kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Forsikring dækkede ikke

Resumé

En forsikring tegnet bl.a. i henhold til Dansk Søforsikrings Konventions art. 47 og Institute Cargo Clauses, dækkede ikke tyveri af en last, hvor transporten foregik med afvigelse fra den angivne/rette rute

Dom i sagen H-131-01 


1) Vagn Sønderskov Mikkelsen
(Advokat Ole Bondo Krogsgaard)
2) Frost Jensen
Handel og Administration ApS
(Advokat Ole Bondo Krogsgaard)
mod
Codan A/S
(Advokat Pernille Høstrup)

Indledning og påstande

Sagens spørgsmål er om Vagn Sønderskov Mikkelsen og Frost Jensen ­ Handel og
Administration ApS har krav på at få udbetalt en forsikringssum for varer der for-
svandt under en transport til Polen. Codan har anført at dette ikke er tilfældet, bl.a.
fordi der foreligger en deviation i forhold til den ved forsikringspolicen aftalte trans-
port, og fordi forsikringstageren ikke var den reelle ejer af varerne. Desuden er der
efter Codans opfattelse visse mangler ved den transporterklæring som sagsøgerne
støtter deres ret på.


- 2 -

Sagsøgerne, Vagn Sønderskov Mikkelsen og Frost Jensen ­ Handel og Admini-
stration ApS, har nedlagt påstand om at Codan Forsikring A/S skal betale
485.000,00 kr. til sagsøgerne med tillæg af rente svarende til diskontoen + 6 % fra
den 1. oktober 2000.

Codan har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb,
dog højst 145.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 21. decem-
ber 2001.

Sagens omstændigheder

Forsikringsaftalen og forsikringsbegivenhedens indtræden.

Den 6. april 2000 udstedte Codan en transportforsikring til Design Import-Eksport
Danmark, som indehaves af Dariusz Kozlowski. Forsikringen omfattede en transport
med fremmed bil fra Hørning i Danmark til Paslk i Polen. Transporten skulle påbe-
gyndes den 8. april 2000. Varernes art var angivet som "nyt tøj", og forsikringssum-
men var aftalt til 550.000,00 kr. Præmien udgjorde 1.100,00 kr. som blev betalt den
4. maj 2000. I rubrikken "Diverse" var nævnt at forsikringen ikke dækkede tyveri fra
en forladt lastvogn efterladt på en gade i Polen. Vedrørende retsgrundlaget var hen-
vist til Dansk Søforsikrings Konvention af 2. april 1934 og anerkendte kutymer samt
Institute Cargo Clauses (A) der var vedlagt. Af sidstnævnte fremgår bl.a:

"DURATION

Transit Clause

8
8.1 This insurance attaches from the time the goods leave the Ware-
house or place of storage at the place named herein for the
commencement of the transit, continues during the ordinary
course of transit and terminates either...

8.3 This insurance shall remain in force ... during delay beyond the
control of the Assured, any deviation, forced discharge, reship-
ment or transhipment and during any variation of the adventure
arising from the exercise of a liberty granted to ship-owners or
charterers under the contract of affreightment.
...

Change of Voyage Clause


- 3 -

10 Where, after attachment of this insurance, the destination is changed by
the Assured, held covered at a premium and on conditions to be ar-
ranged subject to prompt notice being given to the Underwriters."

Den 4. maj 2000 udstedte JVM Trading ApS, der var ejet af Vagn Sønderskov, en
faktura til Design Import-Eksport Denmark for køb af 6.076 stk. lingeri af mærket
"Charme", ca. 1.500 m blondestoffer og ca. 2.500 assorterede damebluser og -kjoler.
Købesummen var angivet til 485.000 kr. ekskl. moms der skulle betales med 50.000
kr. senest 21 dage efter afhentning, med 150.000 kr. den 23. juni 2000 og resten den
1. september 2000. Varerne var klar til afhentning den 5. maj 2000. Ved faktura af
samme dato, den 4. maj 2000, overdrog Dariusz Kozlowski varerne til sit polske fir-
ma DK Tradeng Import Eksport i Paslk for 545.000 kr.

Fredag den 5. maj 2000 påbegyndte Dariusz Kozlowski transporten af varerne til
Polen. Søndag den 7. maj 2000 overnattede han på et hotel i den tyske by Münche-
berg nær den tysk-polske grænse. Lastbilen med varerne holdt parkeret på en offent-
lig, ubevogtet parkeringsplads nær hotellet og forsvandt herfra natten mellem søndag
og mandag. Tyveriet blev anmeldt til det tyske politi, som siden har henlagt sagen.

Turen fra Hørning til Paslk kan gennemføres på ca. 12 timer.

De forsvundne varers oprindelse og værdi.

De forsvundne varer stammede oprindeligt fra virksomheden Danish Star Team, som
Vagn Sønderskov havde drevet sammen med Anette Hamann Jensen, hustru til Tor-
ben Frost Jensen der er direktør i Frost Jensen ­ Handel. Da Anette Hamann Jensen
og Vagn Sønderskov ophørte deres samarbejde den 2. januar 1997, blev varelageret
fordelt således at Anette Hamann Jensen overtog varer, hovedsagligt "Charme", til
en værdi angivet til knap 390.000 kr., og Vagn Sønderskov overtog varer til en værdi
angivet til knap 140.000 kr. De af Anette Hamann Jensen overtagne varer blev ind-
skudt i Frost Jensen ­ Handel og er i årsregnskabet pr. 30. juni 1999 bogført til
140.000 kr. Den 1. maj 2000 udstedte Frost Jensen ­ Handel en ordrebekræftelse til
JVM Trading på levering af 6.107 stk. varer samt diverse blondestoffer til en pris på
145.000,00 kr. Beløbet er optaget som tilgodehavende i balance pr. 30. juni 2001 for
Frost Jensen ­ Handel.


- 4 -

Transporterklæringerne.

Den 5. september 2000 transporterede Dariusz Kozlowski enhver forsikringssum
som han måtte oppebære fra Codan i henhold til policen af 6. april 2000, til JVM
Trading. Transporten skete til delvis dækning af JVM Tradings krav i henhold til
faktura af 4. maj 2000. Den 13. september 2000 bekræftede Codan at man havde
modtaget anmeldelse af transporten. Codan oplyste at forsikringssagen fortsat var
under behandling. Den 7. november 2000 meddelte Codan JVM Tradings advokat at
Codan ikke kunne foretage sig mere i sagen. Efter henvendelse fra JVM Tradings
advokat meddelte Codan den 8. december 2000 at der fortsat foregik undersøgelser i
sagen.

Den 16. marts 2001 udstedte JVM Trading en transporterklæring til Vagn Sønder-
skov og Frost Jensen ­ Handel. Transporterklæringen har følgende ordlyd:

"JVM Trading ApS har ved transporterklæring af 5. december 2000 (parterne
er enige om, at rette dato er 5. september 2000), fået transport i enhver forsik-
ringssum, som Design import-eksport Denmark måtte oppebære fra Codan
Forsikring i henhold til policenr. 663 210 522 1, udstedt den 6. april 2000. Ko-
pi af denne transporterklæring vedhæftes som bilag 1. Transporterklæringen
blev denuncieret af Codan Forsikring den 13. september 2000. Codan Forsik-
rings skrivelse vedhæftes som bilag 2.

Undertegnede, JVM Trading ApS, videretransporterer herved ethvert beløb,
som JVM Trading ApS måtte have krav på i henhold til ovennævnte transport-
erklæring, til..."

Den 20. marts 2001 afviste Codan at udbetale forsikringssummen.

Tvangsopløsningen af JVM Trading.

Den 27. marts 2000 anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skifteretten i Skander-
borg om at opløse JVM Trading da selskabet ikke havde indgivet årsregnskab for
perioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999. På et møde i skifteretten den 5. maj 2000 blev
behandlingen af opløsningsbegæringen udsat på genoptagelse af selskabet. På et nyt
møde i skifteretten den 22. marts 2001 erklærede Vagn Sønderskov at han havde
opgivet at få selskabet genetableret. Selskabet blev den 18. april 2001 opløst som
værende uden midler efter en analogi af konkurslovens § 143.


- 5 -

Forklaringer

Dariusz Kozlowski har forklaret at han har boet i Danmark i knap 12 år. Han kender
Vagn Sønderskov der drev forretning ved siden af hans autoværksted. Det var Vagn
Sønderskov som spurgte om det var muligt at lave forretninger i Polen. Vagn Søn-
derskov havde nogle varer som han gerne ville af med, og vidnet havde flere kontak-
ter i Polen. Det var noget de drøftede flere gange, og Vagn Sønderskov viste ham
også nogle af varerne.

Han tog til Polen for at undersøge om der var mulighed for at sælge varerne dér. Han
havde vareprøver og kataloger med til Polen som han viste frem i forskellige forret-
ninger. Han kiggede også på priser for at få et indtryk af sine indtjeningsmuligheder.
Det var hans vurdering at han ville kunne tjene penge på at sælge Vagns Sønder-
skovs varer i Polen. Mens han besøgte Polen, indregistrerede han firmaet DK Tra-
ding Import Eksport i sit navn. Det var tanken at en tidligere nabo i Polen skulle ar-
bejde for ham i det polske firma.

Da han kom tilbage til Danmark, indhentede han oplysninger om transportomkost-
ninger og transportforsikring. Da han tegnede forsikringen hos Codan, havde han be-
sluttet sig for at købe varerne af Vagn Sønderskov. Han havde også modtaget et til-
bud fra denne. Han fik imidlertid en melding fra sin nabo om at det ville være bedre
at vente til efter påske med at levere varerne til Polen. Det er forklaringen på at han
først tog af sted knap en måned senere end angivet i forsikringspolicen.

Han oplyste til Codan at varerne ville blive transporteret til Paslk sydøst for Gdansk
i en lejet bil som han selv ville køre. En uge inden afgangen den 5. maj 2000 bestilte
han en varebil hos Avis. Da han bestilte bilen, fik han at vide hos Avis at deres biler
ikke var forsikret i Polen, og at han ikke kunne krydse den polske grænse med bilen.
Han ringede derfor til sin bekendt i Polen og aftalte at de skulle mødes ved den
polsk-tyske grænse. Han ringede også til Codan og fortalte at rejsen ville blive korte-
re da han kun skulle til den polsk-tyske grænse. Han fik at vide at det ikke havde
betydning for den indgåede forsikringsaftale.

Han tog fra Århus fredag den 5. maj 2000 kl. 20.00 og kørte igennem Tyskland med
retning mod grænseovergangen ved Kostrzyn. Det var hans tanke at varerne skulle


- 6 -

omlades i zonen mellem Tyskland og Polen. Da han ankom til grænsen kl. 5 lørdag
morgen, viste han sit pas og biludlejningsaftalen til det tyske grænsepoliti. Han blev
bedt om at forevise bilens registreringsattest, og da han ikke havde denne, blev han
afvist ved den tyske grænse. Han vidste først ikke hvad han skulle gøre, men ringede
så til sin bekendt som var på vej til grænsen. De aftalte at denne skulle skaffe en bil
som var forsikret, så den også kunne køre i Tyskland. På grund af weekenden kunne
hans bekendt først få fat i en bil mandag. Han sov i bilen natten mellem lørdag og
søndag. Søndag tog han på hotel i Müncheberg og parkerede bilen på en P-plads ved
siden af hotellet. Han kunne se bilen fra sit værelse. Mandag morgen var bilen væk,
og han anmeldte straks tyveriet til det tyske politi. Han tog tilbage til Århus med tog
og anmeldte tyveriet til Codan. Vagn Sønderskov hjalp ham fordi han ikke selv kun-
ne klare forsikringssagen i forhold til Codan.

Han har ikke betalt JVM Trading for varerne. Han havde aftalt med Vagn Sønder-
skov at han ville betale for varerne efterhånden som hans polske firma solgte varerne
videre. Hans eget firma var nystartet og havde ingen midler. Han endte med at trans-
portere sit krav mod Codan til JVM Trading.

Vagn Sønderskov Mikkelsen har forklaret at han tidligere har drevet virksomheden
Danish Star Team sammen med Anette Hamann Jensen. Anette Hamann Jensen er
gift med Torben Frost Jensen. I realiteten var det sidstnævnte han samarbejdede med.
Virksomheden producerede lingeri til videresalg. Da samarbejdet ophørte pr. 2. ja-
nuar 1997, fik han de assorterede varer, dvs. nederdele, bluser, kjoler og børnetøj.
Han solgte lidt af det, men skød resten ind i selskabet JVM Trading som han stiftede
i februar 1997. Selskabet har i perioden 1997-99 handlet med parfumevarer, tøj og
brugte biler. Anette Hamann Jensen opbevarede de varer som hun overtog, på sin
bopæl.

Han talte med Dariusz Kozlowski om forskellige handler til Polen. Han vidste at
Anette Hamann Jensen fortsat lå inde med sine varer fra Danish Star Team. Koz-
lowski undersøgte om varerne kunne sælges i Polen. De indgik en aftale om køb af
varerne i marts 2000, men han udstedte først fakturaen, da Kozlowski hentede varer-
ne. Da Kozlowski ikke kunne skaffe købesummen på en gang, blev der aftalt de i
fakturaen anførte betalingsbetingelser. Han forlangte at varerne var forsikret under
transporten. Han blev ringet op af Codan der bekræftede at policen var i orden. Den


- 7 -

første post på fakturaen til en pris på 375.000 kr. er de varer som JVM Trading over-
tog fra Frost Jensen - Handel for 145.000 kr. De øvrige varer var JVM Tradings egne
varer. Han kan ikke huske at have modtaget en faktura på varerne fra Frost Jensen ­
Handel.

Kozlowski ringede til ham mandag den 8. maj 2000 fra Tyskland og fortalte at varer-
ne var blevet stjålet. Han hjalp Kozlowski med forsikringssagen.

Baggrunden for transporterklæringen af 5. september 2000 var at han ønskede sik-
kerhed for at få dækket JVM Tradings tilgodehavende hos Kozlowski hvis denne fik
udbetalt forsikringssummen for de forsvundne varer fra Codan. Videretransporterin-
gen af kravet fra JVM Trading til ham selv og Frost Jensen ­ Handel skete i forbin-
delse med at han lukkede JVM Trading. På det tidspunkt havde kun han selv og Frost
Jensen ­ Handel tilgodehavender i selskabet. Told & Skats krav var skønsmæssigt
ansat. Han har skrevet under på at han hæfter personlig hvis der skulle vise sig at
være et reelt krav mod selskabet fra Told & Skat. Han tænkte ikke nærmere over
formuleringen af den anden transporterklæring som blev udfærdiget af en advokat.
Han regnede med at transporten svarede til den første transport fra Kozlowski til
JVM Trading.

Han overtog personligt JVM Tradings gæld til Frost Jensen ­ Handel, men selskabet
fik tillige transport i kravet på forsikringssummen. Torben Frost Jensen ville sikre sig
at han fik sine penge hvis forsikringssummen kom til udbetaling.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgav begæring om tvangsopløsning af JVM Tra-
ding fordi der ikke var indleveret årsregnskab til tiden. Det skyldtes at Torben Frost
Jensen som var selskabets revisor, var meget syg.

Foreholdt af Codans advokat at han på et møde i skifteretten den 5. maj 2000 har
forklaret at der ikke var nogen gæld i JVM Trading, oplyste Vagn Sønderskov at han
ikke mindes hvordan det hang sammen.

Torben Frost Jensen har forklaret at han i 1995-96 drev tøjfirmaet Danish Star
Team sammen med Vagn Sønderskov og hustruen Anette Hamann Jensen. Firmaet
solgte primært undertøj og badetøj under mærket "Charme". Det var delvist mode-


- 8 -

prægede varer, men der var også relativt tidløse varer. Produktionen ophørte i janu-
ar/februar 1996. Da samarbejdet ophørte, blev den del af varelageret som hans hustru
overtog, flyttet hjem til dem. Vagn Sønderskovs varer blev på firmaets adresse hvor
han fortsatte med et nyt firma.

Ved ordrebekræftelse af 1. maj 2000 blev stort set alle de varer som hans hustru hav-
de overtaget fra Danish Star Team, solgt til JVM Trading for 145.000 kr. Beløbet
blev aldrig faktureret til JVM Trading. Vagn Sønderskov havde oplyst at han havde
en interesseret køber til varerne, og vidnet var bare interesseret i at komme af med
varerne. Han deltog ikke i forhandlingerne med Dariusz Kozlowski. Han kendte den-
ne, men vidste ikke, at Kozlowski var køberen. Han fik først kendskab til fakturaen
fra JVM Trading til Kozlowski på et langt senere tidspunkt.

I slutningen af 2000 aftalte han med Vagn Sønderskov at denne skulle hæfte person-
lig for de 145.000 kr. som JVM Trading skyldte Frost Jensen ­ Handel. Vagn Søn-
derskov var interesseret i at få alle kreditorer ud af JVM Trading, så han kunne lukke
selskabet uden gæld. Han vidste at Vagn Sønderskov ikke umiddelbart kunne betale
ham 145.000 kr. For at sikre sig bedst muligt fik han derfor del i transporten på for-
sikringssummen.

Poul-Erik Hansen har forklaret at han er assurandør og fra 1994 til oktober 2000 var
ansat i Codan hvor han havde en bred portefølje bestående af både erhvervs- og pri-
vatforsikring. Han er i dag ansat i forsikringsselskabet Aros.

Han husker at han blev kontaktet vedrørende forsikring af et parti tekstiler som skulle
transporteres til Polen i en lejet varebil. Han blev i første omgang kontaktet af en
dansker der forhørte sig om forsikringstegning for en polsk statsborger. Den pågæl-
dende dansker var ikke kunde hos Codan. Han blev senere kontaktet af Dariusz Koz-
lowski som heller ikke var kunde hos Codan i forvejen.

Da der var tale om en transportforsikring, rettede han henvendelse til den afdeling i
Codan som er specialiseret i sø- og transportforsikringer. Det er denne afdeling som
beslutter om Codan vil tegne den pågældende transportforsikring og til hvilken pris.


- 9 -

Det er almindeligt, at der indhentes oplysninger om transportform, vareart, transpor-
tens længde, herunder bestemmelsessted og om der var ophold undervejs, forventet
afgangs- og ankomsttidspunkt, samt varernes opbevaring under transporten. Det er
vigtigt at få så mange risikooplysninger frem som muligt. I forbindelse med denne
forsikringstegning blev der intet oplyst om ophold undervejs. Et ophold kan have
betydning for risikovurderingen og præmien.

Han husker ikke at han har modtaget meddelelse om at afgangstidspunktet blev ud-
skudt fra den 8. april 2000 til den 5. maj 2000, men han vil ikke afvise det. I givet
fald skulle afgangsdatoen i policen have været ændret.

Han er sikker på at han ikke har fået besked om at Kozlowski ikke kunne køre ind i
Polen. En sådan oplysning ville give anledning til flere handlinger fra hans side. Det
ville være nødvendigt at få oplyst hvordan den resterende del af transporten skulle
foregå, og om forsikringen skulle dække denne del af transporten eller kun gælde i
Tyskland. Det ville også være nødvendigt at udstede en ny forsikringspolice. Han
ville have reageret hvis han havde fået oplysning om et transitophold undervejs.


Parternes anbringender

Vagn Sønderskov og Frost Jensen ­ Handel har gjort gældende at der under trans-
porten ikke skete en geografisk eller tidsmæssig deviation der kan bevirke at Codan
er fri for ansvar. Codan kunne som koncipist af forsikringsaftalen have indført en
bestemmelse om transportens varighed, men dette er ikke sket. En afvigelse i varig-
heden fra ca. 11 timer til 50-60 timer kan under disse omstændigheder ikke anses for
en væsentlig ændring af transportens forløb. Afvigelsen kan endvidere ikke bebrejdes
Kozlowski. Hans plan var at naboen skulle modtage varerne i det toldfri område mel-
lem Polen og Tyskland. Denne plan mislykkedes fordi han blev afvist af det tyske
grænsepoliti, men det er et forhold som han ikke bærer risikoen for.

Kozlowski tegnede forsikringen for en værdi svarende til det beløb som han havde
solgt varerne videre for til sit polske firma. Der foreligger ikke et svigagtigt forhold
der gør forsikringsaftalen uforbindende for Codan efter forsikringsaftalelovens § 4.


- 10 -

Der forelå en reel overdragelse af varerne fra JVM Trading til Design Import Eksport
Denmark v/ Dariusz Koslowski. Den manglende betaling for varerne betyder ikke at
handlen var fiktiv; der foreligger et helt sædvanligt køb på kredit.

Selvom JVM Trading siden er blevet opløst, består kravet mod Kozlowski fortsat.
Kravet blev ved transporterklæringen af 16. marts 2001 videretransporteret til Vagn
Sønderskov og Frost Jensen ­ Handel. Det ville ikke give mening hvis transporten
ikke tillige omfattede kravet mod Kozlowski. Såfremt man måtte komme frem til at
kravet ikke er transporteret fra JVM Trading, vil JVM Trading kunne begæres gen-
optaget af Vagn Sønderskov med henblik på inddrivelse af kravet.

Transporten af kravet fra JVM Trading til Vagn Sønderskov og Frost Jensen ­ Han-
del er ikke ugyldig. Det er antaget i såvel teori som retspraksis at ledelsen (fortsat)
har ret til at disponere i et selskab i perioden fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
indgivet begæring om tvangsopløsning til skifteretten træffer sin beslutning i sagen.
Hvis ledelsen i denne periode foretager dispositioner som ikke er forretningsmæssigt
begrundet, kan disse begæres omstødt, og forholdet kan forfølges strafferetligt, men
dispositionerne bliver ikke uden videre ugyldige. Der var intet at kritisere Vagn Søn-
derskov for i forbindelse med transporten af kravet. Der var på det tidspunkt ikke
andre kreditorer i JVM Trading end Vagn Sønderskov selv, og der foreligger ikke en
uberettiget begunstigelse.

De forsvundne varer skal erstattes med det beløb, som Kozlowski har købt dem til og
skal ikke begrænses til de 145.000 kr. som fremgår af ordrebekræftelsen fra Frost
Jensen ­ Handel til JVM Trading. Kozlowski købte andre varer end dem som JVM
Trading havde overtaget fra Frost Jensen ­ Handel. Desuden var kostprisen hen-
holdsvis 390.000 kr. for varerne fra Frost Jensen ­ Handel og 120.000 kr. for varerne
fra JVM Trading.

Der var ikke tale om en intern forsendelse mellem forbundne selskaber, men en reel
handel.

Der skal i medfør af forsikringsaftalelovens § 24 beregnes rente af kravet fra 14 dage
efter at Codan kunne have bedømt tabet. Codan havde tilstrækkelige oplysninger i


- 11 -

sagen allerede i efteråret 2000. Codan har ikke godtgjort at der på dette tidspunkt
fortsat manglede oplysninger til bedømmelse af kravet.

Codan har gjort gældende at forsikringen ikke dækker den omhandlede bortkomst
fordi der foreligger en såvel geografisk som tidsmæssig deviation. Det fremgår af
forsikringsbetingelsernes pkt. 8.1 at forsikringen dækker "during the ordinary course
of transit". Kozlowskis ophold i Tyskland fra den 6.-8.maj 2000 udgør en væsentlig
afvigelse fra det almindelige transportforløb der var forudsat i policen, og Kozlowski
bærer risikoen for denne afvigelse. Kozlowski vidste inden han tog af sted, at han
ikke kunne køre ind i Polen, men valgte at køre af sted uden at meddele Codan at der
ville blive en ændring i transportforløbet. Codans ansvar er ophørt ved den foretagne
afvigelse, jf. Dansk Søforsikrings Konventions § 47.

Kozlowski gav urigtige oplysninger om varernes værdi da han tegnede forsikringen.
Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning at han solgte varerne videre for
545.000 kr. Der var ikke tale om en reel handel da køberen var hans eget firma i Po-
len. Som følge af de afgivne urigtige oplysninger er Codan ikke bundet af forsik-
ringsaftalen, jf. Dansk Søforsikrings Konventions § 22 og forsikringsaftaleloven § 4.

Kozlowski har ikke godtgjort at han har lidt et tab. Salget fra JVM Trading til Design
Import Eksport Denmark var fiktivt, og Kozlowski var aldrig reelt ejer af varerne,
men handlede som agent eller fuldmægtig for JVM Trading. Der er ikke betalt for
varerne, og ingen har taget initiativ til at opkræve tilgodehavendet.

Kravet mod Kozlowski eksisterer ikke. JVM Trading er blevet opløst, og der forelig-
ger ingen dokumentation for at kravet er videreoverdraget til Vagn Sønderskov og
Frost Jensen ­ Handel. Der er intet anført herom i transporterklæringen af 16. marts
2001 som alene transporterer kravet på udbetaling af forsikringssummen. En erstat-
ningsudbetaling ville derfor medføre en uberettiget berigelse af Kozlowski som stri-
der mod grundlæggende forsikringsretlige og erstatningsretlige principper. Vagn
Sønderskov og Frost Jensen ­ Handel, der alene afleder deres ret af Kozlowskis, kan
ikke opnå bedre ret end denne.

Transporten af kravet på forsikringssummen fra JVM Trading til Vagn Sønderskov
og Frost Jensen ­ Handel er ikke gyldig. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde ind-


- 12 -

givet begæring om tvangsopløsning af JVM Trading den 27. marts 2000. På tids-
punktet for transporten den 16. marts 2001 var Vagn Sønderskov således ikke rådig-
hedsberettiget i forhold til JVM Trading. Der er ingen dokumentation for at JVM
Trading havde en gæld til Vagn Sønderskov og Frost Jensen ­ Handel. Der var såle-
des tale om en usædvanlig disposition som ikke var forretningsmæssigt begrundet,
og som ensidigt berigede Vagn Sønderskov og Frost Jensen - Handel.

En eventuel erstatning skal begrænses til kostprisen for de forsvundne varer. Det er
ikke godtgjort at der er gennemført reelle salg mellem de involverede selskaber. I
givet fald burde Vagn Sønderskov have oplyst om gælden til Frost Jensen ­ Handel
på mødet i skifteretten. Desuden må transporten betragtes som en intern forsendelse
eller en forsendelse mellem selskaber der har et økonomisk interessefællesskab. Det
er ikke dokumenteret at de varer som blev solgt af Frost Jensen ­ Handel til JVM
Trading for 145.000 kr. er identisk med de af førstnævnte fra Danish Star Team over-
tagne varer til en værdi af 390.000 kr. Endvidere er der tale om 4-5 år gamle varer.
Det eneste beløb der kan lægges til grund ved beregning af forsikringserstatningen,
er den mellem Frost Jensen ­ Handel og JVM Trading aftalte pris på 145.000 kr. Ved
JVM Tradings viderefakturering til Kozlowski er prisen på disse varer steget med
280 %. Hvis man antager at det samme gør sig gældende for de resterende varer, er
disses reelle værdi maksimalt 28.500 kr. Erstatningens størrelse kan derfor højst ud-
gøre 173.500 kr.

Codan havde ikke tilstrækkelige oplysninger til at bedømme sagen pr. 1. oktober
2000. Codan manglede oplysninger om det polske selskab og meddelte såvel Koz-
lowski som Vagn Sønderskov at det var vanskeligt at få oplysninger om forholdene i
Polen. Det viste sig siden at de pågældende var i besiddelse af disse oplysninger. Der
kan således ikke kræves forrentning af kravet fra et tidspunkt som ligger forud for
sagens anlæg.

Rettens begrundelse og resultat

Forsikringen var tegnet for en transport fra Hørning til Paslk i Polen. Forsikringen
var omfattet af Dansk Søforsikrings Konventions § 47 og Transit Clause 8.1. Efter
Dansk Søforsikrings Konventions § 47 ophører assurandørens ansvar hvis forsikrin-
gen angår en rejse, og der under rejsen sker afvigelse fra den rute der er angivet i


- 13 -

aftalen, eller i øvrigt må anses for den rette. Efter Transit Clause 8.1. gælder forsik-
ringen under transporten "during the ordinary course of transit".

Den rejse for hvilken forsikringen var tegnet, kunne under normale omstændigheder
gennemføres på omkring et halvt døgn.

Forsikringstageren, Dariusz Kozlowski, var ved afrejsen den 5. maj 2000 om aftenen
klar over at den bil han havde lejet til transport af varerne, ikke kunne få adgang til
Polen. Kozlowski kørte til den tysk-polske grænse ved Kostrzyn i håb om at træffe
sin nabo eller forretningspartner med henblik på at denne kunne overtage den videre
transport af varerne. Da dette ikke lykkedes, undlod han at returnere, men tilbragte i
stedet et par døgn i et område ud for grænseovergangen fra begyndelsen af lørdag
den 6. maj 2000. Han overnattede i Müncheberg fra søndag til mandag den 8. maj
2000. Den 8. maj om morgenen opdagede han at bilen med varerne var forsvundet.

Dette forløb indebærer en afvigelse der ikke er rimeligt begrundet, fra såvel den an-
givne vej som fra den fremgangsmåde til gennemførelse af transporten som må anses
for den rette. Afvigelsen er målt i tid forsikringsmæssigt væsentlig og falder uden for
"the ordinary course of transit". Der er derfor ikke ansvar for Codan.


Thi kendes for ret:

Codan Forsikring A/S frifindes.

I sagsomkostninger betaler Vagn Sønderskov Mikkelsen og Frost Jensen ­ Handel og
Administration ApS inden 14 dage 36.000 kr. til Codan Forsikring A/S.


Jens Feilberg


Kaj Schou
Henrik Dam


- 14 -


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af