møde-2_470_250

Handicapbegrebet ved afskedigelse

Resumé

Ryglidelse omfattet af handicapbegrebet. Arbejdsgiver havde ikke bevist at afskedigelse ikke skyldtes den ansattes handicap.

Dom i sagen F 26/07 

HTS som mandatar for P A/S
(Advokat Jeanette Werner)

mod

HK Danmark som mandatar for A
(Advokat Peter Breum)

 

Indledning og påstande 

Sagens hovedspørgsmål er, om A, hvis ansættelsesforhold hos P A/S blev ophævet af P A/S den 17. januar 2006, på ophævelsestidspunktet havde en sådan fysisk funktionsnedsættelse og et deraf affødt kompensationsbehov, at han måtte anses for handicappet i henhold til for
skelsbehandlingsloven (lov nr. 1349 af 16. december 2008 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.), og i bekræftende fald om P A/S havde opfyldt sin forpligtigelse til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i medfør af lovens § 2 a.

A havde ved klageskrift af 14. juni 2006 indbragt spørgsmålet for Tvistighedsnævnet, som i
en kendelse af 28. juni 2007 gav ham medhold og tilkendte ham en godtgørelse på 97.200 kr.
efter forskelsbehandlingslovens § 7 svarende til 6 måneders løn.

Tvistighedsnævnets kendelse blev af HTS som mandatar for P A/S den 11. juli 2007 indbragt
for Retten i A, der ved kendelse af 26. oktober 2007 i medfør af retsplejelovens § 227 henviste
sagen til Sø og Handelsretten.



HTS har som mandatar for P A/S nedlagt påstand om, at A tilpligtes at anerkende, at P A/S'
ophævelse af uddannelsesaftalen den 17. januar 2006 var berettiget, og at P A/S derfor må fri
findes for betaling af godtgørelse og procesrente i henhold til Tvistighedsnævnets kendelse
af 28. juni 2007.

HK Danmark har som mandatar for A nedlagt principal påstand om, at P A/S tilpligtes at
betale 210.475 kr. med tillæg af sædvanlige procesrenter for så vidt angår 155.800 kr. fra Tvi
stighedsnævnssagens anlæg den 16. juni 2006, og for så vidt angår 54.675 kr. fra datoen for
indlevering af påstandsdokument den 20. januar 2009, subsidiært, at Tvistighedsnævnets
kendelse stadfæstes.

Over for HK Danmarks påstande som mandatar for A har HTS som mandatar for P A/S på
stået frifindelse.


3

Sagens øvrige omstændigheder
Efter et par måneders forudgående ansættelse i virksomhedspraktik hos P A/S indgik A og
P A/S den 1. september 2004 en udannelsesaftale, hvorefter A som elev i perioden 1. sep
tember 2004 til 31. august 2006 skulle uddannes som salgsassistent med profil "Byggemar
ked Værktøj & Beslag" (aftalens pkt. 3). Af aftalens pkt. 8 fremgik, at den normale arbejdstid
var 37 timer om ugen, og at "lønnen udgør den gældende mindstebetaling (sats) for elever
...". Rubrikken "Bemærkninger" (pkt. 11) var ikke udfyldt.

Ansættelsen i virksomhedspraktik havde været med fuld lønkompensation fra N kommune,
og elevansættelsen skete med løntilskud fra kommunen, alt som et led i en revalidering af
A, der havde helbredsproblemer med ryggen.

I perioden fra den 22. december 2004 til den 21. juni 2005 var A sygemeldt i 48 dage på
grund af sine rygproblemer. Den 9. juni 2005 skrev N kommune til P A/S vedr. A bl.a.:

"...
Du har rettet henvendelse til forvaltningen og forespurgt om muligheden for fuld
kompensation for samtlige lønudgifter fremover pga. As sygefravær under hans elev
ansættelse.

Forvaltningen har oplyst, at vi var ved at undersøge mulighederne for en evt. person
lig assistanceordning, hvilket du ikke har ønsket yderligere undersøgt, idet virksom
heden ikke har interesse i sådan en ordning, du har oplyst at det ikke praktisk kan la
de sig gøre i din virksomhed.

Det skal hermed oplyses, at forvaltningen ikke har økonomisk mulighed for at imøde
komme din forespørgsel om fuld kompensation under den resterende del af uddan
nelsesforløbet. ..."

Den 27. juli 2005 blev A på ny sygemeldt. Ifølge en lægeerklæring af samme dag skønnedes
A "foreløbig" at ville være "uarbejdsdygtig i yderligere 12 uger".

Den 6. oktober 2005 skrev kommunen til A, at kommunen agtede at bringe revalideringsfor
løbet samt løntilskuddet til ophør pr. den 31. januar 2006. Af skrivelsen fremgik yderligere
bl.a.:


4

"Begrundelsen for beslutningen er, at det vurderes, at det ikke er realistisk, at du
gennemfører dit nuværende læreforhold på grund af dine problemer med ryg
gen.

Til grund for beslutningen ligger din megen sygdom i dit læreforhold samt din
egen oplysning om, at du ikke finder det realistisk at fortsætte nuværende lære
forhold.
...
Du har mulighed for at afgive dine kommentarer ... inden 14 dage ...
Din arbejdsgiver er samtidigt tilskrevet og informeret om, at løntilskuddet til
ham agtes at blive bragt til ophør."

A kommenterede ikke skrivelsen.

På vegne P A/S rettede HTS i en skrivelse af 23. november 2005 henvendelse til N kommune
vedr. det varslede ophør af løntilskuddet. HTS henviste i skrivelsen til, at P A/S' aftale med
kommunen angik hele As uddannelsesforløb uden forbehold for ændringer undervejs, og
HTS anmodede på denne baggrund kommunen om at redegøre for, "hvad det er, der gør, at
det ikke er realistisk, at A gennemfører læreforholdet".

I sit svar af 4. januar 2006 til HTS henviste kommunen til, at A i en længere periode havde
været sygemeldt, sammenholdt med at han selv havde oplyst, at han på grund af sin hel
bredsmæssige tilstand ikke fandt det realistisk, at han ville kunne vende tilbage til lærefor
holdet. Kommune oplyste endvidere ikke at være i besiddelse af lægelige dokumenter,
"som ligger til grund for beslutningen, idet A fortsat er under lægelig behandling."

På foranledning af kommunen blev der den 5. januar 2006 udarbejdet en erklæring af speci
allæge i ortopædkirurgi S vedrørende A. Af erklæringen fremgik blandt andet:

"...
Aktuelle sygdom og skadeforløb
Patienten er ... tidligere opereret for discus prolaps i 2002. God effekt hvad ner
vesmerterne angår, men har fortsat rygsmerter. Patienten har de sidste 5 år haft
rygsmerter som er tiltaget gennem de senere år. Holdt op med at arbejde i juni
2005. ...

Aktuelle klager og symptomer


5

Har smerter i stort set hele ryggen, men mest i lænderyggen. Har ikke store
ischiassmeter. Har også natlige smerter.
...
Sammenfatning
... Patienten har ret udtalte rygsmerter og har et pænt stort forbrug af Nobligan.
Har prøvet at holde sig aktiv, men det har ikke ført til forbedring, hvad rygsmer
terne angår. Umiddelbart giver MRskanningen ikke et godt grundlag for rygki
rurgisk indgreb i form af stabilisering eller yderligere nervekirurgi.
Forandringerne er i det hele taget ganske sparsomme.
Patienten har formentlig en arbejdskapacitet, men den er nedsat, og der bør tages
særlige hensyn for at undgå ryg belastende arbejde.
..."

Ifølge en lægeerklæring af 11. januar 2006 skønnedes A, der på dette tidspunkt havde været
fraværende fra arbejdspladen på grund af sygdom siden sygemeldingen den 27. juli 2005, at
være uarbejdsdygtig i "yderligere foreløbig 6 ­ 8 uger fra denne attests udstedelsesdag".

I et brev af 17. januar 2006 til A ophævede P A/S As uddannelsesaftale med omgående virk
ning,

"... da de oprindelige forudsætninger for indgåelse af aftalen er bristet. Vi henvi
ser i den forbindelse til det brev af 4106 fra N kommune, der også er sendt til
dig, samt til dit meget lange sygefravær, som i henhold til varighedserklæringen
af den 11106 forventes at fortsætte foreløbig i yderligere 68 uger.
..."

Af N kommunes journal vedrørende As helbredsmæssige forhold fremgik det af et notat af
6. februar 2006 fra kommunens lægekonsulent T bl.a.:

"... Samlet er altså beskrevet en langvarig smertetilstand i ryggen. Denne kan ik
ke dokumenteres ved lægelig undersøgelse eller ved billeddiagnostiske under
søgelser. Behandlingen er optræning. Det vil givetvis tage måneder, før klienten
er oppe i god træningstilstand, og herefter må han vedligeholdstræne. Trænin
gen fjerner ikke smerterne men mindsker dem.
...
Der er således givetvis tale om en tilstand, hvor klienten ikke kan arbejde med
tunge løfteopgaver eller i skæve rygstillinger. Men der er ikke beskrevet nedsat
funktionsevne i andre erhverv. ..."

Af journalen fremgik af en statusattest af 8. juni 2006 fra læge J bl.a.:


6


"... har han pga. rygsituationen måttet erkende, at han ikke længere kunne klare
blot en revalidering ... og dertil er tilstødt en svær depression, der i sig selv gør,
at arbejdsevnen er væk. Da han er vurderet/behandlet af ortopædkir. speciallæ
ger og dette ikke har bibragt en bedring i hans situation, må det konkluderes, at
behandlings tilbudene er udtømte og at der ingen udsigt er til bedring af hans
rygsymptomer.
Der er en mulighed for at den depressive tilstand som helhed ikke kan bedres i
en sådan grad, at han vil være i stand til at klare et arbejde, selv på nedsat tid da
hans arbejdskompetence ikke rækker til arbejdsfunktioner, hvor der ikke vil ind
gå tunge løft dertil vil en omskoling til andet arbejde kræve, at han skal være
siddende i perioder, hvilket vil få smerterne i ryggen til at blusse op og derved
gøre en indlæring umulig."

Af journalen fremgik endvidere, at speciallæge i psykiatri B den 15. august 2006 har
udtalt, at A"... fra starten af 2006 [har] udviklet symptomer på depression i svær grad
... Aktuelt vurderer jeg, at arbejdsevnen i ethvert erhverv er bortfaldet som følge af
den depressive lidelse. ..."

I journalen var der endvidere refereret fra en samtale, som kommunens sagsbehandler
havde med A den 4. oktober 2005. Af referatet fremgik bl.a., at A oplyste at have "kon
stante smerter i ryggen, og at han har store problemer med at komme op om morge
nen. ... at han ikke kan overskue fremtiden p.t. ... at han ikke finder det realistisk at
gennemføre læreforhold hos P ..." Af en senere samtale den 24. august 2006 fremgår
bl.a., at A ikke oplever, "at han vil kunne bestride noget arbejde, idet han p.g.a. hans
smerter i ryggen ikke kan lave hårdt fysisk arbejde... Han har p.g.a. ... depression
svært ved at se lyset ude i horisonten ..."

Af sagsbehandlerens konklusion af den 8. november 2006 fremgik bl.a., at As arbejdsevne
ikke kan forbedres ved aktiverings, revaliderings og behandlingsmæssige tiltag, samt at
han ikke vil kunne bestride et fleksjob. A blev på denne baggrund indstillet til førtidspensi
on, hvilket blev bevilget ham ved N kommunes brev af den 23. november 2006 med den be
grundelse,

"... at Deres arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant om
fang, at De uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgiv


7

ning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvfor
sørgende ved indtægtsgivende arbejde."

Øvrige forhold
Af Uddannelseshåndbog for Byggemarked med overskriften "Opgaver i elevperioden"
fremgår om opgaver, som sker "løbende/dagligt" i butikken, som pkt. 7, "Hyldetrimning og
opfyldning", at eleven skal sørge for, at hylder, reoler, stativer m.m. præsenterer varerne
"som ønsket". Under punktet henhører endvidere almindelig daglig opfyldning af varer på
f.eks. hylder, kølereoler, stativer og salgsudstillinger. Ifølge pkt. 41, "Varebehandling", be
står opgaven bl.a. i "Enhver form for håndtering og opbevaring af varerne fra modtagelsen
til kunden forlader butikken med dem." Pkt. 58 er "Kasseterminalbetjening" og pkt. 59 "Kas
seopgørelse og afstemning".

Forklaringer
P, direktør hos P A/S, har vedstået sin forklaring, gengivet således i Tvistighedsnævnets
kendelse:
"... at han oprindeligt fik en henvendelse fra handelsskolen vedrørende A. A havde væ
ret under revalidering, og kunne komme i lære som voksenelev til almindelig elevløn. A
var forud for elevforholdet ansat et par måneder, så han kunne finde ud af, om han kun
ne klare arbejdet. Der er ikke blevet lavet en speciel arbejdspladsvurdering i relation til
A, men virksomheden har højeste vurdering fra arbejdstilsynet. Da han selv har dårlig
ryg har han ofte sagt til A, at han skulle være forsigtig og lade være med at løfte på tunge
ting. Han gik ud fra, at A ville søge bistand, hvis der var noget tungt, der skulle løftes. Ef
ter at A i første halvdel af 2005 havde haft mange sygedage, havde de været nødt til at
ansætte en yderligere medarbejder, og det var på den baggrund, at han forespurgte
kommunen om yderligere løntilskud, jf. kommunens brev af 9. juni 2005. Kommunen
spurgte til, om de kunne stille hjælp til rådighed, men han kunne ikke få nærmere oplys
ninger om, hvorvidt det drejede sig om en eller flere hjælpere, og hvem det i givet fald
ville være, så derfor afslog han. Det er rigtigt, at han har talt med A om nedsat arbejdstid.
Der var imidlertid kun 6 ansatte i byggemarkedet, og da de talte om det, var det i som
merferieperioden, hvor de havde meget travlt samtidig med, at nogen af de ansatte var
på ferie. Han anså det ikke for realistisk, at han kunne skaffe arbejdskraft til kompensati
on for en eventuel nedsættelse af As arbejdstid. Han modtog en kopi af kommunens brev
af 6. oktober 2005 til A og gik ud fra, at det betød, at A på et tidspunkt ville meddele, at


8

han måtte stoppe. I december 2005 talte han med A, der gav udtryk for, at de måtte finde
en løsning, og at det ikke skulle koste virksomheden noget. Lægeerklæringen af 11. janu
ar 2006 blev indhentet på hans foranledning. Hvis han havde fået oplyst, at A ville være
raskmeldt inden for kortere tid, ville det have været i orden. Men med den besked han
nu fik, besluttede han sig for at ophæve ansættelsesforholdet."

Han har supplerende forklaret, at der i hele virksomheden i D er ca. 20 ansatte, fordelt med
6 ansatte i byggemarkedet, 3 deltidsansatte i "Kop & Kande", 3 i bogholderiet og resten i
trælastafdelingen. Afdelingerne ligger i samme hus, og man hjælper hinanden, så godt man
kan på tværs af afdelingerne. Han har været direktør for virksomheden i 25 år. Han er fysisk
placeret i trælastafdelingen, og det er H, som havde den direkte kontakt med A. Virksom
heden er af Arbejdstilsynet klassificeret som en "niveau 1virksomhed".

Han var klar over, at A tidligere var opereret for en diskosprolaps i ryggen. Det var derfor,
han fra den 1. juli 2004 var ansat et par måneder, før elevforholdet startede, idet hans arbej
de i den periode nogenlunde ville svare til hans arbejdsopgaver som elev. P A/S betalte
mindstelønnen til A som elev og fik refusion fra kommunen.

I en tømmerhandel findes jo store, brede mænd blandt de ansatte, så der var folk til at hjæl
pe A, når der skulle løftes tunge ting. Han er selv tit gået forbi A og sagt til denne, at han
skulle passe på med at løfte. Det var op til A selv at sætte grænser for, hvad han kunne løfte.
Han har ingen erindring om, at det ikke skulle være gået fornuftigt til med As arbejde. Det
er muligt, at A var med til at transportere brændeovne ned ad en trappe, men der er ingen,
der har pålagt A at løfte noget tungt. Han har måske taget fat om det af egen drift. I øvrigt
benyttede man sækkevogn til flytningen, som ikke krævede egentlige løft.

Han havde vist forud for kommunens brev af 9. juni 2005 ringet til kommunen om yderlige
re løntilskud på grund af A sygefravær. Det er rigtigt, at han ikke syntes om kommunens
forslag om en personlig assistent til A. En sådan assistent skulle vel løfte tunge ting for A,
men der var jo allerede en ordning om, at A ikke skulle løfte. Man kan ikke i en så lille butik
have en sådan assistent. Det giver et dårligt billede i forhold til kunderne. I øvrigt er der ik
ke så hyppigt tunge løft i et byggemarked, og kunderne hjælper ofte selv til.


9


Butikken holder åben 55 timer om ugen. Når der tages højde for sygdom, barnets første sy
gedag, ferie osv., er der aldrig fuld bemanding i butikken. Der ville gå kludder i det admini
strative, hvis A var gået på deltid. Det ville ikke være muligt at finde en, der kunne passe de
resterende få timer. Det blev nødvendigt at ansatte en person op til sommeren under A s sy
gefravær. Han bad ikke om en lægeerklæring før den 27. juli 2005, idet "man kender hinan
den ude på landet".

Da han talte med A på kontoret i december 2005, ønskede denne ikke at sige op. Da han i ja
nuar 2006 modtog endnu en lægeerklæring, der talte om yderligere 68 ugers sygefravær,
tænkte han på den tidligere lægeerklæring fra 27. juli 2005, der havde en sygehorisont på et
par uger, som imidlertid blev til 22 uger. A havde selv overfor kommunen og også under
samtalen i december tilkendegivet, at han ikke kunne komme tilbage. Da han ansatte A var
det en forudsætning, at han kunne fuldføre uddannelsen. Da A var gået glip af skoleophold,
kunne uddannelsen kun gennemføres, hvis den blev forlænget. Ved ophævelsen af kontrak
ten spillede det også ind, at kommunens tilskud bortfaldt. Virksomheden ansætter normalt
ikke voksne i elevjobs, og havde de ikke opnået tilskud, havde de ansat en yngre lærling.

Man laver ikke arbejdspladsvurderinger i denne branche. Der laves vurderinger for afdelin
gerne, men ikke for de enkelte medarbejdere. Sådanne vurderinger henhører under for
manden for sikkerhedsudvalget, som på det tidspunkt var S.

A har vedstået sin forklaring, gengivet således i Tvistighedsnævnets kendelse:
"... at P var bekendt med hans rygproblemer, forud for ansættelsen. De talte om, at forholdene
på arbejdspladsen kunne rettes til, så uddannelsen kunne gennemføres uanset hans ryg
problemer. Det var H, der var uddannelsesansvarlig. Der var ikke nogen skriftlig uddannelses
plan, og der blev ikke taget særlige hensyn til hans rygproblemer. Der blev ikke lavet nogen
arbejdspladsvurdering i tilknytning til hans særlige problemer, og han blev heller ikke introdu
ceret for sikkerhedsrepræsentanten. Han deltog bl.a. i flytning af en brændeovn ned ad en
trappe ved hjælp af en sækkevogn, og han har også været med til at sætte tunge varer på plads.
Han bad ofte kolleger om hjælp, når der skulle løftes tunge genstande, men de havde ikke altid
tid. Det blev ikke direkte pålagt ham at løfte tunge ting, men han har heller ikke fået at vide, at


10

han skulle undlade det. Engang i sommeren 2005 talte han med kommunens socialrådgiver om
personlig assistance, jf. kommunens brev af 9. juni 2005, men han talte ikke med arbejdsgiveren
om det. Det er rigtigt, at han, jf. kommunens brev af 6.oktober 2006, over for kommunen har
givet udtryk for, at han ikke mente, at det var realistisk at fortsætte læreforholdet, men han
sagde i samme forbindelse, at han godt kunne fortsætte, hvis forholdene kunne ændres, så han
f eks. kunne få nedsat arbejdstid eller personlig assistance. Han havde tidligere foreslået ar
bejdsgiveren nedsat arbejdstid og forlængelse af uddannelsen, efter at han på skolen havde
undersøgt, at der var mulighed herfor. Der kom imidlertid ikke noget ud af det. I efteråret 2005
talte han under sin sygemelding med P. P sagde, at han ikke kunne have en ansat, som han ik
ke kunne regne med. P gav udtryk for, at han mente, at de skulle ophæve uddannelsesaftalen
gensidigt. Han svarede, at han ville vente og tale med kommunen om det. Han tænkte i den
forbindelse på mulighederne for nedsat arbejdstid eller personlig hjælp. Han har ikke over for
P givet udtryk for, at en løsning ikke skulle komme til at koste virksomheden noget. Fra den 1.
december 2006 har han været på førtidspension. Han arbejder gennemsnitlig 1520 timer ugent
ligt med ikke rygbelastende arbejde som chauffør. Nogen uger arbejder han kun få timer, andre
uger noget mere."

Han har supplerende forklaret, at han, før han blev ansat hos P A/S, bl.a. havde arbejdet
som gartner, renovationsarbejder og fabriksarbejder med samlebåndsarbejde. Noget af ar
bejdet havde været fysisk hårdt med bl.a. løft af tunge kasser. Hans rygproblemer skyldes
slid og var kommet gradvist hen over årene.

Før han kom til P A/S, havde han gennemført 15 måneders skoleophold. I praktikperioden
før elevforholdets start var han stille og roligt kommet ind i arbejdet i et team. Han spurgte
sig for, hvordan tingende fungerede, og satte sig ind i lagerets indretning. Han satte ting på
plads, fandt ting på lageret og ryddede op. Der kunne allerede på dette tidspunkt være en
kelte opgaver, som var hårdt for ryggen.


Han fik uddannelsesaftalen, da han var totre måneder inde i uddannelsesforløbet. Hans ar
bejdsopgaver ændrede sig, og han fik flere og flere opgaver, efterhånden som han lærte ru
tinerne.


11

På Handelsfagskolen var der en plan for, hvad han skulle nå at lære, men hos P A/S fandtes
ingen uddannelsesplan. Når han talte med den ansvarlige hos P A/S om spørgsmålet, fik
han at vide, at Handelsfagskolen ikke skulle blande sig.

Der var mange, daglige tunge og skæve løft i hans arbejde. Der skulle f.eks. løftes udlej
ningsværktøj, blandemaskiner til beton, brændeflækkere, gulvafhøvlingsmaskiner osv. Han
måtte hjælpe kunder, f.eks. ældre mennesker, med at få løftet de tunge varer op deres traile
re. Af og til kunne han få en kollega til at hjælpe, men for det meste var der ikke tid. Han
følte sig derfor presset til selv at hjælpe kunderne. En personlig assistent kunne have været
til stor hjælp.

Alle hos P A/S kendte til hans rygproblemer. Han talte tit med H om problemet, men denne
sagde, at det bare skulle arbejdes væk.

I efteråret 2004 skulle hele sortimentet af brændeovne, måske 25 stk., flyttes fra første sal og
ned i butikken, hvor der skulle være en salgsudstilling. Det var ham og en kollega, M, som
var sat til opgaven, hvortil de skulle benytte en sækkevogn. Han nævnte i forbindelse med
opgaven rygproblemet over for kollegaen, der sagde, at han ikke behøvede at løfte, men ba
re skulle holde igen, idet der alene skulle trilles ned af trapperne med brug af sækkevognen.

Det er rigtigt, at han over for kommunen gav udtryk for, at han ikke fandt det realistisk at
fortsætte elevforholdet, men det mangler at blive refereret, at begrundelsen var, at det var,
som tingene var skruet sammen. Hvis der blev ændret nogle ting, eller hvis han kunne få
hjælp, kunne han helt sikkert have gennemført uddannelsen. Han blev i 2005 tilbudt at sid
de ved kassen, hvilket han afslog, da han havde så ondt i ryggen, at han dårligt kunne rejse
sig.

Hans depression startede så småt, mens han var i byggemarkedet. Den kom ikke fra den ene
dag til den anden, men efterhånden som det gik op for ham, at han ikke kunne komme vi
dere. Da uddannelsesaftalen blev ophævet, gik han helt ned med flaget.


12

Han har ikke arbejde i dag. I 2007 og 2008 havde han småjobs ind i mellem, bl.a. som chauf
før på en maskinstation og fejearbejde i garager.

Under samtalen i december 2005 med P gav han udtryk for, at han stadig var interesseret i
at gennemføre uddannelsen, evt. med nedsat arbejdstid eller personlig assistance. Han var
derfor ikke interesseret i en gensidig aftale om at ophæve uddannelsesaftalen.

H har vedstået sin forklaring, gengivet således i Tvistighedsnævnets kendelse:
"... at han har været byggemarkedschef hos indklagede i 6 år. Han var As direkte fore
satte. Han mener, at han har informeret A om, hvem der var sikkerhedsrepræsentant.
Der var 6 ansatte i byggemarkedet. Alle vidste, at A havde dårlig ryg og ikke måtte løfte
tunge genstande. De sørgede alle for, at A ikke fik tunge løfteopgaver, og A skulle bare
bede om hjælp, hvis der var behov for det. Han har ikke set A deltage i transport af
brændeovne. I april eller maj 2005 fik A under en sygemelding tilbudt at komme og sid
de ved kassen, men A sagde, at hans ryg på det tidspunkt heller ikke kunne klare det ar
bejde. De ansatte i sommeren 2005 en person på fuld tid til erstatning for den manglende
arbejdskraft som følge af As sygdom. Den pågældende ekspederede og passede kassen."

Han har supplerende forklaret, at han var As uddannelsesansvarlige. Kontakten til A blev
skabt via en henvendelse fra Handelsskolen. Han havde en samtale med A, der oplyste, at
han ikke kunne tage de tunge løft. De var enige om, at det kunne han også godt undgå. A
lavede det samme under praktikopholdet, som da han kom i lære, nemlig at fylde op på
hylder, at rydde op samt varetage kundekontakt.

Arbejdet indebærer selvfølgelig også flytning af tunge ting. Til disse opgaver forefindes
elstablere, løftevogne og sækkevogne, og så hjælpes man i øvrigt ad. Vidnet beder også selv
kolleger om hjælp, da han også lider af dårlig ryg. Der er også stærke folk i trælastafdelin
gen, så der er altid nogen, man kan spørge om hjælp.

Vidnet har mange gange sagt til A, at han ikke selv skulle tage de tunge løft. Enkelte gange
har han set A tage tunge løft. Et af tilfældene var en plæneklipper, men den var ikke tunge
re, end at han kunne løfte den.


13


Han kan ikke benægte, at der er blevet kørt brændeovne på sækkevogne ned ad trapperne,
men så har man også været 34 mand om opgaven. Nu er man gået over til en anden frem
gangsmåde.

Parternes synspunkter
HTS har som mandatar for P A/S anført, at A ikke er omfattet af handicapbegrebet i for
skelsbehandlingsloven, som ved lov nr. 1417 af 22. december 2004 blev udvidet med kriteri
erne alder og handicap. Hverken loven eller ligebehandlingsdirektivet definerer handicap
begrebet, som derfor, som det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, efter almindelig
praksis må forstås som en "fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som affø
der et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre bor
gere i tilsvarende livssituation".

Efter de lægelige oplysninger er der ikke grundlag for at anse As rygproblemer for et handi
cap i lovens forstand. A havde gennem en lang årrække udført ufaglært arbejde af nedsli
dende karakter, og hans rygproblemer kan da også henføres til almindelig nedslidning. Men
nedslidte personer er ikke omfattet af handicapbegrebet.

Da A blev ansat, havde han en arbejdskapacitet, men inden for andre erhverv. Han opfyldte
ikke kravene til at være ansat i et byggemarked.

Når A således ikke var omfattet af handicapbegrebet, var ophævelsen af ansættelsesforhol
det, begrundet i langvarigt sygefravær, sagligt begrundet, jf. lov om erhvervsuddannelser, §
61, stk. 2, om urigtige og bristede forudsætninger for indgåelsen af uddannelsesaftalen. Her
til kommer, at A til kommunens socialrådgiver oplyste, at han ikke mente det muligt at
vende tilbage til byggemarkedet, og han reagerede da heller ikke på kommunens agterskri
velse af 6. oktober 2005 om ophør af revalidering og løntilskud. Speciallæge J refererede i sin
erklæring af 5. januar 2006, at A var holdt op med at arbejde i juni 2005.


14

A passede sit arbejde uden sygefravær i det første halve år efter ansættelsen. Herefter be
gyndte sygefraværet. Det må efter de lægelige oplysninger antages, at fraværet i realiteten
skyldtes hans depression. A forklarede da også selv, at depressionen begyndte, mens han
var ansat i byggemarkedet. Den senere tildeling af førtidspension til A var heller ikke be
grundet i hans rygproblemer. Hvis det antages, at As fravær skyldtes en depression, var P
A/S' ophævelse af ansættelsesforholdet begrundet i det lange sygefravær i orden. Der hen
vises til Vestre Landsrets dom af 1. oktober 2007 (8. afd., sag B272206).

Såfremt retten anser A for omfattet af handicapbegrebet, gøres det gældende, at P A/S ikke
har tilsidesat sin forpligtelse til at træffe rimelige foranstaltninger, jf. forskelsbehandlingslo
vens § 2 a. Efter Ps og Hs forklaringer var A fritaget for at foretage tunge løft, og det ligger i
As forklaring, at han havde svært ved at sige fra og bede om hjælp i konkrete situationer.
Vedrørende flytning af brændeovne forklarede H, at der normalt er 3 4 mand om dette ar
bejde. Det har formodningen imod sig, at P A/S skulle sætte to mand, heraf den ene med
dårlig ryg, til at forestå flytningen af alle ovnene. A blev også tilbudt at sidde ved kassen et
forslag, han afviste. P A/S, der var "niveau 1godkendt" af Arbejdstilsynet, havde gjort,
hvad der var muligt, for at imødekomme A med de rygproblemer, han havde.

Det må anses for uforholdsmæssigt byrdefuldt for P A/S at stille krav om, at P A/S skulle an
tage en personlig assistent for A. En sådan foranstaltning må anses at ligge uden for ram
merne af forskelsbehandlingslovens § 2 a. Spørgsmålet blev bragt i forslag af kommunen,
men P A/S havde ikke pligt til at tage imod et sådant forslag. Kommunens oplysninger om
ordningen var abstrakte.

Såfremt retten måtte komme frem til, at A har krav på en godtgørelse, gøres det gældende,
at en sådan skal udmåles betydelig lavere end påstået. Med hensyn til As krav om minimal
erstatning efter funktionærlovens § 3 gøres det gældende, at kravet burde være rejst på et
tidligere tidspunkt, når det tages i betragtning, at den relevante Højesteretsdom blev afsagt
den 1. oktober 2008. A har ikke lidt et tab, idet han har modtaget sygedagpenge, der over
stiger elevdagpengene.


15

Der er ikke grundlag for godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Ophævel
sen af uddannelsesaftalen havde intet med løntilskuddet at gøre, men var begrundet i As
sygdom. Der kan ikke stilles krav om, at det skal fremgå af ansættelsesbeviset, at en ansæt
telse er etableret med løntilskud. Tilsvarende skal det ikke fremgå af et ansættelsesbevis, at
en person i fleksjob er ansat med løntilskud.

HK Danmark har som mandatar for A anført, at A er omfattet af handicapbegrebet i for
skelsbehandlingslovens forstand. Loven giver ingen vejledning med hensyn til en definition
af handicapbegrebet, men det fremgår af forarbejderne, at begrebet er dynamisk. Om begre
bet henvises endvidere til "FN's konvention om rettigheder for personer med handicap",
præambel pkt. e), samt Beskæftigelsesministeriets definition, hvor ministeriet taler om en
fysisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der afføder et kompensationsbehov, for at den
pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. Det
kan umuligt være rigtigt, at en funktionsnedsættelse, der skyldes nedslidning som følge af
hårdt fysisk arbejde, ikke skulle kunne anerkendes. Det ville stride mod princippet om, at
alle skal have lige adgang til arbejdsmarkedet. Årsagen til funktionsnedsættelsen er ikke re
levant.

Ifølge As forklaring havde han smerter og tålte ikke tunge løft. Dette er utvetydigt under
bygget ved de lægelige oplysninger, herunder lægekonsulent Ts notat af 6. februar 2006
samt speciallæge Js erklæring fra den 5. januar 2006, en uges tid før ophævelsen af uddan
nelsesaftalen, ifølge hvilken A havde en arbejdskapacitet, som imidlertid var nedsat, hvorfor
der skulle tages særlige hensyn for at undgå rygbelastende arbejde. A tålte med andre ord
ikke opgaver, som andre kunne udføre, og havde derfor en funktionsnedsættelse. Det er ik
ke relevant at se på As psykologiske profil. Hans depression var en følgevirkning af det, han
havde været igennem. De svære, depressive symptomer var ifølge speciallæge Boris Velan
ders notat af 15. august 2006 startet primo 2006. I tilfælde af tvivl kunne HTS have forelagt
spørgsmålet for Retslægerådet. Også oplysningerne om grundlaget for As senere førtids
pensionering er uden betydning for sagens afgørelse.


16

Det gøres gældende, at P A/S, der ikke havde udarbejdet en uddannelsesplan for A, ikke har
truffet de foranstaltninger, som man havde pligt til efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. En
ordning om personlig assistance er nævnt i forarbejderne til loven og er derfor en foran
staltning, som en arbejdsgiver bliver nødt til at overveje, men da kommunen bragte en så
dan ordning på bane, ønskede P A/S uden at angive en relevant begrundelse herfor ikke,
at kommunen gik videre i sine undersøgelser. En personlig assistent kunne have afhjulpet
de problemer, som A havde med de tunge løft, hvorved han kunne have gennemført sin
uddannelse. Der er ingen tvivl om, at A, jf. EFdomstolens dom af 11. juli 2006 i sag C13/05
(Sonia Chacón Navas), var kompetent, egnet og disponibel til at udføre væsentlige funktio
ner i forbindelse med sin stilling. At A i efteråret 2005 oplyste, at han ikke mente at kunne
fortsætte hos P. W. Wulff, havde, som det fremgik af As forklaring, den væsentlige tilføjelse,
at en fortsættelse af ansættelsesforholdet krævede aflastning. En sådan aflastning kunne den
personlige assistent have ydet. Sammenfattende må ophævelsen af As uddannelsesaftale
anses at have været uberettiget.

Som følge af den uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen har A krav på en godtgørel
se efter forskelsbehandlingslovens § 7. Der findes ingen praksis på området, men spørgsmå
let må vurderes på samme måde som godtgørelse efter ligebehandlingsloven, hvor mini
mum for en godtgørelse er 6 måneders løn. Der er tale om ligeartet antidiskriminationslov
givning. Det taler for en højere godtgørelse end de 6 måneder, som Tvistighedsnævnet fast
satte, at ophævelsen medførte, at A gled ud af arbejdsmarkedet med en depression og før
tidspension til følge. Også As alder taler for en højere godtgørelse.

A har yderligere krav på en minimalerstatning i medfør af funktionærlovens § 3, idet de al
mindelige regler på arbejdsmarkedet også gælder for elever.


At det var et væsentligt vilkår i forbindelse med P A/S' ansættelse af A, at man oppebar løn
tilskud, viste sig ved, at man ophævede aftalen, da tilskuddet bortfaldt. Et så væsentligt vil
kår skulle være fremgået af As ansættelsesbevis. Da dette ikke var tilfældet, har A krav på
godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, som efter praksis bør fastsættes til 10.000 kr.


17

Rettens bemærkninger
Efter de lægelige oplysninger sammenholdt med As egne oplysninger lægges det til grund,
at As under sin ansættelse hos P A/S havde svære rygproblemer, der skyldtes nedslidning ef
ter mange års fysisk krævende arbejde i forskellige arbejdsfunktioner, og at problemerne var
af varig karakter. I forhold til de arbejdsopgaver hos P A/S, der krævede tunge løft, indebar
As rygproblemer en funktionsnedsættelse med et deraf affødt kompensationsbehov, for at
han kunne fungere på lige fod med andre ansatte hos P A/S. Rygproblemerne var under dis
se omstændigheder et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Efter oplysningerne om forløbet af As ansættelse hos P A/S er der ikke grundlag for at anta
ge, at P A/S havde truffet virksomme foranstaltninger til imødekommelse af As kompensati
onsbehov i ansættelsesperioden. En personlig assistanceordning, som var blevet bragt i for
slag af N kommune, og som antagelig kunne have opfyldt As kompensationsbehov, blev af
vist af P A/S på et tidspunkt, hvor det nærmere indhold af en sådan ordning endnu ikke var
fastlagt, og P A/S ønskede ikke spørgsmålet yderligere undersøgt af kommunen. Retten fin
der på denne baggrund ikke, at der foreligger grundlag for at fastslå, hvorvidt en sådan ord
ning, som gjort gældende af HTS på P A/S' vegne, ville indebære en uforholdsmæssig stor
byrde for P A/S, jf. forskelsbehandlingslovens § 2 a. Som følge af det anførte er det ikke
godtgjort, at P A/S har opfyldt sin forpligtelse til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i
henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Under de ovenfor anførte omstændigheder var P A/S' ophævelse af As uddannelsesaftale
uberettiget, hvorfor A har krav på en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7. Godt
gørelsen findes passende at kunne bestemmes til 6 måneders løn, eller 97.200 kr., der forren
tes fra datoen for sagens start i Tvistighedsnævnet den 16. juni 2006.

I medfør af funktionærlovens § 3 har A tillige ret til en minimalerstatning svarende til 3 må
neders løn, eller kr. 48.600 kr., der forrentes fra påstandens nedlæggelse den 20. januar 2009.

Retten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at P A/S har overtrådt ansættelsesbe
vislovens § 2.


18


I sagsomkostninger skal HTS som mandatar for P A/S til HK Danmark som mandatar for A efter sagens udfald betale 30.000 kr. med tillæg af 3.950 kr. til dækning af retsafgift.


T H I K E N D E S F O R R E T

HTS som mandatar for P A/S skal inden 14 dage til HK Danmark som mandatar for A betale 145.800 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 97.200 kr. fra den 16. juni 2006 og af 48.600 kr. fra den 20. januar 2009 samt i sagsomkostninger 33.950 kr.. Sagsomkostningsbeløbet for
rentes efter rentelovens § 8 a.


Mette Christensen
Jens Feilberg
Claus Forum Petersen
Byrial Bjørst
Torben Svanberg


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Krav på pension

Pension og Fritvalgs Lønkonto efter Landsoverenskomst for kontor og lager 2007 §§ 4.2 og 5 var »

Handicapbegrebet ved afskedigelse

Ryglidelse omfattet af handicapbegrebet. Arbejdsgiver havde ikke bevist at afskedigelse ikke skyldtes »

Vi er medlemmer af