advokat_TW_1_ude_470_250

Ansat i fleksjob

Resumé

Ansat i fleksjob i overenskomstdækket virksomhed ikke berettiget til feriefridage, og ansættelsesbevisloven ikke tilsidesat, selv om dette ikke fremgik.

Dom i sagen F708

HK Danmark som mandatar for F
(Advokat Ulla Jacobsen)
mod
DI som mandatar for Jysk Vikarservice Horsens ApS
(Advokat Jeanette Werner)


Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om F der var ansat i fleksjob på en ikke overenskomstdækket virksomhed, har krav på feriefridage i henhold til overenskomsten mellem Dansk Handel & Service og HK/Handel, HK/privat, jf. § 72, stk. 1, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 

Overenskomsten indeholder som § 12, første pkt. følgende:

"Medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder, er beret
tigede til 5 feriefridage."

Beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 1, fastsætter:

"Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, her
under arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættel
sesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse
skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige
arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer."

HK/Danmark som mandatar for F, har nedlagt påstand om at sagsøgte skal betale 64.545,47
kr. til sagsøger med procesrente fra den 29. april 2007, subsidiært et mindre beløb.
Kravet fremkommer således:

- Løn for 5 feriefridage kr. 4.545,47
- Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis (13 ugers løn) kr. 60.000,00

HTS Handel, Transport og Service, nu DI, som mandatar for Jysk Vikarservice Horsens
ApS, har påstået frifindelse.

Sagen blev anlagt den 17. januar 2008 ved Retten i Horsens og henvist til Sø og Handelsret
ten den 9. juni 2008, jf. retsplejelovens § 227, stk. 1.

Sagsfremstilling
F blev den 25. november 2005 ansat i fleksjob hos Jysk Vikarservice Horsens ApS (Jysk Vi
karservice).
Ansættelsen skete i fleksjob på opfordring af F og efter samtale med og bevilling fra
Fredericia Kommune. Af fleksjobbevillingen af 15. december 2005 fremgår blandt andet un


3

der overskriften "Overenskomst": "overenskomst aftalt med Gert Christensen HK", samt at
der er aftalt nedsat arbejdstid til fire timer pr. dag.
Der blev herefter indgået en ansættelsesaftale på et skema udarbejdet af Dansk Handel
& Service med overskriften "Ansættelsesaftale for funktionærer", dateret den 20. december
2005 og underskrevet af F og Heine Hansen der er direktør for Jysk Vikarservice. I ansættel
sesaftalen under overskriften "overenskomstforhold" er der sat kryds i feltet efter "Ansættel
sesforholdet er ikke omfattet af en kollektiv overenskomst". Den normale effektive ugentlige
arbejdstid var ifølge ansættelseskontrakten aftalt til 37 timer. Der er intet anført om betaling
for overarbejde.
Ved brev af 23. maj 2006 vedrørende opfølgningssamtale mellem F, Heine Hansen og
Thorvald Jørgensen fra Fredericia Kommune skrev kommunen blandt andet til Jysk Vikar
service:

"...
Aflønning følger gældende overenskomst med HK.
..."

Af Fredericia Kommunens "Aktoversigt" vedrørende F s fleksjob hos Jysk Vikarservice
fremgår blandt andet:

"...
21112005
Etablering af fleksjob jf. LAB § 70
Overenskomst: HK ifølge aftale med Gert Christensen, HK. Kr. 19.900, pr. måned.
...
25072006
Kopi af opsigelse samt ansættelseskontrakt.
D.D. modtaget kopi af ops. til fratræd. pr. 31.08.06, samt ansættelsesaftale.
Pgl. Henvist til HK, da ops. varsel er ikke overenskomstmæssigt korrekt.
..."

HK Sydøstjylland skrev den 29. marts 2007 til HTSA (nu DI) at overenskomsten ikke var
overholdt da F var trukket i løn for 5 afholdte feriefridage. Endvidere krævede HK godtgø
relse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Forklaringer


4

F har forklaret at hun blev ansat i fleksjob i Jysk Vikarservice. Hun fandt jobbet via Jobnet.
Hun ringede selv og foreslog at hun blev ansat i fleksjob; hun havde tidligere været ansat i
fleksjob. Første ansættelsessamtale var mellem hende og Heine Hansen, og dagen efter var
der endnu en samtale hvor Vivi Ågaard fra Fredericia Kommune deltog. De drøftede hvad F
skulle arbejde med, hvilke særlige hensyn der skulle tages, at hun skulle arbejde 20 timer
samt hvilken løn hun skulle have. Heine Hansen startede med at oplyse hvad han ville give i
løn. Hertil sagde Vivi at hun skulle høre HK da det skulle være overenskomstmæssig løn.
Vivi sagde at det var overenskomstdækket område både for så vidt angår løn og andre an
sættelsesvilkår, da det var et fleksjob. F startede arbejdet samme dag. Hun modtog en kopi af
fleksjobbevillingen.
Jysk Vikarservices regnskabsafdeling kontaktede F og bad hende skrive under på an
sættelseskontrakten. Da hun havde fået kontrakten, kontaktede hun regnskabsafdelingen og
sagde at der var fejl i kontrakten; det burde fremgå af ansættelsesaftalen at hun kun skulle
arbejde 20 timer om ugen, og at hun var overenskomstansat. Hun talte ikke med Heine Han
sen om indholdet i ansættelseskontrakten. Regnskabsafdelingen oplyste at det var lige me
get; de rigtige oplysninger fremgik af fleksjobbevillingen. Bevillingen var et tillæg til ansæt
telseskontrakten, og så længe vilkårene stod i tillægget, så gjaldt de. Derfor skrev hun under
på ansættelseskontrakten uden at kræve ændringer.
Hun modtog en opsigelse i sommeren 2006. Hun kontaktede Torben som er fleksop
følger i kommunen. Torben mente at opsigelsesvarslet var for kort, men han ville kontakte
HK om varslet. Det sagde F til Heine Hansen. Senere blev opsigelsen trukket tilbage.
Ved opfølgningssamtalen spurgte Torben om F fik hvad hun skulle have i løn efter den
gældende overenskomst med HK. De talte ikke om andet overenskomstmæssigt.
I oktober eller november måned 2006 spurgte F sin kollega Jan Flint om hun havde ret
til feriefridage. Jan Flint var ansat i en anden afdeling. Hun spurgte Jan Flint, da hun havde
fået oplyst at han var ny medejer og hendes chef. Jan Flint svarede at hun selvfølgelig havde
ret til feriefridage. F sagde til Jan Flint at hun vidste at hun var omfattet af overenskomst,
men hun ville ikke skabe splid hvis de ikke ellers brugte feriefridage. Hun ville ikke kræve
det. Jan Flint spurgte bogholderen og vendte tilbage og bekræftede at hun havde ret til ferie
fridage. 14 dage inden hun skulle på ferie i februar 2007, sagde Heine Hansen at hun ikke
havde ret til feriefridage. Han sagde blot at det var en fejl at hun havde fået oplyst at hun


5

havde feriefridage. Hun blev overrasket og spurgte hvad hun så skulle gøre, da hun havde
planlagt ferie. Heine Hansen sagde at hun blot kunne sygemelde sig. Hun satte sig i forbin
delse med HK og fik en pjece som hun sendte til Heine Hansen. Heine Hansen bekræftede
herefter at hun havde ret til feriefridage. Da hun kom hjem fra ferie, sagde Heine Hansen at
han havde fundet et sted hvor der stod at hun ikke havde ret til feriefridage.
Hun opdagede først at Jysk Vikarservice ikke var omfattet af overenskomst da hun fik
ansættelseskontrakten.

Heine Hansen har forklaret at han er direktør i Jysk Vikarservice der har flere afdelinger. Af
delingerne er selvstændige virksomheder. Jysk Vikarservice har nu 11 medarbejdere hvoraf
fire er ansat i fleksjob. De er ikke omfattet af kollektiv overenskomst. Ansættelsen af F skete
på baggrund af en stillingsannonce efter en deltidsmedarbejder til afdelingen i Kolding. Hun
foreslog selv fleksjob. Han kendte ikke vilkårene for fleksjob. Der blev aftalt et møde med en
sagsbehandler fra kommunen (Vivi), som forklarede om ordningen og oplyste at HK's over
enskomst var nærmest. Hun oplyste at man tog udgangspunkt i denne overenskomst, og ud
fra denne beregnede kommunen så flekstilskuddet. Heine Hansen oplyste at han ikke havde
og ikke ønskede en overenskomst. Sagsbehandleren forklarede at det blot var ud fra den
overenskomst at man gav tilskud. Da han modtog fleksjobbevillingen, ringede han til kom
munen og sagde at det så ud som om han fik en overenskomst ind af bagdøren, og det ville
han ikke have. Svaret var at fleksjobbevillingen var en aftale mellem ham og kommunen og
intet andet, og at henvisningen til overenskomsten alene havde relevans for lønnen. Ansæt
telsesforholdet beroede på aftalen mellem ham og F. Han udfærdigede F s ansættelseskon
trakt. Sagsbehandleren (Vivi) havde oplyst at der skulle stå 37 timer således at F var fuldtids
forsikret.
I forbindelse med mødet den 23. maj 2006 spurgte han om fleksjobbevillingen. Han fik
at vide at han ikke havde pligt til at indgå en overenskomst. Henvisning til overenskomst
havde blot noget med lønnen at gøre. Han spurgte til dette flere gange.
F blev opsagt i juli 2006 fordi han havde fået en kompagnon, og det var hensigten at
denne kompagnon skulle klare kontoret i Kolding. Han havde den opfattelse at F havde en
måneds opsigelse. F ringede til ham og sagde at opsigelsesvarslet var for kort. Han und


6

skyldte og gav hende en opsigelse med korrekt varsel. Opsigelsen blev trukket tilbage fordi
kompagnonen alligevel ikke skulle arbejde i Kolding.
Da Jan Flint fortalte ham at F ville have feriefridage, svarede han at det mente han ikke
at hun var berettiget til. Han bad enten Jan Flint om at ringe og sige det til hende, eller også
ringede han selv til hende. Han ringede også til sagsbehandleren, Vivi, som bekræftede at F
ikke var berettiget til feriefridage da hun ikke var omfattet af en overenskomst. Han bad Vivi
om at sige dette til F. F havde allerede bestilt ferie og havde ikke råd til selv at betale for fe
riedagene. Heine Hansen sagde til hende at så måtte hun jo blive syg. Han ville ikke give
hende feriefridage, for så ville de andre også have.
F var den første han havde ansat i fleksjob. Nu har han som nævnt ansat fire i fleksjob,
alle ansat uden overenskomst.

Jan Flint har forklaret at han er ansat i Jysk Vikarservice i Horsens. Han er ansat i fleksjob
som kontormedhjælper. Han har været ansat i 2 ½ år. F rettede henvendelse til ham vedrø
rende feriefridage. Han var overbevist om at de begge var berettiget til feriefridage ifølge lo
ven, og det sagde han til hende. Senere talte han med Heine Hansen som sagde at de ikke
havde feriefridage. Dette sagde han så til F. Han var ikke hendes overordnede. Det har været
på tale at han skulle være kompagnon med Heine Hansen, men det blev ikke til noget.

Argumenter
HK
1. Fleksjobansatte i ikkeoverenskomstdækkede virksomheder har krav på overenskomst
mæssige vilkår. Det følger direkte af loven. De ansatte er berettigede til både løn og ansættel
sesvilkår efter overenskomst. Der henvises til bemærkningerne til §§ 6975 i lov om aktiv be
skæftigelsesindsats (LFF20022003.1.193, side 3031). Løn og arbejdsvilkår i øvrigt fastsættes
efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.
Der kan indgås aftaler for så vidt den kollektive aftale hjemler dette. "Som udgangs
punkt" i lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 72, stk. 1, skal altså ikke forstås sådan at der er
fri adgang til at fravige den kollektive overenskomst. Overenskomsten kan kun fraviges hvor
der er hjemmel i overenskomsten til denne fravigelse, eller hvor overenskomstparterne, i
modsætning til de private parter, er enige om at fravige den.


7

Det er ikke usædvanligt at medarbejdere ansat på særlige vilkår skal følge en overens
komst også selv om den pågældende derved bliver bedre stillet end de øvrige, ikke overens
komstdækkede ansatte. Der henvises til Ole Hasselbalch, Ansættelsesretten, 3. udgave, s. 39
40, med omtale af erhvervsuddannelsesloven, medhjælperloven, deltidsloven, arbejdsmiljø
loven vedrørende tillidsrepræsentanter og aktivitetsfremmeloven vedrørende jobtræning
med løntilskud. Efter disse love skal overenskomsten på området gælde.
Efter praksis er det udgangspunktet at overenskomstmæssige vilkår skal gælde for
fleksjobansatte, uanset om virksomheden er omfattet af en overenskomst eller ej, og at over
enskomsten kun kan fraviges hvis den selv hjemler en fravigelse, eller overenskomstparterne
accepterer en fravigelse. Der henvises blandt andet til Østre Landsrets dom af 25. februar
2000 (B272598).
Vestre Landsret kom i dom af 6. oktober 2008 (VL B008008) dog frem til at overens
komsten der som udgangspunkt skal følges, kan fraviges ved aftale mellem den ansatte og
arbejdsgiveren, og at det er arbejdsgiveren der skal bevise at man har fraveget overenskom
sten. I dommen forudsættes en aftalefrihed som efter loven og almindelige arbejdsretlige
regler ikke kan være til stede.

2. I det foreliggende tilfælde har parterne i forbindelse med bevillingen af fleksjob aftalt at
følge HK's overenskomst. F deltog i mødet vedrørende fleksjobbevillingen, og hun fik udle
veret et eksemplar af bevillingen hvori henvises til overenskomsten. Hverken kommunen el
ler F s faglige organisation kendte til ansættelseskontraktens indhold og har derfor ikke god
kendt den.
Det er arbejdsgiveren der skal bevise at der er aftalt ansættelse på andet end overens
komstvilkår. Den bevisbyrde er ikke løftet. Arbejdsgiveren kan ikke støtte ret på et enkelt
kryds i kontrakten når der i øvrigt henvises til en fleksjobbevilling som er forhandlet på et
møde hvor parterne var til stede.
En kommune må have vejledningspligt hvis lovens udgangspunkt fraviges. F er ikke
blevet vejledt om at overenskomsten er fraveget, og det må skyldes at overenskomsten efter
kommunens opfattelse ikke er fraveget.


8

Det kan endvidere overvejes om løn ikke også er feriefridage. Løn er et vidt begreb og
omfatter fx også arbejdsgivers pensionsbidrag. På samme måde må feriefridage også anses
for løn da de enten afvikles med løn eller konverteres til løn.

3. Kravet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis blev første gang gjort gældende i
brev af 29. marts 2007. Spørgsmålet er således omfattet af de nye regler der trådte i kraft den
1. marts 2007.
Ansættelseskontrakten er mangelfuld fordi det ikke er oplyst om F var berettiget til fe
riefridage. Denne oplysning er omfattet af arbejdsgiverens oplysningspligt, jf. ansæt
telsesbevislovens § 2, stk. 2, pkt. 6 eller stk. 1. Herudover er ansættelseskontrakten mangel
fuld da den ikke oplyser om ansættelsen er omfattet af en kollektiv overenskomst. Angivel
sen af arbejdstid er også forkert da aftalen går ud på at F skal arbejde 20 timer om ugen, men
arbejdstiden er angivet til 37 timer om ugen.
Om udmålingen af godtgørelsen for mangelfuldt ansættelseskontrakt henvises til an
sættelsesbevislovens § 6. Af forarbejderne (LFF20062007.1.75, side 12) fremgår:

"Lovforslaget har til formål at justere godtgørelsesniveauet i sager om mangelfulde
ansættelsesbeviser. Justeringen er nødvendig for at skabe en bedre balance i godtgørel
sesudmålingen dels under henvisning til, at godtgørelserne er skattefri, dels for at sikre,
at der i sager om udmåling af godtgørelse efter ansættelsesbevisloven i langt højere grad,
end tilfældet er i dag, tages hensyn til den konkrete mangels betydning.
...
Lovforslaget har til formål at justere godtgørelsen, som udmåles for manglende
overholdelse af ansættelsesbevisloven. Godtgørelsesrammen forslås derfor nedsat fra 26
uger til 13 uger. Med ændringen sker der dermed en generel nedsættelse af godtgørelses
niveauet, i forhold til det niveau, som var fastlagt på baggrund af Højesterets afgørelse
U1997.1702H. Der forslås endvidere indført en bagatelgrænse, hvor manglende overhol
delse af lovens pligter efter omstændighederne kan udløse en godtgørelse på mellem 0 og
1000 kr. Endelig sikres der adgang til at udmåle godtgørelser, der beløbsmæssigt kan
overstige niveauet fra 1997. En forudsætning herfor er dog, at der foreligger skærpende
omstændigheder. Som en del af justeringen foreslås det endvidere, at der ved udmålin
gen af godtgørelsen, i højere grad end tilfældet er i dag, skal lægges vægt på sagens om
stændigheder, herunder om manglen har givet anledning til usikkerhed om ansættelses
forholdet eller konkret risiko herfor. Ved fastlæggelsen af godtgørelsens størrelse skal det
i vurderingen indgå, om manglen er undskyldelig, væsentlig eller uvæsentlig og om der
eventuelt foreligger skærpende omstændigheder, som bevirker, at den forhøjede godtgø
relsesramme på 20 uger skal tages i brug. Med forslaget gives der hermed mulighed for at
udmåle godtgørelser med en større spændvidde, end hvad retspraksis i dag tilsiger, og
dermed også lade overtrædelsens grovhed afspejle sig i godtgørelsesudmålingen i højere
grad, end hvad tilfældet er i dag."


9

Til belysning af praksis henvises til Vestre Landsrets dom af 17. september 2008 (VL B2041
07) der gav erstatning svarende til to ugers løn for forkert angivelse af arbejdsgiver, og til
samme rets dom af 1. december 2008 (VL B061308) der gav 10.000 kr. i godtgørelse.
Det er sagsøgers opfattelse at udmålingspraksis efter lovændringen skal nuanceres me
re end tidligere, og erstatningerne skal være større. En godtgørelse til F svarende til 22½
uges løn vil give et alt for lille beløb (ca. 10.000 kr.).

DI
1. Beskæftigelsesindsatslovens § 72, stk. 1, 2. punktum, må forstås i overensstemmelse med 1.
punktum, således at der i begge situationer er tale om at løn og øvrige arbejdsvilkår "som
udgangspunkt" fastsættes efter de kollektive overenskomster. Da der dermed er tale om et
udgangspunkt, kan det fraviges ved aftale. Det følger ikke af loven eller dens forarbejder at
overenskomsten ikke kan fraviges ved aftalen mellem arbejdsgiver og arbejdstager, når an
sættelse finder sted efter bevilling af løntilskud og med nedsat arbejdstid, dvs. på fleksjob
vilkår. Sagsøgte henviser herved til Vestre Landsrets fortolkning af loven § 72 i dommen af 6.
oktober 2008 (VL B008008), til Østre Landsrets dom af 25. februar 2000 (B272598) og Østre
Landsrets dom af 4. januar 2007 (B223496) samt til Højesterets dom i U 2007.1519 H vedrø
rende ansættelse i jobtræning.

2. Jysk Vikarservice har godtgjort at udgangspunktet om at overenskomsten er gældende, i
det foreliggende tilfælde er fraveget ved aftale. Det fremgår klart af ansættelseskontrakten
som er det dokument der bestemmer ansættelsens indhold. Efter ansættelsesaftalen har F
ikke ret til feriefridage med løn.
De vilkår som F har haft, er i øvrigt rimelige. Samtlige Heine Hansens øvrige ansatte
har disse vilkår idet de ikke er omfattet af en overenskomst.
Det var helt klart en forudsætning for Heine Hansen at Jysk Vikarservice ikke blev om
fattet af en overenskomst, men alene skulle følge mindstelønnen og pensionsreglerne. Heine
Hansen har flere gange drøftet dette med kommunen som over for ham har bekræftet at det
alene var løn og pension der skulle følge overenskomsten.


10

Sagsøgers anbringende om at der er indgået aftale mellem Jysk Vikarservice om anven
delse af overenskomsten på F støttes på fleksjobsbevillingen, men bevillingen er ikke en afta
le mellem parterne. For ansættelsesforholdet er aftalen afgørende.

3. Ansættelseskontrakten er ikke mangelfuld, men der er tvist om hvad der er gældende ret.
Heine Hansen har anført hvad der efter hans opfattelse var aftalt, og det er nok. Det er ikke
en mangel at kontrakten ikke nævner den ansattes ret til feriefridage, for det var og er Heine
Hansens opfattelse at F ikke havde ret til feriefridage. Hvis retten finder at F s ansættelse er
omfattet af en overenskomst, så fremgår retten til feriefridage jo af overenskomsten. Der er
således slet ingen mangel.
Den ugentlige arbejdstid er anført til 37 timer fordi der er tale om en fuldtidsansættel
se, og af hensyn til sagsøgers mulighed for ledighedsydelse som fuldtidsforsikret. Der fore
ligger en klar aftale om fleksjob og 20 timer faktisk arbejde.
Der er ikke sat kryds i et felt vedrørende overarbejde i ansættelseskontrakten, og dette
er ej heller et vilkår der kræves oplyst efter ansættelsesbevisloven. Desuden er det ikke et
vilkår i denne ansættelsesaftale da F var ansat på nedsat tid. Overarbejde ville aldrig blive
aktuelt.
Vedrørende en eventuel godtgørelses størrelse henvises til forarbejderne. Der kan efter
disse kun udmåles en højere godtgørelse hvis der foreligger skærpende omstændigheder.
HK har end ikke søgt at påvise skærpende omstændigheder. Derfor kan der ikke udmåles en
erstatning over det hidtidige niveau.
Sagsøger har forholdt sig passivt; ansættelseskontrakten blev forelagt for HK i somme
ren 2006, og fra det tidspunkt kunne HK have anført de fejl der først nu gøres gældende.
Såfremt retten finder at ansættelsesbeviset er mangelfuldt, er dette undskyldeligt, og
bestemmelsen om godtgørelse for bagatelagtige mangler bør finde anvendelse.



Rettens afgørelse
Feriefridage


11

Efter § 72, stk. 1, i beskæftigelsesindsatsloven, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj
2008, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter
de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler, når
kommunen har givet tilbud om fleksjob. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal over
enskomsten på sammenlignelige områder gælde.
Det anførte udgangspunkt må anses for at gælde såvel ansættelse i overenskomstdæk
ket virksomhed som i ikke overenskomstdækket virksomhed.
Der er endvidere ikke holdepunkter for at det med bestemmelserne i lovens § 72, stk. 1,
har været tilsigtet at afskære fra indgåelse af ansættelsesaftaler på andre vilkår end dem der
ville være gældende i tilfælde af at virksomheden var overenskomstdækket.
Jysk Vikarservice og F aftalte at ansættelsen ikke var omfattet af overenskomst. Det
fremgår af ansættelseskontrakten. Bemærkningen i bevillingen af tilskud efter
fleksjobreglerne om "overenskomst aftalt med Gert Christensen HK", kan ikke bevirke at
parterne skal stilles som om der mellem Jysk Vikarservice og F blev indgået en aftale om at
ansættelsesforholdet skulle være omfattet af overenskomst; kommunens tilkendegivelse i
bevillingen eller aktoversigten kan ikke føre til at andet resultat.
F var herefter ikke berettiget til feriefridage efter overenskomsten mellem Dansk Han
del & Service og HK/Handel, HK/privat.

Ansættelsesbevis
Det følger af det anførte at ansættelsesbeviset ikke er mangelfuldt ved ikke at nævne feriefri
dage.
F var ansat i en fuldtidsstilling, men på fleksjobvilkår med 20 timer ugentligt arbejde.
Der foreligger således ikke mangler på dette punkt.
Sagsøgte frifindes derfor for påstanden om betaling af godtgørelse efter ansættelsesbe
visloven.

Sagsøger skal inden 14 dage betale 20.000 kr. til sagsøgte til dækning af sagsomkostninger.
Der er ved afgørelse heraf lagt vægt på sagens størrelse, varighed og resultat.


12

T h i k e n d e s f o r r e t:

HTS Handel, Transport og Service, nu DI, som mandatar for Jysk Vikarservice Horsens ApS, frifindes.

HK/Danmark som mandatar for F skal inden 14 dage til HTS Handel, Transport og Service, nu DI, som mandatar for Jysk Vikarservice Horsens ApS, betale 20.000 kr. i sagsomkostninger.


Jørgen Gawinetski
Jens Feilberg
Torkild Justesen



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og Økonomforbund ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af