advokat_TW_KA_ved_træ_ude_470_250
advokat_TW_3_inde_470_250
advokat_KA_2_inde_470_250

Birk Sko i god tro

Resumé

skoforhandler var i god tro ved køb af et parti varemærkeforfalskede støvler. Erstatning for avancetab og markedsforstyrrelse fastsat til 10.000 kr. 

Dom i sagen V-0026-00 


Buffalo Boots GmbH
(Advokat Louise Unmack Rygaard)
mod
Birk Sko A/S
(Advokat Jan Børjesson)


Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, Birk Sko A/S, var i god tro ved køb og forhandling af et parti varemærkeforfalskede støvler.

Påstande

Sagsøger, Buffalo Boots GmbH, har nedlagt følgende påstande over for sagsøgte, Birk Sko A/S:

 

Sagsøgte tilpligtes at anerkende at have handlet i strid med god markedsføringsskik ved at have markeds ført, solgt og eksporteret varemærkeforfalskede varer i form af fodtøj som vist i bilag 3 under varemærket BUFFALO tilhørende sagsøger. 

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning og/eller vederlag med kr. 135.745,50 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 3. marts 2000, sub- sidiært med et af retten skønsmæssigt fastsat beløb.

Sagsøgte har påstået frifindelse, vedrørende påstand 2 subsidiært betaling af et mindre beløb fastsat efter rettens skøn.

Sagsfremstilling

Buffalo Boots producerer modeskotøj til kunder i alderen 15-30 år og eksporterer til bl.a. hele
Europa, USA, Japan og Australien. Buffalo Boots gennemsnitlige årlige omsætning er 200 mio.
DEM. Buffalo Boots producerer bl.a støvlen, gengivet på bilag 1.

Buffalo Boots har varemærkeret til ordmærket BUFFALO og til figurmærket, vist på bilag 2.

Buffalo Boots støvler blev i Danmark forhandlet gennem Flying A, København, og Post
Footwear, Århus, til priser fra kr. 999 til kr. 1.299.

Birk Sko A/S er et familieejet selskab, der driver flere detailskoforretninger på Sjælland. Birk
Sko A/S er medlem af Skoringen A.m.b.A., der er et selvstændigt andelsselskab, der fungerer
som indkøbs- og markedsføringsselskab for en række familieejede detailforretninger, der som
medlem er tilknyttet kæden i Danmark og Norge.

Den 10. februar 2000 købte Birk Sko A/S af Bodegård Invest ApS 1548 par støvler af mærket
Buffalo, hvilke støvler senere viste sig at være varemærkeforfalskede. Indkøbsprisen for Birk
Sko A/S var mellem kr. 389 og 400 pr. par eller ialt kr. 590.892,96 excl moms.

Den 22. februar 2000 blev en medarbejder hos Flying A opmærksom på, at Birk Sko,
København, solgte støvler af mærket Buffalo. Et par af disse støvler er vist på bilag 3.



- 3 -





Støvlen blev undersøgt hos Buffalo Boots, som den 24. februar 2000 erklærede, at der forelå
en varemærkeforfalsket støvle.

Buffalo Boots danske advokat rettede den 23. februar 2000 henvendelse til Skoringen og dagen
efter til Birk Sko og gjorde opmærksom på, at Buffalo Boots var indehaver af varemærket
Buffalo, og at salget af støvlerne var en krænkelse heraf, men at sagen kunne forliges mod
bl.a., at Skoringen anerkendte overtrædelse af varemærkelovens § 4, at de forfalskede støvler
blev fjernet fra forretningerne senest 25. februar 2000 kl. 12.00, at varerne blev destrueret, og
at leverandør og antal støvler blev oplyst. Acceptfristen blev sat til den 25. februar kl. 12.00,
hvorefter der ville blive begæret nedlagt fogedforbud.

I brev af 24. februar 2000 besvarede Skoringen henvendelsen med, at man var overrasket, da
de nævnte produkter var købt af en leverandør med domicil her i landet, og at denne havde
oplyst at have rettigheder til salg af Buffalo Boots produkter og garanteret, at det var ægte
varer, hvilket blev underbygget af den pris, der måtte betales. Endvidere oplystes, at man
havde bedt leverandøren fremskaffe dokumentation og ville vende tilbage, når denne
dokumentation forelå, og at man ikke ønskede at krænke nogens varemærkerettigheder.

Ved telefax af 25. februar 2000 bekræftede Skoringen, at støvlerne samme dag inden kl. 12.00
ville være fjernet fra butikkerne.

Den 25. februar 2000 rettede Buffalo Boots advokat henvendelse til Skoringens advokat, der
tillige er advokat for Birk Sko, og gentog sit krav om oplysning om antal købte og resterende
eksemplarer samt destruktion. Endvidere rejstes spørgsmålet om indrykning af annonce i dags-
pressen, således at kunderne kunne returnere de vareforfalskede støvler.

I faxskrivelse af 28. februar 2000 meddelte Buffalo Boots advokat Skoringens advokat, at
sagen kunne forliges på følgende vilkår:

"1: Skoringen skal senest i morgen den 29. februar 2000, kl. 16.00 skriftligt bekræfte, at der
ikke vil finde yderligere salg og udbud sted af varemærkeforfalskede BUFFALO BOOTS.

2: Skoringen skal inden samme frist skriftligt meddele, hvorfra skoene er erhvervet, til hvilken
pris skoene er erhvervet, samt hvor mange par Skoringen har erhvervet.



- 4 -





3: Skoringen skal samtidig bekræfte, at yderligere salg af de varemærkeforfalskede sko vil
medføre, at Skoringen til Buffalo Boots GmbH skal betale DEM 10.001 for hvert salg, der for
fremtiden finder sted.

4: Skoringen skal betale alle omkostninger, der er forbundet med denne sag, herunder
advokatsalær.

5: Alle resterende sko skal udleveres til mærkeindehaveren ved undertegnede med henblik på
destruktion.

6: Vor klients erstatningskrav forbeholdes og vil være at fremsætte, når vi har modtaget
meddelelse og dokumentation for antal indkøbte, antal solgte og antal resterende sko.

Spørgsmålet om hvorvidt pressemeddelelser skal indrykkes forbeholdes."

Samtidig oplystes, at man var instrueret om at udtage stævning den 1. marts, medmindre
sagen var forligt inden den 29. februar 2000 kl. 16.00.

Ligelydende skrivelse blev sendt til Bodegård Invest ApS.

Skoringens advokat meddelte den 29. februar, at man ikke havde mulighed for at vende
tilbage inden den fastsatte frist, men at Skoringen forudgående havde bekræftet, at støvlerne
ikke ville blive solgt, sålænge problemstillingen var uafklaret.

Den 2. marts 2000 fremsendte Buffalo Boots advokat til Skoringens advokat kopi af stævning
indgivet til Sø- og Handelsretten og kopi af fogedbegæring til retten i Århus.

Skoringens advokat meddelte samme dag Buffalo Boots advokat, at Skoringen er et
selvstændigt andelsselskab, og at støvlerne ikke var indkøbt af Skoringen, men af enkelte
butikker i fællesskab, hvorfor fogedforbudet ikke var begæret over for rette virksomhed.

Stævning blev indgivet den 3. marts 2000 mod Skoringen og Bodegårds Invest ApS bl.a. med
påstand om betaling af kr. 500.000.

Den 4. april 2000 fremsendte Skoringens advokat en opgørelse over de resterende støvler, ialt



- 5 -





1.393 stk, og meddelte, at støvlerne ikke ville blive solgt. Støvlerne er senere blevet
destrueret.

Den 10. maj 2000 afholdt parterne et forligsmøde, hvor det blev indgået aftale om at få de
resterende støvler samlet samt, at de anlagte fogedsager mod to af Birk Skos forretninger
skulle hæves. På mødet tilbød Birk Sko at betale kr. 25.000, mens Buffalo Boots krævede kr.
150.000. Buffalo Boots advokat skønnede, at Buffalo Boots tabte avance ved salg af 155 par
støvler udgjorde kr. 115.000, hvortil kom markedsforstyrrelse.

I replikken af 2. august 2000 blev Skoringen udskiftet med Birk Sko som sagsøgte, og Buffalo
Boots nedsatte kravet til kr. 400.000.

636 par af de varemærkeforfalskede støvler var af Birk Sko blevet videresendt til Norge.

Buffalo Boots accepterede, at sagen over for en af de norske købere, Park Sko AS, Oslo, blev
forligt i marts 2000 på følgende vilkår:

"1. We, Park-Sko AS, ... hereby declare that we will not sell nor market counterfeit shoes
bearing the trademark BUFFALO. Furthermore, we would like to confirm that we purchased a
total of 347 pair of BUFFALO-shoes. 39 pairs, of the total number of 347 pairs, were sold.

2. We agree to compensate Buffalo Shoes GmbH's disbursements in this case. A check with the
amount equalent to NOK 7 290 - will be issued in the name of Buffalo Shoes GmbH and
forwarded to Tandbergs Patentkontor AS.

3...."

Bodegård Invest ApS blev den 23. oktober 2000 taget under konkursbehandling, og Buffalo
Boots fik den 14. februar 2001 afsagt udeblivelsesdom på betaling af kr. 400.000 over
Bodegård Invest ApS under konkurs.

Buffalo Boots har opgjort sit krav over for Birk Sko således, idet avancen pr. solgt par er kr.
142,39, hvilket Birk Sko ikke har bestridt:

"Erstatning:



- 6 -






Sagsøgers avancetab:

Antal solgte sko på det danske marked
(155 par solgt i alt - 69 par solgt i
Norge) er lig med 86 par,
det vil sige 116 x 142,39= DKK 16.517,24

Antal eksporterede par til Norge (...)
er lig med 606 par, det vil sige
606 x 142,39= DKK 86.288,34

Markedsforstyrrelser skønsmæssigt
fastsat til DKK 50.000,00

Erstatningskrav i alt DKK 152.805,58

Vederlag:
Vederlaget fastsættes skønsmæssigt
til 5% af bruttoomsætningen.

For så vidt angår de 116 par solgte sko
til slutbrugerne på det danske Marked
udgør vederlaget ved salgspris på
DKK 999,00 (116 x 999 x 5%) DKK 5.794,70
For så vidt angår de 606 par sko
eksporteret til Norge lægges det
foreløbig til grund, at skoene er
videresolgt for den gennemsnitlige
indkøbspris på DKK 394,50 pr. par....
(606 x 394,50 x 5%) DKK 11.953,35

Vederlagskrav i alt DKK 17.747,50

Samlet erstatnings- og vederlagskrav DKK 170.553,08



- 7 -






der på grund af den generelle usikkerhed
omkring avancetabets størrelse accepteres
nedsat til det påstævnte beløb på DKK 135.745,50


Samtidig med denne sag konstaterede samme medarbejder hos Flying A, at en anden
forretning, City Sko, også solgte varemærkeforfalskede Buffalo Boots støvler. Der blev under
fogedsagen mod denne forretning fundet 11 par støvler, der blev udleveret Buffalo Boots
advokat.

Forklaringer

Otto Schmiel har forklaret, at han er underdirektør i Buffalo Boots. Der har været eksporteret
Buffalo Boots til Danmark siden 1984. Butikkerne Flying A, København, og Post Footwear,
Århus, har de sidste år været de dan- ske eneforhandlere. I 2000 opsagde Flying A forhandling
af Buffalo Boots på grund af denne sag.

Buffalo Boots har registeret ordmærket Buffalo og en boomerang som et figurmærke. Ved
enhver krænkelse af varemærkerne reageres der umiddelbart herimod.

Buffalo Boots markedsfører sine produkter på fagmesser, i internationale modeblade samt ved
information til pressemedier. Den omhandlede støvle blev sat i produktion i 1996, og
efterspørgslen har udviklet sig gigantisk. Til det danske marked har der været faktureret i DEM
i 1995 50.610, i 1996 850.000, i 1997 2,2 mio., i 1998 4,7 mio., i 1999 4,9 mio. og i 2000 3,3
mio.

Tallene viser tydeligt, hvordan markedet har reageret på de varemærkeforfalskede støvler. Der
er ikke foretaget specielle tiltag for at få omsætningen af støvlerne op igen, da der er en
løbende markedsføringsindsats.

Episoden med de varemærkeforfalskede støvler har bevirket, at et kvalitativt dårligere produkt
er blevet forbundet med varemærket. Endvidere er det salgsnet, som Flying A og Post
Footwear har opbygget, blevet forstyrret. Tendensen med faldende omsætning er dog nu
brudt. Der har ikke været omsætningsfald i de andre lande, hvortil der eksporteres. Støvlen er



- 8 -





fortsat moderne.

På de varemærkeforfalskede støvler er varemærket BUFFALO og et logo med en boomerang
identisk med varemærke og logo på de originale støvler.

De originale støvler og de varemærkeforfalskede adskiller sig ved, at de originale støvler består
af tre dele; overdelen, mellemdelen og en sportssål, medens den varemærkeforfalskede består
af to dele, overdel og sål, hvilket gør støvlen billigere at producere.

Endvidere er originalstøvlens overflademateriale udført i en meget dyr læderkvalitet, medens
efterligningen er lavet af billigere læder. Efterligningen har varemærket stående i sort og gul på
hælen, medens varemærket på originalen på hælen alene er gengivet i sort. Der er endvidere
forskel på, hvor på støvlen mærkerne er sat.

De originale støvler har en mærkningsseddel, en tack, hvor det oplyses, hvilke materialer der
er anvendt til støvlen. Dette fremgår ikke af tacken på efterligningen. Materialeangivelse er
ellers et lovkrav.

Der er endvidere forskel på skoæskerne, idet der ikke på efterligningen står "Made in Spain",
og idet låget på skoæsken ikke går helt ned over æsken modsat den originale skotøjsæske.

For en skotøjshandler må det være tydeligt at se, at der er tale om et billigt produkt fra
Fjernøsten. For slutbrugeren vil det være sværere at kende forskel, da støvlerne kan forveksles
med hinanden. Hvis en kunde har haft Buffalo Boots støvler før, vil det være muligt at kende
forskel, bl.a. da efterligningen vejer for lidt.

Bo Birk har forklaret, at han er medejer af og administrerende direktør i Birk Sko. Birk Sko
består af 7 skoforretninger. Han sælger normalt ikke dyre modesko til unge, idet hans priser
for sko ligger omkring kr. 400, mens Buffalo Boots støvler koster omkring kr. 1000.

Birk Sko er medlem af Skoringen. Han er medlem af Skoringens kollektionsudvalg, som er
ansvarlig for indkøb af nye kollektioner.

Der blev den 4. februar 2000 ringet til en af hans butikker af en person, der kaldte sig Mike.
Mike sagde, at han forhandlede Buffalo Boots støvler. Han ringede til Mike og aftalte et møde i



- 9 -





en af sine butikker senere samme dag.

I mødet deltog Mike, en af Mikes medarbejdere, han selv og en af hans betroede
medarbejdere. Mike oplyste, at han kom fra et firma, som havde fået tilbudt agenturet i
Danmark for Buffalo Boots, idet Buffalo Boots ønskede at udvide kredsen af forhandlere i
Danmark for at sælge mere på det danske marked. Mike havde været rundt til andre sko-
tøjshandlere de sidste 2-3 dage, og der var flere, som var interesserede.

Der blev forevist en støvle, som han undersøgte, medens han holdt den i hånden. Han var ikke
i tvivl om støvlens ægthed. Hvis han havde været det, havde han ringet til politiet.

Han kendte godt Buffalo-støvlen på forhånd, idet han havde set den før, men han har ikke selv
haft et par. Birk Sko havde ikke solgt Buffalo-støvler tidligere. Det var vist primært Flying A,
som solgte disse, men han har også set dem i andre skoforretninger. Han havde været
forundret over, at primært Flying A, som han opfatter som en modetøjsforretning, forhandlede
Buffalo Boots produkter. Der ville kunne sælges meget mere, hvis salget blev bredt ud. Han
har efterfølgende hørt, at også andre skotøjshandlere har købt de varemærkeforfalskede
støvler i den tro, at de var ægte.

På mødet den 4. februar 2000 besluttede han at købe 1.200 par. Han mente, at han kunne
afsætte 300 par selv, og resten ville han videregive til sine kollegaer i kollektionsudvalget.
Støvlen var ikke særlig billig i indkøb. Den blev solgt til en pris, som han opfattede som den
normale for Buffalo-støvler, hvilket senere er blevet bekræftet.

Han tog efterfølgende kontakt til andre butikker, herunder i Oslo, og fik at vide, at han godt
kunne bestille 3.000 par støvler, hvilket han gjorde. Han fik senere at vide, at der ikke kunne
leveres 3.000 par støvler, men kun 1.548 par. Han studsede ikke herover, da han har hørt, at
man må acceptere sådanne ændringer, når man handler med modeskotøj.

Da ordren på støvlerne skulle opfyldes den 10. februar 2000, var han til møde i Skoringens
kollektionsudvalg i Skødstrup ved Århus. Mike kørte derfor støvlerne, som ellers skulle være
leveret i København, til Skødstrup. Dette var meget belejligt, da kollegaerne i kollektions-
udvalget så kunne se støvlerne. Lastbilen blev tømt, og støvlerne beskuet af
kollektionsudvalget. Der var ingen, der fattede mistanke til, at der skulle være noget galt med
støvlerne, der herefter blev betalt.


-
10
-






Han lagde ikke mærke til, at der ikke var materialeangivelse på støvlens tack. Han kan selv
føle, hvad en støvle er produceret af.

Han var interesseret i at tale om eksklusivitet i forhandlingen af Buffalo Boots produkter, og
han fik et mo- biltelefonnummer til Mikes chef, Trine Bådsgaard. Han ringede til Trine
Bådsgaard, og de aftalte at mødes den 17. februar 2000. På mødet, der blev afholdt på hans
kontor, var Trine Bådsgaard imødekommende og underskrev en udkast til aftale om
eksklusivitet. Hun oplyste, at Buffalo Boots skulle tage stilling til spørgsmålet.

Støvlerne blev fordelt i hans 7 forretninger. Der var ingen af de 100-120 medarbejdere, der er
ansat i Birk Sko, som gav udtryk for, at støvlen ikke skulle være den ægte vare, men kort
inden salget blev stoppet, var der et par kundehenvendelser herom.

Straks der opstod mistanke, blev støvlerne tilbagekaldt, og han gav besked til butikscheferne
om, at støvlerne skulle være fjernet effektivt fra forretningerne den 25. februar 2000 inden kl.
12. På det tidspunkt manglede der stadig bevis for, at der var tale om varemærkeforfalskede
støvler.

Der er i Danmark solgt 86 par af de varemærkeforfalskede støvler. Det svarer til 3-4 par
støvler pr. forretning, der forhandlede støvlen.

Han mener, at salget af støvler af den pågældende type er for nedadgående.

Jørgen Andreasen har forklaret, at han er direktør i Skoringen, nu Shoe Division. Selskabet
distribuerer sko til medlemmerne. Der er nedsat et kollektionsudvalg, hvis primære opgave er
at udvælge varer, som passer til medlemmernes ønsker.

Skoringen indgik ikke aftalen om Buffalo-støvlen, men blev inddraget derved, at Bo Birk indgik
aftalen. Støvlerne blev leveret i Skødstrup. Der var tvivl om, hvorvidt der forelå parallelimport,
men deres advokat oplyste, at parallelimport er lovlig. Der var ingen, der var i tvivl om
støvlernes ægthed.

Straks der opstod tvivl om ægtheden, blev støvlerne fjernet, men indtil det var afklaret, om der
var tale om ægte varer, ønskede han ikke at bidrage med yderligere oplysninger. Da han i


-
11
-





Tyskland havde set Buffalo Boots produkter i mange almindelige skoforretninger, undrede det
han ikke, hvis Buffalo Boots ønskede at ændre di stributionsmønster.

Han mener, at salget af denne type støvler er nedadgående. De kan købes flere steder nu, og
han har set dem til kr. 699, hvilket han tager som udtryk for, at der ikke længere er afsætning
i dem.

Han fandt det naturligt, at Buffalo Boots ville udvide salget til flere butikker. Det var underligt,
at støvlen i København kun blev forhandlet fra en butik, Flying A, som ellers hovedsagligt
forhandlede brugt tøj.

Kathrin Kirk har forklaret, at hun har været ansat i Flying A i 2½ år i en periode fra 1998 til
oktober 2000.

Flying A er en meget trendy tøjbutik, som også sælger sko. Der fokuseres på kunder i alderen
14-25 år. Flying A solgte Buffalo Boots produkter som eneforhandler på Sjælland.

Hun konstaterede i begyndelsen af 2000, at der blev solgt varemærkeforfalskede støvler. Hun
kan se forskellen på støvlerne på kvaliteten af læderet, på mærkerne på støvlerne og på
æskerne. Det fremgår ikke af tacken på de varemærkeforfalskede støvler, hvad de er lavet af,
hvilket er noget af det første, en forhandler ser efter. Det fremgår heller ikke, hvor støvlen er
produceret, hvilket ellers kan fortælle om kvaliteten af materialerne. Førstegangskøbere af
Buffalo-støvler vil ikke kunne kende forskel på de ægte og de varemærkeforfalskede støvler.

Der har været flere episoder, hvor unge, der har købt varemærkeforfalskede støvler, er
kommet ind i Flying A og har reklameret over, at støvlerne er gået i stykker. Der har også
været opringninger om de varemærkeforfalskede støvler.

Selv om de falske støvler alene var i omsætning fra 10. februar til 25. februar 2000, blev
kunderne meget opmærksomme på det. De unge mennesker, der kommer i Flying A, taler
meget sammen, uanset om de kender hinanden på forhånd. Der var mange, der havde hørt
om efterligningerne.

Da efterligningerne var trukket tilbage, kom der parallelimporterede støvler ind på markedet i
stedet for.


-
12
-






Dette har ødelagt interessen for at gå i Buffalo-støvler. Før vidste man, at der var betalt kr.
1.100 for et par Buffalo-støvler. Støvlerne er ikke så interessante at gå med, når alle kan
anskaffe dem.

Flying A stoppede forhandlingen af støvlerne i januar 2001. Støvlerne var blevet bredt for
meget ud i omsætningen som følge af salget af kopier og parallelimporterede støvler.

Hun mener, at Buffalo-støvler har været meget trendy, men at der er sket en afmatning i
salget af dem.

Procedure

Buffalo Boots har anført, at der foreligger en krænkelse af varemærkelovens § 4 både ved
eksporten af 636 par varemærkeforfalskede støvler til Norge, ved udbuddet af støvler i
Danmark og ved salget af de 86 par støvler i Danmark. Sagsøgte har endvidere overtrådt
markedsføringslovens §§ 1 og 5 ved de ovennævnte handlinger.

Der er tale om en meget grov varemærkekrænkelse, idet varerne set med forbrugerens øjne
forekommer fuldstæn- digt identiske og er substituerbare. Støvlerne er endvidere solgt til
samme pris.

Salget af de varemærkeforfalskede støvler har skadet salget af Buffalo-støvler, som ellers var
en prestigefyldt støvle til priser mellem kr. 999 og 1.200. Forbrugerne vil fremover kæde de
varemærkeforfalskede støvlers dårlige kvalitet sammen med varemærket og vil holde sig fra at
købe produktet på grund af risiko for at betale den ægte pris for det uægte produkt. De
varemærkeforfalskede støvler var en del af begrundelsen for, at Flying A mistede interessen for
at forhandle Buffalo Boots pro dukter.

Det rejste erstatningskravet er beskedent. Buffalo Boots har ikke krævet erstatning for den
faktiske omsætningsnedgang på 1,6 mio. DEM.

Birk Sko har ikke været i god tro. Birk Sko vidste, at Flying A havde eneforhandling af
støvlerne, men bestilte alligevel 3.000 par støvler af det eftertragtede produkt hos Mike, som
man ikke kan huske efternavnet på. Birk Sko fik 1.548 par støvler, selv om der var bestilt


-
13
-





3.000 par. Birk Sko kontaktede hverken Buffalo Boots eller Flying A. Af brev af 24. februar
2000 fra Skoringen fremgår det, at leverandøren har måttet garantere ægtheden af støvlerne.
Disse forhold kan ikke underbygge god tro.

Endvidere mangler der på støvlerne materialeangivelse, og støvlen føles let. Birk Sko burde
have opdaget, at der var tale om en dårlig forfalskning. Den gode tro understøttes heller ikke
af indkøbsprisen på kr. 400, da støvlerne kunne sælges for kr. 1.000.

Birk Sko har under hele forløbet forsøgt at trække tiden ud og har haft rigelig lejlighed til at
fremkomme med de udbedte oplysninger. En erklæring om ikke fortsat at forhandle var intet
værd, hvis skoene allerede var solgt. Havde Birk Sko været i god tro, kunne oplysningerne
være givet straks.

Der skal derfor betales erstatning og vederlag efter varemærkelovens § 43, stk. 1 og
markedsføringslovens § 13.

Såfremt retten antager, at der foreligger god tro eller simpel uagtsomhed, skal der betales
vederlag og erstatning efter § 43, stk. 2. Det er tilstrækkeligt, at Buffalo Boots sandsynliggør,
at der er lidt et tab.

Hvis Birk Sko skulle afgive den berigelse, man har fået, ville kravet fra Buffalo være større, idet
man har tjent 600 kr. pr solgt par. Dette tal skal suppleres med erstatning for
markedsforstyrrelse. Det er ikke størrelse af salget, der bestemmer, hvor stor
markedsforstyrrelsen har været.


Birk Sko har bestridt, at der foreligger nogen form for grovhed i den varemærkeretlige
overtrædelse, og anført, at det relevante spørgsmål i forhold til den foreliggende sag er, om
Birk Sko har været i god tro om støvlens ægthed. En stor forvekslingsrisiko gør ikke Birk Skos
overtrædelse af varemærkeloven grov, men gør det sandsynligt, at Birk Sko har været i god
tro.

En overtrædelse af markedsføringslovens § 1 kræver, at der foreligger en subjektiv tilregnelse.
Der er derfor ikke handlet i strid med markedsføringsloven, såfremt Birk Sko var i god tro.


-
14
-





At der foreligger god tro fra Birk Sko understøttes af flere momenter i sagen. Støvlen havde
det originale varemærke. Det var svært at skelne den ægte fra den varemærkeforfalskede
støvle. Indkøbsprisen på kr. 400 var den almindelige indkøbspris for Buffalo støvler. Det ville
være sandsynligt, at Buffalo Boots udvidede forhandlernettet. Kontrollen af støvlerne ved
modtagelse i Skødstrup gav ikke anledning til tvivl om ægthed. Der har været kontakt med -
leverandøren Bodegård Invest ApS og afholdt møde 17. februar 2000, en uge efter levering af
varerne. Flere andre skotøjshandlere købte støvlerne, og ingen regnede med, at det var
varemærkeforfalskede varer. Endelig har Birk Sko betalt omkring kr. 600.000 for de vare-
mærkeforfalskede støvler, et beløb, som er gået tabt for Birk Sko, og som man ikke ville have
betalt, såfremt der havde været den mindste tvivl om støvlernes ægthed.

Birk Sko har således ikke været i ond tro, og der foreligger derfor ikke en overtrædelse af
markedsføringsloven.

Sagsøgers erstatningskrav bestrides. For at kunne få erstatning må der være lidt et tab, som
skal kunne dokumenteres efter de almindelige regler. De tabsforvoldende faktorer skal
godtgøres, for at en skønsmæssig erstatning kan udmåles.

Der foreligger ikke godtgjort et avancetab. Det er ikke sikkert, at Buffalo Boots ville være nået
ud til de kunder, som besøger butikkerne i Skoringen.

Der kan endvidere ikke gives både erstatning og vederlag.

Der skal alene beregnes erstatning eller vederlag i forhold til de 86 par støvler, der er solgt i
Danmark. Den norske del af sagen er afsluttet ved forlig.

Der foreligger ikke nogen årsagsforbindelse mellem Birk Skos handlinger og en eventuel
markedsforstyrrelse. Det er Bodegård Invest ApS, der i givet fald har forårsaget
markedsforstyrrelsen. Hvis Birk Sko ikke havde købt støvlerne, var de 1.548 par blevet solgt
gennem andre skotøjsforretninger.

Det udgør ikke markedsforstyrrelse, at der i en periode på 14 dage fra flere forskellige
forretninger er solgt ialt 86 par varemærkeforfalskede støvler. Buffalo Boots producerer 50 -
80.000 par støvler om ugen, og det kan ikke forstyrre omsætningen, at der kommer et
begrænset antal forfalskede støvler ud på det danske marked. Tilbagegangen i salget af


-
15
-





støvlerne er i overensstemmelse med forklaringerne om den faldende trend.


Rettens begrundelse og resultat

Retten finder, at der er overordentlig stor lighed mellem de originale Buffalo-støvler og de
varemærkeforfalskede støvler.

Bo Birk havde ikke på forhånd nærmere kendskab til Buffalo-støvler, og retten finder ikke, at
udførelsen af den varemærkeforfalskede støvler er sådan, at der er grundlag for at forkaste Bo
Birks forklaring om, at han antog støvlerne for at være ægte. Bo Birks køb af 1.548 par støvler
til den normale indkøbspris, og drøftelserne om eksklusivitet en uge efter levering understøtter,
at Bo Birk var af den opfattelse, at støvlerne var ægte.

Sagens øvrige omstændigheder, herunder måden støvlerne blev solgt på, kvantum og levering
af støvlerne, gav ikke anledning til at antage, at der var risiko for, at støvlerne var va-
remærkeforfalskede.

Birk Sko har derfor ikke handlet i strid med god markedsføringsskik i forbindelse med markeds-
føringen af de varemærkeforfalskede støvler, hvorfor Birk Sko frifindes i forhold til påstand 1.

Birk Sko kan efter varemærkelovens § 43, stk. 2, pålægges at udrede vederlag og erstatning i
det omfang, det skønnes rimeligt.

Da Buffalo Boots ikke ville have Buffalo-støvler forhandlet gennem Birk Sko og de andre
skoforretninger, som Birk Sko videregav de varemærkeforfalskede støvler til, foreligger der
ikke noget avancetab for Buffalo Boots for mistet salg til disse forretninger. Derimod kan det
antages, at nogle af de 86 par solgte Støvler i stedet ville være solgt gennem Buffalo Boots
forhandlere.

For så vidt angår Birk Skos videresalg af støvler til Norge er der ikke oplysninger, som anta-
geliggør, at Buffalo Boots på baggrund af salget af 69 par støvler har lidt et tab ved mindre
salg gennem forhandlere. Hertil kommer, at der er indgået forlig for så vidt angår de 39 par
støvler.


-
16
-





Efter det oplyste om, at Buffalo støvler tillige er blevet parallelimporterede, samt at der var
varemærkeforfalskede støvler til salg i andre forretninger, findes Flying As ophør som forhand-
ler og omsætningsnedgangen på det danske marked ikke at give grundlag for udmåling at et
større beløb for markedsforstyrrelse.

Det skønnes herefter rimeligt at fastsætte erstatning for avancetab og markedsforstyrrelse til
kr. 10.000. Der er ikke grundlag for at forhøje betalingen ved tillige at fastsætte vederlag for
den skete krænkelse.

Sagsomkostningerne er fastsat under hensyntagen til, at en lempeligere fremgangsmåde
kunne have bevirket, at sagen var blevet forligt på et tidligt tidspunkt, samt til sagens udfald i
forhold til den oprindelige påstand.



Thi kendes for ret:




Sagsøgte, Birk Sko A/S, frifindes for sagsøgers, Buffalo Boots GmbHs, påstand om at have
handlet i strid med god markedsføringsskik ved at have markedsført, solgt og eksporteret
varemærkeforfalskede varer i form af fodtøj under varemærket BUFFALO tilhørende sagsøger.

Sagsøgte tilpligtes inden 14 dage til sagsøger at betale erstatning med kr. 10.000 med tillæg af
procesrente fra 3. marts 2000.

Sagsøger skal inden samme frist til sagsøgte betale sagsomkostninger med kr. 15.000.



Mette
Christensen



Bjarne Møgelhøj Hans Jørgen Nielsen





(sign.)


-
17
-







Udskriftens rigtighed bekræftes

p. j. v. Sø- og Handelsretten, den


r støvler om ugen, og det kan ikke forstyrre omsætningen, at der kommer et
begrænset antal forfalskede støvler ud på det danske marked. Tilbagegangen i salget af


-
15
-





støvlerne er i overensstemmelse med forklaringerne om den faldende trend.


Rettens begrundelse og resultat

Retten finder, at der er overordentlig stor lighed mellem de originale Buffalo-støvler og de
varemærkeforfalskede støvler.

Bo Birk havde ikke på forhånd nærmere kendskab til Buffalo-støvler, og retten finder ikke, at
udførelsen af den varemærkeforfalskede støvler er sådan, at der er grundlag for at forkaste Bo
Birks forklaring om, at han antog støvlerne for at være ægte. Bo Birks køb af 1.548 par støvler
til den normale indkøbspris, og drøftelserne om eksklusivitet en uge efter levering understøtter,
at Bo Birk var af den opfattelse, at støvlerne var ægte.

Sagens øvrige omstændigheder, herunder måden støvlerne blev solgt på, kvantum og levering
af støvlerne, gav ikke anledning til at antage, at der var risiko for, at støvlerne var va-
remærkeforfalskede.

Birk Sko har derfor ikke handlet i strid med god markedsføringsskik i forbindelse med markeds-
føringen af de varemærkeforfalskede støvler, hvorfor Birk Sko frifindes i forhold til påstand 1.

Birk Sko kan efter varemærkelovens § 43, stk. 2, pålægges at udrede vederlag og erstatning i
det omfang, det skønnes rimeligt.

Da Buffalo Boots ikke ville have Buffalo-støvler forhandlet gennem Birk Sko og de andre
skoforretninger, som Birk Sko videregav de varemærkeforfalskede støvler til, foreligger der
ikke noget avancetab for Buffalo Boots for mistet salg til disse forretninger. Derimod kan det
antages, at nogle af de 86 par solgte Støvler i stedet ville være solgt gennem Buffalo Boots
forhandlere.

For så vidt angår Birk Skos videresalg af støvler til Norge er der ikke oplysninger, som anta-
geliggør, at Buffalo Boots på baggrund af salget af 69 par støvler har lidt et tab ved mindre
salg gennem forhandlere. Hertil kommer, at der er indgået forlig for så vidt angår de 39 par
støvler.


-
16
-





Efter det oplyste om, at Buffalo støvler tillige er blevet parallelimporterede, samt at der var
varemærkeforfalskede støvler til salg i andre forretninger, findes Flying As ophør som forhand-
ler og omsætningsnedgangen på det danske marked ikke at give grundlag for udmåling at et
større beløb for markedsforstyrrelse.

Det skønnes herefter rimeligt at fastsætte erstatning for avancetab og markedsforstyrrelse til
kr. 10.000. Der er ikke grundlag for at forhøje betalingen ved tillige at fastsætte vederlag for
den skete krænkelse.

Sagsomkostningerne er fastsat under hensyntagen til, at en lempeligere fremgangsmåde
kunne have bevirket, at sagen var blevet forligt på et tidligt tidspunkt, samt til sagens udfald i
forhold til den oprindelige påstand.



Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Birk Sko A/S, frifindes for sagsøgers, Buffalo Boots GmbHs, påstand om at have handlet i strid med god markedsføringsskik ved at have markedsført, solgt og eksporteret varemærkeforfalskede varer i form af fodtøj under varemærket BUFFALO tilhørende sagsøger.

Sagsøgte tilpligtes inden 14 dage til sagsøger at betale erstatning med kr. 10.000 med tillæg af procesrente fra 3. marts 2000.

Sagsøger skal inden samme frist til sagsøgte betale sagsomkostninger med kr. 15.000.



Mette Christensen
Bjarne Møgelhøj
Hans Jørgen Nielsen




Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af