Opstart_Virksomhed_700_220

Designret

Resumé

Denne kendelse vedrører spørgsmålet, om Sø‐ og Handelsretten i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF‐design (designforordningen) artikel 86, stk. 3, skal opfordre Ronald A/S og Bestseller A/S til at indgive begæring til OHIM om de i sagen omhandlede designregistreringers ugyldighed. Sagsøgte blev ikke pålagt, i medfør af designforordningens art 86, stk. 3, at indbringe spørgsmål om et designs ugyldighed for OHIM.

KENDELSE  i sag V9108 


Martina of Sweden ApS
(advokat Hanne Weywardt)

mod

Ronald A/S
(advokat Thorbjørn Swanstrøm)
Bestseller A/S
(advokat Claus Barrett Christiansen)

Indledning
Denne kendelse vedrører spørgsmålet, om Sø og Handelsretten i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EFdesign (designforordningen) artikel 86, stk. 3, skal opfordre Ronald A/S og Bestseller A/S til at indgive begæring til OHIM om de
i sagen omhandlede designregistreringers ugyldighed.


2


Påstande
Martina of Sweden ApS (Martina of Sweden) anmoder retten om at opfordre Ronald A/S og
Bestseller A/S til inden for en nærmere fastsat frist at indgive begæring til OHIM om de
omhandlede designregistreringers ugyldighed i henhold til EFdesignforordningens artikel
86, stk. 3.

Ronald A/S og Bestseller A/S har protesteret imod anvendelse af artikel 86, stk. 3.

Oplysningerne i sagen
Martina of Sweden ApS er et anpartsselskab stiftet i november 2006, som driver virksomhed
med design, produktion og salg af smykker i Danmark og internationalt. Martina of Sweden
sælger armbåndet "La Chance ® Lykkearmbånd" og har 13 EFdesignregistreringer, RCD nr.
0007861160001 til 0007861160013, med retsvirkning fra den 30. august 2007.
Registreringerne omfatter dels armbåndet, dels 12 individuelt udformede stjernetegn.

Ronald A/S er importør og distributør af et armbånd sammensat af 12 stjernetegn og
har været leverandør heraf til Bestseller A/S.

Bestseller A/S forhandler sine produkter, herunder det førnævnte armbånd i en række
af sine forretninger, herunder Vero Moda, Vila og Pieces.

Martina of Sweden konstaterede i august 2008, at Bestseller A/S i sine butikker solgte
det i bilag 1 viste armbånd under navnet "Lucky Bracelets."

Ved fogedrekvisition af 11. august 2008 anmodede Martina of Sweden fogedretten i
København om gennemførelse af bevissikring og nedlæggelse af forbud over for Ronald A/S
og Bestseller A/S.

Den 21. august 2008 blev der gennemført bevissikring på Ronald A/S' adresse.

Den 3. september 2008 nedlagde Københavns byrets fogedret forbud mod Ronald A/S'
salg af armbåndet. Martina of Sweden stillede en sikkerhed på 250.000 kr. Ronald A/S
påkærede forbuddet til Østre Landsret, der den 31. marts 2009 ophævede dette.

Fogedforretning mod Bestseller A/S blev afværget.

Martina of Sweden indgav den 18. september 2008 justifikationsstævning bl.a. med
påstand om, at Ronald A/S og Bestseller A/S skal anerkende, at design, produktion, import,


3

markedsføring, salg og/eller anden form for disponering over armbånd, som afbildet i bilag
1, krænker Martina of Swedens rettigheder til deres armbånd, samt at Ronald A/S og
Bestseller A/S betaler erstatning og vederlag.
Martina of Sweden har udover denne sag anlagt sag mod en række andre danske
selskaber, herunder Kranz & Ziegler. Dette selskab indgav den 28. august 2008 begæring til
OHIM om, at designregistreringerne ophæves. Disse begæringer er den 26. juni 2009 blevet
tilbagekaldt.
Den 9. juni 2009 nedlagde Ronald A/S i nærværende sag påstand om, at
designregistreringerne erklæres ugyldige.

Parternes synspunkter
Martina of Sweden har anført, at OHIM har en særlig kompetence, idet OHIM har truffet en
lang række afgørelser i sager om ugyldighed, hvorimod danske domstole kun i ringe omfang
har behandlet dette spørgsmål. En afgørelse har virkning i hele EU, og det er derfor
afgørende, at retten har et godt indblik i, om designet har nyhedskarakter, og om
offentliggørelsestidspunktet for evt. lignende design. Da Martina of Sweden sælger sine
produkter i flere europæiske lande, er det ligeledes vigtigt, at en dom foreligger på engelsk.

Martina of Sweden har ikke mulighed for at anlægge en sag ved OHIM. Denne sag,
der er en sag mod to danske krænkere af et design, kan kun anlægges i Danmark. Da der en
formodningsregel for gyldighed, kunne et ugyldighedsspørgsmål ikke afgøres af
fogedretten. Ronald A/S og Bestseller A/S kunne have anlagt sag ved OHIM. Martina of
Sweden har været trukket ind i en sag i OHIM, og denne sag er først meget sent i forløbet,
hvor den næsten var færdigbehandlet, blevet tilbagekaldt. Dette har været unødvendigt
belastende for Martina of Sweden. Ronald A/S har dernæst først meget sent under den
danske sag nedlagt påstand om ugyldighed.

Det er uden betydning, at nærværende sag også omhandler andre spørgsmål end ugyl
dighedsindsigelsen, idet designforordningens artikel 86 ikke er begrænset til kun at omfatte
rene designsager.

Der er intet hensyn, der taler mod at pålægge Ronald A/S og Bestseller A/S at
indbringe ugyldighedsspørgsmålet for OHIM. Der er samme retsgarantier ved OHIM,
selvom det er en administrativ myndighed, og det er også muligt at føre vidner under en


4

ugyldighedssag ved OHIM. Sagsbehandlingstiden havde ikke været et problem, såfremt den
verserende sag ikke var blevet tilbagekaldt.

Ronald A/S har anført, at Sø og Handelsretten er et med OHIM sideordnet organ til at træffe
afgørelse om et designs ugyldighed. Både OHIM og Sø og Handelsretten skal foretage en
bedømmelse af, om nyhedskravet er opfyldt. Sø og Handelsretten er en specialdomstol med
stor erfaring inden for området. Martina of Sweden har selv anlagt sagen og må derfor
acceptere, at sagen færdigbehandles i Danmark. Selvom det måtte være nemmere og
billigere at appellere en sag til Board of Appeal end til Højesteret, så vil en afgørelse fra
OHIM ikke afgøre sagen, der tillige indeholder spørgsmål af varemærkeretlig og
markedsføringsretlig karakter. Det er derfor ikke procesøkonomisk at indbringe
ugyldighedsspørgsmålet for OHIM, ligesom sagen vil få en urimelig tidsmæssig
udstrækning. Martina of Swedens begæring bør derfor ikke tages til følge.

Bestseller A/S har anført, at artikel 86, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse, og at den er
fakultativ. OHIM har ikke muligheden for at henvise en sag til de nationale domstole. Denne
sag adskiller sig ikke fra andre sager, og såfremt denne sag skal indbringes for OHIM, vil Sø
og Handelsretten reelt fralægge sig sin kompetence i sager om registreret design. Såfremt der
er tale om et uregistreret design, skal spørgsmål om ugyldighed afgøres af de nationale
domstole. Indbringelse efter artikel 86, stk. 3, bør kun anvendes, hvis der verserer flere sager
ved forskellige nationale domstole, eller hvis sagen har principiel betydning, og artikel 86,
stk. 3, tager kun sigte på rene designsager. Der er intet vundet i tidsmæssig henseende ved
en artikel 86, stk. 3procedure, da de øvrige spørgsmål skal afgøres af Sø og Handelsretten.
Desuden vil en afhøring i Sø og Handelsretten ske under strafansvar i modsætning til ved
OHIM.

Martina of Sweden bad OHIM om en forsinket offentliggørelse, hvilket kun kan ses
som et forsøg på at bevare retten så længe som muligt.

Sø og Handelsrettens afgørelse
Efter designfordningens artikel 24 kan et EFdesign erklæres ugyldigt enten efter ansøgning
til OHIM eller ved fremsættelse af modkrav under en sag om krænkelse. Efter ordlyden i


5

forordningens artikel 24 er der således valgfrihed mellem OHIM og den nationale domstol
for den, der ønsker at anfægte gyldigheden af et registreret design i forbindelse med en
krænkelsessag.

Formålet med forordningen er at skabe en harmonisering mellem medlemslandene på
designområdet. Der kan derfor være behov for, at der på centralt niveau ­ OHIM ­ træffes
afgørelse i en sag om ugyldighed, hvor samme spørgsmål verserer samtidig for flere
nationale domstole. I de tilfælde, hvor sagerne kun verserer ved én national EF
designdomstol, må der foreligge særlige forhold for at opfordre en part til at indgive
begæring til OHIM, idet den nationale EFdesigndomstol ellers vil fralægge sig den
kompetence, den er tillagt i forordningen. Da sådanne særlige forhold ikke er godtgjort,
tages Martina of Swedens begæring efter artikel 86, stk. 3, ikke til følge.


Thi bestemmes

Den af Martina of Sweden A/S fremsatte begæring tages ikke til følge.


Mette Christensen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
  


Fortrudt ansættelse af medarbejder før tiltræden

I har endelig fundet den rigtige medarbejder til virksomheden, og glæder jer til vedkommende kan starte ...»

Krav til aktieselskaber er nu kun 400.000 kroner

Billigere at stifte et aktieselskab Den 1. juli 2018 trådte flere ændringer i selskabsloven i kraft, ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af