advokat_tw_telefon
Danske lov

Søby Værft - restbetaling

Resumé

De sagsøgte anset for forpligtet til at betale restfaktureringskrav til værftet for reparation af et skib.

Dom i sagen S-28-11

Søby Værft A/S
(Advokat Michael Clemmensen)

mod

1) Ono Shipping AS
2) AS Frakt
(For begge advokat Aksel Kayser)

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Ono Shipping AS og AS Frakt (samlet de sagsøgte) er forpligtet til at betale et af Søby Værft A/S (herefter Søby) påstået restfaktureringskrav for reparation af et skib.

Påstande

Søby Værft A/S har nedlagt påstand om, at Ono Shipping AS og AS Frakt in solidum - subsidiært hver for sig - betaler 878.249,23 DKK tillige med renter deraf i henhold til rentelovens § 5, stk. 1, beregnet fra den 4. april 2011.

Ono Shipping AS og AS Frakt har nedlagt påstand om, at de sagsøgte frifindes, subsidiært betaler et mindre beløb end krævet.

Oplysningerne i sagen

Søby Værft er et gammelt værft, som blev etableret i 1931. Værftet, der er beliggende i Søby på Ærø, havde i 2011 en omsætning på 140 mio. kr. og 110 ansatte.

De sagsøgte er rederier, som begge er hjemmehørende i Norge, og som begge ledes af Håkon Rong. Det fremgår af firmaregisterudskrifter, at Ono Shipping AS har til formål at eje og drive skibe samt finansiering og investering i tilknytning til dette. AS Frakt har til formål at drive rederi, handel og anden virksomhed samt deltagelse i andre selskaber og i særlige tilfælde yde lån og stille garantier.

I april 2008 købte Ono Shipping AS skibet M/S Myrås, som på daværende tidspunkt var klassificeret i Lloyds Register (herefter LR). Det fremgår af en udskrift fra NIS, at skibet er 78,59 meter langt, 12,50 meter bredt og har 3000 tons dødvægt.

Den 26. oktober 2010 blev der afholdt et indledende møde i Norge mellem Søby Værft og de sagsøgtes direktør Håkon Rong om reparation af skibet. Det blev oplyst, at de sagsøgte ønskede at skifte klassificeringsselskab til Germanischer Lloyds (herefter GL). Det er ubestridt, at Håkon Rong modtog værftets prisliste for standardarbejder på mødet. Af prislisten fremgår bl.a. følgende om oprensning af tanke: "Height of sediments or rest oil above tank bottom - max. 3 cm - in liquid form." Om stålarbejde fremgår bl.a.: "Price excluded: access works, staging, cleaning, painting and testing of tanks, fairing of coamings and adjacent parts, realignment of machineries, cleaning and painting of burned areas, cleaning of rust/scale/old paint before cutting…"

De sagsøgte har bestridt, at Danske Maritimes almindelige betingelser for reparations- og ombygningsarbejder på skibe er vedtaget mellem parterne. Af betingelserne fremgår bl.a. følgende:

" § 1

Anvendelse og definition

  1. Medmindre andet er skriftligt aftalt, finder disse betingelser i deres helhed anvendelse på og indgår som et integreret led i alle aftaler - bortset fra nybygningskontrakter - som værftet indgår med en ordregiver (herefter bestilleren) om arbejder på og leverancer til det af aftalen omfattede fartøj eller dele til et fartøj, herefter benævnt skibet, uanset fartøjstype eller brug.

2. Betingelserne er således blandt andet gældende for alle former for reparations-, vedligeholdelses-, installations-, samt ombygningsarbejde, på besigtigelser, garantieftersyn og garantiarbejder - også på værftets nybygninger - samt de hertil knyttede værftsleverancer og - ydelser, herunder doksætning, forhalinger samt oplægninger.

§ 2

Arbejdets omfang og udførelse

4. Arbejdet udføres i overensstemmelse med værftets sædvanlige praksis. Værftet er dog forpligtet til at følge bestillerens rimelige anmærkninger vedrørende materialer og arbejdets udførelse i det omfang, de ligger inde for rammen af de aftalte arbejder.

§ 6

Pris

1.Hvis der ikke er aftalt en bestemt pris for arbejdet, betales dette som regningsarbejde efter værftets sædvanlige praksis.

2.Er der aftalt en pris for et specificeret arbejde, beregnes de arbejder, der ikke er medtaget i specifikationen efter værftets sædvanlige regler for regningsarbejde, hvis ikke andet er aftalt. Medfører aftalte ændringer reduktion af det specificerede arbejde, skal bestilleren godskrives en tilsvarende del af den aftalte pris.

3.Værftets udlæg til underleverandører pålægges efter værftets sædvanlige regler, medmindre leverancen er inkluderet i en aftalt pris for arbejdet…"

Den 28. oktober 2010 fremsendte Søby Værft et tilbud til Ono Shipping om sandblæsning/maling af tanke samt dokning m.m. og en oversigt over enhedspriser på udførelse af forskellige reparationsopgaver på M/S Myrås. Priserne var primært angivet som en pris pr. m² med en passus om, at priser generelt er baseret på almindelig arbejdstid, og at timeprisen pr. mandetime udgør 352 kr. for alle faggrupper. Dernæst var angivet, at en stålpris på 65 kr. også kan matches (evt. lavere ved større mængder, pris efter besigtigelse/specifikation). Om salgs- og leveringsbetingelser var angivet: "Danske Maritime medsendt."

M/S Myrås ankom herefter til Søby den 16. januar 2011 med inddokning den 23. januar 2011.

Den 18. januar 2011 skrev projektleder på Søby Værft Hans M. Hansen fra Søby Værft til Håkon Rong, at han i henhold til aftale med Håkon Rongs skipper havde bestilt DTMS til tykkelsesmåling af Myrås, og at DTMS sammen med GL laver tegninger med angivelse af sted og antal kg stål, der skal udskiftes, så der kan gives den bedst mulige pris. Håkon Rong bekræftede samme dato, at han håbede, at Danish Thickness Measurement Service (herefter DTMS) kunne påbegynde arbejdet dagen efter.

Den 26. januar 2011 skrev Hans M. Hansen til Håkon Rong, at stålarbejdet kunne udføres for 48,50 kr. pr. kg., og at der arbejdes 10 timer pr. dag, 7 dage om ugen. Dernæst var angivet: "Prisen er ekskl. tilkomstarbejder, så som: rengøring af tanke før/efter, dampning/rengøring af olietanke/evt. deponering af slopolie, evt. opmaling af nyt og berørt stål, evt. afstivning af lugekarm (hvis tanktop skal udskiftes), evt. opretning af HVM og lugekarm, efter endt stålarbejde."

Den 31. januar 2011 skrev Hans M. Hansen igen til Håkon Rong med forespørgsel om, hvorvidt de skulle fortsætte med stålarbejderne, som allerede var aftalt, eller om de skulle stoppe alle arbejderne, indtil omfanget af stålarbejdet var kendt. Det er oplyst, at Ono Shipping på dette tidspunkt havde et ønske om at vende tilbage til LR.

Den 7.- 8. februar havde parterne en mailkorrespondance om LR's tilstedeværelse på værftet, idet Hans M. Hansen var utilfreds med, at LR ikke fik gjort arbejdet færdigt.

Den 10. februar 2011 skrev Hans M. Hansen til Håkon Rong, at der endnu ikke var overblik over det samlede antal kg stål, men at det kunne nærme sig 60-70 tons, og at de håbede, at det stoppede der, men at det ikke kunne siges endnu, men at det var fuldstændig urealistisk, at stålarbejderne kunne være færdige sidst i februar. Dernæst anførte han, at der var ca. 150 m svejsninger p.g.a. tæring. Endvidere nævntes det, at sandblæsning og rengøring herefter havde taget længere tid end beregnet på grund af meget rust.

Den 19. februar 2011 sendte Hans M. Hansen et specificeret overslag over den samlede pris for arbejderne på M/S Myrås, idet han samtidig gjorde opmærksom på, at priserne var estimeret efter bedste skøn, og at de kunne ændre sig op eller ned, alt efter hvad klassen forlangte og arbejdernes omfang. Hans M. Hansen anførte videre, at det så ud til, at der skulle anvendes 70 tons stål, og at klassen havde forlangt opsvejsning af min. 1.500 meter svejsninger, hvorefter han beskrev forløbet af arbejderne. Af prisoverslaget fremgår, at den samlede pris estimeres til 8.058.328 kr.

Ved mail af 21. februar 2011 sendte Roar Thomsen fra Søby Værft en tidsplan for reparation af skibet til Håkon Rong. Han anførte i mailen, at da skibet ankom til Søby værft var det planen, at det skulle skifte klasseselskab, i hvilken forbindelse GL var ombord og gennemgik båden for fejl og mangler. Herefter blev det besluttet at beholde båden i LR.

Stålværkfører Lasse Albertsen fra Søby Værft sendte til Rune Rong fra Ono Shipping den 24. februar 2011 oplysninger om tykkelsesmålinger af søkassen, idet han var i tvivl om originaltykkelsen var 12 eller 9 mm, idet søkassen ikke så ud til at være tæret. Rune Rong svarede, at han sammen med Håkon Rong havde besluttet, at stålpladen, hvor bokskøleren sidder ikke skulle skiftes, og at køleren skulle monteres igen.

I perioden fra den 2. marts 2011 til den 8. marts 2011 korresponderede Hans M. Madsen med Håkon Rong og Rune Rong pr. mail vedrørende priser og mængder af stål. Den 2. marts 2011 sendte Hans M. Hansen en situationsrapport, hvor det af punkt 6 fremgår: "Vedr. opsvejsning af tærede svejsninger, vi har lige nu opsvejst omkring 150 m. Jeg synes vi skal stoppe her, og sige til klassen på torsdag, at vi har opsvejst, hvad vi mener, skal opsvejses. Så er det jo op til Lloyds at sige, om det er ok - hvis det går igennem, kan der jo spares ca. kr. 580.000,-. De 1.500 m som er estimeret, er jo opstået ved, at man inspicerer et område, og så ganger op. Det er som sagt, ikke sikkert den går, men det er et forsøg værd". I mail af 2. marts 2001 forklarede Hans M. Hansen de forskellige tilkomstarbejder, herunder bl.a., at prisen for rengøring i deres prisliste er beregnet på 3 cm mudder i tankene. I mailen nævntes , at der var deponeret 59,4 ton mudder. Det anførtes endvidere, at ingen arbejder var sat i gang eller reservedel indkøbt uden Rune Rongs accept.

Søby Værfts polske underleverandør opgjorde den nøjagtige mængde stål, der var anvendt og meldte dette ind til Søby Værft. Ved mail af 8. marts 2011til Håkon Rong meddelte Hans M. Hansen, at den nøjagtige mængde stål udgjorde 66.496,70 kg.

I forbindelse med skibets afsejling opstod der uenighed om mængden af stål. Der blev foretaget opmåling fra begges parters side. Opmålingsskemaerne er fremlagt i sagen. Om uenigheden skrev Hans M. Hansen i en mail den 15. marts 2011 til Hakon Rong, at der var fejl i underleverandørens opmåling på 63.623 kg, og at værftet sammen med styrmanden/mesteren havde foretaget opmåling af bundtanke. Værftet havde opmålt mængden til 58.764 kg - en opmåling besætningen havde deltaget i - og skibet havde opmålt mængden til 55.469 kg. Opmålingerne var vedhæftet mailen. Den største forskel i stålmængden relaterer sig til bund- og sidetankene samt agterpeaken.

Den 11. marts 2011 udstedte Søby Værft en proformafaktura. Frakt AS gjorde indsigelse mod proformafakturaen ved brev af 13. marts 2011.

 

Beskrivelse

Sum

Indsigelse

Resultat

Oprensning af bal-lasttanke

155.653,85 kr.

Enhedsprisen iht. kontrakten

giver en anden pris

Reduceres med 118.245,21 kr.

Ultralydsmålinger

263.328,00 kr.

Ej dokumenteret og urimelig højt

Reduceres med 263.328 kr.

Rengøring af sewage-tanke

42.604,41 kr.

Enhedspris iht. kontrakten giver en enden pris

Reduceres med 39.042,41 kr.

Stålarbejde iht. klas-sekrav

2.850.054,00 kr.

58.764 kg er en urigtig mængde stål. Den korrekte mængde er 54.052 kg.

Reduceres med 228.532 kr.

Tilkomstarbejder

(til stålarbejde iht. klassekrav)

515.417,86 kr.

Omfattet af enhedsprisen for stålarbejde iht. klassekrav, på nær ophugning af dørk og pal-letank 1000

Reduceres med 488.696,91 kr.

Dækklodser

131.150,00 kr.

Omfattet af enhedspris for stålarbejde iht. klassekrav

Reduceres med 131.150 kr.

Afstivninger i luge-karm

32.432,00 kr.

Omfattet af enhedspris for stålarbejde iht. klassekrav

Reduceres med 32.432 kr.

Opsvejsning af tærede svejsninger

66.600,00 kr.

Urigtig mængde angivet. Korrekt mængde er maks. 25 meter

Reduceres med 55.650 kr.

Ultralyd af svejsnin-ger

57.717,00 kr.

Kontrol af eget arbejde skal ikke belaste de sagsøgte

Reduceres med 57.717 kr.

Bokskøler

7.275,16 kr.

Ej bestilt af de sagsøgte

Reduceres med 7.275,16 kr.

Erstatning for loggen

19.900 NOK

33.462 NOK

Søby Værft er erstatningsansvarlig

Sum af poster, der gøres indsigelse mod

1.421.768,69 kr.

 

 

Søby Værft udstedte faktura nr. 6531 den 15. marts 2011, hvor samtlige arbejder på skibet er specificeret. Det totale fakturabeløb er opgjort til 6.381.065,23 kr.. De sagsøgte har indbetalt 5.500.000 kr. a conto. Søby Værft har frafaldet en post på 2.816 kr. hvorefter der resterer et beløb på 878.249,23 kr. svarende til påstandsbeløbet.

Der har under hovedforhandlingen været forevist billeder af ballasttanke.

Forklaringer

Roar Falkenberg har forklaret, at han har været administrerende direktør i Søby værft i 10 år. Værftet, der er etableret i 1931, har været fondsejet siden 1981 og havde i 2012 en omsætning på 70-80 mio. kr. Værftet beskæftiger sig med reparation af alle slags stålskibe og har 90 underleverandører.

Rederen havde tidligere fået foretaget reparation på værftet, men de kendte ikke skibet M/S Myrås.

Roar Thomsen, der har været på værftet i 30 år, heraf de sidste 3 år som sælger, havde et møde den 26. oktober 2010 hos rederen i Norge. Roar Thomsen rejser primært rundt i Norge. Når de skal præsentere værftet, fortæller de om deres priser, og hvad de kan lave. Prislisten og brochuren om værftet blev udleveret på mødet i oktober. Danske Maritimes almindelige betingelser blev ikke udleveret, men blev fremsendt med tilbuddet. Der findes tilsvarende norske regler, som er vedtaget af den norske brancheforening. De fleste værfter er med i foreningen. Nogle redere kommer med andre betingelser, som de gerne vil have anvendt eller tillempet.

Skibet skulle gennemgå et 20-årigt klasseeftersyn. Tilbuddet blev lavet på baggrund af mødet samt de punkter, som de havde fået forespørgsel på. Der blev talt om stål, men mængden var en overraskelse. Tilbuddet indeholder ikke tilbud om stålarbejde. Tilbuddet vedrører et regningsarbejde, idet værftet skal se skibet for at kunne have det fulde billede. Først da kendes omfanget, herunder også tilkomstarbejder. Det er ikke et standardarbejde.

Stålprisen på 65 kr. som værende den pris, der ifølge tilbuddet, kan matches, kan først endeligt fastsættes, når de har set skibet. Prisen afhænger af, hvad der skal skiftes, og hvor stålet sidder. Værftet har også en standard stålpris. Betaling for tilkomstarbejder er normalt ikke afhængig af stålets pris.

Den 16. januar 2011 ankom skibet, der blev dokket nogle dage efter. Efter ankomsten var der kun besætningen, men ingen rederrepræsentant til stede. Når et skib skal klasses, skal der helst være en rederrepræsentant til stede. Det skete først, da Rune Rong kom til stede. Haakon Rong var blevet syg, inden skibet ankom. Kontakten mellem reder, skib og klassen er noget rederen bestiller. De har som reparatør ikke kontakten med klassen. De skal bare udføre det, som rederen anmoder om.

Fra ankomsten begyndte værftet at få afklaret, hvad der skulle ske. Først ønskede rederen, at skibet skulle skifte klasse fra LR til GL. Der kan være forskel på, hvornår et klassifikationsselskab kræver stål udskiftet. Værftet gik i gang med tykkelsesmålinger, som værftet bestilte DTMS til at udføre. Værftet har faktureret 26 kr. pr. måling. Denne pris indeholdt den pris på 21 kr., som de betalte til DTMS, samt for værftets arbejde med at lægge ledninger, foretage belysning i tanke og overvågning m.v. De 3,76 EUR i prislisten svarer til 28 kr. Rederen kunne selv have bestilt en tykkelsesmåling et andet sted.

Rederen besluttede sig i slutningen af januar for at gå tilbage til LR.

For ikke at spilde tiden var værftet blevet enig med rederen om at lave det, der helt sikkert skulle laves uanset klassifikationsselskab. Undervejs blev rederen underrettet så godt som muligt. Værftet inspicerede tankene visuelt. Han har fået fortalt, at tankene var i meget dårlig stand, og at man kunne se, at stålet skulle skiftes. Mængden af stål var svært at fastslå, før de endelige målinger var foretaget. Desuden kan værftet ikke bare skifte ud fra målingerne. Udskiftningen bestemmes af surveyoren sammen rederen. Rederen var der ikke, men de var blevet bedt om at gå i gang for at vinde tid.

Enhedsprisen for rengøring af tanke omfatter spuling og fjernelse af op til 3 cm slam i bunden. Imidlertid var de nødt til at lave en manuel rustfjernelse for at kunne se stålets tilstand. Det bad surveyoren om. Rustfjernelse er ikke en normal rengøring og derfor ikke omfattet af enhedsprisen. De 59,4 tons mudder, der er nævnt i mailen af 2. marts 2011, er en fejl.

Enhedsprisen for stålarbejdet omfatter kiloprisen for stålet og mandetimerne, der skal til for at fjerne stålet. Tilkomstarbejder er det arbejde, der skal udføres for at komme ind til stålet, f. eks. en del ting omkring maskinrummet, fjernelse af rør, afstivning mv. De har udtrykkeligt gjort opmærksom på, at stålprisen er ex. tilkomstarbejder.

Dokklodserne skal både i forbindelse med tykkelsesmålinger og udskiftning af stålet flyttes. Det var endvidere nødvendigt på grund af omfanget af stålarbejdet at foretage afstivning, idet der ellers ville være risiko for, at lugekarmene ville give sig. Det var ikke muligt at give en fast pris herpå, før stålarbejdets omfang var kendt.

Der er foretaget over 10.000 målinger. Når man måler et skib, har måler man i nogle bælter. Antallet af målinger øges alt efter, hvor dårligt skibet er. Omfanget af arbejdet var voldsomt større, end de alle havde forventet. Man kunne ikke klare sig med 1000 målinger på dette skib, og det er ikke unormalt med mere end 2000 målinger.

Oplysningerne i mailen af 19. februar 2011 om, at der skulle svejses min. 1.500 m var surveyorens skøn. Problemet var, at rederen ikke var til stede, og at værftet havde fået besked om at skifte det, som klassifikationsselskabet forlangte.

LR krævede, at der skulle foretages kontrolmålinger af de svejsninger, som værftet havde udført. Det kan man ikke sige på forhånd, hvorfor det ikke er indregnet i prisen. Der skulle ikke have været betalt ekstra, hvis der var fundet en fejl.

De oprindelige 70 tons stål var et overslag baseret på foreløbige målinger med tillæg af substantiel og indvendigt stål, men rederen bestemmer selv, hvad der skal skiftes. I forbindelse med slutfakturering fik de ukorrekte oplysninger fra underleverandøren om mængden af stål. Da de fandt ud af det, bad han Lasse Albertsen foretage opmåling. Der blev foretaget en manuel opmåling, idet det er muligt at se, hvilket stål der er udskiftet, så længe det er friskt. Opmålingen af stålet blev foretaget sammen med en fra besætningen, dog foretog værftet opmåling af agterpeaken alene. Det kan være årsagen til forskellen.

Håkon Rong har forklaret, at han er daglig leder af AS Fragt og Ono Shipping AS. Han begyndte i branchen i 1985 og købte sin første båd i 1990. Han begyndte driften af Ono i 2000, hvor han havde chartrede både. De sidste tre år har selskabet kun haft egne både.

Når han tidligere har haft gamle både på værft, har det været i Sverige og Norge. Baggrunden for, at han valgte Søby, var, at han fik besøg derfra. Han indhentede priser flere steder fra. I Polen var prisen på stål 24 kr. I Gøteborg var dokningen dyrere. Prisen på de 65 kr. omfattede arbejdet med at få gammelt stål ud og nyt ind. Søby lå lidt højere på de enkelte priser, men det så ud, at det ville matche de andre priser.

Ved udskiftning af stål betales der for antal timer, men ved større mængder betales man en kilopris. Herudover betales der kun for dokning. Faktureringen var her anderledes.

Han fik en mail om, at der kom tillæg på stålarbejde. Det overraskede ham. Han mente, at det var med i tilbuddet.

Båden var i LR hele tiden. De fik et tilbud om at komme i GL, hvilket de oplyste Søby om, men der har aldrig været tale om at skifte til GL.

Der var mandskab, herunder kaptajn og styrmand, om bord i hele reparationsperioden. Kaptajnen kunne ikke indgå aftaler med klassifikationsselskabet, men skulle ringe til rederen, hvis der opstod problemer. Dette havde han ikke sagt til værftet. Værftet kunne naturligvis gå til kaptajnen, også vedrørende renoveringsarbejdet. Mandskabet kunne have gjort en del af rengøringsarbejdet. Han fik på et tidspunkt en mail om, at der ikke var en repræsentant for rederen til stede. Denne mail svarede han ikke direkte på. Rune Rong var en del til stede på værftet. Han var selv til stede på værftet fra den 8. til den 12. marts, fordi han ønskede at være til stede de sidste dage inden aflevering.

Han protesterede mod posten: Rengøring af ballasttanke, fordi de 4 ballasttanke skulle sandblæses. Ingen har sagt til ham, at der skulle foretages mere end almindelig rengøring. Det ville være tilstrækkeligt at tage bundproppen ud og foretage spuling og derefter sandblæse tanken. Bundtankene under lasten var rengjorte, da han købte skibet i 2008. Når der pumpes rent havvand ind, kommer der ikke den mængde slam. Desuden har værftet i fakturaen ikke skelnet mellem bundtanke og ballasttanke. Han har været nede i ballasttankene i 2013, og da var der intet slam. Hvis man skraber tankene for rust, ødelægges coatingen. Han har ikke set billeder af bundtankene. De under hovedforhandlingen foreviste billeder er fra sidetankene, der skulle sandblæses. Da han så, at der skulle fjernes 59,4 tons slam, blev han mistænksom og protesterede. De 8 tons refererer sig til sidetankene. Han bestrider, at der var nødvendigt at skære hul i bunden af tankene for at få slam ud.

Da LR kom den 31. januar, var tankene spulede.

Antallet af ultralydsmålinger lyder meget voldsomt. Han har aldrig oplevet en sådan regning før. Der kan alene være mellem 5-600 målepunkter i tankene. Den af Shipservice foretagne ultralydsmåling i Gøteborg har et mindre omfang end DTMS' målinger. Målingen af M/V Terneskjær, der er ca. 10 m kortere, var langt billigere.

Sewagetanken er 19 m³. Det kan ikke tage 33 timer.

Parterne var enige om mængden af stål i tank 2-3, som de målte op i fællesskab. Afstanden mellem de af Ono Shipping og de af værftet foretagne opmålinger af stål er vældig stor, 948 kg, for så vidt angår spant 99 - 111, hvor værftet målte alene. Han har ikke været nede i tankene, men det har Rune Rong. Det ville være mærkeligt, hvis han skulle have overset noget. Rune og en matros var nede at måle agterpeaken efter afsejling. Forskellen i tykkelsen af pladerne kan være årsagen til differencen. Et tillæg på sewagetanken på 103 kg er det, som Rune og matrosen, mener, er rigtigt. Han ved ikke, hvorfor der er en forskel på 67 kg for sidetanken og 990 kg for tunneltanken. Det var ikke muligt at kontrollere mængden af stål i tankene efter afsejling. I agterpeaken blev indlagt 2-3 plader, som tilsammen vejer 23 kg. Der er nogle bundstokke på tværs. Det vil give 800 kg, hvis alt stål skiftes ud. I den seneste af de sagsøgtes opgørelse, som han har fortrudt, er der en fejl, idet noget stål ikke er blevet udskiftet. Oplysninger om mængden af substantielt stål på 67,30 kg og 20,70 kg har han fra mandskabet.

Han reagerede ikke på mailen af 26. januar om tilkomstarbejde, da prisen skulle matche et tilbud, han havde fået andet steds (Norbo).

Han protesterede mod de ca. 1200 timer for tilkomstarbejder, og der blev holdt et møde. Han mente, at der måtte være tale om en fejl. På mødet drøftede de også betaling for nogle komponenter, som værftet har valgt at frafalde betaling for. Han har aldrig tidligere modtaget en faktura på tilkomstarbejder.

Afstivning af lugekarmen er kun nødvendig, hvis der tages flere klodser ud samtidigt. Han har aldrig fået en regning herfor tidligere. Det er svært at sige, hvordan klodserne er skiftet, når han ikke var på værftet, men i stålprisen ligger skift af klodser.

Det vil være svært at finde så mange meter svejsning i agterpeaken, som værftet hat faktureret for. Det sammen gælder sloptanken. Der er ikke foretaget opsvejning i ballasttankene, kun i tunneltanken og sewagetanken. Det kan man se på yderklædningen af skibet. Der kan højst være svejset 25 m.

Kontrol af svejsningerne er kontrol af eget arbejde. Det er normalt, at klassifikationsselskabet forlanger, at et firma kontrollerer det. Han er aldrig blevet faktureret for det.

Hans Mayland Hansen har forklaret, at han er projektleder hos Søby Værft. Han har været der i 12 år. Han foretager inspektioner, laver tilbud, står for den overordnede projektledelse og økonomien i projektet. Han følger arbejdets gang undervejs.

Han har ikke været involveret i afgivelse af tilbuddet. Han skulle først forholde sig til det efterfølgende, da rederiet spurgte om stål, da de havde mistanke om lækage mellem tankene. Der er ikke stålarbejde i tilbuddet. Han sendte herefter mailen af 26. januar 2011, hvori prisen på 48,50 kr. nævnes. Stålprisen på 65 kr. havde de fået oplyst, var prisen fra et andet værft.

Da skibet ankom, vidste han, at det kom som et LR skib og skulle overgå til GL. Han tog kontakt til DTMS, da skibet skulle måles i forbindelse med værftsopholdet. DTMS begyndte tykkelsesmålingerne sammen med GL, men da DTMS fandt meget dårligt stål, affødte det flere målinger for at indkredse det stål, som skulle skiftes. Det er sjældent, de ser så meget dårlig stål. Ingen havde forventet så meget. Dokumentationen for antallet af målinger har de i fakturaen fra DTMS.

De kunne ikke rigtig komme i gang, da de ikke vidste, hvilket klassifikationsselskab rederen bestemte sig for. Der gik derfor 14 dage, før de kunne komme rigtigt i gang. Ingen repræsentant for rederen var til stede på skibet i denne periode. Han korresponderede i hele perioden med Haakon eller Rune Rong. Det var ikke hans opfattelse, at han kunne tale med kaptajnen. Det er usædvanligt, at besætningen kan inddrages i beslutninger, og han er ikke blevet henvist til at tale med kaptajnen. Rune Rong, der var rederens repræsentant, var på værftet 3-4 dage pr. uge (tirsdag til fredag), men værftet arbejdede 7 dage om ugen.

Han er bekendt med overslaget på ca. 70 tons. Det var vanskeligt at give et mere nøjagtigt tal, før de havde set skibet. Af den fremsendte prisliste kan ses, hvad der er med i stålprisen. Han fik ingen kommentarer til denne. Rapporten regnede med 49 tons, hvortil kom substantielt stål, dvs. stål, som godt kan få lov at blive siddende et stykke tid, men som skal kontrolleres, fordi det er tæt på at skulle skiftes, samt et tillæg på 30 % til indvendigt stål. Han modtog ingen reaktion på antal kilo stål. Det var en overraskelse, at der skulle så mange kilo stål. Han spurgte rederen, om arbejdet skulle fortsætte. Værftet blev i en mail bedt om at skifte det, som skulle skiftes, uanset hvilket klassifikationsselskab der blev valgt.

I samme mail undrede rederen sig over, at der skulle laves opsvejsning, men det var et klassekrav. LR forlangte opsvejsning af 150 meter. Når værftet i mailen af 19. februar 2011 skriver 1.500 m, har de ganget op for at angive worst case scenario. LR var sluttelig tilfreds med de 150 meter.

Af tilbuddets punkt 2.12 fremgår, at tankrensning kun omfatter op til 3 cm slam. I bundtanken var der så meget meget rust og slam, at det ikke kunne spules ud. Der måtte laves et hul i bunden, så rust og slam kunne skovles ud. Det er ikke en normal rengøringsopgave. Det, der kan spules ud, er normal rengøring. Det oplyste tal på 59 tons mudder var en fejl. Der er faktureret den korrekte mængde på 8 tons. Punkt 11.1 omfatter kun at åbne en tank og gøre den klar til hot work.

Sewagetanken skulle gøres helt ren, så den var klar til inspektion. De 33,5 timer var deres egne medarbejdere, hvorfor der er faktureret 33,5 tanktillæg. De andre timer er underleverandørernes medarbejdere. LR forlangte, at der skulle renses for rust, før måling kunne ske.

Mængden af udskiftet stål er som angivet i slutafregningen. Der blev foretaget 3 målinger, før skibet sejlede. Værftet og rederiet foretog hver deres opmåling, og de foretog en fælles opmåling. I den fælles opmåling deltog Lasse Albertsen og som repræsentant for rederiet maskinisten. De målte størrelsen af hver plade, og da de kendte tykkelsen, kunne vægten beregnes.

Tilkomstarbejder er ikke en del af stålprisen. Det fremgår tydeligt af deres tilbud og prisliste. Det er det, som i prislisten hedder acceswork. I mailen af 26. januar 2011 om tilkomstarbejdet henviste han ikke til prislisten, da rederen allerede havde den. Det er meget normalt med tilkomstarbejder, da et værft ikke kan vide på forhånd, hvor meget der skal fjernes for at kunne lave stålarbejdet. Han har ikke drøftet tilkomstarbejder med Haakon Rong. Tilkomstarbejde er ikke ekstraarbejde, men arbejde, der må laves for at kunne komme til at lave stålarbejdet, f.eks. fjernelse af rør, arbejdet med hydraulik og el. Desuden havde skibet ingen bundpropper ved ankomsten, så der blev sat 7 i. Afstivning er ligeledes en del af tilkomstarbejdet. De kan ikke skære meget bund ud af skibet uden at foretage afstivning, da der vil være risiko for, at lugekarmen bliver skæv.

Problemet vedrørende fjernelse af bokskøleren var, at LR krævede det for at måle stålet i søkassen. Efter måling skulle den monteres igen. Det er det, mailen af 24. februar 2011 handler om.

Bundpladen under loggen skulle skiftes, men det kunne ikke gøres uden at fjerne loggen. Inden de forsøgte at fjerne den, gjorde de opmærksom på, at ledningen ikke kunne samles igen, dvs. at loggen ikke kunne repareres.

Brian Bach har forklaret, at han er direktør hos DTMS.

Han foretog i januar/februar 2011 målinger af stålets tykkelse. Han var blevet bedt om at udføre målingerne i forbindelse med, at skibet skulle klasses. Rederiet ville skifte klassifikationsselskab fra LR til GL. Han påbegyndte arbejdet med GL, som krævede ekstra målinger. Skiftet viste sig at være omstændeligt, hvorfor rederiet valgte at gå tilbage til LR, og processen startede op igen. Nogle målinger kunne genbruges, men ikke mange.

Da der var tale om et 20-års syn, skulle der ske måling af stålet for at konstatere skibets generelle stand. Såfremt der er noget, der "ser dårligt ud", skal der tages ekstra målinger. Skibets generelle tilstand var meget dårligere end ventet, hvorfor der var et krav fra LRs surveyor om at tage ekstra målinger. De fremlagte målinger var det krav, der blev stillet. Der er taget 4 målinger af hver plade, men der er kun 1 i rapporten. Denne er et gennemsnit af de 4. I rapporten er der over 2.000 målinger, men DTMS har lavet 10.128 målinger. Der deltog tre mand i målearbejdet, og de kan udføre 2.500 - 3.000 målinger pr. dag. Det er ikke normalt at tage så mange målinger. Der er taget både udvendige og indvendige mål i tankene.

For at kunne tage målingen korrekt skal der være luftfri kontakt mellem måleapparatet og emnet. Det betyder, at al rust skal være fjernet. Inden målingen finder sted, skal der påføres en væske. Hvis skibet er i god stand, tager en måling 10 sekunder, men dette skib var ikke i god stand.

Tankenes tilstand var i meget dårlig. Dette skyldtes formentligt, at tankene ikke var coatede, men kan også skyldes andre forhold, f.eks. oprindeligt dårligt stål.

Målingerne skete i tæt samarbejde med rederen og klassen. Da de var færdige med målingerne, lavede de den endelige rapport. De udarbejdede også et forslag til stålreparation.

Hans forslag til stålreparationer indebar, at der skulle bruges ca. 60 tons, hvoraf 49 tons var klassekrav, men det resterende var substantiel. Det er klassifikationsselskabet, der træffer den endelige afgørelse.

DTMS har en pris på 21 kr. pr. måling. DTMS har i denne sag ikke taget betaling for alle målinger på grund af skift af klassifikationsselskab.

Rune Rong har forklaret, at han er inspektør i rederiet. Han har arbejdet fra 1985 til 1999 i offshore industrien i Norge. Nu har han eget firma, der arbejder med inspektion af skibe, herunder projektledelse. Hans opgave i denne sag var inspektion.

Han tilbragte 4 dage - fra mandag til fredag - på værftet og var der desuden fra den 4. marts til den 13. marts.

GL ønskede at overtage skibet, men rederen fortrød undervejs, fordi selskaberne havde forskellige regler. GL tolererede mindre reduktion af stål på båden. Omfanget af udskiftning ville derfor blive større. Derfor beholdt de LR for at spare.

Han observerede, at der gik en rundt og målte. Der blev ikke holdt et møde før opmåling, hvilket er normalt. Der er visse regler for målingerne. Det er 5 punkter, der skal måles, når der er tale om et 20 års syn.

Ingen af de tanke, der er vist på de fremlagte billeder, er bundtanke. På et af billederne ses lidt slam, som kan være kommet ind, fordi det er en tank, der ikke bliver spulet så ofte. Såfremt der er rust på stålet, er det ikke muligt at måle tankene indefra. Rusten må fjernes først. Måleren har målt agterpeak, sidetank, tunneltank, bundtank indefra. Det er nødvendigt at måle tanken inde fra for at opfylde klassekravene.

Han fik at vide fra værftet, at der var problemer med demontering af loggen. Den står monteret inde i en kasse. De aftalte, at værftet skulle skære i isoleringen for at trække kablet ud. Det medførte, at de beskadigede kablet. Værftet forsøgte forgæves at reparere det.

Han var ikke involveret i demontering af bokskøleren. Det viste sig, at det ikke havde været nødvendigt at gøre det, hvilket værftet kunne have set på tegningerne.

Værftet og han gik målerapporten igennem. De 30 % var værftets skøn. Under hele processen var han nede at se, hvad der skulle skiftes.

Inden afsejling gik to mand gik rundt og foretog opmåling, og der var store afvigelser mellem værftets opmålinger og deres egne. De var rundt i tankene to gange. I sewagetanken er der isat to plader på i alt 103 kg. I ballasttanken blev der foretaget to opmålinger med hvert sit resultat, men han kender ikke årsagen hertil. Der er en forskel i bundtanken.

De på tegningerne over inner bottom og cargo hull skraverede felter er udskiftet efter aftale med Lasse Albertsen, selvom det ikke var nødvendigt.

I sewagetanken er der alene skiftet 2 hovedplader, hvilket giver 103 kg. Ingen fra skibet har været nede i denne tank for at foretage opmåling.

Han mener ikke, at der er aftale om udskiftning af 345 kg substantiel stål, men alene 87 kg.

Han fik oplysninger fra værftet om opsvejningerne. Repræsentanten for klassifikationsselskabet var inde i sewagetanken. I agterpeak kan man med god fantasi kun forestille sig 25 m svejsning.

Lasse Albertsen har forklaret, at han har været stålværkfører i 4 år og været anset på værftet i 12 år. Hans arbejde består i at lede egne ansatte samt kontrollere underleverandørernes arbejde.

Han ved ikke, om det har været nævnt, at skibet skulle skifte klassifikationsselskab.

Han fik af Hans Mayland Hansen at vide, at skibet havde en lækage mellem sidetank og bundtank, og at der skulle foretages trykprøve.

Han kom om bord på skibet den 16. eller 17. januar 2011. Han gik ned i styrbord agter sidetank, hvor han konstaterede et hul på størrelse med en fod, hvilket skyldes tæring. Der var således ingen grund til at foretage en trykprøve. Skibet var i det hele taget meget rustent.

Han talte med Brian Bach nogle gange. Der er forståeligt, at DTMS har foretaget så mange målinger, da skibet var i meget dårlig stand. Hver måler havde et måleapparat og skrev målingerne ned på en skitse af skibet. Han ved ikke, hvor mange plader der er på skibet.

Inden målingerne begyndte, gik han i gang med tunneltanken og sewagetanken. Stålet i tunneltanken var næsten ikke eksisterende. Sewagetanken, der er ca. 4 m lang, lå agter midtskibs. Begge tanke var meget slemme. Klædningen var meget angrebet af grubetæring. . Sewagetanken var angrebet i toppen. Han talte med surveyoren om at gå i gang med at skifte i tunneltanken, der nærmest var rustet væk. I forbindelse med arbejdet med tunneltanken var Rune Rong der. Han gav besked om at skifte det, som surveyoren sagde. Lænsebrøndene var så tynde, at der dryppede olie fra maskinrummet. Han var inde og ude af sewagetanken 3 gange, hvilket betød, at de havde værktøjet op og ned 3 gange. Thorkild Jessen blev ved med at finde rust og flere steder, der skulle skiftes. Han ved ikke, om besætningen har rengjort for maling. Værftets egne folk har brugt 33, 5 timer, og de skal tanktillæg. Arbejdet med rengøring og damprensning er foretaget af underleverandøren. I forbindelse med rensning af tanken blev der lavet en anden rørføring, så besætningen kunne bruge toiletterne, mens skibet var i dok. Klædningspladerne mod vandet blev skiftet. De 1564 kg i sewagetanken var der enighed om, enten med Rune eller Haakon Rong. Opmålingen fandt sted, inden tanken blev taget i brug, og før den øvrige opmåling. Opmålingen skete med tommestok og skydelære. Man kan se, at der er brugt mere stål end påstået af rederen.

Thorkild Jessen var der flere gange, efter at bunden var taget ud. Vidnet kontaktede Rune Rong og fortalte, hvad Thorkild Jessen havde sagt.

Der var en bule foran på skroget. Klædningen blev skåret fri. Thorkild Jessen sagde, at det skulle udskiftes, og der blev skiftet både den ydre og indre del. Han orienterede Rune Rong herom.

I sidetanken styrbord agter var der hul i bunden, hvorfor det var ufornødent at foretage trykprøve.

I agterpeaken blev der skiftet en del stål. Noget af det første, der blev skiftet var 2 gange essentiel og 2 gange substantiel stål. Det var, mens GL var om bord. Noget substantiel stål blev skiftet for at få adgang til tunneltanken. De drøftede flytning af kabyssen. Der blev også skiftet tanktop. Alle disse udskiftninger er aftalt mellem Thorkild Jessen og Rune Rong og ham.

Han var nede i ballasttankene sammen med surveyoren. De var groft angrebne af rust. Surveyoren ville have, at de skulle afrenses, inden der kunne ske måling. Det var ikke muligt at se bunden. Rusten skulle fjernes manuelt ved skrabe det af. De skar hul i bunden af tanken for at få slam og rust ud. Alternativet var at bære det op. Han ved ikke, hvorfra de 95 tons kommer fra, men han har opmålt de fjernede til 8,1 tons.

Rederen og værftet foretog en fælles opmåling af stålarbejdet. Han målte op sammen med en kollega. De 66 tons var en fejlagtig oplysning fra underleverandørens side. Da de blev gjort opmærksom på det, rettede de det. Hans egen opmåling viser 58 tons. Tykkelsen af stålet fremgik af originaltegningerne. De steder, hvor de havde sat tykkere stål i, er der kun medregnet, den tykkelse, der fremgår af tegningerne. Agterpeaken blev ikke målt sammen med rederen. Rederens tal på 281 kg ved han ikke, hvor kommer fra. Han har kunnet se, hvad der er skåret ud, og det er langt mere end 281 kg.

Da målerapporten kom fra DTMS, gav han den til Rune Rong, og de gennemgik den for at se, hvad der skulle skiftes. Nogle steder er der skiftet stål, der hverken var essentiel eller substantiel.

Opmålingen af stålarbejdet begyndte et par dage før afsejlingen. Dagen før afsejlingen var der tvist om, hvor meget stål der var udskiftet. Han var nede at måle op i såvel 3'er som 2'er tanke i både styrbord og bagbord side sammen med et besætningsmedlem, som Rune Rong havde udvalgt, men som ikke var "stålmand". De manglede to steder, hvilket accepteres. Da de når til 1'er tanken, kan han ikke få besætningsmedlemmet med ned, og Haakon og Rune Rong er rejst. Han går sammen med en værftsmedarbejder ned og måler 1'er tanken.

Der var meget tilkomstarbejde på dette skib. Tilkomstarbejde er f.eks. fjerne lysarmaturer, trappeophæng og gelændere, skifte tanktoppe, fjerne rør etc.

Da han gik skibet igennem, så han, at svejsningerne på klædningen var meget tærede. Thorkild Jessen sagde, at de skulle gå svejsningerne igennem og reparere dem. Der har været meget svejsearbejde på klædning, bundtanke og sidetanke. De har været overalt. Han har målt op med en tommestok.

Da de skulle måle klædningen, der sidder rundt om bokskøleren, valgte de i samråd med Rune Rong og Thorkild Jessen at tage bokskøleren ud, da det ikke ellers var muligt at se stålet. Da de så skottet, var det ikke tæret. Det skulle have været 12 mm tykkelse, men det var kun 9 mm. Thorkild Jessen accepterede dette. Han foreslog i en mail til Rune Rong, at der ikke skete udskiftning.

Pladen, hvor loggen sidder, skulle udskiftes. Kabelrøret fra loggen gik en meget snørklet vej og var rustent. Kablet kunne ikke tages ud, og de kunne ikke hive det ud uden at ødelægge det. Han talte med Rune Rong om at skære et stykke af kabelrøret, men ville ikke give nogen garanti. Rune Rong fastholdt, at pladen skulle skiftet. De forsøgte, men da de så et lille "sår" på isoleringen, standsede de arbejdet og fortalte det til Rune Rong. Om aftenen ringede Rune Rong for at låne værktøj. Han gik ned med det til Rune Rong for at se, hvad der skete. Han så, at besætningen og Rune Rong var i færd med at hive loggen fri. Næste dag så deres elektriker på loggen og konstaterede, at kablet og loggen ikke kunne repareres.

Han har intet haft med prissætningen at gøre. Stålarbejdet blev udført af en underleverandør.

Thorkild Jessen har forklaret, at han har sejlet i 10 år, været skibsinspektør og de sidste 17 år surveyor.

Skibe skal hvert femte år efter det femtende år til et full scope eftersyn, hvilket var tilfældet for M/S Myrås, der skulle til 20 års eftersyn. Sådant eftersyn aftales mellem reder og klassifikationsselskabet, evt. med værftet på sidelinjen.

Rederen havde ønsket et klasseskift fra LR til GL, hvilket er helt normalt. Kravet til scope er det samme for selskaberne. Han kom derfor først ind efter, at GL havde gennemgået skibet, hvilket var ca. 1½ uge efter, at skibet var ankommet til værftet.

Formålet med målingen af stålets tykkelse var at undersøge, hvor meget der skulle skiftet. Jo dårligere stålet er, des flere målinger skal der foretages. Skibet var noget af det værste, han har set. Skibet havde ucoatede bund- og sidetanke, som var tærede på grund af saltvand. Det blev derfor til mange målinger, fordi der var så mange tæringer. DTMS er godkendt af LR, hvilket gjorde, at de allerede foretagne målinger kunne bruges. Han havde endvidere er møde med DTMS. Han var selv nede i tankene. Der var grubetæring i bundpladerne, og han fandt tre huller i bundpladerne i skibet. Tankene var meget snavsede, og der var store rustskaller, så der var ikke muligt at se noget. Der var ingen kaptajn om bord, men nogle gange var Rune Rong der.

Han har været på skibet 11-12 gange, hver gang fra ca. kl. 10 - 15.30. Han har ikke været syg i den periode.

Sewagetanken lå under hovedmaskinen, og der var meget ringe plads. Der var tæring i grundstokkene. Der var tæring i hovedmaskinens fundament, og der var hul ud til søen. Han mener, at der har måttet skiftes snarere 1500 kg end 300 kg i sewagetanken. Tunneltanken, der lå under messen lige ved hovedmaskinen, var der ikke meget tilbage af. Værftet var gået i gang med arbejdet, da han kom første gang.

Hvis der er tale om ucoatede tanke eller stål, der er bedømt som substantiel, skal det efterses hvert år.

Der var svejsninger, som nærmest var tæret væk, men det var svært at se, når tankene var så snavsede, som tilfældet var. Der var behov for opsvejsning af meget mere end 25 m, og de 148 m lyder rimeligt. Han kan ikke huske præcist, hvor meget der blev svejset i agter peaken. Skibet havde tæringer udenbords i svejsningerne. Disse blev mærket op foran på skibet, men han husker ikke de øvrige.

Rengøring af tankene og klargøring for inspektion er et klassekrav. Ligeledes bad han som en del af klasekravene om at få de nye svejsninger ultralydsmålt.

Først da bokskøleren var taget ud, kunne han konstatere, at der ikke skulle ske reparation der.

Ved påbegyndelse af eftersynet var der ingen udeståender i forhold til klassekravene.

Parternes synspunkter

Søby har anført, at de sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at det fakturerede arbejde ikke er udført, eller at der er udført andet og/eller mere arbejde end aftalt.

De sagsøgte fik inden aftalens indgåelse udleveret værftets prisliste, og sammen med tilbuddet blev fremsendt Danske Maritimes almindelige betingelser, som der også henvises til i tilbuddet. Disse betingelser er branchens standardbetingelser. Der er intet skriftligheds krav i dansk ret. Såfremt de sagsøgte ikke ville acceptere betingelserne, måtte de have protesteret. Dette er ikke sket.

Uanset om betingelserne er vedtaget eller ej, - for hele arbejdet eller kun dele deraf - er der tale om regningsarbejde, hvorfor købelovens § 5 finder analog anvendelse. De sagsøgte skal derfor betale, hvad Søby forlanger, medmindre det findes ubilligt. Enhedspriserne må også anses for accepteret af de sagsøgte, som selv støtter ret på disse. De sagsøgte har også betalt den største del af regningen.

Skibet ankom til værftet for at få foretaget en fuldstændig overhaling. Undervejs kom der måske mere arbejde til, men de sagsøgte blev løbende orienteret herom, ligesom rederen blev gjort opmærksom på betaling for tilkomstarbejder i mailen af 26. januar 2011. Risikoen for omfanget af arbejdet og prisen herfor må påhvile de sagsøgte. Skibet var desuden i en meget dårlig tilstand. At rederen samtidig ønskede at skifte klassifikationsselskab, er også en risiko, som rederen må bære.

Haakon Rong har på intet tidspunkt fortalt værftet eller surveyoren, at de kunne tale med besætningen. Det er rederens risiko, at der ikke etableres klare kommandoveje. Rederen har gentagne gange sagt, at værftet skulle udføre de arbejder, som surveyoren mente, var nødvendige. At arbejdet har fået et større omfang end forventet, er rederens risiko. Skibets tilstand var så dårlig, at værftet i februar sendte et prisoverslag på 8 mio. kr. til rederen, men dette fik ikke de sagsøgte til at standse arbejdet eller intensivere tilsynet.

Vedrørende de enkelte poster gøres det gældende:

Ad ballasttanken:

Prisen i prislisten omfatter alene almindelig rengøring og ikke rustfjernelse. Det er ikke muligt at give en pris på rustfjernelse uden at have set tanken. Desuden var det et klassekrav at foretage fjernelse af rust, inden der blev foretaget tykkelsesmålinger. Hertil kom udskæring af 4 adgangshuller. Surveyoren har bekræftet, at tankene var meget medtagne.

Ad DTMS:

De sagsøgte valgte at lade værftet få foretaget målingerne. Værftet har beregnet sig et tillæg på 5 kr. for det arbejde, som værftet har udført i forbindelse hermed. Den pris, der er faktureret, er lavere end angivet i prislisten. Det må antages, at der er tale om markedsprisen. De sagsøgte har ikke forsøgt at modbevise dette ved at få foretaget syn og skøn eller indhente en brancheerklæring. Målingerne er foretaget af 3 mand fra DTMS i perioden den 31. januar til 2. februar og faktureret til værftet, der har betalt. Brian Bach har bekræftet antallet, som der ikke er grundlag for at bestride. DTMS har ikke faktureret for rapporten til GL, men genanvendt målingerne. Prisen kan ikke anses for urimelig eller ubillig.

Ad rengøring af sewagetanken:

Den tank var helt ekstremt medtaget og ekstremt vanskeligt at bringe i orden. Hvis de sagsøgte vil bestride opgørelsen, måtte der være begæret syn og skøn. Da dette ikke er gjort, må Lasse Albertsens forklaring om det anvendte timetal lægges til grund.

Ad stålarbejdet:

Værftet har målt op flere gange og værftets opgørelse må lægges til grund. Det kan ikke komme værftet til skade, at underleverandøren har givet en ukorrekt opgørelse. De sagsøgte fik mulighed for at komme med ned i tank 1 for at foretage opmåling, men undlod dette. Surveyoren har støttet værftets opgørelse over den anvendte mængde i sewagetanken. Der er ingen dokumentation for, at Lasse Albertsens opmåling ikke er den rigtige. De sagsøgte har undladt at foretage syn og skøn eller foretage egen opmåling. De sagsøgtes skøn bygger udelukkende på nogle håndskrevne notater, hvorpå der endog mangler oplysninger om tykkelsen. Det samme gælder de sagsøgtes antagelse om, hvor meget substantielt stål der skulle udskiftet. Værftet har derimod foretaget præcise opmålinger med tommestok og skydelære, hvorfor disse tal må lægges til grund.

Ad tilkomstarbejder:

Af prislisten fremgår, hvad access work - tilkomstarbejde  omfatter. Der er således ikke tale om ekstraarbejder. Det fremgår ligeledes af tilbuddet, at der skal betales en stålpris samt for arbejder, der er nødvendige for at kunne udføre stålarbejdet. De sagsøgte har anført, at de ikke ville have antaget Søbys tilbud, hvis de havde vidst, at der skulle ske betaling ud over prisen for stålarbejdet. Af tilbuddet fremgår, at Søby kunne matche en pris på 65 kr. Dette er også tilfældet, idet prisen ikke overstiger 65 kr., men er 57 kr., såfremt prisen for tilkomstarbejder tillægges den fakturerede stålpris. Søby er således stadig konkurrencedygtig.

Ad dækklodser:

Omfanget af dette arbejdet kendes ikke på forhånd, men først når man kender omfanget af ombygningen.

Ad svejsning:

De sagsøgte har ikke selv foretaget opmåling, men det har værftet. Antal meter har under forløbet været meddelt de sagsøgte, der ikke da protesterede. Søbys opgørelse støttes desuden af Thorkild Jessen.

Ad kontrolmålingerne af svejsearbejdet:

Dette arbejde var et klassekrav. Kravet afhænger af den enkelte surveyor. Nogle vælger ultralydsmålinger, andre trykprøver.

Ad bokskøleren:

Dette arbejde var aftalt mellem Rune Rong og Lasse Albertsen. Kun ved at fjerne kassen, kunne der foretages målinger. De sagsøgte fik en slags dispensation fra surveyoren, men det betyder ikke, at arbejdet ikke var bestilt.

Ad loggen:

Der er ingen grund til at betvivle Lasse Albertsens forklaring. Loggen kunne ikke fjernes uden at skære kablerne over. Det er ikke godtgjort, at det er Lasse, der har beskadiget kablet. Rune Rong og besætningen tog derimod over og "rodede" med loggen.

De sagsøgte har således ikke, hverken for de enkelte punkter eller samlet, løftet bevisbyrden for, at restbeløbet er ubilligt, hvorfor dette skal betales.

De sagsøgte har anført, at restfakturakravet skal reduceres, således at der ikke skal betales yderligere beløb til Søby.

Det er en klar forudsætning, at der ikke skal betales for mere arbejde, end der er udført.

Der har været besætningsmedlemmer på værftet i hele perioden, hvorimod surveyoren kun har været til stede i 11 dage og DTMS kun i 3 dage. Roar Falkenberg og Hans Mayland Hansen kunne ikke tilføre sagen ret meget om det faktiske forløb, så der er alt mulig grund til at lægge Rune Rogns forklaring til grund.

Ad stålarbejdet:

I parternes aftale indgik en række standardpriser. Det gøres gældende, at stålarbejdet omfattede alt påregneligt arbejde i forbindelse med udskiftning af stål, f.eks. flytning af ledninger og rør, afstivning, dokklodser og flytning heraf. Rederen havde en klar forudsætning om, at det forholdt sig sådan. Bortset fra mailen af 26. januar er der intet der indikerer det modsatte.

Ad ballasttankene:

Søby har flere gange taget fejl af de enkelte tanke og "blandet dem sammen". Der kan derfor ikke fæstes lid til opgørelsen. Der var alene ubetydelig slam i tanken. Dette er vasket ud, og der er intet, der støtter, at det var nødvendigt med ekstra rengøring. De sagsøgte har ikke bestilt ekstra rengøring. Søby har derfor kun krav på listeprisen. Endvidere skrev Søby først 59 tons, som senere blev til 8,1 tons. De fire huller er omfattet af standardprisen.

Ad ultralydsmålingerne

Disse målinger har kun taget tre dage, hvorfor der ikke kan være foretaget over 10.000 målinger. Den fremlagte rapport viser kun 2736 målinger, og der er ikke grund til at tro, at der er udført flere målinger. Hverken værftet eller DTMS har fulgt reglerne om, at der skal være et møde i forkant af målingerne. Såfremt der er foretaget 4 målinger pr. plade, giver det alene 480 målinger. Prisen fremstår som ubillig og urimelig og helt uventet.

Ad sewagetanken

Det gøres gældende, at der alene skal betales enhedsprisen for rengøring af tanken. Det var det, som skulle gøres i forhold til klassifikationsselskabets krav. Desuden er der en betydelig uklarhed i fakturaen, idet Søby ikke har været i stand til at redegøre for de 66 timer.

Ad stålarbejdet:

Flere af de poster, der er anført i fakturaen, er dækket af stålprisen, der dækker alt arbejde, der naturligt følger med udskiftning af stålet.

Ad tilkomstarbejder:

I mailen af 26. januar 2011 meddelte Søby, at der ville blive krævet betaling for tilkomstarbejder og nævner disse. Rederen har derfor en forventning om, at det kun er arbejder af denne art, der skal betales for. De sagsøgte har accepteret betaling for udskiftning af dørken, men ikke de øvrige anvendte 1200 timer. Søby har ikke kunnet forklare, hvad de mange timer er anvendt til, hvorfor retten må foretage en konkret vurdering af størrelsen.

Ad stålmændgen:

Søby har givet forskellige oplysninger om mængden af stål, hvorfor der grund til at betvivle den mængde, der kræves betaling for. De sagsøgtes tal, der beror på opmåling, må derfor lægges til grund. Med de mængder, der er anvendt kan selv en lille difference i opmålingen, medføre en stor forskel. Rune Rong har udregnet mængden i sewagetanken til 103 kg, mens Lasse Albertsen har angivet 1500 kg. Værftets tal fremkom først i marts, hvilket var længe efter, at tanken var taget i brug. Bundtanken har været målt to gange, og tallene herfor kan ikke betvivles. I tunneltanken er der kun en lille afvigelse. I agterpeaken vil det ikke være muligt at placere så meget stål som hævdet af Søby, og Thorkild Jessen kunne da heller ikke bekræfte mængden.

Ad dokklodser og afstivning:

Betaling for dette arbejde må anses for indeholdt i stålprisen.

Ad opsvejsning:

Thorkild Jessen har ikke kunnet bekræfte, at det var et krav at foretage opsvejsning i agterpeaken og sloptanken, men alene i ballasttankene.

Ad kontrolmålinger:

Værftet har tilsikret arbejdets kvalitet, herunder ordentlige svejsninger. De målinger, der blev foretaget af det udførte arbejde, er derfor kontrol af eget arbejde, hvorfor de sagsøgte ikke skal betale herfor.

Ad bokskøleren:

Værftet foreslog metoden og må derfor bære risikoen for, at det viste sig unødvendigt at fjerne bokskøleren.

Ad loggen:

Det fastholdes, at værftet har ødelagt denne i forbindelse med reparationen.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Parterne er enige om, at der er tale om et regningsarbejde, og at købelovens § 5 finder anvendelse analogt.

Ad ballasttanken:

Efter Thorkild Jessens forklaring var tanken meget stærkt medtagne af rust. Det ville derfor ikke være tilstrækkeligt alene at foretage spuling og sandblæsning, som omfattet af standardprisen forinden foretagelse af tykkelsesmåling. Rustfjernelse foretages manuelt, og det er ikke muligt at fastslå prisen herpå uden at have set tankene. Dette arbejde samt arbejdet med udskæring af 4 huller for at kunne fjerne slammet var således ikke omfattet af standardprisen for rengøring af tank. Søbys påstand om betaling tages derfor til følge.

Ad DTMS:

Efter forklaringerne må det lægges til grund, at skibet ved ankomst til værftet led af betydelige rustskader. Det krævede derfor en mere omfattende opmåling end sædvanligt for at fastslå, hvor meget stål der skulle udskiftet for at klare klasseeftersynet. Selvom fakturaen fra DTMS til Søby ikke er fremlagt, og den fremlagte rapport kun viser godt 2500 målinger, finder retten at måtte lægge Brian Bachs forklaring til grund om, at der er foretaget 10.128 målinger. Søbys påstand om betaling tages derfor til følge.

Ad rengøring af sewagetanken:

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at denne tank var særdeles angrebet, og at det var nødvendigt af flere omgange at foretage rustfjernelse på grund af krav fra klassifikationsselskabet. Det medførte, at det var nødvendigt at bringe værktøj ned i tanken 3 gange. Søbys påstand om betaling tages derfor til følge.

Ad stålarbejdet:

Begge parter foretog opmåling inden skibets afsejling, dog deltog de sagsøgte ikke i de sidste opmålinger. Efter de fremlagte opmålinger samt de afgivne vidneforklaringer findes de sagsøgte ikke at have løftet bevisbyrden for, at der ikke er anvendt den mængde stål, som værftet har opmål. Herefter tages Søbys påstand om betaling til følge.

Ad tilkomstarbejder:

I prislisten er særskilt nævnt accesswork. De sagsøgte kan derfor ikke have haft en berettiget forventning om, at der ikke ville blive krævet betaling herfor, og heller ikke, at dette ville være begrænset til arbejder, som nævnt i mailen af 26. januar 2011. Værftets beregning lægges derfor til grund, og Søbys påstand om betaling tages derfor til følge.

Ad dækklodser og afstivning:

Omfanget af dette arbejdet kendes ikke på forhånd, men først når man kender omfanget af ombygningen. Dette kan derfor ikke anses for at være omfattet af stålprisen. Afstivningen var afledt af arbejdet under hovedmotoren, og en manglende afstivning ville kunne medføre større skader. Det findes ikke godtgjort, at det ikke har været nødvendigt at foretage afstivning m.v. i det omfang, som anført af Sæby, hvorfor Søbys påstand om betaling tages til følge.

Ad svejsning:

De sagsøgtes indsigelse bygger ikke på foretaget opmåling. Af mailkorrespondance den 10. februar og 2. marts, fremgår tallet 150 m, uden at de sagsøgte, da fandt grundlag for at protestere. Tallet er endvidere bekræftet af Thorkild Jessen. Der findes derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Søbys opmåling, hvorfor de sagsøgte skal betale herfor.

Ad kontrolmålingerne af svejsearbejdet:

Efter forklaringen fra Thorkild Jessen var det et krav, at der skulle ske kontrol af opsvejsningen, og surveyoren valgte i dette tilfælde, at det skulle ske ved ultralydsmålinger. Selvom det er kontrol af værftets eget arbejde, er det et klassekrav, hvorfor de sagsøgte må betale herfor.

Ad bokskøleren(søkassen):

Efter forklaringerne må det lægges til grund, at arbejdet blev aftalt med rederen, og at det for at måle stålets tykkelse var nødvendigt at fjerne bokskøleren. Søbys krav om betaling tages derfor til følge.

Ad loggen:

Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at loggen skulle fjernes i forbindelse med reparation af bundpladen, Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at det var værftet, der beskadigede kablet. De sagsøgte har derfor ikke krav på erstatning for den ødelagte log.

Herefter tages Søbys krav i det hele til følge.

Efter sagens resultat skal da sagsøgte betale sagsomkostninger til Søby. Disse fastsættes efter sagens omfang og værdi til 75.000 kr. til dækning af advokatsalær og 21.380 kr. til dækning af retsafgift og 16.920,91 kr. kr. til dækning af yderligere afholdte omkostninger.

Thi kendes for ret:

Ono Shipping AS og AS Frakt skal in solidum inden 14 dage til Søby Værft A/S betale 878.249,23 DKK tillige med renter deraf i henhold til rentelovens § 5, stk. 1, fra den 4. april 2011.

Ono Shipping AS og AS Frakt skal til Søby Værft A/S inden samme frist betale sagsomkostninger med 113.300,91 DKK. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Leif Dircksen Mette Christensen Per Jørgensen

(Sign.)

___ ___ ___

Udskriftens rigtighed bekræftes

Sø- og Handelsretten, den 25. juni 2013


Byretssag

Det er en hovedregel i dansk ret, at civile tvister afgøres af domstolene. En sag starter typisk i byretten ...»

Landsretssag

Det er en hovedregel i dansk ret, at civile tvister afgøres af domstolene. En sag starter typisk i byretten ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Højesteretsdom - Ophævelse af franchiseaftale uberettiget

Ophævelse af franchiseaftale fandtes at være uberettiget.

»
Højesteretsdom - Retten til parkering i lejeforhold

Lejer havde ikke ved udlejers stiltiende accept opnået ret til vederlagsfri parkering i ejendommens »

Vi er medlemmer af