advokat_TW_ka_2_ude_470_250
advokat_tw_KA_4_ude_470_250
møde_470_250

Erstatning ifm. transport

Resumé

Om hvorvidt sagsøger har krav på erstatning fra sagsøgte i forbindelse med en transport fra Mumbai til Umm Qasr, hvor kun 48 enheder af i alt 57 blev losset.

Dom i sagen S-33-02

Dacotrans Grosskopf GmbH & Co. KG
(Advokat Jes Anker Mikkelsen)
mod
K/S THOR AMALIE v/T&C A/S
(Advokat Morten Ligaard)

Indledning og påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøger, Dacotrans Grosskopf GmbH & Co. KG,
har krav på en erstatning fra sagsøgte, K/S THOR AMALIE v/T&C A/S, i forbindel-
se med K/S THOR AMALIE v/T&C A/S's transport af i alt 57 enheder fra Mumbai
til Umm Qasr, hvor kun 48 enheder blev losset.

Dacotrans Grosskopf GmbH & Co. KG (Dacotrans) har nedlagt påstand om, at K/S
THOR AMALIE v/T&C A/S dømmes til at betale modværdien i DKK efter kursen
på betalingsdagen af USD 97.665 med procesrente fra den 5. december 2002.

K/S THOR AMALIE v/T&C A/S (T&C A/S) har nedlagt påstand om frifindelse,
subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.


- 2 -

Sagens omstændigheder

I slutningen af juni og begyndelsen af juli 2001 pågik der mellem Dacotrans og T&C
A/S drøftelser om en transport af gods fra Mumbai, Indien, til Umm Qasr, Irak.

Drøftelserne foregik øjensynligt gennem Hina Shipping & Forwarding (M) Pvt. Ltd.
(Hina Shipping), som er hjemmehørende i Indien.

I en recap af 29. juni 2001 fra Hina Shipping til Finn Spring, T&C A/S, bekræftede
Hina Shipping, at der er foretaget en booking. I recapen er blandt andet anført: "Hina
to be act as ows agent at Bombay". Samme dato blev der udfærdiget en Conline Boo-
king-note vedrørende transporten. Booking-noten er underskrevet af T&C A/S og
Hina Shipping. I rubrikken "1. Agents" er anført Hina Shipping, mens Dacotrans
fremgår af rubrikken "12. Merchant's representatives".

I en e-mail af 2. juli 2001 fra Dacotrans til Hina Shipping sendte Dacotrans en række
korrektioner til aftalen. Korrektionerne blev bekræftet af Hina Shipping ved e-mail af
3. juli 2001.

Lastningen blev påbegyndt den 5. juli 2001 og tilendebragt den 8. juli 2001. Der er
øjensynligt udstedt 4 konnossementer. 2 af konnossementerne er udstedt den 30. juni
2001, hvilke er de konnossementer, som Dacotrans har været i besiddelse af. De 2
andre konnossementer er af 8. juli 2001, hvilke er de konnossementer, som T&C A/S
har været i besiddelse af. Konnossementerne er alle udstedt af Hina Shipping.

Konnossementerne er på CONLINEBILL-formular. Det fremgår heraf blandt andet:

"16. Government directions, War, Epidemics, Ice, Strikes, etc.

(a) The Master and the Carrier shall have liberty to comply with any order or directions or re-
commendations in connection with the transport under this contract given by any Government or
Authority, or anybody acting or purporting to act on behalf of such Government or Authority, or
having under the terms of the insurance on the vessel the right to give such orders or directions
or recommendations.
(b) Should it appear that the performance of the transport would expose the vessel or any goods
onboard to risk of seizure or damage or delay, resulting from war, warlike operations, blockade,
riots, civil commotions or piracy, or any person onboard to the risk of loss of life or freedom, or


- 3 -

that any such risk has increased, the Master may discharge the cargo at port of loading or any
other safe and convenient port.

[...]

(d) The discharge under the provisions of this clause of any cargo for which a Bill of Lading has
been issued shall be deemed due fulfilment of the contract. If in connection with the exercise of
any liberty under this clause any extra expenses are incurred, they shall be paid by the Merchant
in addition to the freight, together with return freight if any and a reasonable compensation for
any extra services rendered the goods.
(e) If any situation referred to in this clause may be anticipated, or if any such reason the vessel
cannot safely and without delay reach or enter the loading port or must undergo repairs, the Car-
rier may cancel the contract before the Bill of Lading is issued.
(f) The Merchant shall be informed if possible."

Den 19. juli 2001 passerede skibet det indgående UN Check Point, og efter at skibet
var klar til losning i Umm Qasr i Irak, blev der losset 48 packages af i alt 57 packa-
ges i henhold til konnossementerne.

Skibet indeholdt ud over Dacotrans' partlast en anden partlast, som blokerede for
losningen af de resterende 9 packages. I en e-mail af 6. august 2001 fra skibsfører
Svend Møller til T&C A/S fremgår herom blandt andet følgende:

"de 83 mt brass tubes er losset plus naesten halvdelen af air-ducts paa naer to colli fra mellem-
daekket er ude.

Man vil nu udtage proever af steel-sheets, der er 5 forskellige tykkelser, og sende til Bagdad for
testing, det forventes at tage 4 a 5 dage, foer man begynder at taenke paa losning af steel-sheets,
saafremt kvaliteten passer Hassan.

Passer kvaliteten ikke Hassan, har vi et problem, den anden halvdel af airducts er under tw-deck
og halvdelen af steel-sheets ligger oven paa tw-deck.

nu skal vi ikke tage sorgerne paa forskud, men agenten fortalte, at et skib med lignende plader
fra Rusland efter en maaned her drog af sted med lasten igen.
..."

Ved e-mail af 9. august 2001 orienterede Hina-Shipping Dacotrans om losningen.
Det fremgår herom blandt andet:


- 4 -

"...
AS PER LAST REPORT FROM OUR AGENTS AT UMM QASR.

YRS TWEEN DK CGO HAS BEEN OFF LOADED AND WERE WAITING TO DISH STEEL
CGO FROM TWEEN DK.

AFTER DISH OF TWEEN DK STEEL, AGAIN YRS CGO TO BE DISH FROM L. HOLD.

WE ARE WAITING FURTHER NEWS FROM UMM QASER. SHALL KEEP YOU AD-
VISED."

I perioden fra den 12. august 2001 til den 5. september 2001 pågik der yderligere e-
mail korrespondance omkring forløbet af losningen mellem skibsføreren, T&C A/S,
Hina Shipping og selskabet Polaris Shipping, som T&C har brugt som generalagent i
den persiske golf. Den sidste mail fra Hina Shipping er dateret den 17. august 2001.

Der blev taget flere prøver af den last, som spærrede for de resterende 9 packages af
Dacotrans' last. Prøverne blev sendt til Bagdad til nærmere analyse, men resultaterne
af prøverne var øjensynligt ikke fuldt ud tilfredsstillende, idet den spærrende last
fortsat ikke kunne losses.

Den 9. september 2001 forlod skibet Umm Qasr, uden at det var lykkedes at få losset
den blokerende partlast og dermed også den resterende del af Dacotrans' last.

Den 10. september 2001 passerede skibet UN Check Point for udgående. Skibet an-
kom den 14. september 2001 til Jebel Ali, hvor den spærrende last samt de resterende
9 packages efterfølgende blev losset.

I umiddelbar forlængelse af begivenhederne i New York den 11. september 2001 var
der i en række nyhedsmedier spekulationer om mulige konsekvenser af terrorangre-
bet, herunder om eventuelle militæroperationer i Golfen.

I skibsbranchen var der tillige en række overvejelser om konsekvenserne af den 11.
september 2000. Danish Defence Club udtalte den 24. september 2001 blandt andet:

"According to information available in the media, in particular that the USA has ordered more
than 100 air crafts to the Persian Gulf and is building up its military forces in the Middle
East/Indian Ocean and further attempting to establish military bases in the region, we are now of


- 5 -

the opinion that in the context of commercial and especially contracts the present state of affairs
constitutes a "warlike operation.
..."

I en e-mail af 8. oktober 2001 fra Dacotrans til T&C A/S fremgik blandt andet føl-
gende:

"we refer to the subject of total 57 packages and your information that the vessel THOR AMA-
LIE left Umm Qasr Port without discharging of balance cargo of 9 packages, due to non-taking
delivery of a steel-consignment, which has been stowed on the tween-deck above our balance
cargo.

Please let us urgently know, when our balance cargo of 9 packages will be shipped from Jebel
Ali to Umm Qasr. ..."

Af en e-mail af 12. oktober 2001 fra Danish Defense Club på vegne af T&C A/S til
Dacotrans fremgik blandt andet følgende:

".....
Please be advised that all the remaining cargo on board the vessel has been discharge in the UAE
where the cargo is currently in custody and our members are exercising lien in the cargo for any
rights they might have under the governing contracts of carriage.

The above mentioned cargo, for which you are the charteres, was partly discharged in Umm Qasr
between 28 July 2001 and 6 August 2001. However, the cargo remaining (9 packages) could not
be discharged as this was blocked by another part cargo. As already mentioned this cargo subse-
quently discharged in UAE.

The legal position, however, is not entirely clear since after 11 September 2001, we do not belie-
ve our members have had an obligation under the Conline B/N to proceed to Umm Qasr for
discharging of these 9 packages due to the war-like situation in the area. It might therefore be
that our members have indeed fulfilled their obligations under the contract by discharging the 9
packages in the UAE.

For the time being we would, however, suggest that we jointly arrange for the cargo to be
transhipped from UAE to Umm Qasr only thereafter it must be decided which party must bear
the expenses involved with this transhipment."

I en e-mail af 30. oktober 2001 fra Dacotrans til T&S A/S oplyste Dacotrans, at man
havde mulighed for at få arrangeret en transport af de resterende 9 packages fra Jebel


- 6 -

Ali til Umm Qasr, og at udgifterne hertil udgjorde et anslået beløb på USD
91.280,50.

Ved e-mail af 5. november 2001 afviste Danish Defense Club på vegne af T&C A/S
at betale udgiften til transport af den resterende del af lasten fra Jebel Ali til Umm
Qasr.

Dacotrans fik efterfølgende transporteret de 9 resterende packages til Umm Qasr
gennem en anden transportør. Udgiften hertil beløb sig til USD 85.911, hvoraf USD
16.470 udgjorde en "war risk surcharge". Dacotrans har herudover afholdt en yderli-
gere udgift på USD 11.754 i forbindelse med udskibning af godset fra Jebel Ali.

Forklaringer

Frank Kuepperbusch har forklaret, at han har arbejdet som agent i Dacotrans i en
længere årrække, og at han havde det overordnede ansvar for den last, som sagen
drejer sig om.

Dacotrans er hjemmehørende i Tyskland, hvor selskabet har ca. 200 ansatte. Selska-
bet er repræsenteret i 17 lande. Selskabets speciale er transport af gods fra dør til dør.
Oliver Brandt er ansat i den afdeling, som han er leder for, og han har været bekendt
med sagen fra dens begyndelse.

Dacotrans blev kontaktet af et tysk firma, der som underleverandør til et indisk firma,
skulle have arrangeret en transport fra Mumbai til Umm Qasr. Dacotrans undersøgte
markedet og fik kontakt til Hina Shipping, Indien. Han opfattede Hina Shipping som
agent for T&C A/S, og der var ikke forud for denne sag diskussion mellem parterne
om dette spørgsmål. Dacotrans anvender ikke Hina Shipping som agent, men han var
dog gennem deres sædvanlige agent i Mumbai bekendt med Hina Shipping. Han ved
ikke, hvorfor Hina Shipping i et enkelt tilfælde har skrevet under på vegne af Da-
cotrans.

Lasten blev booket som en partlast, og han var klar over, at der skulle anden last om
bord. Han var også bekendt med, at der var en ikke uvæsentlig kontrol i Umm Qasr
som følge af embargoen mod Irak. Han var ikke bekendt med, hvordan skibet skulle


- 7 -

lastes, og han vidste derfor heller ikke noget om, hvorvidt den anden last ville spærre
ved losningen. Der var ikke noget tidspres, og der blev derfor ikke indføjet nogen
tidsbestemmelse i aftalen.

Han har modtaget "Liner bill of lading" af 30. juni 2001, hvor Hina Shippings stem-
pel var påført. Dokumentet blev ikke nærmere kontrolleret, da de modtog det. Da-
cotrans har betalt direkte til T&C A/S.

Den 8. oktober 2001 fik de besked fra deres tyske kunde om, at det ikke var hele la-
sten, som var losset i Umm Qasr. Hverken Hina Shipping eller T&C A/S har på no-
get tidspunkt givet orientering om, at man ikke havde losset hele lasten, eller at ski-
bet havde forladt Umm Qasr. Han tog straks kontakt til T&C A/S med henblik på at
få den resterende del af lasten, som i mellemtiden var losset i Jebel Ali, transporteret
til Umm Qasr. T&C A/S meddelte, at man som følge af begivenhederne den 11. sep-
tember 2001 ikke kunne sørge for transport af den resterende del af lasten. T&C A/S
afviste at betale for transporten, idet man henviste til, at man ifølge kontrakten ikke
var forpligtet hertil på grund af krigsrisikoen.

Han drøftede spørgsmålene med ejerne af godset, og der blev indhentet tilbud på at
få den resterende del af godset transporteret fra Jebel Ali til Umm Qasr. Han fik 4-5
tilbud på transporten fra anerkendte shippingfirmaer, og transporten af den resterende
del af godset gav trods begivenhederne den 11. september 2001 ikke anledning til
bekymring hos transportørerne. Der blev dog i alle tilfælde stillet krav om betaling af
en "war risk surcharge". Dacotrans indgik aftale om transport af den resterende del af
godset fra Jebel Ali til Umm Qasr, og losningen af den resterende del af godset gav
ikke anledning til yderligere problemer i Umm Qasr.

Finn Spring har forklaret, at han er befragter, og at han har arbejdet i shippingbran-
chen i 40 år. Han var ansat hos T&C A/S fra 1998 - 2003 og har siden maj 2003 ar-
bejdet hos Thor Shipping.

Recap af 29. juni 2001 er konklusionen på de forhandlinger, som han havde med
Rafat Khan, Hina Shipping, om den last, som sagen drejer sig om. Forhandlingerne
begyndte den 25. juni 2001, og de stod på i 4 dage. De forhandlede hovedsageligt om
prisen. Sidst i forhandlingsforløbet oplyste Rafat Khan, at det var Dacotrans, som


- 8 -

skulle have arrangeret transporten. Det var helt klart, at Hina Shipping var "sendt i
byen" af Dacotrans. Det var hans klare opfattelse, at Hina Shipping var agent for
Dacotrans, men han indgik en aftale om, at Hina Shipping skulle fungere som havne-
agent for T&C A/S i Mumbai, hvilket i den konkrete sag var det mest hensigtsmæs-
sige ved tolddeklareringen mv. T&C A/S anvender ellers normalt sin faste samar-
bejdspartner i Indien.

Han så først konnossementerne i november 2001. Det ene sæt er antedateret, da ski-
bet først blev lastet en uge efter den 30. juni 2001. Den korrekte dato er den 8. juli
2001, som det også fremgår af det andet sæt konnossementer. Det er normalt, at kon-
nossementerne udarbejdes på vegne af rederiet.

Første gang han hørte om problemerne ved losningen i Umm Qasr var ved e­mail af
6. august 2001 fra Svend Møller. Problemet var, at en stållast spærrede for losningen
af Dacotrans' last. Myndigheder ville ikke tillade, at stållasten blev losset, før de
irakiske myndigheder var sikre på, at kvaliteten af stållasten var i orden. Der blev
foretaget en række prøver, som skulle sendes til Bagdad til analyse. Det undrede ham
meget, at der skulle foretages så omfattende analyser af lasten. De korresponderede
kun med Hina Shipping om problemerne med losningen, idet Hina Shipping var re-
præsentant for Dacotrans. Han gik ud fra, at Hina Shipping orienterede Dacotrans, og
at Dacotrans således var orienteret om problemerne med losningen. Også efter den
17. august 2001 havde rederiet en omfattende korrespondance med Hina Shipping
om en løsning af problemerne.

Rederiet overvejede forskellige praktiske løsningsmodeller med henblik på at få los-
set Dacotrans' gods. Myndighederne ville imidlertid ikke acceptere, at stållasten,
som lå på mellemdækket og spærrede for Dacotrans' last under mellemdækket, mid-
lertidigt blev sat på kajen, så man kunne losse Dacotrans' gods. Det var heller ikke
muligt at foretage en omlastning på skibet på grund af, at mellemdækket allerede var
fuldt belastet af stållasten. Mellemdækket kunne simpelthen ikke klare et tungt pres
fra stablede stålplader.

En løsning med myndighederne på stedet trak ud, og der var ikke umiddelbart udsigt
til en afklaring. Det var umuligt at få et konkret svar på, hvornår der ville foreligge
en afgørelse. Besætningen stod for udskiftning, ligesom skibet var ved at løbe tør for


- 9 -

olie, gas og proviant. Rederiet måtte derfor træffe en beslutning om, hvad der skulle
ske. Rederiet besluttede, at det mest hensigtsmæssige ville være, at skibet forlod Irak
med henblik på at sejle til Jebel Ali, hvor man uden problemer kunne losse stållasten.
Det var hensigten, at skibet herefter skulle returnere til Irak for at losse den resteren-
de del af Dacotrans' gods. Skibet forlod Irak den 10. september 2001, og Hina Ship-
ping blev orienteret herom. Det er ikke normalt, at der sker aflastning af gods, men
der var også tale om en helt ekstraordinær situation.

Efter begivenhederne den 11. september 2001 nægtede rederiet at sejle tilbage til
Irak, hvilket alene skyldtes krigsrisikoen. Rederiet ønskede ikke at løbe nogen unø-
dig risiko hverken i relation til besætning eller skib, og det var derfor ikke et spørgs-
mål om, hvorvidt Dacotrans ville betale for transporten. Forsikringspræmien ville i
øvrigt være steget med 1 % af skibets forsikrede værdi på 6.5 mio. USD pr. 48 timer,
som skibet var i risikozonen. Dette ville svare til en præmie på 65.000 USD pr. 48
timer.

Rederiet har ikke efter begivenhederne den 11. september 2001 fragtet gods til Irak.
Rederiet har dog opereret i Golfen.

Svend Møller har forklaret, at han har arbejdet som skibsfører i 25 år, og at han var
skibsfører for det skib, som transporterede den last, som sagen drejer sig om.

Stuvningen af lasten blev nøje beregnet. Det var ikke praktisk muligt at stuve på en
sådan måde, at der var fri adgang til begge laster. Stållastens vægt bevirkede, at den
måtte fordeles på hele mellemdækket. Det er i øvrigt ikke noget unormalt i at stuve
på en sådan måde, at der ikke er fri adgang til den øvrige last. Lastningen gik hurtigt
og planmæssigt. Det var Hina Shipping, der stod for klareringen, og Hina Shippings
eneste opgave var at virke som havneagent.

I forbindelse med sit arbejde i området havde han talt med andre skibsførere, og han
havde en mistanke om, at der kunne opstå problemer i Umm Qasr. Han havde hørt, at
et russisk skib lå 1 måned, uden at man havde fået lov til at losse, og at et tyrkisk
skib havde ligget i området i 3 måneder, inden dette måtte afrejse uden at have losset.
Ved indsejlingen til Golfen var skibet derfor fuldt provianteret.


- 10 -

Konnossementerne havde ikke nogen betydning ved losningen i Umm Qasr, da det
udelukkende beroede på FN, om lasten kunne losses. Losningen blev påbegyndt pro-
blemfrit, men da stållasten, som lå på mellemdækket, skulle losses, opstod der pro-
blemer. De irakiske myndigheder tog flere prøver af stålpladerne, idet man øjensyn-
ligt ikke var tilfreds med kvaliteten. Prøverne skulle sendes til Bagdad til nærmere
analyser, og der var tale om en særdeles "tung" proces. De overvejede forskellige
løsninger med henblik på at få losset Dacotrans' resterende last, som lå under mel-
lemdækket. De fik imidlertid et klart forbud fra havnemyndighederne om midlerti-
digt at losse stålpladerne på kajen, da alt skulle losses direkte på de lastbiler, som
skulle transportere godset væk. Det var umuligt midlertidigt at stable stålpladerne på
mellemdækket, fordi dette allerede var fuldt belastet. Mellemdækket kunne ikke kla-
re et yderligere pres. Der var derfor ikke nogen praktisk mulighed for at komme ned
til den del af Dacotrans' last, som lå under mellemdækket. Første gang, han rapporte-
rede til rederiet om problemerne med losningen, var ved mailen af 6. august 2001.

Da de havde losset den del af lasten, som lå over stållasten på mellemdækket, fik de
meddelelse fra havnemyndighederne om, at de skulle forlade havnen og afvente
nærmere ved en havneterminal, som er placeret 40 sømil fra Umm Qasr.

Da skibet havde ligget ved terminalen lidt over en måned, var de ved at løbe tør for
vand og gasolie. Det eneste, som kunne skaffes, var ris og brakvand. Olie mv. kunne
ikke skaffes. Besætningen var godt trætte af situationen, og de stod i øvrigt for ud-
skiftning. Han måtte derfor træffe en beslutning om, hvad der skulle ske. Han beslut-
tede efter drøftelse med rederiet, at de skulle søge mod Jebel Ali med henblik på at
udskifte besætning og proviantere. Det var meningen, at de herefter skulle returnere
til Umm Qasr med henblik på at losse den resterende del af lasten. Han drøftede ikke
med rederiet, at stållasten samtidig skulle losses i Jebel Ali.

De fik en tilladelse fra de amerikanske flådemyndigheder i Bahrain til at forlade FN-
zonen, hvilket var en forudsætning for, at de overhovedet kunne forlade området.
Han var for så vidt overrasket over, at de fik tilladelse hertil, fordi skibet ikke var
fuldt losset. De forlod terminalen den 10. september 2001, og skibet passerede de
amerikanske flådemyndigheder, som patruljerede ved indsejlingen til zonen, den 11.
september 2001 ved 12-tiden. De ankom til Dubai den 14. september 2001. Han blev


- 11 -

selv afløst, da han havde været ude i 4 måneder. Han er ikke bekendt med, hvilke
opgaver skibet efterfølgende fik.

Procedure

Dacotrans har gjort gældende, at sagsøgte har misligholdt sin forpligtelse til i over-
ensstemmelse med parternes aftale at transportere 57 enheder fra Mumbai til Umm
Qasr, idet der alene er losset 48 enheder.

Det er sagsøgte, som må godtgøre, at der foreligger grunde, som kan fritage fra den
aftalte forpligtelse, og det er ikke godtgjort, at der foreligger sådanne fritagelses-
grunde. Det forhold, at skibet ikke kunne losses fuldt ud, beror alene på stuvning af
godset, og stuvningen af godset beror alene på beslutninger truffet af sagsøgte. En
anden kontraktsparts forhold om ikke at kunne modtage det gods, som spærrede for
sagsøgers gods, kan ikke lastes sagsøger, og den almindelige forretningsmæssige
risiko herfor må pålægges sagsøgte. Begivenhedsforløbet omkring den 11. september
2001 er som udgangspunkt ikke relevante, idet det afgørende for den manglende op-
fyldelse af forpligtelsen beror på sagsøgtes beslutninger om stuvningen af godset.
Det er ikke godtgjort, at der ikke kunne losses i Umm Qasr.

Hina Shipping er at betragte som sagsøgtes agent. Hina Shipping har underskrevet
konnossementerne for sagsøgte og har gennem hele forløbet optrådt på vegne af sag-
søgte.

Pkt. 16 i konnossementerne kan ikke finde anvendelse, allerede fordi den manglende
opfyldelse skyldes sagsøgtes egne forhold.

Pkt. 16, litra a, kan heller ikke finde anvendelse, da der ikke foreligger "directions or
recommandations", som beskrevet i bestemmelsen. Kontraktens pkt. 16, litra b, kan
ikke finde anvendelse, allerede fordi kriterierne herfor ikke er opfyldt. Der forelå
ikke på daværende tidspunkt "warlike operations" i området, og sagsøgtes synspunk-
ter herom bygger på efterrationaliseringer. Sagsøgte har ikke holdt sagsøger behørigt
orienteret, som pkt. 16, litra f, ellers foreskriver, uanset den omfattende korrespon-
dance mellem Hina Shipping og sagsøgte. Dette er en skærpende omstændighed. Fra
den 17. august 2001 og fremefter har der slet ikke været nogen orientering om forlø-


- 12 -

bet, hvilket skal komme sagsøgte til skade. Sagsøger havde ikke anledning til at tro,
at der var noget galt. Det er sagsøger, som af egen drift den 8. oktober 2001 efter en
henvendelse fra kunden finder ud af, at der ikke er losset i henhold til aftalen. Der er
først sket notifikation den 12. oktober 2001.

Måtte det lægges til grund, at Hina Shipping er sagsøgers agent, er der fra sagsøgtes
side kun sket orientering frem til den 17. august 2001, hvilket langt fra er tilstrække-
ligt til, at sagsøgte har opfyldt sin forpligtelse til at foretage behørig underretning.
Sagsøgte burde under alle omstændigheder have foretaget underretning om, at man
var ved at sejle fra Umm Qasr, ligesom der burde have været givet underretning, da
man faktisk forlod Umm Qasr.

Det forhold, at sagsøger efterfølgende fik transporteret godset til Umm Qasr, viser i
øvrigt, at det var muligt at transportere godset, og at baggrunden for den manglende
opfyldelse skyldes sagsøgtes stuvning af godset.

T&C A/S har gjort gældende, at sagsøgte ikke har handlet ansvarspådragende ved
ikke at losse de 9 packages.

Det var praktisk umuligt at stuve godset på andre måder end på den måde, som det
faktisk skete. Sagsøgte havde ikke mulighed for omstuvning, da man nåede til Umm
Qasr, både fordi vægten for den spærrende last umuliggjorde en omstuvning på ski-
bet, og fordi myndighederne i Umm Qasr ikke tillod, at man som en midlertidig løs-
ning foreløbigt lossede den spærrende last på kajen. Det har for sagsøger på intet
tidspunkt været uklart, at der var flere, som skulle have transporteret gods med ski-
bet, og dette bør indgå i vurderingen.

Baggrunden for, at skibet måtte forlade Umm Qasr, var, at der manglede forsyninger
mv., og sagsøgte har gjort alt, hvad der var muligt for at losse, men skibet kunne ikke
afvente yderligere i Umm Qasr.

Pkt. 16, litra b, i konnossementet finder anvendelse, idet der kort efter angrebet den
11. september 2001 var en krigslignende situation i Golfen. Der var en reel krigsfare,
hvilket er dokumenteret. Efter angrebet den 11. september 2001 var Irak et sandsyn-
ligt mål for gengældelsesangreb, og dette medførte en forøget risiko for skib og gods


- 13 -

i forbindelse med en eventuel returnering til irakisk havn for at losse den resterende
del af sagsøgers partlast. Ved vurdering af, om betingelserne i pkt. 16, litra b, er op-
fyldt, bør der overlades kaptajnen og rederiet en vis skønsmargin.

At sagsøgte har måttet foretage en "teknisk mellemrejse", skal ikke komme sagsøgte
til skade, idet det ved afrejsen fra Umm Qasr var sagsøgtes hensigt at vende tilbage
til Umm Qasr med henblik på losning. Sagsøgte havde ikke ved afrejsen nogen for-
ventning om de begivenheder, som indtrådte den 11. september 2001. Såfremt man
var forblevet i Umm Qasr, havde sagsøgte været berettiget til at hæve kontrakten i
henhold til pkt. 16, litra b, hvorfor sagsøger ikke har lidt noget tab. Den losning som
er foretaget, er en opfyldelse af kontrakten i medfør af pkt. 16, litra b, jf. litra d.

Hina Shipping er sagsøgers agent, og oplysningspligten er derfor opfyldt ved den
orientering om sagsforløbet, som er givet til Hina Shipping. At Hina Shipping er sag-
søgers agent fremgår blandt andet af booking-noten, hvor Hina Shipping optræder på
vegne af sagsøger. Hina Shippings underskrift på konnossementerne er alene sket i
Hina Shippings egenskab af havneagent for rederiet i lastehavnen. Sagsøgte har haft
anledning til at tro, at Hina Shipping viderebragte alle informationer til sagsøger, og
sagsøger har ikke på noget tidspunkt protesteret mod, at der skete udlosning af den
resterende del af lasten i Jebel Ali. Det er sagsøgers risiko, såfremt Hina Shipping
ikke har orienteret sagsøger om sagsforløbet. Pkt. 16, litra f, er ikke overtrådt, idet
det er tilkendegivet, at sagsøgte ikke ville sejle tilbage til Umm Qasr. Der er sket
notifikation den 12. oktober 2001.

Såfremt retten måtte komme frem til, at sagsøgte var forpligtet til at returnere til
Umm Qasr, uanset terrorangrebet i USA den 11. september 2001, er sagsøgte ikke
forpligtet til at erstatte den ekstra "war risk surcharge" på USD 16.470.

Rettens begrundelse og resultat

Der er ikke noget usædvanligt i at stuve 2 partlaster, der skal losses i samme losse-
havn, således at der ikke umiddelbart er fri adgang til begge laster.

Det er dog imidlertid udgangspunktet, at det er skibsførerens ansvar, at stuvningen
sker på en sådan måde, at losning er mulig, og det må efter Svend Møllers forklaring


- 14 -

lægges til grund, at han ikke var ubekendt med, at der muligt kunne opstå problemer
i forbindelse med losningen i Umm Qasr.

2 dommere (Mette Christensen og Jens Boye) udtaler:

Det findes ved skibsfører Svend Møllers forklaring ikke tilstrækkeligt godtgjort, at
det ikke ved en midlertidig foranstaltning var muligt at losse de stålplader, som spær-
rede for Dacotrans' last.

T&C A/S har derfor ikke bevist, at det ved losningen i Umm Qasr ikke var muligt at
losse Dacotrans' last fuldt ud.

Ved at forlade Umm Qasr uden at losse Dactoranses last fuldt ud har T&C A/S mis-
ligholdt den aftalte transportforpligtelse. Som følge af T&S A/S's misligholdelse af
transportaftalen, er T&C A/S erstatningsansvarlig overfor Dacotrans.

På den baggrund findes T&S A/S at burde erstatte Dacotrans udgiften til transport af
den resterende del af godset, som i alt beløb sig til USD 97.665, og der er ikke
grundlag for at bortse fra den del af erstatningskravet, som vedrører den ekstra "war
risk surcharge". Dacotrans gives derfor medhold i sin påstand.

1 dommer (Jørn Hansen) udtaler:

På baggrund af Svend Møllers forklaring sammenholdt med sagsforløbet omkring
losningen af skibet, er det bevist, at det ikke var muligt at losse Dacotrans' last fuldt
ud. Det er endvidere godtgjort, at det var nødvendigt, at skibet forlod Umm Qasr,
idet skibet manglede forsyninger.

Der er ikke aftalt nogen tidstermin, inden for hvilken godset skulle være losset, og
det var derfor rimeligt, at skibet foretog, en efter hensigten "teknisk mellemrejse", og
midlertidigt forlod Umm Qasr. Skibet forlod Umm Qasr før begivenhederne den 11.
september 2000.


- 15 -

Efter bevisførelsen er det godtgjort, at der på baggrund af begivenhederne den 11.
september 2000 forelå "warlike operations" i Golfen, hvorfor T&S A/S har været
berettiget til efter pkt. 16, litra b, at losse godset i Jebel Ali.

Efter bevisførelsen må lægges til grund, at Hina Shipping har fungeret som agent for
T&C A/S. Det forhold, at der ikke er sket nogen nærmere orientering om sagsforlø-
bet til Dacotrans, herunder om afrejsen fra Umm Qasr uden losning af Dacotranses
gods, kan efter det foreliggende ikke medføre et andet resultat. Som følge heraf vil
T&C A/S være at frifinde.

Der gives dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret

K/S THOR AMALIE v/T&C A/S betaler inden 14 dage til Dacotrans Grosskopf
GmbH & Co. KG modværdien i DKK efter kursen på betalingsdagen af USD 97.665
med procesrenter fra 5. december 2002, til betaling sker.

K/S THOR AMALIE v/T&C A/S betaler inden samme frist 46.000 kr. i sagsomkost-
ninger til Dacotrans Grosskopf GmbH & Co. KG.

Mette Christensen
Jørn Hansen Jens Boye




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


il Umm Qasr. Der er sket
notifikation den 12. oktober 2001.

Såfremt retten måtte komme frem til, at sagsøgte var forpligtet til at returnere til
Umm Qasr, uanset terrorangrebet i USA den 11. september 2001, er sagsøgte ikke
forpligtet til at erstatte den ekstra "war risk surcharge" på USD 16.470.

Rettens begrundelse og resultat

Der er ikke noget usædvanligt i at stuve 2 partlaster, der skal losses i samme losse-
havn, således at der ikke umiddelbart er fri adgang til begge laster.

Det er dog imidlertid udgangspunktet, at det er skibsførerens ansvar, at stuvningen
sker på en sådan måde, at losning er mulig, og det må efter Svend Møllers forklaring


- 14 -

lægges til grund, at han ikke var ubekendt med, at der muligt kunne opstå problemer
i forbindelse med losningen i Umm Qasr.

2 dommere (Mette Christensen og Jens Boye) udtaler:

Det findes ved skibsfører Svend Møllers forklaring ikke tilstrækkeligt godtgjort, at
det ikke ved en midlertidig foranstaltning var muligt at losse de stålplader, som spær-
rede for Dacotrans' last.

T&C A/S har derfor ikke bevist, at det ved losningen i Umm Qasr ikke var muligt at
losse Dacotrans' last fuldt ud.

Ved at forlade Umm Qasr uden at losse Dactoranses last fuldt ud har T&C A/S mis-
ligholdt den aftalte transportforpligtelse. Som følge af T&S A/S's misligholdelse af
transportaftalen, er T&C A/S erstatningsansvarlig overfor Dacotrans.

På den baggrund findes T&S A/S at burde erstatte Dacotrans udgiften til transport af
den resterende del af godset, som i alt beløb sig til USD 97.665, og der er ikke
grundlag for at bortse fra den del af erstatningskravet, som vedrører den ekstra "war
risk surcharge". Dacotrans gives derfor medhold i sin påstand.

1 dommer (Jørn Hansen) udtaler:

På baggrund af Svend Møllers forklaring sammenholdt med sagsforløbet omkring
losningen af skibet, er det bevist, at det ikke var muligt at losse Dacotrans' last fuldt
ud. Det er endvidere godtgjort, at det var nødvendigt, at skibet forlod Umm Qasr,
idet skibet manglede forsyninger.

Der er ikke aftalt nogen tidstermin, inden for hvilken godset skulle være losset, og
det var derfor rimeligt, at skibet foretog, en efter hensigten "teknisk mellemrejse", og
midlertidigt forlod Umm Qasr. Skibet forlod Umm Qasr før begivenhederne den 11.
september 2000.


- 15 -

Efter bevisførelsen er det godtgjort, at der på baggrund af begivenhederne den 11.
september 2000 forelå "warlike operations" i Golfen, hvorfor T&S A/S har været
berettiget til efter pkt. 16, litra b, at losse godset i Jebel Ali.

Efter bevisførelsen må lægges til grund, at Hina Shipping har fungeret som agent for
T&C A/S. Det forhold, at der ikke er sket nogen nærmere orientering om sagsforlø-
bet til Dacotrans


Nyt europæisk selskabsregister

EU landene er gået sammen om at lancere et nyt europæisk selskabsregister, der gør det muligt at søge ...»

Nu skal din virksomhed også registrere sine reelle ejere

Lovændring Folketinget har vedtaget en ændring af bl.a. selskabsloven, der medfører at virksomheder ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Annullering af Warrants

HØJESTERETSDOM – ANNULLERING AF WARRANTS Resumé Ikke krav på erstatning som følge af annullering af ...»

Vi er medlemmer af