Danske lov

Aktietegningsret

Resumé

En tildelt aktietegningsret var ikke en ydelse, som medarbejderen havde krav på og var dermed ikke løn i ferielovens forstand. 

Dom is agen F-22-01 


Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for FF
(Advokat Arvid Andersen)
mod
Alpharma ApS
(Advokat Michael Svanholm)



Sagens spørgsmål er om aktietegningsretter (warrants) som en virksomhed har tildelt en medarbejder, er løn i ferielovens forstand og i givet fald hvilken værdi der skal lægges til grund ved beregningen af feriegodtgørelse.

Påstande 

Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for FF har nedlagt påstand
om at Alpharma ApS til FF, alternativt til FerieKonto, principalt skal betale
150.721,48 kr., subsidiært 139.622,43 kr., med tillæg af procesrente fra sagens anlæg
den 23. februar 2001.

Alpharma har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod anerkendelse af at FF
har krav på feriegodtgørelse af differencen mellem tegningskursen i henhold til de af
sagen omfattede warrants og aktiekursen på den underliggende aktie på efter rettens
skøn fastsatte senere tidspunkter end de respektive tildelingstidspunkter for de til
sagsøgeren tildelte tegningsretter.

Sagen er henvist til Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 3, jf.
stk. 1, nr. 1.

Sagens omstændigheder

Alpharma-koncernen indførte i 1983 en aktieoptionsordning benævnt "1983 Stock
Option Plan" som led i selskabets forberedelser til børsintroduktion i New York.
Denne afløstes i 1997 af "1997 Incentive Stock Option and Appreciation Right Plan"
hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"1. Purpose of the Plan.

This 1997 Incentive Stock Option and Appreciation Right Plan (the "Plan") of
Alpharma Inc. (the "Company") is designed to provide incentive to present and
future executive, managerial, marketing, technical and other key employees of
the Company and of its subsidiaries (hereinafter referred to as "Employees")
by affording such Employees an opportunity to acquire or increase their pro-
prietary interest in the Company through the acquisition of shares of its Class
A Common Stock, with $.20 par value (hereinafter referred to as the "Common
Stock") or benefits based on the value of such shares. By encouraging stock
ownership by, or providing benefits based on the value of the Company's
shares to, such employees, the Company seeks to attract and retain in its and its
subsidiaries' employ persons of exceptional competence and seeks to furnish
an added incentive for them to increase their efforts on behalf of the company.

2. Administration


- 3 -

This plan shall be administered by a committee of the Board of Directors of the
Company consisting of two or more directors (the "Committee") appointed for
such purpose...

4. Authority to Grant Options and Units.

The Committee may grant Options and Units from time to time to such eligible
Employees as it shall determine...

6. Eligibility

The individuals who shall be eligible to receive Benefits under the Plan shall
be such employees from the class of executive, managerial, marketing, techni-
cal and other key employees as the Committee shall determine from time to
time...

10A. Procedure for exercise of Options.

Options shall be exercised by the delivery of written notice to the Company...,
together with (i) cash...

11. Transferability of Benefits.

Benefits shall not be transferable other than by will or by the laws of descent
and distribution, or in the case of benefits which are not Incentive Stock Op-
tions upon such terms and conditions and to such transferee as the Option
committee may approve...

12. Termination of Employment or Death Options.

Except as expressly provided herein, Options shall terminate on the earlier of:

a. the date of expiration of the term thereof, specified pursuant to section 8 of
this Plan,

b. immediately upon termination of the employment relationship between the
company and the optionee for cause, or

c. thirty (30) days or, if the written option agreement specifically provides or
the committee specifically approves, for a longer period not to exceed two
years after termination of the employment relationship between the com-
pany and the optionee without cause...

15. No Employment Obligation.

The granting of any Benefit shall not impose upon the company any obligation
to employ or continue to employ any holder of a Benefit under the Plan, and
the right of the company to terminate the employment of any officer or other
employee shall not be diminished or affected by reason of the fact that a Bene-
fit has been granted to him or her.

..."


- 4 -

Af et notat af 4. april 1997 udarbejdet af Alpharmas stifter Einar W. Sissener om
Alpharma-koncernens aktieoptionsordning fremgår bl.a.:

"...

Hvem bliver tildelt aksjeopsjoner?

Tradisjonelt har det vært A.L. Laboratories' ledende medarbeidere i USA og
den tidligere toppledelsen i Dumex som er blitt tildelt aksjeopsjoner. Etter etab-
leringen av Alpharma i oktober 1994 har også andre ledende medarbeidere
utenfor USA fått tildeling. Ved siste tildeling i juni 1995 til kurs USD 18 ¾ ble
prinsippet om tilnærmelsesvis lik behandling av alle bedriftens ledere, uavhen-
gig av lokalisering, innført.

Nylig har The Stock Option Committee besluttet å foreta en ny tildeling til i alt
ca. 140 ledende medarbeidere i Alpharma. Opsjonskursen ble satt til USD 13
7/8 (sluttkurs 18. mars)...

Så vidt jeg forstår, er det The Stock Option Committees hensikt å foreta tilde-
ling av aksjeopsjoner hvert år. Komitéen har imidlertid begrensninger med
hensyn til hvor mange aksjeopsjoner som i praksis kan tildeles. Visse antall er
nødvendige for at Alpharma skal være konkurransedyktig som arbeidsgiver i
USA. På den annen side må antallet aksjeopsjoner ikke stå i et urimelig forhold
til det samlete antall aksjer bedriften har utestående.

..."

FF blev ved ansættelseskontrakt dateret den 1. november 1996 ansat som organisati-
onsudviklingsdirektør i Alpharmas (dengang Dumex-Alpharma) International Phar-
maceuticals Division. Tiltrædelsesdatoen var angivet til "senest 1. januar 1997". FFs
månedsløn udgjorde på ansættelsestidspunktet 100.000 kr. Han havde ret til fri bil og
fri telefon og var omfattet af Alpharmas kollektive pensions- og gruppelivsordning.
Desuden indeholdt aftalen en bestemmelse om kompensation for eventuel manglende
udbetaling af bonus fra FFs tidligere arbejdsgiver.

Den 6. januar 1997 modtog FF fra sin chef Ingrid Wiik en notits udarbejdet af Phil
Corke, Alpharma Inc., vedrørende 1997 Long Term Incentive Awards, hvoraf bl.a.
fremgår:

"...

In order to process the review of such awards I draw your attention to the hand
out from the Operating Committee meeting which expressly requested the fol-
lowing detail no later than the 15th January.


- 5 -

Discrete lists by SBU showing:
Division
Location
Level 3 (Direct reports to Division Presidents)
Level 4 (The next level down in the organization or other key contributors)
Ranking A, B, or C
A = Exceeded expectations
B = Met expectations
C = Did not meet expectations

...

The intention should be to reward those managers who have already made, and
are positioned to continue making, significant contributions to the success of
the organization..."

Af Stock Option Agreement dateret den 30. april 1997 fremgår at FF den 13. marts
1997 fik tildelt 4.000 warrants til kurs USD 13,875 pr. styk. De tildelte warrants blev
modnet ("vested") over en periode på 4 år. FF kunne således tidligst udnytte 25 % af
de tildelte warrants den 13. marts 1998, yderligere 25 % den 13. marts 1999, yderli-
gere 25 % den 13. marts 2000 og de sidste 25 % den 13. marts 2001. Muligheden for
at udnytte de tildelte warrants ophørte endeligt 5 år efter tildelingstidspunktet. Tilde-
lingen var underlagt de almindelige betingelser i Alpharmas 1997 Incentive Stock
Option Plan, herunder de tidligere nævnte bestemmelser om ophør af ansættelsesfor-
holdet og uoverdragelighed.

Den 25. marts 1998 fik FF tildelt 6.000 warrants til kurs USD 22,125 pr. styk og den
28. juli 1998 yderligere 6.000 warrants til kurs USD 22,00 pr. styk. Modningsperio-
den var ligeledes 4 år, men muligheden for at udnytte tegningsretterne udløb først 7
år efter tildelingstidspunkterne. Aftalerne var i øvrigt identiske med den første aftale.

Der er enighed om at den kurs som FF ved aftalerne fik mulighed for at tegne aktier
til, svarede til markedskursen på tildelingstidspunktet.

Den 10. marts 1999 blev der mellem parterne indgået aftale om at FF skulle fratræde
sin stilling den 31. marts 2000. Det fremgår af aftalen at "Tildelte aktieoptioner kan
udnyttes efter de gældende regler, dvs. senest 30 dage efter fratrædelsesdatoen
31.3.2000." Om ferie og feriepenge hedder det: "Ferie optjent i 1997 og 1998 forven-
tes afholdt i fritstillelsesperioden, hvorimod feriepenge for ferie optjent i 1999 og


- 6 -

2000 vil blive indbetalt på Feriekonto på fratrædelsestidspunktet. Feriefridage for
1999 og 2000 forventes ligeledes afholdt."

I 1999 udnyttede FF 3.500 af de tildelte og på det tidspunkt modnede warrants hvil-
ket gav ham et provenu på 561.088,99 kr. I 2000 udnyttede han yderligere 4.000
warrants med et samlet provenu på 644.682,87 kr.

På fratrædelsestidspunktet den 31. marts 2000 havde FF afholdt al ferie som var op-
tjent i 1997 og 1998.


Forklaringer

FF har forklaret at han er uddannet cand.merc. i organisationsteori og regn-
skabsvæsen. Forud for sin ansættelse hos Alpharma var han ansat som konsulent i
Gemini Consulting og under denne ansættelse var han i 1 ½ år tilknyttet Alpharma
som ekstern konsulent.

Han tiltrådte stillingen hos Alpharma den 1. december 1996. Han modtog 3-500.000
kr. fra Alpharma som kompensation for den bonus som han ville have modtaget fra
Gemini Consulting hvis han var blevet dér til 1. januar 1997. Det modtagne beløb
svarede til hvad han kunne dokumentere at have optjent i bonus hos Gemini Con-
sulting.

De warrants som han modtog i marts 1998, blev tildelt som led i den normale turnus.
Tildelingen i juli 1998 var en ekstra tildeling i forbindelse med en gennemført akkvi-
sition i England. Han forventede desuden at få en ekstra tildeling i januar 1999, men
inden da gjorde omstændighederne at det ikke blev aktuelt.

Der blev i forbindelse med tildelingerne af warrants ikke givet nogen forklaring på
hvorfor han fik dem tildelt. Han tolkede Phil Corke's notits således at tildelingen af
warrants var et middel til at motivere medarbejdere til at yde en særlig indsats og til
at fastholde gode medarbejdere. Modningsperioden udgjorde fastholdelseselementet i
ordningen.


- 7 -

Han har aldrig haft penge op af lommen i forbindelse med at han udnyttede de til-
delte warrants. Han solgte i alle tilfælde aktierne den samme dag som han valgte at
udnytte sin aktietegningsret. Han kunne have beholdt aktierne hvis han ville, men det
overvejede han ikke. Han udfyldte en begæring om hvor mange aktier han ønskede at
sælge og modtog derefter besked om salget og provenuet som udgjorde differencen
mellem salgskursen og kursen på tildelingstidspunktet.

Han havde lønforhandlinger med Ingrid Wiik hvert år. Ud over den aftalte måneds-
løn modtog han en bonus hvis han havde opfyldt visse mål.

Jens Hansen har forklaret at han var ansat i Alpharma fra den 1. maj 1992 til den 31.
december 1997 først som funktionschef og siden som underdirektør. Han havde dag-
lig kontakt til FF.

Han fik tildelt aktietegningsretter i Alpharma i både 1995 og 1997. Han havde intet
forudgående kendskab til tildelingerne som dumpede ind med posten. Han formoder
at det var hans chef, Ingrid Wiik, der indstillede ham. Han modtog i begge tilfælde
en Stock Option Agreement underskrevet af Einar Sissener. Han opfattede tildelin-
gerne som en tak for den ydede indsats samtidig med at ordningen skulle fastholde
medarbejderne. Der var tale om "gyldne håndlænker".


Parternes procedure

Danmarks Jurist- og Økonomforbund har på vegne af FF anført at de tildelte ak-
tietegningsretter udgør løn i ferielovens forstand. Tildelingen skete som led i ansæt-
telsesforholdet og havde til formål dels at belønne den ansatte og give denne et inci-
tament til at yde en øget indsats for Alpharma, dels at fastholde den ansatte ved ud-
skydelse af det tidspunkt hvor den ansatte havde mulighed for at udnytte tegnings-
retten.

Feriegodtgørelse skal beregnes af den værdi som aktietegningsretterne havde på det
tidspunkt da FF valgte at udnytte dem. Det er det provenu som den ansatte kan opnå
ved udnyttelsen af tegningsretten som er den interessante ydelse for den ansatte. Al-
pharma har først leveret sin del af ydelsen i henhold til den indgåede ak-


- 8 -

tieoptionsaftale i det øjeblik da aktierne bliver leveret. Det er endvidere værdien af
tegningsretterne på udnyttelsestidspunktet som bliver lagt til grund ved beskatning.

Også i relation til periodisering af ydelserne gøres det gældende at det er udbeta-
lingstidspunktet der er afgørende for til hvilket indkomstår ydelserne skal henregnes.
Dette er i overensstemmelse med det skatteretlige princip og med afgørelsen i U
1989.766 V om beregning af feriegodtgørelse til en provisionslønnet repræsentant.
Tildelingerne af aktietegningsretter kan desuden ikke henføres til et enkelt optje-
ningsår idet retten til at udnytte tegningsretterne knytter sig til flere fremtidige år.
Det er derfor nødvendigt at lægge udbetalingstidspunktet til grund. Provenuet fra
udnyttelsen af aktietegningsretterne skal derfor indgå i grundlaget for beregning af
den ferieberettigede løn for årene 1999 og 2000.

Såfremt Alpharma får medhold i at det er tidspunktet for de tildelte warrants´ mod-
ning som er afgørende for til hvilket optjeningsår værdien af tegningsretterne skal
henregnes, har FF krav på ferietillæg med 1 % af de i 1998 modnede og i 1999 ud-
nyttede warrants, jf. ferielovens § 14, stk. 1 beregnet på grundlag af værdien af teg-
ningsretterne på udnyttelsestidspunktet. Kravet på ferietillæg og feriegodtgørelse er
ikke forældet i medfør af ferielovens § 21. Måtte nogle dele af kravet være forældet i
forhold til FF, ændrer dette ikke ved at Alpharma fortsat er forpligtet til at indbetale
feriepengene til FerieKonto.

Alpharma har anført at de tildelte tegningsretter ikke er at betragte som løn i ferie-
lovens forstand. Tegningsretterne er ikke tildelt som vederlag for den af FF ydede
arbejdsindsats, men skulle sikre nøglemedarbejderes forbliven i virksomheden. FFs
arbejdsindsats blev honoreret med en meget høj løn, udbetaling af bonus og mulig-
hed for tilskud til køb af aktier i selskabet. Lønnen blev genforhandlet hvert år, hvil-
ket resulterede i lønstigninger, som lå over gennemsnittet. Muligheden for tildelingen
af warrants var ikke en del af disse lønforhandlinger, og tildelingen af warrants skete
ikke som kompensation for udvist løntilbageholdenhed.

Tildelingen af warrants var ikke omtalt i ansættelsesaftalen, og der var heller ikke i
øvrigt på forhånd givet FF noget tilsagn om tildeling af disse tegningsretter. Ordnin-
gen hvilede på ledelsens frie skøn, og antallet af warrants pr. medarbejder blev fast-
sat suverænt af det amerikanske moderselskab på baggrund af en vurdering af sel-


- 9 -

skabets samlede forhold. Der var ikke tale om en årligt tilbagevendende tildeling som
medarbejderne kunne regne med som en fast bestanddel af lønnen. FF havde således
ikke krav på at få tildelt warrants.

Ved vurderingen af sagen bør man have for øje at FF fik tildelt tegningsretter, ikke
en option til køb af eksisterende aktier. Dette indebærer at de forpligtede er aktionæ-
rerne i selskabet som har samtykket i at deres aktier bliver udvandede i det omfang
den tegningsberettigede udnytter sin ret til at tegne aktier.

Såfremt retten måtte nå frem til at tildelingen af warrants skal betragtes som løn i
ferielovens forstand, gøres det gældende at det er værdien af aktietegningsretterne på
tildelingstidspunktet der skal lægges til grund ved beregning af feriegodtgørelse idet
FF erhvervede ret til tegningsretterne på dette tidspunkt. Det er således kun et even-
tuelt favørkurselement på tildelingstidspunktet som udgør løn i ferielovens forstand. I
det foreliggende tilfælde svarede kursen på tildelingstidspunktet til markedskursen på
den underliggende aktie hvilket betyder at tegningsretterne ikke havde en værdi ved
tildelingen. En eventuel værditilvækst efter tildelingstidspunktet skyldes alene kurs-
stigninger på den underliggende aktie som følge af markedsforholdene. Denne værdi-
tilvækst udgør ikke et vederlag som FF havde krav på at oppebære, og skal dermed
heller ikke indgå i grundlaget for beregning af feriegodtgørelse. Hvis en medarbejder
var berettiget til feriegodtgørelse beregnet af en eventuel værditilvækst efter tilde-
lingstidspunktet, ville det hvor denne værditilvækst først kunne opgøres efter fratræ-
den, i øvrigt være umuligt for arbejdsgiveren at opfylde sin pligt efter ferieloven til at
opgøre og indbetale skyldig feriegodtgørelse ved medarbejderens fratræden. Det ville
også medføre at det ville være umuligt for arbejdsgiveren at opgøre sine potentielle
feriepengeforpligtelser og dermed at leve op til sine forpligtelser i henhold til bl.a.
årsregnskabsloven.

Såfremt retten måtte mene at værdien af tegningsretterne skal opgøres til værdien på
et senere tidspunkt end de respektive tildelingstidspunkter, gøres det gældende at FF
har erhvervet ret til de omhandlede warrants efterhånden som de er modnet i henhold
til tegningsaftalerne, og at feriegodtgørelsen skal beregnes på grundlag af denne
værdi.


- 10 -

Det er også tildelingstidspunktet som er afgørende for, til hvilket indtjeningsår ydel-
serne skal henregnes. Ferieloven baserer sig på et optjeningsprincip, og det ville der-
for være et brud på ferielovens system hvis ydelserne skulle henregnes til det år hvor
provenuet blev udbetalt. Da tegningsretterne er tildelt i 1997 og 1998 for hvilke år FF
har afholdt den optjente ferie, har FF ikke krav på yderligere feriegodtgørelse, jf.
ferielovens § 14, stk. 3.

FFs krav om ferietillæg på 1 % er først rejst ved replikken af 21. januar 2002 hvorfor
kravet er forældet efter ferielovens § 21, stk. 1.

Hertil kommer at der i det opgjorte krav skal ske modregning med den ferie eller
feriegodtgørelse som FF har optjent i sit senere ansættelsesforhold.

Endelig skal en eventuel udbetaling i henhold til ferielovens system ske til Ferie-
Konto og ikke direkte til FF.


Rettens begrundelse og resultat

FF fik ved tre lejligheder tildelt aktietegningsretter i Alpharma i henhold til virksom-
hedens "1997 Incentive Stock Option and Appreciation Right Plan". Ordningens
formål var at belønne nøglemedarbejdere, tilskynde dem til at yde en ekstra indsats
og søge at fastholde dem. Det kan ikke udledes af Stock Option-planen, af aftaler
mellem parterne eller af oplysningerne om den måde hvorpå planen blev anvendt, at
tegningsretterne udgjorde ydelser som FF havde krav på. De tildelte tegningsretter
kan derfor ikke anses for at være løn i ferielovens forstand.

Retten kan i øvrigt tiltræde Alpharmas synspunkt om at de tildelte tegningsretter, så-
fremt de betragtes som løn i ferielovens forstand, skal indgå i opgørelsen af den fe-
rieberettigende løn med deres værdi på tildelingstidspunktet. En følgende værditil-
vækst er alene afhængig af markedsforholdene og er ikke en pligtig ydelse i retsfor-
holdet mellem ansat og arbejdsgiver. I ferielovens forstand kan værditilvæksten der-
for ikke anses som en del af den vederlæggelse som skete ved tildelingen af teg-
ningsretter.


- 11 -

Herefter tager retten Alpharmas frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret:

Alpharma ApS frifindes.

Inden 14 dage skal Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for FF betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Alpharma ApS.

Jens Feilberg
Lis Bøgh
Aksel Gybel


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

 


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Afgiftsberegning

Når der anlægges sag ved domstolene, eller når der handles fast ejendom, skal der som udgangspunkt ...»

Østre Landsret

Østre Landsret er appelinstans i forhold til byretterne i Østdanmark.  Alle øvrige data og kontaktdata ...»

Saglig og proportional afskedigelse af tjenestemand

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. august 2017 Sag 279/2016 (1. afdeling) Danmarks Jurist- og ...»

Medarbejder havde krav på andel af bonus - selvom fratræden før bonusperiodens udløb

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. juni 2017 Sag 134/2016 (2. afdeling) Agilent Technologies Denmark ...»

Vi er medlemmer af