kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Bonusaftale

Resumé

Labs2danmark A/S' norske moderselskabs handlinger ved indgåelse og salg af kontrakter om nummerportabilitet var ikke erstatningspådragende i forhold til en bonusaftale. Bonusaftalens vilkår var alene delvist opfyldt.

Dom i sagen F-26-04 

Hans Jørgen Jakobsen 
(Advokat Michael Knop) 
mod 
Labs2danmark A/S 
(tidl. Port it Danmark A/S) 
(Advokat Ole Meisner) 


Indledning og påstande 

Denne sag vedrører spørgsmålet, om Labs2danmark A/S er rette sagsøgte, og i givet fald om Hans Jørgen Jakobsen har krav på erstatning for mistet indtægt som følge af Labs2danmark A/S' norske moderselskabs handlinger. 

Hans Jørgen Jakobsen har nedlagt påstand om, at Labs2danmark A/S betaler 339.149,00 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 20. august 2004. 

Labs2danmark A/S har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. 

Sagens faktum 

Hans Jørgen Jakobsen var fra 1. januar 1999 ansat i det norske selskab, Port it AS. Den 1. januar 2001 blev han ansat i det danske datterselskab, Port it Danmark A/S (nu Labs2danmark A/S), som Country Manager. Ansættelsesforholdet var underlagt bestemmelserne i den danske funktionærlov, og han skulle rapportere til markedsdirektøren eller den, som denne måtte udpege. Lønnen var fastsat til 742.000 kr. årligt, hvortil kom fri telefon, fri avis og nærmere angivne forsikringer. Derudover skulle han tilknyttes eget bonusprogram. Hans Jørgen Jakobsen var registret som direktør og bestyrelsesmedlem i det danske selskab. 

I oktober 2001 fik Hans Jørgen Jakobsen udbetalt 150.000 kr. i a conto bonus. Den 10. marts 2002 fremsendte Hans Jørgen Jakobsen til det norske selskab en opgørelse over bonus for 2001, hvori han opgjorde sit bonuskrav til 303.000 kr., hvoraf 150.000 kr. er betalt. Efter forhandling blev der udbetalt yderligere EUR 16.262, hvilket gav en samlet bonus i 2001 på 271.315 kr. 

Den 16. marts 2003 meddelte det norske selskabs direktør Dag Honningsvaag, at bestyrelsen i det norske selskab havde vedtaget at implementere et bonusprogram for 2003, som Hans Jørgen Jakobsen var omfattet af. Denne bonusordning erstattede tidligere ordninger. I bonusprogrammet var opstillet bl.a. følgende betingelser for udbetaling af bonus: 


Del A: Konsernbonus
Kriterier
Det er fastsatt følgende absolutte krav for at bonus på konsernnivå skal kunne udbetales: 
· 
Resultat før skatt skal være NOK 3.255.000,- 
· 
Selskabet skal ikke ha behov for at få tilført kapital 
Det vil ikke bli udbetalt bonus dersom et av disse kravene ikke indfris. 
........ 

Størrelsen på bonus
Dersom resultatene overfor nås, vil du få udbetalt bonus på NOK 20.000,-. 

Del B: Portabil
Dersom resultatet målt i NOK i Portabil S.A. bliver som budsjettert og vedtatt i styremøtet 26. november 2002 ønsker Styret å tildele deg en provisjon på NOK 100.000,- ... Et resultat på 150% vil gi en maksimal provisjonsutbetaling på NOK 150.000,- 
......... 

Del C: Provisjon tilknyttet eksisterende kunder
Det vil bli utbetalt provisjon tilknyttet omsetning på eksisterende kunder som regnskapsføres i Port it Danmark AS. Den budsjetterte omsetning på disse kunder er NOK 2.998.448,-. Ved omsetning på eksisterende kunder i samsvar med budsjett vil det bli utbetalt en provisjon på NOK 50.000,-. 

.......... En omsetning på 150 % av budsjett vil gi en maksimal provisjonsutbetaling på NOK 75.000,-. 

Del D: Provisjon tilknyttet nysalg
Det vil bli utbetalt provisjon tilknyttet årlig nysalg. Provisjon vil tilsvare 3% af kontraktsfestet garantert førsteårs nyomsetning, oppad begrenset til provisionsutbetaling på til sammen NOK 500.000,-. ...... 

Betingelser for utbetaling
............... 
· 
Dersom Arbejdsgiver eller Arbeidstaker velger at terminere arbeidsforholdet før utbetalingstidspunktet i februar 2004, skal bonus avregnes forholdvis basert på målopnåelse. ....." 

Ved brev af 27. juni 2003 blev Hans Jørgen Jakobsen opsagt til fratræden den 31. marts 2004. 

I e-mail af 13. januar 2004 fra Hans Jørgen Jakobsen til Morten Hellevad hos Port it, Norge, opgjorde Hans Jørgen Jakobsen sit foreløbige provisionskrav, idet han har trukket de frasolgte aktiviteter ud til 356.000 NOK, hvoraf 56.000 NOK vedrørte salg i Danmark og 300.000 NOK nysalg (frasalg i Portugal) 

Den 22. januar 2004 svarede direktør i Port it, Norge, Pål Vegard, at man ville vende tilbage med en opsummering af resultaterne. 

Ved brev af 25. januar 2004 rejste Hans Jørgen Jakobsen krav på bonus for 2003 på 750.000 kr. Han anførte i brevet, at provisionsaftalen var indgået med en målsætning om en samlet årsløn på 1,5 mio. DKK i 2003, og at forudsætningerne for provisionsaftalen var ændret væsentligt efter indgåelsen, idet kontraktforhandlinger i Finland, Ungarn, Grækenland, Luxembourg og Estland var blevet forstyrret på grund af forhold, der skyldtes Port it, Norge. 

Det norske selskab svarede i mail af 13. februar 2004, at selskabets resultat ikke berettigede til bonusudbetaling. Af et vedhæftet bilag fremgår, at koncernresultatet før skat blev ­ 6.890.882 NOK, at resultatet før skat i Portabil blev EUR 103.403,18 mod budgetteret 281.780, at omsætningen på eksisterende kunder blev 2.918.573 NOK, og at der ikke var noget nysalg i 2003. 

Forklaringer
Hans Jørgen Jakobsen har forklaret, at Port it Danmark drev virksomhed som et selskab i den norske Port-koncern, der også havde datterselskaber i Sverige, Finland, England, Portugal og Holland. Han havde ansvaret for det danske selskab og derudover ansvaret for aktiviteterne i selskaber uden for Norge. Produktet var et nummerporteringsprodukt, der kunne levere et administrationssystem og håndtere styringen af trafikdirigeringen, som er nødvendigt for, at det virker i praksis. Han solgte disse systemer i princippet til hele verden, men Port havde begrænset sit marked til de europæiske lande, der var længst fremme med implementeringen af nummerportabilitet. Det tager lang tid, mindst et 1 år, ofte 2-3-4 år, fra et lands telestyrelse begynder at se på problemet, til nummerportabilitet gennemføres. Kontraktforhandlingen strækker sig derfor over flere år. 

Han blev ansat i det danske selskab, fordi han bor i Danmark og havde et ønske om at være ansat i et dansk selskab. Før etablering af det danske selskab var han ansat i det norske selskab og havde en bonusordning. 

Det danske selskabs eneste formål var at håndtere den danske kontrakt og hans ansættelse. Man kan derfor ikke skelne mellem det danske og norske selskab. Den reelle ledelse blev udøvet fra det norske selskab. Den daglige ledelse i det norske selskab var på papiret bestyrelse i det danske selskab, men der blev ikke holdt bestyrelsesmøder. Det var reelt tale om ét selskab. 

I forbindelse med ansættelsen blev der indgået en bonusaftale, hvorefter han fik en procentdel af det samlede salg. Der blev udbetalt bonus fra det danske selskab i 2002 for perioden 2001-2002. I perioden fra 2001 til nu har Port it i Norge været et selskab i absolut krise, og ejerne har løbende måtte indskyde penge i moderselskabet. I 2002 opnåede han kontrakter i Danmark og Portugal. Bonusaftalen løb videre, men der var intet nysalg i 2002 på grund af de økonomiske problemer. Bestyrelsen i det norske/danske selskab besluttede at neddrosle nye salgsaktiviteter. Ledelsen blev skiftet ud i 2002, og ny direktør blev Dag Honningsvåg. I stedet for at sælge direkte til kunderne søgte man et samarbejde med andre, f.eks. Accenture. 

Der er ikke sket udbetaling af bonus for 2002. I løbet af 2002 blev der forhandlet en ny bonusaftale. Udbetalingen for 2001 var ikke kun resultatbaseret, men var et forhandlet beløb - på det tidspunkt i det nødlidende selskab. Der blev ikke foretaget en separat forhandling for 2002. 

Aftalen om bonus for 2003 var et resultat af forhandling og diktat fra selskabets side. De blev enige om målsætningerne. Målet var, at han skulle tjene 1,5 mio. kr., hvoraf den faste løn var ca. halvdelen. Resten skulle hentes på bonus. Den faste løn blev ikke reguleret. Forventningerne til størrelsen af bonus var baseret på en markedsplan, hvorefter Port it forventede en markedsandel på 15 %. 

Den store succes i Danmark dannede grundlag for strategien i andre lande. De internationale aktiviteter og de norske aktiviteter blev behandlet meget forskelligt. I Norge blev der investeret meget, mens man i resten af Europa førte en nicheagtig politik. Han brugte meget tid på at sælge i Europa og lavede en markedsplan for aktiviteterne i de enkelte lande samt en prioriteringsliste, der afhang af indførelsen af nummerportabilitet Hovedlandene var Finland, Ungarn, Grækenland, Tjekkoslovakiet, hvorom han oparbejdede viden, og hvor han skabte kontakter. Det norske selskab var bekendt hermed. 

Kort tid efter indgåelsen af bonusaftalen i marts 2003 indtrådte Pål Vegard som ny ejer og indgik aftale med leverandøren Systor om salg af de internationale aktiviteter. Systor overtog gradvist de eksisterende kunder og gik også ind i de kontrakt-forhandlinger og projekter, som var sat i gang i udlandet. Systor købtekonrakten i Portugal af Port it. Derudover aftaltes det, at Systor skulle overtage igangværende projekter. Fra medio 2003 foregik der kun afvikling og intet nysalg. 

I Finland var kontrakten stort set forhandlet på plads. Der manglende alene prisforhandlingen. Systor ville imidlertid ikke give en attraktiv pris, og han fik ikke lov til at deltage i det afgørende møde. Finnerne ønskede selv at styre projektet i stedet for leverandøren (Port it), der så bare skulle levere komponenter, hvorved prisen blev helt anderledes. Han blev ikke orienteret om disse ændringer. Den oprindelige kontraktsum var på ca. 50 mio. DKK minus 10 mio. DKK til konsulenten. Et britisk selskab fik kontrakten. 

I Ungarn gennemføres projekter lidt mere utraditionelt. Port it var placeret på shortlisten (prækvalifikationslisten), der omfattede 2-4 selskaber, som der så skal forhandles med. Problemet i Ungarn var, at Dag Honningsvåg krævede at deltage i et møde med den lokale partner, da de skulle i gang med at lave det endelige tilbud. Honningsvaag fik skabt så dårlig en stemning på mødet, at man måtte træde ud af forhandlingerne. Dernæst ønskede en del af bestyrelsen projektet overført til Systor, som var indtrådt som stor aktionær. Et tysk selskab fik kontrakten. 

Der var etableret et godt lokalt partnerskab i Grækenland, og Port it var inviteret til at afgive endeligt bud sammen med partneren til EETT - den græske telestyrelse. De var i en særdeles god position, idet de selv havde leveret materialet til EETT. EETT krævede en garanti på ca. EUR 25.000 af hver tilbudsgiver for, at tilbuddet kunne stå ved magt i en periode. Hvis tilbuddet blev trukket tilbage, mistedes garantien. Dette var helt normalt, og det havde de gjort før. Men ledelsen i Port it valgte ikke at stille garanti, hvorfor de ikke kunne byde. Kontrakten gik til et amerikansk selskab. Port it ville have afgivet et tilbud på formodentligt 40-50 mio. DKK. 

I Luxemburg var der stort set lavet aftaler med alle operatører, men Port it besluttede, at aftalen skulle indgås af Systor. Kontraktsummen var under 10 mio. DKK. 

Vedrørende Estland besluttede ledelsen i det norske selskab at ophøre med aktiviteterne, inden endeligt tilbud blev afgivet. Han ved ikke, hvad der skete efterfølgende. 

Portabil i Portugal blev etableret, efter de var kommet på shortlist. De samarbejdede med et stort portugisisk selskab. De fik kontrakten i 2001 med den portugisiske telestyrelse og teleoperatører. Såvel Portabil som den kontrakt, det danske selskab havde, blev solgt til Systor. Salget skete herefter fra Systor. 

Han blev ligeledes beordret til ikke at deltage i den årlige nummerporteringskonference, og Systor fik hans plads. 

Det hele begyndte i foråret 2003, hvor Port it havde svært ved at betale Systor, der så valgte at indgå i Port it og i dennes ledelse. Dette førte til, at hans opgaver blev ændret, men han sikrede, at salget indbragte maksimale indtægter, samt en positiv overdragelse. 

Han har med succes været sælger i mange år af store systemer i en række selskaber og har haft tilsvarende position i USA's næststørste teleselskab, Sprint, hvor han altid opfyldte de fastsatte mål. Dette forhold indgik ved aftalen om bonus for 2003, og der var en forventning om, at planerne og budgettet kunne gennemføres. 

Han arbejdede næsten til midten af februar 2004, hvor konflikten begyndte at udvikle sig. 

Procedure

Hans Jørgen Jakobsen har anført, at Labs2danmark er rette sagsøgte. Ansættelsesaftalen er indgået med det danske selskab. Det danske selskab var imidlertid kun et faktureringsselskab, og samtlige beslutninger blev taget af ledelsen af det norske selskab, som dannede bestyrelsen i det danske selskab. Beslutningerne, der blev taget i det norske selskab, havde derfor afgørende indflydelse på det danske selskab. Det forhold, at bonusprogrammet for 2003 er skrevet på det norske selskabs brevpapir, ændrer ikke ved, at bonusprogrammet var en del af ansættelsesvilkårene. Dette var også bekendt for den norske ledelse. Det danske selskab er derfor rette sagsøgte. 

Det rejste krav bygger på, at det norske selskab ikke opfyldte sin del af bonusaftalen. De fastsatte mål i bonusaftalen var mulige at nå, hvilket begge parter var enige om. Hans Jørgen Jakobsen var bekendt med det norske selskabs økonomiske situation, men i 2002 var parterne enige om, at der nu skulle gøres en indsats for at tjene penge. Det norske selskab umuliggjorde optjening af bonus, hvilket medfører en forpligtelse til at betale erstatning. 

Hans Jørgen Jakobsen havde efter sin ansættelsesaftale krav på en individuel bonusordning. Parterne var enige om bonusaftalen for 2003 og de heri fastsatte mål, men fra juni 02 til marts 03 ændredes ejer- og ledelsesforholdene i det norske selskab, da aktiviteterne blev overdraget til Systor. Hans Jørgen Jakobsen blev informeret herom, men havde ingen indflydelse herpå. Han varetog koncernens interesser, så godt han kunne under hele forløbet, men det norske selskab umuliggjorde samhandel med de eksisterende kunder, som blev solgt til andre. Det norske selskab ændrede hele forretningsgrundlaget og valgte i stedet at ville tjene pengene på et norsk teleselskab. Herved ændredes den forretningsplan og markedsplan, som Hans Jørgen Jakobsen forventede, skulle indbringe ham 750.000 kr. i bonus. Kontrakterne var en forudsætning for bonusaftalen. 

Erstatningsgrundlaget er den beslutning, som bestyrelsen i Norge tog om ændring af selskabets strategi. Disse væsentlige ændringer blev ikke gjort klar for Hans Jørgen Jakobsen. Labs2danmark har ikke dokumenteret, at der er andre årsager til, at målene ikke er nået, end den ændrede strategi. 

Ved fastsættelse af erstatningen bør der tages udgangspunkt i de tre seneste års bonus. Når der henses til oplysningerne om forhandlingerne, især i Portugal og Grækenland ville det være sandsynligt, at der var opnået salgstal, der kunne udløse bonus. Imidlertid afskar ledelsen Hans Jørgen Jakobsen fra at opnå disse mål. Da den i de tidligere år udbetalte bonus er det eneste sammenligningsgrundlag, bør erstatningen fastsættes som påstået.

Labs2danmark har gjort gældende, selskabet ikke er rette sagsøgte, da bonusaftalen er indgået med og underskrevet af moderselskabet på dettes brevpapir. 

Hans Jørgen Jakobsen var ansat af Port-koncernen, men ønskede at have kontrakt med et dansk selskab, hvilket er den eneste begrundelse for ansættelsen i Labs2danmark. Dette selskab var alene et faktureringsselskab/skuffeselskab med en underbalance på 11 mio. kr. Alle betalinger kom fra Norge, alle indtægter gik til Norge. Det er ikke ukendt, at alle ansættelseskontrakter indgås med et administrationsselskab, men når den reelle arbejdsgiver er en anden, er det denne, der skal sagsøges. Et sådant administrationsselskab kan ikke handle ansvarspådragende. Den eneste, der kan handle ansvarspådragende, er opdragsgiveren i Norge. Hans Jørgen Jakobsen havde en bonusordning, mens han var ansat i Norge, og det er denne ordning, der fortsatte indtil bonusprogrammet af 16. marts 2003. Aftalen for 2003 blev også indgået med moderselskabet, hvorfra pengene var kommet i de tidligere år. Labs2danmark er derfor ikke rette sagsøgte. 

Såfremt Labs2danmark er rette sagsøgte gøres det gældende, at Hans Jørgen Jakobsen ikke er berettiget til bonus, da han ikke har opfyldt målene i bonusprogrammet. 
Det er ubestridt, at koncernen i 2003 havde et underskud, hvorfor dette punkt ikke kan udløse bonus. Portabil-delen var den eneste udenlandske forretning udover Danmark, men der foreligger ikke oplysninger om, hvornår det blev solgt til Systor. Det er ikke Labs2danmarks opgave at oplyse om Portabils driftsresultat. Port-koncernen var af økonomiske årsager nødt til at foretage frasalg. Det forekommer dernæst lidet sandsynligt, at Port it skulle have opgivet kontrakter af den størrelsesorden, som Hans Jørgen Jakobsen hævder, man var tæt på at indgå. 

Det opgjorte erstatningskrav er uforståeligt. Der foreligger ingen oplysning om bonusudbetaling for 2000, og det er ubestridt, at der ikke er udbetalt bonus i 2002. Det eneste tal, der er kendt, er udbetalingen for 2001. 

Såfremt Hans Jørgen Jakobsen har krav på bonus, kan det maksimalt udgøre NOK 56.000, hvilket beløb den danske målopfyldelse kunne berettige til. 

Rettens bemærkninger
Ansættelseskontrakten er indgået med Labs2danmark og indeholder en bestemmelse om, at Hans Jørgen Jakobsen skal tilknyttes eget bonusprogram. Da bonusprogrammet af marts 2003 relaterer sig til Hans Jørgen Jakobsens ansættelse, og da den norske ledelse reelt udgjorde den danske ledelse, er Labs2danmark rette sagsøgte. 

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at Port it koncernen ville have opnået kontrakter, som nævnt af Hans Jørgen Jakobsen. Der er ikke for retten oplyst, hvorfor medkontrahenterne foretrak andre udbydere, eller om kontrakterne var økonomisk rentable, jf. Hans Jørgen Jakobsens forklaring om attraktive priser i Finland. Det findes ligeledes heller ikke godtgjort, at den norske ledelse forhindrede indgåelse af kontrakter. 

Efter det oplyste om selskabernes resultater for 2005 har Hans Jørgen Jakobsen derfor alene krav på betaling af 52.400 kr. 

I sagsomkostninger betaler Labs2danmark til Hans Jørgen Jakobsen 14.500 kr. incl. moms og retsafgift, hvoraf retsafgift udgør 1.720 kr. 

Thi kendes for ret
Labs2danmark A/S betaler inden 14 dage til Hans Jørgen Jakobsen 52.400 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. august 2004 og inden samme frist i sagsomkostninger 14.500 kr. inkl. moms og retsafgift. 

Hans Havsager Mette Christensen Jens Christian Larsen 
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af