DokumenterForside

Coop har ikke krænket Pumas figurmærke

Resumé

Sideapplikation på en af Coop solgt fritidssko krænkede ikke Pumas registrerede figurmærke kaldet "form-strippen".

Dom i sagen V7207 


PUMA AG Rudolf Dassler Sport
(Advokat Christina Wiesner)
mod
Coop Danmark A/S
(Advokat Frank Bøggild)

Indledning og påstande

Under anbringende af, at Coop Danmark A/S (i det følgende: Coop) ved at markedsføre en fritidssko med applikation (i det følgende: Coopskoen) har krænket deres figurmærke, den såkaldte formstrip, har PUMA AG Rudolf Dassler Sport (i det følgende: Puma), nedlagt på
stand om, at Coop forbydes at fremstille, lade fremstille, sælge og/eller markedsføre sko med mærket i bilag 1b, at Coop skal anerkende at have handlet i strid med varemærkeloven ved at have markedsført sko med dette mærke, at Coop skal betale Puma 500.000 kr. med rente
fra den 9. juli 2007, og at Fogedretten i Glostrups forbud af 27. juni 2007 stadfæstes.

Coop har nedlagt påstand om frifindelse, ophævelse af Fogedretten i Glostrups forbud
af 27. juni 2007, at Puma dømmes til at betale Coop 500.000 kr. med rente fra den 23. novem


2

ber 2007, og at den sikkerhed i form af en bankgaranti på 450.000 kr., som Puma har stillet ef
ter bestemmelse af Fogedretten i Glostrup, frigives til Coop. Heroverfor har Puma påstået fri
findelse.

Oplysningerne i sagen

Puma har anvendt formstrippen, som er en stribe opdelt i tre baner ved hjælp af stiplede lin
jer, som begynder ved sålen midt på skoen og ender næsten øverst ved skoens indgang ved
hælen, siden 1958 og har den 23. oktober 1959 ladet den registrere som figurmærke i Tysk
land. I Danmark er figuren registreret som 2 varemærker (VR 02.215 1977 og VR 04.239 1984)
for klasse 25: sko, især sports og fritidssko. Figurmærkerne ser således ud:




Retten har i forbindelse med hovedforhandlingen gennemgået et ganske omfattende artikel
og markedsføringsmateriale fra 1958 og frem til i dag, som Puma har fremlagt. Det viser, at
formstrippens udformning har udviklet sig hen over årene, hvor der har været visse detail
forskelle på dens udformning. Foruden formstrippen bruger Puma på sine sko sit figur
mærke med silhuet af en springende puma og sit ordmærke PUMA.
Puma blev i februar måned 2007 opmærksom på Kvicklys tilbudsavis af 26. februar
2007, der reklamerede for Coopskoen med den applikation, som i sagen kaldes bilag 1b:


3



Efter at Puma havde stillet sikkerhed, jf. retsplejelovens § 644, stk. 1, har Fogedretten i Glo
strup den 27. juni 2007 nedlagt forbud mod, at Coop markedsfører Coopskoen.


Markedsundersøgelser

Megafon har til brug for sagen foretaget to markedsundersøgelser. Ved den første skulle re
spondenterne vælge mellem angivne svarmuligheder, og her svarede 40 % ved forevisning
af et billede af Coopskoen "ved ikke" til spørgsmålet om, hvem der udbyder skoen, mens 11
% svarede Bilka, 8 % Kvickly/Kvickly Xtra og 7 % Puma. Efter tillige at have fået oplysning
om skoens pris svarede 32 % fortsat "ved ikke", mens 26 % svarede Bilka, 19 % Kvick
ly/Kvickly Xtra og 2 % Puma.

Ved forevisning af et billede af en Pumasko svarede 33 % "ved ikke" til samme
spørgsmål, 32 % Puma, 6 % Kvickly/Kvickly Xtra og 3 % Bilka. Efter tillige at have fået op
lysning om skoens pris svarede 34 % Puma, 29 % "ved ikke", 4 % Kvickly/Kvickly Xtra og 3
% Bilka.
Ved den anden markedsundersøgelse var svarene uhjulpne, og her svarede 50 % efter
at have fået forevist Coopskoen "ved ikke", 10 % Puma, og 1 % "kopivarer". Efter at have
fået forevist en Pumasko svarede 42 % Puma, 23 % Nike og 23 % "ved ikke".

Forklaringer

Neil Narriman har forklaret, at han er Senior Brand Protection Manager hos Puma med an
svar for varemærkerettigheder, håndhævelse af disse og retssager. Der er tre synlige brands
på markedet for fritids og sportssko, og Puma ligger nr. 3 efter Nike og Adidas, baseret på


4

omsætning og markedsundersøgelser. Business Week, som kårer de bedste globale brands,
har i 2009 for første gang placeret Puma blandt de 100 bedste brands, nemlig som nr. 97.
I 2008 havde Puma en omsætning i brand sales og licenser på 2,8 mia. og 2,5 mia. i
konsolideret salg. Salget steg i 2008 og er generelt steget løbende. Puma bruger 0,5 mia. ,
heraf 15 mio. kr. i Danmark, på markedsføringstiltag. Disse er tilpasset det enkelte marked,
men Puma har også markedsføring i forbindelse med store sportsbegivenheder.

Puma sælger årligt 70 mio. par sko, heraf i Danmark 350.000 par, svarende til et engros
salg på 70 mio. kr. Der er 2 dedikerede Pumabutikker i Danmark, herunder Puma Concept
Store i Københavns Lufthavn. Ca. 200 butikker sælger Pumas sportssko, og 400 butikker sæl
ger Pumas mode og livsstilssko.
Formstrippen har ingen teknisk funktion. Mindst 90 % af Pumas sko har en formstrip,
men der er ingen formstrip på sko, hvor der ikke kan placeres nogen. Formstrippen er Pu
mas vigtigste varemærke, da det er det mest synlige mærke på skoen og kan ses på afstand
på f.eks. fodboldspillere, ligesom Nikes "Swoosh" og Adidas' tre striber.
Produkterne skal være moderigtige, så formstrippen har udviklet sig over årene. Pu
ma har tilladt sine designere at lege lidt med designet. Hans egen afdeling overvåger disse
udviklinger, og der er retningslinjer for udformningen for at sikre en vis konsistens. Hvis en
sko ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne, bliver produktet standset øjeblikkeligt.
Alle de Pumasko, der er forevist under hovedforhandlingen, er i overensstemmelse med
retningslinjerne. Da Puma er et modefirma, må man acceptere variationer, så længe blot
formstrippens karakteristiske hovedtræk bibeholdes.

Puma har årligt ca. 6.000 krænkelsessager og får beslaglagt omkring 1,5 mio. par ko
pisko.

Coopskoens sideapplikation har efter hans opfattelse samme karakteristika som den
klassiske Puma formstrip, og den opfylder kravene hertil i Pumamanualen, således at Pu
ma ville acceptere et Puma produkt med en formstrip med et tilsvarende hul. Puma har en
formstrip, der er splittet op, men ikke nogen formstrip med hul som på Coopskoen. Han
tror ikke, at folk vil bemærke hullet i mærket.

Han har ikke set Coopskoen i andre lande, for så havde de reageret herpå. Puma be
der i almindelighed sine agenter og advokater om at se efter varemærkekrænkende sko i an
dre lande, men han er ikke blevet informeret om, at skoen er solgt i andre lande, heller ikke i


5

Schweiz. Han husker ikke, om han har bedt sin svenske forbindelse se efter skoen i Sverige.
Puma har ikke gjort noget i forhold til fabrikanten Wahli i Kina.

Puma giver ikke licens til produktion af sko, men til brug af sine varemærker på par
fume, solbriller mv. mod en licensafgift på 810 %.


Karin Albek har forklaret, at hun i 2007 var sortimentschef i Coop for nonfood med ansvar
for indkøb af sko og lædervarer. Hun købte ind på vegne af Coop i Danmark, Sverige og
Norge, idet der var fælles indkøbsselskab. Coopskoen blev også solgt i Sverige af Coop Fo
rum, som er en anden juridisk enhed end Coop Danmark. Coops sko er typisk hverdagssko
til omkring 100 kr. Det er ikke mærkevaresko, og de sælges under Coops egne mærker,
UNITS og NOW ON. I forbindelse med kampagner sælger de dog mærkevaresko, som er
parallelimporterede. Hun har været med at sælge Pumasko i Kvickly én gang, i alt 2300 stk.
Da de solgte Pumaskoen, blev den markedsført som PUMA for at få folk indenfor.

Hun har været i Kina for at købe Coopskoen. Hun bruger sin sunde fornuft, når hun
indkøber sko, og er hun i tvivl, kontakter hun koncernadvokaten. Hun var ikke i tvivl om
den konkrete sko og kontaktede ikke koncernadvokaten for at drøfte den. Hun var hos Wahli
i et stort showroom, hvor de udvalgte sko. Hun valgte denne sko, da den passede til en
kampagne, de forberedte. Hun tænkte ikke Puma, da hun så skoen, og de talte ikke om det
derude. Da hun fik skoen hjem, var der heller ingen, der nævnte Puma. Der har heller ikke
efter salget været henvendelser fra forbrugere eller andre om, at skoen skulle ligne Pumas.
Skoen blev ikke markedsført på anden måde end i tilbudsavisen. Hun husker ikke, om til
budsavisen lå på internettet i 2007, men der var ingen andre markedsføringstiltag. Det er
normalt at indkøbe omkring 3.000 par sko til Danmark.

Af de 3.000 par indkøbte sko til Danmark er der solgt ca. 2.600. Prisen var oprindelig
199 kr., men blev senere nedsat til 75 kr. Det er normal procedure at lave prisændringer efter
68 uger, så der kan gøres plads til nye varer. Det kan tænkes, at nogle butikker har sat skoe
ne yderligere ned til 45 kr. for at komme af med dem. Der kommer 310 nye sko ind om
ugen, og der sker udskiftning løbende. Hun kunne godt finde på at købe denne sko igen.

Parternes synspunkter


6

Pumas advokat har henvist til, at Puma inden for sit vareområde er et stort brand, der kun er
overgået af Nike og Adidas. Formstrippen, der er det vigtigste varemærke for så vidt angår
sko, er designet i 1958 og anvendt på stort set samtlige sko i 50 år. Da formstrippen blev re
gistreret i 1959, havde mærket allerede særpræg, og mærket er efterfølgende ved omfattende
markedsføring og eksponering blevet et stærkt indarbejdet og velkendt mærke for sko.
Mærket nyder derfor en udvidet beskyttelse, også inden for sin egen vareklasse. Form
strippens mindre variationer berører ikke mærkets særpræg og integritet, idet formstrippen
stadig kan genkendes.

Pumas formstrip er registreret i klasse 25 for sko, især sports og fritidssko, og Coop
skoen er en fritids og sportssko. Der er således varesammenfald, og derfor stilles der mindre
strenge krav til ligheden mellem mærkerne. Coopskoens applikation ligner i høj grad Pu
mas formstrip, hvis karakteristika er efterlignet i Coopskoens applikation. Mærkerne ligner
således hinanden. Forbrugeren ser ikke mærkerne ved siden af hinanden og vil i det udvi
skede erindringsbillede huske det dominerende element, formstrippen, uden at hæfte sig
ved afvigelser i detaljerne, herunder cirklen i Coopskoens applikation. Sagen svarer til U
2009.233 S, hvor mærket på en Nettosko trods flere forskelle fra Pumas formstrip fandtes at
krænke Pumas figurmærke. Striber på sports og fritidssko har særlig kendetegnsfunktion,
og i sportsbutikker udstilles skoene med siden til, så man kan genkende mærkerne. Når en
forbruger ser Coopskoen fra siden, vil forbrugeren opfatte applikationen som en variation af
formstrippen, hvilket bestyrkes af, at Puma selv bruger varianter af denne. Mærkerne kan
således forveksles, således at forbrugeren tror, at Coopskoen har sammenhæng til Puma.

Coop har derfor krænket Pumas varemærkerettigheder, og Puma har efter varemærke
lovens § 43, stk. 1, krav på vederlag og erstatning, der må fastsættes med udgangspunkt i an
tallet af solgte Coopsko, 2.750 stk. En licensafgift på 10 % heraf er rimelig, og udover Pumas
tabte fortjeneste på 825.000 kr. har Puma krav på en erstatning på 100.000 kr. for markedsfor
styrrelse ved, at skoen har deklasseret Pumas figurmærke gennem salg i supermarkeder.
Puma har dog begrænset sit erstatningskrav til i alt 500.000 kr.

Fogedforbuddet skal derfor stadfæstes, således at Fogedretten i Glostrup kan frigive
den sikkerhed, som Puma har måttet stille herfor, til Puma. Der kan derimod ikke blive tale
om, at garantien frigives til Coop, heller ikke hvis Coop måtte blive tilkendt erstatning.


7

Coop har ikke dokumenteret at have lidt tab, hvis fogedforbuddet ophæves. Næsten
alle Coopsko var solgt, da forbuddet blev nedlagt, og det er ikke dokumenteret, at Coop
ville lade flere sko producere. Coop kan ikke kræve garantien frigivet, det kan kun Puma.

Coops advokat har gjort gældende, at formstrippen i sig selv kun har begrænset særpræg, og
at figurmærket er blevet udvandet ved, at Puma har anvendt formstrippen i udformninger,
der har afveget fra det registrerede figurmærke.
Der er adskillige væsentlige forskelle på applikationen på Coopskoen og Pumas fi
gurmærke. Applikationen på Coopskoen er en figur med ubrudte linjer, ikke en stribe som
Pumas figurmærke, der har 3 baner adskilt med stiplede linjer. Pumas formstrip er elegant
og harmonisk og har bløde linjer og afrundede kurver. Coops mærke er aggressivt, har stejle
skrå linjer, der bliver til spidse vinkler, og er udformet i skrigende farver i et billigt "plastik
look". Coops applikation har en ekstra forgrening og et hul på størrelse med en 20krone.
Forgreningen er tilstrækkelig til at adskille mærkerne fra hinanden, jf. U 2008.446 H.
Pumas sko er af fremragende kvalitet og sælges typisk i lifestyle og sportsforretninger,
hvor køberen, der typisk er en sportsudøvende mand på 1525 år, vejledes af en ekspedient
og betaler 5001.000 kr. for skoen, som leveres i en flot rød æske. Coopskoen hænger der
imod som stangvare i Kvickly og købes for omkring 100 kr. af "Hr. og Fru Danmark", som
ikke er i tvivl om, at de har købt en billig supermarkedssko. Der er ingen risiko for, at gen
nemsnitsforbrugeren skulle forveksle Coopskoen med Pumas sko, hvilket også fremgår af
de to markedsundersøgelser.
Coop har således ikke krænket Pumas rettigheder. Pumas krav er udokumenteret.
Pumas salg har ikke været påvirket af salget af Coopskoen, allerede fordi aftagerkredsen ik
ke er den samme.
Fogedforbuddet skal ophæves, og Puma skal på objektivt grundlag betale Coop erstat
ning for skade og ulempe herved, jf. retsplejelovens § 648, jf. § 639, stk. 1. Forbuddet har af
skåret Coop fra salg af Coopskoen i ca. 2½ år. Med udgangspunkt i Coops dækningsbidrag,
og når henses til den tort, som Coop har lidt ved nedlæggelsen af forbuddet, kræver Coop
erstatning med 500.000 kr. Coop kan kræve denne erstatning og sagens omkostninger betalt
gennem den bankgaranti, som Puma har stillet over for Fogedretten i Glostrup.


8

Sø og Handelsrettens afgørelse

Det er fremgået af rettens gennemgang under hovedforhandlingen af Pumas artikel og
markedsføringsmateriale fra 1958 og indtil i dag, at Puma i overensstemmelse med skiftende
tiders skiftende designs har anvendt formstrippen i meget forskelligartede udformninger,
der ikke har været registreret som selvstændige varemærker. Det registrerede mærke står
skarpt i bevidstheden på grund af sin enkelhed, elegance og logiske opbygning, der på én og
samme tid er både symmetrisk og asymmetrisk. Retten finder imidlertid, at Pumas anven
delse af forskelligartede udformninger af formstrippen har været med til at skabe forvirring i
opfattelsen af dette figurmærke, der i øvrigt i praksis kun i meget begrænset omfang anven
des alene på Pumas sko, hvor Puma tillige flere steder på skoene anvender sit ordmærke
"PUMA" og sit figurmærke med en springende puma.
Applikationen på Coops sko ligner vel Pumas figurmærke, men adskiller sig herfra
ved, at linjerne ikke er stiplede, og at den ene af de tre linjer ca. 2/3 nede forgrener sig fra de
øvrige striber og føres særskilt ned mod skoens sål, således at der mellem denne ene stribe
og de to andre striber findes en rund udskæring af størrelse svarende til en 20krone, ligesom
den bagerste del af striben indsnævres, ikke ved skoens indgang ved hælen, men foran ved
pløsen. Denne sideapplikation indeholder designelementer ikke kun fra Puma, men tillige
fra Nike og Adidas, og den har efter de sagkyndige medlemmers vurdering, som retsfor
manden tiltræder, et ganske andet formsprog end Pumas formstrip og giver i modsætning
til denne et uharmonisk indtryk, ligesom designets opbygning forekommer tilfældig og uden
nogen indre logik.
Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at Neil Narriman har erklæret, at
også Coopskoens applikation ville kunne rummes inden for de retningslinjer, som Puma
har udfærdiget i sin designmanual, allerede fordi Puma ikke har fremstillet sko med en så
dan applikation, således at forklaringen på dette punkt er rent hypotetisk.
Pumas sko har et smart design, en god forarbejdning, er lavet af kvalitetsmaterialer og
sælges i sports og livsstilsforretninger i flot indpakning til en pris, der er i størrelsesordenen
7001.500 kr. Coopskoen har et klodset design, er fremstillet af materialer af ringere kvalitet,
med en applikation i skinnende plastik og sælges for 75120 kr. i supermarkeder, hvor de
hænges op som stangvarer, som forbrugeren må lægge i indkøbsvognen og senere indkøbs


9

posen uden indpakning, medmindre forbrugeren selv lægger dem i en tynd plastpose for at
beskytte dem mod at blive snavset til af andre varer.
De markedsundersøgelser, som er foretaget under sagen, bekræfter, at Coopskoen af
forbrugerne opfattes som et ukendt produkt, men derimod ikke eller i hvert fald ikke i noget
omfang af betydning opfattes som en Puma eller anden mærkevaresko, slet ikke når forbru
gerne fik prisen oplyst, således som den altid vil være i købssituationen.
Ud fra en samlet vurdering finder retten herefter, at Coopskoen ikke kan forveksles
med Pumas sko.
Coop frifindes derfor for Pumas påstande, ligesom påstanden om ophævelse af foged
forbuddet tages til følge.
Efter et samlet skøn over Coops tab og tort ved forbuddet, herunder i forbindelse med
hjemkaldelse af usolgte varer, skal Puma endvidere betale Coop 100.000 kr. med rente som
påstået, jf. retsplejelovens § 648, stk. 1, jf. § 639, stk. 1, ligesom Puma efter sagens resultat skal
betale 200.000 kr. i sagsomkostninger til Coop, heraf 2.700 kr. til dækning af retsafgift og re
sten til dækning af Coops udgift til advokat, markedsundersøgelse mv.
Coops påstand om frigivelse til Coop af den sikkerhed i form af en bankgaranti, som
Puma har måttet stille som betingelse for, at der blev nedlagt fogedforbud, er uklar. At no
gen frigiver en sikkerhed, indebærer efter sædvanlig juridisk sprogbrug, at den begrænsning
i rådigheden over den pågældende genstand, som var en følge af sikkerhedsstillelsen, ophø
rer, og det er derfor selvmodsigende og kan ikke være det, som menes med påstanden, når
Coop påstår sikkerhedsstillelsen frigivet til Coop, der ikke selv har stillet sikkerheden og
derfor heller ikke selv har fordel af ophøret af begrænsningen i rådigheden over sikkerhe
den. Det kan heller ikke være meningen med påstanden blot at få retten til at gentage det,
som står direkte i loven og derfor er åbenbart, nemlig at det, som rekvirenten (Puma) har stil
let sikkerhed for efter retsplejelovens § 644, stk. 1, er den skade og ulempe, som forbuddet
kan påføre rekvisitus (Coop). Det, som Coop i realiteten ønsker med sin påstand, er på denne
baggrund at få dom for, at Coop kan kræve erstatning og tilkendte sagsomkostninger betalt
gennem den stillede garanti, dvs. af den bank, som har udstedt garantien som debitor. Hvil
ke forpligtelser den udstedende bank har som debitor, og hvilke rettigheder Coop har som
beneficiant (den, som garantien er udstedt til fordel for), kan imidlertid ikke afgøres under
en retssag som denne mellem beneficianten (Coop) og garantirekvirenten (Puma), men må


10

afgøres under en sag mod den udstedende bank som debitor efter garantien. Puma frifindes
derfor for denne del af Coops påstand. Noget andet er, at Fogedretten i Glostrup vil påse, at
den bankgaranti, som Puma har stillet til sikkerhed for Coops skade og ulempe ved forbud
det, jf. retsplejelovens § 644, stk. 1, ikke frigives til Puma, førend Coops krav er fyldestgjort,
om nødvendigt af garanten.

T H I K E N D E S F O R R E T

Coop Danmark A/S frifindes.

Det forbud, som Fogedretten i Glostrup den 27. juni 2007 har nedlagt over for Coop Danmark A/S på begæring af PUMA AG Rudolf Dassler Sport, ophæves.

PUMA AG Rudolf Dassler Sport skal inden 14 dage til Coop Danmark A/S betale 100.000 kr. med rente fra den 23. november 2007 samt 200.000 kr. i sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.

Lisbet Friis
Michael B. Elmer
Peter Gregers Bernhoft
(Retsformand)

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Tvist om erhvervslejemål

Generelt Der kan opstå tvister om mange forskellige forhold ved et erhvervslejemål. De typiske tvister ...»

Moms ved erhvervslejemål

Generelt om momsloven og fast ejendom Det er ikke erhvervslejeloven, men derimod momsloven, som regulerer ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Earn-out

Earn-out Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af