advokat_KA_2_inde_470_250
advokat_tw_KA_4_ude_470_250
kontrakt-maskine_470_250

Lønkrav efter konkurslovens § 95

Resumé

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Bjarne Gøtze, har et privilegeret lønkrav efter konkurslovens § 95 hos sagsøgte, VVS Ringen ApS under konkurs. Det nærmere tidspunkt for kravet opståen er omtvistet.

Dom i sag P‐17‐06

Bjarne Gøtze
(Advokat Kirsten Bindstrup)

mod

VVS Ringen ApS under konkurs
(Kurator, advokat Jens Ellebjerg Hansen
v/ advokat Thomas Munkhøj Haslev)

afsagt sålydende

D O M:

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Bjarne Gøtze, har et privilegeret lønkrav efter konkurslovens § 95 hos sagsøgte, VVS Ringen ApS under konkurs. Det nærmere tidspunkt for kravet opståen er omtvistet.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende et anmeldt lønkrav på 184.399 kr. som privilegeret fordring i konkursboet i henhold til konkurslovens § 95.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder:

Ved købekontrakt af 28. september 2002 solgte sagsøgeren sit selskab, Bjarne Gøtze ApS (tidligere VVS Ringen ApS) til VVS Ringen ApS under stiftelse.

Sidstnævnte selskab var helt eller delvist ejet af Byggeselskabet Maj ApS af 1997, herefter kaldet bygge-selskabet Maj. Af købekontrakten fremgår detblandt andet:

"… Bjarne Gøtze ApS sælger og overdrager herved til VVS‐Ringen ApS u/stiftelse den fra lejede lokaler drevne VVS virksomhed, beliggende Nakskovvej 35, 2500 Valby, samt kælderlokaler på Mozartvej 15, kld.,2450 København SV.

1.1. Overdragelsen omfatter den til virksomheden knyttede goodwill, kundekartotek samt alt i lejede lokaler beliggende Nakskovvej 35, Valby, og Mozartvej 15, kld., 2450 København SV.

1.3. Køber har ret til at overtage navnet VVS‐Ringen ApS (navnet er pt. sælgers datterselskabs navn …) og videreføre virksomheden under dette navn.

8. Overdragelsen

8.1 Overtagelsen finder sted den 1. oktober 2002

...

9. Afståelsessum

9.1 Det er mellem parterne aftalt, at køber betaler kr. 125.000,00,

Herudover betaler køber et tillæg afhængig af virksomhedens omsætning for de første 18 måneder. Køber betaler således yderligere, hvad der svarer til 2,5 % af omsætningen ex. moms for perioden 1/10 2002 - 30/9 2003 og yderligere, hvad der svarer til 2,5 % af omsætningen ex. moms for perioden 1/10 2003 - 31/3 2004. Beløbene erlægges senest 3 måneder efter periodens udløb …"

Med virkning fra den 1. oktober 2002 blev sagsøger ansat som direktør i VVS Ringen ApS under stiftelse. Af den udaterede ansættelseskontrakt fremgår det blandt andet:

"…

§ 1.

Direktøren ansættes som direktør i selskabet med virkning fra den 1. oktober 2002.

Arbejdsstedet er Strandboulevarden 116, 2100 København Ø.

§ 2.

Det påhviler direktøren at varetage selskabets drift med anvendelse af sin fulde arbejdskraft øvrigt efter de almindelige specielle
retningslinier, der måtte blive aftalt med selskabets direktør, hvorved bemærkes, at direktøren loyalt skal varetage selskabets interesser.

Direktøren uddelegerer forretningerne til de enkelte medarbejdere og direktøren varetager i øvrigt den overordnede planlægning.

Direktøren har pligt til løbende at holde bestyrelsen underrettet om driften og er pligtig til, inden væsentlige beslutninger træffes, at konfere sådanne med bestyrelsen.

Direktøren kan alene med samtykke fra bestyrelsen påtage sig andre hverv såvel lønnede som ulønnede. Sådanne hverv må ikke gå ud over direktørens arbejdsindsats i selskabets tjeneste.

§ 4.

Arbejdstiden er aftalt til 37 timer pr. uge. Direktøren planlægger selv sin arbejdstid.

§ 5.

Direktørens månedlige gage andrager fra 1. oktober 2002 kr. 16.000. Hertil kommer bonus i henhold til selskabets interne retningslinier …"

Den 18. oktober 2002 blev sagsøger registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør og bestyrelsesmedlem i VVS Ringen ApS. Af udskrift af 24. februar 2005 fra Erhvervs‐  og Selskabsstyrelsen vedrørende VVS‐Ringen ApS under tvangsopløsning fremgår blandt andet:

"… NAVN: VVS‐Ringen ApS.

Bestyrelse: Konsulent Mogens Sigersdal, (formand)… den 27.09.2002., Direktør Bjarne Thorkild Gøtze, … den 27.09.2002, Hanne Marie Hjort Odde … 27.09.2002 …"

Direktion: Direktør Bjarne Thorkild Gøtze, … den 27.09.2002.

Selskabet tegnes af én direktør eller af 3 bestyrelsesmedlemmer i forening …".

I et brev af 22. juli 2003 til sagsøgeren og dennes hustru har Mogens Sigersdal om sagsøgers ansættelses-forhold i VVS Ringen ApS (herefter kaldet selskabet) blandt andet anført følgende:

"… I har spurgt hvorfor der er lavet en kontrakt hvor Bjarne er ansat som funktionær?

Byggeselskabet ønsker at præcisere, at Bjarne som det al tid har været tilfældet, har et ansvar for at VVS Ringen drives fagligt og økonomisk ansvarligt. Der er derfor lavet en ansættelsesaftale.

Ansættelsesaftalen indebærer, at Bjarne benævnes som direktør, hvilket vi fandt var naturligt i forbindelse med konstruktionen af det nye anpartsselskab.

Der vil ikke blive lavet om på denne ansættelsesform for nærværende.

I har spurgt om det er muligt at hæve "den faste løn" fra 16.000 kr. til 20.000 kr. pr. måned?

Jeg har tidligere svaret på jeres anmodning om præcisering, at vi følger ansættelsesaftalen. Heri står der er lønnen er på 16.000 kr. Jeg har også skrevet, at Bjarne kan hæve al den løn han vil, så længe der er dækning på kontoen. Hvis Bjarne ønsker at hæve eksempelvis 25.000 kr. en måned så er det ok. Send blot en besked til kontoret om hvordan en kommende lønning skal se ud  ‐ og Bjarne modtager pengene. Men det er o.k. for os at sende 16.000 kr. + a´conto 4.000 kr. pr. måned …"

I et udateret brev fra Mogens Sigersdal til sagsøgeren og to andre daværende ansatte i selskabet, André Girel og Jesper Birk Jensen, er aflønningsmetoden beskrevet således:

"… Altså samtlige udskrevne fakturaer

Minus samtlige materiale indkøb

‐22 %

= Lønsum til fordeling

Herefter fordeles løn i forhold til samtlige opgivne arbejdstimer. Derved får vi løn pengene og 22 % fordelt og kan med sindsro gå afslutningen af året i møde …"

Selskabets regnskab for perioden 23. september 2002 til 31. december 2003 er dateret den 3. maj 2004 og underskrevet af såvel sagsøgeren som Mogens Sigersdal og Hanne Hjort.

Ved brev af 12. maj 2004 til selskabet, att. Mogens Sigersdal, frasagde sagsøgeren sig sine poster i selskabet. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

"… Efter mødet på kontoret på Strandboulevarden 116 angående påtegnelse af Årsregnskabet frasiger jeg mine poster, da jeg alligevel ingen indflydelse har, d.d. Jeg har aldrig været indkaldt til bestyrelsesmøder siden min start i firmaet 1. oktober 2002.

Jeg er blevet indkaldt med kort varsel, fordi regnskabet skal på tegnes, og da jeg spurgte til poster i regnskabet bl.a. administrationsomkostninger på kr. 603.549.00 fik jeg intet svar af Hanne Hjort …"

Af udskrift af 24. februar 2005 fra Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen vedrørende selskabet fremgår blandt andet følgende:

"… 01.11 2004

Bestyrelse:

Udtrådt af bestyrelsen: Bjarne Thorkild Gøtze, den 01.10.2004.

Indtrådt i bestyrelsen: Snedker Michael Parbst …

Direktion:

Udtrådt af direktionen: Bjarne Thorkild Gøtze, den 01.10.2004 …"

Sagsøger ophørte med at arbejde for selskabet i september 2004. Han tilbageholdte ufakturerede arbejdssedler for 236.402,50 kr.

Ved brev af 24. september 2004 skrev Mogens Sigersdal til sagsøgeren vedrørende afvikling af selskabets mellemværende med sagsøgeren. Afbrevet fremgår det blandt andet:

"… Vi nærmer os nu udløbet af din kontrakt med VVS Ringen og skullemeget gerne have de sidste ting på plads i de nærmeste dage.

Mit forslag er, at vi mødes fredag den 1. oktober, hvor du vil få udbetalt din løn for september.

Jeg forventer, at du har skrevet dine fakturaer, så du kan have disse med til mødet den 1/10 …"

Ved brev af 13. december 2004 opgjorde advokat Kirsten Bindstrup på vegne sagsøgeren dennes krav over for selskabets daværende advokat. Af brevet fremgår det blandt andet:

"… Som svar på Deres skrivelse af 2. ds. skal jeg herved meddele, at min klient i alt har udfærdiget fakturaer for kr. 236.402,50 ekslusive moms. Fakturaerne vil blive fremsendt til Dem, så snart der er indgået en bindende aftale mellem VVS Ringen og min klient om mellemværendet. Min klient foreslår, at sagen sluttes med et forlig gående ud på, at min klient modtager kr. 285.000,00 og beholder bilen værdisat til kr. 15.000,00. Beløbet fremkommer således:

Varelager A‐K konto    kr.  25.000,00

Bilkonto A‐K konto    kr.  45.000,00

Goodwill       kr.   45.552,00

78 % af 236.402,50       kr. 184.393,00

I alt          kr. 299.945,00

minus depositum                  ‐ ca kr.    13.000,00

Forligsbeløb       kr. 285.000,00

Med hensyn til goodwillen, er dette beregnet som

2,5 % af kr. 3.185.071,00 = kr. 79.626,48,

2,5 % af kr. 637.014,00    = kr. 15.925,35,

i alt                                    = kr. 95.552,00,

minus aconto betalt        = kr. 50.000,00

eller til rest                       = kr. 45.552,00

…"

Den 24. februar 2005 indgav Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen anmodning om tvangsopløsning som følge af manglende lovlig ledelse. Den 21. marts 2005 afsagde skifteretten konkursdekret efter forklaring fra tidligere direktør Michael Parbst om selskabets insolvens.

De omhandlede fakturaer blev efter et retsmøde i skifteretten den 4. juli 2005 udleveret til kurator af sagsøgerens advokat med et brev af 8. juli 2005. Af brevet fremgår det blandt andet:

"…  Som advokat for Bjarne Gøtze skal jeg hermed i henhold til udskrift fra skifteretten af 4. juli d.å. og i henhold til konkurslovens § 105, stk. 1 fremsende arbejdssedler for i alt 236.402,50 kr. …

Beløbet udgør følgende poster:

Lønkrav:

Tilbageførelse af varelager A‐K konto kr.   25.000,00

Tilbageførelse bilkonto A‐K konto kr.   45.000,00

78 % af 236.402,50       kr. 184.393,00

I alt lønkrav       kr. 254.939,00

Herudover er der goodwill i henhold til køb af min klients virksomhed til rest kr.   45.552,00

I alt foreløbigt krav    kr. 299.945,00

Herfra skal trækkes depositum                       kr.  ‐13.000,00

Forligsbeløb       kr. 285.000,00 …"

Den 9. september 2005 blev selskabet ved Københavns Byret dømt som udeblevet til at betale sagsøgeren 285.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Af sagsfremstillingen fremgår blandt andet følgende:

"… Under denne sag, der er modtaget i Københavns Byret den 2. februar 2005, har sagsøgeren, Bjarne Gøtze, påstået sagsøgte, VVS Ringen ApS, dømt til at betale sagsøgeren 285.000,00 kr. efter renteloven før 1. august 2002 med procesrente fra 2. februar 2005 … Det fremgår af sagen, at sagsøgte er under konkurs, og at konkursboet ikke ønsker at indtræde i sagen.

Da sagsøgte skønt lovligt opfordret ikke har svaret i sagen, afsiges dom efter sagsøgeren påstand …".

Sagsøgeren har forklaret, at han solgte sit selskab i 2001, fordi han var træt af at være selvstændig. I sin ansættelse i selskabet kunne han selv bestemme tempoet og priserne. Jesper Birk Jensen og André Girel havde tidligere arbejdet for ham, men André Girel havde også været selvstændig i en periode op til salget. Han vidste ikke, at han var udnævnt til direktør, før han første gang deltog i et fællesmøde i Byggeselskabet Maj, hvor man holdt fællesmøder hver fjerde uge. Han gik ud fra, at udnævnelsen var rent pro forma. Det var ikke en betegnelse, som han selv ønskede. Ifølge ansættelseskontrakten skulle han have en bonus og en fast løn på 16.000 kr.

Jesper Birk Jensen fik 15.000 kr. i fast løn. De faste lønninger skulle sikre, at der ikke gik noget galt, hvis selskabet krakkede. Han opfattede ikke sin faste løn som en direktørløn, men som løn for sit blikken-slagerarbejde. De 16.000 kr. var en del af de 78 %, som han havde krav på af sin egen nettoomsætning.

De andre 22 % gik til kontorhold og drift. Det var på samme måde, at Byggeselskabet Maj fungerede. Aflønning skete gennem de såkaldte AK-konti, som blev oprettet og administreret af Hanne Hjort. Hun bogførte og udsendte regninger for alle håndværkerne. På disse konti gik den enkelte håndværkers omsætning ind, og derfra blev udgifter til materialer med videre betalt. Det var nok Byggeselskabet Maj, der fastsatte priserne på materialer og andet. Han ved ikke, hvad der menes med "selskabets interne retningslinjer" i hans ansættelseskontrakt. Bonusbeløb blev bestemt af bestyrelsen og afhang af, hvor meget der var kommet ind på ens AK‐konto.

Han fik ikke mere i bonus end de andre blikkenslagere. Jesper Birk Jensen og André Girel arbejdede selvstændigt og afleverede selv fakturaer til kontoret.

De andre fik også 78 % af deres nettoomsætning. André Girel var nok ikke funktionær. Hvis der stod penge på ens AK‐konto, kunne man anmode om at få dem udbetalt. Det var det samme for dem alle. Han mødte dagligt kl. 7 på kontoret på Nakskovvej, og Jesper Birk Jensen kom så ved 8‐9 tiden.

Derefter fordelte de arbejdet. Det var oprindeligt mest hans kunder. Efter et stykke tid fik Jesper Birk Jensen selv kunder, og så var det sværere at få bistand fra denne. André Girel havde sine egne kunder. Underskrivelsen af årsregnskabet i maj 2004 skete en eftermiddag på Hanne Hjorts kontor på Strandboulevarden. Han stillede spørgsmål til nogle af posterne, men fik at vide, at han bare skulle underskrive. Han gik af som direktør, fordi han ikke kunne få svar på sine spørgsmål til de andre i bestyrelsen. Han havde blandt andet rettet spørgsmål til Søren Olsen fra Byggeselskabet Maj tre gange uden at få svar. Han har været til fællesmøder i Byggeselskabet Maj, men han er aldrig blevet indkaldt til bestyrelsesmøder. Hans opsigelse var dog kun som direktør og ikke som blikkenslager. Han havde ikke overvejet, at han selv skulle afmelde sig som direktør over for Erhvervs‐  og Selskabsstyrelsen og havde heller ikke drøftet opsigelsen med andre. Han ved ikke, om opsigelsen blev modtaget. Han har ikke stået for selskabets ledelse eller fordelingen af andres arbejde. Han har heller ikke været til møder med Mogens Sigersdal ud over til nogle møder om afregningspraksis over for Byggeselskabet Maj.

Han husker ikke andre møder. Det var Mogens Sigersdal, der indførte den såkaldte bunkeafregning for at spare bogholderiet for udbetalinger ud over en månedlig afregning. Det var Mogens Sigersdal, der ansatte folk og også Mogens Sigersdal, som afskedigede Jesper Birk Jensen. Selv var han imod den fyring. Majeed Shadkam blev ansat af Mogens Sigersdal. Han vidste ikke, at Majeed Shadkam var blevet fyret, for han var selv på ferie på daværende tidspunkt. Han ophørte med at arbejde for selskabet den 29. september 2004. Han tilbageholdt sine fakturaer, fordi Byggeselskabet Maj helt sikkert ville sørge for, at han ikke fik sine penge.

Mogens Sigersdal har forklaret blandt andet, at han sad i både selskabets og Byggeselskabet Majs bestyrelser. Han deltog i købsforhandlingerne med sagsøgeren sammen med advokat Karsten Holm og Hanne Hjort. De ville gerne overtage sagsøgerens kunder og styreform. Advokat Karsten Holm foreslog, at sagsøgeren skulle styre kundeporteføljen, for det var sagsøgeren, der havde værkstedet og folkene. Sagsøgeren skulle også integreres i Byggeselskabet Majs måde at arbejde med afregning på. Dette skete via kontoret, som Hanne Hjort styrede. Ansættelsesaftalen var ikke pro forma.

Den daglige ledelse af selskabet var decentralt opbygget. Det var sagsøgeren, der havde de store kunder og kunne videregive arbejde til de andre ansatte ifølge sin instruktionsbeføjelse. De andre ansatte kunne også selv indgå aftaler. Det var sagsøgeren, der "solgte" firmaet udadtil. Han ved ikke, hvorfor tegningsreglerne blev udfærdiget, som de gjorde. Bestyrelsesmøder blev i en del tilfælde holdt samtidig med fællesmøderne i Byggeselskabet Maj. På møderne deltog ud over sagsøgeren og han selv også Hanne Hjort og Michael Papst. Sagsøgeren meldte dog afbud en del gange. Den reelle styring lå ikke i Byggeselskabet Maj, som var et driftsselskab med Foreningen Maj som holdingselskab. Hanne Hjort var direktør i Byggeselskabet Maj og desuden regnskabsfører i begge selskaber. Sagsøgeren fik specifikt honorering som direktør. Han mener ikke, at sagsøgeren stillede spørgsmål til årsregnskabet, men i øvrigt spurgte sagsøgeren løbende og ofte til regnskaber og økonomi. Alle de ansatte håndværkere skulle tjene deres egne penge, og det gjaldt også sagsøgeren, som dog fik sin direktørløn uanset afregning. Det var sagsøgeren, som bad om få en højere fast løn, som så steg med 4.000 kr. Sagsøgeren blev opfordret til at fakturere mere, så han kunne få mere udbetalt. Alle de ansatte fik 78 % udbetalt fra de interne AK‐konti, og overskuddet blev beregnet efter den samme model som i Byggeselskabet Maj. Det var på den måde, at håndværkerne styrede deres egne lønforhold.

Alle lavede forlæg til regninger, som Hanne Hjort så renskrev og udsendte.

De 16.000 kr. i fast løn blev trukket på sagsøgerens AK‐konto, men der var ikke lavet en tilsvarende aftale med de andre. Det var Hanne Hjort, der ansatte og fyrede folk, men det er muligt, at han også selv har gjort det ind imellem. Det var muligvis ham, der fyrede Jesper Birk Jensen. Sagsøgeren syntes ikke, at det var en dårlig idé at fyre Jesper Birk Jensen, bortset fra at Jesper Birk Jensen var den eneste, der havde autorisation. Sagsøgeren forsøgte at holde sig ude af ansvaret. Han kan ikke huske, om nogen reagerede på sagsøgerens brev af 12. maj 2004 om frasigelse af ledelsesposter.

Da sagsøgeren forsvandt, forsøgte han at holde fast på kunderne ved at skrive ud til dem. En del havde imidlertid været sagsøgerens kunder i mange år. Han forsøgte også at sælge selskabet, men det viste sig, at sagsøgeren var begyndt at arbejde hos den potentielle køber, så den pågældende var ikke interesseret. Senere opdagede de selskabets underskud, som førte til konkursen. De forsøgte forgæves at få sagsøgeren til at aflevere sine fakturaer for arbejde, som var udført i selskabets regi.

Michael Pabst har forklaret blandt andet, at han var ansat i Byggeselskabet Maj. Sagsøgerens selskab blev købt med sagsøgeren som direktør for at fastholde de store kunder. Sagsøgeren blev altid indkaldt til bestyrelsesmøder i selskabet og fik referater, men kom ikke altid til stede.

Fællesmøderne i selskabet blev holdt sammen med møderne i Foreningen Maj og Byggeselskabet Maj, da der var et vist personsammenfald.

Sagsøgeren forestod ansættelser i selskabet, og afskedigelsen af Jesper Birk Jensen blev drøftet med sagsøgeren. Han tror, at det var sagsøgeren, der afskedigede Jesper Birk Jensen. Han kan ikke huske, hvem der fyrede Majeed Shadkam. Det var bestyrelsen, der ansatte en blikkenslager ved navn Antonio for på den måde at skaffe en autorisation til sagsøgeren. Idéen med AK‐konti var, at der altid blev betalt direkte til grossisterne, og at

håndværkerne altid kunne få 78 % af overskuddet fra deres AK‐saldi udbetalt ved lønafregning. Ved at undlade at kontere sine fakturaer i den sidste tid i selskabet havde sagsøgeren drænet kassen. Sagsøgeren havde indkøbt materialer, hvorved selskabet havde lagt ud for indkøbene uden at få noget ind fra kunderne.

André Girel har forklaret blandt andet, at han fulgte med sagsøgeren over i selskabet i 2002. Han lavede det samme job som tidligere, men fik flere egne kunder. Han skrev selv regninger til sine kunder, men regninger fik fakturanummer af kontordamen Hanne Hjort. Han blev aflønnet med 14-dages løn og bestemte selv sin løn alt efter indestående på sin AK‐konto. Det var meget forskelligt, hvad der stod, for det afhang af indbetalingerne. Der var ingen aftale om et bestemt beløb, blot at der ikke måtte være overtræk.

Han fik 78 % af nettoomsætningen og bestemte selv, hvornår han ville arbejde. Hanne Hjort var direktør, men hun blandede sig ikke i det håndværksmæssige. Sagsøgeren kunne godt finde på at sige til ham, at han skulle tage ud til en bestemt kunde, men han kunne sige nej, hvis han ikke kunne nå det. Tilsvarende kunne han ringe til sagsøgeren eller andre og bede om hjælp. De var alle lige som blikkenslagere. Han holdt op i selskabet i 2004, men gik derefter over i Byggeselskabet Maj. Der lavede han det samme, som han havde gjort tidligere. Majeed Shadkam blev fyret af bestyrelsen og ikke af sagsøgeren. Han ved ikke, om sagsøgeren var direktør.

Jesper Birk Jensen har forklaret blandt andet, at han var ansat i sagsøgerens selskab fra 2000 og senere fra 2002 i Byggeselskabet Maj. Efter opkøbet i 2002 var arbejdet det samme som før med sagsøgerens gamle kunder. Han opfattede ikke sagsøgeren som chef, men som kollega. Det var sagsøgeren, der sendte ham ud på arbejdsopgaver, men han kunne godt sige nej til en opgave. Aflønningen skete ved, at han indgav en kladdefaktura til kontoret, hvor indbetalingerne fra kunderne gik ind på en AK‐konto. Han blev så aflønnet af overskuddet, når der var fratrukket udgifter som f.eks. til benzin og drift af bil, materialer med videre. Han fik 15.000 kr. pr. måned i fast løn som funktionær, fordi han var den eneste, som havde autorisation. De 15.000 kr. blev også trukket på AK‐kontoen. 15.000 kr. var ingenting for en blikkenslager dengang. Han fik nok bonus cirka tre gange om året. Det var Hanne Hjort, der førte bogholderiet og var toneangivende i selskabet.

Mogens Sigersdal bestemte også meget. Det var ikke sagsøgeren, men Mogens Sigersdal, som afskedigede ham.

Sagsøgeren har blandt andet gjort gældende, at sagsøgeren trods titlen som direktør var ansat uden en direktørs beføjelser og var uden indflydelse på ledelsen af selskabet. Sagsøgeren fungerede på lige vilkår med de øvrige blikkenslagere i selskabet, og alle væsentlige beslutninger blev dikteret fra Byggeselskabet Maj og dets ledelse, særligt Mogens Sigersdal. Sagsøgerens underskrift på regnskabet fremkom ved "tvang", og han frabad sig i øvrigt allerede i maj 2004 titlen som direktør.

Sagsøgeren kan ikke betragtes som nærtstående i konkurslovens § 95, jf. § 2's forstand, for han var ikke medejer, men havde blot krav på betaling for sit tidligere selskab og derudover krav på løn, som delvist optjentes gennem provision.

Hele sagsøgerens lønkrav må antages at være forfaldent inden for seks måneder før fristdagen den 24. februar 2005. De udførte arbejder, for hvilke sagsøgeren skulle honoreres med 78 % af nettooverskuddet, blev udført i sommeren og efteråret 2004 og ville med almindelig fakturering være blevet betalt tidligst ultimo september 2004. Det er i denne forbindelse sagsøgtes risiko, at selskabet havde valgt en sådan aflønningsform, at der først skete aflønning, når kunderne havde betalt.

Sagsøgte har blandt andet gjort gældende, at sagsøgeren har været ansat og registret som direktør og bestyrelsesmedlem, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at han ikke i praksis fungerede som sådan. Sagsøgeren har derimod optrådt som direktør udadtil og indadtil og blandt andet også underskrevet selskabets regnskab. Hans ensidige fratrædelse i maj 2004, som ikke blev registreret i Erhvervs‐ og Selskabsstyrelsen før længe efter, kan ikke ændre ved dette.

Derudover har han haft et økonomisk interessefællesskab med selskabet i kraft af sit krav på goodwill og provision, hvorved han må betragtes som nærtstående, jf. konkurslovens § 2, nr. 4. Dette understøttes af, at sagsøgeren ved at tilbageholde sine fakturaer har kunnet medvirke til at forringe selskabets økonomi så meget, at selskabet måtte gå konkurs. Sagsøgeren har hermed afskåret sig fra at kunne opnå status efter konkurslovens § 95.

Endvidere har sagsøgte gjort gældende, at det alene er lønkrav, der er  forfaldne efter den 24. august 2004, som er omfattet af konkurslovens § 95, og at sagsøgerens krav i vidt omfang beror på arbejde, som må være udført i foråret 2004. Sagsøgeren har undladt at aflevere arbejdssedler til selskabet, hvorfor han selv må bære bevisbyrden for, at det anmeldte krav faktisk vedrører lønkrav, der var forfaldne efter den 24. august 2004. Denne bevisbyrde er ikke løftet, hvorfor det må lægges til grund, at størstedelen af kravet er opstået før den 24. august 2004.

Skifterettens bemærkninger:

Som sagen foreligger oplyst, udgør 45.552 kr. af sagsøgerens krav betaling for goodwill og er dermed ikke et lønkrav og således ikke omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1.   Efter bevisførelsen, herunder sagsøgerens og vidnerne André Girel og Jesper Birk Jensens forklaringer om indholdet af sagsøgerens arbejdsopgaver og ledelsesbeføjelser, finder skifteretten det godtgjort, at sagsøgeren uanset den formelle ansættelse som direktør, reelt ikke fungerede som sådan.

Efter de afgivne forklaringer lægger skifteretten endvidere til grund, at sagsøgeren selv bestemte over sit arbejde, sin arbejdsindsats og gennem det opbyggede afregningssystem også over sin indtægt. Sagsøgeren modtog og fordelte selv ordrerne fra kunderne, der i vidt omfang var kunder fra hans tidligere selskab. Sagsøgerens faste grundløn i henhold til direktørkontrakten blev som den øvrige aflønning udbetalt fra den separate konto, der alene var oprettet til sagsøgeren, til dækning af dennes udgifter i forbindelse med udførelse af arbejdet og kundeafregningerne.

På baggrund af ovenstående lægger skifteretten derfor til grund, at sagsøgeren uanset overdragelsen af sit selskab og driften heri til VVS Ringen ApS under stiftelse, i realiteten fortsat var selvstændig. Dette underbygges også af, at han kunne få udbetalt hele nettooverskuddet på den særligt oprettede konto bortset fra de 22 %, som blev brugt til afholdelse af håndværkernes fællesomkostninger. Hertil kommer, at han ved at undlade at afregne sine fakturaer over for selskabet selv medvirkede til, at selskabet ikkekunne udbetale løn til ham. Skifteretten finder derfor, at sagsøgerens krav ikke er omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, og sagsøgtes påstand om frifindelse vil herefter blive taget til følge.

For så vidt angår sagens omkostninger, fastsættes disse under hensyn til sagens omfang, økonomiske værdi og medgået tid til i alt 20.000 kr., som pålægges sagsøgeren at betale til sagsøgte.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, VVS Ringen ApS under konkurs, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, Bjarne Gøtze, til sagsøgte, VVS Ringen ApS under konkurs, 20.000 kr.

Jeanette Melchior
(Sign.)

Udskriftens rigtighed bekræftes
Sø- og Handelsretten, den


Betalingsstandsning

SelskabsAdvokaterne har bred erfaring og stor indsigt i rekonstruktion af store såvel som mindre virksomheder. ...»

Rekonstruktion

SelskabsAdvokaterne medvirker ved rekonstruktion af små og mellemstore virksomheder. Det er altid vores ...»

Insolvens

Ved insolvens forstås manglende evne til at fyldestgøre et betalingskrav, enten på grund af ilikviditet ...»

privilegeret krav på provision i konkursboet.

Antaget at sagsøgte (et konkursbo) ikke havde pligt til at anerkende, at en tidligere ansat »

Kapitalejere - virksomhedspant

En række kapitalejere, der havde sikret deres indskud i et selskab ved virksomhedspant, blev »

Vi er medlemmer af