Advokat_Koebenhavn_700_220

Erstatning i kontraktforhold

Resumé

Idet sagsøgte solgte alle aktiverne i et anpartsselskab, som sagsøger var medejer af, til et selskab, som sagsøgte få dage efter blev ansat som direktør i, havde sagsøgte handlet ansvarspådragende efter artikel 754 i den schweiziske Code des Obligation, under forudsætning af, at sagsøger senere godtgør, at overdragelsen af aktiverne skete til en pris, som lå under markedsprisen.

Dom i sagen H5807

Hans Peter Guldager
(advokat Jacob C. Jørgensen)

mod

Kjeld Wetlesen
(advokat Peter Sørensen)


Indledning og påstande
Ved denne deldom tages stilling til, om Kjeld Wetlesen i medfør af artikel 754 i den schweiziske Code des Obligations er erstatningsansvarlig for det eventuelle tab, som parternes tidligere fælles selskab TPI Consulting GmbH under konkurs (i det følgende: TPI) og Hans Peter Guldager har lidt som følge af, at Kjeld Wetlesen som direktør i TPI afhændede selskabets aktiver til Scott/Tiger AG (idet følgende:
Scott/Tiger).

Hans Peter Guldager har nedlagt påstand om, at Kjeld Wetlesen tilpligtes at anerkende, at han, jf. artikel 754 i den schweiziske Code des Obligations, har pådraget sig et erstatningsansvar for det eventuelle tab, som TPI og Hans Peter Guldager har lidt som følge af Kjeld Wetlesens afhændelse af aktiverne i selskabet til Scott/Tiger AG ved aftale dateret den 13. juni 2005. 

Kjeld Wetlesen har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling
Hans Peter Guldager, Kjeld Wetlesen og Finn Larsen var med hver 1/3 anpartshavere
i selskabet TPI, der fortrinsvis beskæftigede sig med itkonsultentvirksomhed for
medicinalindustrien.
I løbet af efteråret 2003 ønskede Hans Peter Guldager at udtræde af selskabet.
Vedrørende overdragelse af anparter i selskabet fremgår det af
anpartsoverenskomstens afsnit IV, pkt. 11, at "En anpartshaver, der ønsker at overdrage
sine anparter med eller uden betaling herfor, skal forinden skriftligt tilbyde den anden
anpartshaver at købe disse ...". Parterne indgik i forbindelse med den ønskede
udtræden en hensigtserklæring, hvoraf det af den danske oversættelse fremgår:
"Udgangssituation
Hans Peter Guldager påtænker at sælge sine anparter i TPI Consulting i Arlesheim til
sine to hidtidige partnere.
Som ændring i anpartshaveraftalen aftales følgende:
HEHLEN TREUHAND AG pålægges at foretage en vurdering af firmaet inden
udgangen af februar 2004 på basis af årsregnskabet 2003.
Hans Peter Guldager fratræder sin stilling pr. 30. november 2003, og han giver
afkald på sit lønkrav iht. obligationsretten. Ligeledes giver han afkald på at få indsigt i
TPI´s regnskabsbøger inden udgangen af februar 2004 (forretningshemmeligheder).
De to hidtidige partnere, Finn Larsen og Kjeld Wessel Wetlesen, erklærer sig
udtrykkelig villige til at ville overtage Peter Guldagers anparter, såfremt finansiering er
mulig.
Det forsøges i gensidig interesse at gennemføre salget hurtigst muligt, dvs.
udarbejdelsen af købsaftalen bør ske inden udgangen af februar 2004.
Desuden påtænkes det at tilbagebetale Hans Peter Guldagers lån hurtigst muligt,
og det tilstræbes at ophæve hans ansvar hos banken hurtigst muligt.


3

Endvidere får Hans Peter Guldager udtrykkelig tilladelse til i mellemtiden at
stifte et nyt selskab i den samme branche.
..."

Kjeld Wetlesen og Finn Larsen tilbød den 12. marts 2004 at købe Hans Peter
Guldagers anparter i TPI for 49.658,05 CHF beregnet som 1/3 af egenkapitalen pr. 31.
december 2002.
Hehlen Treuhand AG vurderede den 21. oktober 2004 selskabets værdi pr. 31.
december 2003 til 149.122,95 CHF.
Hans Peter Guldager indhentede imidlertid også sin egen vurdering af
selskabet gennem Internationale Treuhand AG, der den 14. september 2004
vurderede selskabet til at have en værdi på 1.380.000 CHF pr. 31. december 2003.
På grund af uenighed om værdiansættelsen skete der ikke overdragelse af Hans
Peter Guldagers anparter i TPI. Han opsagde anpartshaveroverenskomsten med
virkning fra udgangen af september 2004.
Den 13. juni 2005 solgte TPI repræsenteret af Kjeld Wetlesen med virkning fra 1.
juli 2005 alle rettigheder til et antal nærmere specificerede kontrakter med La Roche
til Scott/Tiger AG for en købesum på 30.000 CHF. Scott/Tiger AG overtog samtidig
tre medarbejdere fra TPI. Købesummen skulle i henhold til aftalen betales den 21. juli
2006. Det er dog forklaret af Kjeld Wetlesen og Finn Larsen, at der er tale om en
skrivefejl, idet der rettelig skulle have stået 21. juli 2005. Der er mellem parterne
enighed om, at Kjeld Wetlesen på salgstidspunktet var direktør for TPI med
bemyndigelse til at sælge selskabet, og at overdragelsen derfor skete i
overensstemmelse med tegningsreglerne.
Kjeld Wetlesen havde forudgående forsøgt at sælge kontrakterne til NNIT A/S
(i det følgende: NNIT) for en pris på 30.000 CHF, men NNIT afslog.
Kjeld Wetlesen blev ansat som direktør hos Scott/Tiger AG pr. 1. juli 2005. Finn
Larsen blev ansat hos NNIT A/S pr. 1. maj 2005.
TPI blev erklæret konkurs den 22. februar 2006. Hans Peter Guldager anmeldte
og fik anerkendt en fordring på 460.000 CHF i boet, hvoraf han modtog dividende på


4

1.002,25 CHF. Ved erklæring af 7. september 2006 attesterede kuratorerne i
konkursboet, at flertallet af kreditorer i boet afstod fra at gennemføre erstatningskrav
i henhold til artikel 754 i den schweiziske Code des Obligation. Hans Peter Guldager
fik på visse vilkår bemyndigelse til at gøre sin fordring på 460.000 CHF gældende
over for selskabets ledelse i eget navn og for egen regning og risiko.
Artikel 754, stk. 1, i den schweiziske Code des Obligation har i engelsk udgave
følgende ordlyd:
"The members of the board of directors and all persons engaged in the
management or liquidation or liable not only to the Company, but also to
each shareholder and to the Company´s obliges for the damage caused by
an intentional or negligent violation of their duties."

Hans Peter Guldager har til brug for sagen vedrørende fortolkningen af artikel 754
indhentet en legal opinion fra Sylvie Cavaleiri Jørgensen, som er schweizisk advokat
og gift med Hans Peter Guldagers advokat. Af konklusionen fremgår:
"To summarize, the liability of Mr. Wetlesen towards TPI depends on the
answer to one single question, namely: did the sale of the assets of TPI to
Scott/tiger result in TPI suffering a financial loss. This has to be
determined by financial, and not legal, experts.
If the assets were sold at a fair market price, then Mr. Wetlesen did
not violate his duty of loyalty towards TPI, and he would thus not have
attracted a liability towards TPI/Mr. Guldager under Art. 754 CO.
If the price of the assets was indeed too low compared to what other
buyers would have paid for the assets, then Mr. Wetlesen has attracted a
liability towards TPI/Mr. Guldager under Art. 754 CO."

Hans Peter Guldager har under sagen nedlagt hovedpåstand om, at Kjeld Wetlesen
skal betale 10.000 CHF med rente fra sagens anlæg den 27. august 2007. Kjeld
Wetlesen har nedlagt påstand om frifindelse.
Sø og Handelsretten har ved kendelse afsagt den 12. marts 2009 afgjort, at
Scott/Tiger A/S ikke er pligtig at fremlægge en række dokumenter og oplysninger til
brug for sagen om erstatningskravet, dels fordi rådigheden over dokumenterne er
hos selskabet Scott/Tiger AG, dels fordi der ikke er grundlag for at pålægge


5

tredjemand pligt til edition, før der er tilvejebragt en betydelig sandsynlighed for at
kravet eksisterer, f.eks. i form af en delafgørelse vedrørende kravet.
Retten besluttede den 19. maj 2009, at spørgsmålet om ansvarsgrundlag skulle
udskilles til særskilt behandling i medfør af retsplejelovens § 253.

Forklaringer
Kjeld Wetlesen har forklaret, at TPI blev etableret i 2001. De var tre ejere og ejede hver
1/3 af anpartskapitalen. I 2003 var firmaet vokset pænt, men blev ramt af den
generelle nedtur i itbranchen. Idet Hans Peter Guldagers strategi ikke stemte
overens med Kjeld Wetlesens og Finn Larsens, blev de enige om at skilles. De
forsøgte at lave en fornuftig udtrædelsesordning, idet bl.a. konkurrenceklausulen
gjorde det svært at udtræde. Hehlen Treuhand, som i årevis havde fungeret som
selskabets revisor, bedømte selskabet værdi til 150.000 CHF ud fra egenkapitalen
ultimo 2003. Han tilbød derfor sammen med Finn Larsen at købe Hans Peter
Guldager ud for 1/3 af denne pris, men Hans Peter Guldager reagerede ikke. De ville
have betalt de 50.000 CHF af egen lomme, idet der ikke var penge i TPI.
Internationale Treuhand AG afgav også en vurdering, men egenkapitalen var
pumpet op, og det var ren talmagi.
Da Hans Peter Guldager trak sit lån på 50.000 CHF ud af firmaet, fik de et
likviditetsproblem, og samtidig opsagde banken selskabets kassekredit. Hans Peter
Guldager havde anlagt flere sager mod firmaet. Efter at han trådte ud i 2003,
udgjorde Kjeld Wetlesen og Finn Larsen den daglige ledelse. Finn Larsen og Kjeld
Wetlesen fik også deres lån på hver 50.000 CHF tilbagebetalt af TPI
Primo januar 2005 var de klar over, at TPI havde problemer. De forsøgte at
sælge TPI til flere større itselskaber bl.a. NNIT, ejet af Novo Nordisk, og Scott/Tiger,
der har en kreds af ejere, som han og Finn Larsen tidligere havde arbejdet for. Der
blev udarbejdet materiale til due diligence, men fordi handlen med Hans Peter ikke
blev afsluttet, var det svært at sælge firmaet. Scott/Tiger afslog at købe TPI pga. en


6

verserende retssag mellem TPI og Hans Peter Guldager. Finn Larsen udtrådte af
firmaet i april 2005 og fik ansættelse hos NNIT.
Firmaet var ved at gå konkurs, hvorfor han besluttede at sælge aktiverne i
firmaet. Hans rådgiver sagde, at han ikke selv måtte være en del af overdragelsen
som en del af aktiverne for at undgå inhabilitet. Det var stort set kun kontrakten med
La Roche, der indgik i handlen sammen med de tre konsulenter Lars Peter Andersen,
Annette Dupont og Susanne Zambach. La Roche aftalen udløb med udgangen af
2005 og indtjente i den periode ca. 120.000 CHF, hvoraf fortjenesten var max. 20 %.
For Scott/Tiger udgjorde fortjenesten formentlig 10 %.
Novartis aftalerne, der udløb i juni 2005, blev ikke forlænget. La Roche aftalen
blev forlænget på samme vilkår til slutningen af 2006 med Susanne og Annette som
konsulenter. Annette omsatte for ca. 12.000 CHF om måneden, hvorfra skal
fratrækkes omsætning på feriedage m.v. Susanne var på barsel fra juli måned.
Scott/Tiger kunne ikke på forhånd regne med, at La Roche aftalen ville blive
forlænget. I TPI regi blev aftalen forlænget to gange. De resterende kontrakter udløb
inden overdragelsen. Scott/Tiger overtog arbejdsgiverforpligtelserne for de tre
medarbejdere.
De tilbød Hans Peter Guldager at købe kontormøblerne, men han blev ikke
tilbudt at overtage La Roche aftalen, idet dette havde medført en endnu vanskeligere
situation.
TPI havde et kontorlejemål med 6 måneders opsigelse. Både NNIT og Scott/
Tiger fremsatte tilbud om køb af aktiverne for 30.000 CHF, men til forskel fra NNIT
ville Scott/Tiger herudover også købe inventaret og overtage lejemålet, hvorved TPI
sparede lejen i opsigelsesperioden. Det var derfor, de valgte Scott/Tiger som køber.
Hans Peter Guldager gav ikke samtykke til salget. Det var ikke nødvendigt iht.
schweizisk ret.
Han var ligeglad med, om det var Scott/Tiger eller NNIT, der blev køber. Han
havde nemt ved at få job og fik bl.a. tilbudt ansættelse hos NNIT og et andet firma


7

ud over hos Scott/Tiger. Da de solgte aktiverne i firmaet, var det ikke afklaret, hvad
han skulle bagefter. Der var ingen forhåndsaftaler under bordet. Han blev ansat som
direktør for Scott/Tiger AG ved aftale af 13. juni 2005 pr. 1. juli 2005. Han modtog
ingen transfersum eller lignende for at indtræde i Scott/Tiger.
Købsaftalen med Scott/Tiger blev forhandlet på plads, efter at Finn Larsen
havde fået ansættelse hos NNIT. Finn Larsen blev ikke ansat hos NNIT som resultat
af forhandlingerne med NNIT.
Købesummen skulle bruges til betaling af kreditorer. Betalingen fremgår af
TPI´s regnskab for 2005.
Hans Peter blev indkaldt til alle generalforsamlinger, men kom ikke. Han
anmodede heller ikke om afholdelse af generalforsamling.
For at få ro og undgå en retssag indgik Scott/Tiger en forligsaftale med Hans
Peter om betaling af 40.000 CHF, mod at Hans Peter i forhold til Scott/Tiger
anerkendte, at TPI´s aktiver ikke var købt til underpris.

Torben Bolvig har forklaret, at han er adm. direktør for Scott/Tiger Holding, der
ejer Scott/Tiger A/S og Scott/Tiger AG.
Han kendte Hans Peter Guldager, Kjeld Wetlesen og Finn Larsen, som var
gamle kollegaer. På et tidspunkt blev han spurgt, om han var interesseret i at købe
TPI. Idet han kendte medarbejderne i TPI, var han interesseret i at købe
virksomheden, men eftersom han også var bekendt med, at der var problemer ejerne
i mellem, ønskede han ikke at købe selskabet, men kun aktiviteterne. Der var to
andre selskaber, der også afgav bud på aktiviteterne. Scott/Tigers tilbud inkluderede
overtagelse af arbejdsgiverforpligtigelserne over for de tre operationelle
medarbejdere, hvoraf to medarbejdere ­ Susanne og Annette var på projekt, og
Susanne gik på barsel i september. Scott/Tigers købstilbud var på 30.000 CHF. Prisen
var fastsat ud fra kontrakternes løbetid. De vidste ikke, om kontrakterne kunne blive
forlænget efter udløb. Scott/Tiger havde i forvejen La Roche som kunde. Samtidig


8

overtog Scott/Tiger kontorinventaret for 56.000 CHF og det lejemål, hvor TPI havde
haft kontor. Købesummen blev betalt straks efter overtagelsen af aktiverne.
Havde der ikke været tvister, kunne de have overvejet at købe selskabet, og de
havde da også på et tidspunkt kontakt til Hans Peter Guldager om købe hans del af
selskabet, men det ønskede Hans Peter Guldager ikke.
Efter at Scott/Tiger havde overtaget aktiverne fra TPI, henvendte Hans Peter
Guldager sig bl.a. til La Roche og gjorde sit bedste for at stille Scott/Tiger i et dårligt
lys. Samtidig var de i færd med at overveje en børsnotering, da de pludselig modtog
en stævning fra Hans Peter Guldager. De valgte at indgå forlig med Hans Peter
Guldager om betaling af 40.000 CHF for at lukke sagen, selvom det ikke var rimeligt.
Der var ingen sammenhæng mellem købet af aktiverne og ansættelsen af Kjeld
Wetlesen. Kjeld Wetlesen blev ansat som direktør for Scott/Tiger AG på de samme
betingelser som de andre ledende medarbejdere i Scott/Tiger gruppen. På et
tidspunkt i forhandlingsforløbet spurgte han Kjeld Wetlesen, hvad han skulle lave
bagefter, og han svarede, at han overvejede at blive selvstændig eller søge ansættelse.
De var enige om, at de først ville diskutere Kjeld Wetlesens eventuelle ansættelse hos
Scott/Tiger efter forhandlingerne om købet af aktiverne. Det påvirkede på ingen
måde prisen for aktiverne. Ansættelsesaftalen blev underskrevet ultimo juni, lige før
han startede.
Scott/Tiger AG var på købstidspunktet relativt nyetableret og havde 3 4 andre
kontrakter. Da de tidligere havde købt WM Data, overtog de to medarbejdere. Kjeld
Wetlesens arbejde bestod i medarbejderpleje, konsulentarbejde og salgsarbejde. Han
blev ansat, fordi han var god til at tage sig af personalet.

Finn Larsen har forklaret, at han var medejer af TPI. Da de pga. uenigheder blev
nødt at skilles fra Hans Peter Guldager, indgik de en hensigtserklæring, hvor de
aftalte, at Hans Peter Guldager var fri af konkurrence og kundeklausulen. De ville
forsøge at finde en retfærdig pris på Hans Peter Guldagers andel, hvorfor de bad


9

TPI´s revisor, Hehlen Treuhand, om at vurdere selskabets værdi. Hehlen Treuhand
vurderede selskabet til 150.000 CHF, og de tilbød derfor Hans Peter Guldager at købe
hans andel for 50.000 CHF, men det ville Hans Peter Guldager ikke acceptere. Hans
Peter Guldager udtrådte af den aktive ledelse i TPI, og Kjeld Wetlesen og vidnet
kørte firmaet videre.
Det gik imidlertid dårligere og dårligere, hvorfor han i foråret 2005 valgte at
træde ud af firmaet, men beholdt sin anpart, idet der ikke var nogen værdi tilbage i
firmaet, som Kjeld Wetlesen kunne have interesse i at købe. Han blev ansat hos
NNIT pr. 1. maj 2005. De forsøgte at sælge TPI og havde dialog med tre forskellige
firmaer, et schweizisk selskab, Scott/Tiger og NNIT.
På grund af den verserende retssag med Hans Peter Guldager havde de
problemer med at sælge selskabet. Derfor forsøgte de i stedet at sælge aktiverne. De
modtog købstilbud fra NNIT og Scott/Tiger på baggrund af enslydende
udbudsmateriale. Tilbuddene lå meget tæt, men tilbuddet fra Scott/Tiger var bedre,
idet de også ville overtage kontorlokaler og inventar. Aftalen med Scott/Tiger blev
indgået i maj 2005, og betalingen skulle falde omkring 3060 dage efter underskrift.
Pengene indgik kontant i TPI.
Det var vanskeligt at få kontakt til Hans Peter Guldager, der var indkaldt til
generalforsamlingerne i TPI, men ikke kom. Eftersom Finn Larsen og Kjeld Wetlesen
havde aktiemajoriteten, kunne de sælge aktiverne. Hvis de involverede Hans Peter
Guldager for meget i salget, ville det trække ud, og de risikerede, at aktiverne
mistede værdi.
Havde retssagen med Hans Peter Guldager ikke verseret, kunne de formenlig
have solgt hele selskabet, hvilket nok havde givet en anden pris end at sælge
aktiverne enkeltvist.

Philip Schou har forklaret, at han kendte Kjeld Wetlesen og Finn Larsen. De
spurgte, om NNIT var interesseret i at købe TPI, men det ønskede NNIT ikke, idet


10

virksomheden som helhed ikke havde en positiv værdi pga. meget korte kontrakter,
bindinger ifht. medarbejdere, et uopsagt lejemål og et vaklende kundegrundlag.
NNIT bød ikke på aktiverne i selskabet, men afgav i juni tilbud på køb af restværdien
af kontrakterne på 30.000 CHF. De vidste ikke, hvad andre interesserede havde budt.
I januar fik de en informationspakke fra TPI indeholdende bl.a. forretningsplan, CV
på medarbejdere og budgettal. Han havde en fornemmelse af, at der var en
tredjepart i selskabet, og at det var uklart, hvordan denne person ville agere i
forbindelse med et eventuelt salg af selskabet. Dette usikkerhedsmoment havde også
betydning ved NNIT´s overvejelser ifht. et eventuelt køb af hele virksomheden.

Sylvie Jørgensen har forklaret, at hun vedstår erklæringen af 31. juli 2009
vedrørende fortolkningen af artikel 754. Hun forklarede supplerende, at Kjeld
Wetlesen ved salget af aktiverne fra TPI havde en dobbeltrepræsentation iht.
schweizisk ret, hvilket som udgangspunkt er forbudt. Det er uden betydning, at han
først blev ansat 17 dage efter underskrivelsen af kontrakten.
Såfremt man ikke kan lægge til grund, at salgsprisen var for lav, vil handlingen
ikke blive anset for illoyal.
Ved bedømmelsen af, om Kjeld Wetlesen har handlet illoyalt, skal man
undersøge, om alle fire betingelser for ansvar iht. artikel 754 er opfyldt. Er dette ikke
tilfældet, ifalder han ikke ansvar. Hvis det er ubekendt, om der er lidt et tab, kan
man ikke afgøre, om artikel 754 er opfyldt. Det kan afgøres, om en handling
potentielt falder inden for artikel 754, selvom det ikke er oplyst, om der er lidt et tab.
Efter hendes opfattelse ville en schweizisk domstol ikke tage Hans Peter
Guldager påstand under påkendelse. En schweizisk domstol ville aldrig bedømme
sagen uden samtidig at vurdere, om der var lidt et tab, medmindre det kunne lægges
til grund, at der var lidt et tab. Der er ikke ansvar, hvis ikke der er lidt et tab.

Parternes argumenter


11

Hans Peter Guldager har gjort gældende, at Kjeld Wetlesen ved på vegne af TPI at
sælge La Roche aftalen til Scott/Tiger til underpris påførte TPI et væsentligt tab, og at
salget var i strid med artikel 754.
Der skal ved denne afgørelse alene tages stilling til, om der er et potentielt
ansvarsgrundlag i henhold til artikel 754. Årsagen til, at Hans Peter Guldager på
nuværende tidspunkt ikke har fremlagt dokumentation for, at der er lidt et tab, er, at
han ikke fik ret til edition. Udskillelsen af spørgsmålet om ansvarsgrundlag har
været nødvendig for at få ret til edition vedr. fakturaer fra Scott/Tiger.
Det må lægges til grund, at der er en reel mulighed for, at Hans Peter Guldager
har lidt et tab.
Spørgsmålet om, hvorvidt artikel 754 kan bringes i anvendelse, er allerede
bekræftet af skifteretten i Liestahl, der besluttede at overdrage artikel 754kravet til
Hans Peter Guldager.
Kjeld Wetlesen var klart inhabil, da han den 13. juni 2005 solgte TPI´s aktiver,
herunder La Roche aftalen til Scott/Tiger, hvorefter han 17 dage senere startede som
direktør for Scott/Tiger. Overtagelsen af aktiverne skete samme dato, som han
tiltrådte som direktør. Torben Bolvig har forklaret, at en eventuel ansættelse blev
drøftet under forhandlingerne om salget af aktiverne, hvilket viser, at der var en
interessekonflikt. Kjeld Wetlesen havde kontakten til La Roche, og det var derfor
afgørende for Scott/Tiger at ansætte ham, især fordi kontrakten stod over for en
genforhandling. Han kan derfor ikke have forhandlet prisen på bedst mulige måde.
Eftersom der er en dobbeltrolle, er der en formodning for, at handlen ikke er sket på
armslængde vilkår.
Der er endvidere formodning for, at prisen ikke blev forhandlet på bedst
mulige måde, idet Hans Peter Guldager ikke blev tilbudt at byde på kontrakten med
La Roche. Hans Peter Guldager blev desuden ikke orienteret om, at alle aktiverne
blev solgt, hvilket i sig selv må anses for culpøst.


12

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at Kjeld Wetlesens
dobbeltrolle i forbindelse med salget af TPI´s aktiver til Scott/Tiger uden tvivl falder
inden for artikel 754´s anvendelsesområde.

Kjeld Wetlesen har gjort gældende, at han ikke er erstatningsansvarlig, og at kravene i
artikel 754 ikke er opfyldt. Hans Peter Guldager kunne have gennemført syn og skøn
til fastsættelse af kontrakternes værdi bedømt ud fra det materiale, der blev
fremsendt til potentielle købere.
Eftersom Hans Peter Guldager ikke har dokumenteret, at han har lidt et tab, har
Kjeld Wetlesen ikke handlet culpøst. Dette støttes tillige af den af Hans Peter
Guldager indhentede legal opinion, hvoraf fremgår, at der kun kan gøres ansvar
gældende, hvis der er lidt et økonomisk tab, hvilket skal afgøres af finansielle
eksperter.
Hans Peter Guldager valgte frivilligt at træde ud af TPI. Da det blev klart, at
selskabet ikke kunne overleve, forsøgte Kjeld Wetlesen og Finn Larsen at lukke
selskabet på den bedst mulige måde, og det var alene Hans Peter Guldagers
handlemåde, der gjorde et samlet salg af TPI umuligt. Kjeld Wetlesen tjente TPI´s
interesser bedst muligt ved at sælge, hvad det var muligt at sælge til den bedst
opnåelige pris, og det er udokumenteret, at noget bedre tilbud kunne opnås.
Skifteretten i Liestahl har ikke anerkendt, at der er et krav. På grund af parternes
konfliktfyldte forhold, ville en tilbudsgivning til Hans Peter Guldager have forsinket
salget i en sådan grad, at aktiverne ville være væk.
Det er udokumenteret, at Kjeld Wetlesen havde en dobbeltrolle eller handlede
illoyalt. Det forhold, at Kjeld Wetlesen havde interesse i firmaet samt muligt kunne få
ansættelse i andre lignende virksomheder, herunder de virksomheder, der blev bedt
om at give tilbud på køb, er irrelevant, idet det afgørende er, at Kjeld Wetlesen på
handelstidspunktet ikke var ansat i nogen af de firmaer, han søgte at sælge TPI´s
aktiver til.


13

Eftersom der ikke er konstateret et tab, er der ikke dokumenteret et
ansvarsgrundlag, hvorfor Kjeld Wetlesen skal frifindes for den af Hans Peter
Guldager nedlagte påstand.

Sø og Handelsrettens afgørelse
Hans Peter Guldager blev af konkursboet legitimeret til over for fallentens ledelse at
gøre erstatningskrav i henhold til artikel 754 gældende i stedet for konkursboet, i
eget navn og for egen regning og risiko.
Som tegningsberettiget direktør for TPI solgte Kjeld Wetlesen selskabets
væsentligste aktiver til Scott/Tiger AG den 13. juni 2005 for 30.000 CHF. Hans Peter
Guldager var på salgstidspunktet fortsat anpartshaver i TPI.
Ganske kort tid efter salget tiltrådte Kjeld Wetlesen den 1. juli 2005 en stilling
som direktør i det købende selskab Scott/Tiger, hvor han også fortsatte de kontrakter,
han som direktør for TPI forudgående havde solgt til Scott/Tiger.
På grund af det tidsmæssige sammenfald finder retten det ubetænkeligt at
fastslå, at handlen med Scott/Tiger indebærer en overtrædelse af artikel 754 i den
schweiziske Code des Obligations, medmindre handlen blev indgået på såkaldt
armslængde vilkår. Kjeld Wetlesen burde endvidere som minimum have meddelt
Hans Peter Guldager, at han påtænkte et salg til Scott/Tiger, hvorved Hans Peter
Guldager havde haft mulighed for at byde på kontrakterne.
Kjeld Wetlesen findes herefter at have udvist en culpøs adfærd, som må anses
for ansvarspådragende efter Artikel 754 i den schweiziske Code des Obligation
under forudsætning af, at Hans Peter Guldager kan godtgøre, at overdragelsen af
TPIs aktiver til Scott/Tiger AG skete til en pris som lå under markedsprisen.
Herefter gives der Hans Peter Guldager medhold i, at Kjeld Wetlesen er
erstatningsansvarlig for det eventuelle tab, som TPI og Hans Peter Guldager har lidt
som følge af Kjeld Wetlesens afhændelse af aktiverne i TPI til Scott/Tiger.


14

Retten har ikke herved taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for
erstatning, herunder tab, adækvans og kausalitet, er opfyldt,

Thi kendes for ret:

Kjeld Wetlesen skal anerkende, at han i medfør af artikel 754 i den schweiziske Code
des Obligations er erstatningsansvarlig for det eventuelle tab, som TPI Consulting
GmbH under konkurs og Hans Peter Guldager har lidt som følge af Kjeld Wetlesens
afhændelse af aktiverne i selskabet til Scott/Tiger AG ved aftale dateret den 13. juni
2005.


Aksel Gybel
Henrik Rothe
Preben Sunke
(retsformand)


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Forsikringsaftale

En kontraherende transportør var i forhold til varemodtageren ansvarlig efter CMR-lovens regler »

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at »

Vi er medlemmer af