kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Eneforhandleraftale og agentaftale

Resumé

DanIntra El Komponent A/S havde ikke misligholdt parternes eneforhandler og agentaftale, hvorefter L.C. Relco Spa havde været uberettiget til at ophæve aftalen. Der tilkendtes DanIntra El Komponent A/S erstatning og godtgørelse.

Dom i sagen H10005


DanIntra El Komponent A/S
(Advokat Karen Margrethe Tyndeskov og advokat Kim B. Ulrich)

mod

L.C. Relco Spa
(Advokat Mike Steen Burton)

Indledning og påstande

Sagens spørgsmål er om DanIntra El Komponent A/S (DanIntra) har misligholdt sine forpligtelser i henhold til aftale med L.C. Relco Spa (Relco) om forhandling af og agentur for elkomponenter ved at have leveret nogle med Relcos varer konkurrerende produkter til en kunde, med den virkning at Relco har været berettiget til at ophæve aftalen, og i benægtede fald hvilken erstatning og godtgørelse der tilkommer DanIntra.

DanIntra har nedlagt påstand om at Relco skal betale DanIntra 1.323.363 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 21. november 2005.

Relco har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagsfremstilling
Parterne
DanIntra er et selskab i DanIntrakoncernen der driver handel med produkter til elbranchen, og er datterselskab til DanIntra El Teknik A/S. Selskabet har ingen egenproduktion. DanIntras kunder er bl.a. elgrossister, producenter indenfor belysning og
elværker osv. Relco er en italiensk virksomhed som producerer transformere, sensorer og lysdæmpere samt komponenter og elektronik til lysrør og andre lyskilder mv.

Aftalegrundlaget
Parterne indgik aftale af 8. februar og 24. februar 1993 med appendiks af 23. februar 1993.
Efter aftalen blev DanIntra forhandler af og agent for salget af Relcos elkomponenter i Danmark. DanIntra blev med en enkelt undtagelse eneforhandler af Relcos lysdæmpere og eltransformere i Danmark. Aftalen blev for DanIntra underskrevet af selskabets hovedaktionær, Bjarne Vestergaard, der døde i 1995. Efter aftalen forpligtede Relco sig til ikke at sælge sine produkter i Danmark eller give andre retten til at sælge produkterne. DanIntra var ikke berettiget til at markedsføre konkurrerende produkter i Danmark. Ifølge section 15 løb aftalen et år ad gangen og kunne opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til ophør pr. den 28. februar. Efter section 14 kunne aftalen opsiges med 30 dages varsel ved væsentlig misligholdelse, medmindre misligholdelsen var blevet afhjulpet inden en nærmere bestemt frist. Efter section 15 skulle Relco betale en godtgørelse opgjort efter section 16, hvis Relco opsagde aftalen uden væsentlig misligholdelse fra DanIntras side. Ifølge section 16 skulle Relco betale

"...a compensation corresponding to the gross profit based on one years sale of the products.

The gross profit shall be calculated at the difference between the price paid by the customers and the price at which the Dealer has purchased from the Supplier.

The compensation shall be calculated on the basis of the average gross profit during the five
years prior to the date of termination.
...

Compensation pursuant to subsections 1 and 2 of Section 16... shall be considered to be full
and complete compensation for the sales activities and the investments and expenses of the Dealer during the term of the contract from which the Supplier may benefit after the termination of the present contract."

Aftalens section 18 indeholdt en "special agreement" hvorefter:

"The Dealer is allowed to sell on commission basis for deliveries of at least Lit.5.000.000."

Den 3. juli 1997 indgik parterne tillægsaftale hvoraf det bl.a. fremgår:

"APPENDIX TO SECTION 18
SPECIAL AGREEMENTS
...
As far as VLM, Milan is concerned we acknowledge your engagement that also in the future
you will sell only their product range which is not in competition to our articles excluding sales of VLM dimmers and transformers.
..."

I det følgende behandles det overordnede forløb vedrørende parternes samhandelsforhold fra den 13. januar 2005 kronologisk. Dernæst vil visse spørgsmål blive behandlet særskilt.

Forløbet fra den 13. januar 2005
Den 13. januar 2005 skrev Monika Ruthenbeck, Relco, til DanIntra:

"I have been informed that Mr. Lund [Gorm Lund] has been noticed and will remain in the company only for other few months. Mr. Lund has always kept the contact to your and our customers for many years and has developed the sales in a very satisfactory way.A far as I know is he the only person in your company who has a deep knowledge of our products, prices and customers situation.We are worried about how the business and the contact to our customers in Denmark will be organised by you in the future. We ask you kindly to report regarding your plans of how your sales organisation will be in the future.

.."


I marts 2005 besøgte Monika Ruthenbeck en af DanIntras kunder, Herstal, sammen med medarbejdere fra DanIntra.
Den 12. april 2005 meddelte Relco at de agtede at opsige aftalen med DanIntra. Relco begrundede den påtænkte opsigelse med afskedigelsen af Gorm Lund: Gorm Lund havde forestået salget af Relcos produkter i Danmark, og DanIntra havde ikke besøgt Relcos vigtige kunder eller fortalt dem hvem der kom til at erstatte Gorm Lund. Ved brev af 12. maj 2005 foreslog Relco at samarbejdet blev afbrudt pr. den 30. juni 2005. DanIntra accepterede ikke dette. Ved brev af 31. maj 2005 til Relco meddelte DanIntras advokat at selskabet opfattede forholdet således at Relco havde opsagt aftalen pr. 30. juni 2005, og at opsigelsesperioden først udløb i slutningen af februar 2006. I brevet fremsatte han tillige krav om godtgørelse til DanIntra. Den videre korrespondance med Relco foregik igennem DanIntras advokat.  Den 8. juni 2005 påtalte DanIntra at Relco i strid med aftalen havde indledt samarbejde med en ny forhandler eller agent, Thorkild Larsen A/S. Den 24. juni 2005 påtalte DanIntra at Relco ikke havde leveret til DanIntra siden den 18. maj 2005, og at Relco på nær to ikke havde bekræftet DanIntras ordrer. DanIntra anførte at man i tilfælde af at Relco ikke inden den 28. juni 2005 bekræftede at nogle nærmere angivne ordrer var blevet gjort færdige og afsendt, ville være berettiget til at bestille varer fra anden side med henblik på at begrænse tabet som følge af Relcos manglende levering.

Relco svarede den 27. juni 2005 bl.a. at man havde leveringsvanskeligheder fordi selskabets producent i Tunis var ved at flytte sin virksomhed, og at man ikke kunne angive en præcis dato for levering. Relco anførte videre at selskabet ville vende tilbage
med en dato for afbrydelsen af samarbejdet når de havde modtaget oplysningerne fra DanIntra om "final commission".
I brev af 28. juni 2005 gentog DanIntra at man ville købe varer fra andre leverandører for at mindske selskabets tab. Samtidig hermed annullerede DanIntra de ordrer selskabet havde afgivet i perioden fra den 18. maj 2005 og derefter.
I tiden herefter var der advokatkorrespondance om størrelsen af DanIntras omsætning af Relcos produkter med henblik på beregning af DanIntras godtgørelse. Den 8. august 2005 sendte en af DanIntras agentkunder, HaloTech, følgende mail til Monika Ruthenbeck:

"DanIntra has just supplied me with VLM transformers instead of yours for our August production, Im not very happy about that, can you ship directly to me:

1000 Bravo BO SC
1000 Bravo 110 SPF with long dimmer pin

Hope you can help me then I will ship back VLM to DanIntra, as I find it strange that they
confirm they will ship Relco and then ship VLM instead.
..."

Den 8. september 2005 opsagde Relco aftalen mellem parterne med 30 dages varsel under henvisning til at DanIntra i strid med aftalen havde leveret konkurrerende produkter, VLM transformere, til HaloTech.

Opsigelsen af Gorm Lund Gorm Lund blev ansat i DanIntra den 14. januar 1993. DanIntra opsagde Gorm Lund ved brev af 22. november 2004 med et opsigelsesvarsel på 6 måneder til udgangen af maj måned 2005. Gorm Lund holdt dog op med at arbejde i begyndelsen af februar 2005.
Relco har fremlagt en telefax fra DanIntra af 9. februar 2005 hvoraf det fremgår at DanIntra havde besluttet at opsige Gorm Lund. DanIntra begrundede afskedigelsen med at selskabet på grund af udviklingen på det danske marked havde besluttet at intensivere salgsindsatsen, og at DanIntra ikke fandt at det var muligt med den nuværende salgsorganisation da kunderne ikke blev besøgt i tilfredsstillende omfang, ligesom kundernes behov ikke var tilstrækkelig afklaret. Der er uenighed om hvem DanIntra har sendt faxen til.

I en skrivelse af 25. oktober 2005 erklærede Gorm Lund at han i perioden fra den 14. januar 1993 til den 7. februar 2005 har været den eneste sælger som har besøgt danske kunder med Relcoprodukter, og at ingen sælger fra søsterselskabet DanIntra El Teknik i denne periode har haft noget at gøre med Relco, herunder heller ikke besøgt danske kunder med Relcoprodukter.

Relcos leveringer til danske kunder efter den 18. maj 2005 og DanIntras bestillinger af Relcos produkter fra andre
Relco har fremlagt tre breve stilet til Relco fra dennes producent i Tunis, SAVE. Af det første brev af 15. april 2005 fremgår at SAVE i maj ­ juni 2005 skulle flytte deres virksomhed hvorfor der ville være leveringsforsinkelser disse måneder. Af brev af 15. juli 2005 fremgår at SAVE's leveringsvanskeligheder fortsatte i juli fordi der var problemer med flytningen. Af brev af 20. september 2005 fremgår at SAVE stadig havde mange problemer med flytningen hvorfor der fortsat ville være leveringsvanskeligheder i september.

Det ligger fast at DanIntra ikke modtog varer fra Relco fra den 18. maj 2005, og at  Relco første gang gav DanIntra besked om leveringsproblemer i Tunis ved brevet af 27. juni 2005.

Ved brev af 28. juni 2005 annullerede DanIntra som tidligere anført de ordrer selskabet havde afgivet i perioden fra den 18. maj 2005 og fremefter, og gentog at man ville købe varer fra andre leverandører for at mindske tabet som følge af Relcos manglende leveringer.

Relco har fremlagt et kontoudtog over agentsalg til danske kunder i 2. kvartal 2005. Ud for de enkelte kunders navne er bl.a. angivet en dato med overskriften "FATTURA" [faktura]. Bl.a. er følgende kunder angivet med følgende datoer: JoEl Electric A/S:
06/06/05, HaloTech ApS: 06/06/05, SEKO El & VVS A/S: 28/06/05, Gregers Norgaard I/S:

13/06/05 og Herstal Lampe Design A/S: 01/06/05, 17/06/05, 06/06/05, 14/06/05 og 20/06/05. Ifølge fakturaer fra det tyske selskab Ingo Schneider af 25. juli 2005 og 3. august 2005 fik DanIntra leveret adskillige Relcoprodukter. Der er stemplet forskellige datoer mv. på fakturaerne. Fx står der "modtaget 31. juli 2005", "fakt. opdateret 17. aug. 2005" og
"bogført 31. august 2005". Nogle af de varer der er angivet på fakturaerne fra Ingo Schneider, svarer til de varer som DanIntra bestilte fra Relco ved en ordre af 13. juni 2005. JoEl Electric som var en af de kunder DanIntra modtog agentprovision for, afgav to købsordrer af 25. maj 2005 til Relco med DanIntra som c/oadresse. På den ene ordre er der med håndskrift påført "LEV 9/805" og på den anden "LEV 8/905".

Relcos behandling af DanIntras reklamationssager

Den 10. marts 2005 reklamerede HaloTech til Relco over nogle defekte varer. Af den følgende mailkorrespondance mellem DanIntra og HaloTech og af en mail fra DanIntra til Relco fremgår at DanIntra rykkede Relco for svar, men at Relco først tog stilling til reklamationen i begyndelsen af august 2005.

DanIntras leverance til HaloTech
Som det fremgår af HaloTechs mail af 8. august 2005 gengivet under "Forløbet fra den 13. januar 2005" havde HaloTech modtaget nogle VLMtransformere fra DanIntra til trods for at de havde bestilt Relcoprodukter.
Det fremgår af DanIntras fakturaer af 12. og 23. august 2005 at DanIntra leverede de Relcovarer, som HaloTech den 8. august 2005 efterlyste overfor Relco.
Af fakturaerne fra Ingo Schneider af 25. juli 2005 og 3. august 2005 ses at varerne har samme varenumre som de varer DanIntra senere leverede til HaloTech. Der er dog ikke overensstemmelse mellem antal af varer modtaget fra Ingo Schneider og antallet af varer leveret til HaloTech.

Thorkild Larsen A/S forhandling af Relco varer Den 24. maj 2005 annoncerede Thorkild Larsen A/S i Frederikssund Avis efter en
salgssekretær/intern sælger der selvstændigt skulle varetage den interne salgsfunktion i selskabets afdeling for elkomponenter.
Den 27. maj 2005 modtog DanIntra en mail fra Relcos salgsmedarbejder, Britt Sandemann, med orientering om hvornår hun ville være tilbage på kontoret i juli 2005.

Mailen var også sendt til Thorkild Larsen A/S. Af et print fra Thorkild Larsen A/S' hjemmeside af 22. november 2005 ses at selskabet pr. den 1. november 2005 overtog forhandlingen af Relcos produkter i Danmark, og at selskabet ville bestræbe sig på at kontakte alle danske kunder inden jul. Af det kontoudtog som Relco har fremlagt til dokumentation af hvad DanIntra efter
Relcos opfattelse har til gode i agentprovision for 2. kvartal 2005, står "Provvigione dell agente Larsen A/S" [provision til agenten Larsen A/S] og ikke noget om provisionssalg vedrørende DanIntra.

Relco har ikke opfyldt DanIntras provokation om at fremlægge samhandelsaftalenmellem Relco og Thorkild Larsen A/S.

DanIntras omsætning mv.
Relco har udarbejdet en opgørelse på månedsbasis over DanIntras indkøb i perioden fra 2000 til 2005, bilag H. Oplysningerne i oversigten er ikke gengivet i deres helhed og oplysningerne for indkøbet fra januar 2000 til januar 2002 er udeladt. Indkøbene er opgjort i euro.

marts
april
maj
juni
juli
august
sept.
okt.
nov.
dec.
jan.
feb.
i alt
2000
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
194.336,00
2001
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
177.127,55
2002
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
9.738,00
158.164,37
2003
17.743,50
2.441,40
10.002,65
2.386,00
19.328,72

5.715,20
17.251,77
5.729,50
14.428,68
7.013,00
21.492,00
123.532,42
2004
20.934,91

6.301,00
2.641,35
5.238,72
9.563,59
13.235,90
3.718,80
14.189,32
5.038,40
9.796,00
3.032,00
93.689,99
2005
10.689,63
3.832,00
1.429,95
15.960,58

Relco har i bilag H også udarbejdet en oversigt over DanIntras forhandlerindkøb og provisionssalg opgjort i euro for perioden fra 2000 til 2005.

Provision

Forhandlerindkøb

2000/2001
87.633
Maj 2000 ­ april 2001 184.205,92
2001/2002
70.210
Maj 2001 ­ april 2002 162.268,58
2002/2003
59.298
Maj 2002 ­ april 2003 162.083,93
2003/2004
35.993
Maj 2003 ­ april 2004 124.282,43
2004/2005
24.394
Maj 2004 ­ april 2005
87.285,71
277.528
720.126,60

Relco har opgjort DanIntras agentprovision for 2. kvartal 2005 til 4.550,58 euro svarende til ca. 34.000 kr.
Relco har fremlagt en grafisk illustration af udviklingen i DanIntras forhandlerindkøb og en illustration vedrørende udviklingen i DanIntras provisionsafregning fra 2000 til 2005.

DanIntra har udarbejdet en oversigt over selskabets provision i perioden fra 2000 til 2005, bilag 20:

Regnskabsår

Omsætning
Provision
2000/01

12.508.918
523.666
2001/02

14.831.817
558.833
2002/03

8.246.290
300.417
2003/04

6.732.845
281.083
2004/05

5.083.766
185.067
Total
47.403.636 1.849.116
Snit (5)
9.480.727
369.823

DanIntra har udarbejdet en oversigt over selskabets dækningsbidrag i perioden fra
2000 til 2005, bilag 21:

Omsætning Vareforbrug
DB
Regn. År

2004/05
1.031.223
602.496
428.727
2003/04
1.632.356
1.037.696
594.660
2002/03
1.792.189
1.243.811
548.378
2001/02
1.842.304
1.278.726
563.578
2000/01
2.057.765
1.434.184
623.581
Total
8.355.837
5.596.913 2.758.924
Snit
1.671.167
1.119.383
551.785
Endvidere har DanIntra udarbejdet en opgørelse i DKK over omsætning, herunder
bruttoavancen for de sidste 5 år, bilag 7:

Sales Purchase price Purchase costs Gross profit
2004/05 1.031.233
602.496
18.534
410.193
2003/04 1.623.356
1.037.696
23.919
570.741
2002/03 1.792.189
1.243.811
25.532
522.846
2001/02 1.842.304
1.278.726
22.426
541.152
2000/01 2.057.765
1.434.184
23.030
600.551
Total 8.355.837
5.596.913
113.441
2.645.483

Registreret revisor Henrik Søborg har i en erklæring af 12. juli 2005 bekræftet at Dan-Intras forhandler og agentomsætning vedrørende Relcoprodukter i perioden fra den 1. maj 2000 til den 30. april 2005 var 8.355.837 kr. DanIntra har ikke opfyldt Relcos provokation om fremlæggelse af en detaljeret opgørelse over DanIntras salg de sidste 5 år.

DanIntras årsregnskaber
DanIntras regnskabsår er fra den 1. maj til den 30. april. Af DanIntras regnskab for 2002/2003 fremgår at DanIntra havde et negativ resultat før skat på 80.030 kr. imod et overskud på 759 tkr. året inden. De tilsvarende tal for regnskabsårene 2003/2004, 2004/2005 og 2005/2006 er 317.112 kr., 644.153 kr. og 607.197 kr.

Det fremgår af regnskaberne fra 2002/2003 til 2004/2005 at selskabet gennemsnitligt beskæftigede én medarbejder. Af regnskabet for 2005/2006 fremgår at selskabet ikke havde nogen ansat. Foruden personaleomkostninger har DanIntra haft en omkostning på noget over 1 mio. kr. benævnt "andre omkostninger". Af noterne til regnskaberne fremgår bl.a. at moderselskabet DanIntra El Teknik forestår den overordnede administration af selskabets aktivitet på markedsvilkår.

DanIntras krav
DanIntra har opgjort sit krav således:
1.
Agentsalg
1.1. Forfalden provision for 2. kvartal 2005:
44.000

1.2. Anslået tabt provision i opsigelsesperioden 1.7.200528.2.2006:
130.443

1.3. Godtgørelseskrav svarende til et års provision, opgjort på baggrund
af Relcos tidligere provisionsafregninger:
369.823

Subtotal agentforhold
544.266

Forhandlerforholdet
2.1. Erstatning for mistet fortjeneste i opsigelsesperioden:
250.000

2.2. Kompensation svarende til et års vederlag:
529.097

Subtotal forhandlerforhold
779.097

3.
Samlet krav kr.
1.323.363

Forklaringer

Peter Mathiasen har forklaret at han er hovedaktionær og daglig leder af DanIntra. Inden DanIntra blev eneforhandler af Relcos produkter, havde Thorkild Larsen A/S haft agenturet. Kontrakten blev konciperet af Relco sammen med vidnets nu afdøde
kompagnon, Bjarne Vestergaard. Den eneste tilføjelse DanIntra havde til kontraktudkastet fra Relco, var appendikset af 23. februar 1999 og appendikset til section 18. Baggrunden for bestemmelsen om VLM var at DanIntra de første tre år af kontrakten havde påtaget sig at undlade at forhandle lysdæmpere og transformere fra VLM. Efter de tre år havde DanIntra lov til at forhandle disse VLMprodukter.

Under forhandlingerne nævnte Relco intet om Gorm Lund og satte heller ikke Gorm Lunds ansættelse hos DanIntra som en betingelse for indgåelse af kontrakten.

For så vidt angår forhandlerforholdet, tog DanIntra ud på kundebesøg og modtog ordrer fra kunderne hvorefter selskabet bestilte produkterne fra Relco. DanIntras fortjeneste lå på forhandlerdelen. På samme måde besøgte DanIntra agentkunderne.

Nogle agentkunder bestilte varer direkte fra Relco. Kunderne sendte som oftest en kopi af ordren til DanIntra. Gorm Lund havde i sin tid været sælger hos Thorkild Larsen. Gorm Lund havde ingen teknisk uddannelse. Det var kunderne der opgav specifika-tionerne på de varer de ønskede. Gorm Lund blev opsagt i henhold til bestyrelsens beslutning. Gorm Lund var som sælger gået kold. Gorm Lund bistod også med salg af andet end Relcoprodukter, og da han blev afskediget, blev hans arbejdsopgaver fordelt mellem forskellige medarbejdere i DanIntra El Teknik. Foruden Gorm Lund havde Jesper Hansen, Steen, Aio, Ina og Anita haft med Relcoprodukter at gøre. Gorm Lunds erklæring af 25. oktober 2005 er derfor usand.

Han oplyste telefonisk Monica Ruthenbeck om afskedigelsen af Gorm Lund, og hun reagerede med brev af 13. januar 2005. Herefter var han i telefonisk kontakt med Monica Ruthenbeck flere gange. Meddelelsen af 9. februar 2005 om Gorm Lunds afskedigelse blev ikke sendt til Relco. DanIntra fik en sygemelding fra Gorm Lund i februar 2005, og derefter så de ikke så mere til ham. I marts 2005 deltog Monica Ruthenbeck i et møde hos en af DanIntras store kunder, Herstal. På et tidspunkt i foråret 2005 meddelte Monica Ruthenbeck telefonisk at Relco agtede at opsige samarbejdet med DanIntra. Omkring den 18. maj 2005 ophørte Relco med at levere til DanIntra. DanIntra fik ikke senere meddelelse om at Relco ville opfylde ordrerne. Første gang DanIntra blev oplyst om at Relco havde leveringsproblemer, var ved brevet af 27. juni 2005 til DanIntras
advokat. DanIntra ville meget gerne bevare HaloTech som kunde hvorfor man gjorde meget for at opfylde ordren fra dette selskab. Da DanIntra havde svært ved at få fat i Relco transformere, sendte de VLMvareprøver til HaloTech for at se om de kunne bruge dem i stedet hvilket dog ikke lod sig gøre. Til sidst fik DanIntra skaffet varerne via Ingo Schneider gennem Relcos tyske datterselskab. De varer der blev leveret til HaloTech i august 2005, er de varer, som blev købt af Ingo Schneider ifølge faktura af 25. juli 2007. De modtog regning den 31. juli 2005 og varerne den 17. august 2005. Nogle af varerne til Halo
Tech havde de dog på lager.

Samtidig med at Relco ophørte med at levere til DanIntra, ophørte Relco også atbehandle reklamationssager. Fx behandlede Relco ikke HaloTechs reklamation i mail af 10. marts 2005 om defekte varer.

Relco stillede ikke krav til DanIntras omsætning af Relcovarer. Det er først under sagen at han er blevet præsenteret for Relcos grafiske illustration af udviklingen i DanIntras forhandler og agentsalg. Monica Ruthenbeck var ofte med på kundebesøg.
Hun var klar over at situationen på det danske marked gjorde at de var nødsaget til at intensivere markedsføringen. De fleste belysningsproducenter havde flyttet produktionen til Kina. Relco havde også selv flyttet en del af sin produktion til Kina. Relco kendte derfor årsagen til at salget var nedadgående. Salget gik udmærket også efter at Gorm Lund forlod DanIntra, indtil Relco omkring den 18. maj 2005 standsede leveringerne. Han har ikke gennemgået tallene i Relcos opgørelse over DanIntras indkøb i perioden 2000 ­ 2005 i bilag H. Tallene for perioden februar 2004 ­ maj 2005 kan godt passe. Dan Intra solgte også af varer de havde på lager, så fakturerede beløb fra Relco viser ikke præcist DanIntras salg. DanIntra har nedsat erstatningskravet på grund af salg fra lageret.

DanIntra havde en avance på 30 ­ 40%. Han kender ikke avancen for varerne på lageret. DanIntra overtog i alt 25 agent og forhandlerkunder fra Thorkild Larsen A/S da Dan Intra indledte samarbejdet med Relco. Ved ophøret af parternes samarbejde havde Dan Intra 60 75 kunder. Heraf er nogle kunder, fx Herstal, ikke længere aktuelle, da de har flyttet deres produktion til Kina. Salget på den overtagne kundemasse har været stabilt.

Relco og Thorkild Larsen har i høj grad haft interesse i at overtage kunderne. Da lampeproducenterne dimensionerer produkterne efter de forskellige elkomponenter, har DanIntra ikke længere de kunder som de før bruddet forsynede med varer fra Relco. DanIntra kunne ikke have begrænset sit tab mere end sket. Den eneste udgift som kunne spares, var lønnen til Gorm Lund. De andre medarbejdere der beskæftigede sig med Relcoprodukter, modtog løn fra DanIntra El Teknik. Bestyrelserne i DanIntra og DanIntra El Teknik havde lavet den ordning at DanIntra El Teknik stillede medarbejdere, lokaler, lager, kontorartikler mv. til rådighed for DanIntra mod at DanIntra El Teknik modtog 1 mio. kr. årligt i management fee. Den faktiske årlige udgift igennem de sidste år ville have været 1,3 mio. kr., da Relcos varelager lagde beslag på mange kvadratmeter og
krævede stor truckkapacitet mv.

Luigi Cacchioni har forklaret at han er direktør for SAVE. SAVE og Relco er selskaber der er fuldstændig uafhængige af hinanden. SAVE's virksomhed der ligger i Tunis, producerer komponenter til lyskilder og er leverandør til Relco. Han har intet kendskab til DanIntra.

Produktionen i Tunis var indtil 2005 spredt ud på 6 fabrikker. Efter planen skulle hele produktionen samles i én stor fabrikshal. I den forbindelse havde han regnet med at lukke fabrikkerne i 30 dage fra maj til begyndelsen af juni 2005. I takt med at lejemålene for de forskellige små fabrikker ophørte, rykkede fabrikkerne ind i den store hal, men de fik ikke leveret el. Da de skulle levere til Relco og andre store kunder, måtte de flytte tilbage til de små fabrikker et stykke tid. Efter 3 uger fik de el og flyttede ind i den nye fabrik.

De startede med at lukke produktionen i de små fabrikker i slutningen af maj 2005, og produktionen var samlet i slutningen af juni. De genoptog produktionen i begrænset omfang i slutningen af juni 2005 og leverede lidt til kunderne fra det tidspunkt.
Produktionen blev først fuldt ud genoptaget i slutningen af september 2005.

Relco var en vigtig kunde og blev orienteret om flytningen en måned inden den fandt sted. Relco havde andre leverandører end SAVE i foråret 2005.

Registreret revisor Henrik Søborg har forklaret at han kan vedstå sin erklæring af 12. juli 2005 om DanIntras forhandler og agentomsætning vedrørende Relcoprodukter. Tallene er fra selskabets bogholderi der er grundlaget for den revision han har udført. Han har ikke gennemset indkøbsfakturaer. "Andre omkostninger" angivet i resultatopgørelsen for 2005/2006 på 958.606 kr. er management fee. Da selskabet administreres sammen med andre selskaber, fordeles omkostninger mellem selskaberne. Omkostningerne er ikke afhængige af omsætningen.

Gorm Lund har forklaret at han blev ansat som salgschef i DanIntra kort tid efter at selskabet blev stiftet. Han var ansat i selskabet fra januar 1993 til den 30. maj 2005. Han var ikke på arbejde efter en sygemelding den 7. februar 2005 og blev fritstillet fra marts 2005.

Hans månedsløn var ca. 47.500 kr. Han ejer 14,72 % af aktierne i selskabet. DanIntra blev drevet fra samme sted som DanIntra El Teknik. Telefonen blev taget af ham eller medarbejdere i DanIntra El Teknik, men det var ham der alene stod for
kunderelationerne. Han havde en sekretær  der foretog bestillinger mv.Klausulen i appendiks til section 18 om VLM betød at DanIntra ikke kunne sælge VLMtransformere. Relco og VLM var ikke konkurrenter da DanIntra startede i 1993, men
begyndte at konkurrere i løbet af 1993/1994. DanIntra solgte ikke VLMtransformere mens vidnet var ansat.

Relco havde ikke oplysninger om DanIntras forhandlerkunder, men alene om agentkunderne.

Det er sjældent at Relcos produkter kan substitueres af andre producenters produkter;  lamperne er i mange tilfælde designede så de passer til bestemte komponenter. Endvidere lægger producenterne i høj grad vægt på sikkerhed og kvalitet.
Der var i almindelighed en dækningsgrad på 30 ­ 40%. Det er ikke sandsynligt at dækningsgraden kan blive større i et marked der er nedadgående. Relco og VLM var DanIntras basisleverandører og stod hver for 40% af bruttoresultatet, mens de resterende 20% vedrørte de øvrige kunder. Avancen på Relco og VLMprodukter var nogenlunde den samme; han kalkulerede med samme salgspriser. Han går ud fra at han brugte ca. 40% af sin tid på Relco og 40% på VLM.

De større kunder købte på agentbasis for at få prisen ned, mens de mindre kunder købte på forhandlerbasis. Der var nogle gange sammenfald mellem en forhandler og en agentkunde; kunden kunne begynde som forhandlerkunde og gå over til at blive agentkunde når vedkommende blev i stand til at aftage større ordrer.

Lasse Rostock har forklaret at han var medejer af HaloTech indtil januar 2006. HaloTech købte primært transformere fra Relco på agentbasis. Bestillingen foregik på den måde at HaloTech sendte ordren til DanIntra som renskrev den og videresendte den til Relco der fakturerede og leverede direkte til HaloTech. Prisen blev aftalt med Relco for et år ad gangen.

De handlede med Gorm Lund. De modtog meddelelse fra DanIntra om at Gorm Lund ikke længere var ansat. Ved den sidste leverance de modtog igennem DanIntra, havde de kontakt til DanIntra El Teknik. For at være sikre på at få levering inden Relco i august 2005 skulle holde sommerferielukket, bestilte de transformere igennem DanIntra i slutningen af juni/begyndelsen af juli 2005. DanIntra bekræftede ordren, men HaloTech fik ikke varerne inden for den sædvanlige leveringstid. Noget efter modtog de VLMtransformere som ikke kunne bruges lovligt i deres produkter. DanIntra sagde at der var leveringsproblemer med Relcoprodukter, men sagde intet om at de havde mistet agenturet. Han sendte en mail til Monika Ruthenbeck den 8. august 2005 for at få Relco transformerne leveret direkte fra Relco. Han fik først svar fra Monika Ruthenbeck da hun var tilbage fra ferie. Nogle dage efter at HaloTech havde modtaget VLMtransformerne, modtog de Relcotransformere fra DanIntra.

DanIntra havde ikke spurgt om de ville have VLMtransformerne. Hvis de var blevet spurgt, havde de svaret benægtede.

Monika Ruthenbeck har forklaret at hun har været ansat i Relco de sidste 18 år som eksportmanager. Siden 1987 har hun beskæftiget sig med det nordeuropæiske marked. De produkter Relco sælger på det danske marked, kommer fra SAVE som er et selskab uafhængigt af Relco.

Gorm Lund var Relcos eneste kontakt hos DanIntra indtil november 2004, da hun for første gang mødte Peter Mathiasen. Peter Mathiasen fortalte hende at DanIntra ville ansatte en ny medarbejder der skulle støtte Gorm Lund i salget og være med til at finde nye kunder. Gorm Lund og hun besøgte agentkunder sammen. Hvis der var problemer, løste de dem sammen. Det var derfor vigtigt for hende at have Gorm Lund i Danmark. De fik at vide fra andre kunder at DanIntra havde opsagt Gorm Lund. Deres tyske samarbejdspartner videresendte dem det brev han havde fået fra DanIntra herom.

DanIntra fortalte dem ikke om Gorm Lunds afskedigelse. Hun erindrer ikke at have haft andre samtaler med Peter Mathiasen end den hvor han sagde at han ville ansatte en ekstra medarbejder.

Efter Gorm Lunds afskedigelse begyndte DanIntras indkøb hurtigt at blive mindre. Relco besøgte kun en dansk kunde sammen med DanIntra efter Gorm Lunds afskedigelse.

Flere af de store kunder hun har været i kontakt med har oplyst at de fra maj/juni 2005 ikke havde personlig kontakt med DanIntra.

Da Relco i april 2005 meddelte DanIntra at de ville opsige samarbejdet, havde de ikke indgået aftale med Thorkild Larsen A/S. I maj og juni havde de følerne ude; de spurgte Thorkild Larsen A/S om selskabet kunne være interesseret i at indgå i et samarbejde fra februar 2006. Samarbejdet med Thorkild Larsen A/S blev imidlertid indledt allerede i november 2005 efter at Relco i august 2005 var blevet bekendt med at DanIntra havde misligholdt aftalen ved at levere VLMtransformere til HaloTech. Thorkild Larsen A/S solgte ikke for Relco før i november 2005. Relco har udskrevet oversigten over DanIntras agentsalg i 2. kvartal 2005 fra edbsystemet i november 2005. På det tidspunkt havde de ændret computerindstillingerne således at det var Thorkild Larsen A/S der var oprettet som samarbejdspartneren i Danmark. Dette er forklaringen på at Thorkild Larsen A/S figurerer i opgørelsen over DanIntras agentsalg og ikke DanIntra. Det er fakturadatoen der er anført i oversigten. Leveringen skete enten samme dag eller dagen efter fakturadatoen.

Da Relco havde problemer med leverancerne fra SAVE, blev der ikke leveret til alle danske kunder i maj/juni 2005. Det var som udgangspunkt intet problem at levere til de kunder der havde rammeaftaler, og til de kunder der havde bestilt lang tid i forvejen, og Relco havde også nogle varer på lager. De modtog ordren fra JoEl Electic den 25. maj 2005, men var først i stand til at levere den 8. september 2005. Orden blev afgivet i den periode hvor de havde leveringsproblemer. På grund af leveringsusikkerheden var Relco ikke i stand til at meddele DanIntra hvornår DanIntra kunne forvente leveringer på de
ordrer de sendte til Relco i maj 2005. Relco modtog ikke ordrer fra DanIntra efter at have modtaget brev fra DanIntras advokat af 28. juni 2005 om annullering af ordrerne.

Ifølge appendiks til section 18 måtte DanIntra ikke sælge VLMtransformere som var konkurrerende produkter. Det skete heller ikke i praksis. Relco var ferielukket i august 2005 hvorfor der ikke blev reageret på HaloTechs mail af 8. august 2005 før efter ferien. I den første uge af august er der nogle få medarbejdere på arbejde hos Relco; i de to midterste uger af august var der helt lukket, og i den sidste uge af august var der nogle få medarbejdere på arbejde. Hun var selv på ferie indtil slutningen af august. Hun så mailen i begyndelsen af september og reagerede på den ved at henvende sig til en advokat. Relco ville muligvis have været i stand til delvist at opfylde ordren fra HaloTech. Relco kendte de danske agentkunder, men ikke DanIntras forhandlerkunder. Den kontrakt som blev anvendt mellem Relco og DanIntra blev foreslået af DanIntras Bjarne Vestergaard; de anvender ikke længere tilsvarende formuleringer. I nogle lande har Relco agenter og i andre lande importører; Relco har ikke standardkontrakter. Relcos aftale med Thorkild Larsen A/S indeholder ikke en bestemmelse svarende til section 16 i
parternes aftale.

Parternes argumenter
DanIntra har gjort gældende at opsigelsen af Gorm Lund er uden betydning for sagen. Relco har hverken ved indgåelse af kontrakten eller senere tilkendegivet at Gorm Lund var en afgørende forudsætning for samhandelen. Nedgangen i indkøbet fra Relco skyldes ikke Gorm Lunds afgang, men konkurrencen fra billige produkter fra Fjernøsten hvilken udvikling også kan ses af Relcos oversigt over DanIntras indkøb de sidste 5 år.

Relco havde derfor kun ret til at opsige aftalen i maj 2005 til udløb den 28. februar 2006.

2. Relco har uberettiget ophævet parternes aftale ved uden tilstrækkelig grund at ophøre med at levere varer fra den 18. maj 2005, samtidig med at Relco holdt op med behandle DanIntras kundereklamationer og indledte samarbejde med Thorkild Larsen A/S.
Relco underrettede ikke DanIntra om at der kunne forekomme leveringssvigt og orienterede heller ikke om hvornår leveringsproblemerne var eller kunne ventes at være forbi. Af Relcos kontoudtog over agentsalg ses at Relco har leveret til danske agentkunder i 2. kvartal 2005 i den periode Relco påstår ikke at have været i stand til at levere til DanIntra. Det var også muligt for Ingo Schneider at skaffe varerne igennem Relcos tyske datterselskab. Disse forhold tyder mere på en leveringsnægtelse fra Relcos side end leveringsproblemer. DanIntra var både nødt til og berettiget til at annullere sine ordrer på
grund af Relcos leveringssvigt. For så vidt angår Relcos manglende behandling af DanIntras kundereklamationer henvises til eksemplet med HaloTech. Jobannoncen fra Thorkild Larsen A/S, mailen fra Britt Sandemann og Relcos kontoudtog med Larsen anført for agentprovision for 2. kvartal 2005 viser at Relco allerede i maj måned 2005 væsentligt har misligholdt parternes aftale ved at indlede et samarbejde med Thorkild Larsen. Det må komme Relco til skade at man ikke trods opfordringer har fremlagt samhandelsaftalen med Thorkild Larsen A/S.

3. Relco var ikke berettiget til at opsige aftalen med en måneds varsel på grund af Dan Intras levering af VLMtransformere til HaloTech på prøve. Ifølge appendiks til section 18 havde DanIntra bl.a. ret til at markedsføre VLMlysdæmpere og VLMtransformere, jf. også Peter Mathiasens forklaring herom. Levering af VLMtransformerne blev endvidere foretaget på et tidspunkt hvor Relco uberettiget havde ophævet aftalen, dvs. efter aftalens ophør. Da HaloTech efter aftale med DanIntra fik VLMprodukterne ombyttet til Relco produkter i august 2005, var Relco under alle omstændigheder uberettiget til at opsige
aftalen under henvisning til at DanIntra væsentligt havde misligholdt aftalen. Relco har heller ikke givet DanIntra afhjælpningsfrist i overensstemmelse med kontraktens section 14. Under alle omstændigheder var DanIntra berettiget til at sælge konkurrerende produkter for at begrænse sit tab som skyldtes Relcos uvarslede leveringsproblemer eller
snarere leveringsnægtelse. Relco fik besked om at DanIntra var nødt til at købe varer fra andre leverandører for at mindske selskabets tab, men reagerede ikke.

4. DanIntra har krav på at blive stillet som om aftalen var blevet opsagt med det aftalte varsel, dvs. til udløb den 28. februar 2006. Vedrørende agentforholdet har DanIntra krav på provision i opsigelsesperioden og godtgørelse for ophøret med henvisning til parternes aftale og handelsagentlovens §§ 2526, i alt 544.266 kr. Vedrørende forhandlerforholdet
har DanIntra krav på erstatning i opsigelsesperioden og kompensation med henvisning til parternes aftale, i alt 779.097 kr. Der foreligger ikke grunde der kan føre til en reduktion af det opgjorte beløb.

Agentsalg
a. Skyldig provision for 2. kvartal 2005 skal opgøres skønsmæssigt da der på grund af leveringsproblemer/leveringsnægtelse ikke skete varelevering i halvdelen af kvartalet. Beløbet opgøres til beløbet for samme kvartal året inden, hvilket ubestridt andrager 44.000 kr. Relcos kontoudtog over agentsalg kan ikke lægges til grund for beregningen.

b. Da der ikke skete varelevering i halvdelen af 2. kvartal 2005 må tabt provision i opsigelsesperioden fra den 1. juli 2005 til den 28. februar 2006 fastsættes til samme beløb som for samme periode året inden, hvilket ubestridt andrager kr. 130.443 kr. DanIntras krav skal ikke nedsættes som følge af sparede omkostninger. Der skal ikke ske nedsættelse fordi omsætningen har været faldende, jf. U 2001.1653H og U 2005B.367.

c. DanIntra er berettiget til godtgørelse svarende til et års provision opgjort efter Dan Intras oversigt over provision i perioden fra 2000 til 2005, 369.823 kr. Kravet støttes principalt på aftalens section 16, jf. section 18. Relco har konciperet aftalen der efter sit indhold både vedrører forhandler og agentforhold. Selvom section 16 alene vedrører dækningsbidrag, må aftalen fortolkes således at provisionsgodtgørelse skal opgøres efter samme principper som gælder for forhandlerdelen. Subsidiært støttes kravet på handelsagentlovens §§ 25 og 26. DanIntra har siden 1993 skaffet Relco nye væsentlige kunder og medvirket til øget omsætning, og disse kunder vil fortsat give Relco betydelige fordele.

Forhandlerforholdet
a. Erstatning for mistet fortjeneste i opsigelsesperioden opgøres efter DanIntras oversigt over dækningsbidrag sammenholdt med revisorerklæringen af 12. juli 2005 og Relcos opgørelse over DanIntras indkøb og er beregnet som gennemsnittet af dækningsbidraget de seneste 5 år, 551.785,00: 12 x 10. Beløbet er skønsmæssigt reduceret til kr. 250.000 kr.

b. DanIntra er berettiget til en godtgørelse på 529.097 kr. i overensstemmelse med aftalens section 16. Kravet opgøres med henvisning til DanIntras opgørelse over bruttoavance, jf. revisorerklæringen af 12. juli 2005, DanIntras opgørelse over indkøb og
Relcos opgørelse over DanIntras indkøb.

Relco har gjort gældende at DanIntra i august 2005 væsentligt har misligholdt forhandleraftalen ved uden at orientere Relco og uden forinden at orientere HaloTech at forsøge at levere produkter til HaloTech fra Relcos konkurrent VLM. Da Relco blev 
bekendt med misligholdelsen, var man berettiget til at ophæve aftalen med DanIntra til udløb den 8. oktober 2005. Appendiks til section 18 gav ikke DanIntra mulighed for at levere lysdæmpere og transformere fra VLM. I perioden fra april til september 2005 blev Relco som følge af SAVE's  produktionsvanskeligheder ramt af leveringsproblemer der umuliggjorde opfyldelsen af flere af DanIntras ordrer afgivet fra den 18. maj 2005 frem til den 28. juni 2005.

DanIntra leverede til HaloTech uden først at undersøge om Relco var i stand til at opfylde ordren. DanIntra foretrak at levere VLMtransformere frem for Relcos.

Det giver ikke mening at give DanIntra en afhjælpningsfrist når DanIntra bevidst har krænket parternes aftale ved at levere VLMtransformere. Det var ikke en overgivelse på prøve, men en egentlig levering.

Relco har ikke reklameret for sent over for DanIntra. Det bestrides at Relco skulle have indgået en forhandler og/eller agentaftale med Thorkild Larsen A/S med virkning fra et tidspunkt der ligger før den 1. november 2005. Da Relco har været berettiget til at ophæve aftalen med virkning fra den 8. oktober 2005, skal Relco ikke betale erstatning eller godtgørelse til DanIntra. Et muligt krav på erstatning for perioden fra den 18. maj 2005 til den 8. oktober 2005 skal bortfalde eller nedsættes efter de samme grunde som anført nedenfor under punkt 2.

2. Såfremt retten kommer frem til at Relco har hævet aftalen med urette, gøres følgende gældende for så vidt angår DanIntras opgørelse af påstandsbeløbet:

Agentsalg
a. Forfalden provision for 2. kvartal 2005 kan opgøres til 4.550,58 euro. Det er ikke dokumenteret at DanIntras agentprovision i 2. kvartal 2005 udgjorde 44.000 kr. Tallene for 2004 kan heller ikke anvendes da omsætningen har været nedadgående. Relcos tab gøres gældende som erstatningskrav til modregning i provisionskravet.

b. Provision i opsigelsesperioden er et erstatningskrav og skal beregnes med udgangspunkt i den optjente provision i den 6måneders periode der ligger umiddelbart forud for maj 2005, idet der dog samtidigt skal tages hensyn til den generelt faldende tendens i provisionsomsætning og til omkostninger der er eller burde være sparet. Provisionskravet før fradrag af sparede omkostninger kan højst opgøres til 6.000 euro svarende til det provisionsbeløb det må antages at DanIntra maksimalt ville have optjent i opsigelsesperioden. Da der er sparet omkostninger på mindst dette beløb der skulle ikke afholdes lønudgifter til Gorm Lund er der ikke grundlag for erstatningsbetaling. DanIntras årsregnskab viser at samhandelen med Relco har været en dårlig forretning for DanIntra; DanIntra har ikke lidt noget tab.

c. Et eventuelt krav på provision i form af goodwillkompensation skal beregnes ud fra handelsagentloven og ikke efter aftalens section 16 der alene vedrører forhandlerforholdet. Kravet skal beregnes med udgangspunkt i provisionsindtægten i de sidste 12 måneder forud for maj 2005. Der skal også tages hensyn til den faldende omsætning og til den svigtende indsats fra DanIntras side og til sparede omkostninger, jf. rimelighedsvurderingen efter handelsagentlovens § 25, stk. 1, nr. 2. Efter opsigelsen af Gorm Lund undlod DanIntra at foretage normal kundepleje af aftagerne af Relcos produkter. DanIntra undlod at erstatte Gom Lund med en anden salgschef og reducerede hermed væsentligt muligheden for at formidle salg af Relcos produkter hvilket også ses af salgstallene efter Gorm Lunds afgang i februar 2005. Der skal foretages en reduktion for de kunder DanIntra overtog da parterne påbegyndte samarbejdet. Det er vanskeligt at se at DanIntra skulle have forøget omsætningen vedrørende disse kunder da omsætningen har været faldende. Finder retten at provisionskravet ikke er bortfaldet i medfør af handelsagent-lovens § 27, nr. 1, kan kravet før fradrag af sparede omkostninger højst opgøres til 8.000 euro. Da der er sparet omkostninger på mindst dette beløb, er der ikke grundlag for erstatningsbetaling. Det forhold at der ikke skal betales løn til Gorm Lund, reducerer kravet til nul.

Forhandlerforholdet

a. Ved eventuel fastsættelse af erstatning og mistet fortjeneste i opsigelsesperioden skal der tages udgangspunkt i den dokumenterede fortjeneste i 6måneders perioden umiddelbart forud for maj 2005. Leveringsproblemerne opstod først i slutningen af maj hvorfor der højst kan være tale om en 8måneders periode. DanIntra har trods opfordring ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret avancen. Der skal herudover tages hensyn til generelt faldende indkøb og omsætning og til omkostninger der er eller burde være sparet i perioden. Herudover skal der tages hensyn til eventuelle indtægter opnået ved andre salgsaktiviteter. Avancen ved salget af Relcoprodukter til HaloTech i august 2005 skal derfor trækkes fra i opgørelsen.

Finder retten at betingelserne for et erstatningsansvar er opfyldt, skal erstatningskravet bortfalde på grund af de sparede omkostninger.

b. En eventuel kompensation vedrørende perioden efter aftalens ophør forudsætter at DanIntra fremlægger dokumentation for bruttoavance i de seneste 5 år forud for aftalens ophør. DanIntra har trods opfordret hertil ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret avancen. Da kompensationen svarer til en goodwillgodtgørelse, forudsætter betalingen i øvrigt at Relco kan tilegne sig den oparbejdede kundekreds. DanIntra har trods opfordring ikke udleveret de nødvendige oplysninger hvorfor goodwillgodtgørelsen skal bortfalde eller nedsættes.

Rettens begrundelse og resultat

1. Parternes aftale af 8. og 24. februar 1993 må uanset overskriften forstås som en eneforhandleraftale, men ud over at være forhandler af Relcos produkter var DanIntra også agent, således som det bl.a. ses af aftalens section 18.

a. Det var ikke tilkendegivet fra Relcos side at Gorm Lund var en afgørende forudsætning for fortsættelsen af samhandels eller agentforholdet, førend ved brevet af 13. januar 2001.

b. Klausulen i stk. 4 i appendiks til section 18 gav mulighed for at DanIntra i et vist omfang købte varer hos VLM, men den må efter sammenhængen i kontraktforholdet forstås således at DanIntra ikke var berettiget til at købe lysdæmpere og transformere fra VLM.

2. Efter nogen tid med manglende leveringer fra Relco meddelte DanIntra den 24. juni 2005 bl.a. at man i tilfælde af at Relco ikke inden den 28. juni 2005 bekræftede at nogle nærmere angivne ordrer var blevet gjort færdige og afsendt, ville være berettiget til at bestille varer fra anden siden med henblik på at begrænse tabet som følge af Relcos manglende leveringer. Relco svarede den 27. juni 2005 bl.a. at man havde leveringsvanskeligheder på grund af at selskabets producent i Tunis (SAVE) var ved at flytte sin virksomhed, og at man ikke kunne angive en præcis dato for levering.

DanIntra var derfor berettiget til at annullere de afgivne ordrer, således som det skete ved brev af 28. juni 2005, i hvilket selskabet gentog at man ville købe varer hos andre leverandører for at mindske selskabets tab. Efter Luigi Cacchionis forklaring havde samlingen af SAVE's produktionsanlæg været planlagt til at begynde slutningen af maj 2005. På grund af vanskeligheder med levering af el blev flytningen først gennemført i slutningen af juni 2005. Produktionen blev i begrænset omfang genoptaget efter flytningen, men blev først fuldt ud genoptaget i slutningen af september 2005.

Efter den mangelfulde orientering som DanIntra modtog om disse forhold, måtte selskabet, uanset eksklusivitetsbestemmelser i kontrakten, være berettiget til at bestille varer fra anden side.

Relcos ophævelse af kontraktforholdet under henvisning til DanIntras levering af VLMtransformere til HaloTech var således ikke berettiget. DanIntra har herefter, ud over krav på betaling af optjent agentprovision i andet kvartal 2005, krav på erstatning for perioden indtil det tidspunkt på hvilket Relco kunne have bragt kontraktforholdene til ophør, den 28. februar 2006, samt eventuel yderligere godtgørelse i henhold til kontraktens section 16 og handelsagentlovens § 25.

3. Forhandlerforholdet
a. Dækningsbidrag for tiden indtil den 28. februar 2006.
DanIntras indkøb hos Relco i det sidste år inden samhandelen ophørte, var efter Relcos oplysninger i sagens bilag H 87.285,71 euro, hvilket er nogenlunde i overensstemmelse med DanIntras oplysninger i sagens bilag 21. Registreret revisor Henrik
Seeborg Jørgensen har bekræftet de oplysninger der foreligger om DanIntras omsætning af produkter fra Relco, og på det grundlag finder retten ikke at kunne fastslå at DanIntras avance i perioden indtil den 28. februar 2006 ville have været mindre end det beløb som DanIntra kræver, 250.000 kr., idet der ved fremsættelsen af dette krav dels er foretaget en forholdsmæssig beregning, dels en skønsmæssig reduktion under hensyn til den konstaterede nedgang i de senere år af DanIntras omsætning af Relcos produkter.

b. Efter bestemmelsen i section 16 skal Relco i tilfælde af kontraktens ophør ved opsigelse fra Relcos side, bortset fra tilfælde af misligholdelse, jf. ovenfor, betale DanIntra et beløb svarende til DanIntras bruttoavance i et år, beregnet på grundlag af den
gennemsnitlige bruttoavance i de foregående fem år inden ophøret. Der foreligger i alt væsentligt overensstemmende oplysninger om DanIntras indkøb af varer hos Relco, og retten finder som nævnt at kunne lægge DanIntras oplysning om omsætningen ved videresalg til grund. Der er i kontrakten ikke yderligere betingelser for betaling af kompensation, og retten finder ikke at kravet kan beskæres ud fra andre hensyn, heller ikke DanIntras manglende udlevering af liste over kunder, som i øvrigt for de flestes vedkommende må antages at være bekendt for Relco eller dette selskabs nye repræsentant i Danmark, Thorkild Larsen A/S.

Der er derfor ikke grund til at tilsidesætte DanIntras krav om betaling af en kompensation på 529.097 kr.

4. Agentforholdet
a. Retten lægger Relcos opgørelse af skyldig provision for andet kvartal 2005 til grund. Relco skal derfor betale modværdien af det opgjorte beløb til DanIntra. Modværdien er af parterne opgjort til 34.000 kr.

b. Provision for tiden indtil 28. februar 2006 fastsættes ud fra oplysningerne om provisionen i den tilsvarende periode året inden samhandelen blev bragt til ophør, men
retten finder at erstatningen for manglende provision må reduceres med ca. en tredjedel under hensyn til den konstaterede betydelige nedgang i afsætningen i de senere år.  Beløbet fastsættes derfor skønsmæssigt til 90.000 kr.

c. Godtgørelse i henhold til handelsagentlovens § 25 fastsættes med udgangspunkt i omsætningen de sidste 12 måneder inden ophøret af parternes aftale som af Relco er opgjort til 24.394 euro. Under hensyn til den konstaterede betydelige nedgang i
afsætningen i de senere år fastsættes godtgørelsesbeløbet skønsmæssigt til 125.000 kr.

5. Relco skal betale 74.980 kr. i sagsomkostninger, hvoraf retsafgiften udgør 24.980 kr.

Thi kendes for ret:

Inden 14 dage skal L.C. Relco Spa til DanIntra El Komponent A/S betale 1.028.097 kr. med procesrente fra den 21. november 2005 samt 74.980 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet skal forrentes efter rentelovens § 8a.

Aksel Gybel Jens Feilberg Torben Svanberg

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af