursbegæringen uden at have foretaget en tilstrækkelig solvensundersøgelse.

Vedrørende sagsøgers tab gøres det gældende, at  skaden for tabt arbejdsfortjentes skønsmæssigt kan opgøres til 50.000 kr. svarende til 20 timer á 2.000 kr. med tillæg af moms. Derudover er sagsøger berettiget til erstatning for tort, hvilken ligeledes efter praksis kan opgøres til 70.000 kr.

Sagsøgte havde først efter afslutningen af forberedelsen af nærværende sag gjort gældende, at kravet var forældet, hvorfor retten ikke skulle tage stilling hertil.

Nærværende sag var ikke anlagt for sent i henhold til konkurslovens § 242 a, idet fristen skulle regnes fra tilbagekaldelsen af konkursbegæringen den 20. august 2010, hvor kravet kunne opgøres, og stævning blev indleveret derefter.

Der var desuden et samspil mellem konkurslovens § 28 og § 242a på den måde, at det ikke var hensigten, at der skulle køre en dobbelt og sideløbende solvensprøvelse i skifteretten samtidig med, at der verserede et søgsmål efter § 28.

Sagsøger burde tillægges forhøjede sagsomkostninger, da sagsøgte havde foretaget unødige retsskridt ved ikke at undersøge omstændighederne tilstrækkeligt forud for indgivelsen af konkursbegæringen.

Var de tilstrækkelige undersøgelser blevet foretaget, ville nærværende sag slet ikke være nødvendiggjort. Sagsøgte var berettiget til at blive tillagt sagsomkostninger, idet  S optrådte som advokat på helt sædvanlig vis.

Business Center Hørsholm af 2005 ApS havde gjort gældende blandt andet, at sagen burde afvises i medfør af konkurslovens § 242a, idet sagen var rejst mere end tre måneder efter det tidspunkt, hvor sagsøger havde været i stand til at gøre sit krav gældende.

Sagsøgte havde endvidere gjort det gældende, at sagen var for sent anlagt ved sagsøgtes endelige påstandsdokument, hvorfor sagsøger havde haft lejlighed til at varetage sine interesser.

Kravet var en upåanket dom, der dermed havde den fornødne klarhed og konsistens, og der var dermed en retlig interesse for sagsøgte at indgive en konkursbegæring.

Sagsøger måtte antages at være bekendt med, at sagsøgte ved manglende betaling kunne skride til universelforfølgning, således som det var sket.

Sagsøgte var berettiget til at gå ud fra, at sagsøger var insolvent, idet S ikke havde betalt et forfaldent krav, på trods af 2 rykkere fra sagsøgte, og konkursbetingelserne var dermed opfyldt. Konkursbegæringen var dermed hverken retsstridig eller misbrug.

Sagsøger kunne have afværget konkursbegæringen ved at fremsende oplysninger om Ss private økonomi eller blot have betalt det forfaldne krav. Sagsøgte kunne ikke foretage sig andre undersøgelser end at bede sagsøger om oplysninger om  Ss økonomi. Det var ikke relevant at undersøge sagsøger private bopæl på  A. Da sagsøger ikke reagerede på sagsøgtes breve, ønskede sagsøgte at tvinge betalingen igennem via konkursbegæringen.

Sagsøger bærer således en del af ansvaret for, at konkursbegæringen blev indleveret.

Det var ikke en skærpende omstændighed, at konkursbegæringen blev indgivet imod sagsøger, der var advokat, idet en tilsigelse til fogedretten havde været en lige så indgribende omstændighed.

Sagsøgte tilbagekaldte endvidere konkursbegæringen, straks efter at sagsøger betalte kravet den 13. og 20. august 2010.

Sagsøgte havde dermed ikke miskrediteret sagsøger eller afholdt sagsøger fra at udføre sit arbejde som  advokat, hvorfor sagsøger ikke havde krav på erstatning. Sagsøger havde endvidere ikke dokumenteret et tab på 20 timer. Sagsøger var efter hendes egne oplysninger på ferie, i perioden fra konkursbegæringen blev indleveret og 3 uger frem.

Sagsøger havde endvidere ikke krav på tort, idet sagsøgte tilbagekaldte konkursbegæringen straks efter sagsøger havde betalt. Sagsøger var endvidere ikke blevet miskrediteret.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Skifteretten skal indledningsvis bemærke, at det afgørende, for om sagsanlægget er anlagt rettidigt i forhold til konkurslovens § 242a, er, om sagsøgte udviste tilstrækkelig agtpågivenhed i forbindelse med indgivelse med konkursbegæringen.

Konkursbegæringen blev modtaget pr. e-mail den 1. juli 2010, og blev tilbagekaldt af sagsøgte den 20. august 2011, hvilket skete umiddelbart efter, at sagsøger havde betalt det opgjorte og forfaldne krav.

Stævningen fra sagsøger er modtaget i Sø- og Handelsretten den 18. oktober 2010.

Sagsøger var først i stand til at opgøre kravet efter tilbagekaldelsen af konkursbegæringen.

Først på dette tidspunkt havde sagsøger vished for, at der ikke blev afsagt konkursdekret, ligesom sagsøger først da kunne opgøre sagens ressourceforbrug. Sagen er således rettidigt anlagt.

Skifteretten har herefter ikke taget stilling til det, af sagsøger anførte, om at anbringendet er fremkommet efter afslutningen af sagens forberedelse.

Sagsøgte sendte 2 rykkerskrivelser til sagsøger og krævede betaling i medfør af den upåankede dom af 29. marts 2011 forud for indgivelsen af konkursbegæringen. Sagsøgte bad i skrivelserne sagsøger om at fremsende oplysninger om hendes private økonomi. Skrivelserne fra sagsøgte er kommet frem til sagsøger. Sagsøgte sendte alene de to rykkerskrivelser, som begge forblev ubesvarede. I rykkerskrivelserne blev sagsøger opfordret til at fremkomme med økonomiske oplysninger, som sagsøgte oplyste, var nødvendige for sagsøgtes solvensbedømmelse. Sagsøgers regnskaber mv. ikke var offentligt tilgængelige på det pågældende tidspunkt. Sagsøgte foretog sig ikke andre undersøgelser af sagsøger økonomi.

Det er således ubestridt, at sagsøgte end ikke forsøgte at trække en tingbogsattest på den af sagsøger ejede faste ejendom, beliggende A eller en udskrift fra Bilbogen.

Skifteretten finder herefter ikke, at sagsøgte har undersøgt sagsøgers økonomiske forhold tilstrækkeligt forud for konkursbegæringens indgivelse.

Skifteretten har lagt vægt på, at sagsøgte uden store økonomiske eller tidsmæssige anstrengelser kunne have foretaget et opslag i tingbogen og/eller i bilbogen, og at sagsøgte dermed kunne have fået oplysninger om den af sagsøger ejede  faste ejendom i  A. Skifteretten har endvidere lagt vægt på, at sagsøger betalte det forfaldne krav, umiddelbart efter hjemkomsten fra hendes ferie, og at sagsøger således efter det oplyste, ikke var insolvent umiddelbart efter indleveringen af konkursbegæringen.

Skifteretten har endvidere lagt vægt på, at sagsøgte ved indleveringen af konkursbegæringen accepterede den risiko, der var forbundet med indgivelsen af en konkursbegæring imod en advokat, uden at sikre sig basale oplysninger om sagsøgers økonomi, herunder oplysninger fra ting- og bilbog.

Det var særligt krænkende og indgribende for sagsøger, at sagsøgte indleverede en konkursbegæring, idet sagsøger hermed var frataget muligheden for eller begrænset i muligheden for at varetage sit arbejde.

Det er sagsøgte som konkursrekvirent, der har bevisbyrden for, at konkursbetingelserne er opfyldt, hvorfor sagsøger er berettiget til godtgørelse for tort, og skifteretten finder, at godtgørelsen for tort passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Business Center Hørsholm af 2005 ApS skal betale erstatning, idet sagsøger ikke havde mulighed for fuldt ud at udføre sit arbejde efter indleveringen af konkursbegæringen. Skifteretten finder det imidlertid ikke af sagsøger godtgjort, at erstatningen skal opgøres til 20 timer a 2.000 kr. Skifteretten finder, at erstatningen passende kan fastsættes til et beløb på 15.000 kr.

Efter sagens udfald skal Business Center Hørsholm af 2005 ApS samlet betale 35.000 kr. til A, samt sagens sagsomkostninger med 11.590, herunder 1.590 kr. til dækning af retsafgift og 10.000 kr. til dækning af advokatbistand. Der er ved fastsættelsen heraf taget hensyn til sagens værdi, at sagsøger er advokat og til sagens omfang.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Business Center Hørsholm af 2005 ApS, skal inden 14 dage fra dato betale 35.000 kr. til A, samt sagens omkostninger med 11.590 kr.

Eigil Strand

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Betalingsstandsning

SelskabsAdvokaterne har bred erfaring og stor indsigt i rekonstruktion af store såvel som mindre virksomheder. ...»

Rekonstruktion

SelskabsAdvokaterne medvirker ved rekonstruktion af små og mellemstore virksomheder. Det er altid vores ...»

Insolvens

Ved insolvens forstås manglende evne til at fyldestgøre et betalingskrav, enten på grund af ilikviditet ...»

Feriefridage - ikke krav på kompensation ved konkurs

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 2. februar 2018 Sag 89/2017(1. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar ...»

privilegeret krav på provision i konkursboet.

Antaget at sagsøgte (et konkursbo) ikke havde pligt til at anerkende, at en tidligere ansat »

Vi er medlemmer af