danskelov_470_250

Krav på aktieoptioner

Resumé

Krav på tildeling af aktieoptioner var ikke bortfaldet på grund af passivitet.

Dom i sagen F 26/05

HK Danmark som mandatar for 
L
og
(advokat Jacob Goldschmidt) 

mod 

Intel Denmark ApS 
(advokat Jette Ronøe

Indledning og påstande

Sagen angår spørgsmålet, om to opsagte medarbejdere hos Intel Denmark ApS (i det følgende: Intel) har mistet retten til deres aktieoptioner som følge af passivitet. 

HK Danmark (i det følgende: HK) har som mandatar for L og K nedlagt følgende påstande:

Påstand 1
Intel Denmark ApS (i det følgende Intel) skal anerkende, at L har krav på at udnytte i alt 2.550 optioner på køb af aktier i Intels moderselskab, Intel Corporation Inc. (i det følgende Intel Corporation), til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne. 

Påstand 2
Intel skal anerkende, at i det omfang Intel Corporation ikke til L efter anmodning overdrager aktier op til et antal; til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet, skal Intel opfylde optionerne og overdrage til L aktier i Intel Corporation mod betaling af det beløb fra L, som L ville være forpligtet til at betale Intel Corporation. 

Påstand 3
Hvis påstand 2 ikke opfyldes, skal Intel anerkende at være forpligtet til at godtgøre L ethvert tab, som L måtte få som følge af, at han afskæres fra at udnytte op til de i alt 2.550 optioner på køb af aktier i Intel Corporation til de kurser og i den periode, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet. 

Påstand 4
Intel skal anerkende, at K har krav på at udnytte i alt 7.400 optioner på køb af aktier i Intel Corporation til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne. 

Påstand 5
Intel skal anerkende, at i det omfang Intel Corporation ikke til K efter anmodning overdrager aktier op til et antal; til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet, skal Intel opfylde optionerne og overdrage til K aktier i Intel Corporation mod betaling af det beløb fra K, som K ville være forpligtet til at betale Intel Corporation. 

Påstand 6 
Hvis påstand 5 ikke opfyldes, skal Intel anerkende at være forpligtet til at godtgøre K ethvert tab, som K måtte få som følge af, at han afskæres fra at udnytte op til de i alt 7.400 optioner på køb af aktier i Intel Corporation til de kurser og i den periode, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet. 

Ingen af påstandene er subsidiære eller alternative i forhold til hinanden. 

Intel har nedlagt påstand om frifindelse. 

Sagsfremstilling

Sagen udspringer af Højesterets dom af 23. november 2004 i sagen 345/2003, der stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom af 22. august 2003, refereret i UfR 2005.671 H (i det følgende Intel-sagen). Ved dommen bestemte Højesteret, at to medarbejdere ­ den ene opsagt af Intel, den anden fratrådt efter en frivillig fratrædelsesordning - ikke havde mistet retten til at udnytte de optioner, de havde modtaget som led i deres ansættelse hos Intel. I sommeren 2005 blev de medarbejdere, der efter Intels opfattelse havde rejst deres krav rettidigt indsat i optionsprogrammet, således at de kan udnytte deres optioner, som om de stadig var ansat. L og K er omfattet af samme aktieoptionsprogram og har nedlagt samme påstande som sagsøgerne i Intel-sagen. Der er mellem parterne enighed om, at denne sag kun angår spørgsmålet om, der er udvist retsfortabende passivitet ved, at kravet på optionerne først er rejst optioner henholdsvis den 29. november 2003 og den 3. februar 2005. L var oprindeligt ansat i Olicom, men blev efter en virksomhedsoverdragelse ansat hos Intel fra den 19. september 1999. Hans ansættelseskontrakt bestemte følgende vedrørende aktieoptioner: 

"... 
3.5 We would like to share in the succes of our company through the Intel Stock Option Plan. Therefore, we are pleased to recommend you for a grant of 975 stock options as follows 

Year: 
2000 
2001 
2002 
2003 
2004 
Stock: 
75 
120 
180 
300 
300 

The Grant is subject to approval of the Intel Stock Option Commitee. 
..." 

K blev den 1. september 1999 ansat på samme vilkår, men fik i perioden fra 2000 ­ 2004 tildelt henholdsvis 200, 300, 400, 525 og 525 aktieoptioner. I begyndelsen af 2001 besluttede Intel at nedskære sine aktiviteter i Danmark, hvilket blev meddelt medarbejderne den 19. juni 2001. I den forbindelse tilbød Intel medarbejdere en frivillig fratrædelsesordning "Voluntary Separation Package", mens medarbejdere, der ikke frivilligt sagde op, blev afskediget efter en "Standard Separation Package". L fravalgte den frivillige fratrædelsesordning og blev derfor sagt op ved Human Ressources Development Manager Heidi Terkildsens brev af 20. august 2001. Af brevet fremgik bl.a.: 
"... 
Følgende gælder: 
· Din sidste arbejdsdag vil være den 31. august 2001, med mindre andet aftales skriftligt med din manager. 
· Dit individuelle opsigelsesvarsel begynder den 1. september 2001 og slutter den 28. februar 2002. Dette vil være din endelige fratrædelsesdato. 
· Du er fra den 1. september 2001 fritstillet, og kan frit indtræde i et nyt ansættelsesforhold udenfor Intel. 
... 
· Eventuelt uudnyttede Intel Stock Optioner kan udnyttes senest 89 dage efter den endelige fratrædelsesdato. Øvrige ikke modnede Intel Stock Optioner bortfalder. 
..." 

På dette tidspunkt havde L 2.550 aktieoptioner, som han ikke udnyttede inden fristen på de 89 dage. 

K valgte den frivillige fratrædelsesordning og opsagde sin stilling den 30. juni 2001, hvor han havde 7.400 optioner. Den frivillige fratrædelsesordning bestemte ligesom Standard Separatiom Package, at uudnyttede optioner skulle udnyttes inden 89 dage, og at umodnede optioner bortfaldt. Ligesom L undlod K at udnytte de modnede optioner inden udløbet af fristen. 
Den frivillige fratrædelsesordning er ikke fremlagt under sagen, men er beskrevet i Sø- og Handelsrettens afgørelse af 22. august 2003, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 681-682.

I september 2001 bragte fagbladet SAM-DATA Magasinet artiklen "Da Intel lukkede" om afskedigelserne hos Intel. I artiklen udtalte K i et interview, at han ikke var overrasket over, at han ikke kunne tage sine optioner med sig efter sin fratræden, da aktieoptioner var beregnet for at holde på folk i virksomheden, og at Intels lønninger ikke havde ligget under det almindelige lønniveau som følge af optionsordningen. I HK's medlemsblad var der den 29. oktober 2001 en artikel "SAM-DATA Retssager 
om aktieoptioner", der opfordrede alle afskedigede Intel-ansatte til at henvende sig til deres lokale HK-afdeling og gøre krav på deres optioner under henvisning til en dom afsagt af Sø- og Handelsrettens den 6. juni 2001, stadfæstet ved Højesterets dom af 11.marts 2004 og refereret i UfR 2004.1480 H (i det følgende: Novo-sagen). I dommen fastslog Sø- og Handelsretten, at de aktieoptioner, sagsøgeren havde modtaget som en del af sin løn, var omfattet af funktionærlovens § 17 a. En bestemmelse om bortfald af optionerne 3 måneder efter sagsøgerens opsigelse af sin ansættelse hos Novo var derfor ugyldig. Sø- og Handelsrettens dom i Novo-sagen blev senere stadfæstet af Højesteret den 11. marts 2004. Da Sø- og Handelsretten den 22. august 2003 havde afsagt dom i Intel-sagen, skrev advokat Jacob Goldschmidt den 29. november 2003 til advokat Jette Ronøe, at L efter hans opfattelse skulle indrømmes samme rettigheder som sagsøgerne i Intel-sagen. Den 11. december 2003 afviste advokat Jette Ronøe kravet under henvisning til passivitet, men da Sø- og Handelsrettens dom i mellemtiden var blevet anket, indgik parterne den 27. januar 2004 en suspensionsaftale, efter hvilken L skulle anlægge sag om spørgsmålet senest 3 måneder efter, at Højesteret havde afgjort ankesagen. 

Da Højesterets dom forelå den 24. november 2004, skrev advokat Jacob Goldschmidt samme dag til advokat Jette Ronøe og spurgte, om L ville få samme retsstilling som sagsøgerne i Intel-sagen, og den 3. februar 2005 rejste han kravet tillige for så vidt angår K. Ved breve af 19. april og 4. maj 2005 afviste advokat Jette Ronøe kravene under henvisning til passivitet, og i en telefax af 28. februar 2006 skrev hun, at Ls krav tillige afvistes, fordi han først havde anlagt sag efter udløbet af fristen på 3 måneder ifølge parternes suspensionsaftale af 27. januar 2004. 

Forklaringer

L har forklaret, at han anså "Standard Separation Package" som mest fordelagtig for ham, da den sikrede ham en længere ansættelse hos Intel. Han drøftede ikke spørgsmålet om aktieoptionerne med nogle af de andre ansatte, da ingen andre var ansat i samme funktion som ham, og han var derfor uden nogen "referencegruppe". Han tænkte ikke på, hvad der skulle ske med optionerne, fordi han var optaget af, at der var opstået sygdom i familien. Han modtog i perioden HK-bladet, men han så ikke, at HK opfordrede de tidligere ansatte til at gøre kravet på optionerne gældende. Han havde dog hørt om Novo-dommen, og han vidste også, at HK på vegne af to ansatte havde anlagt sag vedrørende optionerne. Han regnede med, at hvis HK vandt sagen, ville han automatisk få samme retsstilling som sagsøgerne. Han valgte derfor at forholde sig passiv. Da Sø- og Handelsrettens dom forelå i 2003, rettede han henvendelse til HK, der tog hans sag. 

K har forklaret, at han ikke gjorde krav på optionerne, da han af karrieremæssige årsager helst ville undgå at komme i konflikt med Intel, som var en stor virksomhed i IT-branchen. Han anså det endvidere for urealistisk, at Intel ville anerkende kravet. Han blev interviewet til SAM-DATA Magasinet, fordi han tidligere havde været formand HK Service & Industri, men han havde herigennem ikke erhvervet nogen særlig indsigt i reglerne om aktieoptioner. Han besluttede sig for den frivillige fratrædelsesordning, hvilket Intel skriftligt bekræftede, og han mener også, at det heraf fremgik, at de modnede optioner skulle udnyttes inden 89 dage. Optionerne var et generelt diskussionsemne på Intel, inden han fratrådte, og han vidste godt, at HK opfordrede medlemmerne til at gøre kravene på optionerne gældende. 

Tim S. Jensen har forklaret, at han i 2001 var ansat som Human Ressource Manager hos Intel i Lyngby. Aktieoptionsprogrammet var et generelt program fra 1999 for samtlige Intels 80.000 ansatte. Voluntary Separation Package indebar, at medarbejdere, der hurtigt ville væk, fik muligheden herfor. Efter både Standard og Voluntary Separation Package modtog de ansatte 80.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Det var kun ca. 25 % af de ansatte, der antog den frivillige fratrædelsesordning, da nogle fagforeninger frarådede dette, fordi de skulle skrive under på, at de umodnede optioner bortfaldt. Intel afholdt informationsmøder for de ansatte om de to ordninger og var overbevist om, at vilkåret om, at de umodnede optioner bortfaldt, var 
lovligt, da vilkåret var en belønning af de ansatte, når det gik godt for virksomheden. Optionerne har i øvrigt mistet deres værdi, efter IT-boblen braste i 2000. 

Richard Devereux har forklaret, at han er advokat for Intel Corporation og har arbejdsret som sit arbejdsområde. Intels aktieoptionsprogram omfatter samtlige ansatte i de 47 lande, hvor Intel driver virksomhed. Danmark er det eneste land, hvor Intel ikke har kunnet gennemføre programmet. Efter Højesterets afgørelse, der generelt skadede Intel i Europa, måtte Intel lave et særligt program for Danmark. Efter Højesterets afgørelse overvejede de dels et økonomisk forlig med de ansatte, dels en genindsættelse i optionsprogrammet. De besluttede sig endeligt for en genindsættelse, hvilket skete med virkning fra sommeren 2005. 

Parternes synspunkter

L og Ks advokat har gjort gældende, at der ved vurderingen af, om der foreligger passivitet, må tages udgangspunkt i den 24. november 2004, hvor Højesteret endeligt afgjorde, at de tidligere ansattes aktieoptioner ikke var bortfaldet. På opsigelsestidspunktet og i tiden umiddelbart herefter var det omtvistet, om optionerne var bortfaldet, eller om de ansatte havde krav på at tage deres optioner med efter opsigelsen, hvilket to tidligere ansatte havde anlagt retssag om. L og K havde således på tidspunktet for opsigelsen ikke nogen naturlig opfordring til at gøre deres krav gældende, da de regnede med, at en dom også ville have virkning for dem. Endvidere kan det ikke antages, at de to sagsøgere skulle have "reklameret" over for Intel ved deres opsigelse, da reglerne om, at en misligholdelse skal gøres gældende inden for rimelig tid, alene finder anvendelse i et gensidighedsforhold og ikke i en situation som den foreliggende, hvor gensidigheden netop var bortfaldet ved opsigelserne. Det er derfor de almindelige obligationsretlige passivitetsregler, der er gældende. Ved stillingtagen hertil er sagsøgernes viden eller burde viden uden betydning. Intel har således ikke haft nogen berettiget forventning om ikke at blive mødt med yderligere krav senere end 1 ½ år efter opsigelserne, da Intel-sagen efter denne periode fortsat verserede ved domstolene, og Intel må således have påregnet at blive mødt med yderligere krav, når denne var endeligt afgjort. Det har ikke medført praktiske vanskeligheder for Intel, da Intel først efter anmeldelserne fra K og L har indsat de fratrådte medarbejdere i aktieoptionsprogrammet. L anmeldte sit krav umiddelbart efter Sø- og Handelsrettens dom af 22. august 2003, og K anmeldte sit krav umiddelbart efter Højesterets dom den 24. november 2004, hvorfor de ikke har fortabt retten til optionerne ved passivitet. 
Det kan ikke tillægges betydning i forhold til K, at sagen først er anlagt efter udløbet af 3 måneders fristen ifølge suspensionsaftalen af 27. januar 2004, da han inden fristens udløb indledte forhandling med advokat Jette Ronøe om en forligsmæssig løsning af sagen og tog herved hensyn til de vanskeligheder, som Intel havde. Endvidere er anbringendet om, at sagen er anlagt efter suspensionsfristens udløb først fremsat umiddelbart inden domsforhandlingen den 7. marts 2006 ved advokat Jette Ronøes telefax af 28. februar 2006, hvorfor anbringendet må afvises. 

Intels advokat har gjort gældende, at der ved vurderingen af, om der foreligger passivitet, må der tages udgangspunkt i opsigelsestidspunktet, og ikke i tidspunktet for hverken Sø- og Handelsrettens eller Højesterets dom, da begge sagsøgere allerede på opsigelsestidspunktet kendte til de faktiske og retlige omstændigheder af relevans for bedømmelsen af deres krav på optionerne. Denne viden havde de fra Intel selv, deres kollegaer, pressen og HK, der tilmed opfordrede dem til at anmelde deres krav. Endvidere havde Sø- og Handelsretten den 6. juni 2001 i Novo-sagen afgjort, at aktieoptioner, der var modtaget som led i en ansættelse, ikke bortfaldt ved den ansattes opsigelse. Kendskabet til de faktiske og juridiske omstændigheder understreges for så vidt angår K bl.a. af det interview, han gav i SAM-DATA Magasinet den 5. september 2001, ligesom Novo-sagen omtaltes i HK-Bladet den 29. oktober 2001. Til trods herfor undlod L og K at gøre deres krav gældende, og ved ikke at have reklameret inden for rimelig tid over bestemmelsen om, at optionerne bortfaldt efter opsigelsen, gav de Intel en berettiget forventning om, at kravene ikke efterfølgende ville blive gjort gældende. Det må endvidere tillægges betydning, at ca. 90 % af de i alt 142 krav, der er blevet fremsat, blev modtaget af Intel inden for et år efter opsigelserne, hvorfor Intel generelt har 
bestemt, at krav, der er fremsat inden for 1 ½ år efter opsigelserne, anerkendes, mens Intel berettiget har besluttet at afvise 16 senere fremsatte krav - herunder Ls og Ks - under henvisning til passivitet. Pligten til at reagere gør sig især gældende, når den ene part ­ her sagsøgerne - ønsker at ændre en retstilstand. Intel mente, at deres optionsprogram adskilte sig fra Novos ved at være fremadrettet og derfor ikke omfattet af Novo-dommen. Sagsøgerne holdt sig ekstremt passive samtidig med, at de havde kendskab til deres krav. Under sådanne omstændigheder må kravet efter 1½ år bortfalde ved passivitet. Ls må endvidere antages at have mistet retten til at indtale sit krav over for Intel, da denne sag først er anlagt efter udløbet af den søgsmålsfrist på 3 måneder, som fastsat i den af ham underskrevne suspensionsaftale af 27. januar 2004. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Intels anbringende om, at L har fortabt retten til at indtale sit krav som følge af, at denne sag er anlagt efter udløbet af fristen i suspensionsaftalen af 27. januar 2004, er først fremsat i advokat Jette Ronøes telefax af 28. februar 2006 umiddelbart inden domsforhandlingen den 7. februar 2006, hvorfor retten afviser dette anbringende. Ved vurderingen af, om L og K burde have rejst deres krav på et tidligere tidspunkt, må der lægges afgørende vægt på, at Intel på opsigelsestidspunktet generelt bestred, at de tidligere ansatte havde krav på at medtage deres optioner, og at to tidligere ansatte havde anlagt sag herom. Sø- og Handelsretten havde endnu ikke afgjort denne sag 1½ år efter opsigelserne ­ det tidspunkt, som Intel har fastsat som deres skæringstidspunkt, ligesom Sø- og Handelsrettens dom af 6. juni i Novo-sagen, som Intel har påberåbt sig til støtte for, at L og K var bekendt med de relevante retlige omstændigheder for bedømmelsen af deres krav, var blevet anket til Højesteret, der først afgjorde ankesagen den 11. marts 2004. Hertil kommer, at Intel også efter dette tidspunkt bestred, at Novo-sagen havde betydning for Intels optionsprogram, hvilke spørgsmål først blev afgjort ved dommen af 24. november 2004. Intel 
kunne således ikke før dette tidspunkt opgøre sine optionsforpligtelser. Det findes derfor ikke at burde komme L og K til skade, at de afventede en afklaring af retsstillingen, og for Ks vedkommende først anmeldte kort efter dommens afsigelse. 
Under disse særlige omstændigheder finder retten ikke, at Intel allerede efter 1½ år efter opsigelserne havde nogen berettiget forventning om ikke at ville modtage yderligere krav fra de ansatte, og at passivitet er indtrådt inden afsigelse af dommen den 24. november 2004. L eller K har derfor ikke fortabt retten til aktieoptionerne ved passivitet. 

Efter sagens udfald finder retten, at Intel skal betale sagens omkostninger med 37.200 kr., hvoraf salæret udgør 24.000 kr. med tillæg af moms på 6.000 kr., retsafgiften på 2.700 kr. og yderligere omkostninger på 4.500 kr. 

T H I K E N D E S F O R R E T

Intel skal anerkende, at L har krav på at udnytte i alt 2.550 optioner på køb af aktier i Intels moderselskab, Intel Corporation Inc. (i det følgende Intel Corporation), til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne. Intel skal anerkende, at i det omfang Intel Corporation ikke til L efter anmodning overdrager aktier op til et antal; til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet, skal Intel opfylde optionerne og overdrage til L aktier i Intel Corporation mod betaling af det beløb fra L, som L ville være forpligtet til at betale Intel Corporation. Hvis påstand 2 ikke opfyldes, skal Intel anerkende at være forpligtet til at godtgøre L ethvert tab, som L måtte få som følge af, at han afskæres fra at udnytte op til de i alt 2.550 optioner på køb af aktier i Intel Corporation til de kurser og i den periode, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet. Intel skal anerkende, at K har krav på at udnytte i alt 7.400 optioner på køb af aktier i Intel Corporation til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne. Intel skal anerkende, at i det omfang Intel Corporation ikke til K efter anmodning overdrager aktier op til et antal; til de kurser og i de perioder, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet, skal Intel opfylde optionerne og overdrage til K aktier i Intel Corporation mod betaling af det beløb fra K, som K ville være forpligtet til at betale Intel Corporation. Hvis påstand 5 ikke opfyldes, skal Intel anerkende at være forpligtet til at godtgøre K ethvert tab, som K måtte få som følge af, at han afskæres fra at udnytte op til de i alt 7.400 optioner på køb af aktier i Intel Corporation til de kurser og i den periode, der er gældende for optionerne, eller i øvrigt på de vilkår, der ville være gældende på udnyttelsestidspunktet.

Intel skal inden 14 dage betale 37.200 kr. i sagsomkostninger til HK som mandatar for L og K. 


Fritz Ganzhorn 
Preben Sunke 
Mette Christensen 
(retsformand) 
Kai Wöldike Bested 
Jens Fage-Pedersen 

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af