Advokat_Troels_Wenzel_Østergaard-profil1
Advokat_Troels_Wenzel_Østergaard-profil2
Advokat_Troels_Wenzel_Østergaard-profil3

Bestseller - Design beskyttet af markedsføringsloven

Resumé

Et design, der bestod af en række allerede kendte elementer var p.g.a. sammensætning og helhedsindtryk beskyttet af markedsføringsloven. 

Dom i sagen V-133-99 


D.CO Copenhagen ApS
(Advokat Robin Philip)
mod
1) Bestseller Retail A/S
(Advokat Vagn Søndergaard)
2) Bestseller Wholesale A/S
(Advokat Vagn Søndergaard)



Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte, Bestseller Retail A/S', og Bestseller Wholesale A/S´, salg og markedsføring af nederdel Lin Skirtmodel og bukser model Bencke Pant og Acid Pant er i strid med sagsøger, D.CO Copenhagen ApS´, rettigheder efter markedsføringsloven, for så vidt angår dennes buksemodeller W 005, W 006 og nederdelmodel W 008, alle til kvinder.

Påstande


- 2 -


Sagsøger, D.CO Copenhagen ApS, har nedlagt følgende på-
stande:

1. De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det af
fogedretten i Herning ved kendelse af 8. november
1999 nedlagte fogedforbud er lovligt gjort, og at
det således forbydes de sagsøgte at fremstille og
markedsføre, herunder ved import og eksport, produk-
ter, der er markedsmæssigt identiske med sagsøger,
D.CO Copenhagen ApS´, produkter i form af bukser
fremstillet og markedsført af sagsøger under mærket
"Dico Copenhagen, Style: W 005".

2. De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de af sag-
søgte fremstillede og markedsførte bukser under mær-
ket "Vero Moda, model Bencke Pants" er omfattet af
ovennævnte forbud.

3. De sagsøgte forbydes at fremstille og markedsføre,
herunder ved import og eksport, produkter, der er
markedsmæssigt identiske med sagsøgers produkter i
form af bukser fremstillet og markedsført af sagsø-
ger under mærket: "Dico Copenhagen, Style: W 006"
samt i form af nederdel fremstillet og markedsført
af sagsøger under mærket "Dico Copenhagen, Style: W
008".

4. De af sagsøgte fremstillede og markedsførte bukser
under mærket "Only Jeans Wear, model Acid Pant" samt
den af sagsøgte fremstillede og markedsførte neder-
del under mærket "Only Streetwear Division, model
Lin Skirt" er omfattet af ovennævnte forbud under
påstand 3.


- 3 -

5. De under påstand 2 og 4 nævnte produkter, der er i
sagsøgtes og sagsøgtes egne forhandleres besiddelse,
tilintetgøres.

6. De sagsøgte tilpligtes in solidum at betale 750.000
kr. til sagsøger med procesrenter fra den 23. okto-
ber 2001.

De sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse vedrørende
sagsøgers påstande og i øvrigt påstået, at forbuddet ned-
lagt af Herning Fogedret den 8. november 1999 kendes ned-
lagt med urette og ophæves, samt vedrørende påstand 6 sub-
sidiær frifindelse mod betaling af et af retten fastsat
mindre beløb.

Sagsfremstilling

Sagsøger, D.CO Copenhagen ApS, er en dansk beklædnings-
virksomhed, som designer og fremstiller tøj til salg i
Danmark og til eksport, og som er indehaver af varemærket
Dico. Det sagsøgende selskab blev stiftet af Søren Peter-
sen den 1. januar 1999, efter at virksomheden tidligere
havde været personligt ejet. Søren Petersen er designer og
laver skitser og prototyper, hvorfra der laves produkti-
onstegninger.

De sagsøgte, Bestseller Retail A/S og Bestseller Wholesale
A/S, indgår i en dansk tøjkoncern, som blandt andet impor-
terer, designer og sælger tøj. Tøjet sælges til et stort
antal forretninger i Danmark og udlandet, herunder egne
forretninger.

Den af sagsøgte markedsførte model Bencke Pant sælges un-
der mærket Vero Moda, model Acid Pant under mærket Only
Jeans Wear og model Lin Skirt under mærket Only Street-
wear.


- 4 -


I sommeren 1999 blev sagsøger opmærksom på, at sagsøgte
markedsførte model Lin Skirt, som sagsøger fandt lignede
hans model W008. Sagsøger undersøgte markedet i sagsøgtes
forretninger og fandt sagsøgtes Bencke Pant og Acid Pant,
som sagsøger fandt lignede henholdsvis sagsøgers modeller
W005 og W006. Sagsøgtes bukser blev solgt for henholdsvis
259,95 kr. og 399,95 kr., mens begge sagsøgers bukser ko-
stede 599,00 kr. Sagsøgtes Lin Skirt solgtes til 199,50
kr., mens sagsøgers model W008 solgtes til 599,00 kr.

Sagsøgers advokat rettede i skrivelse af 28. juli 1999
henvendelse til sagsøgtes daværende advokat. Da en for-
handlingsløsning ikke blev opnået, indgav sagsøgers advo-
kat rekvisition til fogedretten i Herning.

Den 8. november 1999 afsagde Fogedretten i Herning føl-
gende kendelse vedrørende de af denne sag omhandlede mo-
deller:

"Thi Bestemmes:

Det forbydes rekvisiti, Bestseller Retail A/S og Bestsel-
ler Wholesale A/S, at fremstille og markedsføre, herunder
ved import og eksport, produkter, der er markedsmæssigt
identiske med rekvirentens produkt i form af buks frem-
stillet og markedsført af rekvirenten under mærket "Dico
Copenhagen, style: W005"

Den af rekvisiti markedsførte buks under mærket "Vero
Moda, model Bencke Pant" er omfattet af ovennævnte forbud.

Forbudet er betinget af, at rekvirenten senest den 15. no-
vember 1999 stiller sikkerhed 40.000 kr. for den skade og
ulempe, som kan påføres rekvisiti ved forbudet, og træder
i kraft når sikkerheden er stillet rettidigt.

Rekvirentens begæring om nedlæggelse af forbud mod rekvi-
siti fremstilling og markedsføring af produkter, der er
markedsmæssigt identiske med rekvirentens produkter i form
af buks fremstillet og markedsført under mærket "Dico Co-
penhagen, style: W006" samt i form af nederdel fremstillet
og markesført under mærket "Dico Copenhagen, Style: W008",
nægtes fremme."


- 5 -


I skrivelse af 15. november 1999 bekræftede sagsøgte 2
overfor sin daværende advokat, at Bencke Pant var blevet
tilbagekaldt fra samtlige Vero Moda-kunder.

Om de enkelte modeller:

Sagsøgers model W005 og sagsøgtes Bencke Pant:

I november 1997 markedsførte sagsøger sin model W 005 buk-
ser. Under sagen har sagsøger fremlagt diverse materiale
vedrørende sin design­ og produktionsproces, herunder kor-
respondance med TC Fashion ApS, der var agent for den por-
tugisiske fabrikant, J.C.I., og med JCF samt den svenske
stofleverandør, Marifa, fra den 1. august 1997 og frem.
Den første prøveordre på 2x77 stk. blev afgivet den 15.
september 1977.

Sagsøgte afgav den 14. maj 1998 til Klaus Overgaard Niel-
sen, Haderslev, en prøveordre på 37 stk. model Baker Pant,
der ifølge sagsøgte er en forløber for model Bencke Pant,
på hvilke sagsøgte afgav prøveordre til samme den 14. no-
vember 1998. Sagsøgte har endvidere fremlagt tegninger
vedrørende Baker Pant og Bencke Pant.

Sagsøgers model W006 og sagsøgte model Acid Pant:

Sagsøger markedsførte sin model W 006 bukser omkring slut-
ningen af marts 1998. Der er tillige fremlagt diverse ma-
teriale vedrørende design- og produktionsprocessen, herun-
der korrespondance med designer Sibin Vasilivec, Marifa og
J.C.I. fra den 12. december 1997 og frem. Den 1. ordre på
i alt 459 stk. fordelt på 6 farver og 4 størrelser blev
afgivet den 16. februar 1998.

Det fremgår ikke, hvornår sagsøgte begyndte at hjemtage
model Acid pant. Sagsøgte afgav den 20. oktober 1997 prø-


- 6 -

veordre på 24 stk. model Lady Pant, der ifølge sagsøgte
var en forløber for model Acid Pant. Ifølge sagsøgte havde
man en yderligere forløber i model Lady Pocket Pant, der
svarede til model Lady Pant, blot var den med lommer. Der
er heller ikke oplysninger om, hvornår man begyndte at
hjemtage model Lady Pocket Pant. Sagsøgte har fremlagt
skitser til bukser, hvorpå er anført: Herrebukser tilpas-
set piger.

Sagsøgers model W008 og sagsøgtes model Lin Skirt:

Sagsøger markedsførte sin model W 008 nederdel i februar
1999, og det fremlagte vedrørende design- og produktions-
processen indeholder blandt andet korrespondance med
J.C.I. fra den 20. august 1998 og frem. Den 1. prøveordre
på i alt 51 stk. blev afgivet den 28. august 1998. Heref-
ter foretoges yderligere ændringer, hvorefter produktions-
ordre blev afgivet i februar 1999.

Sagsøgte afgav den 7. oktober 1998 prøveordre på model Ka-
meo Skirt, der ifølge sagsøgte var en forløber for model
Lin Skirt, som sagsøgte afgav prøveordre på den 21. april
1999.

Den 14. april 1999 foretog indkøbs- og produktionschef hos
Bestseller Only Design Tina Dahl Pedersen køb af en neder-
del model W008 hos Sophie's Fredag i Århus. Købet blev be-
talt med sagsøgtes 2's kreditkort.

Under sagen er de nævnte modeller forevist undtagen model-
lerne Baker Pant, Lady Pant og Kameo Skirt. Der er frem-
lagt tegninger af model Baker Pant og model Lady Pocket
Pant.


Om omfanget af sagsøgers og de sagsøgtes salg:


- 7 -

Af revisorerklæring af 6. august 2001 fra registreret re-
visor Benny Klitbo vedrørende dækningsbidraget ved salg af
modellerne W 005, W 006 og W 008, fremgår:

"...W008:
Modellen blev første gang leveret fra leverandøren den 29.
januar 1999. Der er i perioden til 29. juni 2000 solgt
5.012 enheder.

Dækningsbidraget har udgjort DKK 140 pr. enhed.

Der kan omkring april 1999 konstateres en omsætningsned-
gang på ca. 68%.

Modellen forsøges stadig markedsført i Danmark, men salget
er næsten gået i stå. Der er siden januar 2000 omsat ca.
10 enheder pr. måned.

Lagerbeholdningen af modellen udgør 29. juni 2000 864 en-
heder.

W006:
Modellen blev første gang leveret fra leverandøren den 23.
februar 1998. Der er i perioden til 29. juni solgt 5.394
enheder.

Dækningsbidraget har udgjort DKK 125 pr. enhed.

Der kan omkring april 1999 konstateres en omsætningsned-
gang på ca. 50%.

Modellen forsøges stadig markedsført i Danmark, men salget
er næsten gået i stå. Der er siden januar 2000 omsat ca.
1-2 enheder pr. måned.

Lagerbeholdningen af modellen udgør 29. juni 2000 847 en-
heder.

W005:
Modellen blev første gang leveret fra leverandøren den 23.
januar 1998. Der er i perioden til 29. juni 2000 solgt
13.488 enheder.

Dækningsbidraget har udgjort DKK 143 pr. enhed.

Der har ikke kunnet konstateres en omsætningsnedgang på
modellen. Dette kan efter vores og selskabets opfattelse
forklares med, at selskabet har opnået fogedforbud mod ko-
piering af modellen.


- 8 -

Lagerbeholdningen af modellen udgør 29. juni 2000 266 en-
heder.
..."

Sagsøgte har fremlagt revisorerklæring af 30. november
2001 med oplysninger om sagsøgtes salg af modellerne
Bencke Pant, Acid Pant og Lin Skirt. Af erklæringen fra
statsautoriseret revisor Claus Lykke Jensen fremgår:

"...
Undertegnede erklærer hermed, at nedenstående oplysninger
vedrørende Bencke Pant, Linn Skirt og Acid Pant, som er
blevet solgt af bestseller Wholesale A/S i Danmark og ud-
landet (herunder til Bestseller Wholesale A/S's egne bu-
tikker og Bestseller Retail A/S) og atter af Bestseller
Wholesale A/S's egne butikker og af Bestseller Ratail A/S,
er i overensstemmelse med selskabets registreringer og bi-
lagsmateriale.

Style
Bencke Pant
Linn Skirt
Acid Pant
Købt af Bestseller Wholesale A/S ­ stk.
16.920
29.252
4.224
Solgt af Bestseller Wholesale A/S ­ stk.
13.275
21.644
4.229
Heraf solgt via Bestseller Wholesale A/S's egne
3.302 72
940
butikker ­ stk.
Heraf solgt via Bestseller Retail A/S ­ stk.
663
4.372
476
Kostpris fra leverandør ­ DDK
46
54
95
Salgspris til detailhandel ­ DDK
90
80
160
Engrosavance ­ DDK
584.100
562.744
274.885
Udsalgspris i detailhandel ­ DDK
207
159
319
Detailavance for Brestseller Wholesale A/S's egne
386.334 5.688
149.460
butikker ­ DKK
Detailavance for Bestseller Retail A/S ­ DDK
77.571
345.388
75.684

Salget er opgjort på baggrund af omsætningsstatistik for
Bestseller Wholesale A/S, Bestseller Wholesale A/S's egne
butikker og Bestseller Retail A/S. Omsætningen er opgjort
i henhold til leverede antal stk. i perioden. Det viser
sig efter supplerende kontrol, at der i alt blev købt
16.920 stk. og solgt 13.275 stk. af modellen Bencke Pant.
Der blev solgt flere stk. af modellen Acid Pant end ordret
på grund af ekstra stof.
..."

Om trend og skitser:

Under sagen er der fremlagt uddrag af en række trendbøger
og modeblade samt skitser og tegninger fra parterne, her-
under diverse af sagsøgers skitser, hvorpå der i højre
hjørne er anført navne på kendte mærkevareproducenter.


- 9 -


Forklaringer:

Søren Petersen vedstod følgende forklaring afgivet for fo-
gedretten:

... at han har arbejdet i beklædningsbranchen siden 1980. I
begyndelsen af 1980'erne designede han for butikken Stig
P, som da var ejet af hans far.
Han stiftede rekvirent-selskabet Dico Copenhagen ApS den
1. januar 1999 og indskød blandt andet sin personlige
ejede virksomhed, NO PQ.
Dico Copenhagen ApS satser på såkaldt ung mode med en kun-
degruppe fra 15-30 år. Designet er minimalistisk, det vil
sige, at produkterne skal fremstå så enkle som muligt.
Produkterne sælges over hele landet, dog primært i mere
eksklusive butikker men tillige for eksempel i varehuset
Salling. Han får sin inspiration til designet af rekviren-
tens modeller fra omgivelserne samt fra f.eks. besøg på
modemesser og besøg i modebutikker.
Han blev ved et tilfælde bekendt med rekvisiti model Lin
Skirt, da han så nederdelen, som han umiddelbart troede
var rekvirentens design, på strøget i København, og han
iværksatte på grund af fundet af nederdelen en undersø-
gelse i andre af rekvisiti butikker, hvor de i sagen om-
handlede bukser blev fundet.

Vedrørende rekvirentens nederdel model W008 forklarede
han, at denne model havde stor succes, da den blev lance-
ret. I perioden april-juni 1999 blev der omsat ca. 3.000
stk. Salget døde dog ud 1-2 uger efter, at rekvisiti havde
introduceret Lin Skirt. Han modtog blandt andet annulla-
tioner på tidligere afgivne ordre på model W008, herunder
fra butikken Sofie's Fredag i Århus, som begrundede annul-
lationen med, at rekvisiti havde markedsført et tilsva-
rende produkt. Han anslår, at der kunne have været solgt
3.000 ­ 4.000 stk., hvis rekvisiti ikke havde lanceret de-
res model. Model W008 markedsføres fortsat, men den har
ikke samme succes.
Designet af nederdelen har taget udgangspunkt i rekviren-
tens buksemodel W005. Nederdelen har f.eks. ingen linning
og den har pasform som bukser således, at den lægger sig
om bagdelen. Modellen er desuden karakteriseret ved et
rent snit, ingen synlige syninger og vidde for neden. Den
oprindelige udformning ses af det fremlagte, [fogedsagens]
bilag 39, som blev designet i august 1998. Denne model gik
dog blandt andet op i en spids bagpå, hvilket også ses af
brevvekslingen med JCI. Modellen blev fremlagt som [foged-
sagens] bilag 39, er en prototype, som aldrig blev sat i
produktion. Modellen blev videreudviklet til den som [fo-
gedsagens] bilag 39A fremlagte model, som viser produktet,
som dette endeligt så ud i uld. Denne model blev senere


- 10 -

videreudviklet og tilført snoretræk, som det ses af [fo-
gedsagens] bilag 39B, hvor kanalerne til snorene i siden
dog var forkerte, og modellen blev af denne grund aldrig
solgt. Grundideen til udviklingen af den nuværende model
W008 var, at snorene skulle gå ud foroven samt, at snorene
ikke som ved den første prototype skulle løbe i gennemsy-
ede snoregange i en skjult kanal, som blev lavet ved, at
der blev hæftet et ekstra stykke stof på, således at sno-
rene kunne ligge løst i den derved dannede kanal. Visuelt
fremstår nederdelen derved som en klassisk nederdel, når
snorene ikke er strammet op. Når disse strammes op får ne-
derdelen derimod en draperet effekt. Detaljerne med snore-
træk, som hejses fra oven på nederdelen og den skjulte ka-
nal, var hidtil usete og unikke detaljer. At anvende snore
på beklædning var ikke i sig selv en nyskabelse. Men i den
konkrete udformning var det unikt. Det var ej heller al-
mindeligt at lave en nederdel uden linning.
Forevist rekvisiti model Lin Skirt udtalte han, at der
ikke er nogen forskelle udover kængurulommen på rekvisiti
model. Der er ligeledes sammenfald i mønstrene og de an-
vendte stoffer er tilsyneladende identiske. Baggrunden for
forskellen i målene kan være, at der er anvendt forskel-
lige gradueringsmetoder.
Forevist rekvirentens tidligere markedsførte model Kameo
Skirt udtalte han, at denne model ikke har så meget facon,
at der er syninger foran, hvilket medfører, at enkeltheden
i designet forsvinder samt, at snoretrækket sidder forne-
den og kanalerne i denne model er syet igennem.
Forevist en nederdel af mærket Supreme Girl [fogedsagens]
bilag AT udtalte han, at han ikke tidligere har set denne
nederdel, hvor snorekanalerne er udformet på en anden
måde. Modellen er desuden lavet i mere elastisk stof, som
former sig selv, når nederdelen anvendes.
Forevist en nederdel af mærket Inwear ([foged]sagens bilag
AR) udtalte han, at han ikke tidligere har set denne ne-
derdel, hvor der som ved den tidligere foreviste model er
anvendt gennemsyede snorekanaler. Desuden er denne neder-
del A-formet og går ikke som rekvirentens og rekvisiti mo-
deller ind under bagdelen og ind under hofterne.
Forevist en nederdel af mærket No Time ([foged]sagens bi-
lag AQ) udtalte han, at han ikke tidligere har set denne
model, hvor snoretræk og pasform er lig rekvirentens model
med undtagelse af, at denne nederdel i pasform er længere
og bredere. Han vurderede denne nederdel til at være et
plagiat af rekvirentens model.

Vedrørende den af rekvirenten designede og markedsførte
buksemodel W005 forklarede han, at denne model er baseret
på, at buksen skal have en enkel figur. Pasformen og den
lave taljeskæring, hvorved buksen lægger sig til kroppen,
er væsentlige detaljer. Buksen har desuden vidde fra lå-
ret, hvilket giver lige bukseben. Den tidligere trend i
1997 var såkaldt bootcut, som blandt andet ses af [fo-
ged]sagens bilag Å, hvor buksebenene var smallere foroven.


- 11 -

Materialevalget for model W005 er ligeledes væsentligt an-
derledes end på tilsvarende bukser. Model W005 udgør en
tidlig fase i hans design. Det var et stort arbejde at nå
til den perfekte pasform, hvilket tillige ses af de under
sagen fremlagte bilag. Den oprindelige model blev konstant
videreudviklet med ændringer i materiale og farver. Det
karakteristiske for modellen er enkeltheden i designet.
Modellen sælger fortsat godt, der er solgt 15.-20.000 stk.
på denne style. Han har ikke modtaget annullationer eller
klager som følge af rekvisiti markedsføring af sin model.
Han vurderede, at rekvisiti buksemodel Bencke Pant er
identisk med rekvirentens model W005 og at rekvisiti ikke
kunne have lavet sin model uden kendskab til rekvirentens
model W005.
Forevist udklip fra modekataloget Peclers ([foged]sagens
bilag AB), udtalte han, at den viste buks er i samme stil,
som rekvirentens model W005. Forevist udklip fra samme ka-
talog (sagens bilag AC) udtalte han, at pasformen med lige
vidde i benene fra lår til fod samt bredden ligner rekvi-
rentens model. Han fastholdt dog, at han har skabt et
unikt produkt i forhold til det, som var kendt, da han
skabte produktet.


Vedrørende den af rekvirenten designede og markedsførte
buksemodel W006 forklarede han, at det karakteristiske ved
denne model er, at det i grunden er en herrebuks, som er
givet pigefacon. For eksempel har buksen herrelinning ­ en
firkantet skåret linning. Da en sådan linning vil slå ud i
ryggen har han, som det ses af korrespondancen med JCI,
lagt en kile ind i linningen bagpå. Buksen har desuden
lommeforstærkninger og opslag på buksebenene.
Da rekvirenten ved sin opstart var en lille virksomhed,
som ikke overfor fabrikanten kunne kræve ændringer i de-
signet hele tiden var produktionsgangen for rekvirentens
modeller i begyndelsen atypisk. Man fik nogle acceptable
produkter igennem og måtte herefter foretage ændringer.
Den under sagen fremlagte model fik sin endelige udform-
ning i februar/marts 1998. Salget af model W006 er nu
stilnet af, men modellen ligger fortsat på lager og model-
len forsøges fortsat solgt og markedsføres derfor fortsat.
[Foged]sagens bilag 43 viser en afregning af kommission
til virksomheden Stig P, som han nu selv er medejer af.
Forevist den af rekvisiti tidligere markedsførte model
Acid Pant ([foged]sagens bilag 5) forklarede han, han ikke
har kunnet finde afvigelser. Eksempelvis er stroppernes
antal og placering ens, ligesom begge modeller har indsnit
bagpå og samme ombukning ved benopslagene samt samme lår-
vidde.

Forevist udklip fra modebladet "Svensk Moderådet" ([fo-
ged]sagens bilag R-S), som ifølge udklippene vedrører sæ-
sonen efterår/vinter år 2000, udtalte han, at der er visse
sammenfaldende lighedspunkter mellem de viste modeller og


- 12 -

rekvirentens model W006, men at bukserne i sin helhed ikke
er ens. En væsentlig forskel vedrørende [foged]sagens bi-
lag R, er at denne viser en herrebuks. Desuden er design-
udviklingen til sæson efterår/vinter 1999/2000 netop be-
gyndt. Rekvirenten påbegyndte udviklingen af model W006
langt tidligere.
Forevist tegning af den af rekvisiti tidligere markeds-
førte model Lady Pant ([foged]sagens bilag N) samt fysisk
model af rekvisiti tidligere markedsførte model Lady
Pocket Pant ([foged]sagens bilag O) udtalte han, at disse
modeller er højere i taljen, hvilket medfører, at buksen
sidder anerledes på forbrugeren. Desuden runder denne mo-
del mere i hofterne og har snyde-baglommer.
..."


Han har endvidere forklaret, at han er eneanpartshaver og
direktør i det sagsøgende selskab, der er blevet en stor
virksomhed med omfattende eksport og øget salg i Danmark.
Han er mesterlært designer og har arbejdet primært med
skind, hvorfra han har den enkle stil, som også præger
hans arbejde i dag.

Ideén bag sagsøgers model W 005 var at skabe et udtryk,
hvor tøjet og mennesket går ud i et, derfor intet forstyr-
rende element mellem krop og buks. I 1997 havde de fleste
modeller mange detaljer og var smalle i buksevidden. Han
ville med W 005 gå væk fra dette og tog udgangspunkt i
70´er stilen. Han brugte meget store ressourcer på at opnå
den perfekte pasform. Det var også nyt at sænke taljen.
Der var mange parter involveret i frembringelsesprocessen,
heriblandt det svenske firma Marifa, som i 70´erne produ-
cerede jakker til Danmark. Han så deres navn i en "se-
condhand" jakke. Han besøgte Marifa og fandt en uldmeter-
vare til en "gammelmandsbuks". Han ville bruge det til se-
xet, feminint tøj. Han kontaktede modelkonstruktør Sibin
Vasilivic, der hjalp ham med at udarbejde de produktions-
færdige mønstre og skabe kontakt til den portugisiske pro-
ducents agent, TC Fashion. De lavede først en prøve i let
stof, der blev sendt frem og tilbage mellem ham og fabri-
kanten i Portugal, hvor der blev rettet og tegnet på denne


- 13 -

prøve. Han fik herefter fabrikkens første prøve, og den
blev også rettet til. Den første bestilling var på 77 stk.
Anden gang blev der bestilt mange flere, og sagsøger sæl-
ger stadig W 005 modellen. Model W 005 har ekstra længde,
idet den er lavet til de høje slanke piger ud fra filoso-
fien om, at hvis først de går i tøjet, så følger de andre
efter. Model W005 og sagsøgtes Bencke Pant følger hinanden
gradueringsmæssigt i skridtlængden, opslagene er ikke sla-
visk lige store, men de sidder ens, lynlåsenes placering
er ens, hvor der dog er en usynlig lynlås i W 005 modellen
til forskel fra Bencke Pant, endelig er linningen skåret i
samme vinkel, og overordnet har de to modeller et identisk
udtryk.

Ved fremstillingen af sagsøgers model W 006 tog han ud-
gangspunkt i 1920´ernes dekadente stil med piger klædt ud
som mænd. Model W 006 adskiller sig imidlertid fra dati-
dens modeller, idet det den gang faktisk var herrebukser,
der blev anvendt af kvinder. Ved tilpasningen til kvinder
er pasformen meget vigtig. Den voldte ham kvaler, navnlig
var linningen svær at få til at slutte til i ryggen. Det
lykkedes imidlertid godt. Prøverne blev sendt frem og til-
bage mellem ham og fabrikanten, og han har i den forbin-
delse anført notater på tegningerne, som blev medsendt el-
ler faxet, bl.a. anføres diverse længder og skitse af et
par lommer. Især baglommerne på model W 006 var meget spe-
cielle. De skulle understøtte numsen, og for at gøre det
skal de sidde det helt rigtige sted. På model W 006 og
sagsøgtes model Acid Pant er baglommeklapperne ens, og de
har så identisk placering og udseende, at sagsøgte ikke
vil kunne være kommet frem til dette uden at have taget
det fra model W 006. Syningerne på lommen er endvidere
ens, og der er det samme antal bæltestropper, og opslagene
er ens. Fodvidden og knævidden i de to modeller følger
hinanden slavisk. Endelig har de to modellers stof samme


- 14 -

udtryk, selvom det er henholdsvis uld/polyester og vi-
skose/polyester.

Sagsøgers model W 008 havde samme udgangspunkt som model W
005. Nederdelen vokser nærmest ind i kroppen. Der er en
fin pasform, og der er lav talje, således at nederdelen
får havfruefacon. Han fik ideen fra Lillefix i Asterixbø-
gerne. Længden var ny på det tidspunkt, hvor han fik ide-
en. De fleste nederdele gik på det tidspunkt til lige un-
der knæet, hvorimod hans model godt måtte slæbe lidt på
jorden. Endelig var der snoretrækket, som han konstruerede
i sin søgen efter det mest enkle. Forløberen til model W
008, der har en ekstra stikning i siden, var det første
udkast, der blev sendt til fabrikken. Han ville gerne være
foruden denne stikning. Han fandt på at udnytte den sy-
ning, der altid er i siden, således at den blev anvendt
til en indvending kanal, hvor snoren kunne løbe uden at
kunne ses. Elastiktrækket tilføjede endvidere, at nederde-
len fremstår draperet, når man trækker. Materialet var mi-
crofiber, da det var vigtigt med et materiale med lyd i.
Et andet eksemplar af en forløber til model W 008 var en
tidligere prøve, der gik op i en spids bagpå. Han ville gå
til grænsen af, hvor man kan adskille tøjet og kroppen fra
hinanden, således at nederdelen skulle have et naturligt
forløb med kroppen. Der er mange ligheder mellem model W
008 og sagsøgtes model Lin Skirt. Eneste forskel er, at
Lin Skirt har et par centimeter mere i vidden forneden,
således at den kan anvendes af en større forbrugerskare,
hvilket er vigtigt i kommercielt øjemed. De 5 centimeter
ekstra i vidden er nærmest usynlige, når man blot ser ne-
derdelen på. Forskellen i vidden kommer frem ved selve
fremførslen af nederdelen, når man bevæger sig. Materialet
er ens, helhedsindtrykket er ens, og de indvendige kanaler
er ens. Sagsøgtes model har fået tilføjet en kængurulomme,
men den har så ringe effekt, at han ikke en gang lagde


- 15 -

mærke til den, da han forvekslede sin model W 008 og sag-
søgtes model Lin Skirt på Købmagergade.

De afbillede modeller i den fremlagte dokumentation om
trenden på de tidspunkter, hvor han introducerede sine mo-
deller, adskiller sig blandt andet fra model W 005 derved,
at taljen sidder væsentligt lavere på W 005, og han synes
i øvrigt ikke, at der er noget af det, der ligner hans mo-
deller. De afbillede nederdele har ikke samme havfrueform
som model W 008, og de fleste af dem har også en anden
længde.

Når han på en skitse til model W 005, i højre hjørne
blandt andet har skrevet "Bikkenberg", og på en skitse til
en model W 002, i højre hjørne blandt andet har anført
"Icow, som prøve, men længde som Paul & Joe", og på en
skitse til model W 001, i højre hjørne har anført "Nico,
Som prøve med længde som W 003" er det, fordi Bikkenberg,
Icow og Paul & Joe var modellernes arbejdstitler. Disse
designere var hans forbilleder i branchen, og han ville
give lidt karma til tøjet ved at bruge disse navne. Nav-
nene skulle adskille de fem forskellige buksemodeller, som
han arbejdede på. Skitserne blev sendt sammen med stout-
prøver i let stof til fabrikanten, og på stoutprøverne var
der skrevet tilsvarende navne. Han brugte disse navne,
indtil han fandt på W-serien. På de enkelte skitser var
der skrevet referencer til de andre arbejdstitler for at
eksemplificere, hvilke rettelser der ønskedes. Han er ikke
klar over, hvordan sagsøgte er kommet i besiddelse af
disse skitser.

Sibin Vasilivic var ansat hos sagsøger til at udvikle pro-
duktionsmønstre i perioden fra 1997 til 1998. Der opstod
en konflikt mellem dem, hvorefter samarbejdet ophørte. Det
er ikke rigtigt, at han skulle have givet Sibin Vasilivic
ordre til at kopiere andre mærkers produkter.


- 16 -


Lisbeth Højgaard har forklaret, at hun har været i Best-
sellerkoncernen i 8 år og har siddet i direktionen siden
august i år. Forinden var hun ansvarlig for Only liniens
indkøb og design. Der er ansat 40 designere hos sagsøgte.
Deres indkøbere skal sikre sig, at de modeller, de køber,
ikke er kopier af andre fabrikanters produkter, hvilket
leverandøren også skal stå inde for. Sagsøgtes modeller
Acid Pant og Lin Skirt er Only produkter. Only har ikke
haft noget at gøre med udviklingen af Bencke Pant, der er
et Vero Moda produkt. Vero Moda har egne afdelinger og
bygninger.

Sagsøgtes model Lin Skirt er en nederdel, som var udtryk
for tidens streetwear trend, da de lancerede den i 1998.
Det var ikke den første nederdel i den stil, som sagsøgte
markedsførte. Man havde allerede i 1997 markedsført Kameo
Skirt, der var i samme stil. Hun havde været i Hong Kong
for at få inspiration, og nederdelen var typisk for mode-
billedet derude i 1996. Hun ærgrede sig over, at sagsøgte
ikke kom først på det danske marked. Hun kendte ikke sag-
søgers model W 008, da sagsøgte skabte Kameodesignet ud
fra hendes inspiration fra Hong Kong, men de var bekendt
med den, da de udviklede model Lin Skirt. Tina Dahl Peder-
sen, der da var ansat i Only, havde fundet inspirationen
til snoreophænget i model Lin Skirt i sagsøgers model W
008. Tina Dahl Pedersen køber konkurrenters tøj for at få
inspiration og følge med i trenden. Det er et led i Tina
Dahl Pedersens arbejde, og det sker helt åbenlyst, da det
er en helt normal fremgangsmåde i branchen. De har ikke
brugt sagsøgers modeller som forbillede udover inspiratio-
nen til snoretrækket. Sagsøgers model W 008 og sagsøgtes
model Lin Skirt adskiller sig fra hinanden derved, at mo-
del Lin Skirt har mere klokkeform end model W008, og kæn-
gurulommen på Lin Skirt giver nederdelen et helt andet ud-
tryk, idet den fremstår knap så enkel. Endvidere er der


- 17 -

skjult lynlås på model Lin Skirt, og der er en betydelig
forskel i bundvidden på de to nederdele.

Sagsøgtes model Acid Pant er en videreudvikling af deres
model Lady Pant, som de havde solgt med stor succes. Begge
modeller er et udtryk for tidens trend med baglomme, op-
slag og lav talje, og den type bukser har i øvrigt altid
været på markedet. Inden model Acid Pant solgte de en me-
get lignende model, der hed Lady Pocket Pant. Model Lady
Pant er en Lady Pocket Pant uden lomme på lårene. Model
Acid Pant blev aldrig den samme succes, som Lady Pant
havde været. Den oprindelige inspiration til model Lady
Pant og model Acid Pant kom fra et par bukser, som deres
ansatte Allessandro Pannitti havde købt hos en leverandør
i Italien. Sagsøgers model W 006 og sagsøgtes model Acid
Pant har et normalt antal bæltestropper. Modellerne ad-
skiller sig fra hinanden derved, at der er forskel i af-
standen mellem lommerne og i afstanden mellem de enkelte
stropper, hvilket indebærer, at de to modeller vil sidde
helt forskelligt på en pige.

Sagsøgers model W 005 og sagsøgtes model Bencke Pant ad-
skiller sig fra hinanden derved, at model W 005 har en
skjult lynlås, og pasformen er ikke ens. Der er endvidere
forskel i kvaliteten, hvor W 005 er lavet i let uld, mens
sagsøgtes model er lavet i polyester.

Skitserne fra sagsøgers udvikling af sine modeller, hvor
der på de enkelte skitser i højre hjørne blandt andet er
anført "Nico", "Paul & Joe" og "Bikkenberg" fik sagsøgte
af Sibin Vasilivic, der havde haft en kontrovers med sag-
søger. Hun ved ikke, hvad uoverensstemmelsen skyldtes. Det
er hendes opfattelse af skitserne med angivelse af trend-
sættende mærker tydeligt viser, hvorfra sagsøger har hen-
tet sin inspiration til sine modeller. Hun er sikker på,
at tegningerne er udtryk for, at sagsøger selv har kopie-


- 18 -

ret sine modeller fra andre, da hun har fået oplyst, at
Sibin Vasilivic har meddelt, at han vil komme i retten og
forklare herom. Hun har ikke personligt talt med Sibin Va-
silivic.

De sælger ikke mere model Lin Skirt eller model Acid Pant,
og restlageret er tilintetgjort på grund af pladsproble-
mer. De eksemplarer af Kameo Skirt, Baker Pant, Lady Pant
og Lady Pocket Pant, som man havde bevaret til brug for
sagen, er ved en fejltagelse blevet sendt til Polen til
velgørenhedsarbejde af en ny kollega i forbindelse med, at
der skulle ryddes op. Det er derfor eksemplarerne ikke har
kunnet forevises under sagen.

Trendbøger udgives to år, før end modellerne deri er tænkt
at blive lanceret. Det vil sige, at når der står 99/2000,
er udgivelsen fra 1997/98.

Sibin Vasilivic har forklaret, at han driver et tøjdesign-
firma, der hedder Sibin Linnebjerg.

Søren Petersen henvendte sig til ham med henblik på at få
hjælp til at finde en fabrikant og konstruere nogle buk-
ser, hvilket vil sige, at man udfører designerens ide. Han
konstruerede modellerne ud fra Søren Petersens tegninger
og samtaler med ham. Modellerne blev opbygget fra bunden
med grundmønster og skulle munde ud i det endelige design,
som skulle sælges i Danmark. Denne procedure tog 4-5 måne-
der og bestod i, at man først lavede en papmodel, herefter
en stoutmodel i tyndt stof, som sendtes til fabrikanten i
Portugal, hvorefter den blev sendt frem og tilbage mellem
Danmark og Portugal med rettelser. Samarbejdet mellem ham
og sagsøger ophørte efter, at de havde en uoverensstem-
melse.


- 19 -

Skitserne fra sagsøgers udvikling af sine modeller, hvor
der på de enkelte skitser i højre hjørne blandt andet er
anført "Nico", "Paul & Joe" og "Bikkenberg" gav han til
sagsøgtes tidligere advokat, da denne spurgte til sagen.
På det tidspunkt var han selv blevet sagsøgt af sagsøger i
en sag, som nu er blevet forligt. I dag verserer der en
sag mellem ham og sagsøgte, idet sagsøgte efter hans op-
fattelse har kopieret noget af hans tøj. Det er sagsøgtes
tidligere advokat, der repræsenterer ham. Han har på et
tidspunkt sagt, at han ville møde op og vidne i den fore-
liggende sag, hvis sagsøgte betalte ham hans krav i deres
mellemværende. Han har på ingen måde givet udtryk for, at
hans vidneudsagn ville være til fordel for sagsøgte. Han
har ikke sagt til sin advokat, at sagsøgers modeller
skulle være kopier af andre produkter.

Han har været med til at tegne de viste skitser. Alle buk-
serne blev konstrueret fra bunden. Angivelserne i højre
side var for at forklare producenten i Portugal, hvilke
ændringer der skulle laves. Model W 006 er helt speciel,
da de har udviklet en herrebuks til en kvindebuks ved at
tilføre en kvindelig pasform, hvilket var helt nyt på det
tidspunkt. Forarbejdningen med fast linning er stadig helt
speciel. Bukser ændrer sig med tiden, men han mener, at
sagsøgers modeller har deres helt eget særpræg. Det sær-
lige ved W 005 modellen var den lave talje, som ingen an-
dre på markedet havde på det tidspunkt. For så vidt angår
model W 008 var han med til at konstruere den første for-
løber for denne model. Det svære var, at den skulle kon-
strueres lidt på skrå.

Pernille List har forklaret, at hun har været ansat i 10
år som indkøber hos Vero Moda, som er en selvstændig afde-
ling hos sagsøgte. De har tillid til, at deres leverandø-
rer ikke sælger dem kopiprodukter, og de køber ikke selv
produkter ind med henblik på kopiering.


- 20 -


Hun indkøbte model Bencke Pant gennem sagsøgtes Hong Kong
afdeling. Modellen var en videreudvikling af deres tidli-
gere model Baker Pant. Baker Pant fik de forevist i efter-
året 1997 af Claus Overgård Nielsen, der havde fået den
fremstillet i Tyrkiet. Hun kendte ikke sagsøgers buksemo-
deller på dette tidspunkt. Hun tror heller ikke, at Claus
Overgård Nielsen kendte dem. Sagsøgers model W 005 og sag-
søgtes model Bencke Pant ligner umiddelbart hinanden, lyn-
låsene er forskellige, og opslaget på model Bencke Pant er
kortere. Hun tror, at ligheden skyldes, at begge modeller
udspringer af de trendinformationer, branchen havde på
dette tidspunkt. Hun mener ikke, at sagsøger selv har fun-
det på denne stil.

Hun har afgivet en bestilling på 40 stk. Bencke Pant den
4. november 1998 og en bestilling på 960 stk. Bencke Pant
den 16. marts 1999. Den første har formentlig været en
testordre, og det er sædvanligt, at der kan gå et halvt
år, inden der bestilles flere. Hun kan ikke forklare for-
skellen mellem de tal for sagsøgtes salg, som man kan ud-
lede af købsleveranceoversigten med tilhørende fakturaer,
og de tal, som fremgår af revisors opgørelse af sagsøgtes
salg, men forskellen kan erfaringsmæssigt skyldes, at der
ofte er forskel på det antal, der er bestilt, og det an-
tal, der faktisk leveres.

De har ikke nogen eksemplarer af model Bencke Pant, da de
blev destrueret efter fogedrettens forbud.

Tina Dahl Pedersens har under fogedsagen afgivet følgende
forklaring:


...at hun er indkøbs- og produktionschef på Bestseller Only
Division og har været med i designet af rekvisiti model
Lin Skirt. Hun får blandt andet inspiration til design fra
inspirationsture i udlandet. Hun var tillige med i desig-


- 21 -

net af model Kameo Skirt og forevist [foged]sagens bilag
G, ([første produktionsordre på Kameo Skirt, bilag C]) ud-
talte hun, at det formentlig er korrekt, at første prøve-
ordre på Kameo Skirt er afgivet 7. oktober 1998. Modellen
er formentlig solgt i butikkerne cirka 3 måneder efter ­
det vil sige primo 1999. Hun har set megen beklædning med
snoretræk og set dette på bukser og nederdele 2 år til-
bage.
Det er sædvanligt, at trendbøger indenfor beklædning udgi-
ves i hvert fald 1 år i forvejen i forhold til den sæson,
trenden vedrører.
Model Kameo solgte godt. Det var pludselig en trend med
lange nederdele. Pasformen var først A-formet men blev se-
nere klokkeformet; lidt strammere for oven og vidde for
neden. Model Lin Skirt var en opfølgning og videreudvik-
ling af model Kameo. Blandt andet blev snorehejset ændret,
så snorene hejses oppefra. Dette havde hun set forskellige
steder. Hun havde set rekvirentens model W008 før, hun af-
gav den første sampelordre. Forevist [foged]sagens bilag E
rekvisiti prøveordre på Lin Skirt hos fabrikanten [bilag
A], udtalte hun, at det formentlig er korrekt, at ordren
er afgivet 21. april 1999, hun kan dog ikke se det be-
stilte antal.
Lin Skirt blev formentlig designet for mere end 1 år si-
den. Hun havde således designet modellen, da hun indkøbte
rekvirentens model i april 1999. Ved det endelige design
af snorekanalen på Lin Skirt hentede hun dog inspiration
fra rekvirentens model, som hun fandt var en pæn og prak-
tisk løsning. Hun tror dog ikke, at netop denne detalje
har den store designmæssige betydning for forbrugeren. Ved
designet af pasformen i model Lin Skirt forsøgte hun at
lave vidde forneden, idet dette er nødvendigt for, at man
kan gå i nederdelen, da denne ikke har slidser. Hun har
ikke anvendt pasformen fra rekvirentens model. Bestseller
har egne konstruktører, som laver måleskemaer til model-
lerne. Lin Skirt har blandt andet mere vidde forneden end
rekvirentens model. Designprocessen for både Kameo og Lin
Skirt har taget udgangspunkt i stregtegninger.
Forevist en nederdel af mærket No Time ([foged]sagens bi-
lag AQ) samt af mærket In Wear ([foged]sagens bilag AR)
udtalte hun, at alle de fremviste modeller mere eller min-
dre ligner hinanden.
Forevist rekvirentens model W006 og rekvisiti model Acid
Pant ([fogedsagens]bilag 5) udtalte hun, at hun vil tro,
at det er muligt at nå til detaljerne så som opsmøg i be-
nene samt den indvendige linning uafhængigt af hinanden.
Ved indkøb af designs foretager hun ikke særskilt undersø-
gelser af, om den indkøbte model krænker en model på mar-
kedet."


- 22 -

Allessandro Pannitti har under fogedsagen afgivet følgende
forklaring:

... at han har været ansat som indkøber hos Bestseller Only
Division i 4½ år. Han arbejder mest i Italien, hvor han
opkøber produktprøver. Han har blandt andet opkøbt rekiv-
siti model Acid Pant.
Forevist [foged]sagens bilag AN forklarede han, at han i
øverste højre hjørne har skrevet ordredatoen, idet man ved
pc-printet får datoen for printet som ordredato. Skærmbil-
ledet vil imidlertid vise den oprindelige ordredato. Model
Acid Pant blev således indkøbt i november 1998. Der blev
alene afgivet denne ene ordre, idet modellen solgte dår-
ligt.
Rekivsiti tidligere model Lady Pant blev tillige indkøbt
efter forevisning fra en italiensk leverandør.
Forevist [foged]sagens bilag P ([produktordre på model
lady Pant, med håndskreven ordredato ­ 20.10.1997, (bilag
T]) bekræftede han, at han har lavet den til bilaget ved-
hæftede tegning. Den fysiske model svarede til tegningen,
og modellen havde bagpå 1 højre baglomme med klap. I for-
hold til denne model er der ikke nogen særlige ændringer i
model Acid Pant.

Forevist rekvirentens model W006, rekvisiti model Acid
Pant i bilag 5-versionen og model Lady Pocket udtalte han,
at alle modeller ligner hinanden.
Han indkøber cirka 300 forskellige bukser årligt, hvor han
hver gang udvælger fra omkring 10 forslag. Det er derfor
umuligt at foretage kontrol i forhold til de modeller, som
i øvrigt er på markedet. Han har ikke deltaget i møder hos
Bestseller vedrørende forholdsregler mod markedsføring af
kopiprodukter."


Procedure

Sagsøger har anført, at når man sammenligner sagsøgers
produkter med de produkter, der i praksis er tillagt be-
skyttelse efter markedsføringslovens § 1, har sagsøgers
produkter et mere specifikt særpræg end en stor del af
disse. Når sagsøgtes produkter er så nærgående efterlig-
ninger, som tilfældet er, mindsker det efter praksis kra-
vene til særpræg. Det må således lægges til grund, at sag-
søgers produkter har det fornødne særpræg til at opnå be-
skyttelse efter markedsføringsloven i forhold til sagsøg-
tes produkter.


- 23 -


Det er tillige en betingelse for at statuere beskyttelse
efter markedsføringsloven, at produkterne er et resultat
af en selvstændig indsats. Under sagen er det dokumente-
ret, at sagsøgers produkter er resultatet af en lang pro-
ces for at nå det minimalistiske slutprodukt, hvor enkelt-
heden og funktionaliteten spiller en stor rolle. Særligt
kan snoretrækket i model W 008 fremhæves som en selvstæn-
dig skabende indsats. At sagsøgers modeller blot var en
del af trenden på det tidspunkt, hvor de blev lanceret, er
ikke dokumenteret. For model W 005 ses det, at de konkur-
rerende produkter først blev introduceret omkring et år
senere end sagsøgers. Model W 006 blev markedsført ca. 1½
år, inden lignende produkter ses i det af sagsøgte frem-
lagte trendmateriale. Vedrørende model W 008 er der uklare
tidsangivelser i det af sagsøgte fremlagte materiale, men
det kan under alle omstændigheder konstateres, at sagsøger
også med dette produkt var først. De fremlagte skitser,
hvor sagsøger har angivet navnene på andre tøjmærker i et
hjørne, må anses som fremlagt i et forsøg på at miskredi-
tere sagsøger, men efter Søren Petersens og Sibin Vasili-
vic' forklaringer må dette synspunkt afvises. Det må såle-
des tillige lægges til grund, at sagsøgers produkter er
resultatet af en selvstændig indsats, og betingelserne
for, at de nyder beskyttelse efter markedsføringslovens §
1, er således opfyldt.

Det gøres gældende, at de sagsøgtes salg og markedsføring
af deres produkter har været i strid med sagsøgers rettig-
heder efter markedsføringsloven. Der foreligger kommerciel
identitet med originalen, hvilket vil sige, at produkterne
er ens i fremtoning over for forbrugeren. Der foreligger
derfor en forvekslingsrisiko. Efter bevisførelsen er det
godtgjort, at sagsøger og sagsøgtes produkter er forveks-
lelige, særligt skal det vedrørende model W 008 bemærkes,
at kængurulommen ikke ændrer ved nederdelens helhedsind-


- 24 -

tryk. Der er i markedsføringslovens forstand tale om ef-
terligninger, hvis sagsøgte har skabt sine modeller med
udgangspunkt i sagsøgers. Der er ikke noget, som tyder på,
at sagsøgte selv har ydet en designindsats for at frem-
bringe sine produkter. Sagsøgte har som dokumentation
alene fremkommet med nogle forklaringer, der ikke er un-
derbygget af noget materiale. Når producenten af det lig-
nende produkt ikke kan dokumentere sin frembringelsespro-
ces, må det lægges til grund, at produktet er skabt med
det oprindelige produkt som forbillede. Sagsøgte havde
tidsmæssigt mulighed for at gøre sig bekendt med sagsøgers
produkter, inden man satte sin egen produktion i gang. Der
gik kun en uge, fra sagsøgte købte et eksemplar af model W
008, til sagsøgte afgav en produktionsordre på model Lin
Skirt. Bevisbyrden for, at der er tale om efterligninger,
er under disse omstændigheder ikke sagsøgtes, uanset om
sagsøgte er producent eller alene har købt produkterne.
Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Da sagsøgte har handlet i strid med markedsføringsloven,
må det medføre, at fogedforbuddet mod sagsøgtes model
Bencke Pant må stadfæstes i overensstemmelse med sagsøgers
påstand 1, og der må i øvrigt gives sagsøger medhold i de
øvrige påstande 2-5 om forbud og destruktion af sagsøgtes
produkter omfattet af denne sag. Herudover har sagsøger
krav på erstatning for sit afsætningstab og den markeds-
forstyrrelse, som sagsøgtes produkter har skabt. Ved be-
regningen af sagsøgers afsætningstab kan det efter revi-
sorerklæringen lægges til grund, at sagsøger havde et dæk-
ningsbidrag på 140 kr. på sin model W 008, et dækningsbi-
drag på 125 kr. på model W 006 og 143 kr. på model W 005.
Sammenholdes dette med det salg, som sagsøgte har haft
ifølge revisorerklæringen, overstiger tabet sagsøgers på-
stand på 750.000 kr. Hertil kommer erstatningen for mar-
kedsforstyrrelse.


- 25 -

Sagsøgte har anført, at sagsøgers produkter er beklæd-
ningsgenstande helt uden særpræg, hvorfor de ikke bør nyde
beskyttelse efter markedsføringsloven. For at have særpræg
skal produkterne adskille sig fra allerede kendte produk-
ter, og det gør de ikke. Skulle retten alligevel nå frem
til, at produkterne har særpræg, da er det en yderligere
betingelse for, at de kan nyde beskyttelse efter markeds-
føringsloven, at dette særpræg er resultatet af en selv-
stændig indsats fra sagsøgers side. De grundmodeller, som
er anvendt som inspiration til sagsøgers produkter, har
eksisteret i mange år. At produkterne skulle være resulta-
tet af en længere produktionsproces fra sagsøgers side, må
betegnes som et stort illusionsnummer. Modellerne var en
del af den eksisterende modetrend, hvilket er dokumenteret
ved det fremlagte trendmateriale. Udover det af sagsøgte
fremlagte trendmateriale har sagsøger også selv leveret
beviset herfor i form af angivelser af kendte varemærke-
producenter på sine skitser, som viser, at sagsøgers mo-
deller er kopier. At Sibin Vasilivic under sagen har afgi-
vet en anden forklaring, end den han gav i forbindelse med
overleveringen af skitserne til sagsøgtes tidligere advo-
kat, må retten se bort fra, da den ændrede forklaring må
antages at skyldes, at der verserer en sag mellem Sibin
Vasilivic og sagsøgte. Det må således lægges til grund, at
sagsøgers modeller ikke er resultatet af en selvstændig
indsats fra sagsøgers side, hvorfor de tillige som følge
heraf ikke bør nyde beskyttelse efter markedsføringsloven.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgtes produkter ikke
er efterligninger af sagsøgers. Sagsøgte var således ikke
bekendt med sagsøgers modeller ­ på nær Lin Skirt ­ da
sagsøgtes modeller blev designet. I øvrigt er det alminde-
lig kutyme i branchen at lade sig inspirere af sine kon-
kurrenter, blot man ikke foretager slaviske efterlignin-
ger. Lin Skirts forgænger Kameo Skirt blev solgt inden
sagsøgers model W 008. Også model Acid Pants forgængere


- 26 -

Lady Pocket Pant og Lady Pant var i handlen inden sagsø-
gers model W 006, og sagsøgers model Bencke Pants forløber
model Baker Pant blev solgt inden sagsøgers model W 005.
Sagsøgtes produkter kan således umuligt være kopier af
sagsøgers, og det må som følge heraf afvises, at sagsøgte
skulle have snyltet på sagsøgers produkter i strid med
markedsføringsloven, hvorfor de sagsøgte må frifindes.

Vedrørende sagsøgers erstatningspåstand gøres det gæl-
dende, at der ikke er nogen dokumentation for, at sagsøger
reelt har lidt et tab.

Rettens afgørelse

Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at sagsøger
havde en selvstændig design- og produktionsproces fra om-
kring midten af 1997 med udviklingen af sin model W 005,
således at den kunne markedsføres fra omkring november
1997, at sagsøger havde en selvstændig design- og produk-
tionsproces fra slutningen af 1997 med udviklingen af sin
model W 006, således at den kunne markedsføres fra omkring
slutningen af marts 1998, og at sagsøgers model W 008 er
resultatet af en selvstændig design- og produktionsproces
fra omkring midten af 1998, således at den kunne markeds-
føres fra omkring februar 1999. De på sagsøgers skitser
anførte navne på kendte mærkevareproducenter findes ikke
at godtgøre, at sagsøger har kopieret fra disse.

Det findes ikke godtgjort ved de fremlagte bilag, at sag-
søgerens modeller på tidspunktet for markedsføringen var
en del af den modemæssige trend.



Model W 005 og W 006 modellerne består af en række alle-
rede kendte designelementer, men sammensætningen af disse


- 27 -

elementer findes, uagtet der er tale om et minimalistisk
design, efter et helhedsindtryk at give disse modeller et
sådant særpræg, at de nyder beskyttelse efter markedsfø-
ringslovens § 1. Model W 008 består ligeledes af en række
allerede kendte designelementer, men har tillige som nyt
den indvendige løbegang i siderne, der giver et andet
fremtoningspræg end de tidligere anvendte. Denne model har
ligeledes et minimalistisk formsprog, men de enkelte del-
elementer giver et helhedsindtryk, der får modellen til at
fremtræde med et sådant særpræg, at den nyder beskyttelse
efter markedsføringslovens § 1.

Sagsøgtes modeller adskiller sig kun ubetydeligt fra sag-
søgers modeller, og disse forskelle bevirker ikke, at en
kunde ikke vil kunne forveksle produkterne.

Sagsøgtes model Bencke Pant blev produceret fra omkring
slutningen af 1998 og skulle ifølge sagsøgtes oplysninger
være en videreudvikling af model Baker Pant. Retten finder
ikke godtgjort alene ved de afgivne forklaringer, at denne
model skulle have samme karakteristika som sagsøgers model
W 005, idet der ikke for retten er forevist skitser eller
produktionstegninger eller salgsmateriale hverken for Ba-
ker Pant eller Bencke Pant.

Det fremgår ikke af sagen, fra hvilket tidspunkt sagsøgtes
model Acid Pant blev markedsført. Denne model skulle efter
det oplyste være en videreudvikling af model Lady Pant og
Lady Pant Pocket, som sagsøgte markedsførte fra oktober
1997. Heller ikke for disse modeller findes det godtgjort,
at de har samme karakteristika som sagsøgers model W 006,
ligesom der heller ikke er fremlagt materiale til dokumen-
tation for deres udseende og fremstillingsprocessen for
Acid pant.


- 28 -


Sagsøgtes model Lin Skirt blev markedsført fra april 1999,
efter at sagsøgte meget kort tid forinden havde købt et
eksemplar af sagsøgers model W 008 og kopieret den indven-
dige løbegang i siderne. Sagsøgte har oplyst, at Lin Skirt
skulle være en videreudvikling af sagsøgtes model Kameo
Skirt. Sagsøgte har ikke dokumenteret hverken udseendet af
Kameo Skirt eller tilblivelsesprocessen af Lin Skirt.

Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at
sagsøgtes produkter Bencke Pant, Acid Pant og Lin Skirt er
fremkommet efter en selvstændig design- og produktionspro-
ces eller erhvervet fra andre, der har foretaget denne
selvstændige indsats.

Retten finder herefter, at sagsøgte har foretaget en be-
vidst eftergørelse af sagsøgers produkter. Når der er tale
om tøj, som fremtræder med et særegent design, der ikke
følger den almindelige modemæssige trend, findes beskyt-
telsen mod direkte kopiering at burde strækkes en vis pe-
riode efter den første markedsføring.

Ved markedsføringen af de nævnte modeller under de nævnte
omstændigheder findes sagsøgte derfor at have handlet i
strid med god markedsføringsskik, og sagsøgtes adfærd fin-
des tillige ansvarspådragende. Erstatningen for tab og
markedsforstyrrelse til sagsøger findes skønsmæssigt at
kunne fastsættes til 500.000 kr.

Efter det ovenfor anførte tages sagsøgers påstande 1, 2,
3, 4, og 5 tillige til følge.



- 29 -


Thi kendes for ret:

De sagsøgte, 1) Bestseller Retail A/S og 2) Bestseller
Wholesale A/S, tilpligtes at anerkende, at det af foged-
retten i Herning ved kendelse af 8. november 1999 nedlagte
fogedforbud er lovligt gjort, og at det således forbydes
de sagsøgte at fremstille og markedsføre, herunder ved im-
port og eksport, produkter, der er markedsmæssigt identi-
ske med sagsøger, D.CO Copenhagen ApS´, produkter i form
af bukser fremstillet og markedsført af sagsøger under
mærket "Dico Copenhagen, Style: W 005".

De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de af sagsøgte
fremstillede og markedsførte bukser under mærket "Vero
Moda, model Bencke Pants" er omfattet af ovennævnte for-
bud.

De sagsøgte forbydes at fremstille og markedsføre, herun-
der ved import og eksport, produkter, der er markedsmæs-
sigt identiske med sagsøgers produkter i form af bukser
fremstillet og markedsført af sagsøger under mærket: "Dico
Copenhagen, Style: W 006" samt i form af nederdel frem-
stillet og markedsført af sagsøger under mærket "Dico Co-
penhagen, Style: W 008".

De af sagsøgte fremstillede og markedsførte bukser under
mærket "Only Jeans Wear, model Acid Pant" samt den af sag-
søgte fremstillede og markedsførte nederdel under mærket
"Only Streetwear Division, model Lin Skirt" er omfattet af
ovennævnte forbud.

De sagsøgte tilpligtes at tilintetgøre produkter af mær-
kerne "Vero Moda, model Bencke Pants", "Only Jeans Wear,
model Acid Pant" og "Only Streetwear Division, model Lin


- 30 -

Skirt", der er i de sagsøgtes og sagsøgtes egne forhandle-
res besiddelse.

De sagsøgte, 1) Bestseller Retail A/S og 2) Bestseller
Wholesale A/S, betaler in solidum inden 14 dage til sagsø-
geren, D.CO Copenhagen ApS, 500.000 kr. med tillæg af pro-
cesrente fra den 23. oktober 2001 samt sagens omkostninger
for fogedretten og Sø- og Handelsretten med 50.000 kr.


Aksel Gybel
Mette Christensen
Mogens Trepka


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Monopol - Kastrup Strandpark

Den mellem Tårnby Kommune og Hellers Yachtværft ApS aftalte leje i 2004 vedrørende lejemålet Kastrup »

Reklamemateriale omdelt af Post Danmark

Dommen fastslår,

at "Med Rundt" eller tilsvarende »

Vi er medlemmer af