advokat_TW_KA_ved_træ_ude_470_250
advokat_TW_3_inde_470_250
advokat_KA_2_inde_470_250

Erstatning for markedsforstyrrelse

Resumé

En havelampe var ikke beskyttet af ophavsretsloven. Salg af en nærgående efterligning var i strid med god markedsføringsskik og medførte erstatning for markedsforstyrrelse.

Dom i sagen V-11-01 


Garlight v/
Tim Andersen
(Advokat Jeffrey Peter Galmond
v/advokat Brian Werner Larsen)
mod
Denman Design A/S
(Advokat Erling Borcher
v/advokat Pia Kirstine Voldmester)


Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte,
Denman Design A/S´, salg af Sanina-havelampen har krænket
sagsøger, Garlight v/Tim Andersens, rettigheder ved-
rørende G 90 havelampen.


- 2 -

Påstande
Sagsøger, Garlight v/Tim Andersen, har nedlagt følgende
påstande:

Principalt:
1. Sagsøgte forbydes at producere, sælge, købe eller
på anden måde markedsføre den i bilag 8 afbilledede
Sanina-havelampe.

2. Sagsøgte betaler en erstatning på 420.600 kr. med
procesrente af 264.500 kr. fra den 1. februar 2001
og af 156.100 kr. fra den 19. april 2002.

3. Sagsøgte betaler i henhold til ophavsretslovens §
83 en godtgørelse for ikke-økonomisk skade på
100.000 kr. med procesrente fra den 1. februar
2001.

4. Sagsøgte tilpligtes i henhold til ophavsretslovens
§ 84, stk. 2, straks at destruere samtlige Sanina-
havelamper, som illustreret i bilag 8, som direkte
eller indirekte er eller kommer i sagsøgtes besid-
delse eller som sagsøgte på anden måde opnår øko-
nomisk fortjeneste af.

Subsidiært:
Sagsøgte betaler i henhold til markedsføringsloven en
erstatning på 520.600 kr. med procesrente af 364.500 kr.
fra den 1. februar 2001 og af 156.100 kr. fra den 19.
april 2002.

Mere subsidiært:
Sagsøgte tilpligtes at betale et mindre beløb fastsat
efter rettens skøn.


- 3 -

Sagsøgte, Denman Design A/S, har nedlagt påstand om
afvisning vedrørende sagsøgers påstand 4 og i øvrigt
frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagsøger, Garlight v/Tim Andersen, er en enkeltmands-
virksomhed, som udvikler og forhandler lamper til
udendørsbelysning. Tim Andersen begyndte virksomheden
sammen med sin fader i 1993. De udviklede G 90 havelampen
(herefter G 90) fra 1993 og solgte det første eksemplar i
1994, samme år som faderen døde. Der blev i Tim Andersens
moders navn søgt om mønsterbeskyttelse af G 90 den 14.
februar 1994 med angivelse af hans fader som frembringer.
Mønsterbeskyttelsen blev registreret den 12. januar 1995
og slettet den 15. august 1999. G 90 blev alene produ-
ceret i kobber og galvaniseret jern frem til 2000, hvor
sagsøger begyndte at producere den i rustfrit stål og
markedsførte den i dette materiale fra april måned. G 90
er blevet markedsført navnlig ved kørende sælgeres
kundebesøg, udstilling på messer og pressemeddelelser
samt annoncer i begrænset omfang.

Sagsøgte, Denman Design A/S, er et handelsselskab, hvis
direktør Torben Denman solgte en væsentlig del af sin
virksomhed for ca. 5 år siden, således at han alene
beholdt køkken- og knivafdelingen, som blev videreført i
det sagsøgte selskab. Da salget af disse artikler er
sæsonbestemt, ledte Torben Denman efter et produkt, der
kunne sælges om sommeren, og han fandt, at havelamper var
en mulighed. Han så G 90 i forretningen Johannes Fogh og
kontaktede sagsøger i oktober 1999. De forhandlede om et
samarbejde eller sagsøgtes køb af sagsøgers virksomhed.


- 4 -

Efter at parterne havde afholdt et møde, sendte sagsøger
den 22. november 1999 følgende skrivelse benævnt "Oplæg
til salg" til sagsøgte:

VEDR. Oplæg til salg.

I fortsættelse af vores møde, og dine overvejelser, som jeg har
modtaget, så har jeg forsøgt at sammensætte nogle ideer, samt
sammenfatning af de nødvendige regnskabstal for 1996/97/98.


1996
1997 1998

####
#### ####
OMSÆTNING ­ (uden Moms)
468
554 648
VAREFORBRUG
326
375 387
DÆKNINGSBIDRAG (DG i pct.) 142(30%) 179(32%) 260(40%)

DRIFTSOMKOSTNINGER:


Udviklingsomkostninger 14
27
Driftsudgifter (transport/


Porto 6
11
23
Salgs- og Udstillingsom-


kostninger 70
84
111
Lokaleomkostninger (husleje)
18
12
47
Administrationsomkostninger 87
84
53
OMKOSTNINGER 195 218 234

RESULTATET FØR RENTER OG
AFSKRIVNING - 53 - 39 26

Der er følgende bogførte værdier:
Driftsmidler/inventar fra 1998 og tidl. 7.356 (nedskrevet)
Nyindkøbt EDB-udstyr 9.055
Saldo på udviklede forme til produktion 31.200 (nedskrevet)
Varelager ­ hel/halvfabrikata (anslået) 140.000

Hertil kommer værdi af udvikling og hele idegrundlaget (konceptet).


- 5 -

I forbindelse med forhandlingerne sendte sagsøger den 30.
november 1999 sine årsregnskaber for 1997 og 1998,
balance for 1996, balancer for henholdsvis 1998 og 1999
med specificeret november måned samt lagerstatus pr. 30.
november 1999. Den 15. december 1999 sendte sagsøger en
top 15 liste over sine kunder i forhold til omsætning. Af
listen fremgår, at Johannes Fogh, der var den største
kunde, havde købt for 50.000 kr. Af andre kunder kan
nævnes Hørsholm Trælast, El-Skov Installation, Ligro
Halogenbelysning og Mini Byggemarked.

Der er uenighed mellem parterne om indholdet af de øvrige
fremsatte tilbud i forhandlingerne, men den 10. januar
2000 stod det klart, at parterne ikke kunne nå til enig-
hed om en købs- eller samarbejdsaftale.

Torben Denmann tog i foråret 2000 kontakt til Jørgen
Hørup Henriksen, der er ansat som designer hos Senrusta
ApS, og bad ham om at formgive og fremstille en havelampe
med lavvolt lyskilder. Sagsøgte begyndte midt i 2000 at
sælge Sanina-havelampen. Sagsøgte anvendte Senrusta ApS
som producent og fik lampen produceret i kobber og rust-
frit stål. Ved skrivelser af 14. september og 1. november
2000 anmodede sagsøgers advokat sagsøgte om at ophøre med
salget af Sanina-havelampen, idet sagsøger fandt, at den
krænkede sagsøgers rettigheder vedrørende G 90 lampen.
Sagsøgtes advokat meddelte ved skrivelser af 12. oktober
og 15. november 2000 blandt andet, at man ikke fandt, at
sagsøgtes lampe udgjorde en krænkelse, men at man var af
den opfattelse, at sagen ikke tålte yderligere korre-
spondance, hvorfor sagsøgte havde besluttet sig for at
foretage en yderligere ændring i bukningen på lamperøret,
således at den ikke længere skulle tegne en halvcirkel.
Sagsøgte ophørte med at markedsføre Sanina-havelampen i
foråret 2002, og et restlager i kobber blev solgt i
september 2002 til Johannes Fogh. Sagsøgte markedsførte


- 6 -

lampen i annoncer, herunder i Idé-Nyt, brochurer,
standere i butikker og ved udstilling på messer.

I revisorerklæring af 19. oktober 2001 har revisor Palle
Badsted bekræftet følgende salg og omsætning vedrørende G
90 i perioden 1996 til 5. september 1999:

Opgørelse af salg af G90 lampen i perioden 1996 til 5. september
2001 ifølge virksomhedens bogholderi:

Regnskabsår 1996:

Varenavn
stk. omsætning ex. moms DG:
I alt Kobber G90 1.029 247.363 40%

Regnskabsår 1997:

Varenavn
stk. omsætning ex. moms DG:
I alt Kobber og galvaniseret 548 136.281 40%

Regnskabsår 1998:

Varenavn
stk. omsætning ex. moms DG:
I alt Kobber og galvaniseret 765 195.593 45%

Regnskabsår 1999:

Varenavn
stk. omsætning ex. moms DG:
I alt Kobber og galvaniseret 494 139.466 51%

Regnskabsår 2000:

Varenavn
stk. omsætning ex. moms DG:
I alt Kobber, galvaniseret
og rustfri 696 179.643 46%

Regnskabsperioden 1. januar ­ 5. september 2001:

Varenavn
stk. omsætning ex. moms DG:
I alt Kobber, galvaniseret
og rustfri 733 166.139 41%





- 7 -

Sagsøger har forklaret, at dækningsbidraget på G 90 lå på
ca. 144 kr., inden Sanina-havelampen kom på markedet og
på omkring 110 kr., mens lamperne var på markedet samti-
digt.

G 90 solgtes dels i sæt af 3 lamper og dels i løse lam-
per. G 90 skulle færdigmonteres af kunden.

Sanina-havelampen blev solgt dels i sæt bestående af 3
lamper med en transformator og dels i løse lamper, idet
sættet kunne udbygges til i alt 5 lamper. Sanina-have-
lampen var færdigmonteret og klar til brug ved købet.
Sagsøgte solgte lamperne til forhandlerne for 1.188 kr.
for et sæt og 295 kr. for løse lamper. Sagsøgte solgte i
alt 11.492 lamper med et dækningsbidrag på 34,2 %.

De to lamper har været forevist under domsforhandlingen
og er gengivet nedenfor ved siden af hinanden med
sagsøgers lampe til højre på begge billeder:

Under sagen er der fremlagt eksempler på sagsøgtes
markedsføring af Sanina-havelampen, herunder annoncer i
Idé-Nyt. Endvidere er der fremlagt eksempler på andre
lamper.


- 8 -

Industriel designer MDD Christian Hvidt har afgivet
skønserklæring af 13. december 2001, hvoraf bl.a.
fremgår:

5.0 Skønstemaets besvarelse.

På grundlag af det foreliggende materiale og det ved
syns- og skønsforretningen konstaterede samt det
efterfølgende videre arbejde besvares syns- og skøns-
temaet (se bilag 2. og 3.) efter bedste evne således:

5.1
Spørgsmål 1.0:
Fremstår lampe 1 og 2 hver for sig, som kunstværker der
er resultat af en selvstændig skabende indsats præget af
individualitet ?
Svar:
Ja! Lampe 1, havelampen G 90, er at betragte som et
stykke industrielt design, der fremstår som et
(kunst)værk, der er resultat af en selvstændig skabende
indsats.
Lampe 1 er i sin form og funktion nyskabende, idet det er
lykkedes at kombinere en for området ny lyskilde, og en
række teknikker og former, til et nyt produkt der frem-
står på en ny og overraskende måde. En proces og et
resultat der er kendetegnende for den optimale indu-
strielle designproces. Lampe 1 er i sin form og funktion
eksemplet på et stykke minimalistisk design, hvor formen
er forenklet til det yderste uden at det personlige og
harmoniske i designet udviskes.
Lampe 2, Sanina-havelampen fremstår ikke som et (kunst)
værk præget af en selvstændig skabende indsats, idet
forbilledet, den minimalistiske halogenbaserede havelampe
G 90, allerede eksisterede og var tilgængelig på
markedet.

Spørgsmål 2.0:
Hviler lampe 1 og 2 på principper, som har været kendt og
benyttet i mange år med henblik på fremstilling af
havelamper til udendørs belysning ?
Svar:
Spørgsmålet må besvares med et både ja og nej !
Hovedprincippet, en lyskilde båret oppe af et stativ og
beskyttet af en skærm, er kendt gennem mange år.
Havelamper til privat brug har i de sidste årtier været
kendt og tilgængelig i forskellige materialer og
kavlitetsniveau-er. Karakteristisk for de fleste
havelamper er anvendelsen af en standard glødepære som
lyskilde. Glødepærens entydige størrelse, og de
sikkerhedsmæssige forskrifter der skal overholdes, har


- 9 -

samtidig præget lamperne i opbygningen, størrelsen og
designet.
Anvendelsen af den lavvoltbaserede halogenpære som
lyskilde i en havelampe er et nyt princip, og tilfører
samtidig havelampen helt nye udformningsmuligheder.
I slutningen af 1980´erne dukkede halogenpæren op i
forbindelse med udendørsspotlight. G 90 havelampen er,
skønsmanden bekendt, den første lampetype hvor den
lavvoltbaserede stifthalogenpærens minimale størrelse, i
forhold til glødepæren, udnyttes optimalt.

........

Spørgsmål 4.0:
Hvilke ligheder og forskelle er der i udseende, kvalitet,
materialevalg og finish mellem lampe 1 og 2 ?
Svar:
Der er i udseendet mellem de to lamper, havelampen G 90
og Sanina-havelampen, den overordnede lighed, at begge
lamper uanset størrelsesvariationer er baseret på det
samme grundkoncept. En lampe med jordspyd der forlænges i
et u-bukket lamperør, som bærer en lav kegleformet skærm.
En skærm der er så lav og lille, at den kun kan rumme en
lavvolt-baseret halogenpære.
Lamperne er i flere detaljer forskellige, der er således
afvigende løsninger på lampernes sammenfaldende funk-
tioner. Dette være sig lamperørets højde, skærmens
diameter, jordstoppet og den elektriske installation.
Både G 90 havelampen og Sanina-havelampen er præget af en
god og holdbar kvalitet, både i valget af materialer,
konstruktion og funktion. Materialevalget og materia-
ledimensionerne er velvalgte tiltrods for de små dimen-
sioner. Der er således tale mere om ligheder end
forskelle, hvad angår kvaliteten.
Både G 90 havelampen og Sanina-havelampen gør brug af
samme hovedmaterialer kobber og rustfrit stål.
Materialerne er gennemgående i den enkelte lampe. Dog er
G 90 lampens jordstop af kobber på begge lampetyper, og
således forskellig fra Sanina-havelampens konsekvente
brug af materialerne. Tilsvarende skal nævnes at Sanina-
havelam-pen adskiller sig ved, at lamperøret afsluttes i
en sort kunststof spids.
Der er en synlig forskel i finish på de to lamper.
Sanina-havelampen har en høj og ensartet finish på skærm,
lamperør og det cirkulære jordstop. Ligesom alle
enkeltdele og konstruktionsdetaljer er velvalgte og af
god kvalitet.
G 90 lampen har en mere uensartet finish. Lampeskærmen er
kun delvis bearbejdet/slebet. Det samme gør sig gældende
for lamperøret, hvor der forekommer synlige trækmærker
fra produktionen og fra metalværket. De elektriske
konstruktionsdetaljer, fatning, tilslutningsdåse, ledning
og transformer er af god kvalitet.


- 10 -

Spørgsmål 5.0:
Fremtræder lampe 1 og 2 som efterligninger af hinanden,
og er lampe 1 og 2 forvekslelige med hinanden når der
henses til deres udformning, emballering og markedsføring
?
Svar:
Ja !
Lampe 1 og 2 fremtræder, set som isoleret lampe, som
efterligninger af hinanden, eller i sagen natur Sanina-
havelampen fremtræder som en efterligning af havelampen G
90.
Uanset om udviklingen af lamperne var baseret på samme
koncept, det vil sige ønsket om anvendelse en halogenpære
med tilhørende el-teknik, enkelthed i den overordnede
form, anvendelse af udendørs egnede materialer, enkel
konstruktion og produktionsmetode, ville der havde været
variationsmuligheder i valget af den endelig udformning.
Der er ikke gjort brug af muligheden af en sådan
variation, specielt den karakteristiske udformning af
lampetoppen er i princippet ens for begge produkter.
Variationen i størrelsesforhold adskiller ikke lamperne,
men får dem højst til at fremstå som varianter over samme
grundtema/ lampe
I en markedsføringssituation vil en forveksling anses som
mulig.
For en uinformeret kunde vil det være svært at erindre
forskel, hvis markedsføringssituationen kun er baseret på
det ene brochureblad eller et annoncebillede. Begge
producenters produktbilleder fremstår meget ens, idet der
på begge billeder kun fokuseres på lampetoppen og ikke
hele lampen med dens detaljer.
Tilsvarende må det i en købssituation, hvor markeds-
føringen er betinget af, at kun den ene af lampetyperne
forefindes, også anses som muligt at produkterne er
forvekslelige.
For en ikke informeret køber kan genkendelsen af lampen
være beroende på et erindringsbillede. Køberen kan have
set lampen i en tilfældig have, i et andet udstillings-
sammenhæng, fra et brochureblad eller i en annonce. I
dette tilfælde er det givetvis den overordnede form og
funktion der huskes. I denne situation ville den ene
lampe sandsynligvis let kunne forveksles med den anden.
For den informerede køber, en køber der har undersøgt
markedet, vil der også i denne situation kunne finde en
forveksling sted, hvis der ikke foreligger en klar
erindring om detaljerne hvad angår størrelse,
monteringsgraden og wattagen.
Hvis markedsføringssituationen er betinget af, at begge
lamper forefindes samtidig og med tilhørende synlig
emballage, virker det ikke sandsynligt at havelamperne G
90 og Sanina vil være forvekslelige, men snarere opfattes
som to forskellige lamper dog af samme type og princip.


- 11 -

Forklaringer

Tim Andersen har forklaret, at han er indehaver af
Garlight, der producerer og sælger udendørs belysning.
Der er ansat to sælgere i firmaet, og tidligere var der
ansat en bogholder. Han begyndte virksomheden sammen med
sin fader i 1993. Hverken han eller hans fader havde en
egentlig designmæssig baggrund. Designet af G 90 udsprang
af en stor generel interesse for design.

De ville skabe udendørsbelysning, som ikke var set før,
Hovedkravene var, at det ikke skulle kræve 220 V, at
lyskilden skulle være rettet, således at den ikke
blændede, og at designet skulle være minimalistisk. Det
blev til G 90, som blev færdigudviklet frem til 1999,
hvor hovedparten af udviklingen skete fra 1993-95. I
udviklingsperioden blev der lavet en lang række tegninger
og foretaget en række forsøg. De solgte det første eksem-
plar i 1994.
Ham bekendt var sagsøger ved årsskiftet 2000 alene på
markedet med en type havelampe som G 90. I sagsøgers
sortiment er G 165 havelampen det nærmeste, man kommer på
G 90. Det er en slags "storebror", der blev frembragt i
1995. I februar 1999 indhentede han tilbud fra firmaet
Cosmo på en rørbukkemaskine til bukning af rustfrit stål,
da han gerne ville fremstille sine produkter i dette
materiale, men det krævede stærkere maskiner, end han
havde. De samlede udviklingsomkostninger androg 50 ­
60.000 kr. I februar og marts 2000 fik han lavet prøver
hos Helco Metal på G 90 i rustfrit stål. Salgsarbejdet
med G 90 i rustfrit stål gik i gang i april 2000, og det
første salg skete den 15. juni 2000. Hans ide var at
markedsføre G 90 lampen, ligesom B & O markedsfører sine
stilrene produkter til høje priser med et kvantitets-
mæssigt mindre salg til følge. G 90 har samme udseende i
dag, som da den blev anmeldt til mønsterbeskyttelse i


- 12 -

1994. G 90 er afbilledet på forsiden af firmaets reklame-
brochure, da det er firmaets hovedprodukt. Sagsøger
udstillede på Formlandmessen i 1997, 1998 og 1999 samt
messen i Sollentunna. Han er holdt op med at deltage i
messer, da det er hans indtryk, at besøgstallet til
belysningsdelen af messerne er faldet. Der er ikke andre
end disse to messer, der er relevante for en lampe som G
90. Det er ikke hvert år, at sagsøger har annonceret i
magasiner og dagspressen, men navnlig i 2000 annoncerede
han blandt andet i Liebhaverboligen, hvilket kostede 7-
10.000 kr. Han har ikke annonceret i Idé-Nyt, men i vidt
omfang benyttet sig af pressemeddelelser, da det er
gratis.

Torben Denman kontaktede ham telefonisk i oktober 1999 og
sagde, at han havde set G 90 i Johannes Fogh og var
interesseret i et samarbejde. En uge senere mødtes de på
Garlights kontor, og Torben Denman foreslog, at sagsøgte
skulle overtage Garlight. På et senere møde spurgte
Torben Denman indgående til, hvilke dele der anvendtes
til fremstilling af G 90 samt omkostningerne hertil.
Vedrørende fremstillingsmaterialerne fortalte han Torben
Denman, at han længe havde overvejet at udvide sorti-
mentet med produktion i rustfrit stål. Af samtalerne
fremgik, at Torben Denman ikke havde kendskab til
belysningsbranchen. Han faldt for ideen om at sælge
firmaet, da han havde en gæld på ca. 357.000 kr. I
samarbejde med sin revisor udarbejdede han et oplæg til
salg, og han havde også kontakt til et konsulentfirma.
Hans ønske var, at han skulle blive gældfri ved over-
dragelsen, og der skulle være en aftale om fremtidigt
samarbejde. Oplægget til sagsøgte var, at sagsøgte skulle
betale 500.000 kr. for afståelsen, yde en royalty på 2 %
af nettosalget de næste ti år, ansætte ham med en
månedsløn på 21.000 kr. og stille en firmabil på hvide
plader til rådighed for ham. I overdragelsen indgik et


- 13 -

kurant varelager til en værdi af 140.000 kr. Torben
Denman kommenterede i første omgang ikke oplægget. Han
bad derimod om indsigt i sagsøgers regnskaber, som han
fik fremsendt. Regnskaberne blev trukket fra hans edb-
system. På Torben Denmans foranledning udarbejdede han
endvidere en top 15 liste efter omsætning over sine
kunder. Han ved, at Torben Denman solgte Sanina-ha-
velampen til flere af de på listen nævnte firmaer,
herunder Johannes Fog, Hørsholm Trælast, El-Skov
installation, Ligro Halogenbelysning og Mini Byggeland. I
begyndelsen af 2000 bad Torben Denman om at låne en G 90
kobberlampe. Torben Denman sagde, at han skulle bruge den
til at vise sine sælgere for at høre deres mening om
salgsmulighederne. På et tidspunkt herefter fremsatte
Torben Denman et mundtligt tilbud om køb af Garlight. Han
ville købe dele af varelageret for 120.000 kr. svarende
til kostprisen, ansætte sagsøger som juniorsælger til en
månedsløn på omkring 14-15.000 kr. og stille en Toyota
firmabil på gule plader til rådighed for ham. Tilbuddet
indeholdt således intet afståelsesbeløb eller krav på
royalty. Han blev forbavset over, at Torben Denman kunne
tillade sig at komme med så dårligt et tilbud i forhold
til, hvad de havde diskuteret i hele
forhandlingsperioden. De havde et møde igen, og han bad
om at få udleveret den udlånte lampe. Torben Denman
sagde, at en sælger var kommet til at ødelægge den og bad
ham sende en regning. Han fastholdt sit krav om at få
udleveret den ødelagte lampe, hvortil Torben Denman
sagde, at han mente, at den var smidt ud. Forhandlingerne
med Torben Denman blev ikke genoptaget senere. Han så
første gang Sanina-havelampen i Jyllandsposten i
september 2000.

I 1999 indså han, at det var nødvendigt med andre
indtægter, hvorfor han startede et hjemmeservicefirma.
Hans tidsforbrug hertil indvirkede imidlertid negativt på


- 14 -

firmaets omsætning i 1999. Han drev hjemmeservicefirmaet
i omkring et år indtil udgangen af 1999. Han ved ikke,
hvorfor der i opgørelsen af salg af G 90 i perioden 1996
til 5. september 1999 ikke efter 1999 er sket specifi-
kation af købere etc. De angivne omsætningstal er for
både Danmark og Sverige, hvor salget i Danmark udgjorde
omkring 80-90 %. Sagsøger har en kundedatabase på omkring
600 kunder. Det er alle de faste kunder, han kender fra
"landevejen". Han skelner mellem faste kunder og
kædekunder. Der er en mindre omsætning på hver især af de
600 faste kunder i kundedatabasen, mens det er med
kæderne, han har den største omsætning. Kundedatabasen
omfatter også potentielle kunder, hvorfor tallet på 494 i
1999 ikke er ude af proportioner sammenholdt med årets
omsætning. Han havde et godt samarbejde i 1996 med El-
salg, men El-salg ville gøre G-90 til et low cost
produkt. Da han ikke ville det, tog El-salg Coppia Lampen
ind i stedet. Samarbejdet ophørte i 1997.

Sagsøger har reelt brugt mere til markedsføring end de
66.470,52 kr., der fremgår af balancen for 1998, da alle
salgsomkostningerne skal med, herunder dele af udgifterne
til bil, porto, telefon og leje af showroom. Han ved
ikke, hvornår på året markedsføringsomkostningerne i 2000
er afholdt, men det var hovedsageligt efter, at Sanina-
havelampen blev introduceret. Efter Sanina-havelampen
forsvandt fra markedet i 2002, har han ikke gjort meget
ud af markedsføringen, da det ikke har været muligt
grundet firmaets dårlige økonomi. Han har fået beregnet,
at de reelle markedsføringsomkostninger for 1996 var
81.810 kr., for 1997 101.170 kr., for 1998 125.283 kr.,
for 1999 73.044 kr., for 2000 115.712 kr., for 2001
60.480 kr. og for 2002 er de foreløbig skønnet til 32.650
kr. I øvrigt har konkurrencen fra Sanina-havelampen
medført meromkostninger i form af moderniseringsudgifter
til showroom, og i det hele taget blev det nødvendigt at


- 15 -

"fedte mere" for kunderne for at holde på dem. Det blev
også nødvendigt at omdirigere kørslen i forbindelse med
salgspromovering. Inden Sanina-havelampen kom på
markedet, kørte han til deres fabrikant i Jyderup 4-5
gange om ugen. Efter Sanina-lampen kom på markedet, har
han måttet køre mere ud til kunderne, hvilket har medført
meromkostninger på ca. 25.000 kr. på kørslen. Der er også
meromkostninger til telefon på ca. 15.000 kr., da det er
blevet nødvendigt med faxkampagner og flere telefon-
samtaler med kunderne, samt en meromkostning på omkring
10.000 kr. til direct mail. En nødvendig oprettelse af
internetbutik har kostet omkring 10.000 kr. Hjemmesiden
har fået nyt design. Han så endvidere, at Torben Denman
havde påført salgskoder på selve emballagen, hvilket han
også har valgt at gøre. Dette koster omkring 5.000 kr. om
året. Der har også været meromkostninger til brochurer.

Han har også været nødt til at nedsætte prisen på G 90. I
2002 blev den solgt for 250 kr. pr. stk. Efter bereg-
ninger på grundlag af Købmandstandens Oplysninger må
Sanina-havelampen i 1999/2000 have omsat for omkring
299.000 kr. og i 2000/01 for 1.391.000 kr. I 1996 solgte
sagsøger 1.029 stk. af G 90. Halvdelen af dette salg stod
kæden El-salg for. De faste kunder købte omkring 500 og
stod for en omsætning på 123.682 kr. ud af en samlet
omsætning på 247.363 kr. I 1999 faldt omsætningen navnlig
som følge af, at han tillige drev hjemmeservicefirma. I
2001 solgte sagsøger 765 eksemplarer af G 90, da han
havde en kædeaftale med et stort firma. Der blev solgt
549 lamper til denne kunde og 216 stk. i øvrigt til de
faste kunder. Salget steg med 200 stk., fra 1999 til
2000. Uden Sanina-havelampen på markedet måtte man
forvente, at denne vækstrate kunne fortsætte. Altså burde
hans salg stykmæssigt være gået 200 op om året. Frem til
og med 2002 har sagsøger således mistet en omsætning på
2.200 stk., hvilket giver et tabt dækningsbidrag på


- 16 -

316.756 kr., da dækningsbidraget pr. lampe var 144 kr.,
inden Sanina-havelampen kom på markedet. Det er hans
opfattelse, at royalty typisk vil være på omkring 5-10 %
af udsalgsprisen, hvis man sælger rettighederne til et
produkt som G 90. Sagsøgte må have solgt i hvert fald
5.000 Sanina-havelamper, og 5 % af udsalgsprisen på disse
er 99.900 kr.

Vedrørende markedsføringen af Sanina-havelampen ved han,
at der var to kørende sælgere, og han har konstateret en
kraftig markedsføring i Idé-Nyt, i hvert fald i Hus og
have-delen. Endvidere er den markedsført på messer. For
at få genoprettet markedet for G 90 er det efter hans
opfattelse nødvendigt med annoncer i Idé-Nyt. Mindst to
kvartsides annoncer er nødvendige.

Torben Denman har forklaret, at han er direktør for
sagsøgte og har drevet forretning i 40 år. For ca. 5 år
siden solgte han sit firma undtagen køkken- og knivaf-
delingerne. I dag er der ansat to sælgere og to
kontormedarbejdere i selskabet.

Sagsøgtes varesortiment var ved begyndelsen meget sæson-
bestemt, hvilket var utilfredsstillende for sælgerne. Han
prøvede derfor at finde et produkt, der kunne brede
salgsperioden ud. Han skulle have lavet nogle elinstal-
lationer hos sig selv i haven. Det var dyrt med grave-
arbejde og selve installationen. Han tænkte, at man kunne
imødegå de fordyrende arbejder ved at installere 12 V
lamper. Det diskuterede han med elektrikeren, som sagde,
at det ikke rigtigt fandtes på markedet. Han fandt selv-
frem til sagsøger, som han tog kontakt til med henblik på
at indlede et samarbejde, da salg af havelamper lå tids-
mæssigt godt. Hans oplæg til det første møde i oktober
1999 med sagsøger var, at de skulle lære hinanden at
kende. Det blev til lidt snak, og de ringede sammen og


- 17 -

aftalte et nyt møde. De havde 4 møder fra den 14. novem-
ber 1999 til den 10. januar 2000. Han fik udleveret
diverse materiale fra sagsøger, da han gerne ville vide
mere om virksomheden, inden de eventuelt indledte et
samarbejde. Han ville gerne bedømme udviklingen, hvorfor
han fik de seneste fire års regnskaber. Regnskaberne
viste vigende tal, og det var meget små tal i forhold til
sagsøgers indsats. Han bad derfor om at låne et sæt
lamper med henblik på at skille det ad og lade sine
sælgere lave en markedsundersøgelse af, hvorfor lampen
ikke solgte. Sælgerne fortalte efter deres undersøgelse,
at sagsøger havde været hos kunderne, men de havde
droppet lamperne, da det havde vist sig, at der var ringe
omsætning i dem. Han bad også sagsøger om en liste over
de største kunder, og han så blandt andet en tilbagegang
på omsætningen fra 100.000 kr. til 50.000 kr. med
Johannes Fogh. Han foreslog sagsøger at ændre stilen og
ændre den tekniske opbygning, idet der manglede fornyelse
efter hans opfattelse. Under møderne talte de om mange
ting. Det var ikke meget om teknikken, og han kunne ikke
bruge de tekniske detaljer til noget. Sagsøgers salgs-
tilbud var, at han skulle befries for sin gæld på 357.000
kr., hvilket krævede en betaling på en lille million kr.
før skat, hvilket var helt ude af proportioner med regn-
skabstallene. Han husker at have set sagsøgers oplæg til
salg. Han havde ikke mange bemærkninger til det, da han
følte, at det var nødvendigt med mere information. Hans
eget forslag var et samarbejde, hvor sagsøgte overtog
virksomheden og betalte sagsøger en løn samt en bonus
afhængig af sagsøgtes salg af lampen og i øvrigt hjalp
med at få gang i omsætningen. Han husker det dog ikke i
detaljer. Det var en bonusordning, hvis "klokkerne kom
til at ringe", hvilket nok forekom for usikkert for
sagsøger. Han husker ikke, at de skulle have drøftet en
royalty betaling. Sagsøgte var kun interesseret i at
overtage G 90 lampen. Det var ikke, fordi han troede


- 18 -

specielt på den, men det var for at have noget at begynde
med. Den 10. januar 2000 blev forhandlingerne afbrudt.
Derefter tog sagsøgte kontakt til kunder for at høre,
hvad der var galt med sagsøgers lamper. De fik at vide,
at lyset var for ringe, at lampen skulle syne af mere og,
at lamperne skulle være færdigmonterede, da de fleste
kunder ikke ønsker selv at skulle gøre de praktiske ting.
De fik også oplyst, at der var mest salg i rustfrit stål.
En af deres producenter, Senrusta ApS, har Jørgen Hørup
Henriksen til at designe lamper, og de fik ham til at
arbejde videre med ideen, og han stod for udviklings-
arbejdet. Han mener, at Senrusta ApS har arbejdstegninger
fra designprocessen liggende på computer. Det var et krav
til designet, at det skulle kunne holde en udsalgspris på
under 2.000 kr., hvilket var svært, da det viste sig at
være forholdsvis dyrt med færdigmonteringen, således at
lampen var klar til brug straks ved købet. Den måde, G 90
er designet på, er den billigste måde at fremstille denne
type lampe. Han prøvede at gøre det anderledes, men det
var ikke muligt. Flere af designkravene skyldtes
praktiske krav fra DEMKO.For at undgå fordyrende glas var
det nødvendigt at vende toppen nedad. Da Jørgen Hørup
Henriksen designede Sanina-have-lampen, var denne bekendt
med G 90, og hvad der i øvrigt var på markedet. Han
mener, at Jørgen Hørup Henriksen selv købte et eksemplar
af G 90. Det var Strini lampen, som er til 220 V, hvis
design var forbilledet for Sanina-havelampen. Sagsøgte
fik flere forslag, som man valgte på baggrund af. Sanina-
havelampen var klar til salg i kobber og rustfrit stål
midt i 2000. Der var i mellemtiden kommet andre lamper på
markedet, herunder Coppia, Gardena og nogle billige
plastprodukter fra østen. Sanina-havelampen blev solgt i
sæt bestående af en lampe og en kraftig transformator,
der kunne klare fem lamper, hvorfor lamperne også blev
solgt enkeltvis. I butikkerne udstillede sagsøgte i
begyndelsen på en stander, der kunne vise fem færdig-


- 19 -

monterede lamper, hvor færdigmonteringen var det
vigtigste salgsargument. Lampens emballage var ikke
fremstillet i markedsføringsøjemed, den havde kun
funktion til transport. Sagsøgte solgte til sine
hidtidige kunder og yderligere til lysforretninger. Et
forsøg på at sælge til plantecentre var ingen succes. Af
de forretninger, som var med på listen, som han fik
udleveret over sagsøgers 15 største kunder, blev Sanina-
havelampen solgt til Johannes Fog og Hørsholm Trælast,
som han har handlet med de sidste 30-40 år, samt til El-
Skov og Miniland. Han er ikke bekendt med, at der skulle
være sket salg til de øvrige på listen. Sagsøgtes
markedsføring af lampen bestod i annoncer, brochurer,
standere i butikkerne og udstillinger på messer. Sagsøgte
har brugt omkring 700.000 kr. på decideret markedsføring.
Der er herved set bort fra udgifter til sælgere, tele-
foner etc. I Idé-Nyt annoncerede sagsøgte under guiden,
hvor der er særlige annoncer, som ikke er så dyre. Lampen
blev vist på de to årlige Formland messer. Lampen blev
præmieret på Formland messen i august 2000. Præmien blev
givet for nytænkning inden for brugskunst. Salgsprisen
til forhandlerne var 295 kr. for løse lamper og 396 kr.
for lamper i sæt, hvilket vil sige 1.188 kr. for et sæt.
Der blev solgt flest lamper i sæt. Forretningerne
meddelte, at avancen var for ringe ved salg for under
2.000 kr. for et sæt, hvorfor udsalgsprisen blev sat fra
2.195 kr. og opefter. I alt solgte sagsøgte 11.492
Sanina-havelamper. Salget var størst i perioden fra 1.
april 2000 til 1. maj 2001, hvorefter det faldt.
Sagsøgtes dækningsgrad ved salg af lampen var på 34,2 %.
I perioden 1. april 2000 til 8. maj 2001 blev der solgt
1.244 sæt og 799 løse lamper i rustfrit stål. Tilsvarende
tal i perioden 9. maj 2001 til 30. september 2002 var 833
sæt og 389 løse lamper. I den førstnævnte periode blev
der solgt 745 sæt i kobber og 599 løse lamper, og i den
anden periode var de tilsvarende tal 328 sæt og 255 løse


- 20 -

lamper. Sagsøgtes bruttoavance ved salget af lampen har
været 1.396.346 kr., men der har været store begyndel-
sesomkostninger. Det er ikke hans indtryk, at konkurren-
cen blev skærpet i salgsperioden. Der kom billige kopi-
produkter i Silvan og Bauhaus, men deres finish og format
indebar, at det ikke var egentlige konkurrenter. I samme
periode var omsætningen på deres hidtidige produkter
jævn. Coppialampen var det nærmeste på en konkurrent, men
det føltes ikke mærkbart, da den kun tiltrækker folk, som
kun ser på prisen. Sagsøgte ophørte med at markedsføre
Sanina-havelampen i foråret 2002, da man følte, at der
skulle fornyelse til, hvilket var et ønske fra butik-
kerne. Et restlager i kobber blev solgt til Johannes Fogh
i september 2000 til en pris på 995 kr. pr. sæt, hvilket
skyldtes, at sagsøgte skulle af med de sidste lamper.
Sagsøgte havde sat prisen ned allerede i august 2002 på
Formland messen.

Sagsøgte valgte ikke at ændre rørbukningen fra den bil-
ligste til en dyrere, som man ellers havde tilbudt sag-
søger, idet sagsøger meddelte, at man under alle omstæn-
digheder ville forfølge sagen.

Skønsmand industriel designer MDD Christian Hvidt har
vedstået den afgivne skønserklæring og forklaret, at selv
henset til alle de under skønsforretningen foreviste
havelamper med bøjning etc. er det hans opfattelse, at
inspirationen til Sanina-havelampen må stamme fra G 90
havelampen. Dette uanset at G 90 består af allerede
kendte formelementer, da det er afgørende, hvilke valg
man har truffet for at nå frem til helheden. De andre
foreviste lamper har helt andre koncepter, og lamperne
skal ses i deres sammenhæng og helhed.

Han har i skønserklæringen opdelt detailhandelskunderne i
to grupper, idet der må sondres mellem gruppen af spon-


- 21 -

tane købere og gruppen af købere, der først undersøger
markedet. På det tidspunkt, hvor G 90 lampen blev
frembragt, var der ham bekendt ikke andre havelamper med
tilsvarende minimalistisk fremtoning, som anvendte
halogen som lyskilde. Minimalismen er i øvrigt udtryk for
et valg, idet, konstruktøren ikke har været tvunget
hertil af materialerne og formålet.

Ved vurderingen af forvekslingsmuligheden af de to lamper
er det afgørende, hvilket synsindtryk toppen efterlader,
idet underdelen er en teknisk betonet del, der ofte vil
blive gemt væk. Efter hans opfattelse vil man meget let
kunne forveksle lamperne, da der ikke er de store varia-
tioner i fokusområdet.

Procedure

Sagsøger har anført, at det efter erklæringen fra skøns-
manden må lægges til grund, at G 90 nyder ophavsretlig
beskyttelse. Af erklæringen fremgår, at designet ikke er
teknisk betinget. Lampens fremtoning er fremkommet efter
personlige valg. Det er ubestridt, at G 90 var ene på
markedet, da sagsøgte introducerede sin lampe. I 1993 var
der på markedet alene bombastiske havelamper med gløde-
pærer. G 90´s minimalistiske design adskiller sig væsent-
ligt herfra. Efter forklaringerne må det lægges til
grund, at Sanina-havelampen var eneste reelle konkurrent
til G 90, idet Coppialampen henvendte sig til en helt
anden kundekreds. Ved vurderingen af, om G 90 har det
fornødne særpræg til at opnå ophavsretlig beskyttelse,
skal man ikke se på enkeltdelene, men på sammensætningen
og den helhed, der skabes. Lampen har endvidere den for-
nødne værkshøjde, da der er tale om industrielt design.
Skønserklæringen konkluderer, at det er tale om et origi-
nalt produkt. Betingelserne for, at G-lampen er omfattet
af ophavsretslovens § 1, er derfor til stede.


- 22 -


Sanina-havelampen er en efterligning af G 90. Det
afgørende for, om der foreligger en krænkelse, er, om de
to produkter vil fremstå ens i forbrugernes erindrings-
billede, hvilket de gør. Detailforskellene er opremset i
skønserklæringen, men de må karakteriseres som en profes-
sionel distancering, som ikke gør Sanina-havelampen til
et selvstændigt produkt jf. ophavsretslovens § 4.
Sagsøgte har ikke dokumenteret en selvstændig
designproces, og sagsøgte ændrede ikke bukningen, som man
på et tidspunkt tilkendegav at ville gøre. I dette tilbud
lå, at sagsøgte selv anså sin lampe for at krænke sag-
søgers rettigheder. Det må således lægges til grund, at
Sanina-havelampen var en efterligning af G 90, og at
sagsøgte derved krænkede sagsøgers rettigheder i henhold
til ophavsretsloven.

Tabet må opgøres efter ophavsretslovens § 83. Efter
praksis er det bruttoavancen, der skal lægges vægt på ved
udmålingen af erstatningen. Efter sagsøgers vurdering
kunne der have været solgt 2.500 yderligere eksemplarer
af G 90, hvis Sanina-havelampen ikke var kommet på
markedet. Ved beregningen af tabet er det sagsøgers
dækningsbidrag, inden Sanina-havelampen kom på markedet,
der skal anvendes. Tabet var således 143,98 kr. x 2.500
kr., hvilket giver 359.059 kr. Derudover skal der ydes
erstatning for markedsforstyrrelsen. Sagsøgte solgte til
de samme kunder som sagsøger, og sagsøgte udnyttede de
informationer, han fik fra sagsøger om materialer, kunder
og priser etc. Ved vurderingen af skadens omfang må der
tages hensyn til, at sagsøger var den eneste på markedet.
Efter sagsøgtes markedsføring relaterede forbrugerne
navnet Sanina til G 90. Navnet Sanina bruges nu til at
markedsføre andre lamper, og der er derfor en fortsat
markedsforstyrrelse for sagsøger, uanset at Sanina-
havelampen er trukket ud af markedet. Dernæst må der ved


- 23 -

erstatningsfastsættelsen tages hensyn til de ekstra-
udgifter til markedsføring ca. 105.000 kr., som sagsøger
redegjorde for i sin forklaring. Sagsøgtes markedsføring
skete hovedsageligt gennem Idé-Nyt, hvorfor genopret-
ningen af markedet for sagsøger må ske ved annoncering
heri. Sagsøger skal derfor have dækning for to kvart-
siders annoncer. Den samlede udgift til genopretning af
markedet kan herefter opgøres til 254.000 kr. Endelig
skal der beregnes en royalty på 5 % af sagsøgtes
bruttoavance på ca. 1,4 million kr. eller ialt 227.345
kr. Disse krav overstiger langt den af sagsøger nedlagte
påstand.

Til støtte for erstatningspåstanden efter markeds-
føringsloven gøres det gældende, at det efter skøns-
erklæringen må lægges til grund, at markedsføringen af
Sanina-have-lampen er en krænkelse af sagsøgers rettig-
heder. Det må tillægges betydning, at sagsøgte fik alle
de fornødne oplysninger fra sagsøger. Det tidligere
samarbejde og den manglende loyalitet må medføre en
skærpet vurdering. Dernæst betyder et salg på 11.000
lamper, at markedet er mættet, hvorfor sagsøgtes salg har
været markedsforstyrrende. I øvrigt henvises til det
anførte vedrørende krænkelsen efter ophavsretsloven.

Vedrørende forbudspåstanden bemærkes det, at formu-
leringen af denne er begrundet i, at den skal afskære
sagsøgte fra at få andre til at producere Sanina-
havelampen. Forbudspåstanden støttes på såvel ophavs-
retslovens som markedsføringslovens regler.

Sagsøgte har anført, at ophavsretslovens § 1 ikke
indeholder en beskyttelse af ideer. Der er derfor ikke
ophavsret til G 90, da den ikke har tilstrækkelig
værkshøjde. Den synbare del af G 90 består i alt
væsentligt af allerede kendte elementer. Det ses blandt


- 24 -

andet ved sammenligning med det fremlagte materiale
vedrørende lamper, som er samtidige eller forud for G 90.
Der skal også skeles til formgivningen af indendørs-
lamper, da der er sammenfaldende brugsområder. G 90 har
valgt at bøje røret for at opnå beskyttelse mod regn,
hvilket er den billigste løsning. De øvrige formgiv-
ningsvalg har også i vidt omfang været tvungne, hvorfor
lampen har designet sig selv. Af skønserklæringen
fremgår, at det var halogenpæren, der muliggjorde
designet. Selve lampens design var ikke unikt. Den var en
formindskning af et allerede kendt produkt, og forud-
sætningen for formindskningen var den tekniske udvikling,
som der ikke kan gives ophavsret til. Det er den nye
lyskilde, der er det bærende element for skønsmandens
konklusion. Derfor kan der ikke lægges afgørende vægt på
skønserklæringen. Efter en juridisk vurdering kan G 90
ikke nyde beskyttelse efter ophavsretsloven.

Såfremt G 90 nyder beskyttelse efter ophavsretsloven, må
denne være yderst snæver, således at den kun omfatter
slaviske efterligninger eller meget nærgående produkter,
hvilket Sanina-havelampen ikke kan karakteriseres som.
Sanina-havelampen adskiller sig navnlig fra G 90 i
højden, kegleformen, finish og monteringsgraden, hvor
sidstnævnte element har større betydning ved vurderingen
efter markedsføringsloven end efter ophavsretsloven.
Skønsmandens udtalelser vedrørende forveksleligheden kan
derfor ikke lægges til grund henset til den snævre
beskyttelse, anvendelsen af kendte geometriske former,
lampernes udstyr og nødvendige form. Sanina-havelampen er
højst en selvstændig videreforarbejdning af G 90. Sanina-
havelam-pen modtog i 2000 Formland prisen, uanset at G 90
flere gange tidligere havde været udstillet på denne
messe, hvilket også indikerer, at der ikke er forveksle-
lighed. Sagsøgtes tilbud om at ændre bukningen var ikke


- 25 -

en indrømmelse af, at man krænkede sagsøgers rettigheder,
men alene et forsøg på at undgå en retssag.

Således som sagsøgers erstatningspåstande er formuleret,
kan der ikke gives sagsøger erstatning udover 426.600 kr.
Sagsøgers opgørelser indeholder omsætning i Sverige, som
er en ukendt faktor, hvorfor der under alle omstændig-
heder må ske en reduktion. Af bilagene fremgår, at
sagsøgers salg var vigende, da Sanina-havelampen blev
introduceret. Mens Sanina-havelampen var på markedet,
steg sagsøgers omsætning, hvorefter den faldt igen i
2002. At sagsøger skulle have lidt tab som følge af
Sanina-have-lampens fremkomst på markedet, er derfor ikke
dokumenteret. Stigningen i salget kan tværtimod skyldes
markedsføringen af Sanina-havelampen. Der er derfor ikke
grundlag for at statuere, at der skulle foreligge et
omsætnings-tab. Det bestrides, at sagsøger har været nødt
til at sænke prisen på G 90 som følge af konkurrence fra
sagsøgte, idet Sanina-havelampen var omkring 3-400 kr.
dyrere end G 90. Det er uden betydning, at sagsøgte
solgte et parti lamper til Johannes Fogh til nedsat pris,
idet det var for at komme af med restlageret. Der var
således ikke priskonkurrence. Der må tages udgangspunkt i
sagsøgers faktiske salg. Sagsøger havde en omsætnings-
nedgang på 282 stk., hvilket med et dækningsbidrag på 226
kr. svarer til et tab på 57.600 kr. Sagsøgtes større
omsætning skyldtes sagsøgtes markedsføring samt, at sag-
søgtes produkt var langt nemmere anvendeligt.

Vedrørende det påståede tab af royalty bemærkes, at for
et produkt som det foreliggende kan denne højst udgøre 1-
2 %. Endvidere skal licensbetaling beregnes ud fra sag-
søgtes salgspris til forhandlerne og ikke udsalgsprisen.
En evt. royalty kan derfor maksimalt udgøre fra 45.000
kr. til 90.000 kr.


- 26 -

Vedrørende erstatning for markedsforstyrrelse bemærkes,
at sagsøgte anvendte 149.000 kr. på annoncer. Den normale
situation er, at et dårligere produkt til en lavere pris
ødelægger markedet for originalproduktet. Dette er ikke
tilfældet i den foreliggende situation. Det er ikke
sandsynliggjort, at salget af Sanina-havelampen skulle
have skadet G 90´s renomme, hvorfor der ikke er grundlag
for erstatning for markedsforstyrrelse. Sagsøger har
valgt at tage udgangspunkt i genopretningsomkostningerne,
men det er seks måneder siden, at Sanina-havelampen gik
ud af markedet, og sagsøger har endnu ikke søgt at
genoprette skaden. Fastsættelsen af en evt. erstatning
måtte tage udgangspunkt i sagsøgers udgifter til
markedsføring over årene. Disse udgifter er faldet til
12.500 kr. årligt.

Der er ikke grundlag for erstatning efter ophavsrets-
lovens § 83, stk. 3, da det gives for skader af personlig
art, og der er ikke praksis vedrørende bestemmelsen, der
støtter, at den skulle kunne udvides til at omfatte den
foreliggende situation.

Efter markedsføringsloven gives der ikke erstatning for
ikke-økonomisk skade. Markedsføringsloven giver alene
beskyttelse mod slaviske eller nærgående efterligninger,
men Sanina-havelampen er ikke en sådan. Der var tale om
løse forhandlinger mellem parterne, og sagsøgte har ikke
illoyalt søgt oplysninger for derefter at handle erstat-
ningspådragende. Der er derfor ikke grundlag for erstat-
ning efter markedsføringsloven. De samme anbringender som
anført vedrørende ophavsretsloven gøres tillige gældende
vedrørende markedsføringsloven.

Vedrørende sagsøgers påstand 4 er det uklart, hvad der
menes med "indirekte". Påstanden er for bredt formuleret,
og den må derfor afvises. Det gøres i øvrigt gældende, at


- 27 -

den ikke længere er aktuel, da sagsøger ikke er i
besiddelse af flere Sanina-havelamper. Endvidere taler
værdispilds- og proportionalitetshensyn imod at give
sagsøger medhold i destruktionspåstanden. Det er et nyt
anbringende fremkommet under domsforhandlingen, at
forbudspåstanden tillige støttes på markedsføringslovens
regler, hvorfor der må ses bort herfra. Der er i øvrigt
ikke grundlag for forbudspåstanden.

Rettens afgørelse

Retten finder ikke, at sagsøgers påstand 4 er således
formuleret, at den bør afvises helt eller delvis.

Efter rettens besigtigelse af G 90 lampen finder retten
uanset skønsmandens erklæring ikke, at den er udtryk for
en sådan original kunstnerisk indsats, at den kan nyde
beskyttelse efter ophavsretslovens § 1. Der er herved
lagt vægt på, at det nyskabende element i G 90 lampen
navnlig beror på udnyttelsen af den lavvoltbaserede
stifthalogenpære, mens selve designet ikke er tilsvarende
nyskabende. Der kan derfor ikke gives sagsøger medhold i
den principale påstand 1-4, hvorved bemærkes, at sagsøger
ikke ses at have anført markedsføringslovens regler til
støtte for påstand 4 før end under domsforhandlingen,
hvorfor der må ses bort fra dette anbringende.

Retten finder imidlertid efter sin besigtigelse og skøns-
mandens erklæring, at Sanina-havelampen er en nærgående
efterligning af G 90 lampen og, at lamperne er forveksle-
lige for forbrugerne, hvorfor Sanina-havelampen for en
del kunders vedkommende har været egnet til at fortrænge
G 90 lampen fra markedet. Henset hertil samt de forud-
gående forhandlinger om samarbejde og sagsøgers udleve-
ring af oplysninger til sagsøgte findes sagsøgtes salg af


- 28 -

Sanina-havelampen at være i strid med god markeds-
føringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.

Efter oplysningerne om sagsøgtes salg og sagsøgers avance
fastsættes erstatningen for sagsøgtes salg af Sanina-
havelampen, herunder for den markedsforstyrrelse, som
sagsøgtes betydelige salg har medført, skønsmæssigt til
250.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Denman Design A/S, betaler inden 14 dage til sagsøger, Garlight v/Tim Andersen, 250.000 kr. med
procesrente fra den 1. februar 2001.

Sagsøgte frifindes for sagsøgers principale påstande 1-4.

Sagsøgte skal inden samme frist betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøger samt omkostningerne ved
syns- og skønsforretningen på 35.437,50 kr.

Torben Svanberg Mette Christensen Mogens Trepka



(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Monopol - Kastrup Strandpark

Den mellem Tårnby Kommune og Hellers Yachtværft ApS aftalte leje i 2004 vedrørende lejemålet Kastrup »

Reklamemateriale omdelt af Post Danmark

Dommen fastslår,

at "Med Rundt" eller tilsvarende »

Vi er medlemmer af