Forsikringsret

Fragtfører erstatningsansvarlig for tyveri

Resumé

Fragtfører erstatningsansvarlig for den fulde værdi af computere stjålet fra en trailer henstillet på en ubevogtet plads uanset NSAB § 5.

Dom i sagen H-128-01

1) The British and Foreign Marine Insurance Company Limited
(Advokat Lars Rosenberg Overby)
2) Dansk Computer Center A/S
(Advokat Lars Rosenberg Overby)
mod
1) DFDS Transport A/S
(Advokat Jesper Windahl)
2) G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS
(Advokat Michael Grønbech)



Sagens hovedspørgsmål er om bestemmelsen i NSAB 2000 § 5 skal anvendes på et
tilfælde af bortkomst af et antal computere fra en trailer henstillet på en ubevogtet
plads.


- 2 -

Bestemmelsen i NSAB 2000 § 5 lyder således:

Det påhviler speditøren at godtgøre, at han indenfor ordrens rammer har varetaget ordregiverens in-
teresser med omhu. Har speditøren eller nogen, for hvem speditøren svarer, forvoldt skade, forsinkelse
eller andet tab med forsæt, kan speditøren ikke påberåbe sig regler i disse bestemmelser, som udeluk-
ker eller begrænser speditørens ansvar eller som ændrer bevisbyrden, for så vidt ikke andet fremgår af
§ 23.

Sagsøgerne, The British and Foreign Marine Insurance Company Limited og Dansk
Computer Center A/S, har nedlagt påstand om at de sagsøgte, DFDS Transport A/S
og G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS in solidum, subsidiært alternativt til
The British and Foreign Marine Insurance Company Limited skal betale 200.347 kr.
med procesrente fra den 23. september 2001 og til Dansk Computer Center A/S
5.000 kr. med procesrente fra samme dato.

Sagsøgte DFDS Transport A/S har nedlagt påstand om frifindelse og har endvidere
nedlagt påstand om at G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS skal friholde
DFDS Transport for ethvert beløb, inklusive renter og sagsomkostninger som DFDS
Transport måtte tilpligtes at betale til sagsøgerne.

Sagsøgte G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS har nedlagt påstand om frifin-
delse og har over for DFDS Transport nedlagt påstand om at denne sagsøgte skal
friholde G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS for ethvert krav der påhviler
denne sagsøgte i tilfælde af at denne sagsøgte dømmes efter sagsøgernes påstand
enten alene eller solidarisk med DFDS Transport.

Parterne betegnes i det følgende således:
The British and Foreign Marine Insurance Company Limited
BFM
Dansk Computer Center A/S
DCC
DFDS Transport A/S
DFDS
G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS
Robdrup

Sagsfremstilling

DCC der driver forretning i Hinnerup, solgte ved fakturaer af 14. og 15. december
2000 et antal computere til købere i København. DCC tegnede vareforsikring hos


- 3 -

BFM. DCC anmodede DFDS, dengang DSV Samson Transport A/S, om at forestå
transporten af computerne til køberne. Jesper Birksø Larsen, DFDS i Risskov, mod-
tog bestillingerne, noterede ordrerne og anmodede sin kollega i Roskilde, Michael
Christensen, om at arrangere biltransport. Michael Christensen antog Robdrup til at
udføre transporten. Varerne blev afhentet i Hinnerup af en vognmand og kørt til
DFDS' terminal i Risskov. DFDS anbragte godset sammen med andet stykgods i
Robdrups presenningtrailer. Der blev i den forbindelse udarbejdet en ladeliste. Den
er ikke underskrevet eller påtegnet af chaufføren. Det er omstridt om Robdrups
chauffør, Morten Knudsen, blev gjort bekendt med ladelistens udvisende, herunder
om han fik overleveret et eksemplar.

Af ladelisten fremgår at varernes samlede vægt var godt 7.000 kg. Heraf vejede en
kran 3.144 kg. Et parti frø vejede 1.361 kg, og forsendelse til en dyrehandel vejede
400 kg. Disse varer var "direkte", dvs. at de skulle afleveres til den pågældende
modtager. De øvrige varer skulle afleveres til terminalen i Tåstrup. De stjålne for-
sendelser havde DANSK COM (DCC) angivet som afsender; og som modtagere var
angivet DANSK FRAGTMÆND, DATACOMPAGNIET A/S OG PCB SYSTEMS
A/S. Varerne var angivet som 1 PLL (palle) 30 KLL 300 (kg), 1 PLL 25 KLL 300
(kg) og 1 PLL 14 KLL 150 (kg)

Morten Knudsen fik udleveret køresedler vedrørende de direkte forsendelser og
fragtbreve vedrørende de øvrige forsendelser. Efter Morten Knudsens forklaring fik
han fragtbrevene udleveret i en lukket kuvert. På de fragtbreve der er fremlagt, ses at
modtagerne er angivet som

PCB Systems A/S med Dansk Computer Center som afsender,

Dansk Fragtmænd med DSV Samson Transport som afsender,

Datacompagniet A/S med Dansk Computer Center som afsender.

Morten Knudsen anbragte traileren på pladsen uden for DFDS' terminal hvor der
henstod en del andre trailere, og kørte hjem med trækkeren. Terminalen ligger i et
industrikvarter i Risskov. Tidspunktet for henstillingen var fredag den 15. december
hen på eftermiddagen.


- 4 -


Morten Knudsen kom tilbage søndag sidst på eftermiddagen. Han konstaterede at der
havde været indbrud i traileren. Han afgav senere følgende beskrivelse af forløbet:

"Søndag 15-12 00 [skal være 17-12 00]

Tog trailer ved DSV Samson i Risskov

Kl. ca. 1720 konstaterede jeg der havde været indbrud i trailer ved at bagdøren var
brudt op, kørte derefter til Århus Havn, ringede til Michael Christensen fra DSV
Samson der henviste mig til at ringe til Århus Politi, kl. ca. 1735. Ingen navn på vagt-
havende. Vagthavende og jeg aftalte at jeg kørte til Tåstrup for at losse, da han ikke
kunne optage rapport, når han ikke havde serienumre på det stjålne gods. (Vagtha-
vende var blevet oplyst om at det var computervarer, hvilke kunne jeg ikke oplyse ud
fra fragtbrev).

Godset blev kørt til DSV lager i Tåstrup, hvor det blev talt op iflg. aftale med vagt-
havende ved Århus Politi."

DFDS indgav politianmeldelse. Af kvittering af 27. december 2000 fremgår at an-
meldelse er sket telefonisk den 22. december 2000 kl. 11.08. Gerningstidspunktet er
angivet til 15/12-2000 ­ 1900 til 17/12 2000 ­ 2000. Sagens genstand er " 47 stk.
computere, stj. fra trailer med presenningoverbygning. Der vedlægges kopi af fragt-
brev, hvoraf fremgår serienr på 14 stk. computere."

DCC anmeldte erstatningskrav på 248.295 kr. Robdrups ansvarsforsikrer, Tryg-Bal-
tica Forsikring A/S, udbetalte erstatning til DCC på 44.026 kr. under henvisning til
bestemmelsen i NSAB § 22 hvorefter speditørens erstatningsansvar er begrænset til
8,33 SDR pr. kg. Sagen vedrører således den resterende del af kravet på 205.347 kr.
inkl. DCC's selvrisiko på 5.000 kr.

Forklaringer

René Rovsing der på skadestidspunktet var logistikchef hos DCC, har forklaret at
DCC bookede transporter ved at faxe til DFDS. Der var flere bestillinger om ugen.


- 5 -

Der var ikke nærmere skriftlige aftaler om transportmåden eller andet. Man talte
mest om at få forsendelserne frem til tiden, ikke om sikkerhedsforanstaltninger. Va-
rerne var på paller, og DCC havde indsvøbt dem i sort plastic som var uigennemsig-
tigt for at det ikke skulle være for tydeligt hvad det var for varer. Det var, så vidt
vidnet husker, et krav fra forsikringsselskabet. Morten Knudsen ringede til ham
mandag og fortalte om indbruddet. Han sagde at han ikke var kommet med færgen
om fredagen sådan som det var planlagt.

Der havde ikke tidligere været tyverier af DCC's forsendelser af computere. DCC og
DFDS havde samarbejdet gennem et par år.

Hans Knudsen der er eneanpartshaver i G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS i
Balle, har forklaret at Robdrup havde en del kørsel med asfalt. De havde også en bil
der kørte for DFDS med stykgods mellem Jylland og Sjælland. Der var ikke skrift-
lige aftaler mellem Robdrup og DFDS. Den pågældende kørsel blev som andre
booket af DFDS der ringede til chaufføren. Det var hans søn Morten Knudsen der
kun kørte med denne bil. Traileren blev læsset om fredagen og skulle over med fær-
gen søndag eftermiddag. Færgen blev bestilt af og betalt af DFDS. Der er ikke be-
skyttede pladser omkring Århus. Robdrup havde ikke drøftet sikkerhed med DFDS.
De havde på tyveritidspunktet kørt for DFDS i et års tid. De var ikke bekendt med at
det var en computertransport. Der var tegnet almindelig ansvarsforsikring for trans-
porten. Bilen var forsynet med bagdøre der var lukket med en hængelås. Hængelåsen
var blevet brudt op af tyvene. Vidnet følger ikke med i de enkelte kørsler, han in-
teresserer sig for tidsforbruget og rentabiliteten.

Morten Knudsen har forklaret at han har arbejdet 11 år i faderens selskab, og at han
kørte presenningbilen med computerne for DFDS. Den pågældende transport blev
booket via Jesper Birksø Larsen og Michael Christensen. Han lossede varer omkring
Århus den 15. december og kørte derefter til DFDS' terminal i Risskov hvortil han
ankom ved 15-tiden for at læsse stykgods til Sjælland. Han parkerede på vejen ved
terminalen og snakkede med lagerforvalteren, Ole. Efter nogen tid bakkede han hen
til den største rampe hvor traileren blev læsset. Han påså at fordelingen af godset i
traileren blev foretaget forsvarligt. Der var sort plastic om nogle af pallerne. Han var
ikke klar over at nogle af varerne var computere. De varer der skulle afleveres di-
rekte (kranen, frø og varer til en dyrehandler), blev anbragt forrest i traileren. Deref-


- 6 -

ter kom resten af varerne der skulle afleveres på terminalen i Tåstrup. Han tjekker
ikke godset undtagen det der skal afleveres direkte. Han fik udleveret tre fragtbreve
der vedrørte de direkte leveringer. Resten af fragtbrevene fik han overgivet i en luk-
ket kuvert. Han fik ikke udleveret ladelisten og har heller ikke set den.

Efter læsningen anbragte han traileren på pladsen foran terminalen. Det gør han altid
i en sådan situation. Han ringede til Jesper og aftalte at denne skulle bestille billet til
en overfart søndag aften. Han kørte hjem til Balle med trækkeren. Han kom tilbage
til DFDS' terminal søndag eftermiddag og konstaterede at lastbilen var brudt op ved
at den lille hængelås på bagdørene var slået af. Han ringede til Århus politi der ikke
kunne lave en rapport fordi han ikke kunne specificere varerne med numre. Det blev
herefter aftalen, som han underrettede Michael om, at han skulle foretage anmeldel-
sen når han kom frem til terminalen i Tåstrup.

Han ankom til terminalen i Tåstrup søndag den 17. december kl. 23.15. Han skulle
være i Tåstrup senest mandag kl. 5.00. Han fik først om mandagen at vide at de
stjålne varer var computere. Erklæringen om forløbet er ikke skrevet om søndagen,
men senere. Den er skrevet hjemme, ikke som det tilsyneladende fremgår af den
fremlagte kopi, på DSV Samsons papir. Hvis han ved læsningen havde vidst at det
var computere, ville han have talt med Jesper eller Michael om at sikre dem.

Der er ikke sikrede pladser i Århusområdet. Pladsen ved færgen er indhegnet, men er
sikkerhedsmæssigt ikke bedre end pladsen ved terminalen. Terminalen ligger i et
industrikvarter. Der er ikke en sikret plads hjemme i Hinnerup. Han kunne have kørt
godset til Tåstrup om aftenen den 15. december 2000, men det ville være noget
usædvanligt at gøre. Så skulle han have ventet på Sjælland til mandag for at samle
gods op til Jylland. Han kunne have taget traileren med hjem. Det havde ikke været
så fornuftigt, for så skulle han have taget traileren med tilbage samme vej til Århus
om søndagen.

Ole Nielsen der i december 2000 var i Århus for DFDS (DSV Samson), har forklaret
at DFDS i 1998 fik nogle lageropgaver for DCC, senere fik DFDS transportopgaver
for selskabet. Der var transport for DCC flere gange om ugen. DFDS svøbte DCC's
varer i sort plastic når varerne skulle opbevares på lager i nogen tid. Det var af hen-
syn til tyveririsikoen. De varer man hentede hos DCC, var ikke i sort plastic. Det der


- 7 -

blev hentet og videretransporteret samme dag, blev ikke svøbt i sort plastic. Trans-
porterne blev gennemført med presenningvogne. Hvis transporten bliver gennemført
med kassetrailer, er det efter bestilling og til en højere pris. Det var ledsagede trans-
porter, ikke løstransporter. Det var ikke angivet på fragtbreve at det var computere.
Det var også af hensyn til tyveririsikoen og er helt almindeligt i branchen.

DFDS bookede færger til vognmændene efter ønske fra dem. Af hensyn til rabatten
var det DFDS der skulle booke.

DFDS havde udarbejdet ensartede retningslinjer vedrørende blandt andet transport af
tyveritækkelige varer. Retningslinjerne er ikke fremlagt under sagen. Retningslin-
jerne er sendt til de 850 vognmænd der kører for dem. De får kun lov til at køre for
DFDS hvis de tiltræder retningslinjerne. Der skal efter retningslinjerne være forsvar-
ligt opsyn med vogne med tyveritækkelige varer. Det er efter vidnets opfattelse ikke
forsvarligt at køre med computere i presenningtrailere som det er sket i det forelig-
gende tilfælde. Chaufførerne må ikke henstille trailere på pladsen ved terminalen i
Risskov uden særlig, skriftlig tilladelse. Det må de ikke, for det er et offentligt, ikke
indhegnet område.

DFDS nægter at køre med spiritus og cigaretter, men accepterer at køre med compu-
tere og fjernsyn.

Den pågældende eftermiddag, fredag den 15. december, var der mange biler på plad-
sen der skulle videre til Norge. De lukkede mellem kl. 22 og 24.

Chaufførerne der kører for dem, får at vide hvad der er læsset på bilen. Det har de
pligt til at vide af hensyn til vægtfordelingen. Chaufføren skal underskrive ladelisten.
Lagerfolkene skal fortælle chaufførerne at der er computere, når varerne er indsvøbt i
sort plastic. Pallerne med sort plastic er forsynet med mærkater med modtagerangi-
velse. Vognmændene har ansvaret for transporten efter læsningen og indtil
losningen.

De havde i Århus kørt med computere siden1998 og ikke haft tyverier. Der er ingen
overvågede pladser i nærheden af Risskov.


- 8 -

Det havde været muligt for Morten Knudsen at hente varerne om søndagen eller at
have gennemført transporten fredag aften.

Jesper Birksø Larsen har forklaret at han stod for de nationale kørsler fra Risskov
sammen med en anden speditør og en kontorassistent. DCC bookede transporter til
vidnet eller hans kollega. Bookningen skete pr. telefon og blev bekræftet pr. fax.
DFDS sørgede for afhentningen af varerne som de svøbte i sort plastic. Varerne blev
dog ikke svøbt i sort plastic hvis de skulle videre samme dag. Formålet med den
sorte plast var at skærme varerne der stod på lageret, mod nysgerrige blikke.

Efter bookningen af den pågældende transport bestilte vidnet en bil hos Michael
Christensen. Der blev ikke booket en speciel trailer. DCC havde ikke stillet krav om
en kassetrailer og har ikke gjort indsigelse mod den måde hvorpå deres computere
blev transporteret. Der er ikke forskel på bagdørene i en presenningtrailer og en
bokstrailer. Fragtbrevene udskrives af kontormedarbejderen og kontrolleres af vidnet
eller hans kollega. Kuverten med fragtbreve og en ladeliste bliver givet til den på-
gældende lagermedarbejder. Det er fast rutine at lagermedarbejderen gennemgår med
chaufføren hvad der er i bilen. Ofte taler vidnet eller hans kollega med chaufføren
om hvad forsendelserne består af. Hvis de ikke gjorde det, så gjorde lagerfolkene det.

Chaufførerne har fået at vide at presenningtrailere ikke må henstilles på pladsen.
Hvis Morten Knudsen havde spurgt, så havde han fået afslag.

Transporten kunne være læsset om søndagen, eller den kunne være gennemført om
fredagen.

Det kan godt være at chaufføren har ringet om mandagen for at få oplyst computer-
nes serienumre til brug for politiet. Det kan godt passe at det har taget nogle dage at
skaffe serienumrene hos DCC.

Michael Christensen har forklaret at han i december 2000 var leder af DFDS' natio-
nale afdeling i Roskilde hvor der var ansat 8 personer, heraf 4-5 speditører. Det var
bl.a. vidnets opgave at sørge for at varer som Jesper Birksø Larsen havde samlet i
Risskov, blev transporteret til terminalen i Tåstrup eller ved direkte forsendelser til
den pågældende modtager. Vidnet bookede i det foreliggende tilfælde Robdrup som


- 9 -

kørte for dem hver dag, dvs. at han bookede Morten Knudsen som normalt kørte i en
presenningbil. Det er vognmanden der inden for de fastsatte terminer bestemmer
hvornår han vil sejle. Vidnet booker billetten af hensyn til rabatordninger.

Der er udfærdiget retningslinjer for transporter som sendes til nye vognmænd.

Vognmanden kvitterer ikke for varerne. Han kan se hvor varerne kommer fra. Han
kan ikke altid se på fragtbrevene hvilken vare det drejer sig om. Vidnet kunne i det
foreliggende tilfælde ikke undgå et vide at det var computere. Han traf i det forelig-
gende tilfælde ikke særlige foranstaltninger i den anledning. På spørgsmålet om der
er udfærdiget særlige retningslinjer for transport af højværdigods, svarer vidnet at det
er chaufførens ansvar at passe på traileren, især i weekenden. Chaufføren skal om
nødvendigt tage traileren med hjem, eller han skal blive ved traileren indtil kørslen
kan gennemføres. Chaufføren skal holde øje med lasten hvad enten det er møtrikker
eller computere.

Procedure

Sagsøgerne, The British and Foreign Marine Insurance Company Limited og Dansk
Computer Center A/S, gør gældende at der er udvist grov uagtsomhed med hensyn til
transportens tilrettelæggelse og gennemførelse, og i et sådant tilfælde kan ansvarsbe-
grænsningen i NSAB § 22 ikke opretholdes, uanset at NSAB § 5 alene tilsidesætter
reglerne om ansvarsbegrænsning m.v. i tilfælde af forsæt, jf. FED 2000.3017 S. Der
er udvist en betydelig ligegyldighed over for DCC's varer som ubestrideligt er tyve-
ritækkelige. Det kan ikke lægges til grund at DFDS havde udstedt retningslinjer ved-
rørende transporten af tyverifarligt gods. Hans Knudsen benægtede at have modtaget
retningslinjer, og DFDS har ikke fremlagt dem under sagen. Det er kvalificeret uagt-
somt af DFDS' ledelse ikke at sørge for at deres 850 vognmænd var behørigt instrue-
ret i behandling af tyverifarligt gods, og ikke at kontrollere at godset blev behandlet
med den hensyntagen som sådant gods kræver. Det vidner om en indstilling langt
under almindelig standard for transporter når Michael Christensen giver udtryk for at
computere og møtrikker skal behandles på samme måde, og at det i øvrigt er chauffø-
rens ansvar at passe på godset.


- 10 -

DCC havde ikke aftalt nærmere med DFDS om transportens tilrettelæggelse og gen-
nemførelse, men måtte være berettiget til at gå ud fra at transportøren udviser almin-
delig agtpågivenhed over for varerne og fx ikke henstiller dem i en lettilgængelig
trailer i et industrikvarter i en weekend.

Morten Knudsen kunne ikke undgå at vide at en del af forsendelsen var computere,
men efterlod det som sket. På samme måde som speditørvirksomheden udviser han
en kvalificeret ligegyldighed over for godset.

Det er dansk rets almindelige regel at klausuler om ansvarsfraskrivelse og ­begræns-
ning ikke kan anvendes i tilfælde af grov uagtsomhed, jf. Lennart Lynge Andersen
og Palle Bo Madsen, Aftaler og Mellemmænd, 4. udgave, side 362 med henvisnin-
ger, herunder til UfR 1993.851 H vedrørende uforsvarlig adfærd fra ansattes side
med hensyn til opbevaret gods, og den ovennævnte dom i FED 2000.3017 S. Dom-
men i U 2001.151 H kan ikke anføres herimod. Dommen vedrører forældelse, og
forældelse kan man sikre sig imod uden større vanskeligheder. Der er ikke på samme
måde adgang til at sikre sig mod følgerne af at en speditionsvirksomhed og den af
den antagne vognmand som virksomheden hæfter for, omgås varerne skødesløst og
ligegyldigt.

Dommen i U 1999.1161 H har ikke betydning for det foreliggende tilfælde. Dommen
vedrørte en ansvarsfraskrivelse med hjemmel i søloven der bygger på internationale
konventioner som parterne har indrettet sig efter.

Om dansk rets almindelige regel om ansvarsfraskrivelse ved grov uagtsomhed henvi-
ses til Dansk Speditørforenings kommentar til NSAB 2000 § 5: "Grov uagtsomhed
har traditionelt i de ufravigelige transportlove den konsekvens, at retten til ansvars-
begrænsning og andre bestemmelser, som indrømmer speditøren en fordel, fortabes",
jf. www.dasp.dk/docs/jura/nsab_2000/nsab2000_dk_kommenteret.asp.

I norsk ret er antaget at der skal sondres mellem grov uagtsomhed på ledelsesplan
hvor ansvarsfraskrivelsesklausuler ikke kan gøres gældende, og grov uagtsomhed på
underordnet niveau hvor ansvarsfraskrivelsesklausuler antages at må opretholdes.
Sondringen er ikke gældende dansk ret, jf. Lennart Lynge Andersen og Palle Bo
Madsen, Aftaler og Mellemmænd, a.st.


- 11 -


Med hensyn til svensk voldgiftskendelse af 2. maj 2002 (med dissens) gengivet i
Nordiske Domme i Sjøfartsanliggender (endnu ikke trykt) som er påberåbt af DFDS,
skal påpeges dissensen der med rette og med støtte i svensk højesteretspraksis anta-
ger at en ansvarsfraskrivelsesklausul ikke kan finde anvendelse i tilfælde hvor der
foreligger en særligt kvalificeret uforsvarlig optræden fra en parts ansattes side.

Sagsøgte DFDS Transport A/S har anført at der efter bestemmelsen i NSAB 2000 § 5
kun er ansvar for forsætlige handlinger eller undladelser, jf. Per Ekelund NSAB med
kommentarer, 1991, s. 95 f. og Dansk Speditørforenings kommentar til NSAB 2000
§ 5: "Det fremgår ... ikke af NSAB, at retten til ansvarsbegrænsning fortabes ved
grov uagtsomhed.", a.st.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke udvist forsæt fra nogen side. Det må
følge af dommen i UfR 2001.151 H at ansvarsbegrænsningsklausulen i NSAB 2000
skal opretholdes i det foreliggende tilfælde. Der er begået fejl, og det er erkendt, men
fejlene er ikke udtryk for så grov uagtsomhed at klausulen bør tilsidesættes, jf. her-
ved U 1999.1161 H.

Hvis det antages at der overhovedet kan ske tilsidesættelse af klausulen, bør det kun
være i tilfælde af at det påvises at der er begået alvorlige fejl på det ledelsesmæssige
plan, jf. Gomard, Obligationsret, 2. del, 2. udgave 1995 s. 234 og 238 og den norske
højesteretsdom i NRT 1994.626 vedrørende NSAB 75 § 25. I sagen var der handlet
groft uagtsomt fra en underordnets side. Ansvarsbegrænsningsklausulen blev opret-
holdt. Der var tale om en ansvarsregulering i en standardkontrakt der var et agreed
document. Klausulen var udtryk for en afvejning af modstående interesser. Hensyn
til forudberegnelighed og til muligheden for klare og enkle løsninger samt til forsik-
ringsmulighederne talte afgørende for opretholdelse. Det gøres gældende at retstil-
standen i Danmark må være den samme. De anførte hensyn taler også i Danmark for
at klausulen ikke skal gennembrydes, i hvert fald ikke når fejlen begås af underord-
nede. En regel om tilsidesættelse af ansvarsfraskrivelsesklausuler i (visse) tilfælde af
kvalificeret grov eller bevidst uagtsomhed eller lignende fører til retsusikkerhed til
skade for forudsigeligheden i transporterhvervet og vil være i høj grad processka-
bende.


- 12 -

Der henvises endvidere til den svenske voldgiftskendelse af 2. maj 2002 (med dis-
sens) gengivet i Nordiske Domme i Sjøfartsanliggender (endnu ikke trykt) hvor for-
sikrings- og kanaliseringssynspunkter førte til opretholdelse af en ansvarsfraskrivel-
sesklausul også i tilfælde af en betydelig fejl fra en overstyrmands side.

Dommen i FED 2000.3017 S tilsidesatte ansvarsbegrænsningsklausulen i NSAB § 5,
men her var fejlen begået af en overordnet. Hvis man ikke antager at dette var afgø-
rende, kan henvises til den nyere dom 2001.151 H.

Endvidere henvises til Viggo Hagstrøms artikel "Om grensene for ansvarsfraskri-
velse, særlig i næringsforhold" i TfR 1996.421.

Overfor Robdrup gøres gældende at fejlen der førte til tabet, består i at Robdrups
chauffør henstillede presenningbilen uden opsyn på en ubevogtet plads i et industri-
kvarter. Et eventuelt ansvar må derfor i sidste ende bæres af Robdrup.

Sagsøgte G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS har over for sagsøgerne proce-
deret i tilslutning til DFDS og har anført at hverken Robdrup eller nogen Robdrup
svarer for, har handlet forsætligt. Der er derfor ikke ansvar efter NSAB § 5.

I øvrigt gøres gældende at der ikke bør ske tilsidesættelse af NSAB i et tilfælde som
det foreliggende. Der kan næppe opstilles en almindelig regel om tilsidesættelse af
ansvarsfraskrivelsesklausuler i alle tilfælde af grov uagtsomhed, jf. Günther Petersen,
Ansvarsfraskrivelse, 1957, side 47, og U 1971.81 H.

Hvis det antages at NSAB § 5 kan tilsidesættes i tilfælde af grov uagtsomhed, gøres
gældende at Robdrup ikke har handlet groft uagtsomt. Morten Knudsen deltog ikke i
læsningen, han fik ikke ladelisten eller fragtbrevene (undtagen for de direkte forsen-
delser), og han blev ikke på anden måde bekendt med at dele af godset var tyveri-
tækkelige varer. Det forhold at noget af godset var dækket med sort plast, viser jo
ikke at det er særlig værdifuldt. Morten Knudsens skriftlige redegørelse kan ikke
tages til indtægt for at han vidste at nogle af varerne var computere. Efter hvad der er
kommet frem, må det antages at redegørelsen er skrevet flere dage efter at tyveriet
blev konstateret. Det kan måske nok betegnes som en fejl at Morten Knudsen efter-
lod traileren som sket, men det er ikke en grov fejl. Morten Knudsens handlemåde er


- 13 -

ikke udtryk for at han negligerer en indlysende fare, for en sådan forelå ikke for ham.
Han gjorde et forsøg på at gennemføre transporten på den måde der efter omstændig-
hederne, dvs. således som den var tilrettelagt af DFDS, stod for ham som den mest
hensigtsmæssige.

Over for DFDS gøres gældende at der ikke er udvist grov uagtsomhed fra Robdrups
side. Det forhold at der blev benyttet presenningtrailer, er i det foreliggende tilfælde
uden betydning, for tyvene kom ind ad bagdørene som ikke adskiller sig fra de bag-
døre en kassevogn ville have. Hvis DFDS dømmes fordi det antages at ledelsen groft
uagtsomt har tilsidesat hensynet til afsenderen, kan dette ansvar ikke videreføres til
Robdrup, for der foreligger ikke ledelsesmæssigt svigt fra Robdrups side, men svigt
på et underordnet plan.

Rettens afgørelse

Der er noget modstridende oplysninger om hvorvidt og hvornår der skete indpakning
i sort folie af kostbare varer, men retten antager at indpakning i uigennemsigtigt sort
folie i hvert fald var sket ved udleveringen af de pågældende computere fra DFDS til
Robdrup. Denne indpakningsform viser imidlertid ikke i sig selv at varerne er særligt
tyverifarlige. Der er ikke ført bevis for at Robdrups chauffør, Morten Knudsen, blev
gjort bekendt med at der var computere blandt forsendelserne. Efter Morten Knud-
sens forklaring som der ikke er grundlag for at tilsidesætte, fik han udleveret fragt-
brevene vedrørende de direkte forsendelser for at kunne aflevere disse varer til adres-
saten, mens fragtbrevene vedrørende andre forsendelser blev givet ham i en lukket
kuvert hvis indhold han ikke havde grund til at interessere sig for, da alle disse varer
skulle afleveres på terminalen i Tåstrup. Der er ikke dokumentation for at Morten
Knudsen blev gjort bekendt med en ladeliste hvoraf man ville have set varernes ka-
rakter. Sådan dokumentation kunne ellers let være sket ved fremlæggelse af en liste
med underskrift fra den modtagende chaufførs side. Det er heller ikke godtgjort eller
søgt godtgjort ved forklaring fra den person der forestod læsningen, at chaufføren ad
denne vej blev bekendt med at computerne var en del af lasten.

Det kan derfor lægges til grund at hverken Robdrup eller nogen Robdrup svarer for,
var bekendt med at der var computere i lasten. Det var uforsigtigt at hensætte traile-


- 14 -

ren som sket, men det kan på det foreliggende grundlag ikke anses for en så grov
uagtsomhed at der kan pålægges Robdrup ansvar. Robdrup må derfor frifindes.

Det må anses for en markant fejl ved tilrettelæggelsen og udførelsen af hvervet at
DFDS ikke gjorde den udførende vognmand bekendt med indholdet af tyverifarligt
gods. Det er endvidere ikke godtgjort at der var givet instruktioner til vognmændene,
eller at man på anden måde har tilrettelagt transporterne på en sådan måde at man
sikrede at vognmændene tog hensyn til beskyttelsen af de særligt tyveritækkelige
forsendelser. Retten finder derfor at DFDS ved tilrettelæggelsen af transporterne i
helt utilstrækkeligt omfang har undladt at sikre at transporten af tyveritækkelige va-
rer blev gennemført med et godt resultat. Dette kan ikke blot anses for udslag af fejl
fra ansattes side, men må betragtes som fejl i tilrettelæggelsen af transportforløbet.

Ansvar for DFDS i tilfælde som det foreliggende vil ikke føre til at forudberegnelig-
heden i transportforhold forstyrres. Speditøren vil fortsat kunne begrænse ansvaret
for almindelig, ukvalificeret uagtsomhed, og forsikringer kan tegnes ud fra dette.

DFDS må derfor ifalde ansvar for godsets fulde værdi uanset bestemmelsen i NSAB
§ 5 hvorfor sagsøgernes påstande tages til følge.


Thi kendes for ret:

Inden 14 dage skal DFDS Transport A/S til The British and Foreign Marine Insu-
rance Company Limited betale 200.347 kr. med procesrente fra den 23. september
2001og til Dansk Computer Center A/S 5.000 kr. med procesrente fra samme dato.

G.V. Robdrups Vognmandsforretning ApS frifindes for de mod selskabet nedlagte
påstande.

Inden 14 dage skal DFDS Transport A/S i sagsomkostninger betale 23.000 kr. til The
British and Foreign Marine Insurance Company Limited og Dansk Computer Center
A/S i forening.


- 15 -

Inden 14 dage skal The British and Foreign Marine Insurance Company Limited og
Dansk Computer Center A/S i sagsomkostninger betale 18.000 kr. til G.V. Robdrups
Vognmandsforretning ApS.


Jens Feilberg


Henrik Dam Kaj Schou



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Forsikringsselskabers afmelding af totalskadede køretøjer

Retten i Hjørring har i en dom afsagt i april 2013 slået fast, at et forsikringsselskab skal afmelde ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Højesteretsdom - Ophævelse af franchiseaftale uberettiget

Ophævelse af franchiseaftale fandtes at være uberettiget.

»
Højesteretsdom - Retten til parkering i lejeforhold

Lejer havde ikke ved udlejers stiltiende accept opnået ret til vederlagsfri parkering i ejendommens »

Vi er medlemmer af