kontrakt_470_250

Opsigelse af kørselskontrakt

Resumé

Sagsøgeren, vognmandsvirksomheden Steen Gjelstrup Transport A/S (herefter SGT), indgik i foråret 1999 en 4-årig "kørselskontrakt" med DSB Stykgods, en division under DSB. Pr. 1. august 2000 blev DSB Stykgods solgt af DSB til det af sagsøgte 2, Danske Fragtmænd A.m.b.a., stiftede selskab, sagsøgte 1, DF Logistik A/S (herefter DF Logistik), som opsagde kørselskontrakten med SGT til ophør den 28. februar 2001. Sagens spørgsmål er, om SGT har krav på erstatning i anledning af DF Logistiks opsigelse af SGT, der fandt sted med 6 måneders varsel under henvisning til en kontraktbestemmelse (§ 19, stk. 5), som efter SGT's opfattelse ikke kunne påberåbes af DF Logistik.

Dom i sagen H-48-02

Steen Gjelstrup Transport A/S 
(Advokat Steen Hvidt) 

mod 

1) DF Logistik A/S 
(Advokat Carsten Lorentzen) 
2) Danske Fragtmænd A.m.b.a. 
(Advokat Carsten Lorentzen) 


Sagsøgeren, vognmandsvirksomheden Steen Gjelstrup Transport A/S (herefter SGT), indgik i foråret 1999 en 4-årig  "kør-selskontrakt" med DSB Stykgods, en division under DSB. Pr. 1. august 2000 blev DSB Stykgods solgt af DSB til det af sagsøgte 2, Danske Fragtmænd A.m.b.a., stiftede selskab, sagsøgte 1, DF Logistik A/S (herefter DF Logistik), som opsagde kørsels-kontrakten med SGT til ophør den 28. februar 2001. Sagens spørgsmål er, om SGT har krav på erstatning i anledning af DF Logistiks opsigelse af SGT, der fandt sted med 6 måneders varsel under henvisning til en kontraktbestemmelse (§ 19, stk. 5), som efter SGT's opfattelse ikke kunne påberåbes af DF Logistik. 

Påstande

SGT har nedlagt endelig påstand om, at SGT og Danske Fragtmænd A.m.b.A. in solidum tilpligtes at betale SGT 
4.476.743 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 17. maj 2002. 

DF Logistik og Danske Fragtmænd har nedlagt påstand om frifindelse. 

SGT's påstand er opgjort som budgetteret resultat vedr. kørsel for DSB Stykgods i perioden 1. marts 2001 til kørselskontraktens ophørsdato den 28. februar 2003. 

Sagsfremstilling 

SGT beskæftiger sig med forskellige typer transport og har periodevis beskæftiget sig med stykgodstransport. 

I december 1998 udbød DSB Stykgods 13 "pakker" stykgodstransport i 11 distrikter i licitation. SGT havde på dette tidspunkt i forvejen udført opgaver for DSB og blev opfordret til at give bud. 

Af udbudsmaterialet fremgår bl.a.: 

"... 
2. Hvem er DSB Stykgods. 

DSB stykgods er den del af DSB Gods, der beskæftiger sig med transport af stykgods. Transporten af stykgods udføres hovedsageligt som en kombination af lastbilkørsel til og fra DSB Stykgodsterminaler i dagtimerne og jernbanekørsel mellem terminalerne om natten. Herudover udføres der lastbilkørsel med stykgods fra kunde til kunde og mellem terminalerne indbyrdes. ..." 

SGT fik kontrakt på pakke 10 og pakke 13. Sidstnævnte var en såkaldt "tom pakke" uden fast kørsel, hvor vognmanden skulle stå til rådighed for DSB Stykgods og udføre stykgodskørsel efter nærmere anvisning. 

Udkast til "Kørselskontrakt" var en del af udbudsmaterialet, og den mellem SGT og DSB Stykgods henholdsvis den 1. marts og den 16. marts 1999 underskrevne kontrakt var ligelydende med dette udkast. Vognmanden havde ifølge kørselskontrakten pligt til at anskaffe fornødent driftsmateriel og bl.a. udstyre lastbilerne med nærmere specificeret GSM udstyr. 

Under overskriften "Kontraktperiode" fremgik af kørselskontraktens § 19 bl.a.: 

"Kørselskontrakten træder i kraft den 1. marts 1999 og ophører uden varsel efter 4 år, den 28. februar 2003 ... 

Stk. 3 
Kørselskontrakten er i hele kontraktperioden ... uopsigelig fra vognmandens side. 
... 
Stk. 5
DSB Stykgods har endvidere uanset den aftalte uopsigelighed ret til, med et varsel på 6 måneder til udgangen af en måned, at opsige nærværende kontrakt såfremt DSB Stykgods beslutter at ophøre med at drive virksomhed med indenlandsk transport af stykgods pr. tog." 

Under overskriften "Overdragelse" fremgik følgende af § 20: 

"DSB Stykgods forbeholder sig i kontraktperioden med vognmanden at kunne overdrage udførelsen af sine opgaver på terminalerne til tredjemand." 

SGT's direktør Steen Gjelstrup havde i samarbejde med Per Gylling beregnet SGT's priser til brug for tilbudsgivningen. 

Der er til sagen fremlagt to ikke-underskrevne "aftaler" "om befordring af stykgodsvogne", den første, angiveligt fra marts 2000, mellem DSB Stykgods og DSB Gods, og den anden, angiveligt fra 25. maj 2000, mellem DF Logistik og DSB Gods. Begge "aftaler" omhandler "befordring af læssede stykgodsvogne indrangeret i stykgodstog på afsendelsesstationen ...", baseret på levering af 178 banevogne, som DSB Gods skulle stille til rådighed til brug for befordring af stykgods mellem de forskellige godsterminaler. I begge tilfælde er "aftalen" gældende for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001. Opsigelse af "afta-
len" skal ske med mindst 6 måneder varsel, forstået således, at en opsigelse vedr. perioden 1. januar 2001 til 30. juni 2001 skal ske senest den 30. juni 2000, og for perioden 1. juli 2001 til 31. december 2001 senest den 31. december 2000. 

Den 16. maj 2000 indgik DSB og DF Logistik en "Overdragelsesaftale" om salg af DSB Stykgods til DF Logistik pr. 1. august 2000. Af aftalens pkt. 3.6 fremgår, at DF Logistik indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser "i samtlige de kommercielle kontrakter, sælger har indgået som led i sædvanlig drift af Stykgods, herunder "vognmandskontrakter", og kundekontrakter. I det omfang tredjemands samtykke kræves for, at køber kan indtræde i sælgers sted, forestår sælger indhentelsen af et sådant samtykke ... Hvis tredjemand ikke samtykker i købers indtræden, skal sælger opfylde forpligtelserne over for tredje-
mand, i det omfang kontrakterne ikke kan opsiges umiddelbart af sælger."

Den 31. maj 2000 udsendte DSB Stykgods og DF Logistik (adm. direktør Kjeld Frederiksen) en "kundeinformation" med oplysning om, at "Danmarks største transportsystem, Danske Fragtmænd, overtager DSB Stykgods med virkning fra 1. august 2000". Af skrivelsen fremgik endvidere bl.a.: 

"... 
Danske Fragtmænd ... er, målt på omsætning og håndteret tonnage, tre gange større end DSB Stykgods. ... 

Rent praktisk sker overdragelsen ved, at Danske Fragtmænd etablerer et nyt selskab, DF Logistik A/S, hvori DSB Stykgods' aktiviteter videreføres, således at vore kunder ikke umiddelbart mærker nogen ændringer i forhold til vort nuværende samarbejde..." 

DF Logistik ­ underskrevet af adm. direktør Kjeld Frederiksen - sendte den 16. juni 2000 en telefax til DSB's vognmænd (18 ­ 20 i alt), herunder SGT. Af telefaxen fremgik bl.a.: 

"Som bekendt overtager Danske Fragtmænd via selskabet DF Logistik A/S fra 1. august 2000 DSB Stykgods. 

Aftalen ... har naturligvis givet anledning til, at såvel ansatte som samarbejdspartnere til DSB Stykgods har brug for en afklaring omkring selskabets fremtid og dermed deres situation. 
... 
For vognmænd, der for nuværende har kontrakter med DSB Stykgods, vil vi gerne i DF Logistik A/S afholde et personligt møde med den enkelte vognmand. På mødet vil vi dels orientere om fremtidsplanerne efter overtagelse af DSB Stykgods, dels gerne høre om vognmandens planer og ønsker til et fortsat samarbejde med fragtmandssystemet, når aftalen med DSB Stykgods udløber i henhold til kontraktens bestemmelser. 
..." 

Steen Gjelstrup tog på vegne SGT imod tilbudet om et personligt møde, der blev afholdt den 29. juni 2000. 

DF Logistik havde den 27. juni 2000, to dage før mødet, sendt en telefax til Thuri Didriksen fra DSB Gods, med anmodning om, at DSB Stykgods senest den 30. juni 2000 opsagde aftalen om togdrift for 2001, med følgende tilføjelse: "Vi agter ikke at indtræde i aftalen på de foreliggende vilkår." Om vognmændene fremgik det af telefaxen, der var underskrevet af Kjeld Frederiksen, bl.a.:

"Vort ønske om maksimal handlefrihed i tilpasnings-og restruktureringsprocessen fører til et fornyet krav om, at DSB Stykgods opsiger alle vognmænd, dog minimum de vognmænd der i henhold til vognmandskontrakterne kan opsiges. Opsigelsen skal ske senest den 30. juni 2000. Kontrakterne kan opsiges af to forskellige grunde. Den ene grund er ejerskiftet i DSB 
Stykgods, der med aftalens indgåelse er en realitet. Den anden grund er beslutningen om ophør af indenlandsk transport af stykgods pr. tog pr. 31. december 2000." 

Herefter fulgte en opregning i skemaform af opsigelsesgrunde for ni vognmænd, hvis kontrakter ikke alle var 
enslydende. Ud for SGT var gengivet opsigelsesgrunden i § 19, stk. 5. 

DF Logistik sendte samme dag også en telefax til viceadministrerende direktør i DSB, Keld Sengeløv, hvoraf bl.a. 
fremgik: 

"... ånden for aftalens indgåelse [er] ikke længere ... tilstede ... Togdrift for 2001 skal aftales inden 30. juni 2000, og vognmandskontrakterne vil ikke blive opsagt af DSB her pr. 30. juni 2000, og dermed løber disse videre ind i 2001 ... 

Vi finder det helt uforståeligt, at DSB ikke efter købers udtrykkelige ønsker under forhandlingerne opsiger samtlige vognmandskontrakter i henhold til kontraktens bestemmelser herfor ... Vognmændene er fuldt ud klar over situationen og forventer en opsigelse. 
... 
DF Logistik A/S skal hermed opsige togdriften til udløb 31. december 2000. 
..." 

Keld Sengeløv besvarede begge DF Logistiks henvendelser i en skrivelse af 28. juni 2000, hvoraf bl.a. fremgik: 

"... 
Her anfører du to forskellige begrundelser for, at DSB skulle opsige vognmandskontrakterne. Der er imidlertid ingen af de anførte begrundelser, der fordrer, at kontrakterne opsiges pr. 30. juni 2000 endsige, at Danske Fragtmænd behøver DSB's hjælp til at frigøre sig fra kontrakterne. 
..." 

På vegne "Foreningen af DSB vognmænd i Danmark" rettede advokat Steen Hvidt i en skrivelse af 24. juli 2000 hen-
vendelse til DSB Stykgods, hvoraf fremgik bl.a.: 
"... 
Den eneste information, der er tilgået mine klienter, er en henvendelse fra direktør Kjeld Frederiksen, Danske Fragtmænd, amba, der overfor mine klienter har oplyst, at man i regi af DF Logistik A/S formentligt ville kunne etablere et samarbejde ­ i første omgang et samarbejde, der skulle forløbe til 31.12. d.å. Et fremtidigt samarbejde med Danske Fragtmænd amba 
ville, ifølge direktør Kjeld Frederiksen, være afhængigt af, at den enkelte vognmand erhvervede en fragtrute i regi af Danske Fragtmænd. 

Med baggrund i ovenstående bemærkninger skal jeg meddele, at jeg på foreningens medlemmers vegne tager forbehold for at ophæve samtlige de indgåede aftaler med DSB Stykgods som væsentligt misligholdt af DSB Stykgods, idet jeg samtidig må forbeholde mig at kræve erstatning ..." 

Skrivelsen blev besvaret af DSB Stykgods' advokat i en skrivelse af 31. juli 2000, hvori advokat Hvidts forbehold om ophævelse af kontrakterne og erstatning afvistes. Af skrivelsen fremgik endvidere bl.a.: 

"... 
For god ordens skyld bemærkes, at stykgodsaktiviteten i sin helhed inkl. kontrakter uændret overtages af DF Logistik A/S. Vognmændene er blevet informeret bl.a. ved brev af 16. juni 2000 fra DF Logistik A/S. I øvrigt har omtale fundet sted i dagspressen, ligesom bl.a. direktør Per Gylling modtog pressemeddelelse af 18. maj 2000" . 

I samme periode pågik der forhandlinger om et samarbejde mellem nogle af DSB vognmændene og DSV Samson om styk-
godstransport. 

Umiddelbart før overtagelsen af DSB Stykgods udsendte DF Logistik en meddelelse af 29. juli 2000 til DSB vognmændene, herunder SGT, hvoraf fremgik bl.a.: 

"Velkommen i DF Logistik 
... 
Vi vil i efteråret 2000 tilstræbe "business as usual" med uændret transportkoncept, IT og administration. 

Inden den 1. oktober i år vil vi, som oplyst, og efter drøftelser med dig, meddele, hvorledes vi vil gennemføre produktionen i DF Logistik, når den endelige integration med systemet Danske Fragtmænd finder sted, formentlig allerede fra begyndelsen af det nye år. 
..." 

I en skrivelse af 4. august 2000 rettede advokat Steen Hvidt på vegne 3 vognmandsvirksomheder, herunder GT, henvendelse til DF Logistik. Af henvendelsen fremgik bl.a.:

"... 
Jeg skal ved nærværende bekræfte, at de ovennævnte vognmandsforretninger hermed accepterer, at DF Logistik A/S er indtrådt i aftalerne på vegne DSB Gods. 

Mine nævnte klienter ser frem til et konstruktivt og positivt samarbejde med DF Logistik." 

I en telefax af 29. august 2000 opsagde DF Logistik, Kjeld Frederiksen, kontrakterne med vognmændene. Af telefaxen fremgik bl.a.: 

"Som nævnt tidligere analyserer DF Logistik for tiden, hvorledes driften skal afvikles efter 1. januar 2001. 

Det er afgørende, at DF Logistik A/S får maksimal handlefrihed i driftstilrettelæggelsen og at De får afklaret Deres situation. 

Derfor opsiger vi Deres vognmandskontrakt med kortest muligt varsel i henhold vognmandskontrakten. Opsigelsen finder sted i henhold til kontraktens § 19, stk. 5 (beslutning om ophør af indenlandsk transport af stykgods pr. tog). 

DF Logistik A/S har besluttet at indstille togdriften pr. 31. december 2000, muligvis først 28. februar 2001. Vor beslutning er endnu ikke meddelt DSB og vi anmoder om, at De behandler denne information som fortrolig. 

Vi står ved vort tilsagn om 

· 
"business as usual" til 1. januar 2001, 
· 
helt eller delvist at forsøge at etablere mere 
langsigtede løsninger for Dem og 
· 
en yderligere information inden 1. oktober 2000. 
..." 

Opsigelsen gav anledning til drøftelser og korrespondance mellem DF Logistik og advokat Steen Hvidt på vegne bl.a. SGT. I en telefax af 26. september 2000 til DF Logistik anførte advokat Steen Hvidt bl.a.: 

"... 
Mere væsentligt er det imidlertid, at selve opsigelsesbestemmelsen ikke kan påberåbes af DF Logistik A/S, primært fordi DF Logistik A/S aldrig har drevet virksomhed, hvorefter de har transporteret gods på jernbane i Danmark. 
..." 

Efter at DF Logistik havde sendt et juridisk responsum om DSB's muligheder for at opsige kørselskontrakterne til advokat Steen Hvidt, anførte advokat Hvidt i en skrivelse af 2. november 2000 til DF Logistik bl.a.: 

"... 
Jeg skal venligst gøre opmærksom på, at konklusionen i responsummet er forkert, hvilket vil kunne eftervises ved en voldgiftsprøvelse af spørgsmålet. 

Mine klienter er alle interesseret i at finde en konstruktiv løsning, og ... (jeg) foreslår, at parterne processuelt aftaler, at der ikke kan gøres passivitet eller andre indsigelser gældende ved, at sagen ikke allerede på nuværende tidspunkt indbringes til prøvelse for Voldgiftsnævnet ..." 

Skrivelsen blev besvaret af Kjeld Frederiksen, DF Logistik, i en telefax af 3. november 2000, hvoraf bl.a. fremgik: 

"... skal vi fastholde, at såfremt ovennævnte vognmænd ikke ... uden forbehold accepterer DF Logistik A/S' overtagelse af DSB vognmandskontrakter, vil dette få som konsekvens, at DF Logistik A/S alene vil tilsikre, at de nugældende vognmandskontrakter overholdes, indtil de udløber den 28. februar 2001. 

Enhver form for yderligere samarbejde bortfalder ... Dette gælder tillige et eventuelt samarbejde med fragtmandsvirksomhed-er og fragtcentraler, hvor der p.t. foregår en del overvejelser ... 

Sagen skal afklares nu ­ enten vælger ovennævnte vognmænd den positive forhandlingsvej om samarbejde eller også fravælges denne gennem en voldgiftssag, som i så fald må afklares hurtigst muligt af hensyn til DSB's eventuelle rolle heri. 

Vi beklager dette skridt, men finder ikke, at en positiv dialog om et fremtidigt samarbejde er foreneligt med voldgiftssager parterne imellem." 

To af vognmandsvirksomhederne, Godstransport E. Schondelmeier ApS og O. Thurah Vognmandsforretning ApS, valgte at 
anlægge voldgiftssag. Ved en voldgiftskendelse af 21. november 2001 blev det bestemt, at DF Logistik skulle betale erstatning til disse vognmænd med henholdsvis 5 mio. kr. og 2,5 mio. kr. 

Den 7. november 2000 skrev SGT til sine ansatte. Af skrivelsen fremgik bl.a.: 

Der har i den senere tid gået mange rygter omkring det fremtidige samarbejde mellem SGT A/S og Danske Fragtmænd ... der er forhandlinger om det fremtidige samarbejde, vi har i dag ... talt med administrerende direktør for Danske fragtmænd, som har godkendt denne skrivelse ... vi vil derfor 100% afvise alle former for rygter, ingen SGT A/S chauffør er opsagt eller bliver
opsagt, der vil blive kørsel enten i form af under entreprenør for andre fragtmænd, eller direkte som en del af DF amba." 

SGT indgik efterfølgende aftaler om stykgodstransport med J. Nørgaard Petersen A/S, Danske Fragtmænd Sjælland og 
Fredensborg Fragt A/S, alle vognmandsvirksomheder i Danske Fragtmænds regi. Aftalen med J. Nørgaard Petersen A/S blev indgået ultimo november 2000 med kørselsstart den 1. januar 2001. Af et kontoudtog fra J. Nørgaard Petersen A/S fremgår, at SGT's kørselsomsætning for J. Nørgaard Petersen i samarbejdsperioden 1. januar ­ 29. august 2001 var 1.652.080 kr. Forbindelsen mellem SGT og de nævnte vognmænd blev formidlet af Kjeld Frederiksen, DF Logistik. 

Ved siden af SGT's faktureringer til Fredensborg Fragt modtog SGT i en periode månedsvise tilskud fra DF Logistik. Det er ubestridt, at det samlede beløb, som blev ydet i tilskud, androg 420.000 kr., og at SGT's omsætning hos Fredensborg Fragt i samarbejdsperioden 1. maj 2001 til 5. juli 2002 androg 3.761.953 kr. 

Af en skrivelse af 13. juli fra DF Logistik til SGT fremgik: 

"Vedr.: Afregning maj måned 
... 
Som aftalt vil vi vurdere situationen. En endelig stillingtagen til et eventuelt yderligere tilskud for maj måned afventer resultatopgørelsen pr. juni 2001. 

En ekstraregning på kr. 70.000,- for maj kan derfor ikke accepteres for nærværende." 

I en skrivelse af 28. august 2001 rettede SGT henvendelse til DF Logistik, Kjeld Frederiksen, om tilskuddene. Af skrivelsen fremgik bl.a.:

"... Vi har som du kan se i juli virkelig skåret til hver dag med antal vogne så det har præcist kunnet køre, det vil sige at vi akkumuleret et underskud på nuværende tidspunkt på 192.512 kr. ... 

Vi har som tidligere nævnt ansat en medarbejder som møder kl. 04.00 hver morgen, det har helt klart givet færre timer på de andre biler, 1-2 timer dagligt pr. bil så det må siges at være en god investering, ud over det er vores økonomi meget anstrengt hovedsaglig på grund af Nørregård smed os på porten med 4 timeløns vogne ... jeg håber vi kan drøfte det fremtidige 
samarbejde senere når I har overblik over den nye terminal ..." 

I en skrivelse af 26. september 2001 rettede SGT på ny henvendelse til DF Logistik. Af skrivelsen fremgik bl.a.: 

"... 
Vi skal så hurtigt som muligt have et møde om SGT's fremtid i DF amba, der trækker nogle sorte skyer som vi skal have væk, vi er nødt til at vide om vi kun skal bruges som hjælpe vognmand indtil I er på plads, vores økonomi på fragtvogne er meget dårlige da vi har 1 vogn vedr. DFN og 4 vogne vedr. Nørgaard stående mere eller mindre stille ... 

Jeg håber vi kan komme til en ordning som er rimelig i forhold til det tabte, vi har fra dag 1 rakt vores hænder frem til et samarbejde, men har kun fået endog meget ubehagelige oplevelser med en del af DF's vognmænd, for nær samarbejdet med Leif Lund ..." 

Den 1. oktober 2001 besvarede DF Logistik, Kjeld Frederiksen, SGT's henvendelse således: 

"Tak for brev af 26. september 2001 ... 

I forlængelse af telefonsamtale omkring det fremtidige samarbejde skal jeg anmode dig om at tage kontakt med adm. direktør Palle Crown, Danske Fragtmænd Sjælland A/S, da det er her, man tager beslutningerne. Jeg bidrager gerne, hvor det er muligt. 

DF Logistik A/S stopper aktiviteterne pr. 1. oktober 2001, og som følge heraf stoppes også alle tilskudsordninger incl. hjælpen til Fredensborg Fragt aftalen. Også dette må du drøfte med Danske Fragtmænd Sjælland A/S i forbindelse med vurderingen af det fremtidige samarbejde."

Advokat Steen Hvidt rettede den 6. december 2001 på vegne SGT henvendelse til Danske Fragtmænd Sjælland A/S med krav om erstatning på 6.704.666 kr. med henvisning til den føromtalte voldgiftskendelse af 21. november 2001 og SGT's revisors tabsopgørelse af 23. november 2001. Kravet blev afvist, og SGT indbragte sagen for Sø- og Handelsretten den 17. maj 2002. 

Danske Fragtmænd Sjælland har i en skrivelse af 3. juli 2002 til DF Logistiks advokat oplyst SGT's "samlede forretningsomfang" med Danske Fragtmænd Sjælland A/S i samarbejdsperioden, som var fra 1. marts til 5. oktober 2001, til 1,8 mio. kr. ekskl. moms. 

Sagsfremstilling i relation til SGT's tabsopgørelse

Af SGT's årsregnskaber og øvrige bilag, udarbejdet af SGT's revisor, reg. revisor Niels Jeppesen, fremgår bl.a.: 

I 1997 var SGT's nettoomsætning 16,9 mio. kr. 

I 1998 var SGT's nettoomsætning 22,1 mio. kr. resultatet før ekstraordinære poster 603.780 kr. og årets resultat 191.693 kr. 

I 1999 var SGT's nettoomsætning 29,5 mio. kr. resultat før afskrivninger 3.360.063 kr., afskrivninger 1.439.551 kr., og årets resultat 473.909 kr. 

Det er oplyst, at SGT dette år foretog omlægning af afskrivningsprincipperne.

I ledelsens årsberetning betegnes resultat som "tilfredsstillende", så meget desto mere som, at der i resultatet var indeholdt tab på debitorer på 431.898 kr., der vedrørte regnskabsåret 1998, men blev nødlidende sent på året. 

SGT's revisor har efter sagens anlæg udarbejdet en "afdelingsopdelt resultatopgørelse" for 1999. Af revisors påtegning fremgår bl.a.: 

"... 
Afdelingerne er opdelt som DSB-kørsel og anden kørsel. DSB-kørslen startede 1. marts 1999. 

Opdelingen af resultatet er foretaget ud fra følgende forudsætninger: 

1. Bilernes driftsudgifter er fordelt i samme forhold som fordelingen af omsætningen mellem DSB-kørsel og anden kørsel, hvilket i det væsentlige svarer til den faktiske fordeling af udgifterne. 

2. Lønninger til chauffører i øvrigt er fordelt i samme forhold som fordelingen af omsætningen mellem DSB-kørsel og anden kørsel. 

3. Gager og omkostninger i øvrigt er fordelt i samme forhold som fordelingen af omsætningen mellem DSB-kørsel og anden kørsel. 

4. Afskrivninger på både ejet og leaset biler m.v. er fordelt på grundlag af selskabets oplysninger om hvilke biler der er anvendt til DSB-kørsel og til anden kørsel. 

5. Renteudgifter er f.s.v. angår leasingrenter fordelt som beskrevet i punkt 4. Andre renteudgifter er fordelt forholdsmæssigt på grundlag af omsætningsfordelingen. 

Vi skal gøre opmærksom på, at resultatfordelingen indeholder elementer af usikkerhed, men det er vor opfattelse, at den foretagne opdeling i al væsentlighed giver udtryk for resultatfordelingen mellem de to afdelinger for regnskabsåret 1999." 

Årets resultat på 473.909 kr. var herefter opdelt således: DSB-kørsel 1.190.226 kr., anden kørsel -716.317 kr.

Revisor har endvidere udarbejdet et "Vognregnskab" for 1999, dateret den 12. december 2002, hvoraf bl.a. fremgår omsæt-ning, dækningsbidrag og indtjeningsbidrag, specifi-ceret på de enkelte vogne. Det fremgår af revisors påteg-ning, at der ikke er foretaget revision. 

Også for 2000 har revisor udarbejdet en "afdelingsopdelt" resultatopgørelse, ifølge hvilken årets nettoomsætning, 34,2 mio. kr., var opdelt på DSB-kørsel 9,2 mio. kr. og anden kørsel 24,9 mio. kr., hvilket gav et opdelt resultat for DSB-kørsel på 2.250.844 kr. og for anden kørsel på ­1.649.680 kr. 

Revisor havde endvidere udarbejdet et "vognregnskab". 

For 2001 var nettoomsætningen 30,8 mio. kr. og årets resultat 46.038 kr. Af ledelsens årsberetning fremgik vedr. "Økonomisk udvikling": 

"Resultatet ... er tilfredsstillende under hensyntagen til den generelle afmatning i branchen og ... [at] selskabet har opsagt samarbejdet med 2 store kunder." 

Af note 1 til regnskabet fremgår en specifikation af nettoomsætningen bl.a. med en angivelse af de til DF Logistik relaterede omsætningstal. Blandt øvrige kunder var nævnt FDB Distribution med en omsætning på 7.692.096 kr. (2000: 7.987.000 kr.). 

Af den afdelingsopdelte resultatopgørelse fremgår, at nettoomsætningen vedr. DSB-kørsel var 1,3 mio. kr. og for anden kørsel 29,5 mio. kr. Tallene for årets resultat var hhv. 492.896 kr. og ­446.858 kr.

Tallene for DSB-kørsel og anden kørsel var i et afdelingsopdelt budget for 2001 opgjort til hhv. 9,2 mio. kr. og 29,5 mio. kr. (nettoomsætning) og hhv. 2.279.377 kr. og 1.004.000 kr. (resultat). 

For 2002 var nettoomsætningen 26,5 mio. kr. og resultatet 23.325 kr. 

Af ledelsens årsberetning fremgår vedr. udviklingen i regnskabsåret. 

"Resultatet ... er tilfredsstillende under hensyntagen til følgende ekstraordinære påvirkninger. I 2001 opsagde selskabet samarbejdet med 2 større kunder, hvilket har bevirket, at der er frasolgt et større antal biler, såvel ejet som leaset. Da frasalget er foregået før end påregnet i den fastlagte afskrivningsprofil, har det medført tab på i alt kr. 747.496. I samme forbindelse anlægges erstatningssager mod de pågældende og der er i 2002 afholdt kr. 177.098 i omkostninger til advokater og revisor. 

Årets resultat på 23.325 kr. vil således have andraget kr. 947.919 uden ovenstående ekstraordinære påvirkninger." 

SGT's oprindelige erstatningskrav, 6.704.666 kr., var af SGT's revisor i den føromtalte skrivelse af 23. november 2001 til SGT opgjort som et indkomsttab med udgangspunkt i omsætningen ifølge regnskabet vedr. DSB-kørsel i 2000, 9.267.963 kr., reguleret med en dækningsgrad på 46,43 % og afskrivninger på 10,26 % - omregnet til 2 år. 

Statsaut. revisor Mogens Andersen, der er revisor for Danske Fragtmænd, har til brug for nærværende retssag i en redegørelse af 5. februar 2003 kommenteret tabsopgørelsen med den konklusion, at den er "fejlbehæftet og usikker" og derfor ikke kan "danne grundlag for en tabsbregning". 

Forklaringer

Steen Gjelstrup har forklaret, at han er direktør og eneaktionær i SGT. I 1998 var virksomheden en alsidig vognmandsforretning med ca. 40 biler, der udover stykgodskørsel fra kunde til kunde kørte med køl, halvfabrikata, dagligvarer etc. I 1998 begyndte et dag til dag samarbejde med DSB, som blev afregnet på timelønsbasis. Bilerne distribuerede til kunderne fra terminalerne. Han blev opfordret til at byde, da ruterne for DSB Stykgods blev udbudt i licitation. Han fik Per Gylling, der tidli-
gere havde været direktør i DSB Stykgods, til at hjælpe med at udregne en tilbudspris, i hvilken der skulle tages højde for DSB Stykgods' krav til materiel og udstyr.

Det særlige ved aftalen med DSB Stykgods var, at afregning ikke som normalt skete til timetakst for faktisk kørsel. Der var aftalt en dagspris som betaling for, at vognene, uanset det konkrete omfang af forbrugte timer, stod til rådighed i op til 10 timer pr. dag. Det var således en sikker kontrakt. Driftsherrebidraget var sat til 10%, da DSB var en vanskelig samarbejdspartner med mange møder og reguleringer. Afregningen var ca. 20% højere end normalt. 

Kørslerne for DSB Stykgods skulle begynde 1. marts 1999. SGT kørte fortsat for sine øvrige kunder, men der var tydeligvis en afmatning i markedet. 

Det var omkring juni 2000, at han hørte, at DSB Stykgods var til salg, og han blev dybt rystet. Han deltog i et møde med Kjeld Frederiksen den 29. juni 2000. Også de vognmænd, der havde andre typer kontrakter end SGT's deltog. De var kontraktmæssigt dårligere stillet end SGT. Kjeld Frederiksen oplyste flere gange, at det ville være "business as usual", og at man enten kunne vælge at være med eller være imod Danske Fragtmænd. Hvis man var "med", kunne man købe en rute eller, som vidnet gjorde, vælge at være underentreprenør. Der blev ikke nævnt noget om opsigelse på mødet, som vidnet syntes var positivt. Han følte sig sikker på, at han i hvert fald kunne køre i den resterende del af kontraktperioden i Danske Vognmænds regi, hvorefter materiellet ville være nedskrevet. Han havde valgt side; han ville samarbejde, og han tiltrådte også 
efterfølgende, at DF Logistik indtrådte i vognmandskontrakten. Han var ikke med i forhandlingerne med DSV Samson. I en telefonsamtale fik han at vide, at der ville komme nogle papirer til underskrift med en erklæring om at frafalde at gøre krav gældende. Han husker ikke, om papirerne faktisk kom. 

Han havde flere telefonsamtaler og et møde med Kjeld Frederiksen i Tåstrup, hvor det forsatte samarbejde blev drøftet. Han var klar over, at kørslen efter kontrakten, som han havde med DSB Stykgods, ikke kunne forsætte uændret, da bl.a. godsterminalen på Hovedbanegården skulle lukke. Han forventede dog uændrede indtjeningsforhold, og at kontrakten blev tilpasset den nye situation. 

Da han modtog opsigelsen, blev han dybt skuffet. Kjeld Frederiksen havde jo flere gange sagt, at det skulle være "business as usual", og SGT havde klart tilkendegivet, at man ikke ville deltage i retssager mod DF Logistik. 

Kjeld Frederiksen formidlede kontakten til nogle vognmandsvirksomheder fra Danske Fragtmænd, J. Nørgaard Petersen A/S, City Gods og Fredensborg Fragt, og SGT indgik aftaler med disse. Kontrakten med J. Nørgaard Petersen var på timelønsbasis og rimeligt afregnet, men ikke på niveau med DSB-kontrakten. Kørslerne for Fredensborg Fragt hang ikke sammen, hvilket Kjeld Frederiksen godt kunne se. SGT indgik en aftale med DF Logistik om tilskudsbetaling til dækning af underskuddet. Det var en kompensation både i forhold til markedet og i forhold til DSB Kontrakten. Selv medregnet de ydede tilskud var for-
retningen lidt ringere end den, som han havde haft for DSB Stykgods. 

Samarbejdet med J. Nørgaard Petersen A/S ophørte efter et skænderi med Frank Nørgaard omkring nogle chauffører, som 
havde opsagt deres stilling hos SGT og var blevet ansat af Frank Nørgaard. Han kunne ikke leve med, at han oplærte chaufførerne, der herefter blot blev taget af Nørgaard. 

SGT blev opsagt af City Gods i august 2001. 

Efter i oktober 2001 at have modtaget underretning fra DF Logistik om, at tilskuddene ville ophøre, havde han drøftelser med Leif Lund fra Fredensborg Fragt, der var i samme situation som SGT. Leif Lund foreslog, at en af hans ansatte kunne overtage noget sorteringsarbejde, som SGT havde stået for, og han omtalte, at der ville komme prisstigninger på de tidligere DSB-kunder. Der skulle kunne blive tale om en indtægtsstigning på 10 ­ 12 %, men da det ikke slog igennem, sagde SGT stop. SGT gav Leif Lund en måneds opsigelse, hvilket SGT ikke havde behøvet. Det var blot en måneds yderligere underskud. 

Da SGT den 1. marts 2001 begyndte at køre for City Gods og den 1. april også for Fredensborg Fragt, var alle biler på ny i drift. 

Kjeld Frederiksen talte med forskellige vognmænd og forsøgte at få nye aftaler i stand og at få SGT integreret i fragtmands-systemet. Han gjorde, hvad han kunne.

Opsigelsen af kørselskontrakten havde store økonomiske konsekvenser for SGT. Meget af det indkøbte materiel, f.eks. anhængere, blev ikke anvendt, og virksomheden måtte afskrive materiellet over en længere årrække end de planlagte 4 år. En del biler blev solgt for at tilpasse vognparken. 

Virksomhedens biler har hver et vognkort, hvor alle bilens udgifter og indtægter bliver registreret, således at det er muligt på et hvilket som helst tidspunkt at foretage en periodeopgørelse for hver enkelt bil. Revisoropgørelserne illustrerer størrelsen af hans tab. 

Baggrunden for, at "anden kørsel" i årene med DSB-kørsel var mindre rentabel, var bl.a., at kørslen med kølevarer for FDB gav underskud. Samarbejdet med FDB ophørte i 2001. 

Kjeld Frederiksen har forklaret, at han er administrerende direktør i Danske Fragtmænd A.m.b.a., der består af 150 selvstændige fragtmandsvirksomheder med en samlet omsætning i 1999 på ca. 1 mia. kr. Danske Fragtmænd stiftede DF Logistik med det formål at overtage DSB Stykgods. 

Ved aftalen om køb af DSB Stykgods, der havde en årlig omsætning på ca. ½ mia. kr., indtrådte DF Logistik i alle forpligtelser og aftaler, herunder mht. personale, kunder og vognmandskontrakter. Med i købet fulgte 6 godsterminaler og godstog til transport mellem terminalerne. DF Logistik havde haft adgang til DSB Stykgods' vognmandskontrakter og var klar over de forskellige opsigelsesbestemmelser i kontrakterne. 

DF Logistik overtog en virksomhed med et koncept, der ikke umiddelbart kunne overføres til Danske Fragtmænd. DF 
Logistik underskrev ikke aftalen om befordring af stykgodsvogne for 2001 (bilag D), fordi togkonceptet ikke skulle fortsætte længere end strengt nødvendigt. Da DF Logistik endnu ikke havde overtaget DSB Stykgods, anmodede vidnet i juni 2000 DSB Gods om at opsige aftalen om togdrift for 2001. Når kontrakterne, herunder vognmandskontrakterne, var opsagt, havde DF Logistik sikret sig den nødvendige fleksibilitet til at løse opgaven. Under salgsforhandlingerne med DSB var der indgået en mundtlig aftale om, at DSB skulle stå for disse opsigelser, men da dette ikke skete som aftalt, blev opsigelserne først fo-
retaget efter overtagelsen. Fra 1. januar 2001 blev der ikke længere kørt stykgods med jernbane, og ved udgangen af februar 2001 ophørte alle vognmandskontrakter, indgået med DSB Stykgods. Havde DSB opsagt som aftalt, ville kontrakterne være udløbet pr. 31. december 2000. 

Det var DF Logistiks opfattelse, at en indtræden i vognmandskontrakterne krævede vognmændenes accept. 2 vognmænd 
fra Nordjylland ønskede ikke at samarbejde med DF Logistik, og under en sag mod DSB fik de tilkendt erstatning. 

Det er korrekt, at han på møder med vognmændene har sagt, at det ville være "business as usual" frem til 31. december 2000, og han gav også tilsagn om, at alle vognmændene inden 1. oktober 2000 kunne regne med et personligt møde med ham. Alle var helt på det rene med, at der ikke var en fremtid på samme vilkår som i samarbejdet med DSB. Vognmændene, der kendte DSB-konceptet og vidste, at dette ikke kunne fortsætte i Danske Fragtmænds regi, var også klar over, at deres kontrakter ville blive opsagt. På møderne med vognmændene blev det skitseret, at de kunne vælge at få en underleverandørkontrakt, de kunne måske blive fragtmandsvirksomhed i Danske Fragtmænd, eller de kunne vælge ikke at samarbejde.

Vidnet blev klar over, at vognmændene havde forhandlinger om et samarbejde med DSV Samson, hvilket viser, at de vidste, at de ikke kunne fortsætte hos DF Logistik på uændrede vilkår. 

Vidnet havde mange samtaler med Steen Gjelstrup, som fra starten var positiv, og som klart tilkendegav, at han ikke ønskede voldgiftssag, men samarbejde. Vidnet har aldrig givet udtryk for, at kontrakterne kunne fortsætte uændret i 2½ år. Hvis de var fortsat uændret, ville DF Logistik have haft en månedligt underskud på 20 mio. kr. DF Logistik modtog 192 mio. kr. i tilpasningstilskud for at overtage en virksomhed med underskud. Tilskuddet skulle dække det løbende underskud og blev bl.a. anvendt som kompensation til de vognmænd, der pga. de overtagne DSB-kontrakter fik underskudsgivende ruter. 

På tidspunktet for opsigelsen den 29. august 2000 havde DF Logistik besluttet at indstille togdriften. Af politiske grunde var det ikke godt for DSB, hvis det på det tidspunkt blev officielt, at togdriften skulle indstilles, og vognmændene blev derfor anmodet om fortrolighed. 

DF Logistik kunne ikke acceptere en løsning, hvor vognmændene både ønskede at samarbejde og samtidig føre voldgiftssager mod DF Logistik. Vognmændene blev derfor anmodet om at træffe et valg. To vognmænd valgte at anlægge voldgiftssag, hvorimod Steen Gjelstrup valgte at fortsætte samarbejdet. Han havde den holdning, han hele tiden havde haft. Han sagde direkte til vidnet, at han ikke ønskede en voldgiftssag. 

Alle DSB-kundeaftaler overgik den 1. januar 2001 til fragtmandssystemet, togdriften stoppede pr. denne dato, og Danske Fragtmænds ruter overtog distributionsopgaven. 750 medarbejdere fra DSB Stykgods blev til 100 medarbejdere i fragtmandssystemet. Alle terminaler, undtagen Taulov, blev lukket. 

Det var vidnet, der formidlede kontakten mellem Steen Gjelstrup og DF virksomhederne J. Nørgaard Petersen A/S og Fredensborg Fragt. Han kontaktede også Danske Fragtmænd Sjælland, hvilket førte til et samarbejde med SGT pr. 1. marts 2001. Vidnet kunne ikke selv give SGT opgaver, men han kunne gøre sin indflydelse gældende. 

Fredensborg Fragt havde overtaget ruter med gods, der var dårligt prisfastsat. Det var derfor nødvendigt, at SGT modtog tilskud, da kørslerne ellers ville blive underskudsgivende. Aftalen gik ud på, at Steen Gjelstrup hver måned opgjorde sine udgifter, hvorefter han fik et rundt beløb i tilskud. Tilskuddet var på ingen måde en erstatning i forhold til den oprindelige kontrakt. Det var med Fredensborg Fragt og SGT aftalt, at tilskuddene skulle betales til SGT. Reelt var det et tilskud til Fredensborg 
Fragt, der kørte med det dårligt prisfastsatte gods. Der blev også ydet tilskud til andre vognmænd i Danske Fragtmænd. 

Vidnet havde gerne set, at SGT blev vognmand i Danske Fragtmænd, men SGT var ikke interesseret heri eller kunne ikke løfte økonomien. 

Frank Nørgaard har forklaret, at han er bestyrelsesformand i Danske Fragtmænd A.m.b.a. og direktør i vognmandsforretningen J. Nørgaard Petersen A/S. 

Da stykgodsterminalerne lukkede, skulle transportopgaverne løftes af fragtmændene, og det var en stor opgave. Danske Fragtmænd meldte ud, at man ønskede samarbejde med DSB-vognmændene.

Vidnets forretning havde brug for 10 biler til opgaven og indgik en underentreprenøraftale med SGT, der kunne bidrage med 5 biler. Samarbejdet begyndte den 2. januar 2001. De kørsler, som SGT udførte, var i realiteten identiske med dem, som SGT havde haft for DSB. Samarbejdet ophørte efter en uoverensstemmelse omkring en leverance, hvor J. Nørgaard Petersen A/S måtte betale erstatning til kunden. Kravet blev efterfølgende rettet mod SGT. Det er korrekt, at en chauffør, der havde kørt for SGT, valgte ansættelse i vidnets virksomhed. Det er helt normalt, at chauffører skifter ansættelsessted. 

Erik Schondelmeier har forklaret, at han i 1999 indgik en 4-årig, uopsigelig kontrakt med DSB. DSB stillede krav til udstyr og materiel, hvilket betød, at der skulle foretages en del investeringer. Han blev derfor meget overrasket, da DSB Stykgods blev solgt, og han fik et chok, da han modtog opsigelsen. Kjeld Frederiksen havde under drøftelser forud for overtagelsen i august sagt, at "vi fortsætter som hidtil", hvilket vidnet havde opfattet som uændret kørsel kontraktperioden ud. I tilknytning til opsigelsen anlagde han voldgiftssag mod DF Logistik. 

Per Gylling har forklaret, at han i maj 1996 blev formand for DSB Vognmændene i Danmark. Hans opgave var at forhandle for vognmændene med samarbejdspartnere. Inden da havde han været regionschef i DSB Gods, Region Sjælland. DSB Gods, der bestod af en afdeling for stykgods og en afdeling for hellast, havde en godsdirektør, mens hver afdeling havde en produktionschef. Det egentlige ansvar lå hos den administrerende direktør. Transport af hellast, der typisk var større godspartier, skete med jernbane fra punkt A til B. I DSB blev der arbejdet på at lave selvstændige selskaber for de enkelte divisioner, og 
der blev derfor også indgået "kontrakter" mellem divisionerne, fx mellem DSB Gods og DSB Stykgods, med bestemmelser om, at tvister skulle afgøres ved voldgift, uanset at der var en godsdirektør til at skære igennem. 

Han hjalp Sten Gjelstrup med beregningerne til brug for tilbudet til DSB Stykgods. Der var tale om en meget god kontrakt, sammenlignet med tidligere DSB kontrakter, men DSB havde også stillet store krav til materiellet. Han sagde til Ole Isgaard fra DSB Stykgods, at det da ikke kunne hænge sammen med sådanne kontrakter, men Ole Isgaard fastholdt konceptet med henvisning til nogle erfaringer fra busdrift. Vidnets rolle var nok dobbelt. Han ønskede også, at DSB Stykgods kunne fungere. 

Da han blev bekendt med, at DSB Stykgods skulle sælges, havde han et møde med Kjeld Frederiksen, der dog ikke kunne oplyse meget ud over, at det ville være "business as usual" året ud, at han ville give nærmere information i oktober, og at han ville forsøge at få integreret så mange af vognmændene som muligt i Danske Fragtmænd. Vidnet havde ikke fantasi til at forestille sig, at DF Logistik ville opsige de nye og i princippet uopsigelige kontrakter med vognmændene. Det var forventeligt, at de øvrige kontrakter, hvoraf flere var tæt på udløb, blev opsagt. 

Reg. revisor Niels Jeppesen har forklaret, at han som SGT's revisor har udarbejdet tabsopgørelsen, som han kan vedstå. SGT fører et vognregnskab, hvor indtægter og udgifter er specificeret ud på den enkelte vogn. Omsætningstallene baserer sig på chaufførernes køresedler. Chaufførernes løn føres på den bil, han kører. Der tages højde for, at chaufførerne af og til skifter bil, f.eks. i forbindelse med at en bil er på værksted. Vognregnskabet har længe været anvendt i virksomheden. Der kan ud-
skrives for en hvilken som helst periode. De afdelingsopdelte resultatopgørelser er udarbejdet til brug for sagen. 

Ændring i afskrivningsprincipperne fra 1998 til 1999 medførte en positiv virkning på resultatet for 1999 med ca. 800.000 kr. Såfremt der ikke var ændret princip, ville årets resultat have været negativt med 300.000 kr., men hvis man yderligere indregner tabet på debitorer på 431.898 kr., som vedrørte året før, ville resultatet have været positivt med ca. 130.000 kr. 

Det særlige ved kontrakten med DSB var, at den gav et langt bedre dækningsbidrag end andre kontrakter. Normalt betaler kunden kun for faktisk kørt tid, men for DSB kontraktens vedkommende skulle bilerne og chaufføren blot stilles til rådighed, og der blev betalt, uanset om bilen holdt stille. 

Af anden kørsel havde SGT bl.a. kørsel for FDB. Men der var mange problemer forbundet hermed og samarbejdet ophørte i 2001. 

En årsag til den omstændighed, at anden kørsel gav overskud i de år, hvor der ikke var DSB kørsel, men underskud i de år, hvor der var DSB kørsel, kan være, at virksomheden koncentrerede sig om de store kunder, DSB og FDB, men måske forsømte de øvrige lidt. 

Statsaut. revisor Mogens Andersen har forklaret, at han er revisor for Danske Fragtmænd A.m.b.a. 

Transportbranchen er følsom. Det centrale element er kapacitetsudnyttelse. En sædvanlig dækningsbidrag for en transport-kontrakt er 25 %, for en god rute op til 30 %. En dækningsgrad på 46,63 %, som SGT's erstatningsopgørelse bygger på, er meget høj.

Det er en forudsætning for at kunne lave en differentieret opgørelse vedr. forskellige kørsler, at tingene bliver holdt adskilt, så de enkelte omkostninger allerede fra starten bliver registreret rigtigt. Når dækningsgraden er lavere på "anden kørsel" i 1999 end de øvrige år, kan grunden være, at omkostningerne ikke er registreret korrekt. At opdele omkostningerne korrekt er en meget vanskelig eksercits. Det er bemærkelsesværdigt, at dækningsbidraget på anden kørsel end DSB-kørsel falder, da 
DSB kommer ind i billedet, og stiger igen, da DSB-kørslerne ophører. Han kender ikke vilkårene i SGT's kontrakt med DSB, men det giver et andet beregningsgrundlag, at virksomheden var sikret betaling for et antal timer. Den omstændighed får dog vidnet til i endnu højere grad at betvivle rigtigheden af en dækningsgrad på 46,63 %. Kontrakten må nærmest siges at have været urealistisk god. 

Leif Lund, Fredensborg Fragt, har forklaret, at SGT kom til at køre for Fredensborg Fragt efter forslag fra Kjeld Frederiksen. Virksomheden havde brug for vognmænd i forbindelse med Danske Fragtmænds overtagelse af DSB Stykgods. Jernbandriften var ophørt ved årsskiftet 2000/2001. 

Der blev forud for aftalen med SGT afholdt et møde, hvor også Kjeld Frederiksen deltog. Under mødet kom det frem, at DF Logistik var villig til at yde et tilskud til SGT. Aftalen blev sat sådan sammen, at Fredensborg Fragt skulle køre til sædvanlig pris, mens SGT skulle modtage tilskud fra DF Logistik. Fredensborg Fragt var ikke part i aftalen mellem SGT og DF Logistik. Der var ikke økonomi i at køre DSB-kontrakterne, fordi priserne, som var baseret på et- eller toårige kontrakter, var meget lave. Kunderne ønskede af den årsag ikke at genforhandle kontrakterne. Der var stor vilje fra SGT til at få samarbejdet 
til at fungere, men der var problemer med kvaliteten og med ressourceanvendelsen. SGT brugte 4 ­ 5 biler, hvor ruterne var normeret til 3,5 ­ 4 biler. Det var SGT, der med meget kort varsel ønskede samarbejdet bragt til ophør i juni 2002. Ved samarbejdets ophør lå den samlede omsætning på 3,2 mio. kr. før moms. SGT's begrundelse for opsigelsen var, at de ikke kunne få økonomien til at hænge sammen. 

Andre vognmænd fik tilskud, også Fredensborg Fragt ­ uafhængigt af samarbejdet med SGT.

John Steinmeier har forklaret, at han er logistikchef for Danske Fragtmænd, primært for Storkøbenhavn. Togdriften ophørte mellem jul og nytår 2000. Han deltog i den ceremoni, der fandt sted, da det sidste stykgodstog kørte ud. Det var den sidste arbejdsdag i 2000.

Danske Fragtmænd havde kapacitetsproblemer i forskellige områder, bl.a. Gentofte, Hellerup og Klampenborg, og SGT kunne med fordel afhjælpe disse problemer. Der blevet lavet et specielt setup for SGT, idet Danske Fragtmænd påtog sig det administrative. Det var hensigten at få SGT integreret i Danske Fragtmænd, og at SGT skulle have en byrute, men der var problemer med effektiviteten og kvaliteten. I forbindelse med ibrugtagning af Tåstrup som stykgodscentral blev hele bystrukturen i Storkøbenhavn taget op til revision. SGT ønskede ikke at deltage på de betingelser, der skulle være gældende efter strukturændringen. Betingelserne bestod bl.a. i, at SGT selv skulle stå for de administrative funktioner for en byrute. Dette ville, når bortses fra modtagelse og behandling af reklamationer, højst tage en time om dagen for en virksomhed af SGT's størrelse. Der blev annonceret efter vognmænd til den nye struktur. Det er rigtigt, at Dragerne ikke kunne få økonomi i sine ruter, men de vognmænd, der i dag kører efter den nye struktur, har fin økonomi. 

Procedure

SGT
har anført, at SGT's 4-årige kørselskontrakt med DSB Stykgods var økonomisk attraktiv. Baggrunden herfor var bl.a., at der blev stillet store krav til materiel og udstyr, som nødvendiggjorde, at SGT foretog betydelige investeringer. 

I forbindelse med DF Logistiks overtagelse af DSB Stykgods blev kørselskontrakterne givetvis gennemgået, men det blev overset, at der var to typer kontrakter, de gamle, der kunne opsiges, og de nye, herunder SGT's, der ikke kunne opsiges. 

DF Logistiks direktør, Kjeld Frederiksen, tilkendegav overfor vognmændene, bl.a. under mødet den 29. juni 2000, at vognmændene kunne regne med "business as usual", men han anmodede samtidig DSB om at opsige alle kontrakter. Kjeld Frederiksen handlede på denne måde illoyalt overfor vognmændene, der ikke fik at vide, at DF Logistik gik efter at få samarbejdet bragt til ophør med udgangen af året. Det har givetvis været DF Logistiks intention hele tiden, at stykgodstransporterne på jernbane skulle ophøre. 

DF Logistik kunne ikke opsige kontrakten efter § 19, stk. 5. Det var alene DSB, der kunne opsige. Aftalen fra marts 2000 mellem DSB Gods og DSB Stykgods om befordring af stykgodsvogne lå efter SGT's kørselskontrakt og kan ikke forringe SGT's retsstilling. DF Logistik kunne ikke ved at indtræde i kontrakten opnå bedre ret end overdrageren. DSB var én juridisk person, og DSB Stykgods blot en afdeling/division. Divisionerne var ikke opdelt i selvstændige juridiske enheder, og i tilfælde af uenighed mellem divisionerne var det op til godsdirektøren at skære igennem. DF Logistik overtog jo alene divisionen DSB Styk-
gods. § 19, stk. 5, ville kun kunne anvendes, hvis transport af stykgods via jernbane ophørte fuldstændigt. SGT accepterede uden forbehold, at DF Logistik indtrådte i kontrakten med hensyn til både rettigheder og forpligtelser, og DF Logistik burde have gjort opmærksom på, at DF Logistik herefter anså sig berettiget til at påberåbe sig § 19, stk. 5, og forbeholdt sig at opsige kontrakterne. Dette skete ikke, hvilket er betegnende for Kjeld Frederiksens adfærd. Det gøres således gældende, at der, allerede fordi DSB Stykgods ikke var en selvstændig enhed, ikke kunne ske overdragelse af jernbanedriften, der blev varetaget af DSB's medarbejdere også efter overtagelsesdagen den 1. august 2000. 

SGT, der havde foretaget betydelige investeringer, befandt sig i et dilemma, da DF Logistik opsagde kontrakten: Skulle man anlægge retssag, eller skulle samarbejdet i stedet fortsætte. SGT protesterede imod opsigelsen og foreslog en ordning, hvor DF Logistik processuelt frafaldt passivitet og andre indsigelser, mens mulighederne for en konstruktiv løsning blev undersøgt. Dette afviste DF Logistik i en skrivelse af 3. november 2000, men man skrev ikke, at man krævede, at vognmændene skulle frafalde krav om erstatning. Det gøres gældende, at SGT ved sin accept af DF Logistiks indtræden ikke har mistet retten til at påberåbe sig misligholdelse af kontrakten med erstatningsmæssige konsekvenser. 

SGT valgte at samarbejde i modsætning til 2 andre vognmænd, der valgte en voldgiftssag. SGT havde tillid til, at DF Logistik ville opfylde kontrakten. Det var også et likviditetsmæssigt problem for SGT at afvente en voldgiftssag. SGT's samarbejde med DF Logistik startede med kørslerne for J. Nørgaard Petersen den 2. januar 2001.

Det var aftalt, at SGT skulle have økonomisk kompensation, hvis det skulle vise sig økonomisk nødvendigt. Man skulle stilles, som om kørselskontrakten blev opfyldt. I forbindelse med SGT's aftale med Fredensborg Fragt, som blev formidlet af Kjeld Frederiksen, ydede DF Logistik da også økonomisk kompensation til SGT på i alt ca. 420.000 kr. Det bestyrkede SGT i opfattelsen af, at DF Logistik ville opfylde sin del af kontrakten. 

Det gøres gældende, at der ikke er indtrådt passivitet fra SGT's side. SGT var, bestyrket ved de løbende tilskudsbetalinger, efterladt i den berettigede forventning, at DF Logistik ville leve op til sine kontraktmæssige forpligtelser, og det var først i oktober 2001, at det stod SGT klart, at der ikke ville blive betalt yderligere tilskud, hvorefter samarbejdet ebbede ud. 

Revisor Niels Jeppesen har under strafansvar bekræftet tabsopgørelsen, som er udarbejdet på grundlag af SGT's regnskabs-oplysninger, mod hvilke der ikke kan rejses indsigelse. Tabsopgørelsen har været anfægtet af Danske Fragtmænds revisor ud fra hans almindelige kendskab til transportbranchen, men uden konkret kendskab til SGT's meget fordelagtige kontrakt med DSB Stykgods. Tabsopgørelsen kan lægges til grund, dog måske med den modifikation, at der muligvis må ske reduktion med hensyn til de tilskud, som SGT modtog i forbindelse med kørslerne for Fredensborg Fragt. 

Danske Fragtmænd A.m.b.a. er som paraplyorganisation medsagsøgt i sagen, idet alle de aktiviteter, som DF Logistik købte fra DSB Stykgods, efterfølgende blev overdraget til dem. 

DF Logistik og Danske Fragtmænd A.m.b.a har særlig for så vidt angår Danske Fragtmænd anført, at der ubestridt ikke 
har været kontraktmæssige relationer mellem SGT og Danske Fragtmænd. Det var DF Logistik, der overtog driften af DSB
Stykgods og efterfølgende foretog afvikling i relation til ansatte og vognmænd. Det var alene kunderelationerne, der senere blev overdraget til Danske Fragtmænd. 

DSB Stykgods var ikke en selvstændig juridisk person, men en selvstændig division med det særlige stykgodskoncept, som blev overdraget til DF Logistik. Opsigelsesbestemmelsen i § 19, stk. 5, gav DSB Stykgods en ret til at komme ud af kontrakten med 6 måneders varsel, hvis stykgodskonceptet ophørte. Heri var i sig selv intet usædvanligt eller unaturligt. SGT var selvfølgelig også opmærksom på bestemmelsen, hvilket nok også var baggrunden for Steen Gjelstrups bekymring, da han hørte om salget til DF Logistik. 

DF Logistik overtog i enhver henseende DSB Stykgods som forretningsenhed, herunder alle medarbejdere og ansatte i administrationen og på de enkelte terminaler. Der blev betalt leje for terminalerne, og materiellet blev overtaget. DF Logistik overtog også aftalen med DSB om 178 togvogne, der blev stillet til disposition, og DF Logistik drev togdrift på fuldstændigt uændrede vilkår i en periode. Da DF Logistik ophørte med stykgodstransport via jernbane og fra starten af 2001 overgik til alene at benytte vognmandstransport, kunne DF Logistik i henhold til kørselskontraktens § 19, stk. 5, i august 2000 opsige 
kørselskontrakten overfor SGT med 6 måneders varsel, dvs. til 28. februar 2001. Det er ubestridt, at SGT havde tiltrådt, at DF Logistik indtrådte i kontrakten. Det vil altid være udgangspunktet, at den, der overtager en kontrakt, indtræder i alle kontraktens punkter, og der skal foreligge særlige omstændigheder, for at nogle af en kontrakts enkeltpunkter kan anses for undtaget. Sådanne omstændigheder foreligger ikke.

Kjeld Frederiksen handlede ikke illoyalt. Det må lægges til grund, at oplysningerne om "business as usual" angik tidsrummet frem til 1. januar 2001, men der var faktisk "business as usual" frem til 28. februar 2001. Meddelelsen om, hvordan vognmændene ville være stillet for fremtiden, blev givet som lovet. Det var ubestridt et reelt ønske for Kjeld Frederiksen at etablere et integreret samarbejde med SGT i Danske Fragtmænd, og han formidlede kontakt til og samarbejde med virksomheder i Danske Fragtmænds regi. SGT blev også tilbudt fast rute, men takkede nej. 

Da DF Logistik opsagde kørselskontrakterne, forbeholdt vognmændene sig i første omgang deres rettigheder, da de mente, at opsigelserne var uberettigede. Da det var nødvendigt for DF Logistik at få afklaret situationen, meddelte DF Logistik ved skrivelse af 3. november 2000, at vognmændene nu måtte vælge, om de ønskede et samarbejde, eller om de valgte at anlægge voldgiftssag. To vognmænd valgte voldgift, mens to vognmænd, herunder SGT, valgte samarbejde uden forbehold af nogen art. SGT, der således har accepteret DF Logistik som samarbejdspartner, har fortabt retten til at gøre eventuelle misligholdelsesbeføjelser gældende. 

SGT's samarbejde med J. Nørgaard Petersen pr. 1. januar 2001, der blev formidlet af Kjeld Frederiksen, blev afregnet på en helt anden måde end DSB-kørselskontrakten, og der blev ikke ydet tilskud af DF Logistik. Tilsvarende med hensyn til SGT's samarbejde pr. 1. marts 2001 med Danske Fragtmænd Sjælland, som også blev afregnet efter modellen i Danske Fragtmænd. I SGT's samarbejde med Fredensborg Fragt fra april ydede DF Logistik tilskud. Dette skyldtes, at DSB-godset var dårligt takseret, hvilket var tilfældet med flere af de DSB kundekontrakter, som DF Logistik overtog. Der blev derfor også ydet tilskud til andre vognmænd. Det må således afvises, at tilskudsbeløbene blev ydet til opfyldelse af den opsagte kørselskontrakt, 
og det er ganske uden betydning, at tilskuddet blev ydet til SGT og ikke til Fredensborg Fragt. Tilskuddene skulle dække transporternes dårlige rentabilitet. 

Denne sag er blevet anlagt under indtryk af kendelsen i den af de to andre vognmandsforretninger anlagte voldgiftssag. Kendelsen blev afsagt den 21. november 2001, og SGT's tabsopgørelse er fra den 23. november 2001. Men SGT kan ikke "ride på to heste samtidig". 

Det fremgår af SGT's regnskaber, at SGT ikke har lidt noget tab som følge af DF Logistiks opsigelse af kontrakten. SGT realiserede ikke dårligere resultater hverken før eller efter DSB-kørslerne. Det påståede tab er i enhver henseende udokumenteret. 

Rettens bemærkninger

Ved "Overdragelsesaftale" af 16. maj 2000 solgte DSB til DF Logistik den til DSB hørende forretningsenhed DSB Stykgods. Det lægges til grund, at overdragelsen, der skete med virkning fra den 1. august 2000, omfattede hele DSB's indenlandske stykgodstransportvirksomhed, herunder personale, godsterminaler, transport mellem disse med godsvogne, samtlige kundekontrakter etc., og at den af DSB hidtil drevne virksomhed med indenlandsk stykgodstransport ophørte samtidig hermed. 

Ved købet indtrådte DF Logistik ifølge overdragelsesaftalens pkt. 3.6 i DSB's rettigheder og forpligtelser i samtlige kommercielle aftaler, herunder vognmandskontrakterne. SGT tiltrådte for sit vedkommende den 4. august 2000 uden forbehold DF Logistiks indtræden i aftalerne. 

Under disse omstændigheder findes DF Logistik at være indtrådt i kørselskontrakten med SGT for så vidt angår de rettigheder og forpligtelser, som ifølge kontrakten var tillagt DSB Stykgods, herunder retten til at påberåbe sig opsigelsesbestemmelsen i kørselskontraktens § 19, stk. 5, hvorved bemærkes, at der ikke findes at være godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at DF Logistiks retlige position i relation til denne bestemmelse skal vurderes på en særlig og i forhold til de øvrige kontraktbestemmelser divergerende måde. Herefter samt idet det lægges til grund, at DF Logistiks stykgodstransport pr. tog, der havde fundet sted siden overtagelsen af DSB Stykgods, ophørte med udgangen af året 2000, og at beslutningen om ophør var truffet på tidspunktet for opsigelsen af kørselskontrakten med SGT den 29. august 2000, findes DF Logistik at have opsagt kørselskontrakten kontraktmæssigt. 

I skrivelse af 2. november 2000 gjorde SGT's advokat gældende, at DF Logistiks opsigelse af kørselskontrakten var uberet-tiget, og foreslog, at DF Logistik undlod at gøre passivitet eller andre indsigelser gældende ved, at spørgsmålet ikke på dette tidspunkt blev indbragt til prøvelse ved voldgift. Forslaget blev i en skrivelse af 3. november 2000 afvist af DF Logistik, der krævede det afklaret "nu", om SGT ville vælge samarbejde eller voldgiftssag. Det er uomtvistet, at SGT ­ i modsætning til to 
andre vognmandsvirksomheder ­ valgte at indgå i et samarbejde med DF Logistik, der allerede kort tid herefter formidlede kontakt til transportvirksomheden J. Nørgaard Petersen, med hvem SGT indgik en kørselsaftale med start pr. 1. januar 2001. Det lægges til grund, at SGT var fuldt klar over, at samarbejdet med DF Logistik/Danske Fragtmænd på en række punkter, herunder med hensyn til afregningsmåde og ophør af jernbanedrift og brug af terminaler mv., ville adskille sig fra samarbejdet med DSB Stykgods. 

Retten lægger til grund, at SGT i flere sammenhænge overfor DF Logistik tilkendegav at frafalde voldgiftssag og gav tilsagn om samarbejde uden at tage forbehold i nogen henseende, herunder mht. en fremtidig voldgiftssag. Det er ikke godtgjort, at der mellem SGT og DF Logistik blev indgået nogen aftale om, at SGT i et samarbejde med DF Logistik skulle stilles, som om kørselskontrakten fortsatte på uændrede økonomiske vilkår i kontraktens restløbetid. Retten finder således efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at tilskuddene til SGT i samarbejdet med Fredensborg Fragt blev ydet af DF Logistik på andet grundlag end forklaret af Kjeld Frederiksen, dvs. til dækning af det driftsunderskud, som var en følge af at overtage forpligtelserne i henhold til de tidligere DSB-kundekontrakter, der var dårligt prissatte. 

Under de således foreliggende omstændigheder sammenholdt med det tidsrum, der forløb, før SGT den 6. december 2001 
rejste krav om erstatning og, mens SGT fortsat samarbejdede med Fredensborg Fragt, den 17. maj 2002 udtog stævning, finder retten, at SGT under alle omstændigheder ville have været afskåret fra at gøre erstatningskrav gældende med henvisning til DF Logistiks opsigelse den 29. august 2000, også selvom SGT's standpunkt om, at DF Logistik ikke i kørselskontraktens § 19, stk. 5, havde grundlag for at foretage opsigelsen, havde været hævdet af SGT med rette. 

Under hensyn til det anførte frifindes såvel DF Logistik og Danske Fragtmænd. 

T h i k e n d e s f o r r e t:

De sagsøgte, DF Logistik A/S og Danske Fragtmænd A.m.b.a., frifindes. 

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, Steen Gjelstrup Transport A/S, 150.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte. 


Claus Forum Petersen 
Henrik Dam
Benny Jepsen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af