advokat_tw_telefon
Danske lov

Direktørs lønkrav i konkursbo

Resumé

Administrerende direktørs lønkrav omfattet af konkurslovens § 95, idet direktøren som ansat i selskabet ikke reelt indtog en stilling svarende til den formelle titel.

Dom i sagen P-12-03

Peter Pileborg
(advokat Tom Paludan)
mod
Ebone A/S under konkurs ved kurator,
advokat Anne Birgitte Gammeljord
(advokatfuldmægtig Jean Østergaard)


Under denne sag, der er indbragt til prøvelse for skifteretten den 4. juli 2003, har Peter Pileborg (i det følgende benævnt anmelderen) nedlagt påstand om, at Ebone A/S under konkurs ved kurator, advokat Anne Birgitte Gammeljord, (i det følgende benævnt boet) tilpligtes at anerkende 360.035,04 kr. som privilegeret krav i boet.

Boet har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en administrerende direktørs løn mv. er omfattet af
konkurslovens § 95.


- 2 -

Kravet er størrelsesmæssigt ubestridt, men boet har rejst et modkrav til kompensati-
on. Da der alene forventes dækning til privilegerede krav, er anbringendet om kra-
vets status foreløbig udskilt til særskilt afgørelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Ved dekret af 17. juli 2002 blev Ebone A/S taget under konkursbehandling, og advo-
kat Anne Birgitte Gammeljord blev udpeget som kurator. Selskabet indgik i en større
koncern, hvor bl.a. selskabet Global Telesystems Europa Holdings BV, der var
hjemmehørende i Holland, var moderselskab for en række selskaber i flere lande.
Oversigt over hele koncernen er vedhæftet som bilag 1 til dommen. Koncernen drev
virksomhed inden for IT- og telekommunikationsbranchen, og Ebone A/S havde til
opgave at levere service til søsterselskaberne i form af markedsføring af koncernens
aktiviteter, vedligeholdelse af infrastrukturen på det danske marked og levering af in-
ternet-adgang til danske kunder.

Anmelderen har, efter at tvisten var opstået, udarbejdet en organisationsplan for
Ebone. Denne er vedhæftet som bilag 2 til dommen. Planen anses af boet for et udo-
kumenteret støttebilag.

Af Ebone A/S' årsrapport fra 2000, der bl.a. er underskrevet af anmelderen i egen-
skab af direktør, fremgår, at årets nettoomsætning androg ca. 12,4 mio. euro. Af en
tilsvarende ikke underskrevet årsrapport for 2001 fremgår, at nettoomsætningen an-
drog ca. 14,4 mio. euro.

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår bl.a., at Klaus Rathmann
fra Danmark har været registreret som direktør i selskabet i perioden fra den 1. juni
2000 til den 16. februar 2001 og som bestyrelsesmedlem i perioden fra den 16. fe-
bruar 2001 til den 17. april 2001. Bestyrelsen bestod derudover i perioden fra den 16.
januar 2001 til den 21. maj 2002 af Frode Christian Greisen, Stephen Baus og
Maurice Woolf, alle England. I perioden fra den 21. maj til den 25. juni 2002 bestod
bestyrelsen af 3 medlemmer, alle bosiddende i udlandet, mens selskabet efter denne
dato har været uden bestyrelse. Det fremgår tillige af udskriften, at selskabet ifølge
vedtægtsændringer fra den 12. september 2000 tegnes af et medlem af bestyrelsen el-
ler af en direktør.


- 3 -

Af en ansættelseskontrakt underskrevet den 25. og 27. april 2000 af henholdsvis
Klaus Rathmann på vegne af Global TeleSystems Danmark A/S og anmelderen
fremgår, at sidstnævnte blev ansat i Global Telesystems Group A/S (forkortet GTS),
Vesterbrogade 149 i København. På kontrakten er med håndskrift tilføjet CVR-
nummeret på Ebone A/S. Det hedder i kontrakten bl.a.:

"... Employment

1.1. The Employee will be employed in GTS as Financial Manager,
and the employment is to take effect from May 01, 2000. The work
must be performed at the address Lyngbyvej 28, 2100 Kbh. Ø ­
DK, but the Employee may be required and the Employee accepts
to work at such other locations as GTS may require from time to
time...

1.2. The Employee's responsibilities and duties include supporting
GTS in the function of Financial Manager. The Employee is
obliged to accept any changes in the Employee's scope of respon-
sibilities and duties set out to the extent these are reasonably caused
by changes in circumstances affecting GTS. ...

Benefits ...

5.2 The Company will provide a car allowance (Category C) or a
company car in accordance with the car policy in force..."

I et bilag til kontrakten hedder det bl.a.:

"... 1. Alle ansættelsesforhold er underlagt den til enhver tid gæl-
dende Danske Funktionærlov. ..."

Ifølge regelsæt for bilordning gældende fra den 1. april 2000 for GTS Danmark A/S
omfattede bilordningen 3 niveauer: Niveau C gælder for medlemmer af GTS's leder-
gruppe, niveau B for ansatte som refererer direkte til medlemmer af lederguppen
m.fl. og niveau A for projektledere, systemkonsulenter og sælgere.

Der er indhentet en translatørudtalelse fra Tina Rosenkilde og Lene Tønnesen angå-
ende stillingsbetegnelsen "Financial Manager". Det hedder i udtalelsen:

"... Som udtrykket "Financial Manager" optræder i ovennævnte
ansættelsesaftale, svarer det efter vor opfattelse til den danske stil-
lingsbetegnelse "økonomichef", eventuelt "økonomidirektør", af-
hængigt af virksomhedens overordnede organisationsstruktur og de
nærmere forhold i virksomheden. Eftersom termen "Manager" ind-


- 4 -

går i stillingsbetegnelsen mener vi, at der under alle omstændighe-
der er tale om en overordnet stilling. ..."

I januar 2001 anmodede Yvonne de Wit fra Belgien anmelderen om at foranledige, at
en række ændringer i ledelsen blev registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
herunder, at anmelderen blev registreret som administrerende direktør. Af førnævnte
udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår således, at anmelderen indtrådte i
direktionen den 16. januar 2001 samtidig med, at Klaus Rathmann fratrådte som di-
rektør.

Både med henblik på belysning af anmelderens arbejdsopgaver og den organisatori-
ske opbygning af Ebone A/S, jf. bilag 2 til dommen, er dokumenteret en række kon-
trakter og e-mails.

Den 1. februar 2001 underskrev anmelderen således på vegne af Ebone A/S to aftaler
mellem Ebone A/S som sælger og udlejer og dettes datterselskab Global Telesystems
A/S som køber og lejer om overdragelse af en maskine til en værdi af ca. 11,5 mio.
kr. og leje af et værelse i Herlev.

Af en korrespondance fra den 21. februar 2001 mellem Frode Greisen og anmelderen
fremgår, at Frode Greisen forhørte sig om, hvorvidt der var en firmabil i overskud til
medarbejderen Peter Maersk-Møller. Det hedder herom i en e-mail fra anmelderen:

"... Vi er ved at skifte til en anden partner (for at spare). ... Er
PMM ligeglad hvad det er for en bil han faar? Refererer han til dig
nu, saa du godkender at han får bil? ..."

I svaret fra Frode Greisen hedder det bl.a.:

"... ja, peter refererer til mig ..."

I et brev af 1. marts 2001, der er underskrevet af Tea Colaianni i egenskab af "Vice
President, Human Resources Operations Ebone Inc. A/S", til anmelderen hedder det
bl.a.:

"... As you are aware, you have been selected to be part of the
Ebone organisation. The purpose of this letter is to explain the pro-
cedure for this transition to take place and for you to agree to that
procedure.


- 5 -

You are therefore offered employment with Ebone Inc A/S, effec-
tive 1 March 2001, on the same terms and conditions of employ-
ment as set out in your employment contract with Global TeleSys-
tems (Denmark) A/S that came into effect on 1 May 2000 (as
amended). Ebone also recognises that you have had a continuous
period of service which commenced on 1 June 1999. ..."

Den 1. marts 2001 modtog anmelderen en e-mail fra Sonja Andersen. Det hedder
heri bl.a.:

"... Colin Franklin der er HR direktør for Ebone vil være her på
kontoret mandag 5. marts og tirsdag 6. marts. Han vil gerne mødes
med hver enkelt medarbejder, der skal underskrives nye kontrakter.
Alle skal have en Ebone kontrakt. Det er vigtigt at han møder alle,
..."

Den 15. marts 2001 rettede anmelderen henvendelse til Peter Moore og Arup Phu-
kan. I et svar fra Peter Moore hedder det bl.a.:

"... On a separate note. NO ACCOUNTS should be opened with
any bank without Treasury so say. We are trying to get a Corporate
policy in place, and as I have said some discussions are in the pipe-
line at present for all our banking needs throughout Europe and it
would be pointless for you to open accounts for us to them come
along and close them and open yet another new set (imagine the
paperwork!). ..."

I en e-mail af 29. marts 2001 fra Arup Phukan til Peter Moore hedder det bl.a.:

"... I am the only Controller in the GTS Europe BV group for the
Ebone Business. Peter Pileborg is my guy at Ebone Denmark ..."

Den 17. april 2001 sendte Colin Franklin en e-mail til bl.a. anmelderen. Det hedder
heri bl.a.:

"... I am happy to either have an open door approach where people
can just come along and see me with any issues or we set aside
times when people need to book an appointment. I expect people to
discuss issues with their line manager in the first instance but I un-
derstand that sometimes employees may have issues which they
feel need to be addresses by HR. It is mainly for these circum-
stances that I would make myself available. ..."

Den 18. april 2001 sendte anmelderen en e-mail til Mark Allan. Det hedder heri bl.a.:


- 6 -

"...I need to set up bank accounts in Danske Bank for handling
payments in Norway and Sweden. Do we need to discuss this? (We
have briefly spoken about it a shot while ago)

Would you please confirm that I can proceed before EOB to mor-
row, as we need to get it arranges with the bank. ...

We also need to discuss a setup in Handelsbanken to get competi-
tion ..."

Den 23. april 2001 underskrev anmelderen en fuldmagt til brug over for Danske
Bank A/S, hvorefter Marianne Elisabeth Hansen fik fuldmagt til at disponere over al-
le nuværende og fremtidige konti i indenlandske afdelinger af Danske Bank A/S.

Anmelderen har deltaget i forbindelse med likvidation af datterselskabet GTS Carrier
Services ApS. I et brev af 30. april 2001 fra advokat Morten Daniel Nielsen til an-
melderen hedder det bl.a.:

"... Idet jeg henviser til vor drøftelse forleden, hvor De oplyste, at
Ebone A/S ønskede at likvidere et datterselskab, der ikke længere
er aktivt, skal jeg herved vende tilbage.

For Ebone A/S har jeg ikke tidligere gennemført likvidationer, ...

Derfor kan jeg ikke fremsende en kopi af et konkret sagsforløb,
men vedlægger et eksempel fra Statstidende på en annonce om et
selskab, der træder i solvent likvidation. Endvidere vedlægger jeg
genpart af bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber, ...

Som aftalt gennemfører Ebone A/S selv likvidationen. ..."

Af et sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at anmel-
deren er registreret som likvidator i det pågældende datterselskab.

På en generalforsamling den 31. maj 2001 i Global Telesystems A/S, hvor Maurice
Woolf, Stephen Baus, Frode Greisen og anmelderen var registreret som værende til
stede, blev der truffet beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen fra 500.000 kr. til
ca. 29,8 mio. kr. Nytegning skete ved, at gæld til Ebone A/S blev konverteret til no-
minelt ca. 29,3 mio. kr. aktier. Generalforsamlingsprotokollatet og nytegningen er
underskrevet af Frode Greisen. Den efterfølgende korrespondance om kapitalforhø-
jelsen blev adresseret til anmelderen. Med virkning fra samme dag blev der indgået
en aftale (Share Purchase Agreement) om salg af samtlige aktier i Global Telesy-


- 7 -

stems A/S mellem Ebone A/S som sælger og Global Telesystems Europa Holding
BV som køber. Aktieoverdragelsesaftalen er underskrevet af Steve (Stephen) Baus
på vegne af Ebone A/S. Ifølge et tillæg til aftalen (addition to Share Purchase
Agreement) blev købesummen fastsat til 1 kr. Tillægget er underskrevet af anmelde-
ren. I et brev af 13. december 2001 fra advokat Morten Daniel Nielsen stilet til "di-
rektør" Peter Pileborg hedder det bl.a.:

"... Hermed sender jeg som drøftet telefonisk genpart af følgende
dokumenter:
...
Generalforsamlingsprotokollat af 31. maj 2000. ..."

I en e-mail af 30. august 2001 fra anmelderen til Christian Møller hedder det bl.a.:

"... Can you please approve that I get access to the Management
Drive, we started to use a while ago. It seems that Lone has asked
that only you and her should have access. But you have to include
me as well. Our budget files is there. ..."

I en e-mail af 18. oktober 2001 til alle ansatte i Ebone-koncernen informerede Ste-
phen Baus om koncernens økonomiske problemer og gav instrukser om bemyndigel-
ser. Det fremgik af en vedhæftet "Authorization Matrix", hvilke stillingskategorier
der var bemyndiget til at træffe forskellige beslutninger. Hverken anmelderen eller
andre medarbejdere i Danmark var omfattet af nogle af disse stillingsbetegnelser.

Den 25. oktober 2001 sendte advokat Morten Daniel Nielsen kopi af en skrivelse til
"direktør" Peter Pileborg. Det hedder i denne skrivelse bl.a.:

"... Som advokat for Global Telesystems (Denmark) A/S ... har
jeg i perioden fra 12. juni ­ 31. august 2001 udført arbejde vedrø-
rende selskabets kapitalforhold og herunder sørget for, at den no-
minelle aktiekapital blev udvidet fra kr. 500.000 til kr. 29.811.000.

Arbejdet blev udført i samarbejde med Ernest & Young A/S, Peter
Pileborg fra Ebone A/S og Frode Greisen. Frode Greisen, ... under-
skrev i forbindelse med kapitalforhøjelsen de relevante dokumen-
ter, og ... Global Telesystems (Denmark) A/S's juridiske afdeling i
London var med i sagen. ...

Da sagen i realiteten blev styret fra London og den juridiske afde-
ling, har jeg fremsendt mine faktura i forbindelse med arbejdet der-
til. ..."


- 8 -

Ved et brev af 15. november 2001, underskrevet af Duncan Lewis i egenskab af
"Chief Executive Officer", blev anmelderens titel ændret til "Regional Administrati-
ve Co-ordinator". Det hedder i brevet bl.a.:

"... Career Band 4

As you know, the quarterly bonus is directly linked to your indi-
vidual perfomances (as assessed by your Line Manager) and the
company performances ..."

Ebone A/S havde leaset en række køretøjer hos Fleggaaard Leasing GmbH, og i den
anledning var der indgået en årsaftale den 29. januar 2002, ligesom der blev indgået
en leasingaftale om et konkret køretøj den 11. februar 2002. Begge disse kontakter er
underskrevet af anmelderen, ligesom denne har kvitteret for modtagelsen af det kon-
krete køretøj den 13. februar 2002.

Den 17. marts 2002 blev Ebone-koncernen overdraget til KPNQwest Group.

I en e-mail af 3. april 2002 anmodede Betina Trolle Jacobsen fra Ernst & Young
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab anmelderen om bl.a. at sende en årsberetning.
Anmelderen sendte årsberetningen via en e-mail af 9. april 2002, der havde følgende
ordlyd:

"Jeg sender her årsberetning som ikke nødvendigvis er endelig. Jeg
er åben overfor forslag til ændring."

Den 24. april 2002 sendte Frode Greisen en e-mail til bl.a. advokat Morten Daniel
Nielsen. Det hedder i e-mailen bl.a.:

"... Hej Morten ... Da jeg formelt er fratrådt Ebone ... tror jeg ikke
at jeg skal give nogen råd om hvordan sagen skal håndteres eller
hvem der skal inddrages, det må Peter Pileborg afgøre. ..."

Ifølge førnævnte udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratrådte anmelderen
som administrerende direktør den 21. maj 2002, hvor han blev erstattet af Christo-
pher Delafield Hall fra Holland.

I et brev af 29. maj 2002 anmodede en medarbejder i Ebone A/S om udbetaling af
bonus. Brevet er stillet til "administrerende direktør" Peter Pileborg.


- 9 -

Den 29. maj 2002 sendte anmelderen en e-mail til Christopher Delafield Hall, hvori
det bl.a. hedder:

"...As you might have seen in papers flowing over your table, you
have been put in as MD in Ebone A/S with effect as per 21st May
2002 replacing me. This is very handy for me, as I otherwise would
have got nothing from state guarantee. As I am now only a member
of staff, I would need your reply on this mail, that you let me act on
your behalf. ..."

Anmelderen fik den fornødne fuldmagt i en e-mail af 31. maj 2002 fra Christopher
Hall.

Den 3. juni 2002 sendte en medarbejder en e-mail til anmelderen. Det hedder heri
bl.a.:

"... Du er den sidst kendte direktør i Ebone A/S, og jeg er ikke
længere klar over, hvem der er min formelle chef, og om HR i
London stadig er stedet, hvor jeg skal henvende (mig) i anliggender
vedrørende mine ansættelsesforhold. ..."

Den 7. juni 2002 sendte anmelderen en e-mail til den nye direktør Christopher Dela-
field Hall med kopi til Maurice Woolf. Det hedder heri bl.a.:

"...The company is solvent. There is money to cover salaries for
June. A plan is being developed and will be presented Tuesday
morning. We have given offer for the company. I have phoned the
administrator twice and I have this morning sent a mail-reminder to
both administrators to have a response. I have not yet received any
response. ..."

Efter at selskabet den 17. juli 2002 var taget under konkursbehandling, anmodede
anmelderen om at få godkendt sit lønkrav som privilegeret krav i boet. Efter yderli-
gere korrespondance herom, herunder om kravets størrelse, meddelte kurator ved
brev af 6. maj 2003, at dette kunne godkendes med 360.035,04 kr. som simpelt krav i
boet, og at fordringen ville blive prøvet den 26. maj 2003. Da anmelderen fastholdt,
at kravet skulle godkendes som privilegeret, indbragte denne herefter sagen til prø-
velse for skifteretten.

Der er endelig dokumenteret erklæringer fra Duncan Lewis, Jack McMaster og
Maurice Woolf. I erklæringen fra Duncan Lewis, der er dateret den 16. september


- 10 -

2002 og er underskrevet i egenskab af "Former President of GTS/Ebone", hedder det
bl.a.:
"... I was President and Chief Executive Officer for the Ebone
Group in the period 1st January 2001 until the group was sold to
KPNQwest on the 17th March 2002.

... Ebone ha(s) operations in 15 jurisdictions but was organised
with central management based at the Headquarters in London, UK
and central operations in Brussels Belgium. The Group had several
locally established entities including the Danish company Ebone
A/S, Lyngbyvej 28, Copenhagen.

The local operations were used to employ local staff ... In several
jurisdictions, including Denmark, legal obligations required that we
appoint a resident director. In Denmark, this person was Peter Pile-
borg. However, I can confirm that Mr. Pileborg was not part of the
groups central management team, did not have any authority to-
wards the staff or any influence on the daily operation in the coun-
try (he did not make any payments without authority from head-
quarters and was not involved in investment, budgetary or strategic
decisions).

Mr. Pileborg's daily activity was to act as the local financial con-
troller, he reported to the group financial controller. From time to
time he would be instructed to sign some juridical papers, but he
would have no influence on the content of these papers. As the or-
ganisations was run from London and he was situated in Copenha-
gen, he would not form part of the team deciding what actions
should be taken in the Local company. ..."

Erklæringen fra Jack McMaster er i det væsentlige enslydende, men er underskrevet i
egenskab af "Former President of KPNQwest Group".

I en erklæring af 13. januar 2003 fra Maurice Woolf hedder det bl.a.:

"... I have received copy of two documents from you:
1. Addition to Share Purchase Agreement ...
2. Agreement between Ebone A/S and Global TeleSystems
(Denmark) A/S ...
and I can confirm that the documents were entered into direction of
Ebone corporate Headquarters in London where I acted as SVP le-
gal Dept. with responsibility for all legal affairs in Ebone in Euro-
pe.

I can confirm that you had no influence on the decision that lead to
these documents and no influence on the content of these docu-
ments.


- 11 -

You have asked me to comment on the Capital Increase in Global
TeleSystems (Danmark) A/S and the Liquidation of GTS Carrier
Services (Denmark) ApS.

The Capital Increase in Global TeleSystems (Denmark) A/S was
part of a much wider restructuring of the Global TeleSystems group
for the purpose of selling Global TeleSystems pan-European voice
business to its bondholder. As such, all decisions were made in HQ
in London and you had no influence on the decisions, but were in-
structed to carry out the actual Capital Increase by cooperating with
local Lawyers.

You were also instructed to carry out other company secretarial
functions such as the writing of the minutes of Board meeting etc.
and were authorised by corporate HQ to sign papers in this connec-
tion.

Concerning the Liquidation of GTS Carrier Services (Denmark)
ApS you were instructed by corporate Headquarters in London to
liquidate this entity in the most cost efficient manner. I confirm that
you were instructed to do so because of your local knowledge. You
had no influence on the decisions made in this connection, as you
were only involved after the decision was made. ..."

Der er under domsforhandlingen afgivet partsforklaring af Peter Pileborg og vidne-
forklaringer af Jan Guldborg Petersen, Frode Christian Greisen, Ian Michael Peer-
less, Michael Rolff, Dan Masanneck, Lone Susanne Lorentzen og Jette Andersen.

Peter Pileborg har forklaret, at han i 1999 blev ansat i Ebone A/S, der havde adresse
på Lyngbyvej i København. Der var tale om en midlertidig stilling. Selskabet var et
datterselskab af Hermes Europa Railtail Holding BV, der senere blev navneændret til
Global Telesystems Europa Holdings BV. Han fik til opgave at yde bistand i boghol-
deriet og udarbejde regnskaber for datterselskabet. Efter at disse var udarbejdet og
godkendt uden anmærkninger, blev han med virkning fra 1. maj 2000 fastansat som
financial manager i samme selskab. Han ved ikke, hvorfor ansættelseskontrakten er
indgået med Global Telesystems Group A/S med adresse på Vesterbrogade i Køben-
havn. Han har i hele ansættelsesperioden udelukkende været beskæftiget på adressen
på Lyngbyvej. Ansættelseskontrakten er underskrevet af Klaus Rathmann, men han
ved ikke, hvorfor dette er sket på vegne af Global Telesystems Danmark A/S. Det
var dog tanken, at Ebone A/S skulle fusionere med dette selskab, som ligeledes hav-
de adresse på Vesterbrogade i København. Han har for at undgå misforståelser om-
kring sin ansættelse tilføjet CVR-nummeret på Ebone A/S på ansættelseskontrakten.
I forbindelse med fusionen skulle Ebone A/S være det fortsættende selskab. Selvom


- 12 -

fusionen aldrig blev gennemført, har han reelt kun været ansat i Ebone A/S. Da han
blev fastansat, var Klaus Rathmann administrerende direktør i Ebone A/S og dermed
hans chef. Han skulle dog samtidig referere til en "controller" i Belgien. Ebone A/S
var et selvstændigt selskab, der var opbygget i sektioner med hver sine opgaver og
med hver sin leder. Selskabet havde ikke en egentlig ledelse, men hver sektionsleder
skulle referere til forskellige personer, der var ansat i en lang række andre selskaber.
De overordnede ledere skulle igen referere til en række vicepræsidenter, der igen var
undergivet præsident Duncan Lewis. Anmelderen var således leder af finanssektio-
nen og skulle referere til Arup Phukan i Belgien, der refererede til vicepræsident Ste-
phen Baus i England. Anmelderens stilling var en slags lederstilling med økonomi
som ansvarsområde, men ud over anmelderen var der kun tilknyttet bogholder Mari-
anne Elisabeth Hansen til sektionen. De havde til opgave at betale regninger, at ud-
stede faktura og sende sager til inkasso, ligesom de skulle sørge for afstemning af
konti i forhold til banken. Hele organisationen var således opbygget som en matrix-
organisation, hvilket han har forsøgt at gengive i bilag 2 til dommen.

Under ansættelsen havde han bl.a. kontakt med Yvonne de Wit i Belgien. Hun var
ansat i et andet selskab i koncernen og var under ledelse af vicepræsident Maurice
Woolf. Da Klaus Rathmann fratrådte som direktør i begyndelsen af 2001, blev der
ikke ansat en ny direktør i selskabet. I stedet blev anmelderen på et tidspunkt i januar
2001 i en e-mail fra Yvonne de Wit bedt om at lade sig registrere som administreren-
de direktør hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Denne registrering fandt sted den 16.
januar 2001. Der var dog alene tale om en formel udnævnelse, idet Klaus Rathmann
samtidig skulle slettes som direktør. Formålet med registreringen var blot, at ledelsen
i udlandet ville sikre sig, at der i Danmark var en person, der kunne underskrive do-
kumenter på Ebone A/S's vegne. En højtstående medarbejder fra England bemærke-
de således også, at der ikke var tale om en stor udnævnelse, og dette førte heller ikke
til nogen ændringer i hans løn eller arbejdsområde. Han skulle fortsat referere til
Arup Phukan, og han blev ikke - således som det tidligere var sket for Klaus Rath-
mann - introduceret i selskabet som direktør. Ændringen førte heller ikke til, at der
blev lavet en ny ansættelseskontrakt. Titlen var uden reelt indhold. Forud for udnæv-
nelsen havde Klaus Rathmann haft beslutningskompetence, herunder til at afskedige
personale, men disse beføjelser blev heller ikke overdraget til anmelderen.


- 13 -

Allerede i marts/april 2000 var der af koncernledelsen truffet beslutning om, at alle
selskabets kunder skulle samles i et irsk selskab. Dette førte til, at selskabets kun-
demasse på 125 kontrakter i løbet af 2000 ikke blev forlænget med Ebone A/S, men i
stedet i vidt omfang overført til det irske selskab. Forud for den 1. marts 2001 blev
alle ansatte afskediget og atter genansat. På dette tidspunkt var kontrakterne over-
flyttet til det irske selskab, og hans hidtidige arbejdsområde var derfor blevet ind-
skrænket. Stephen Baus ønskede at beholde ham i virksomheden, hvorfor denne for-
anledigede, at vicepræsident Tea Colaianni, der var øverste personaleansvarlige,
skrev til ham herom den 1. marts 2001. Nogenlunde samtidig blev Christian Møller
introduceret som ny afdelingschef for salgssektionen, og han fik under ledelse af
Duncan Lewis ansvaret for salget i bl.a. Danmark. Det blev ved denne lejlighed præ-
ciseret over for anmelderen, at Christian Møller var en person, der skulle lyttes til,
hvilket han kun kunne forstå på den måde, at han blev en slags ny leder i Danmark i
stedet for Klaus Rathmann. Christian Møller fik således også det største kontor på
adressen på Lyngbyvej. Den 15. november 2001 blev anmelderens titel ændret til
"Regional Administrative Co-ordinator" men samtidig blev det præciseret, at han var
ansat i personalekategori 4, hvilket var den næstlaveste kategori i koncernen. Den
nye titel førte heller ikke til ændringer i arbejdsopgaverne. I foråret 2002 blev Ebone
A/S, ligesom de øvrige selskaber i koncernen, overdraget til KPNQwest, der havde
Jack McMaster som øverste chef. Anmelderen fratrådte som administrerende direk-
tør i Ebone A/S den 21. maj 2002 samtidig med, at Christopher Delafield Hall fra
Holland indtrådte som ny direktør.

Hverken Stephen Baus, Maurice Woolf eller Christopher Delafield Hall har udført
opgaver på virksomheden på Lyngbyvej, og Frode Greisen kom der udelukkende for
at besøge de ansatte i den sektion, som han var overordnet leder for. Der har ikke væ-
ret afholdt bestyrelsesmøder i Danmark, og udskiftning af bestyrelsesmedlemmerne
skete udelukkende på skriftligt grundlag.

Han har på intet tidspunkt medvirket ved ansættelse af personale, bortset fra af bog-
holderen Marianne Elisabeth Hansen, ligesom han ikke har kunnet foretage afskedi-
gelser. Han har ikke haft nogen former for opgaver, herunder instruktionsmæssige, i
relation til de øvrige sektioner, ligesom han heller ikke blev orienteret om, hvad der
skete i disse sektioner. Han har ikke haft bemyndigelse til at foretage nyanskaffelser,
idet dette alene tilkom præsidenten og vicepræsidenterne. Alle indkøb i Danmark


- 14 -

skulle således godkendes i England. Alle kontrakter blev indgået i England, og han
har hverken beskæftiget sig med salg eller marketing. Endelig blev hele ansvaret for
virksomhedens lejemål på Lyngbyvej varetaget fra England.

Han har i 2001 sammen med selskabets revisor Ian Peerless fra Ernst & Young
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab medvirket til udarbejdelse af selskabets regn-
skab for 2000. Ian Peerless trak sig herefter tilbage og overlod arbejdet til Peter Han-
sen fra samme revisionsselskab. Der var derfor kun en meget begrænset kontakt med
Ian Peerless i selskabets seneste år. Han har i egenskab af direktør formelt under-
skrevet regnskabet for 2000.

Den 1. februar 2001 underskrev han på vegne af Ebone A/S to dokumenter, hvorefter
Ebone A/S dels solgte en maskine til Global Telesystems A/S for ca. 11,5 mio. kr.,
og dels udlejede et lokale i Herlev. De pågældende dokumenter var forinden konci-
peret af ledelsen i London, og han havde hverken indflydelse på udformningen af
disse eller noget nærmere kendskab til de bagvedliggende aftaler. Hans eneste opga-
ve bestod i at underskrive dokumenterne på Ebone A/S vegne i henhold til den sted-
fundne registrering som administrerende direktør.

Da der var brug for assistance i hans afdeling, fik han af ledelsen tilladelse til at an-
sætte Marianne Elisabeth Hansen. Han meddelte Arup Phukan, at det også ville være
hensigtsmæssigt i hans fravær, om hun fik tilladelse til at underskrive checks og lig-
nende. Arup Phukan var enig heri, hvorfor anmelderen fik tilladelse til at underskrive
en fuldmagt den 23. april 2001, der gav Marianne Elisabeth Hansen adgang til sel-
skabets konti.

I foråret 2001 fik han fra Holland besked om, at 50 selskaber i koncernen skulle li-
kvideres, bl.a. et datterselskab ved navn GTS Carrier Services Denmark ApS. Da ad-
vokat Morten Daniel Nielsen ikke ønskede at tage sig af det praktiske arbejde, blev
anmelderen bedt om at udføre dette. Han rådførte sig derfor med advokaten og fik
tilsendt skabeloner og et annonceparadigma den 30. april 2001. Han har efterfølgen-
de indrykket en annonce i Statstidende og afmeldt selskabet over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Selskabets revisor har derimod lavet de fornødne regnskaber.


- 15 -

Den 31. maj 2001 blev der holdt en generalforsamling i Global Telesystems (Den-
mark) A/S, hvorunder der blev truffet beslutning om at udvide aktiekapitalen fra
500.000 kr. til ca. 29,8 mio. kr. Der er i den anledning udfærdiget et generalforsam-
lingsprotokollat, hvoraf fremgår, at han var til stede sammen med Maurice Woolf,
Stephen Baus og Frode Greisen. Dette er dog ikke korrekt, idet de på intet tidspunkt
har været samlet til et møde. Hele processen blev styret fra London, og der er blot ta-
le om formelt papirarbejde. Han har modtaget kopi af de relevante papirer fra advo-
katen.

Den efterfølgende overdragelse af aktier i Global Telesystems A/S fra Ebone A/S til
Global Telesystems Europa Holding BV var en ren intern overdragelse, og formålet
var udelukkende at sikre sig fornøden dokumentation for prisen i forhold til omver-
denen. Han har underskrevet dokumentet, men prisen på 1 kr. blev fastsat efter drøf-
telse i den øverste ledelse.

Ebone A/S har løbende leaset en række køretøjer hos Fleggaard Leasing GmbH i
Tyskland. For at forenkle proceduren havde Klaus Rathmann allerede i 2001 indgået
en årsaftale med leverandøren. Denne aftale var godkendt af en af vicepræsidenter-
ne. Efter at Klaus Rathmann var fratrådt som direktør i Ebone A/S, fik anmelderen
tilladelse til at underskrive en ny tilsvarende årsaftale for 2002-03, ligesom han har
kvitteret for modtagelsen af en bil.

Han har udarbejdet en del af årsberetningen fra selskabet, men dette skete ligeledes
efter instruks fra ledelsen.

Den 24. april 2002 sendte Frode Greisen en e-mail til en medarbejder. E-mailen ved-
rørte en inkassosag, som anmelderen havde ansvaret for. Da der fremkom indsigelser
mod kravet, blev der i henhold til en voldgiftsklausul indledt en voldgiftssag. Han
kender kun til sagen som inkassosag.

Efter af Christopher Delafield Hall var blevet udnævnt til administrerende direktør
den 21. maj 2002, fik anmelderen fortsat forelagt nogle spørgsmål, ligesom han lø-
bende skulle holde den nye direktør underrettet. Han anmodede derfor den 29. maj
2002 Christopher Hall om en fuldmagt med henblik på at varetage de forskellige op-
gaver. Han har dog aldrig benyttet fuldmagten. Han har modtaget et brev af 29. maj


- 16 -

2002 fra en medarbejder vedrørende manglende betaling af bonus. Når medarbejde-
ren i brevet titulerede ham administrerende direktør, skyldtes dette, at medarbejderen
skulle bruge en kopi af brevet som dokumentation over for sin fagforening.

Han har endvidere modtaget en række e-mails, bl.a. den 3. juni 2002, i anledning af,
at der var opstået problemer omkring udbetaling af løn til de ansatte. Han har i den
anledning rettet henvendelse til ledelsen herom.

I tiden op til konkursen drøftede medarbejderne, om de kunne videreføre selskabet,
og i den anledning foretog de hver især en række undersøgelser. Dette skete således
på eget initiativ og ikke på vegne af ledelsen. Han har i den anledning sendt en e-
mail til Christopher Hall den 7. juni 2002.

Han har i forbindelse med sagen indhentet erklæringer fra bl.a. præsident Duncan
Lewis og fra vicepræsident Maurice Woolf, hvoraf fremgår, at han ikke har haft væ-
sentlig indflydelse på selskabet og ikke har indtaget en administrerende direktørs stil-
ling. Han har selv lavet udkastet til erklæringerne, men den endelige erklæring fra
Maurice Woolf er blevet ændret på væsentlige punkter.

Jan Guldborg Petersen har forklaret, at han blev ansat i virksomheden den 1.
maj 1998 af daværende direktør Frode Greisen, som han skulle referere til. I juli
1999 blev dette ændret, således at han i stedet skulle referere til Jim Adams i Tysk-
land, der var næstkommanderende og leder af den østlige region under salgssektio-
nen. Frode Greisen var da fortsat direktør. Han kender anmelderen, idet denne bl.a.
havde til opgave at foranledige vidnets løn udbetalt, men når vidnet skulle træffe
økonomiske dispositioner som led i sit arbejde, skulle disse altid godkendes af Jim
Adams. Anmelderen har således ikke haft chefbeføjelser over for vidnet.

Frode Christian Greisen har forklaret, at han i 1991 påbegyndte et it-projekt i for-
eningsregi, og at arbejdet blev formaliseret i 1996 i forbindelse med stiftelse af Ebo-
ne A/S, hvor vidnet blev direktør for selskabet. Aktierne tilhørte på daværende tids-
punkt fortsat foreningen, men de blev i 1998 og 1999 overdraget til Hermes Europa
Railtail Holding BV, der var en større udenlandsk koncern. Den 10. maj 2000 flytte-
de vidnet til GTS i England, hvor han skulle fungere som vicepræsident i koncernen.
Han blev da samtidig valgt ind i bestyrelsen for Ebone A/S og kom på virksomheden


- 17 -

ca. hver 3. måned. Hans kompetence i selve organisationen var meget begrænset, da
hele koncernen bestod af ca. 150 selskaber, og da denne var opbygget som en ma-
trixorganisation. Dette indebar, at selskaberne var opsplittet i funktioner med hver si-
ne opgaver. Hver sektion havde en leder og en eller flere underordnede. Ebone A/S
havde ligesom de andre selskaber således ikke en egentlig ledelse, idet beslutninger
blev truffet af den øverste ledelse i koncernen og eksekveret lokalt i de enkelte sel-
skaber. Duncan Lewis var præsident for organisationen, og anmelderen var næsten
nederst i sin sektion. Anmelderen havde hverken kompetence til at ansætte eller af-
skedige personale eller træffe væsentlige beslutninger i selskabet. I 1999 foranledi-
gede vidnet, at Christian Møller blev ansat i selskabet, og det var herefter den pågæl-
dendes opgave at have et mere overordnet ledelses- og personalemæssigt ansvar i
Danmark.

I april 2002 rettede advokat Morten Daniel Nielsen henvendelse til vidnet og oriente-
rede ham om en verserende voldgiftssag, som Ebone A/S var impliceret i. Da vidnet
på daværende tidspunkt var fratrådt i selskabet men var bekendt med, at anmelderen
som inkassoleder kendte til sagen, henviste han advokaten til at kontakte anmelderen.

Ian Michael Peerless har forklaret, at han har fungeret som revisor for selskabet, og
at han 2001 blev orienteret om, at anmelderen var udnævnt til administrerende direk-
tør. Han har udelukkende haft kontakt med anmelderen og ikke med bestyrelsen. Det
var hans indtryk, at anmelderen kunne træffe alle fornødne beslutninger i relation til
udfærdigelse af årsregnskaber. Årsregnskabet for 2000 er således udfærdiget efter et
møde med anmelderen i 2001, og udkastet til årsregnskabet for 2001 blev lavet efter
et afsluttende møde den 12. april 2002, hvor foruden vidnet og anmelderen tillige
deltog to medarbejdere fra vidnets revisionskontor. I forbindelse med kapitalforhø-
jelsen i datterselskabet havde han ligeledes kontakt med anmelderen samt med advo-
kat Morten Daniel Nielsen. Vidnet deltog endelig som revisor i forbindelse med li-
kvidationen af et datterselskab og havde også i den forbindelse kontakt med anmel-
deren. Han har dog siden 2001 ført en noget tilbagetrukket stilling i forhold til sel-
skabet og har således ikke været meget i selskabet. Han kan derfor ikke udtale sig
om, i hvilket omfang selskabet reelt har været ledet fra udlandet.

Michael Rolff har forklaret, at han blev ansat i 1998, og at hans opgave var at yde
teknisk support, ligesom han var ansvarlig for salg i Norden. Han var ansat i salgs-


- 18 -

sektionen under ledelse af Duncan Lewis. Sektionen var opdelt i 2 regioner, hvor
Norden blev ledet af Christian Møller, som vidnet således skulle referere til. Da
Christian Møller flyttede til England, blev han erstattet af en englænder. Vidnet har
siden da altid refereret til en udlænding. Det var udelukkende anmelderens opgave at
sørge for, at selskabets regninger blev betalt. Når vidnet derimod skulle afholde ud-
gifter, var det altid nødvendigt at indhente tilladelse hertil fra den foresatte i udlan-
det. Da anmelderen ikke havde chefbeføjelser i forhold til vidnet, har vidnet derimod
aldrig skulle forelægge anmodninger for anmelderen til godkendelse.

Dan Masanneck har forklaret, at han blev ansat i december 2000 af direktør Klaus
Rathmann, som han oprindeligt refererede til som chef. Da denne fratrådte som di-
rektør, refererede vidnet til personer i udlandet. Vidnet, der havde ansvar for bygnin-
ger og den tekniske drift af hardware, refererede således til personer i Bruxelles.
Han har afleveret regnskabsbilag til anmelderen, der sørgede for betalingen, men dis-
se var altid forinden godkendt af chefen i udlandet. Anmelderen har således ikke haft
direktørbeføjelser over for vidnet.

Lone Susanne Lorentzen har forklaret, at hun er udannet cand. merc. i international
økonomi, og at hun den 15. august 2001 blev ansat som marketingchef i Ebone A/S.
Hun havde forud herfor haft en ansættelsessamtale med Christian Møller. Anmelde-
ren deltog ikke i denne samtale og havde intet med ansættelsen at gøre. Hun blev li-
geledes vist til rette i virksomheden af Christian Møller, der havde fast kontor i Kø-
benhavn. Han havde tidligere haft kontor i London. Hun skulle referere til Christian
Møller, der igen skulle referere til Duncan Lewis. Efter ansættelsen blev hun præsen-
teret for lederne af hver afdeling, herunder bl.a. anmelderen, der ledede økonomiaf-
delingen. Han havde således til opgave at sørge for betaling af regninger, men det var
vidnets klare indtryk, at anmelderen ikke havde kendskab til marketing. Anmelderen
blandede sig derfor heller ikke i hendes dispositioner. Anmelderen havde ingen in-
struktionsbeføjelser over for hende. De enkelte arbejdsfunktioner var skarpt opdelt i
Ebone A/S, og hun refererede og modtog udelukkende instrukser fra Christian Møl-
ler, der havde kontor ved siden af vidnet. Han var det meste af tiden på virksomhe-
den og havde vidnet bekendt ikke kontor i London.

Jette Andersen har forklaret, at hun oprindelig blev ansat i GTS, der havde adresse
på Vesterbrogade i København. På et tidspunkt blev dette selskab fusioneret med


- 19 -

Ebone A/S og opgaverne blev fordelt således, at Ebone A/S, der havde adresse på
Lyngbyvej i København, overtog alle internetopgaverne. I forbindelse med fusionen
flyttede hun til kontoret på Lyngbyvej. Hun blev beskæftiget i operationsektionen,
som havde Frederic Fautrier og senere Finn Nøhr som regionalansvarlig leder. Deres
overordnede chef var Stefano Lorenzi i Belgien, der igen var undergivet John Sha-
ring, der var vicepræsident. Der var ingen chef på Lyngbyvej. Anmelderen havde
alene ansvar for virksomhedens regnskaber, men havde ingen chefbeføjelser, selv om
han var udnævnt til administrerende direktør. Christian Møller var ansat som salgsdi-
rektør i ca. 1 år i perioden 2001-2002. Han havde kontor på Lyngbyvej. Han var dog
ofte på rejse.

Anmelderen har gjort gældende, at denne har været ansat i selskabets tjeneste, hvor-
for krav på løn mv. skal anerkendes som privilegeret krav i boet, jf. konkurslovens §
95. Anmelderen har ikke indtaget en ledende stilling i selskabet, men har som regn-
skabschef sammen med en bogholder alene varetaget opgaverne i selskabets boghol-
deri, hvor opgaverne bl.a. bestod i at foranledige løn udbetalt til de andre ansatte og
betaling af faktura mv., der forinden var godkendt af andre i koncernen. Anmelderen
havde tillige pligt til at referere til ledelsen angående sine opgaver. Han har derimod
ikke haft bemyndigelse til at varetage selskabets daglige drift eller til at træffe væ-
sentlige beslutninger.

Anmelderen har kun formelt været registreret som administrerende direktør med det
formål at kunne underskrive dokumenter eller agere på koncernledelsens vegne. An-
melderen har hverken haft indflydelse på de dokumenter, som han underskrev, eller
på ledelsen af virksomheden. Alle beslutninger er truffet af den øverste koncernle-
delse såvel i forhold til kunder og medkontrahenter som i forhold til andre medarbej-
dere. Anmelderen har således ikke udøvet en direktørs funktioner. Anmelderen blev
endvidere oprindelig ansat som økonomichef på almindelig funktionærbasis, og der
er ikke senere sket ændringer i hans arbejdsområder, kompetencer eller lønforhold
efter udnævnelsen til direktør. Han har således hele tiden været ansat i den næstlave-
ste personalekategori, og de konkrete særopgaver, som han har udført, er alene sket
på ledelsens vegne og efter nærmere ordre.

Koncernens præsident og vicepræsident har endelig ved de fremlagte erklæringer be-
kræftet, at anmelderen ikke har indtaget en ledende stilling i selskabet.


- 20 -

Boet har gjort gældende, at anmelderen ikke har fortrinsret i medfør af konkurslo-
vens § 95. Anmelderen indgik helt frem til konkursdekretets afsigelse i virksomhe-
dens øverste ledelse. Anmelderen har således været registreret som administrerende
direktør i selskabet siden den 16. januar 2001 og i kraft heraf været tegningsberetti-
get. Han var endvidere det eneste medlem af den registrerede ledelse, der var bosat i
Danmark og til stadighed var til stede i selskabet. Det påhviler herefter anmelderen at
godtgøre, at han reelt ikke har indtaget en ledende stilling. Denne bevisbyrde er ikke
løftet. Anmelderen har således - udover økonomiske og regnskabsmæssige forhold ­
udarbejdet bestyrelsesmødereferater, budgetter og årsberetning samt underskrevet
årsregnskaber. Efter at anmelderen fratrådte som direktør den 21. maj 2002, forblev
den nye direktør i udlandet, mens anmelderen fik fuldmagt til forsat at agere som sel-
skabets øverste ledelse. Han har således fortsat modtaget og deltaget i korrespondan-
ce vedrørende selskabets administrative forhold, ligesom han har medvirket i et for-
søg på at redde virksomheden.

Det må anses for uden betydning for kravets status, at anmelderen er ansat på funkti-
onærvilkår. De fremlagte erklæringer fra koncernens øverste ledelse er ligeledes
uden betydning, idet de ikke er søgt verificeret gennem afgivelse af vidneforklarin-
ger.

Skifteretten skal udtale:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de afgivne og i det væsentlige enslydende for-
klaringer, finder skifteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at selskabet Ebone
A/S organisatorisk har været opbygget uden en egentlig overordnet ledelse i Dan-
mark. De enkelte arbejdsfunktioner i virksomheden har derimod været klart adskilte
og på en sådan måde, at medarbejderne i hver sektion har været organiseret i et over-
og underordnelsesforhold. De enkelte sektionsledere har hver især refereret til nær-
mere konkrete personer enten i bestyrelsen eller til personer i andre selskaber i kon-
cernen, herunder til personer i udlandet. Den øverste ledelse af selskabet blev vareta-
get af en præsident og af en række vicepræsidenter i koncernen. En række repræsen-
tanter fra denne øverste ledelse, bl.a. Stephen Baus, har tillige haft sæde i bestyrelsen
i Ebone A/S.


- 21 -

Anmelderen har varetaget funktionen som sektionsleder af økonomiafdelingen under
ledelse af Arup Phukan i Belgien og med Stephen Baus i England som vicepræsident
for denne sektion. Bogholder Marianne Elisabeth Hansen har været anmelderens
eneste underordnede. Anmelderen har i det væsentlige udelukkende beskæftiget sig
med regnskabsmæssige opgaver, herunder betaling af løn til andre ansatte og beta-
ling af fakturaer og lignende, og har ikke haft personalemæssige eller andre ledel-
sesmæssige opgaver på tværs af selskaberne.

Skifteretten finder det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at anmelderen alene
har været registreret som administrerende direktør med det formål på koncernledel-
sens vegne - og efter anvisning fra denne - at kunne underskrive dokumenter i for-
bindelse med løsning af en række konkrete særopgaver, og uden at han i øvrigt har
haft nævneværdig indflydelse på disse opgaver.

Under disse omstændigheder finder skifteretten, at anmelderen ikke på nogen måde
har kunnet øve væsentlig indflydelse på selskabets drift, og at han derfor reelt ikke
har indtaget en stilling svarende til den formelle stilling som administrerende direk-
tør.

Skifteretten finder herefter, at anmelderen har været ansat i selskabets tjeneste, jf.
konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1.

Thi kendes for ret:

Ebone A/S under konkurs ved kurator, advokat Anne Birgitte Gammeljord, tilpligtes
at anerkende den af Peter Pileborg anmeldte fordring med 360.035,04 kr. som privi-
legeret krav, jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr.1.

Konkursboet betaler sagens omkostninger med 44.000 kr.



Torben Kuld Hansen
kst. dommer


- 22 -




- 2 ­


- 3 ­








(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og Økonomforbund ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af