Bøger

Direktørers lønkrav i konkursbo

Resumé

Ikke grundlag for at tillægge direktørers lønkrav privilegium efter konkurslovens § 95.

Dom i sagen P-0054-98

BB 
(Advokat Claus Elmquist-Clausen) 
mod 
Options Invest Danmark A/S under 
konkurs 
(Advokat Pernille Bigaard) 

P-0055-98

GG 
(Advokat Claus Elmquist-Clausen) 
mod 
Stock Options A/S under 
konkurs 
(Advokat Pernille Bigaard) 



Anmelder BB var ansat i og anmeldt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør for selskabet Options Invest Danmark A/S, da det efter egen begæring blev erklæret konkurs den 11. juli 1997. 

Anmelder GG var ansat i og anmeldt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør for selskabet Stock Options A/S, da det, ligeledes efter egen begæring, blev erklæret konkurs, ligeledes den 11. juli 1997. 

Sagerne angår prøvelse af anmeldernes lønkrav i boerne, som kurator efter anmeldelse har nægtet at anerkende. 

Anmelder BB har i sag P-54-98 nedlagt påstand om, at boet Options Invest Danmark A/S under konkurs tilpligtes at anerkende, at anmelderen har et krav stort 776.604,00 kr. efter konkurslovens § 95. 

Anmelder GG har i sag P-55-98 nedlagt påstand om, at boet Stock Options A/S under konkurs tilpligtes at anerkende, at anmelderen har et krav stort 2.566.437,00 kr. efter konkurslovens § 95 i boet. 

Efter anmeldernes endelige standpunkt angår sagerne alene spørgsmålet om, hvorvidt anmeldernes krav er omfattet af 
konkurslovens § 95. 

Boerne har påstået frifindelse. 

De har til støtte herfor henvist til, at anmelderne som direktører i selskaberne ikke indtog tjenestestillinger og derfor ikke var 
omfattet af konkurslovens § 95. 

Det fremgår af et koncerndiagram over "BusinessNet"-koncernen, at de konkursramte selskaber var søsterselskaber, som begge ejedes af et selskab med binavnet BusinessNet Holding A/S. Sidstnævnte selskab, der også benævnes Businessnet Scandinavia A/S, ejede også søsterselskaberne BusinessNet Danmark A/S samt Dubesco Broker A/S og Dubesco Invest A/S. Selskaberne er nu alle under konkurs. 

BusinessNet Holding A/S ejedes ifølge koncerndiagrammet af Skelborg BV, hvilket selskab var helejet af Business Net Holding UK Ltd, som på sin side var ejet af BusinessNet International Inc., der var og muligvis fortsat er børsnoteret i USA. Sidstnævnte selskab ejede endvidere direkte det danske selskab Navigato A/S. Dette selskab er opløst efter konkurs. 

Både Options Invest Danmark A/S og Stock Options A/S havde som formål at drive handel med og formidle investeringer i bl.a. optioner og aktier samt andre finansielle produkter. De havde hver især en aktiekapital på 7.500.000 kr. Options Invest havde hjemsted i København, medens Stock Options havde hjemsted i Århus. Selskabernes bestyrelser bestod ifølge de i det væsentlige enslydende vedtægter i de to selskaber af 3-6 medlemmer. Ifølge vedtægterne ansætter bestyrelsen "en direktør til foreståelse af den daglige ledelse af selskabet". Selskaberne tegnedes "af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening, en direktør alene, bestyrelsesformanden alene eller af den samlede bestyrelse". 

Anmelder BB registreredes som direktør i Options Invest den 19. juni 1996. Samtidig registreredes investeringsrådgiver Flemming Kirk som direktør. De afløste Carsten Bang Jensen, der havde været direktør alene. 

Anmelder GG registreredes som direktør i Stock Options den 17. juni 1993. Den 15. juli 1996 indtrådte Bent Vinjegaard i direktionen. 

Om direktionsopgaverne i Options Invest Danmark er fremlagt et af bestyrelsen underskrevet dokument benævnt: "Instruktion til direktionen i Options Invest Danmark".

I dokumentet hedder det: 

"Direktionen for Options Invest Danmark A/S består af direktør Flemming Kirk og direktør BB, som er tildelt hver sit ansvarsområde, og som hver for sig refererer til bestyrelsen. 

Den samlede direktion varetager den daglige ledelse af selskabet, og skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet bl.a. ved nærværende dokument. 

Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. 
Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsesbeslutningen ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. I så tilfælde skal bestyrelsen uden unødigt ophold underrettes om den trufne disposition. 

I henhold til selskabets vedtægter tegnes selskabet af en direktør alene, bestyrelsesformanden samt af den samlede bestyrelse. 

Udover de konkret fremhævede ansvarsområder skal direktionen i fællesskab varetage de øvrige ledelsesmæssige opgaver, eller aftale en konkret ansvarsfordeling mellem direktørerne. I så tilfælde skal bestyrelsen underrettes om den aftalte ansvarsfordeling. 
..... 

Ansvarsområde for direktør Flemming Kirk 

Det overordnede ansvar for selskabets forretningsgange og samarbejde med koncernens øvrige selskaber påhviler direktør Flemming Kirk. 

Konkret skal direktør Flemming Kirk varetage følgende opgaver: 

Kontrol og godkendelse af udgiftsbilag 
Kontrol og godkendelse af kassekladde 
Kontrol og godkendelse af ordresedler 
fra investeringsrådgivere. 

Ansvarsområde for direktør BB 

Det overordnede ansvar for ledelsen af selskabets investeringsrådgivere, herunder ansættelse, tilknytning og afskedigelse 
af samme, påhviler direktør BB." 

Dokumentet er dateret den 19. juni 1996 og er underskrevet af direktørerne samt af bestyrelsen bestående af Morten Skjelborg, Thorkild Skjelborg samt Harald Madsen. 

For BB foreligger der en direktørkontrakt dateret den 7. oktober 1996, hvorefter BB ansættes som direktør i Options Invest med virkning fra den 15. juni 1996. 

Af kontrakten fremgår bl.a., at "selskabet indgår som en selvstændig enhed i BusinessNet koncernen som på tidspunktet for kontraktens indgåelse består af i alt 12 selskaber med det Nasdaq noterede selskab BusinessNet International Inc. som moderselskab" (afsnit 1.2.). Endvidere fremgår det, at direktøren "som led i sit ansættelsesforhold, i det af Selskabets bestyrelse krævede omfang tillige [skal] være direktør og/eller bestyrelsesmedlem samt anmeldt som sådan for et eller flere ... selskaber i koncernen..."(afsnit 1.3.) 

Om direktørens kompetence hedder det i afsnit 2.1., at han "skal varetage den daglige ledelse af Selskabets investeringsrådgivere ..." Han "indgår i et lederteam, hvor han i relation til sit ansvarsområde er direkte underlagt koncerndirektør ... Carsten Bang Jensen's instruktionsbeføjelse." Det er endvidere anført, at Flemming Kirk varetager økonomi og administration og tilsvarende refererer til Harald Madsen. Videre hedder det i afsnit 2.2 og 2.3., at direktøren er underlagt koncernledelsens og bestyrelsens retningslinier og er ansvarlig over for disse. I henhold til afsnit 5 er direktøren provisionslønnet. Han kan månedligt hæve højst 50.000 kr. a conto. Der betales ikke for overarbejde. Udgifter refunderes efter bilag. Direktøren er efter afsnit 9 undergivet en konkurrenceklausul i to år efter fratræden inden for området "gearede spekulative investeringsprodukter". Opsigelsesvarslet er - efter en uopsigelighedsperiode fra direktørens side på et år - ifølge afsnit 10, 6 måneder fra selskabets side og 3 måneder fra direktørens side. Endelig hedder det i afsnit 14: "Parterne er enige om at direktørens funktion i selskabet falder ind under funktionærbegrebet i det, direktøren er underlagt koncernledelsens instruktionsbeføjelse, ligesom direktøren refererer og rapporterer til koncernledelsen. Funktionærloven finder derfor anvendelse på ansættelsesforholdet bortset fra i det omfang funktionærloven måtte være fraveget som følge af nærværende kontrakts bestemmelser." 

Tilsvarende er GGs ansættelse i Stock Options reguleret af en direktørkontrakt indgået den 26. juli 1993 med virkning fra den 15. marts 1993. Kontrakten fremtræder i det væsentlige som en standardkontrakt. Den indeholder i afsnit 10 en bestemmelse om uopsigelighed fra direktørens side i to år og 15 dage, dvs. udløb den 1. april 1995. Ifølge afsnit 14 gælder funktionærloven ikke for ansættelsesforholdet. 

Det fremgår af sagerne, at der i begge selskaber var 25- 30 investeringsrådgivere. 

I sagerne er fremlagt mødereferater, hvoraf fremgår, at GG deltog i ledermøde den 18. december 1995 og 14. februar 1996. Han deltog endvidere i ledermøder den 26. august og den 7. oktober 1996, hvori også BB deltog. Den 26. august blev det vedtaget, at blandt andre anmelderne skulle være faste deltagere i ledermøderne. 

Det fremgår af kopier af advarsler afgivet over for investeringsrådgivere, at BB har været medunderskriver af disse. I 
flere tilfælde har GG deltaget i korrespondancen vedrørende klagesager. 

Forklaringer:

BB har forklaret, at han blev uddannet cand. merc. i 1989, hvorefter han indtil 1994 var ansat hos Eriksen Erhvervsmægler. Under sin ansættelse her tog han en uddannelse som statsautoriseret ejendomsmægler og etablerede sig som selvstændig ejendomsmægler i 1994.

Han kom i kontakt med OID gennem en annonce i avisen og begyndte som investeringsrådgiver hos OID i april 1995. Der blev lagt vægt på, at han var god til at sælge og tale med folk samt på hans evne til at læse regnskaber og andet talmateriale. 

Som investeringsrådgiver delte han kontor med 5-7 andre. Han fik oplysningerne om, hvilke aktier kunderne skulle købe og hvorfor fra Dubesco Broker, der forestod al aktieanalyse i forhold til OID. Orienteringen foregik på daglige morgenmøder samt skriftligt. Han måtte gerne anbefale andre aktier til sine kunder, men det skulle i så fald understreges, at det var hans egen anbefaling, og at OID ikke indestod herfor. Det var derimod ikke tilladt at rådgive imod firmaets anbefalinger. 

Han solgte ikke selv aktier i BusinessNet International, da han ikke syntes, at det var specielt interessant. En kunde, der købte BusinessNet International-aktier, kunne kun have fået idéen hertil fra en investeringsrådgiver. Han mener dog kun, at der blev solgt ganske få BusinessNet International-aktier. Han var bekendt med, at der ikke var overskud i BusinessNet International, da aktierne blev udstedt. 

Da han i juni 1996 blev tilbudt stillingen som direktør for OID, blev det tilkendegivet, at han var den rette til jobbet, ligesom der blev lagt vægt på, at han havde en videregående uddannelse, hvilket navnlig havde betydning i relation til OID's ansøgning til Finanstilsynet om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed. Udkastet til direktørkontrakten blev udarbejdet af Harald Madsen. De forhandlede om lønvilkårene, men i øvrigt interesserede han sig ikke så meget for indholdet af kontrakten. Det blev således ikke drøftet, om han skulle have et vederlag for at påtage sig den i kontrakten nævnte konkurrenceklausul, og han gjorde sig heller ingen overvejelser om, hvilken betydning bestemmelsen om, at han i øvrigt var ansat på funktionærvilkår, kunne få for ham. Dog lagde han vægt på, at han havde et rimeligt opsigelsesvarsel, så han havde tid til at finde et andet job, hvis hans kontrakt med OID blev opsagt. Han følte ikke, at han kunne vende tilbage til en stilling som investeringsrådgiver efter at have ledet rådgiverne. 

Han havde som investeringsrådgiver haft en årsløn på ca. 750.000 kr. Som direktør havde han en årsløn på godt 1 mio. kr., hvilket set i forhold til nogle investeringsrådgivere var en meget høj løn og i forhold til andre en meget lav løn. 

Da han blev ansat som direktør i OID, etablerede man en tostrenget struktur i hele BusinessNet-koncernen med Harald Madsen og Carsten Bang Jensen som den øverste ledelse. Harald Madsen var øverste leder af koncernens administrative funktioner, og Carsten Bang Jensen var øverste leder af koncernens salgsdel. Tilsvarende struktur blev etableret i datterselskaberne OID og STO. I OID blev han direktør for salgsdelen og Flemming Kirk direktør for den administrative del. I STO blev Bent Vinjegaard direktør for salgsdelen og GG direktør for den administrative del. Selv refererede han direkte til Carsten Bang Jensen og Flemming Kirk refererede til Harald Madsen. 

Som direktør fik han sit eget kontor og havde ansvaret for de ansatte investeringsrådgivere i OID. Hans opgave var at sørge for, at alle praktiske ting fungerede i forhold til investeringsrådgiverne og at motivere dem til at sælge mest muligt. 
Dette skete f.eks. gennem salgskonkurrencer og bonusbyture. Hans stilling svarede i realiteten til en salgschefstilling eller, som Carsten Bang Jensen udtrykte det, "Danmarks bedst betalte barnepige". Han havde intet administrativt ansvar og kunne ikke indkøbe noget på firmaets regning. Han kunne disponere over 1% af omsætningen til motiverende tiltag i forhold til 
investeringsrådgiverne, men hver gang skulle Carsten Bang Jensen orienteres forinden og godkende, hvordan han agtede at disponere over beløbet. 

Den fremlagte instruktion til direktionen i OID giver ikke en korrekt beskrivelse af hans arbejdsopgaver. Han havde ikke andre 
opgaver end dem, der havde direkte relation til investeringsrådgiverne. De øvrige mere generelle opgaver, som omtales i instruktionen, blev varetaget af andre i koncernen. Da han skrev instruktionen under, hæftede han sig mest ved det, som på side 2 blev beskrevet som hans ansvarsområde. Instruktionen skulle bruges i forbindelse med ansøgningen til Finanstilsynet. 

Han havde ingen selvstændig ansættelses- og afskedigelseskompetence, idet ansættelser og afskedigelser altid skulle godkendes af Carsten Bang Jensen. Den skriftlige advarsel, som blev givet til en investeringsrådgiver, var også forinden blevet drøftet med Carsten Bang Jensen og Harald Madsen. I begyndelsen af sin direktørperiode var han i daglig kontakt med Carsten Bang Jensen, men efterhånden blev kontakten mere sporadisk, da Carsten Bang Jensen havde meget arbejde for BusinessNet Danmark, som på et tidspunkt flyttede fra Amaliegade til Bernstorffsvej i Hellerup. Han orienterede fortsat løbende Carsten Bang Jensen om de enkelte investeringsrådgiveres omsætning, og Carsten Bang Jensen kontaktede også ham om forhold, der havde relation til investeringsrådgiverne f.eks. undervisning og pressemeddelelser. 

I forhold til investeringsrådgiverne forestod han kontakten til back-office, som lå i BusinessNet Holding. Han havde ingen 
bemyndigelse i forhold til back-office, men måtte kontakte Harald Madsen, hvis han ville have udført en arbejdsopgave af back-office. Harald Madsen sad i samme bygningskompleks som han, og det hændte ligeså ofte, at han fik instruktioner i forhold til investeringsrådgiverne fra denne som fra Carsten Bang Jensen. 

Højst 20% af investeringsrådgiverne havde en relevant videregående uddannelse og højst fem havde erfaring fra lignende arbejde. Investeringsrådgiverne havde imidlertid kun ansvar for kundekontakten og ikke for køb og salg af optioner og aktier. Den egentlige ekspertise lå hos brokerne i Dubesco Broker, der ud over at informere investeringsrådgiverne om aktiemarkedet også gennemførte handlerne med værdipapirer. Hans støtte og motivering af investeringsrådgiverne var selvfølgelig væsentlig for virksomheden, men det helt væsentlige var rådgivningen fra analytikerne i Dubesco Broker. 

Der blev løbende holdt kurser for investeringsrådgiverne, og der blev afholdt prøver, hvor man bl.a. checkede, om investeringsrådgiverne forstod de meddelelser, som kom fra brokerne. Harald Madsen stod for udarbejdelsen af undervisningsmateriale og afholdelse af prøver. Der var ikke udarbejdet egentlige manualer til investeringsrådgiverne, men på et indledende kursus fik de nogle stikord til, hvad de kunne sige, når de kontaktede en kunde. Bortset fra nogle enkelte sider udarbejdet af Dubesco Broker og en ekstern underviser, genkender han således intet af det materiale, der er fremlagt som bilag Af, som udarbejdet af OID. Det øvrige er formentlig koncepter udarbejdet af nogle af investeringsrådgiverne selv. 

Investeringsrådgiverne fik instruks om, at de skulle svare, hvis en kunde spurgte til omkostningerne ved en handel. Det indgik derimod ikke som led i salget, at investeringsrådgiverne selv skulle oplyse herom. I forbindelse med en handel skulle kunden skrive under på, at han havde læst OID's forretningsbetingelser. Af disse fremgik gebyret. Desuden fremgik det også af handelsnotaen, hvad der var betalt i omkostninger til OID og andre. 

Det eneste regnskabsmateriale, anmelderen fik udleveret, var omsætningstallene. Omsætningen i 1996/97 i hans direktørperiode lå på 380-400 mio. kr. Dette gav en indtjening til OID på i hvert fald 56 mio. kr. i mandatgebyr. Derudover kan der være nogle finansielle poster, som han ikke kender tallet på. Man kan ikke umiddelbart sammenligne indtjeningen med omsætningen, idet omsætningen både dækker over kundernes køb og salg. Ved salg af aktier for kunderne tjente OID intet.

Han fik ikke udleveret månedsbalancer vedrørende selskabets omkostninger og ved ikke, om han kunne få adgang til at se 
selskabets udgiftskonti, da han aldrig har bedt om dette. Han havde kun samme oplysninger om selskabets likviditet, som 
investeringsrådgiverne havde.

Han har ikke før set de fremlagte udskrifter af udgiftskontoen vedrørende personaleudgifter. Udgiftsbilagene vedrørende Waterloo drejer sig formentlig om, at Carsten Bang Jensen og Morten Skjelborg har taget nogle investeringsrådgivere med på dette etablissement. De imponerede investeringsrådgiverne ved at købe dyr champagne, og de havde i øvrigt den holdning, at de kunne motivere investeringsrådgiverne til at tjene flere penge, hvis de kunne vænne dem til et stort forbrug. Flere af de mindre udgiftsposter, som han selv står for, vedrører udgifter til bespisning i forbindelse med repræsentative opgaver. Formelt set var han den eneste, som kunne få refunderet sådanne udgifter, men investeringsrådgiverne kunne reelt også få dækket repræsentationsudgifter, f.eks. til at spise frokost med en kunde. De større udgiftsposter vedrører bonusbyture, som han 
havde arrangeret for investeringsrådgiverne som belønning for, at de havde nået et bestemt mål. Når han var i byen, betalte han altid kontant eller med sit eget kreditkort. Hverken han eller Flemming Kirk havde et firmakreditkort. Hvis han på forhånd vidste, at der skulle bruges mange penge i forbindelse med et arrangement, fik han efter godkendelse af Harald Madsen eller Carsten Bang Jensen forlods udbetalt kontanter til dækning af udgifterne. 

OID ejede en BMW, som indgik i en ugentlig konkurrence mellem medarbejderne. Den investeringsrådgiver, som fik flest nye aktive kunder i løbet af en uge, fik ret til at låne bilen i en uge. I STO havde man en tilsvarende konkurrence om en Porsche. 

Han deltog i to ledermøder, mens han var direktør, dels et konstituerende ledermøde den 26. august 1996 dels, et møde den 7. oktober 1996. I møderne deltog i øvrigt Harald Madsen, Carsten Bang Jensen, GG, Flemming Kirk, Bent Vinjegaard, Christian R. Svendsen og Ivan Larsen. Christian R. Svendsen var økonomidirektør i koncernen. Ivan Larsen var EDB-mand og tog sig af alt vedrørende EDB i forhold til både OID og STO. Det var tanken, at ledermøderne skulle holdes med jævne mellemrum, men dels havde de ekstremt travlt, dels forløb mødet den 7. oktober 1996 ikke helt, som Harald Madsen og Carsten Bang Jensen havde tænkt sig. Flemming Kirk og de andre direktører for OID og STO udtrykte navnlig utilfredshed med den måde, koncernen blev drevet på. Dette brød særlig Carsten Bang Jensen sig ikke om, så yderligere ledermøder blev skudt ud i fremtiden. Den redegørelse fra OID, som han gennemgik på mødet, havde han udarbejdet efter forslag fra Harald Madsen. De i redegørelsen nævnte kundesager var ikke klager fra kunder, men vedrørte inddrivelse af betaling fra kunder. Han gennemgik disse sager med hver enkelt investeringsrådgiver. 

Han deltog aldrig i bestyrelsesmøder i OID og ved ikke, om sådanne blev afholdt. 

Han blev orienteret om processen i forhold til Finanstilsynet på morgenmøderne sammen med investeringsrådgiverne og på ledermøderne samt ved uformel kontakt til Harald Madsen. Han så også afslaget fra Finanstilsynet. Han var ikke bekendt med Harald Madsens korrespondance med Finanstilsynet og har aldrig set ansøgningen til denne myndighed. 

I modsætning til mange banker drev OID opsøgende salgsvirksomhed. Der var primært tale om henvendelser til virksomheder. Investeringsrådgiverne fik indprentet, at de ikke skulle kontakte privatpersoner. I de enkelte tilfælde, hvor OID har handlet med privatpersoner, er kontakten først etableret gennem en virksomhed. Investeringsrådgiverne blev vejledt om, at de i sådanne tilfælde skulle have kundens skriftlige bekræftelse på, at de var indforstået med at blive kontaktet privat. Blev det opdaget, at formalia i forhold til en privatperson ikke var fulgt, blev handlen ikke gennemført. Han husker én sag, hvor OID's procedure ikke var overholdt. 

Hvis en kunde klagede til en investeringsrådgiver, blev anmelderen orienteret og forsøgte at tale med kunden. Hvis han ikke kunne løse problemet pr. telefon, blev sagen varetaget af Harald Madsen, der også tog sig af alle skriftlige klager samt klager, hvor advokater var indblandet. På et tidspunkt blev der ansat en jurist til at tage sig af kundeklager. 

Der verserede 40-50 retssager, hvoraf de 90% var inkassosager anlagt af OID. Sagerne blev behandlet af Harald Madsen og den ansatte jurist. 

Selvom størstedelen af OID's kunder tabte på de optioner, de havde købt, mener han, at OID solgte et godt produkt. Man havde overvejet, hvordan kundernes optioner ville være stillet i tilfældet af en konkurs, og det var opfattelsen i OID, efter at man havde rådført sig med selskabets advokat, at de ville være stillet som aktier i depot. 

GG har blandt andet forklaret, at han er uddannet cand.oecon. Efter endt uddannelse fik han ansættelse som børsmægler og aktieanalytiker i virksomheden Scanbroker. 

På et tidspunkt blev han tilbudt ansættelse i OID som dealer med henblik på, at han skulle starte et kontor i Århus. Den 15. marts 1993 blev han direktør for STO. Udadtil blev STO og OID opfattet som to forskellige virksomheder, selvom dette reelt ikke var tilfældet. Han sad formelt i bestyrelsen for STO fra 1993-96. Han fik ingen orientering om, hvorfor man valgte at udskifte bestyrelsen i 1996. I sin egenskab af bestyrelsesmedlem under- skrev han selskabets årsregnskaber. Han gennemgik ikke regnskaberne, som han bare var blevet bedt om at under- skrive. Han husker ikke, hvornår han sidst har underskrevet et regnskab. 

I forbindelse med opstarten af STO deltog han i udarbejdelsen af brochurer om selskabet og sammen med Morten Skjelborg i 
ansættelsessamtaler. Hvis der efterfølgende skulle ansættes en investeringsrådgiver i stedet for en anden, kunne han selv gøre det, men skulle staben af investeringsrådgivere udvides, skulle Harald Madsen med på råd. Efter opstarten var han ikke i daglig kontakt med Morten Skjelborg, men han så ham med jævne mellemrum. 

Han havde rådighed over en "husholdningskasse", hvor der på daglig basis kunne hæves 10.000 kr. Beløbet blev primært brugt til betaling af madudgifter og aflønning af den ansatte kok/rengøringsmedarbejder. Han havde intet firmakreditkort og havde ikke adgang til selskabets konti i øvrigt. Større udgifter til f.eks. restaurantbesøg hørte typisk under Morten Skjelborg. Når Morten Skjelborg var i Århus sammen med nogle analytikere, var anmelderen og Bent Vinjegaard som oftest med ude at spise. Desuden blev enkelte investeringsrådgivere, der havde gjort det godt, inviteret med. 

Mange af investeringsrådgiverne havde ikke tilstrækkelige kvalifikationer, da de blev ansat i STO. De havde vidt forskellig 
uddannelsesmæssig baggrund. En af hans funktioner var at sørge for, at de fra starten kom på kursus. Desuden kunne nye 
investeringsrådgivere trække på ham ved kundebesøg. Alle investeringsrådgiverne fik udleveret dørsalgsloven, og de blev gjort opmærksom på, at de skulle sørge for at undgå de negative konsekvenser af dørsalgsloven. Man kontaktede primært virksomheder, fordi det var her, pengene lå, men det hændte, at en person, som var blevet kontaktet gennem en virksomhed, henvendte sig med et ønske om at handle privat. Det var STO's procedure, at kunden i disse tilfælde skriftligt skulle acceptere STO's henvendelse. 

Han kan genkende side 2 i de fremlagte manuskripter som udarbejdet af en investeringsrådgiver i STO. Det øvrige materiale kender han ikke. Det er muligvis materiale, Bent Vinjegaard har fået lavet til brug for et kursus for investeringsrådgiverne. 

I juni 1996 blev der lavet en ny organisationsplan for koncernen. Carsten Bang Jensen var herefter den øverste ansvarlige for salget i både OID og STO. Det var ingen hemmelighed, at Carsten Bang Jensen gerne ville af med ham, men dette var der ikke opbakning til, da der ikke havde været problemer. Omorganiseringen signalerede imidlertid, at han ikke skulle tro, at han bestemte noget. Han var herefter en del af den daglige ledelse i STO sammen med Bent Vinjegaard, men reelt var det denne, der havde den største del af ansvaret i og med, at han havde ansvaret for investeringsrådgiverne. Han selv havde kun 
ansvaret for kokken og de to sekretærer og for at kontrollere og godkende de udgiftsbilag, der vedrørte "husholdningskassen". Han brugte det meste af sin tid på at skaffe de oplysninger om markedet, som investeringsrådgiverne havde brug for i forhold til kunderne. 

Efter ændringerne i juni 1996 havde han intet med ansættelse og afskedigelse af investeringsrådgiverne at gøre. Han så ikke 
ansættelseskontrakterne efter Bent Vinjegaards tiltræden. Dog har han underskrevet nogle af de funktionærkontrakter, som afløste agentkontrakterne i sommeren 1996. Harald Madsen stod for selve forhandlingen af kontrakterne med investeringsrådgiverne. Afskedigelsen af Brian Aabech blev forestået af Bent Vinjegaard formentlig i samarbejde med Harald Madsen, da Brian Aabech var en kontroversiel person. Anmelderen har sandsynligvis diskuteret afskedigelsen med Bent Vinjegaard, men det var ikke hans ansvar. 

Harald Madsen havde den intention, at der skulle være jævnlige ledermøder. Møderne blev imidlertid lidt krampagtige, fordi 
direktørerne ikke rigtig fik oplysninger om noget. Det var mest rent praktiske forhold, der blev drøftet. Når der på et møde blev talt om at bytte "døde kunder", refererer det til, at investeringsrådgiverne indbyrdes kunne udveksle oplysninger om kunder, som den enkelte investeringsrådgiver ikke selv kunne komme videre med. Sådanne oplysninger blev også udvekslet mellem OID og STO. 

STO's gebyrer fremgik af de almindelige forretningsbetingelser, som var en afskrift af OID's. Dog var gebyrerne anderledes, idet man i STO tog et gebyr på 1% af det underliggende aktiv, samt et gebyr til Dubesco Broker for faktiske handelsomkostninger. Dette svarede til bankernes beregningsmetode. Uanset hvordan man handlede, endte man med et gebyr på 29%. I forhold til det beløb, som faktisk blev investeret, var der dog reelt tale om, at kunden betalte 40% i omkostninger. Det var dyrt, men ikke usædvanligt. Det var almindeligt, at bankerne beregnede gebyrer på 15-20%. I øvrigt havde STO en mere aktiv rådgivning overfor kunderne end bankerne. 

Kundeklager blev som udgangspunkt sendt til Harald Madsen og senere til den ansatte jurist i BusinessNet Holding. Brevet til 
advokatfirmaet Løber & Lauritsen er konciperet af Morten Lindegaard, der var juridisk medarbejder i BusinessNet Holding. Redegørelsen til Harald Madsen af 10. juni 1997 vedrørende en kundeklage er udarbejdet af investeringsrådgiver Kristian Kondrup, men anmelderen har læst den igennem, inden den blev sendt. Det var ikke normalt, at utilfredse kunder anmeldte selskabet til politiet. Hvis dette skete, havde han intet med sagen at gøre. 

Efter artiklen i Århus Stiftstidende fik anmelderen pålæg om ikke at udtale sig til pressen. Det var herefter kun Harald Madsen, som måtte udtale sig. 

Der blev handlet med BusinessNet International-aktier i STO. Der var tale om højrisiko aktier. Alle papirer, der er lavet om BusinessNet International, var godkendt af Harald Madsen. Han er ret sikker på, at det fremgik af nogle af papirerne, at BusinessNet International var moderselskabet til STO og OID. Han mener således, at kunderne var fuldt ud orienteret om sammenhængen.

Båndoptagelse af samtaler med kunderne blev kun brugt ved udvalgte samtaler, hvis man ville være sikker på, at kunden stod ved det, der var blevet sagt. Det skete ikke ret tit. 

Anmelderen havde fri bil, en BMW 318 i, frem til afsigelse af konkursdekret. Ingen andre i STO havde fri bil. Desuden havde såvel han som Bent Vinjegaard fri telefon. Han lånte på et tidspunkt 100.-200.000 kr. af selskabet i forbindelse med køb af hus. Dette blev godkendt af Morten Skjelborg. Der var ingen politik om, hvorvidt investeringsrådgiverne kunne låne penge af selskabet. Han mener, at et par investeringsrådgivere lånte penge. 

Anmelderen orienterede investeringsrådgiverne i STO, da afslaget fra Finanstilsynet forelå. Bent Vinjegaard var på det tidspunkt på ferie. 

Flemming Kirk har blandt andet forklaret, at han blev ansat som analytiker i Dubesco Broker den 1. januar 1996. I sommeren 1996 blev han direktør i OID sammen med BB efter tilbud herom fra Harald Madsen. Baggrunden var, at man rent formelt ville ændre organisationens opbygning som følge af ændringer i reglerne for børsmæglerfirmaer. Da han selv havde en erhvervsmæssig baggrund fra Unibank, var han god at have i ledelsen i relation til ansøgningen til Finanstilsynet om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed. I realiteten havde han dog de samme arbejdsopgaver, som før han blev direktør, og han blev siddende i analyseafdelingen i Dubesco Broker. Han fortsatte med at lave investeringsforslag til investeringsrådgiverne, som blev gennemgået på morgenmøderne hver dag. Investeringsforslagene til investeringsrådgiverne i STO blev formidlet til GG og Bent Vinjegaard. 

Han havde ingen ledelsesfunktion i relation til administration og økonomi. Disse opgaver lå i BusinessNet Holding og blev varetaget af Harald Madsen og økonomichefen Christian R. Svendsen. Harald Madsen, Carsten Bang Jensen og Morten Skjelborg besluttede alt vedrørende koncernen. Intet blev uddelegeret, hverken til ham eller andre. Alle betalinger skulle godkendes af Harald Madsen, og hvis nogen skulle bruge beløb større end 500 kr., skulle de forinden have en 
tilladelse fra Harald Madsen eller Morten Skjelborg. 

Carsten Bang Jensens tid gik efterhånden mest med BusinessNet Danmark, og han viste sig ikke så ofte i OID efter 
organisationsændringen i juni 1996. Han er ikke klar over, om BB refererede til Carsten Bang Jensen. 

BB var i sin tid som investeringsrådgiver en af dem, der blev lyttet til. Det var derfor klogt at vælge ham som direktør med ansvar for investeringsrådgiverne. Det var hans indtryk, at BB også efter, at han blev direktør, havde samme gennemslagskraft. Hans primære opgave var at få investeringsrådgiverne til at lave noget, så de fik solgt nogle produkter. BB stod også for ansættelsen af investeringsrådgivere. De har sammen givet en advarsel til en investeringsrådgiver, men fik efterfølgende at vide, at de ikke havde kompetence til det uden Harald Madsens godkendelse. Derfor gik de også til Harald Madsen, inden de traf beslutning om afskedigelse af en investeringsrådgiver. 

BB havde ham bekendt ikke kontakt til kunder i forbindelse med klager. Kundeklager blev behandlet af en jurist ansat i BusinessNet Holding og af Harald Madsen. 

På ledermødet den 7. oktober 1996 stillede han nogle kritiske spørgsmål vedrørende styringen af koncernen. Det var hans indtryk, at BB, GG og Bent Vinjegaard var enige i kritikken. Tilbagemeldingen var, at de ikke skulle blande sig, men koncentrere sig om deres daglige arbejde. 

Han har aldrig set eller underskrevet ansøgningen til Finanstilsynet og er ikke blevet orienteret om processen.

Han har ikke set regnskaber, halvårsregnskaber eller balancer vedrørende OID og har ikke deltaget i bestyrelsesmøder, selvom det ville være naturligt, når han var direktør. 

Det var primært Morten Skjelborg, der stod for restaurantbesøgene. Han har kun selv deltaget enkelte gange. BB var heller ikke særlig aktiv i den henseende. 

Han holdt op i OID i maj 1997. Han ønskede ikke at sidde som direktør, når han reelt intet kunne bestemme. 

Per Dunhoff har blandt andet forklaret, at han blev ansat som chefdealer i Dubesco Broker i marts 1992. Han udarbejdede 
investeringsforslag og analyser på baggrund af de inputs, han fik fra mæglere og analytikere i Sverige, fra internettet og fra 
brochurer o.lign. I analyseafdelingen sad også Flemming Kirk og Sverri Justinnsen. Han tænkte aldrig over, at Flemming Kirk var direktør i OID. 

De udarbejdede investeringsforslag blev præsenteret på morgenmøderne for investeringsrådgiverne i OID. BB deltog også i morgenmøderne og plejede at udtale sig. Harald Madsen deltog, når han ikke havde andet at lave, og Carsten Bang Jensen deltog, når han var i huset, men det skete ikke så ofte, efter at han blev direktør i BusinessNet Danmark i maj-juni 1996. 

BB overtog Carsten Bang Jensens kontor i OID, da sidstnævnte blev direktør i BusinessNet Danmark. BBs opgave var at motivere investeringsrådgiverne og sørge for, at de fungerede. Det var vidnets indtryk, at investeringsrådgiverne lyttede til ham. Han fandt også nye investeringsrådgivere gennem annoncering og et rekrutteringsfirma. Vidnet er ikke bekendt med, at BB havde andre ansvarsområder. Vidnet havde tit kontakt med BB, f.eks. hvis BB mente, at medarbejderne i Dubesco Broker var for sløve til at komme med nye investeringsforslag.

Formidlingen af investeringsforslag til STO skete via telefax hver morgen inden morgenmøderne, og han drøftede telefonisk forslagene med GG eller Bent Vinjegaard. 

Det var hans opfattelse, at GG var chef for STO. Han styrede og ledede kontoret og rapporterede omsætningstallene til Harald Madsen. Han tror ikke, at GG fik daglige instrukser fra Harald Madsen. Indtil Bent Vinjegaard fik ansvaret for salgsafdelingen, var GG ansvarlig for ansættelse og afskedigelse af investeringsrådgiverne. Han holdt morgenmøderne og sørgede for, at investeringsrådgiverne mødte og talte pænt til kunderne. Desuden var GG analytiker, og STO havde derfor egne investeringsforslag, som han havde udarbejdet. 

Da Bent Vinjegaard blev direktør i STO, var det vidnets opfattelse, at han havde samme funktion i STO, som BB havde i OID. 

Vidnet deltog ikke i ledermøderne, da han ikke havde nogen rolle i direktionen. 

Martin Voltzman har blandt andet forklaret, at han blev ansat som investeringsrådgiver i OID den 1. august 1996. Inden da var han bankrådgiver og beskæftigede sig med investering. Han var til ansættelsessamtale hos BB. Der deltog ikke andre. Et par dage efter samtalen fik han brev fra BB om, at han var blevet ansat. Da han begyndte i jobbet, præsenterede BB ham for den funktionærkontrakt, som han underskrev. Han havde ikke kontakt med Harald Madsen, Carsten Bang Jensen eller Flemming Kirk i forbindelse med ansættelsen. Kort efter ansættelsen deltog han i et kursus i salgsteknik. Der blev også holdt flere interne kurser med fagligt indhold. Han har aldrig set de fremlagte salgsmanuskripter. 

Der var morgenmøde hver dag, hvor Flemming Kirk og brokerne orienterede om udviklingen på aktiemarkedet. BB deltog altid, men havde ingen udfarende rolle. Harald Madsen deltog nogle gange.

Carsten Bang Jensen har han kun set ca. ti gange i løbet af sin ansættelse. Det var hans fornemmelse, at Carsten Bang Jensen havde mest med BusinessNet Danmark at gøre. 

Vidnet opfattede BB og Harald Madsen som sine nærmeste chefer. Harald Madsen tog sig af det administrative og BB var salgschef. Han motiverede investeringsrådgiverne og lavede oversigter over omsætningstallene. Hvis der kom klager fra kunder, hvilket skete yderst sjældent, blev BB også involveret som en slags forligsmand. Vidnet gik altid til BB, hvis der var noget, han ville drøfte. Han ved ikke, om BB skulle referere til Carsten Bang Jensen. 

Der blev ansat yderligere to investeringsrådgivere samtidig med vidnet og senere yderligere tre. Han ved ikke, hvem der stod for ansættelserne, men går ud fra, at det var BB. 

På morgenmødet i juli orienterede Harald Madsen om, at Finanstilsynet havde givet OID afslag på at drive fondsmæglervirksomhed. 

Lars Thomsen har blandt andet forklaret, at han blev ansat som investeringsrådgiver i STO i februar 1995. Han var til en 
ansættelsessamtale med GG. Der deltog ikke andre. Han fik tilbudt ansættelse under samtalen. Han blev først præsenteret for agentkontrakten på et senere tidspunkt, og den blev ikke forhandlet. Han mener, at kontrakten var underskrevet af Harald Madsen. 

Som ny var det hans indtryk, at GG var chef for STO. Han fik dog ret hurtigt den opfattelse, at GG mere agerede som salgschef og analytiker end direktør, og at styringen skete fra København. Carsten Bang Jensen var særdeles aktiv i STO, indtil han blev direktør i BusinessNet Danmark. Han opholdt sig ofte flere uger ad gangen i Århus. 

På de daglige morgenmøder orienterede GG investeringsrådgiverne om udviklingen i aktiemarkedet og kom med investeringsforslag. Han holdt dem løbende orienteret om ændringer i løbet af dagen. 

Investeringsrådgiverne gik til GG, hvis de havde problemer. Der blev dog sjældent truffet en afgørelse, idet GG som regel skulle forelægge problemer/ønsker for kontoret i København. 

Hvis en investeringsrådgiver fik en klage fra en kunde, forsøgte pågældende først selv at ordne det, men ellers henvendte de sig til GG for at få ham til at tage sig af klagen. Hvis klagen kunne udvikle sig til en sag mod STO, blev Harald Madsen involveret. 

I sommeren 1996 kom Harald Madsen hyppigt i STO. Han orienterede om ansøgningen til Finanstilsynet, og om at det var nødvendigt, at investeringsrådgiverne blev ansat som funktionærer. Funktionærkontrakten blev præsenteret af Harald Madsen og forhandlet direkte med denne. 

Da Bent Vinjegaard blev direktør i STO med ansvar for salgsdelen, gik investeringsrådgiverne til ham, hvis der f.eks. var problemer investeringsrådgiverne imellem. Bent Vinjegaard stod også for motiverende byture og salgskonkurrencer. Vidnet betragtede dog Bent Vinjegaard som en "stråmand", der alene blev valgt ud fra hvem, der var mest vellidt og ikke på baggrund af kvalifikationer. GG orienterede fortsat om investeringsforslag på morgenmøderne, men opholdt sig ellers mest på sit kontor. 

Vidnet husker én afskedigelse i sin ansættelsestid. Den blev forestået af Bent Vinjegaard og GG i fællesskab. 

Da afslaget fra Finanstilsynet kom, indkaldte GG til fællesmøde og orienterede herom. Dagen efter kom også Harald Madsen til stede. Bent Vinjegaard var på det tidspunkt på ferie. 

Lizzie Hauerslev har blandt andet forklaret, at hun blev ansat i BusinessNet Holding i sommeren 1995. Hun var direktionssekretær for Harald Madsen og den øvrige direktion bestående af Morten Skjelborg og Carsten Bang Jensen. Harald Madsen blandede sig i alt som øverste direktør. I 1996-97 brugte han meget tid på ansøgningen til Finanstilsynet. 

BB var først investeringsrådgiver, men blev siden direktør i OID. Hun tror, at BB ledede OID. 

Der var fast ledermøde en gang om måneden. Mødedatoen blev aftalt fra gang til gang. I møderne deltog Harald Madsen, direktørerne for koncernens datterselskaber og en EDB-mand. Harald Madsen styrede møderne, men det var hendes indtryk, at alle var aktive på møderne. Der var mange diskussioner, som blev gengivet i referaterne. På møderne blev koncernens regnskabstal og budgetter også gennemgået. 

Kurator, advokat Pernille Bigaard, har blandt andet forklaret, at hun blev udpeget som kurator i OID og STO i juli 1997, efter at selskaberne havde indgivet konkursbegæringer. Hun var forinden, i begyndelsen af juli, blevet kontaktet af advokat Torben Steffensen og havde haft møder med Harald Madsen og revisor. 

I BusinessNet-koncernen var opgaverne delt således, at OID og STO havde kontakten til kunderne, mens handlen med værdipapirer foregik gennem Dubesco Broker, der gav kundernes ordrer videre til eksterne handelspartnere. I STO og OID lå der en EDB-registrering af kunden og oplysning om, hvilket papir kunden ønskede at købe, men man kunne ikke se, hvor papiret faktisk lå. Alle værdipapirerne lå i depot i Dubesco Brokers navn, og styktallet stemte ikke overens med kundernes bestillinger. Det har derfor ikke været muligt at identificere de enkelte kunders papirer, og de af kunderne anmeldte separatist krav er derfor på nær et enkelt blevet afvist af kurator. 

Værdipapirhandlerne kunne afdækkes fuldt ud hos en ekstern trediemand, men på et tidspunkt besluttede man i Dubesco Broker, formentlig af omkostningsmæssige årsager, at man kun ville afdække 40% hos trediemand. Dette betød, at man selv skulle ud og dække resten ind, når en kunde ville gøre brug af sin ret i henhold til en option. 

Der var en stor portefølje af aktier i BusinessNet International ved konkursen. Disse har ingen værdi for konkursboerne. 

Der var desuden et stort vinlager med store mængder af god vin, der efterfølgende har indbragt mere end 1 mio. kr. Desuden var der en BMW og en Porsche, der var blevet brugt til konkurrencer mellem de ansatte. 

Harald Madsen har blandt andet forklaret, at han blev ansat i OID i 1993. Han blev siden direktør i OID og senere i BusinessNet Holding. Desuden var han bestyrelsesmedlem i OID, STO og Dubesco Broker. Oprindeligt sad han dog ikke i bestyrelsen for STO, da man ønskede en anden bestyrelse end bestyrelsen i OID, for at de to selskaber skulle fremstå som to forskellige virksomheder. Reelt var det dog bestyrelsen for BusinessNet Holding, der bestemte i STO. Ændringen i bestyrelsessam-mensætningen i STO skete i forbindelse med ansøgningen til Finanstilsynet.

Der blev jævnligt holdt bestyrelsesmøder senest i november 1996, hvor Morten Skjelborg, Torkild Skjelborg, Carsten Bang Jensen og to eksterne revisorer deltog foruden ham selv. Bestyrelsen modtog aktivitetsrapporter fra direktørerne. GG har udarbejdet sådanne, men ikke BB. GG har desuden deltaget i et enkelt bestyrelsesmøde i sommeren 1995, da han fortsat formelt sad i bestyrelsen for STO. 

Back-office lå i BusinessNet Holding, hvor man tog sig af bogføring og alle administrative opgaver. Man havde valgt at samle koncernens administration i BusinessNet Holding af rationaliseringsmæssige årsager.

Ledermøderne fandt sted på initiativ fra vidnet og Carsten Bang Jensen. Kernen af deltagere var foruden vidnet Carsten Bang Jensen, de fire direktører for STO og OID, EDB-folk og regnskabschefen Christian R. Svendsen. Tanken var at styrke samarbejdet mellem afdelingerne og trække på hinandens ressourcer. Selskabernes likviditet blev ikke drøftet på møderne, men der blev muligvis orienteret om den. Kun vidnet og Carsten Bang Jensen havde adgang til oplysninger om selskabernes likviditet og bogføring. Der var ikke lagt op til, at direktørerne for STO og OID skulle have disse oplysninger, idet alt vedrørende koncernens finansielle forhold blev styret centralt fra BusinessNet Holding. Heller ikke forløbet af ansøgningen til Finanstilsynet blev drøftet, men der blev muligvis orienteret herom. 

Når han over for Finanstilsynet har oplyst, at BB og GG havde den daglige ledelse af henholdsvis OID og STO, lå der heri, at de tog sig af de dagligdags arbejdsopgaver og havde den daglige kontakt til medarbejderne, ligesom de havde ansvaret for salget af værdipapirer. 

BB havde ingen selvstændig ansættelses- og afskedigelseskompetence, men indstillede herom til Carsten Bang Jensen. 

GG tog sig selvstændigt af ansættelsen af investeringsrådgivere i STO indtil sommeren 1996, hvor Bent Vinjegaard overtog ansvaret for investeringsrådgiverne. Bent Vinjegaard havde ikke den samme selvstændige kompetence. Efter omorganiseringen i sommeren 1996 havde GG kun ansvaret for STO's administrative personale, der bestod af to sekretærer og en altmuligmand, og for udarbejdelsen af investeringsforslag. GG refererede i alle forhold til vidnet. 

Forretningsgangen vedrørende kundeklager var, at disse skulle behandles af juridisk afdeling i BusinessNet Holding. Han blev 
orienteret om alle væsentlige klager. Forretningsgangen blev i al væsentlighed fulgt med enkelte undtagelser, hvilket kan forklare, hvorfor han ikke kendte til alle de af Finanstilsynet omtalte klager. Det brev, der er sendt fra STO til advokatfirmaet Løber & Lauritsen vedrørende en kundeklage, er konciperet af en juridisk medarbejder i BusinessNet Holding, men underskrevet af GG. 

Hovedparten af de 100 kundesager var inkassosager. Kunderne tabte stort set alle sagerne. Der har været tre sager, hvor dørsalgsloven var involveret. Selskaberne tabte de to, fordi de interne forretningsgange i forhold til privatkunder ikke var blevet fulgt. Selskabernes kundegrundlag var de mindre virksomheder, og investeringsrådgiverne havde fået klar besked på ikke at kontakte private. Det hændte imidlertid nogle gange, at en direktør for en virksomhed ønskede at handle privat. I de tilfælde var investeringsrådgiverne blevet instrueret om, at de skulle have den pågældendes skriftlige bekræftigelse på, hvordan handlen var kommet i stand. 

De fremlagte instruktioner til ledelsen i OID/STO er udarbejdet af revisor formentlig i forbindelse med ansøgningen til Finanstilsynet, hvor der skulle foreligge detaljerede forretningsgange for virksomhederne. De i instrukserne nævnte ansvarsområder blev ikke udfyldt af GG og BB. 

Vidnet besluttede, hvilke udgifter der skulle betales. Morten Skjelborg og Carsten Bang Jensen kunne også disponere egenhændigt. Dette kunne GG og BB ikke. Dog havde GG en checkfuldmagt på 10.000 kr. Hverken BB eller GG havde, så vidt han husker, firmakreditkort. 

Byture var en væsentlig del af personaleplejen. Der har været et råderum til almindelig disposition for direktørerne, men han kender ikke størrelsen heraf. Direktørerne refererede til Carsten Bang Jensen i relation hertil. 

Vidnet udfærdigede den fremlagte redegørelse for bestyrelsens og direktionens ansvarsområde og daglige virke kort tid efter, at konkursdekretet blev afsagt, formentlig efter drøftelse med kurator Pernille Bigaard.

Bent Vinjegaard har blandt andet forklaret, at han blev ansat som investeringsrådgiver på agentkontrakt i STO i marts 1993. Ansættelsessamtalen blev forestået af Morten Skjelborg. GG var også med til mødet. Som investeringsrådgiver lavede han opsøgende salgsvirksomhed og rådgivning om investeringsprodukter. Mindre interne problemer blev ordnet med GG, der var den daglige leder, mens større problemer som f.eks. kreditgivning til større kunder blev forelagt for kontoret i København. Han opfattede mest GG som analytiker, og det var hans fornemmelse, at hvis investeringsrådgiverne ikke tjente nok, kom meldingerne om, at der skulle ske noget, højere oppe fra i koncernen enten fra Morten Skjelborg eller fra Carsten Bang Jensen. Han anså Morten Skjelborg og Harald Madsen for de øverste ledere af STO. De udstak retningslinierne for selskabet og var der ca. en gang om måneden, hvor de også deltog i morgenmøderne. 

I juni 1996 blev han kaldt til et møde i København, hvor han af Morten Skjelborg og Harald Madsen fik tilbudt jobbet som direktør i STO. Baggrunden for tilbuddet var formentlig hans gode omsætning på det pågældende tidspunkt. 

Som direktør delte han kontor med GG, mens investeringsrådgiverne sad 2-6 personer på samme kontor. Det skyldtes pladsmangel, at han og GG ikke havde hver sit kontor. GG opholdt sig på kontoret hele dagen, hvor han lavede analysearbejde og udarbejdede investeringsforslag til investeringsrådgiverne. 

Vidnet selv havde ansvaret for at motivere investeringsrådgiverne, som kom til ham, hvis de havde problemer med salget. Han stod for afholdelsen af morgenmøderne sammen med GG. GG orienterede om udviklingen i investeringerne, og vidnet satte investeringsrådgiverne i gang med arbejdet. Hvis investeringsrådgiverne var utilfredse med f.eks. afregningen over for kunderne, blev dette bragt op på morgenmøderne. Det blev diskuteret, men der blev ikke truffet beslutninger. GG eller vidnet bragte problemerne videre til Harald Madsen eller Carsten Bang Jensen. 

Også efter at han var blevet direktør, opfattede han mere sig selv som kollega end chef i forhold til investeringsrådgiverne - en "spillende træner". Instrukserne kom oppefra. Han fik at vide af Carsten Bang Jensen, hvis der skulle ansættes flere folk, og han skulle orientere denne om omsætningstallene. Han har ansat ti investeringsrådgivere. Han afholdt selv ansættelsessamtalerne. GG deltog ikke. Efterfølgende drøftede han, hvem der skulle ansættes, med Carsten Bang Jensen, som traf den endelige beslutning. Også afskedigelse af en investeringsrådgiver blev drøftet med Carsten Bang Jensen. GG var ikke involveret. 

Da han underskrev "Instruktion til direktionen i Stock Options", troede han, at han skulle have det ansvar, som fremgik af 
instruktionen. Ud over at have ansvaret for investeringsrådgiverne har han imidlertid aldrig fundet ud af, hvad de øvrige 
ledelsesmæssige opgaver bestod i. 

Når der blev arrangeret byture for investeringsrådgiverne, blev udgifterne betalt af "kaffekassen", der løbende indeholdt 8-10.000 kr. Skulle der bruges yderligere beløb, lagde vidnet selv ud kontant. Hverken han eller GG havde et firmakreditkort. Var der tale om større arrangementer, orienterede han eller GG Carsten Bang Jensen eller Harald Madsen forinden. 

På ledermøderne blev der orienteret om dagligdagen, hvordan det gik med investeringsrådgiverne og eventuelle problemer med EDB. Økonomi og fremtidsudsigter blev ikke diskuteret, bortset fra omsætningstallene, som også alle investeringsrådgiverne fik. Da Flemming Kirk på et ledermøde stillede kritiske spørgsmål til koncernens likviditet, blev han bedt om ikke at blande sig. Vidnet lavede redegørelsen til brug for ledermødet den 7. oktober 1996. Han drøftede den ikke med GG.

Det var vidnets opfattelse, at investeringsrådgiverne opfyldte kravene med hensyn til uddannelsesmæssig baggrund. Der var tale om ordentlige folk, der måske ikke alle havde den ideelle baggrund, men de fik en god ballast i STO. Han vil ikke udelukke, at seksten af investeringsrådgiverne kun havde kendskab til investeringsrådgivning fra STO. 

Hvis investeringsrådgiverne modtog klager fra kunder, blev klagerne drøftet med vidnet og GG. Mindre klager ordnede vidnet telefonisk med kunden, mens større klager, f.eks. vedrørende afkast, manglende oplysninger eller forkert behandling, blev sendt til København. Hvis der var advokat på en sag, blev sagen håndteret i København. Han kender ikke til den sag, hvori GG har korresponderet med advokatfirmaet Løber & Lauritsen, men han tror ikke, at GG havde selvstændig kompetence til at korrespondere med en advokat. 

Mens vidnet var direktør, var det kun Harald Madsen, der udtalte sig til pressen. Hvis GG har udtalt sig til en avis, er han sikker på, at det forinden har været rundt om Harald Madsen. Han har ikke kendskab til, om journalister blev henvist til GG. Han har ikke selv haft kontakt til journalister. 

De gebyrer man tog i STO lå på 29%, ved eksterne handler nogle gange på 33-35%. 

Han har aldrig set de fremlagte salgsmanuskripter i firmaet. Han lavede selv nogle manuskripter til støtte for investerings-rådgiverne. Det fremgik af disse, at investeringsrådgiverne skulle gøre opmærksom på, hvilke udgifter til gebyrer/kurtage kunder skulle betale. 

Der stod ikke i STO's almindelige forretningsbetingelser, at kundesamtaler som udgangspunkt blev båndet. Det var en mulighed, som aldrig blev brugt. Dette skyldtes ikke, at man ikke kunne stå inde for det, der blev oplyst i samtalerne. 

Morten Skjelborg har blandt andet forklaret, at OID blev stiftet i 1992. BusinessNet-koncernen blev dannet i 1993-94, da man stiftede STO. Han ejede alle aktier i BusinessNet Holding. I 1996 solgte han aktierne i BusinessNet Holding til det amerikanske selskab Navigato International og fik betaling i aktier. Grunden til dette var, at Navigato havde et skattemæssigt underskud, som BusinessNet-koncernen kunne bruge. Navigato International tog efterfølgende navneforandring til BusinessNet International. BusinessNet Danmark, der beskæftigede sig med internet, var Carsten Bang Jensens og Harald Madsens idé. Dette selskab blev stiftet i 1995-96. Han sad stort set i bestyrelsen i alle koncernens selskaber. Oprindelig sad GG og hans familie i bestyrelsen for STO, idet man ønskede, at STO skulle fremstå som en selvstændig virksomhed i forhold til OID. At 
man skiftede bestyrelse i 1996, skyldtes dels ansøgningen til Finanstilsynet om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, dels at det efterhånden var almindeligt kendt, at OID og STO var søsterselskaber. 

Mens advokat Torben Steffensen var i bestyrelsen for BusinessNet Holding og OID, holdt bestyrelsen regelmæssigt møder. Dette fortsatte også efter, at advokat Torben Steffensen var udtrådt. På møderne deltog selskabernes revisorer, og det hændte også, at en direktør for et af selskaberne deltog. Han husker således, at GG har deltaget i et bestyrelsesmøde i Århus. De direktører, som ikke var til stede, gav en skriftlig afrapportering. Bestyrelsen har fået sådanne rapporter fra GG med oplysning om omsætning, forventninger til salget og om investeringsrådgiverne og deres indsats. 

I 1993 flyttede vidnet til England. I den efterfølgende periode var han ret ofte i Danmark, som regel tre dage om ugen i tre ud af fire uger. Da Carsten Bang Jensen tiltrådte som direktør, blev der længere imellem vidnets besøg i Danmark. Desuden havde vidnet travlt med det amerikanske selskab. Når han var i Danmark, besøgte han typisk Amaliegade, hvor han gik rundt og talte med investeringsrådgiverne. Han besøgte også BusinessNet Danmark i Hellerup og var af og til i Århus. 

GG blev tilknyttet STO, da dette selskab blev startet. GG havde tidligere været ansat i Scanbroker, hvor Harald Madsen også kom fra. De første 3-6 måneder var GG i Amaliegade, indtil ejendommen i Århus var klar. Vidnet og GG indrykkede stillingsannoncer og afholdt sammen alle de første ansættelsessamtaler med folk, der ønskede ansættelse som investeringsrådgivere. Efter den første ansættelsesrunde var vidnet ude af ansættelsesproceduren. GG stod herefter helt selv for ansættelse og afskedigelse af investeringsrådgivere. Vidnets nevø Brian Aabech blev afskediget i november 1996 formentlig af GG. Vidnet blev først orienteret om afskedigelsen efterfølgende under et møde i Sverige. 

Vidnet kom i begyndelsen i STO ca. en gang om måneden. Når han var på besøg, lavede han ind imellem en gennemgang af nye investeringsforslag sammen med GG. I øvrigt kørte STO stort set helt selvstændigt. Vidnet er dog bekendt med, at GG gerne ville vende større beslutninger vedrørende f.eks. afskedigelser eller større anskaffelser med Harald Madsen. 

GG mødte tidligt for at gennemgå aviser og forberede det daglige morgenmøde. GG varetog alle daglige ting i forhold til 
investeringsrådgivere og kunder og kunne selv tage beslutning om at lade en handel gå igennem, selvom en kunde ikke havde sendt skriftlig bekræftigelse herpå. 

Det var hans indtryk, at investeringsrådgiverne betragtede GG som chef, men nogle af de investeringsrådgivere, som stod for en stor del af omsætningen, havde svært ved at respektere den daglige ledelse. På et tidspunkt hjalp Carsten Bang Jensen derfor GG med at skabe lidt disciplin blandt investeringsrådgiverne.

GG brugte megen tid på analysearbejde og udarbejdelse af investeringsforslag. På et tidspunkt ansatte man derfor en 
analytiker i Dubesco Broker, som lavede alle råskitserne til investeringsforslag i STO og OID. Den pågældende fik en månedsløn på 24.000 kr., senere forhøjet til 30.000 kr. GGs løn derimod var baseret på omsætningen i STO. Han lagde fantastisk meget arbejde i selskabet og var en god drivkraft. 

Ansættelse af Bent Vinjegaard som direktør var vidnets idé. Han husker ikke, om der er blevet ansat investeringsrådgivere i STO, efter at Bent Vinjegaard tiltrådte. 

BB indtrådte i Carsten Bang Jensens stilling i OID, da Carsten Bang Jensen var optaget af BusinessNet Danmark. Vidnet er bekendt med, at BB i begyndelsen konsulterede Carsten Bang Jensen meget. Vidnet havde ikke selv ret megen kontakt med BB. Han kender ikke BBs direktørkontrakt. 

Torben Steffensen har blandt andet forklaret, at han kendte Harald Madsen fra tidligere tid fra virksomheden Scanbroker, hvor Harald Madsen var ansvarlig for derivater. 

I 1993 fik han en henvendelse fra Harald Madsen, der bad vidnet komme ned i Amaliegade for at se på en konkret tvist med en kunde. Vidnet husker ikke med sikkerhed, om Harald Madsen allerede på daværende tidspunkt var fastansat i OID. I hvert fald var det Harald Madsens opgave at få sat struktur på virksomheden. På et tidspunkt i 1994 blev Harald Madsen udnævnt til koncernchef. På daværende tidspunkt var OID moderselskab for STO. 

I 1994 kontaktede Harald Madsen igen vidnet, idet han ønskede vidnets bistand til en ændring af selskabsstrukturen. Hensigten var at lave et holdingselskab og to sideordnede datterselskaber. Vidnet var som advokat behjælpelig med at ændre strukturen, men det var Harald Madsen, der bestemte formuleringerne. Som led i denne omstrukturering blev vidnet bedt om at træde ind i bestyrelsen for OID og i holdingselskabet. 

Vidnet kendte intet til de selskaber, der lå over holdingselskabet. Det er rigtigt, at alle back-office funktioner lå i 
holdingselskabet. Det var vidnets indtryk, at man ville centralisere denne funktion. 

Vidnet accepterede at indtræde. Han lagde i denne forbindelse vægt på, at virksomheden handlede med standardprodukter, at forretningsbetingelserne, som han fik forelagt, var i orden, og at virksomheden havde en selvstændig analyseafdeling med 2-3 ansatte. Vidnet anså således virksomheden for at være professionelt drevet. Da vidnet gik ind i bestyrelserne, var han ikke bekendt med de dengang foreliggende avisartikler om virksomhederne. 

Vidnet var både bekendt med forretningsbetingelserne i OID dengang og i det følgende forløb. Efter vidnets opfattelse var betingelserne klare og utvetydige. Der blev efter 1994 udarbejdet beskrivelser af forretningsgange for salg til kunder, herunder at man sikrede sig kundernes tilladelse til henvendelser. 

I bestyrelserne sad foruden vidnet Morten Skjelborg, Torkild Skjelborg og Harald Madsen. Vidnet betragtede Morten Skjelborg som hovedaktionæren. Vidnet er ikke bekendt med, om Morten Skjelborg havde faglig indsigt i området. Vidnet mødte ham i det væsentlige kun til bestyrelsesmøderne. Det var ikke ham, der førte ordet på bestyrelsesmøderne, der var af informativ karakter. Det gjorde Harald Madsen. Morten Skjelborgs far, Torkild Skjelborg, var en forsigtig mand, der gerne ville deltage i sønnens virksomhed, men han havde ingen reel rolle i bestyrelsen. Vidnets indtryk var, at beslutningerne blev truffet af Morten Skjelborg og Harald Madsen i fællesskab. 

Carsten Bang Jensen har vidnet mødt, men havde ingen kontakt af betydning med ham. Det var meningen, at Carsten Bang Jensen skulle tage sig af internetafdelingen. Vidnet er ikke klar over, om Carsten Bang Jensen havde opgaver i forhold til OID og STO. 

GG og noget af hans familie sad i bestyrelsen i STO. Der var kun tale om en formel bestyrelse, der var indsat, fordi man ønskede at lade virksomheden fremstå som selvstændig udadtil. STO's forhold blev drøftet i holdingselskabet og i OID, men der kom ikke meget input fra Århus. Det var Harald Madsen, der disponerede i forhold til Århus, og bestyrelserne blev orienteret af ham. Det var ham, der bestemte. 

Vidnet sad i bestyrelserne i et års tid. Der var ingen ændringer i forretningsgrundlaget, der gav ham anledning til at træde ud. Han udtrådte derimod, fordi han ikke fik tilstrækkelige oplysninger om forholdene i selskabet op til regnskabsaflæggelsen. Der blev afholdt et møde hos selskabets revisor, hvori vidnet deltog. Revisor gav under mødet udtryk for uoverensstemmelser med Morten Skjelborg om regnskabet. Vidnet kan ikke huske, hvilke forbehold revisor havde.

Vidnet fortsatte derimod som advokat med at behandle selskabernes retssager med kunder samt med enkelte andre ad hoc opgaver. Han gav vistnok Harald Madsen et udkast til en funktionæraftale. 

Vidnet var ikke med til ansættelse af nye direktører i 1996, hvorimod vidnet jævnligt havde møde med Harald Madsen om løbende sager. Vidnet blev orienteret om, at BB var blevet en slags afdelingsleder for salget med koordinerende opgaver. Han mødte BB en enkelt gang i forbindelse med et salgsseminar. BB havde ikke nogen særlig rolle under seminaret. 

Harald Madsen deltog i behandlingen af alle klagesager fra begge selskaber, også efter at den juridiske afdeling var blevet 
etableret. Det var Harald Madsen, vidnet holdt møder med. 

Temaet i sagerne var mandatgebyrerne. I denne forbindelse fik vidnet en vis indsigt i andre vekselererfirmaers gebyrer. 3-4 andre lå over, 2-3 under. De fire, der lå over, var Fyns Invest, Kapital Fønix og et par stykker til. Vidnet mener, at bankerne beregnede gebyrer på grundlag af det underliggende aktivs værdi. Generelt lå bankernes gebyrer lavere. Vidnet kan ikke følge aviskritikken af standardaftalernes gebyrregler. Vidnet har aldrig været præsenteret for STO's forretningsbetingelser. 

I forbrugersager var temaet typisk dørsalgsloven. Der forekom også indsigelser om manglende realitet i handlerne. 

Efter diverse "avisskriverier" tog antallet af indsigelser voldsomt til. 

I forbindelse med de klagesager, vidnet behandlede, fik han i alle tilfælde bevis for, at der var foretaget afdækning af handelen. Medens vidnet sad i bestyrelsen, var det et krav, at der blev afdækket 100%. Når Pernille Bigaard siger, at der på konkurstidspunktet kun var afdækning for 40%, er det utvivlsomt rigtigt. 

Vidnet har ført ca. 30 retssager for selskaberne. De fleste blev vundet. To sager blev tabt på dørsalgsloven. 

Vidnet ophørte med at repræsentere selskaberne, da Finanstilsynets afslag kom. Harald Madsen ringede og orienterede vidnet. Finanstilsynets afgørelse indeholdt en bestemmelse om ophør af virksomheden inden otte dage. Vidnet anbefalede derfor Harald Madsen at henvende sig til en advokat med speciale i insolvens. Vidnet deltog i mødet med Pernille Bigaard. Ved denne lejlighed blev mulighederne for eventuelt salg af virksomheden drøftet. 

Vidnet deltog ikke i beslutningsprocessen vedrørende indgivelse af konkursbegæring.

Vidnet havde rådgivet om spørgsmålet om separatiststilling for kunderne. Ifølge vidnets råd skulle der være en særskilt konto for hver enkelt kundes værdipapirer og likvider. 

Det er rigtigt, at det blev drøftet at båndoptage samtaler. Vidnet mener ikke, at der blev indkøbt udstyr her til. Udstyret var dyrt. 

GG så vidnet til et enkelt møde i Århus. Det kan have været et bestyrelsesmøde. GG blev brugt af bestyrelsen ved et møde til at redegøre for eventuelle nye produkttyper. Han var en slags "gæsteforelæser". 

Anmelderne har til støtte for deres påstand gjort gældende, at de indtog en tjenestestilling, uanset deres titel af direktør. Det afgørende for bedømmelsen af ansættelsesforholdets karakter er stillingens reelle indhold, herunder hvilke kompetencer anmelderne var tillagt. 

GG var oprindeligt eneste direktør i STO og samtidig bestyrelsesmedlem. Der var imidlertid ingen realitet i nogen af 
posterne. Bestyrelsen var en formel bestyrelse uden reel indflydelse indsat med det ene formål at skjule, at STO og OID havde samme ejerkreds. Investeringsrådgiverne var oprindeligt ansat på agentkontrakter, og det ledelsesmæssige ansvar var derfor noget diffust. GG var reelt afdelingsleder under meget nøje instruktion fra Harald Madsen. Da Bent Vinjegaard i 1996 fik ansvaret for investeringsrådgiverne, blev GGs ansvarsområde yderligere begrænset. Af administrative opgaver havde han kun ansvaret for at kontrollere kassekladden vedrørende "husholdningskassen". Alle øvrige administrative opgaver var uddelegeret til BusinessNet Holding og Dubesco Broker. Reelt brugte han dagen på analysearbejde. 

BB var personaleansvarlig for investeringsrådgiverne i OID. Efter de interne retningslinier havde han imidlertid ingen reelle beføjelser af ledelsesmæssig karakter, men var underlagt Carsten Bang Jensens instruktionsbeføjelse, jf. herved direktørkontraktens afsnit 2. BB traf således kun beslutning om ansættelse og afskedigelse af medarbejdere efter konsultation med Carsten Bang Jensen. 

Ingen af anmelderne kunne tegne selskaberne økonomisk. De ansatte investeringsrådgivere opfattede dem ikke som selskabernes reelle ledere. Det var Harald Madsen og Carsten Bang Jensen, der varetog den daglige ledelse af selskaberne, og anmelderne var underlagt Harald Madsen i dennes egenskab af koncerndirektør. 

Aflønningsformen er ikke afgørende for, om anmelderne var i et tjenesteforhold. I øvrigt er det almindeligt, at salgschefer får 
provision af hele afdelingens omsætning. Der er ikke tale om en driftsherregevinst, hvorved forstås, at man får del i en virksomheds overskud. 

Det er heller ikke afgørende, om anmelderne havde fri bil, fri telefon eller eget kontor. 

Referaterne af ledermøderne viser, at de kun havde karakter af orienterende møder. Spørgsmål af mere principiel karakter blev ikke diskuteret, og i det omfang sådanne blev bragt op, fik direktørerne at vide, at de ikke skulle blande sig. 

Efter at GG havde udtalt sig til pressen, fik han fra Harald Madsen ordre om, at ingen i Århus måtte udtale sig. 

Det kan efter Harald Madsens forklaring lægges til grund, at brevet til advokatfirmaet Løber & Lauritsen er skrevet af juridisk afdeling i BusinessNet Holding og alene medunderskrevet af GG.

Per Dunhoff forklarede, at han havde på fornemmelsen, at GG styrede i Århus. Denne forklaring er i strid med de øvrige vidners forklaringer, der alle støtter anmeldernes synspunkter, herunder også Martin Voltzman, der betegnede BB som salgschef. 

Anmeldernes opsigelsesvarsel på seks måneder er sædvanligt og rimeligt og skal derfor ikke konkursreguleres. Begge anmeldere har påtaget sig uopsigelighed i en periode og længere opsigelsesvarsel fra deres side. Det er i den situation almindeligt, at arbejdsgiveren tillige påtager sig et længere opsigelsesvarsel.

DL 5-2-1 kan ikke bevirke, at anmelderne fortaber deres lønkrav. Boerne har ikke bevist, at virksomhederne blev drevet på en måde, der stred mod almindelig hæderlighed. Der var tale om ordentlige virksomheder med klare forretningsbetingelser og minutiøse forretningsgange. Det er ikke bevist, at der ikke blev givet kyndig rådgivning til kunderne. Medarbejderne blev løbende uddannet, og anbefalingerne om investeringer kom fra fagfolk. Kunderne var mindre erhvervsdrivende, der vidste, at de løb en risiko. Der er heller ikke ført bevis for, at kunder, der købte aktier i BusinessNet International, ikke var orienteret om koncernsammenhængen. 

Anmelderne har ikke ansvaret for, at kundernes handler ikke var dækket fuldt ind, eller at kunderne ikke var sikret 
separatiststilling. Ansvaret herfor lå hos Dubesco Broker.

Boerne har til støtte for deres påstand gjort gældende, at anmelderne ikke har bevist, at de var i et tjenesteforhold. Begge 
anmeldere indtog både formelt og reelt en direktørstilling og havde den daglige ledelse af virksomhederne. Det var af praktiske årsager, at man havde valgt at lægge alle administrative funktioner i BusinessNet Holding og lade Dubesco Broker varetage alle eksterne handler. 

GGs ansættelseskontrakt er prototypen på en direktørkontrakt. BBs kontrakt indeholder også typiske træk fra en direktørkontrakt. Det fremgår af kontrakterne, at anmeldernes aflønning blev beregnet som en procentdel af virksomhedernes omsætning. Deres løn var således direkte afhængig af, hvor godt det gik i de to virksomheder. Anmelderne fik med andre ord del i en driftsherregevinst. De ansatte investeringsrådgivere fik derimod kun provision af egen indtjening. Anmelderne havde også opsigelsesvarsler, der er kendetegnende for direktører. 

Referaterne af ledermøderne dokumenterer, at anmelderne indgik i koncernens ledelse og deltog aktivt i møderne. Det var ikke kun praktiske forhold, der blev diskuteret, men også personalesituationen, juridiske spørgsmål, kundeklager og koncernens økonomi. Anmelderne har således haft kendskab til koncernens negative likviditet. 

GG havde som den eneste i Århus fri bil og telefon, og begge anmeldere havde eget kontor, hvilket også støtter, at de reelt havde stilling som direktør. 

Anmelderne har også været ude at spise mange gange i modsætning til investeringsrådgiverne, der kun figurerer enkelte gange på kontoudtogene. 

Brevet til advokatfirmaet Løber & Lauritsen viser, at GG selv tog sig af kundeklager. Det er også dokumenteret, at han udtalte sig til pressen i sin egenskab af direktør. 

Det fremgår af BBs egen forklaring, at han efterhånden, som han kom mere ind i direktørjobbet, havde mindre og mindre med Carsten Bang Jensen at gøre, idet denne koncentrerede sig om jobbet som direktør for BusinessNet Danmark. Det er således ikke dokumenteret, at Carsten Bang Jensen vedblivende indtog en central stilling i OID. BB har da også på egen hånd givet advarsler til to af investeringsrådgiverne. Martin Voltzman har desuden forklaret, at BB var den daglige leder, som investeringsrådgiverne gik til. Per Dunhoff har forklaret, at BB overtog Carsten Bang Jensens funktion i OID, og at GG styrede Århuskontoret. Dette støttes også af Morten Skjelborg, der forklarede, at GG fik STO op at stå og havde det væsentligste at skulle have sagt i STO. 

Anmeldernes opsigelsesvarsel skal konkursreguleres, såfremt man kommer frem til, at anmelderne ikke indtog en direktørstilling. Et opsigelsesvarsel på seks måneder er ikke sædvanligt for funktionærer. Opsigelsesvarslet skal i så tilfælde vurderes ud fra funktionærlovens § 2. 

Anmelderne er under alle omstændigheder afskåret fra at få deres lønkrav dækket som privilegeret efter konkurs lovens § 95, jfr. Danske Lov 5-2-1 og aftalelovens §§ 33 og 36. 

Investeringsrådgiverne var folk uden teoretisk baggrund eller de nødvendige forudsætninger for at handle med værdipapirer. Det er ikke dokumenteret, at de fulgte de udstukne retningslinier. De var mest opsat på at sælge mest muligt og havde derfor nogle meget aggressive salgsmetoder. Det forhold, at den største aktieportefølje ved konkursdekretets afsigelse bestod af aktier i BusinessNet International, viser, at der var tale om dygtige sælgere, men dårlig investeringsrådgivning. 

Man tog nogle meget høje gebyrer i forbindelse med handlerne - gebyrer der lå langt over bankernes, og man "rullede kunderne", hvilket betød, at en eventuel gevinst blev investeret igen, så der kunne afkræves nye høje gebyrer. 

Man havde ikke sørget for, at kunderne fik tilstrækkelig sikkerhed ved handlerne, hvilket har betydet, at alle separatistkrav på nær et enkelt er blevet afvist af boerne. Desuden var der kun foretaget ekstern afdækning for 40% af investeringerne. I stort set alle tilfælde har kunderne tabt deres penge, mens investeringsrådgivere, direktører og aktionærer tjente mange penge på handlerne. Samtidig havde man i koncernen en meget ekstravagant livsstil med dyre biler, dyre restaurantbesøg og dyre vinindkøb. Det vil derfor være i strid med almindelig moralopfattelse, hvis anmelderne får dækket deres lønkrav forud for kunders og andre kreditorers krav. 

BB har fri proces. 

Skifterettens bemærkninger:

BB og GG var direktører i datterselskaber i en koncern, hvis centrale ledelse deltog aktivt i beslutningsprocessen vedrørende 
datterselskabernes økonomiske forhold. 

Dette er på ingen måde usædvanligt i koncernforbundne selskaber, og oplysningerne om især, men ikke udelukkende, Harald Madsens deltagelse i ledelsen giver ikke grundlag for at fastslå, at anmelderne savnede ledelsesbeføjelser i det omfang, de har hævdet. 

Endvidere ligger det efter bevisførelsen fast, at begge anmelderne hver på sit felt havde stor indflydelse på driften af selskaberne, ligesom oplysningerne om deres løn- og arbejdsforhold peger i retning af, at de reelt havde en status, der svarede til deres titel. 

På denne baggrund kan skifteretten ikke konstatere, at anmelderne har tilvejebragt de stærke holdepunkter, der må kræves, før det kan lægges til grund, at de ikke indtog positioner i selskaberne svarende til deres formelle stilling som direktører anmeldt i henhold til aktieselskabslovens regler. 

Der er derfor ikke grundlag for at tillægge eventuelle krav privilegium efter konkurslovens § 95. 

Som sagerne er forelagt, skal der herefter ikke tages stilling til kravene i øvrigt. 

Som følge af det anførte frifindes boerne.

Thi kendes for ret:

1. I sag P 54-98 frifindes boet, Options Invest Danmark A/S under konkurs, for det af anmelderen, BB, rejste krav. 

Statskassen betaler inden 14 dage fra i dag 20.000 kr. i sagsomkostninger til boerne i forening. 

2. I sag P 55-98 frifindes boet, Stock Options A/S under konkurs, for det af anmelderen, GG, rejste krav. 

GG betaler inden 14 dage fra i dag 50.000 kr. i sagsomkostninger til boerne i forening. 

Jørgen Als Andersen 
Hans Jørgen Nielsen
Jacob Jensen 

(sign.)

Udskriftens rigtighed bekræftes 
p. j. v. Sø- og Handelsretten, den 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af