Oestre Landsret 718 250
møde-2_470_250
advokat_TW_1_ude_470_250

Funktionærforhold - flexjob

Resumé

En medarbejder ansat i fleksjob på et motionscenter var under hensyn til karakteren af de udførte arbejdsopgaver ikke omfattet af funktionærlovens § 1.

Dom i sagen F-5-10

HK Danmark som mandatar for Kjeld Mortensen
(Advokat Peter Breum)

mod

Lønmodtagernes Garantifond
(Advokat Helene Amsinck)

Indledning

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en ansat i et fitnesscenter var funktionær i medfør af Funktionærlovens § 1.

Sagen blev anlagt den 30. marts 2010 ved Retten i Hillerød og blev ved kendelse af 10. juni 2010 henvist til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227.

Påstande

HK Danmark (herefter benævnt HK) som mandatar for Kjeld Mortensen har nedlagt påstand om, at Lønmodtagernes Garantifond (herefter benævnt LG), tilpligtes at betale 25.979  kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg den 30. marts 2010.

LG har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Kjeld Mortensen var ansat i et flexjob hos Kulturcenter Limfjorden A/S (herefter Kulturcentret) fra den 1. september 2006 til 17. juni 2009, hvor Kulturcentret blev taget under konkursbehandling. Han arbejdede i fitnesscentret Atlantis Motion, der var en del af Kulturcentret.

Forud for ansættelsen havde Skive Kommune den 22. august 2006 sendt et høringsbrev til Kjeld Mortensens daværende fag-forening FOA, hvoraf det bl.a. fremgik, at kommunen havde til hensigt at etablere et fleksjob med løntilskud i henhold til Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats § 70 for Kjeld Mortensen, og at der måtte tages skånehensyn. Han ville således få reduceret arbejdstid, skulle undgå tunge løft og stressende arbejdssituationer, og han skulle have skiftende arbejdsstillinger. Som stillingsbetegnelse var angivet:

"Servicemedarbejder (kundeopsyn, vedligeholdelse, træningsvejledning, dgl. opsyn - rengøring.)"

Af ansættelsesaftalen af 1. september 2006 mellem Kulturcentret og Kjeld Mortensen fremgik, at han var ansat som servicemedarbejder, at der var tale om et flexjob med tilskud fra kommunen, og at den ugentlige arbejdstid udgjorde 20 timer. Om arbejdsopgaverne hed det i aftalen:

"Dine arbejdsopgaver bliver: Holdtræning, fitnessinstruktion, rengøring, vedligeholdelse, div. Servicefunktioner, kundekontakt og deltagelse i centerets almindelige drift."

Efter Kulturcentret var taget under konkursbehandling, udfyldte Keld Mortensen den 30. juni 2009 en anmeldelsesblanket til LG, hvori han bl.a. oplyste, at hans stillingsbetegnelse var servicemedarbejder. HK anmeldte herefter ved brev af 7. juli 2009 krav på løn for perioden 1. juni - 30. september 2009 m.v. over for LG.

Ved brev af 31. august 2009 meddelte LG, at der alene ville ske delvis udbetaling, da det ikke uden nærmere oplysning kunne fastslås, om Kjeld Hansen måtte anses som funktionær i henhold til funktionærlovens § 1.

HK sendte herefter ved brev af 7. september 2009 til LG kopi af ansættelseskontrakten og en stillingsbeskrivelse med nedenstående procentvise angivelse af tidsforbruget fordelt på de enkelte arbejdsopgaver:

- Pasning af reception og kundebetjening i den forbindelse 15 %
- Kiosk betjening (salg) 15 %
- Individuel vejledning af kunder i forhold til kost og træning 30 %
- Individuel rådgivning vedrørende indstilling af træningsmaskiner 10 %
- Individuel vejning og træningsrådgivning 10 %
- Spinning med hold 10 %
- Livredder  10 %

LG fastholdt i brev af 8. oktober 2009, at ansættelsen ikke var direkte omfattet af funktionærloven, da der ikke var tale om funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1.

HK anmodede i e-mail af 22. december 2009 LG om at tage afgørelsen op til fornyet overvejelse og anførte i den forbindelse bl.a., at de dele af Kjeld Mortensens arbejde, der vedrørte individuel vejledning af kunder i forhold til kost og træning efter HKs opfattelse hørte under begrebet klinisk bistandsydelse i henhold til funktionærlovens § 1. HK henviste til, at Kjeld Hansens stilling i moderne daglig tale betegnes som en "fitnessinstruktør", hvilket bl.a. indebærer "praktisk rådgivning i, hvorledes forskellige øvelser/træningsformer, kan aflaste og styrke forskellige dele af bevægeapparatet", og "at det i de senere år var blevet anerkendt, at motion/styrketræning kan forebygge og lindre følger af forskellige sygdomme, jf. privatpraktiserende lægers adgang til at udskrive recept på motion".

I brev af 29. januar 2010 fastholdt LG sin tidligere trufne afgørelse og henviste til, at LG ikke fandt, at individuel vejledning af kunder i forhold til kost og træning kan sammenlignes med en fysioterapeuts arbejde. LG  tilføjede, at fysioterapeuters arbejde indebærer  bl.a.  behandling af klienter og derfor kan henføres under begrebet "klinisk bistandsydelse", som er omfattet af funktionærlovens § 1.

Forklaringer

Kjeld Mortensen  har forklaret, at han er uddannet som kontorassistent og vagtmand, og at han tidligere har været beskæftiget i et fitnesscenter. Efter at tre blodpropper overgik han til et fleksjob og blev ansat i fitnesscentret Atlantis Motion, der var en del af et større kulturcenter. Der var tale om et almindeligt fitnesscenter med holdtræning og almindelige vægttræningsmaskiner og lignende, hvor kunderne primært trænede selv. Ofte fik kunderne dog instruktion og et træningsprogram, som blev udarbejdet af de ansatte i fitnesscentret. Kunderne bestilte ofte en prøvetime, før de tegnede abonnement for en længere periode. Der var ansat en fysioterapeut i afdelingen, hvortil kom yderligere to medarbejdere, der i det væsentligste udførte de samme opgaver, som han var ansat til. Opgørelsen over den procentvise fordeling af arbejdsopgaverne, som er sendt til LG, er udtryk for hans bedste skøn over sammensætningen af opgaverne, men dagene var ikke ens.

En kundekontakt bestod typisk i, at han modtog en kunde, som havde bestilt en prøvetime i hovedreceptionen. De drøftede baggrunden for, at kunden ønskede at træne i fitnesscentret. For eksempel kunne kunden ønske at tabe sig eller opbygge større muskelmasse. I den forbindelse spurgte han kunden, om denne havde sportsskader eller andre skavanker, der måtte tages hensyn til ved planlægning af træningen. Mens kunden varmede op i ca. 15 minutter, overvejede han f.eks., hvordan kunden skulle spise, og han gav generel kostvejledning. Efter opvarmningen gik han sammen med kunden til afdelingen med fitness-maskinerne, hvor han gennemgik maskinernes funktioner og fortalte om, hvilke øvelser der kunne hjælpe kunden til at opnå sine mål.

Fysioterapeuten havde de fleste prøvetimer, og det var derfor også hende, der lagde de fleste programmer. Han havde ansvaret for prøvetimer, når der var behov for det. Som regel var der måske 2-4 kunder om dagen, der ønskede en prøvetime. I perioder var der dog langt flere, og så kunne der være booket prøvetimer hele dagen. I disse perioder afholdt han selv flere prøvetimer end normalt. Hvis kunderne efterfølgende ville have deres træningsprogram justeret, var det ham eller en af de øvrige medar-bejdere i fitnesscentret, der var ledige til at betjene kunden, der gjorde dette. Hans baggrund for at give træningsvejledning, justere træningsprogrammer og give generel kostvejledning var bl.a. hans egne erfaringer samt viden, han havde skaffet sig ved læsning. Når han lavede eller justerede træningsprogrammer, skete det på papir, ligesom han planlagde sine egne spinningtimer på papir. Herudover var der ikke andre former for papirarbejde i jobbet.

Der er to andre fitnesscentre i Skiveområdet, og der er en betydelig konkurrence om kunderne mellem disse centre. Det var derfor en væsentlig opgave for ham og de øvrige medarbejdere i Atlantis at motivere kunderne til at tegne abonnement hos Atlantis. Når han var i kontakt med kunderne, var der derfor i høj grad tale om salgsarbejde.

Der var en mindre, lokal reception med kiosk inde i selve fitnesscentret. I denne kiosk solgte man energiprodukter, proteinprodukter, drikkeflasker osv. Han brugte hver dag 5-10 minutter på at rådgive kunderne om køb af f.eks. proteinpulver. På en normal arbejdsdag befandt han sig dog mindst 10-20 procent af tiden i receptionen i fitnesscentret, hvor han bl.a. tog telefoner om holdtilmelding og tilrettelagde programmer til de spinningtimer mv., som han var instruktør for. Det var en "flydende reception", og der var ikke faste vagtplaner for receptionen, da alle skiftevis betjente receptionen, når der var kunder.

Han sad også i receptionen ved hovedindgangen til Kulturcentret, hvor man bl.a. solgte billetter til svømmehallen og abonnementer til fitnesscentret, ligesom der kunne købes slik og svømmetøj mv. Det var dog kun, når de faste medarbejdere i hovedreceptionen havde forfald, f.eks. hvis de skulle til møde, var syge eller lignende.

Han havde 4-5 spinningstimer om ugen plus ekstra timer, hvis nogle af de øvrige instruktører måtte melde fra. Efter en spinningstime ville kunderne ofte gerne have feedback om, hvordan han syntes, at de havde klaret træningen.

Han instruerede også hold i vægttræning, hvilket krævede forberedelse, men det var især ved andre medarbejderes sygdom, at han gjorde det. Han havde lejlighedsvis også vagter som livredder i svømmehallen, navnlig hvis nogle af de faste livreddere var syge. Vejning af kunderne udgjorde en mindre del af arbejdet, og det var kun omkring 5 % af kunderne i fitnesscentret, der ønskede bistand hertil.  Han kontaktede endvidere kunderne, mens de trænede, hvis han lagde mærke til, at en kunde trænede forkert.

Det fremgik af hans ansættelsesaftale, at han bl.a. skulle udføre rengøring, men i praksis lavede han kun overfladisk rengøring i fitnesscentret f.eks. i form af aftørring af træningsmaskinerne, hvis kunderne ikke selv fik gjort det. Der var også tilknyttet et rengøringsselskab til fitnesscentret, som tog sig af den almindelige rengøring som f.eks. gulvvask og rengøring af toiletter.

Han fyldte de mange dispensere, der var sat op i fitnesscentret, og hvori der var sprit, som kunderne brugte til at aftørre træningsmaskinerne efter brug. Efter spinningstimerne skulle kunderne selv gøre cyklen ren. De øvrige medarbejdere, herunder fysioterapeuten og en medarbejder, der var bachelor i idræt, deltog også i den lette rengøring. Det er rigtigt, at der i hans ansættelseskontrakt stod, at han skulle deltage i vedligeholdelse, men det bestod mest i, at han lejlighedsvis skiftede batteri i romaskiner og skiftede pedaler på spinningcykler, når de var defekte. Der var ansat en pedel og en tekniker med elektriker-uddannelse i Kulturcentret, og de stod for den øvrige vedligeholdelse. Hvis træningsmaskinerne var i stykker, blev der tilkaldt en tekniker fra det firma, som udlejede maskinerne.

Jens Åge Andreasen har forklaret, at han oprindelig var ansat som badeinspektør i Skive Badeland, hvor han bl.a. havde ansvar for regnskaber og andre administrative opgaver.  Da badelandet senere kom til at indgå i Kulturcentret, blev hans stillings-betegnelse ændret til afdelingschef i forbindelse med, at han fik ansvar for svømmehallen og fitnesscentret. Hans stilling indebar primært personaleledelse, markedsføring og lidt administration. Der var i disse to afdelinger ansat i alt 11 fuldtids-medarbejdere samt en del løst ansatte. I fitnesscentret var der ansat en fysioterapeut, nogle tekniske medarbejdere og en elektriker. Dertil kom Kjeld Mortensen, der blev ansat som servicemedarbejder. Fysioterapeuten og en bachelor i idræt stod for instruktion og udformning af træningsprogrammer. Sidstnævnte havde også administrative funktioner. Han kendte Kjeld Mortensen fra tidligere, og da han havde brug for en "blæksprutte" i fitnesscentret, ansatte han Kjeld Mortensen i et fleksjob. Denne havde ikke særlige uddannelsesmæssige forudsætninger for at påtage sig arbejdet i fitnesscentret, f.eks. havde han ingen uddannelse i idrætsundervisning, fysiologi eller lignende. Det var hovedsagelig fysioterapeuten, der holdt prøvetimer og lagde træningsprogrammer for kunderne.

Kjeld Mortensen kunne dog med tiden give instruktion bl.a. i vægttab. Kjeld Mortensen afholdt ikke prøvetimer med kunderne, men op til konkursen havde han vist nok nogle ganske få, som han "kørte igennem" fra modtagelse af kunden til udarbejdelse af træningsprogrammer.

Kjeld Mortensen måtte ikke udsættes for stress eller fysisk belastende opgaver. Han havde derfor lavet den aftale med Skive Kommune om, at der skulle være plads til, at han holdt mange pauser, som skulle placeres efter eget ønske. Kjeld Mortensen arbejdede 3 dage om ugen fra kl. 7-12 og de øvrige dage fra kl. 8-13. Han kan ikke huske, om Kjeld Mortensen havde 20 eller 25 timer om ugen.

De "blæksprutteopgaver", som Kjeld Mortensen havde, bestod bl.a. i opfyldning af de ganske mange dispensere med desinficerende væske, som var opsat i fitnesscentret, ligesom der skulle lægges servietter klar ved dispenserne, så kunderne kunne aftørre træningsmaskiner mv. Kjeld Mortensen varetog desuden rengøring og vedligeholdelse af en stor spinningsal med mange cykler. Cyklerne skulle rengøres og smøres, og det blev gjort ca. hver 4. eller 6. uge. Det kunne tage ca. 1 time at foretage dette tilsyn af cyklerne, hvortil kom en løbende lettere rengøring mv.  Egentlige reparationer af bl.a. spinningcykler foretog Kulturcentrets tekniske medarbejdere, og fitnessinstruktørerne foretog justering af maskinerne.

Opgaverne med rengøring og vedligeholdelse var Kjeld Mortensens hovedopgaver.

Den egentlige rengøring blev varetaget af et rengøringsselskab og foregik om natten, men rengøringsselskabet rengjorde ikke træningsmaskinerne. På et tidspunkt var der ansat en revalidend i fitnesscentret til at rengøre maskinerne.

Kjeld Mortensen havde tre spinningstimer om morgenen, og dette varetog han med stor succes. Kjeld Mortensen havde desuden lejlighedsvis vagter som livredder i svømmehallen f.eks., når der var sygdom blandt de øvrige livreddere, eller der var særligt mange kunder.

Hovedreceptionen i Kulturcentret varetog alle henvendelser fra kunder, herunder telefonopkald. Der var ansat receptionister, der havde de faste vagter. Alt billetsalg og abonnementssalg, herunder også til fitnesscentret, foregik i den fælles reception. Så vidt han ved, passede Kjeld Mortensen kun ganske kortvarigt hovedreceptionen f.eks. under de faste receptionisters frokostpauser. Det skete ikke dagligt, og han mener ikke, at Kjeld Mortensen f.eks. havde lært at betjene kasseapparatet i hovedreceptionen.

Den mindre reception, der var placeret ved fitnesscentrets indgang, var primært et tilholdssted for kunderne, ligesom fitnessinstruktørerne mødte på arbejde i receptionen. I denne reception havde Kjeld Mortensen en del kontakt med kunderne. Han er generelt god til at kommunikere med folk og har helt sikkert også talt om træning mv. med kunderne. Der var dog primært tale om mere uformelle samtaler og ikke egentlig rådgivning til kunderne.

Hans egentlige arbejde i receptionen var af en størrelsesorden, der ikke kan måles. Der var ingen fast vagt i denne reception. Der blev solgt visse artikler bl.a. energidrikke, og proteinpulvere mv. fra kiosken i denne reception. Salget var meget begrænset, og den daglige omsætning var som regel højst på nogle få hundrede kroner. Det kan måske godt passe, at 30 % af Kjelds arbejde bestod i pasning og kundebetjening i fitnesscenterets reception og kiosksalg, således som HK har opgjort det i brevet af 7. september 2009, men så skal man i hvert fald medregne de mange "løse snakke" i receptionen, som Kjeld Mortensen havde med kunderne. Hans eget kontor var placeret umiddelbart bag denne reception, så han havde et godt indtryk af, hvad der foregik i receptionen.

Det skete ind imellem, at de øvrige medarbejdere i fitnesscenteret spurgte, "hvad laver Kjeld egentligt". Han måtte så erkende, at det nok ikke var meget. Det skyldtes bl.a., at han måtte overholde aftalen om skånehensyn, som han havde indgået med kommunen.

Parternes synspunkter:

HK har gjort gældende, at funktionærlovens funktionærbegreb, der praktisk talt ikke har ændret sig siden lovens vedtagelse i 1948, må undergives en dynamisk fortolkning. Der må derfor tages hensyn til den samfundsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige udvikling.  Dette har støtte i den juridiske litteratur, herunder Lars Svenning Andersen m.fl. i Funktionærret 4. udgave side 47-48 og anerkendes også i retspraksis. Dommen i U2003.667H viser, at en lang række jobfunktioner, som ikke eksisterede, da funktionærloven blev til, i dag anses som funktionærarbejde, også selvom de udføres i nær tilknytning til f.eks. industriarbejde.

Det er uafklaret, om de arbejdsopgaver, der udføres i et fitnesscenter, skal betragtes som funktionæropgaver. I vidt omfang udfører medarbejdere i fitnesscentre opgaver, der også udføres af fysioterapeuter, ligesom der udføres opgaver, hvor ganske komplicerede træningsmaskiner demonstreres, og der vejledes i brugen heraf. En fysioterapeut anses for funktionær, jf. U1968.643V, og en medarbejder, der demonstrerede og vejledte kunder om brug af vaskemaskiner, ansås også som funktionær, jf. U1971.147V. Herudover består arbejde i et fitnesscenter i høj grad af at sælge centrets ydelser, dels ved at informere kunderne om ydelserne, dels rent praktisk ved at modtage betaling og udskrive medlemskort mv. Dette er typiske funktionæropgaver, men også en medarbejder, der blot har demonstreret eller præsenteret varer uden at sælge dem, ansås som funktionær, jf. U1996.1232V. Retspraksis har således i en række tilfælde ladet funktionærloven omfatte andre jobfunktioner end dem, der udtrykkeligt er nævnt i funktionærlovens § 1.

Af oversigten over indholdet af uddannelsen som fitnessinstruktør, som udbydes af Instruktørskolen i København, fremgår, at uddannelse til fitnessinstruktør kræver betydelig indsigt i fysiologi, anatomi og ernæring, indsigt i maskiner og udstyr, færdigheder i at udarbejde træningsprogrammer og rådgive kunder herom. En række af disse elementer må betragtes som klinisk og/eller teknisk bistandsydelse. Fitnesscentre konkurrerer dernæst intensivt, hvorfor medarbejderne må udøve et aktivt salgsarbejde i deres kontakt med kunderne.

Fitnessinstruktører yder derfor både teknisk eller klinisk bistandsydelse og varetager køb og salg.

Det må med henvisning til oversigten, som findes i HKs brev af 7. september 2009 lægges til grund, at Kjeld Mortensens arbejdsopgaver overvejende vedrørte individuel fitnessinstruktion samt køb og salg i såvel Kulturcentrets hovedreception som i fitnesscentrets reception. Kjeld Mortensen har forklaret, at han har afholdt prøvetimer for fitnesscenterets kunder, hvilket også støttes af ansættelseskontrakten, hvoraf fremgår, at Kjeld Mortensen bl.a. skulle udføre "fitnessinstruktion". Sådanne prøvetimer i et fitnesscenter må betragtes som en fysiologisk eller klinisk bistandsydelse, ligesom betjeningen af de mange forskellige og komplicerede træningsredskaber indebærer, at der indgår væsentlige elementer af teknisk bistandsydelse i kundebetjeningen. Hertil kommer, at prøvetimerne i høj grad har karakter af et stykke salgsarbejde. Herudover forestod Kjeld Mortensen lettere generel kostvejledning og de omtalte spinningstimer.  Rengøring og vedligeholdelse, som er nævnt i ansættelseskontrakten, havde et meget begrænset omfang, og der var andre ansatte, der reparerede træningsmaskinerne, og et rengøringsselskab foretog den egentlige rengøring. Afdelingschef Jens Åge Andreasen har forklaret, at opgavebeskrivelsen i aftalen stemte med det arbejde, der faktisk blev udført.

Det må således lægges til grund, at Kjeld Mortensen løste opgaver vedrørende træningsinstruktion mv. og i høj grad stod for køb og salg af fitnesscentrets forskellige produkter og ydelser. Denne type kombinerede vejlednings-, demonstrations- og salgsarbejde må anses for omfattet af funktionærlovens § 1. Kjeld Mortensen var derfor under sin ansættelse i Kulturcentret omfattet af funktionærlovens § 1 og har derfor krav på minimalerstatning i henhold til samme lovs § 3.

LG har gjort gældende, at det efter en konkret vurdering af den stilling, som Kjeld Mortensen bestred som servicemedarbejder i Kulturcentret, må afgøres, om han må anses for omfattet af funktionærlovens § 1. Det er alene arbejdets art, der er afgørende for dette spørgsmål.

Retspraksis viser, at domstolene foretager en konkret og indgående prøvelse af, om betingelserne i § 1 er opfyldt. Der er ikke tendens til, at domstolene foretager en udvidende fortolkning af funktionærbegrebet.

Kjeld Mortensen var ikke funktionær. De opgaver, der har karakter af funktionærarbejde, har været af mindre omfang i forhold til de opgaver, som ikke har haft karakter af funktionærarbejde.  Medarbejderen har bevisbyrden for, at han har funktionærstatus, jf. U1976.803S.

Af Kjeld Mortensens ansættelseskontrakt og af hans anmeldelse til LG fremgår, at han var ansat som "servicemedarbejder". Efter forklaringerne fra såvel Kjeld Mortensen som Jens Åge Andreasen var han ansat som "blæksprutte", men de afgav i øvrigt kraftigt divergerende forklaringer af, hvad Kjeld Mortensen faktisk lavede. Den beskrivelse, som Jens Åge Andreasen har givet, stemmer med jobbeskrivelsen og stillingsbetegnelsen i ansættelseskontrakten. Jens Åge Andreasen forklarede, at opfyldning af dispensere og servietter var hovedindholdet i jobbet, og at der løbende skulle udføres lettere rengøring. Det fremgik, at der var mange dispensere.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til funktionærlovens § 1, at "de personer, der bør inddrages under funktionærloven, er sådanne der vel yder speciel faglig bistand, men som efter deres arbejdes karakter og tilknytning til virksomheden er at sidestille med handels- og kontormedhjælpere på almindelige handelskontorer. Derimod falder uden for gruppen de personer, som efter arbejdets art og deres forhold til virksomheden naturligt henhører til de faglærtes eller ufaglærtes gruppe."

Det gøres gældende, at Kjeld Mortensens arbejde ikke havde karakter af speciel faglig bistand. Det var f.eks. ikke hans opgave at vejlede og rådgive kunderne om træningsmetoder mv.; det havde man derimod faguddannet personale til. Arbejdet kan på ingen måde sidestilles med arbejde udført af f.eks. fysioterapeuter, og det element af køb og salg, der måtte have været, har været af ganske begrænset omfang. Kjeld Mortensen har således helt overvejende udført forefaldende opgaver af ganske enkel art, herunder navnlig rengøring og opfyldning med materialer. Det forhold, at Kjeld Mortensen ubestridt ingen relevant uddannelse havde, taler også mod, at han kan anses for funktionær.

De opgaver vedrørende demonstration og vejledning af vaskemaskiner, der er refereret i U1971.147V, havde en langt mere teknisk karakter end Kjeld Mortensens arbejde. I U1968.643V var der tale om en uddannet fysioterapeut, der ubestridt foretog egentlige behandlinger af kunderne, hvilket klart må anses som værende en klinisk bistandsydelse i funktionærlovens forstand. Det samme gælder en fodterapeut, jf. U1956.150Ø.

Kjeld Mortensens arbejde kan bedst sammenlignes med de opgaver, som en medarbejder i en spillehal varetog, jf. en utrykt Vestre Landsrets dom af 18. april 2007( 9. afd. B 0968-06), hvor medarbejderen ikke blev tillagt funktionærstatus.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Afgørelsen af, om en ansat er omfattet af funktionærlovens § 1, må ske efter en konkret vurdering af det arbejde, den ansatte har udført, og bevisbyrden for, at der overvejende er udført funktionærarbejde, påhviler den ansatte. Om en fitnessinstruktør er funktionær eller ej, beror derfor på den enkeltes arbejdsopgaver, og det kan ikke udelukkes, at der i visse tilfælde kan foreligge funktionærstatus, jf. funktionærlovens § 1.

Det må på baggrund af de afgivne forklaringer lægges til grund, at de eneste faste opgaver med fitnessinstruktion, som Kjeld Mortensen udførte, var de timer i spinning, som han forestod 4-5 gange ugentligt, hvortil kom forberedelse af timerne og feedback til deltagerne.

Ledelse af holdtræning som f.eks. spinning kan ikke betragtes som en klinisk bistandsydelse eller en teknisk bistandsydelse eller hermed sidestillet arbejde efter funktionærlovens § 1, stk. 1, litra b. På baggrund af Kjeld Mortensens egen forklaring må det lægges til grund, at den del af arbejdet, der vedrørte spinningstimerne har udgjort omkring 4-5 timer om ugen ud af de 20-25 ugentlige arbejdstimer.

Det kan efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at Kjeld Mortensen i et vist omfang har vejledt kunder om bl.a. brug af træningsmaskiner og i meget begrænset omfang lejlighedsvist har lagt eller justeret træningsprogrammer. Sådan lejlighedsvis vejledning, der under hensyn til Kjeld Mortensens manglende idrætsmæssige uddannelse næppe har haft karakter af grundig individuel rådgivning og bistand, kan efter rettens vurdering ikke anses for teknisk eller klinisk bistandsydelse eller arbejde sidestillet hermed, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, litra b.

Den andel af Kjeld Mortensens arbejde, der vedrørte køb og salg, må efter det fremkomne også anses for at have været af ganske beskedent omfang. I den forbindelse lægger retten bl.a. vægt på, at der var faste receptionister i Kulturcentrets hovedreception, hvor alle abonnementer og billetter mv. blev solgt. Salget af fitnessrelaterede varer i den reception, der lå i fitnesscentret, var af meget beskedent omfang, ligesom denne reception ikke var fast bemandet.

Kjeld Mortensens hovedarbejdsopgave i fitnesscenteret har udover de nævnte spinningstimer været opfyldning af dispensere, lettere rengøring og vedligeholdelse af træningsmaskiner. Denne type opgaver er ikke omfattet af funktionærlovens § 1.

Efter bevisførelsen må det derfor lægges til grund, at Kjeld Mortensen ikke har udført et arbejde, der overvejende har været af det i funktionærlovens § 1 a og b nævnte, hvorfor LG frifindes.

Efter sagens udfald og omfang skal HK betale 18.750 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til LG.

Thi kendes for ret:

Lønmodtagernes Garantifond frifindes.

HK Danmark betaler inden 14 dage 18.750 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til Lønmodtagernes Garantifond. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Claus Forum Petersen Mette Christensen Torben Kuld Hansen

Torkild Justesen, Anders Terp-Hansen

(Sign.)

___  ___  ___

Udskriftens rigtighed bekræftes


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Virksomhedserhverver hæftede for retsstridig opsigelse

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. oktober 2017 Sag 284/2016(1. afdeling)Dansk Metal som mandatar ...»

Forkortet varsel i opsigelse var ikke berettiget

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017 Sag 321/2016(1. afdeling)Dansk Erhverv som mandatar ...»

Vi er medlemmer af