kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Warrant program - tab ikke godtgjort

Resumé

Selskab havde misligholdt forpligtelse til i henhold til en fratrædelsesaftale at arbejde for den fratrædende direktørs ret til at deltage i selskabets warrant-program. Tab ikke godtgjort. 

Dom i sagen H-49-00 

Direktør Søren Grunnet Lövenlund
(Advokat Håkun Andreas Djurhuus)

mod

2M Invest A/S
(Advokat Lars Halgreen)


Indledning og påstande

Søren Grunnet Lövenlund (Søren Lövenlund) blev ansat som vicedirektør i 2M Invest A/S fra den 1. juli 1996. I et ansættelsesbrev af 26. januar 1996 hedder det bl.a.: "Du har ret til at erhverve warrants i 2M Invest A/S til samme pris som de øvrige ledende medarbejdere, herunder undertegnede.

Antallet af warrants vil, under forudsætning af godkendelse på generalforsamlingen, være i niveauet nominelt 400.-800.000 aktier."

De undertegnede var selskabets stifter, hovedaktionær og administrerende direktør Michael Mathiesen og direktør Henrik Slipsager. 


I § 5, stk. 3, i en ansættelseskontrakt af 26. juli 1997 hedder det at "Vicedi-
rektøren har ret til at erhverve et med den administrerende direktør aftalt
antal warrants eller lignende i 2M Invest A/S til samme pris og på samme
vilkår, som de øvrige ledende medarbejdere har".

Søren Lövenlund fratrådte sin ansættelse i 2M Invest den 30. juni 1998. I en
fratrædelsesaftale af 23. marts 1998 anførtes i pkt. 5:

"Selskabet er forpligtet til at arbejde for, at den i vicedirektørens ansættel-
sesbrev af 26. januar 1996 lovede deltagelse i selskabets warrants-program
opretholdes med minimum nom. kr. 500.000,- aktier."

Sagen drejer sig om betydningen af bestemmelsen i fratrædelsesaftalen om
selskabets forpligtelse til at give adgang til at erhverve warrants (tegnings-
retter).

Søren Lövenlund har nedlagt påstand om at 2M Invest skal betale ham kr.
3.300.000,00, subsidiært kr. 2.640.000,00, med procesrente fra sagens anlæg
den 4. maj 2000.

Den principale påstand forudsætter at sagsøgeren har ret til 500.000 war-
rants. Påstanden fremkommer som forskellen mellem en købesum for nomi-
nelt kr. 500.000 aktier, eller kr. 2.450.000, og en salgssum på tidspunktet for
sagens anlæg kr. 5.750.000.

Den subsidiære påstand bygger på at sagsøgeren hævder at have krav på
400.000 warrants.

2M Invest har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et min-
dre beløb end påstået.

Sagsfremstilling



3

Søren Lövenlunds ansættelse og afskedigelse: Søren Lövenlund blev ansat
som vicedirektør i 2M Invest ved brev af 26. januar 1996. I brevet hedder
det bl.a.:

"4. Du har ret til at erhverve warrants i 2M Invest A/S til samme pris som
de øvrige ledende medarbejdere, herunder undertegnede.

Antallet af warrants vil, under forudsætning af godkendelse på general-
forsamlingen, være i niveauet nominelt kr. 400.-800.000 aktier.

5. Du har ret til køb af nominelt kr. 200.000 aktier i 2M Invest A/S indtil
den 1. juli 1996 til kurs 500."

I et udkast til ansættelseskontrakt der på de fleste punkter er som den ende-
lige kontrakt, hedder det om warrants:

"Vicedirektøren vil inden den 1. juni 1997 skriftligt få tilbudt nominelt
DKK 2 mio. tegningsoptioner i 2M Invest A/S-aktier mod betaling af DKK
20.000. Tegningsoptionen giver ret til tegning af nye aktier i 2M Invest In-
vest A/S til kurs 490 og løber indtil den 1.1.2000. Herefter vil vicedirektø-
ren få tilbudt nye tegningsoptioner i minimum samme størrelsesorden."

Herudover var der en bestemmelse om ret til bonusordninger der knyttede
sig til investeringsresultatet for de virksomheder Søren Lövenlund havde
haft ansvaret for under sin ansættelse, bl.a. Cycore (Cykår) AB.

Den endelige ansættelseskontrakt af 26. juli 1997 indeholder alene den i
indledningen citerede bestemmelse om warrants. I øvrigt bestemmes det i
kontrakten at Søren Lövenlund skal have samtykke til deltagelse i anden
virksomhed, bortset fra hans "deltagelse som ejer og/eller bestyrelsesmed-
lem i SGL ApS, Brix Jensen og Havemann A/S, JLR Invest ApS og RRL
Holding ApS".

Opsigelsesvarslet var 12 måneder fra 2M Invests side og 6 måneder fra Sø-
ren Lövenlunds side.



4

I et tillæg af 1. august 1997 til ansættelseskontrakten gav 2M Invest Søren
Lövenlund tilladelse til at tage "supplerende ansættelse" i et af 2M Invests
selskaber, Cykår AB, Uppsala, i foreløbig indtil 3 år fra den 1. august 1997.
Ansættelsen i Cykår forventedes samlet at ville kræve ca. halvdelen af vice-
direktørens arbejdsindsats. Hans vederlag i 2M Invest blev nedsat til halv-
delen, dvs. til 450.000 kr. Han havde på visse betingelser ret til at genind-
træde i 2M Invest og få sit fulde vederlag.

Vedrørende ansættelsen i Cykår foreligger en ansættelsesaftale hvorefter
Søren Lövenlund blev ansat som administrerende direktør fra den 1. august
1997. Arbejdet forventedes at udgøre halvdelen af Søren Lövenlunds ar-
bejdsindsats. Lønnen var SEK 600.000 om året hvortil kom en bonusaftale
der skulle have virkning fra den 1. januar 1998.


Opsigelsesvarslerne var som i aftalen med 2M Invest.

Søren Lövenlund fratrådte sin ansættelse i 2M Invest den 30. juni 1998. I
henhold til en fratrædelsesaftale modtog han en fratrædelsesgodtgørelse på
kr. 450.000. Endvidere forpligtede 2M Invest sig som anført i indledningen
til at arbejde for at den i ansættelsesbrevet lovede deltagelse i selskabets
warrant-program blev opretholdt med minimum nom. kr. 500.000,- aktier.

Aftalen er dateret den 23. marts 1998, hvilket også er datoen for fratrædel-
sesaftalen med Cykår AB, men den er indgået den 19. juni 1998. Dette bely-
ses af en fuldmagt dateret 19. juni 1998 der gav Jim Bergholdt fuldmagt til
at forhandle og tiltræde fratrædelsesaftale med Søren Lövenlund. Fuldmag-
ten var skrevet af Søren Lövenlund og underskrevet af Michael Mathiesen.

I et udkast til fratrædelsesaftale affattet af Søren Lövenlunds advokat eller
på dennes brevpapir foreslås det at Søren Lövenlund skal fritstilles med
virkning fra aftalens indgåelse, dog med visse konsulentforpligtelser. Han
skal oppebære løn fra 2M Invest og Cykår indtil 30. juni 1998. Fratrædel-
sesgodtgørelsen foreslås fastsat til kr. 600.000. Det foreslås at Søren Lö-
venlunds ret til optioner i 2M Invest erstattes af en endeligt og ubetinget ret



5

til optioner i Cykår. 2M Invest skulle efter forslaget indestå for opfyldelsen
af Søren Lövenlunds ret til optioner i Cykår.

Fratrædelsesaftalen blev forhandlet med økonomichef Jim Bergholdt. Der
foreligger et notat fra forhandlingerne der belyses af parts- og vidneforkla-
ringer.
Efter fratrædelsesaftalen mellem Søren Lövenlund og Cykår blev han frit-
stillet indtil den 30. juni 1998 med uændret vederlag. Han og hans selskab
SLG ApS fik en ubetinget ret til optioner som kunne gøres gældende indtil
den 31. december 1999.

Om optionsordningerne i 2M Invest foreligger:

På selskabets generalforsamlinger den 28. maj og 11. oktober 1996 blev be-
styrelsen bemyndiget dels til kapitalforhøjelse til mindstekurs 350, dels til at
udstede indtil DKK 30 mio. tegningsoptioner mod et vederlag på mindst 1%
på nærmere angivne vilkår. Tegningskursen var fastsat til 350 gange med
1,4 eller 490.

På selskabets generalforsamling den 27. maj 1998 blev bestyrelsen bemyn-
diget til at forhøje selskabets aktiekapital med minimum nominelt 25 mio.
kr. og maksimalt 50 mio. kr. ad én gang i forbindelse med optagelse af sel-
skabets aktier til notering på Københavns Fondsbørs.

Endvidere blev bestyrelsen bemyndiget til i perioden indtil den 31. decem-
ber 1998 uden fortegningsret for aktionærerne at udstede tegningsoptioner
til selskabets ledelse og medarbejdere for maksimalt nominelt 30 mio. kr. til
udnyttelseskurs 490. Af disse tegningsoptioner kunne nominalt 20 mio. kr.
udnyttes i perioden den 1. april 1999 - 30. juni 1999, mens de resterende
tegningsoptioner kunne udnyttes i perioden den 1. april 2000 - 30. juni
2000. Udstedelsen af optionerne skulle ske mod et vederlag på 1% af den
nominelle værdi af aktierne der kunne tegnes ved udnyttelse af optionerne.
Tegningskursen var som tidligere, 490.



6

På et bestyrelsesmøde den 23. juni 1998 vedtog bestyrelsen et forslag til
fordeling af optioner til selskabets ansatte og bestyrelse. Søren Lövenlunds
navn figurerede ikke på forslaget. På et bestyrelsesmøde den 3. august 1998
besluttede bestyrelsen at udnytte en del af bemyndigelsen til at udstede
optioner, "således at der til ledelse og medarbejdere tilbydes optioner, hvor-
til der kan tegnes i alt nom. 19.550.000 kr. ved udnyttelse i perioden 1. april
1999 - 30. juni 1999". Tegning af optioner skulle ske inden 31. august 1998.
Selskabet regnede dengang med en børsintroduktion i efteråret 1998. Denne
blev opgivet, og en børsintroduktion fandt sted i februar 2000.

Den 7. januar 2000 bragte Søren Lövenlund sin warrant-aftale i erindring i
forbindelse med en nytårshilsen til Michael Mathiesen med omtale af bl.a.
2M Invests forestående børsnotering.

2M Invests advokat meddelte i brev af 26. januar 2000 Søren Lövenlund at
det var bestyrelsens opfattelse at de warrants som bestyrelsen den foregå-
ende uge besluttede at udstede, kun kunne tegnes af medarbejdere i 2M In-
vest.

Det fremgår af en artikel i Børsen den 1. februar 2000 at 450.000 aktier i
2M Invest ville blive solgt på Fondsbørsen fra mandag den 7. februar 2000.
Udbudskursen forventedes at ville "havne i den øvre del af intervallet, der er
sat til mellem 500 og 550 kr. pr. aktie".

I brev af 11. februar 2000 gjorde Søren Lövenlunds advokat under henvis-
ning til bl.a. fratrædelsesaftalen gældende at 2M Invest havde pligt til "at
medinddrage min klient som berettiget for så vidt angår min. nom. kr.
500.000 aktier i selskabet, i forbindelse med udstedelse af warrants".
Forklaringer

Søren Grunnet Lövenlund har forklaret at han er advokat og var direktør i
Nordisk Film-koncernen inden ansættelsen hos 2M Invest. Henrik Slipsager
var også direktør i Nordisk Film-koncernen, men blev ansat i 2M Invest.
Henrik kontaktede ham og tilbød ham ansættelse i 2M Invest. Ansættelses-
kontrakten blev forhandlet med Michael Mathiesen og Henrik Slipsager.



7

Det skyldes travlhed i selskabet at der gik så lang tid inden kontrakten kom
på plads.

Det var på sagsøgerens initiativ at der i ansættelsesaftalen kom bestemmel-
ser om warrants - det var vigtigt for ham at han kunne få andel i de værdi-
stigninger han var med til at skabe. Muligheden for at tegne warrants blev
drøftet ved flere lejligheder. Michael Mathiesen nævnte at det kunne være
hensigtsmæssigt at vente indtil en børsintroduktion var forestående med
deraf følgende mulighed for at realisere en værdistigning.

Han købte ikke de aktier som er nævnt i ansættelsesbrevet under pkt. 5. Det
havde han ikke økonomiske muligheder for.

Henrik Slipsager fratrådte i 2M Invest i september 1997.

Sidst i 1996 eller i begyndelsen af 1997 rejste Michael Mathiesen og Søren
Lövenlund til Uppsala for at se på om man skulle investere i Cykår AB der
var et software selskab startet af tre ingeniører. Søren Lövenlund indstillede
at man investerede, og 2M Invest fik en minoritetspost på ca. 30%. Søren
Lövenlund påtog sig at opbygge en struktur i selskabet og indtrådte som be-
styrelsesformand. Selskabet udviklede sig hurtigt - fra nogle få ansatte i be-
gyndelsen af 1997 til ca. 40 ansatte i midten af 1998. Der var behov for
mere aktiv indsats, hvorfor Søren Lövenlund tiltrådte som administrerende
direktør på deltid. Han forhandlede selv sin ansættelseskontrakt med
grundlæggerne af Cykår. Han refererede til Robert Lee der var partner i 2M
Invest og bestyrelsesformand i Cykår.

Sagsøgerens selskab SGL ApS fik efter hans tiltræden i Cykår tildelt war-
rants. De øvrige ansatte fik også tilbud om warrants.
Der var to årsager til uoverensstemmelserne mellem 2M Invest og Søren
Lövenlund: Michael Mathiesen foreslog en profitsharing vedrørende Cykår
som sagsøgeren ikke var enig i. Hertil kom at Robert Lee ønskede at flytte
Cykår til USA. 2M Invest delte Robert Lees ønske. Søren Lövenlund mente
ikke at det var hensigtsmæssigt, da mange ansatte ikke ønskede at flytte
med. Det endte med at Robert Lee udtrådte af selskabet. Søren Lövenlund



8

ville tilbage til Danmark til sin familie hvorfor der skulle findes en ny admi-
nistrerende direktør. Det er ikke sagsøgerens indtryk at der var utilfredshed
med hans indsats i Cykår eller i 2M Invest.

Jim Bergholdt var økonomichef i 2M Invest og havde ingen funktioner i
Cykår. Søren Lövenlunds forhold til Jim var ikke godt. Jim havde ved en
lejlighed indsat ham som administrerende direktør i konkurstruet selskab -
uden at underrette ham herom. Jim havde tilsyn med økonomien i 2M In-
vests porteføljeselskaber. På foranledning af Robert Lee undersøgte Jim
Cykårs økonomi for påståede uregelmæssigheder. Han fandt ingen. Sagsø-
geren har købt nogle aktier i 2M Invest i november 1997 af Jim Bergholdt.

Sidst i 1997 var det klart at sagsøgeren måtte fratræde. Jim fortalte ham i fe-
bruar eller marts 1998 at han skulle forhandle fratrædelsesaftalen. Jim fore-
lagde et A4 ark med de øverste fire linier, hvoraf fremgår at 2M Invest fore-
slår at Søren Lövenlund siger op. Ud for dette er anført nogle datoer, 31/12
98 og 1/10 98. Den første dato er rettet fra 31/3 1998. Oprindelig skulle han
sige op pr. 1. marts 1998 med fratræden 1.oktober 1998. Derefter stod på det
oprindelige papir "500.000 warrants i 2M Invest" med kursangivelse 490.
Nedenunder står en bemærkning om et "konvertlån" som er af mindre be-
tydning for sagen.

På det i sagen forelagte papir står et minustegn ud for 500.000. Det stod
ikke i det papir han fik forelagt. Forøgelsen af antallet af warrants fra
400.000 til 500.000 var en kompensation for forkortet fratrædelsesvarsel.
Det var ikke til diskussion at han skulle have warrants, og der blev under
forhandlingerne ikke sagt noget om at det var en betingelse for warrants at
han fortsat var ansat.
Han påførte sine fire modforslag "til diskussion" under bølgelinien. Mod-
forslagene var bl.a. at han skulle fritstilles pr. 1. juli 1998 med løn til 28. fe-
bruar 1999 (rettet til 31. december 1998). Endvidere foreslog han at tildeling
af 500.000 warrants i 2M Invest til kurs 490 blev konverteret til optioner på
100.000 aktier i Cykår. Han ville hellere have option på aktier i Cykår fordi
han kendte selskabet godt og mente at der ville komme en større stigning på
kortere tid end det ville være tilfældet for aktier i 2M Invest, men heraf kan



9

man naturligvis ikke slutte at han ikke også gerne ville have warrants i 2M
Invest. Jim kunne ikke acceptere forslaget om at konvertere warrants i 2M
Invest til aktier i Cykår.

Endelig skulle 2M Invest garantere for at hans selskab fik optionerne i Cy-
kår.

Han havde flere møder med Jim om fratrædelsesordningen, men forhandlin-
gerne førte ikke til noget resultat. Under forhandlinger skrev han et udkast
til aftale på Brix Jensen · Havemann · Djurhuus Advokataktieselskabs brev-
papir. Han har ikke før sagen set den håndskrevne tilførsel på det sted han
skulle skrive under ("Underskrives under forudsætning af at SGL ikke er
under lavværgemål").

I slutningen af april eller begyndelsen af maj 1998 tog Michael Mathiesen
initiativ til at få afsluttet forhandlingerne. Pkt. 5 i aftalen er formuleret af
Michael Mathiesen. Punktet var der i hvert fald da udkastet til aftalen blev
forelagt ham. Michael forklarede ham at han ville få flere warrants til gen-
gæld for en forkortet opsigelsesperiode. Det krævede aktionærernes god-
kendelse, derfor blev bestemmelsen formuleret som den gjorde, men det var
efter Michaels mening en formssag at få godkendelsen. Michael Mathiesen
tog ikke andre forbehold. Søren Lövenlund forhandlede herefter fratrædel-
sesaftalen på plads med Michael Mathiesen som imidlertid ønskede at Jim
skulle underskrive aftalen på vegne 2M Invest. Det var vel for ikke at
desavouere Jim. Søren Lövenlund ønskede dokumentation for at Jim kunne
underskrive, derfor krævede han en fuldmagt.

Tilbagedateringen skyldes at der ifølge Michael Mathiesen skulle være
tidsmæssig overensstemmelse mellem fratrædelseaftalerne i Cykår og 2M
Invest.

Han har efter sin fratræden et par gange været i forbindelse med Jim Berg-
holdt og Michael Mathiesen. Han har spurgt hvornår 2M Invest ville gå på
børsen og fik at vide at det kunne han læse i avisen. Han fik ikke underret-
ning om igangsætningen af warrant-programmet.



10

Det er ikke rigtigt som hævdet at Jim skulle have tilbudt ham sine rettighe-
der til warrants.

Sagsøgeren ville om muligt have deltaget i warrant-programmet og betalt
1% herfor. Det gælder både i 1998 og 1999, og det gælder uanset om børs-
introduktionen var forestående. Det var jo hans sidste muligheder for at
tegne aktier i 2M Invest til en favorabel kurs. At de andre deltagere i pro-
grammet ikke tegnede aktier i 1999 skyldes nok at de ville få tilbudt war-
rants senere. Han ville nok have realiseret aktier i 2M Invest til et kursni-
veau 130 -150.

Jim Bergholdt har forklaret at han var økonomiansvarlig i 2M Invest og
ansvarlig for nogle projekter. Han havde overordnede ledelsesopgaver
sammen med Michael Mathiesen. Han fratrådte i november 1998. Han
drøftede Søren Lövenlunds indsats med Michael Mathiesen. Det var vidnets
opfattelse at Søren var mere interesseret i at pleje egne interesser. Han kan
erindre at han var i Uppsala på et tidspunkt for at undersøge et problem i
Cykår, men erindrer ikke nærmere herom. De øvrige ledende medarbejdere i
Cykår var utilfredse med at de skulle betale for Sørens ophold og hans halve
løn, for de syntes at han lavede alt for lidt.

Spørgsmålet om selskabets flytning delte Cykår i to lejre og gav anledning
til megen polemik. Søren gik ind for flytning til USA.

Michael Mathiesen besluttede i begyndelsen af 1998 at der skulle laves en
fratrædelsesordning med Søren og bad vidnet stå for dette. Det var vidnets
opgave at få 2M Invest ud af warrantforpligtelsen i ansættelsesaftalen. Det
er ikke rigtigt at vidnet havde et anstrengt forhold til Søren. Forholdet blev
belastet i forbindelse med forhandlingerne om fratrædelsen og i forbindelse
med at vidnet indsatte Søren som administrerende direktør i et selskab der
var på vej mod konkurs. Det var Søren forståeligt nok ikke tilfreds med.

Vidnet kan bekræfte at han skrev det over bølgelinien på A4-arket. Det var
et stykke inde i forhandlingerne og efter at Søren var fremkommet med sine
fire forslag. Vidnet afslog at give Søren 500.000 warrants i 2M Invest. Det



11

var klart fra starten og fremgår af papiret. Søren prøvede ved henvendelser
til Michael Mathiesen at få denne med i forhandlingerne, men det ville Mi-
chael ikke.

A4-arket stammer fra et tidspunkt inde i forhandlingsforløbet efter at der var
kommet et længere udkast til fratrædelsesaftale fra advokat Havemanns
kontor.

Det i sagen foreliggende udkast fra advokatkontoret er et andet udkast - se-
nere end A4-arket.

Søren var ikke med i warrant-programmet fra august 1998. Det kom slet
ikke på tale at han skulle have ret til noget efter sin fratræden. Der måtte
ikke ligge noget efter ham. De warrants (minimum nominelt 500.000 kr.)
der er omtalt i fratrædelsesaftalen er identisk med den 0,5 mio. kr. warrants
der var tillagt vidnet i warrant-programmet der blev endeligt vedtaget i au-
gust 1998. Vidnet var ikke selv interesseret i at deltage i warrant-program-
met. Det var meningen at han ville overdrage sine warrants til Søren hvis
Søren var interesseret. Det var vidnet ikke i tvivl om at han kunne få igen-
nem. Han mener at have set et udkast til fordelingsliste i foråret 1998, må-
ske i marts.

Fratrædelsesaftalen mellem Søren og 2M Invest blev forhandlet færdig
først, derefter blev der indgået og underskrevet en fratrædelsesaftale med
Cykår.

Efter fratrædelsesaftalen med 2M Invest sagde vidnet til Michael Mathiesen
at nu var den warrantforpligtelse der lå, fjernet, og nu kunne han selv be-
stemme hvad han ville give Søren.

Vidnet var efter Sørens fratræden ofte i forbindelse med ham. Det var Søren
der ringede op og ville høre til børsintroduktionen. Hver gang Søren nævnte
warrants, sagde vidnet at han kunne få hans warrants. Søren har spurgt om
han stod på listen over deltagere i warrant-programmet. Vidnet svarede nej,
men sagde at Søren kunne få hans warrants.



12

Vidnet udnyttede ikke sine warrants. Dels var der et skattespørgsmål, dels
var han i tvivl om aktierne ville blive noget særligt værd. Der var ingen af
dem der gik med i programmet der tegnede aktier i udnyttelsesperioden.
Kursen i udnyttelsesperioden var omkring 350 og altså væsentligt under den
fastsatte udnyttelseskurs på 490.

Michael Mathiesen har forklaret at han er administrerende direktør for og
medlem af bestyrelsen i 2M Invest. Vidnet stiftede selskabet i 1992. Søren
Lövenlund blev ansat på anbefaling af Henrik Slipsager som ønskede at
fortsætte samarbejdet med Søren Lövenlund fra Nordisk Film. Der var
egentlig ikke plads til Søren Lövenlund i selskabet, men Slipsager fandt på
den løsning at Søren Lövenlund kunne udføre juridisk arbejde for 2M In-
vest. Søren Lövenlund arbejdede tæt sammen med Slipsager. Søren Löven-
lund var meget engageret og begejstret, men havde ikke den branchemæs-
sige erfaring, som 2M Invest er baseret på. Efter nogen tid fratrådte Slipsa-
ger. Vidnet havde samtale med Søren Lövenlund om hans ansættelsesfor-
hold og sagde at han skulle arbejde, så hans ansættelse gav et overskud til
selskabet. I slutningen af 1996 eller begyndelsen af 1997 blev det besluttet
at sende Søren Lövenlund til Sverige for at hjælpe Robert Lee i Cykår. Ro-
bert Lee holdt op i Sverige, og der kom meldinger fra Uppsala om at Søren
Lövenlund ikke ydede en tilstrækkelig indsats for lønnen. Cykår ville ikke
længere acceptere ham. Vidnet bad engang i 1997 Jim, der var hans højre
hånd, om at bringe ansættelsesforholdet til ophør. Søren Lövenlund forsøgte
nogle gange at kortslutte forhandlingerne med Jim ved at sætte sig i forbin-
delse med vidnet herom.
Søren Lövenlund fik ikke tilbudt warrants i 1998. Warrants er gulerødder,
og derfor havde det ikke noget formål at tilbyde ham noget. Han drøftede
bestemmelsen i fratrædelsesaftalen om at arbejde for warrants til sagsøgeren
med formanden for bestyrelsen, Niels Christian Nielsen. Denne afviste at
tilbyde Søren Lövenlund warrants. Det kunne man ikke forsvare. Spørgs-
målet blev ikke bragt op i bestyrelsen. Vidnet fik på et tidspunkt at vide at
Jim havde tilbudt Søren Lövenlund nogle af sine warrants. Det kunne have
været en løsning.



13

Der var ingen der udnyttede de warrants der blev tilbudt i 1998. I det senere
program tegnede de fleste sig for warrants, og omkring 2/3 udnyttede dem.

Sagsøgeren henvendte sig i januar 2000 om warrants. Det var første gang
vidnet hørte at han mente sig berettiget til warrants. Vidnet blev af og til
kontaktet af Søren Lövenlund som spurgte til selskabet. Det var hans ind-
tryk at Søren forsøgte at pumpe vidnet for oplysninger om selskabet for at
handle med aktier.

Niels Christian Nielsen har forklaret at han var bestyrelsesformand i 2M
Invest i sommeren 1998. Han blev løbende orienteret om at der var util-
fredshed med Søren Lövenlunds indsats i selskabet. Han fik at vide af Mi-
chael at Søren skulle fratræde, og at der var en mulighed for warrants i fra-
trædelsesaftalen. Michael vil gerne have at tingene glider og ønskede at vid-
net accepterede tildeling af warrants til Søren. Vidnet kunne ikke acceptere
dette. Hans svar til Michael var "not over my dead body", og så stoppede
sagen dér. Efter vidnets opfattelse var det på høje tid at komme af med Sø-
ren. Warrants i 2M Invest skulle skabe incitament for de ansatte. Det ville
være en hån mod øvrige ansatte og mod aktionærerne at tildele Søren war-
rants. Vidnet er fortsat medlem af bestyrelsen i 2M Invest.

Erik Schrøder har forklaret at han er bestyrelsesmedlem i 2M Invest. Han
erindrer ikke at have deltaget i bestyrelsesmøder hvor det blev drøftet om
Søren Lövenlund skulle tilbydes warrants. Han er heller ikke blevet kon-
taktet af Niels Christian Nielsen herom. Bestyrelsen blev orienteret om at
Søren Lövenlund skulle forlade selskabet.
Stig Modin har forklaret at han er meget gode venner med Søren Löven-
lund. Vidnet købte 150 aktier i 2M Invest den 9. maj 1997. Han solgte dem
på Sørens anbefaling den 2. august 2000 på hvilket tidspunkt kursen var
gunstig og fik en meget god fortjeneste.

Procedure

Sagsøgeren: 2M Invest har misligholdt sin forpligtelse til at arbejde for sag-
søgerens adgang til at få warrants og skal derfor betale erstatning.



14

Søren Lövenlund var ansat som funktionær med ret til mindst 400.000 stk.
tegningsrettigheder. Alle betingelserne og forudsætninger for at få adgang
til at erhverve tegningsrettigheder og senere aktier er opfyldt, herunder også
at Søren Lövenlund har ydet en indsats i selskabets tjeneste. Baggrunden for
fratrædelsesaftalen var da også at Søren Lövenlund havde en sådan ret som
skulle indpasses i fratrædelsesaftalens øvrige vilkår.

Efter fratrædelsesaftalens pkt. 5 var selskabet forpligtet til at arbejde for at
opretholde sagsøgerens ret til warrants med mindst nom. kr. 500.000 aktier.
Forpligtelsen påhviler selskabet som sådan, ikke kun direktionen, også be-
styrelsen. Selskabet ved bestyrelsesformanden modarbejdede opfyldelsen af
forpligtelsen, og selskabet gav ikke Søren Lövenlund underretning om af-
slaget.

Sagsøgte har ikke opfyldt sagsøgerens provokation om hvorledes der er ar-
bejdet for sagsøgerens ret til deltagelse i programmet. Det skal tillægges
processuel skadevirkning. Som sagen foreligger efter forklaringerne, må
man antage at sagen stoppede fordi formanden var imod, og så skete der
ikke mere. Søren Lövenlund blev ikke foreslået medtaget i programmet. Det
fandt man ikke var i selskabets interesse. Det er imidlertid ikke af betyd-
ning. Det afgørende er at selskabet havde en pligt til at arbejde for Søren
Lövenlunds deltagelse, og at der ikke forelå uoverstigelige eller blot væ-
sentlige hindringer herfor. Bestyrelsens bemyndigelse var så vid at man
uden vanskeligheder kunne have medtaget Søren Lövenlund i programmet.

Sagsøgtes forhandlinger med sagsøgeren foregik på skrømt - det var aldrig
været meningen at sagsøgeren skulle tilbydes warrants. Det forklarer også
antedateringen af fratrædelsesaftalen. Der er ingen anden mulig forklaring
på antedateringen end at det skulle se ud som om aftalen var indgået på et
tidspunkt hvor warrant-programmet ikke var udarbejdet.

Sagsøgeren gav i fratrædelsesaftalen afkald på et halvt års løn. Han blev
ganske vist også fritstillet, men det var i 2M Invests interesser. Søren Lö-
venlund havde intet ønske om fritstilling.



15

Jim Bergholdts forklaring må forkastes som useriøs og utroværdig på flere
punkter. Det må bestrides at han har givet udtryk for at sagsøgeren ikke
kunne få del i warrant-programmet. Det bestrides at Jim Bergholdt har til-
budt sagsøgeren sine warrants, hvad enten det hævdes at være sket under
forhandlingerne om fratrædelsesordningen eller senere.

Sagsøgte har været afskåret fra at varetage sine interesser før han fik svar på
sin rykker i begyndelsen af 2000. Det bestrides derfor at han har udvist pas-
sivitet. Sagsøgeren var bekendt med generalforsamlingens bemyndigelse til
bestyrelsen, men deraf følger ikke at warrant-programmet blev iværksat i
1998, særlig ikke når børsintroduktionen blev udskudt. Det væsentlige er at
sagsøgeren ikke fik tilbudt warrants og ikke var bekendt med det program
som bestyrelsen måtte vedtage, så han havde ikke noget at reagere på.

Det bestrides at kursen i 2. kvartal 1999 var omkring 350, således at ud-
øvelse af rettigheder i den periode var ufordelagtig.

Det bestrides at sagsøgeren fik en favorabel fratrædelsesaftale. Begge parter
gav og tog i forhandlingsforløbet.

Sagsøgeren skal stilles som om aftalen var blevet opfyldt. Der er her to mu-
ligheder, enten havde man inddraget sagsøgeren i warrantprogrammet i
1998, eller man havde inddraget sagsøgeren i warrantprogrammet i forbin-
delse med børsintroduktionen i 2000.

Det bør lægges til grund at sagsøgeren ville have tegnet optioner hvis han
havde fået et tilbud om at deltage i 1998-programmet. Sagsøgeren ville na-
turligvis have udøvet sin ret til at tegne aktier i 2. kvartal 1999 da det var
hans eneste mulighed for at koble sig på børsintroduktionen.

Tabet må opgøres efter kursen på stævningstidpunktet. Det at der anlægges
sag, sidestilles med en ophævelse på grund af misligholdelse. Det tab der
kan kræves erstattet, er det tab der er lidt på ophævelsestidspunktet. Grund-
laget for erstatningsberegningen er naturligvis i et vist omfang hypotetisk,
men det skal sagsøgte ikke drage fordel af. At der er usikkerhed, skyldes



16

sagsøgtes forhold, herunder sagsøgtes manglende informationer til den fra-
trådte medarbejder. Sagsøgtes misligholdelse er grov, og det må komme
sagsøgte til skade ved bevisvurderingen. I det foreliggende tilfælde bør der
som det er sket i andre grove misligholdelsessituationer, ske en markant
svækkelse af beviskravet, eller bevisbyrden må vende. Sagsøgeren har i et
hjælpebilag foretaget andre beregninger baseret på andre tabs tidspunkter.
Hovedparten af disse beregninger fører til højere erstatningsbeløb. Hvis in-
gen af de af sagsøgeren foreslåede opgørelsesmåder kan anvendes, skal der
på skønsmæssigt grundlag fastsættes en erstatning.

Ved fastsættelse af erstatning må det også tillægges betydning at sagsøgte
siden modtagelsen af sagsøgerens brev af 7. januar 2000 kunne begrænse sit
tab ved at købe nominelt 500.000 kr. aktier og levere dem til sagsøgeren og
derved fastlåse erstatningen.

Sagsøgte: Det er ligeværdige parter der har forhandlet fratrædelsesaftalen.
Sagsøgeren er advokat og en kyndig investor og havde særdeles gode mu-
ligheder for at varetage sine interesser. Sagsøgeren var lidt for interesseret i
at pleje egne investeringsinteresser og for lidt interesseret i at opfylde sine
forpligtelser over for 2M Invest. Derfor måtte sagsøgeren afskediges, og
man måtte finde en fratrædelsesordning.

Der er modstridende forklaringer om forløbet af forhandlingerne frem til
aftalen om fratrædelse. Det synes imidlertid ret klart at sagsøgeren dengang
ønskede optioner i Cykår. Han fandt dengang ikke at warrants i 2M Invest
var særlig interessante. Det ses af sagsøgerens eget udkast til fratrædelses-
aftale. Det bør endvidere kunne lægges til grund at Jim Bergholdt forhand-
lede tingene på plads vedrørende 2M Invest. Forinden underskrift skulle af-
talen vedrørende Cykår indgås, og da det var sket, kunne aftalen mellem
sagsøgeren og 2M Invest underskrives. Dateringen af fuldmagten viser ikke
at aftalen først blev indgået den 19. juni 1998. Den blev i realiteten indgået
længe før, og også lang tid inden warrant-ordningen for 1998 blev fastlagt.
Der er således ikke grundlag for sagsøgerens insinuationer om at 2M Invest
har handlet uredeligt.



17

Fratrædelsesaftalens pkt. 5 indebærer en pligt for selskabet til at arbejde for
sagsøgerens deltagelse. Spørgsmålet blev loyalt forelagt for bestyrelsesfor-
manden, og det blev et afslag. Så var der næppe mere at gøre. Man kan
hævde at sagsøgte burde have arbejdet mere energisk for sagsøgerens inte-
resser, men det havde nok ikke ændret situationen, hverken for selskabet
eller for sagsøgeren, der jo reelt heller ikke havde interesse for 2M Invest og
ikke viste interesse for at overtage Jim Bergholdts warrants.

Ved fortolkningen af fratrædelsesaftalens pkt. 5 må man have for øje at be-
stemmelsen fornuftigvis ikke kan tilsige sagsøgeren en evig ret. En vedva-
rende ret til warrants må stride mod idégrundlaget og forudsætningerne for
warrant-programmer af den art, og det kan sagsøgeren ikke have været i
tvivl om.

Det ligger fast at ingen af de der deltog i warrant-programmet 1998-99, teg-
nede aktier. Det må naturligvis være sket ud fra en vurdering af mulighe-
derne for at få en økonomisk fordel af deltagelse. En sådan mulighed var der
ingen af de deltagende kyndige investorer med særdeles godt kendskab til
2M Invest der kunne få øje på, bl.a. fordi børsintroduktionen ikke var nært
forestående. Man kan derfor med betydelig sikkerhed antage at sagsøgeren
ikke ville have deltaget i warrant-programmet, og hvis han havde betalt ve-
derlaget på 1%, ville han i hvert fald ikke have tegnet aktier i 2. kvartal
1999, for han kunne købe dem billigere.
Dermed må sagsøgerens muligheder være udtømte. Han kan ikke læne sig
tilbage og regne med at komme med i næste program hvis det synes at være
til hans fordel.

Sagsøgeren har fortabt sin ret ved passivitet fra sommeren 1998 til begyn-
delsen af 2000. Sagsøgeren deltog i generalforsamlingen i 1998 og var be-
kendt med warrant-programmet i eftersommeren 1998. Det havde været
oplagt at reagere, men det gjorde sagsøgeren ikke, han lurepassede til trods
for gentagne samtaler med repræsentanter for 2M Invest og til trods for at
han var klar over at der måtte være tidsbegrænsninger i warrant-program-
met.



18

Tabsopgørelsen bygger på efterrationaliseringer og hypoteser, som er van-
skelige at forhold sig til. De valgte tidspunkter er vilkårlige. Sagsøgeren har
lænet sig tilbage og først reageret på et tidspunkt der var fordelagtigt for
ham. Realiteten er at sagsøgerens tab er illusorisk, for han ville ikke have
erhvervet optioner og slet ikke udøvet rettighederne i henhold til dem.

Overordnet må det anføres at sagsøgeren fik en favorabel fratrædelsesaftale,
han fik Cykår-aktier som han ikke ville have været berettiget til, og han fik
aftrædel- sesløn og fritstillelse. Sagsøgeren undlod at hævde sin ret til
optioner i henhold til 1998-programmet og prøver nu at få del i en gevinst
ved børsintroduktionen to år senere.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgte, 2M Invest A/S, forpligtede sig ved fratrædelsesaftalen med sag-
søgeren, Søren Grunnet Lövenlund, til at arbejde for at sagsøgerens ret efter
ansættelsesbrevet til at deltage i selskabets warrant-program blev opretholdt
med minimum nominelt 500.000 kr. Forpligtelsen påhvilede selskabet og
må forstås på baggrund af de forpligtelser selskabet havde påtaget sig i an-
sættelsesbrevet.

Direktør og bestyrelsesmedlem Michael Mathiesen indstillede herefter til
bestyrelsesformanden Niels Christian Nielsen at sagsøgeren skulle tilbydes
deltagelse i selskabets warrant-program der blev udarbejdet i foråret og
sommeren 1998. Det afslog Niels Christian Nielsen, og sagsøgeren blev
som følge heraf ikke tilbudt warrants i selskabet. Spørgsmålet om sagsøge-
rens deltagelse i warrant-programmet blev således ikke forelagt selskabets
øvrige bestyrelsesmedlemmer eller andre beslutningstagere i selskabet.

Sagsøgte har således tilsidesat sin forpligtelse i henhold til fratrædelsesafta-
len med sagsøgeren.

Såfremt sagsøgeren havde accepteret et tilbud om deltagelse i selskabets
warrant-program for 1998 med nominelt 500.000 kr., skulle han i tegnings-



19

perioden der løb fra den 1. april 1999 til den 30. juni 1999, have tegnet ak-
tier for 2.450.000 kr.

Sagsøgtes børsintroduktion var i tegningsperioden udskudt på ubestemt tid.
Ingen af de personer i koncernledelsen eller medarbejderstaben der havde
tegnet optioner, og som må antages at have haft et indgående kendskab til
selskabet, tegnede efter det oplyste aktier i tegningsperioden. Disse personer
må antages at have anlagt den vurdering at de sandsynligvis ikke kunne få
økonomisk fordel af en kapitalbinding af ikke ubetydelig størrelse ved at
tegne aktier i den pågældende periode. På denne baggrund må retten komme
frem til at det er usandsynligt at sagsøgeren, med de erfaringer han havde
som investor, ville have udnyttet retten til at tegne aktier i selskabet for
2.450.000 kr. såfremt han havde deltaget i selskabets warrant-program i
1998.

Sagsøgerens ret til deltagelse i selskabets warrant-program kan alene ved-
røre programmet for 1998 med tegning i perioden fra den 1. april 1999 til
den 30. juni 1999. Herefter er det ikke godtgjort at sagsøgeren har lidt et tab
som følge af sagsøgtes misligholdelse af fratrædelsesaftalen.

Retten frifinder derfor sagsøgte.

Efter sagens forløb og under hensyn til at et sagsanlæg har været nødvendigt for at afklare parternes mellemværende, bør hver part bære sine sagsomkostninger.


Thi kendes for ret:

2M Invest A/S frifindes for de af Søren Grunnet Lövenlund nedlagte påstande.

Hver part bærer sine sagsomkostninger.

Jens Feilberg
Hans Havsager
Per Skovsted 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af