kontrakt_470_250
advokat_KA_TW_3_ude_470_250
danskelov_470_250

Sag om plakatreklame

Resumé

Forholdsmæssigt afslag ved forkert opsætning af udendørs reklameplakater. 

Dom i sagen H-0016-00

MEDIACOM DANMARK A/S
(Advokat Niels M. Andersen)
mod
PR Plakatreklamen v/
John Kam Jensen
(Advokat Steen Ternstrøm)

Sagsøgeren, Mediacom Danmark A/S (herefter: Mediacom), er et mediabureau, der driver virksomhed med booking af reklameplads i medier for sine kunder, typisk reklamebureauer.

Sagsøgte, PR Plakatreklamen (herefter: Plakatreklamen), driver virksomhed med udlejning af billboards over hele landet til brug for udendørs reklamekampagner på plakater, "outdoor" kampagner. 


Sagsfremstilling

Reklamebureauet Grey København (herefter: Grey) leverede i 1999 en outdoor reklamekampagne
til sin kunde, Tele Danmark Forlag A/S, vedrørende produktet "De Gule Sider". Grey antog
Mediacom til at booke plakatpladsen på billboards.

Reklamekampagnen opnåede den anerkendelse at blive optaget på Creative Circles shortliste til
reklamebranchens kreative pris, "Guldkorn", i kategorien "outdoor". I forordet til den bog, hvori
shortlisten var gengivet, havde Creative Circle's formand, Peter Windfeld-Hansen, bl.a. skrevet
følgende:

"...

Denne bog...indeholder udelukkende de bedste eksempler på arbejde, der højnede den
kreative standard i 1999.

..."

Kampagnens idé og plakaternes fremtoning illustreres af det dommen vedhæftede bilag, som er
en kopi af det illustrationsmateriale, som blev anvendt af Creative Circle i shortlisteoversigten. De
3 individuelle plakater, "håndværkeren", "tapetopsætteren" og "farvehandleren" skulle være opsat
i 10 dage, hvorefter de skulle afløses af en standardplakat, "Tak"-plakaten, i 4 dage.

I skrivelse af 14. september 1999 til Mediacom bekræftede Plakatreklamen ordren vedrørende
"De Gule Sider". Det fremgik, at der var tale om "1 serie Big Billboards" i ugerne 39-40 1999,
"27.9 - 10.10.99". Ordren angik Plakatreklamens ""GIGANTPLAKATER" 400 X 300 cm. til en leje
af 185.000 kr. samt + 15% Bureauprovision." Hertil kom "opsætning", 180.000 kr. med tillæg af
moms, 84.312,50 kr. Det var endvidere anført, at plakaterne "...ca. 400 stk. bedes leveret efter
nærmere aftale, dog senest 2 uger før opsætningen. Antallet er incl. rep. og vedligeholdelse..."

Ifølge en ordreseddel fra BB Serigrafi A/S bestilte Grey den 20. september 1999 for hver af de 3
individuelle plakater 137 stk. "8-delte Mega Billboards". Leveringstidspunktet var angivet til den
22. september 1999.



- 3 -






Af følgesedler og postkvitteringer fremgår den 22. og 23. september 1999 som datoer, hvor
reklamemateriale og kartoner er afsendt til Plakatreklamens plakatopsættere. I BB Serigrafis
interne logbog ses også et tilfælde, hvor der den 27. september er afsendt materiale.

Ved skrivelse, dateret den 3. oktober 1999 (søndag - den sidste dag i uge 39), reklamerede Grey
ved Tina Bang til Plakatreklamen:

"Hej John

Vedr. De Gule Sider (DGS) - billboard kampagne uge 39 og 40.

Jeg har i går erfaret, at I allerede har skiftet flere af DGS billboard ud med "Tak" skiltet.
Dette er ikke i overensstemmelse med vores aftale af 17. september på Hostrupvej 4 og
efterfølgende telefonsamtale. Her aftalte vi, at 1. step af kampagnen med de 3
forskellige billboard (Håndværker, Tapetopsætter og Farvehandler) skulle eksponeres i
10 dage, hvorefter "Tak" skiltet skulle opsættes overalt i de sidste 4 dage af
kampagneperioden.

Udover at "Tak" skiltene er opsat 4 dage for tidligt, har I ikke engang været
konsekvente og udskiftet alle skiltene med "Tak", som aftalt.

Udover fejlhåndteringen af "Tak" skiltene har ingen (hverken Grey eller Tele Danmark
medarbejdere) set en rigtig opsætning af "Håndværkeren". Dette er jeg ligeledes
uforstående overfor, eftersom vi på mødet den 17. september netop fik demonstreret,
hvordan I ville opsætte den skæve håndværker løsning. Dette viste I med fuld til-
fredsstillelse. Derfor undrer det mig meget, at den aftalte opsætning ikke er blevet
realiseret. Dette betyder faktisk, at hele idéen dør, hvilket er katastrofalt!

Da hverken jeg eller MediaCom har modtaget den placeringsliste, som indikerer hvor
DGS's billboard er opsat, har det ikke været muligt at tjekke alle opsætninger. Dette
burde heller ikke være nødvendigt, da vi burde kunne stole på hinanden. Men med
ovenstående i mente, vil jeg dog endnu engang rykke for placeringslisten.

Som det fremgår af ovenstående, er vi meget utilfredse med eksekveringen, som den
har forløbet indtil nu. Den bedste måde hvorpå vi ser kampagnen "reddet" nu, hvor
situationen er en anden end udgangspunktet, er ved at I:

* hænger samtlige "Håndværkere" skæve
* at vi fra d.d. og resten af perioden hænger et
"forkert" billboard, dvs. en "Håndværker",
"Tapetopsætter" eller en "Farvehandler" lige
ved siden af et "Tak" skilt
* sender mig placeringslisten

Hvis du på nogen måde er i tvivl om opsætningen, er du velkommen til at ringe.

Da ovenstående fejl er temmelig alvorlige for DGS's kampagne, vil jeg bede dig melde
tilbage vedr., hvornår forholdene er bragt i orden. Vi kan nok ikke undgå, at der



- 4 -





kommer et efterspil - men lad os i første omgang få rettet de fejl som er blevet begået
og få det bedste ud af det herfra."

Af fotos fra søndag den 3. oktober og onsdag den 6. oktober 1999 fra Åboulevarden i København
ses en serie med 3 "Tak"-plakater, der - med et kort mellemrum - er ophængt ved siden af en
serie med 3 individuelle plakater, heraf 2 "farvehandlere" og 1 "tapetopsætter".

Et foto, angiveligt ligeledes fra den 3. og 6. oktober, fra Sallingvej/Limfjordsvej, Vanløse, viser en
"Tak"- plakat ophængt umiddelbart til venstre for en "farvehandler".

Fra Rebildvej/Limfjordvej i København, samme datoer, viser 3 fotos en husmur med to plakater,
en "håndværker", der sidder lige i rammen, til venstre for en "Tak"-plakat.

Af en telefax af 5. oktober 1999 fra Plakatreklamen, underskrevet af Philip Ulrich, til Grey fremgik
det:

"Tak for dit brev. Jeg skal følgende prøve at rede trådene ud:

1. Placeringsoversigt
Denne er g.d. kl. 11.00 faxet til Jan Bordgaard hos MediaCom.

2. Opsætning af Tak plakater
Som bekendt har I købt en serie, men da vi med sidste uges udgang stod med en usolgt
2. serie valgte vi at give jer ekstra selv om I ikke havde betalt for dette. Dette blev Jan
Bordgaard, MediaCom endvidere gjort opmærksom på i går, hvilket han kun kunne
være tilfreds med.

Vi gjorde derfor følgende: Som aftalt skulle der opsættes "tak-plakater" overalt på den
serie, som I havde købt. Dette gjorde vi så opsætningen startede i weekenden og er
tilendebragt i dag tirsdag, således at I har min. 4 dages opsætning med denne plakat.
Vi valgte endvidere at anvende samtlige 400 "tak-plakater", således at denne er opsat
på langt mere en 1 serie. Vi har så valgt at lade 2 af de tidligere (tapethandleren og far-
vehandleren) blive siddende på den resterende del af den anden serie.

I vil altså få en ekstra serie i min. 4 dage af dels ekstra "tak-plakat" placeringer samt
"tapethandleren og farvehandleren" u.b. for jer. Alt i alt er det vel meget god ekstra
service for jer."

I en skrivelse af 6. oktober 1999 fra Grey's Tina Bang til Plakatreklamen blev der citeret fra
passager i reklamationsskrivelsen af 3. oktober 1999 med hensyn til nødplanen. I skrivelsen
illustreredes herefter "på foranledning af vores telefonsamtale" ved tegninger nødplanens idé.
Tegningerne viste 6 plakater ophængt successivt, fra venstre først en skævt opsat "håndværker",
derefter en "Tak"-plakat, en "farvehandler", en "Tak"- plakat, en "tapetopsætter" og til sidst en



- 5 -





"Tak"-plakat.

Under tegningerne fortsatte skrivelsen således:

"Vi forventer således, at du opsætter plakaterne iht. ovenstående eller lader mig vide
besked om andet.

Mht. manglende skævt ophæng af "Håndværker-plakaterne" mente du i går, at der kun
eksisterede et enkelt fejlophæng. Denne fejl bestod i at opsætningen var skæv, men at
plakaten var en "Farvehandler" og ikke en "Håndværker". Du har i mellemtiden talt med
din opsætter og bekræftet, at "Håndværker-plakaterne" ikke er opsat skævt som aftalt.
Denne fejl har du d.d. lovet at få bragt i orden til i morgen d. 7/10. I morgen har vi af-
talt, at du sender mig en liste, hvor alle DGS's placeringer er noteret, og hvor der er
markeret præcis, hvor "Håndværkeren" hænger i hele landet.

Som aftalt i telefonen bedes du ligeledes faxe den oprindelige placeringsliste, som jeg
endnu ikke har modtaget trods utallige opfordringer. Jeg er som nævnt ikke interesseret
i den liste, du har sendt til MediaCom, da dette blot er en bruttoliste og dermed ikke en
liste over DGS placeringer.

At du har talt med MediaCom om ekstra pladser d. 4/10, har jeg som nævnt fået
bekræftet. Her var aftalen ifølge Jan Bordgaard, at vi kun var interesseret i disse ekstra
pladser, såfremt de blev opsat iht. den aftale, der var indgået med os. Desuden er
fejlene, jvf. brevet du modtog tirsdag morgen, sket før den 4/10, hvorfor denne samtale
er uden betydning for fejlhåndteringen af sagen."

Ved telefax af 7. oktober 1999 til Tina Bang, Grey, svarede John Kam Jensen, Plakatreklamen, at
man nu var i gang med at "rette plakaterne ind efter din nævnte skitse, det vil foregå d.d. i den
udstrækning de forskellige plakater rækker. Placeringsliste medsendes her...Kunden får således
rådighed over 2 serier, vi afholder selv de ekstra omkostninger til opsætning og rettelser. Vi håber
således vi efterhånden med god samvittighed kan sige at vi har ydet rigeligt med hensyn til denne
kampagne."

Samtidig med ovennævnte telefaxskrivelse faxede Plakatreklamen en "Placeringsoversigt", 7
deloversigter med placeringer, "Priser & betingelser" samt "Almindelige forretningsvilkår".

Af "Placeringsoversigt" fremgår, at Plakatreklamen havde 359 "Big Billboards" øst for Storebælt,
heraf 42 i København/Frederiksberg, og 254 vest for Storebælt, 613 i alt. For neden på oversigten
er anført: "Vi gør opmærksom på, at placeringerne til stadighed undergår forandringer, således at
nye kommer til og andre udgår." Det var ikke i materialet oplyst, hvor den foreliggende re-
klamekampagnes plakater var opsat.



- 6 -





Af "Priser & betingelser" (1999) fremgår bl.a., at der for hver periode (2 uger) er ialt ca. 630
disponible plakater, svarende til 2 serier a ca. 315 plakater. Prisen pr. serie for en periode er
oplyst til 250.000 kr. ekskl. moms og for to serier 450.000 kr. Opsætning/vedligeholdelse pr.
serie pr. periode er oplyst til 90.000 kr. Om "levering af plakater" er anført: "2 uger før pe-
riodestart."

Af "Almindelige forretningsvilkår" fremgår bl.a.:

"1. Generelt

Disse vilkår er gældende for alle aftaler om levering af ydelser, medmindre andet er aftalt og
bekræftet af PR Plakatreklamen.
...
5. PR Plakatreklamens ydelser

PR Plakatreklamen opsætter og nedtager reklamematerialet på det aftalte område.
..."

I en telefax af 8. oktober 1999 til Mediacom oplyste John Kam Jensen, at Plakatreklamen havde
"kørt i 24 timer foreløbig uafbrudt" for at rette plakaterne ind efter Grey's skitse, og at "dette ville
være tilendebragt i løbet af dagen" Det fremgik endvidere:

"Vi vil således lade plakaterne være indtil fredag i uge 41, således at Tele-Danmark får
fuld valuta for sine penge.

Med hensyn til at du afventer en kreditnota, gik jeg ud fra som givet at denne sag var
afklaret - DER KOMMER INGEN KREDITNOTA, men der kommer en faktura på ekstra
omkostninger som aftalt med Grey..."

Mediacom besvarede Plakatreklamens telefax i en telefax den 11. oktober 1999, hvori Mediacom
henviste til, at der var købt en serie bill boards i uge 39-40, hvor opsætningen og hele
eksekveringen af kampagnen ikke var forløbet efter planen. Plakatreklamens oplysning om at ville
lade plakaterne sidde til fredag i uge 41 blev besvaret således:

"Dette er ikke en acceptabel løsning af problemet! I har ikke mandat til på egen hånd at
beslutte, at plakaterne skal blive hængende efter kampagneperiodens udløb. Kunden er
absolut ikke interesset i, at plakaterne skal blive hængende, fordi hele idéen med
kampagnen ikke længere er opfyldt.

Kunden ønsker derfor, at plakaterne tages ned øjeblikkeligt."

Den 20. oktober 1999 fakturerede Plakatreklamen Mediacom for 13.000 kr. ex moms, som var



- 7 -





oprindeligt aftalte meromkostninger for at opsætte "Håndværker"-plakaten skævt.

På 8 fotos fra den 4. november 1999 (torsdag i uge 44) ses 5 forskellige eksempler på placering
af de fortsat ophængte plakater samt plakaternes tilstand. På "håndværkerne" var flere af de
enkeltstykker af papir, som tilsammen udgør plakaten, faldet af den karton, hvorpå de var limet.
Én (defekt) "håndværker" var ophængt alene. En anden (defekt) "håndværker" havde en "Tak"-
plakat til venstre, mens en (defekt) "håndværker" et andet sted var omkranset af 2 "Tak"-
plakater. På en husmur hang en "tapetopsætter" til venstre for en "håndværker", hvor den
nederste halvdel af plakaten var faldet af, således at en (halv) "farvehandler" var kommet til syne
under "håndværkeren".

Mediacoms advokat rettede i en skrivelse af 10. november 1999 henvendelse til Plakatreklamen
"...i anledning af Deres mangelfulde håndtering af...Outdoor Kampagne for De Gule Sider i uge 39
og 40." Der var i skrivelsen henvist til, at det søndag den 3. oktober 1999 (kampagnens 7. dag)
konstateredes, at "Tak"-plakaterne allerede var opsat flere steder, hvilket først skulle være sket
den 11. dag af kampagnen. Bl.a med henvisning til mangelfuld eksekvering af kampagnen
fremsatte advokaten krav om forholdsmæssigt afslag på 50 % af den fakturerede pris, svarende
til 168.625 kr., som er Mediacoms påstand under denne sag. Advokaten oplyste endvidere, at
Mediacom ikke agtede at betale Plakatreklamens faktura på 13.000 kr. på grund af den
"mangelfulde eksekvering af opsætningen."

Mediacoms advokats henvendelse blev i skrivelse af 16. november 1999 besvaret af
Plakatreklamen, der bl.a. oplyste, at "plakaterne er nedtaget, idet V8 tyggegummi er opsat", og
som yderligere henviste til, at manuel opsætning/udskiftning af plakater foregår løbende over 3-4
dage. Der er tale om et "tidsmæssigt stort arbejde". Opsætning starter derfor typisk 3 dage før 1.
dagen af perioden. I slutningen af perioden påbegyndes opsætning af nye plakater 3 dage før
periodens afslutning. Der er således tale om en flydende overgang, der skal sikre, at "alle kunder
får fulde hele uger som betalt for. Dette er...gældende for hele branchen...Vi vil endvidere gøre
opmærksom på, at de oprindelige plakater, der skulle "hænge skæve" ikke blev leveret på aftalt
materiale (aftalt på møde den 17. september), men havde en beskaffenhed, som havde afgørende
betydning for problemerne med opsætningen."

I en længere skrivelse af 30. november 1999 til Plakatreklamen fastholdt Mediacom sit krav og
oplyste bl.a. at være enig i, at "opsætning og udskiftning af plakater af praktiske årsager foregår
løbende over et antal, som regel dog fra 1-3 dage."



- 8 -






Det fremgår af fremlagte fotografier, der er taget den 2. december 1999 (torsdag i uge 48), at
der fortsat var opsat plakater fra kampagnen.

Mediacom udstedte fakturaer af den 27. september 1999, 425.493,75 kr., og den 15. november
1999, 358.662,49 kr., til Tele Danmark Forlag vedrørende "De Gule Sider", men den 15.
november 1999 tillige to kreditnotaer på hhv. 425.493,75 kr. og 266.951,25 kr. Differencebeløbet
udgjorde Mediacoms endelige fakturering til Tele Danmark Forlag.

Der er under sagen foretaget syn og skøn.

Parterne har anmodet skønsmanden om at lægge følgende til grund for besvarelserne:

"...

at den i sagen omhandlede karton er reppel
karton.

at kartonen har været anvendt til opsætning af
outdoor reklamer på sagsøgtes bill boards,
parkeringspladser, husvægge og lignende, samt

at kartonen har siddet uden for den normale
plakatramme, hvorefter selve papirsplakaten
har været påklistret kartonen".

Skønsmanden har herefter besvaret de stillede spørgsmål således:

"Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt den omhandlede karton er egnet til brug i
udendørsmiljø.

Svar til spørgsmål 1.

Repell-karton er produceret med PE (Polyethylen) lag på både for- og bagside, samt
tilført et vandafvisende kemikalie i massen, der gør at kvaliteten er særdeles velegnet til
udendørs brug.

Spørgsmål 2

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt den anvendte karton er vandafvisende og/eller
afvisende overfor lim, samt hvorvidt kartonen er egnet til at lime 2 stykker af samme
type karton sammen, således at kartonen bliver dobbelt så tyk. I benægtende fald
bedes skønsmanden oplyse begrundelsen herfor, samt hvilken betydning det vil have (i



- 9 -





relation til den konkrete anvendelse) at foretage en sådan limning.

Svar til spørgsmål 2

Kartonen er som før nævnt PE belagt på både for- og bagside samt vandafvisende.
Kartonen kan limes - også to stykker sammen såfremt den dobbelte tykkelse ønskes.

Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt kartonen er egnet til at lime plakater på. I
benægtende fald bedes skønsmanden oplyse begrundelsen herfor, samt hvilken
betydning det vil have (i relation til den konkrete anvendelse) at foretage en sådan
limning.

Svar til spørgsmål 3

Man kan godt påklæbe papir på repell-karton, selvom det mest normale er at trykke
med serigrafisk tryk direkte på repell-karton.

Spørgsmål 4

Endelig bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt der er andre typer af karton, der ville have
været mere egnet til den i nærværende sag omhandlede anvendelse. I bekræftende fald
bedes skønsmanden oplyse, hvorfor denne type/disse typer af karton ville have været
mere egnet/egnede.

Svar til spørgsmål 4

Der findes ingen anden skiltekarton, der er velegnet til udendørsbrug."

Af et producent-katalog fremgår om repell karton:

"...

Beskrivelse:
Vandafvisende skiltekarton med polyethylenbelægning.

Anvendelse:
Velegnet til udendørsskilte samt skilte i fugtige omgivelser.
Kan kun trykkes i serigrafi - tal med din trykfarveleverandør vedrørende tryk på Repell
karton"

Der blev herefter stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden:

Spørgsmål 4 [5]

I tilknytning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 [4] bedes skønsmanden
redegøre for hvorledes besvarelsen stemmer overens med SchrammPapirgros A/S's
egne interne tekniske specifikationer og beskrivelse af egnet anvendelse...


-
10
-





Svar til spørgsmål 4 [5]

Normalt bruger man repell karton ved at trykke direkte på kartonen i serigrafi. Da
kvaliteten er udviklet til at kunne anvendes udendørs, eller til æsker hvor fugten er høj,
er denne kvalitet belagt med Poly Ethylen/PE på begge sider. For at kunne lime på
Repell karton skal man sikre sig at limtypen er velegnet til en sådan overflade. Dette
kan man få opgivet hos sin limleverandør.

Spørgsmål 5 [6]

Ligeledes i relation til spørgsmål 3 bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt besvarelsen
skal forstås således, at det er muligt at anvende vandbaseret hessianlim (fra Henkel-
fabrikkerne i Tyskland). I benægtende fald bedes skønsmanden oplyse, hvilken type lim
der i så fald kan anvendes i forbindelse med opsætning af plakater på repell karton.

Svar spørgsmål 5 [6]

Enhver vandbaseret lim vil nok ikke kunne anbefales på en plastbelagt karton. For
yderligere information bør man kontakte diverse limleverandører.

Repell karton er i dag den eneste skiltekarton, som kan anvendes udendørs uden at gå i
opløsning. Kvaliteten anvendes på både billboards og som busbagsider."

Påstande

Mediacom har nedlagt påstand om, at Plakatreklamen tilpligtes at betale 168.625,00 kr. med
tillæg af proces rente fra sagens anlæg den 7. februar 2000, til betaling sker.

Plakatreklamen har nedlagt påstand om frifindelse.


Forklaringer

Tina Bang har forklaret, at hun har erfaring fra Mediabranchen gennem en årrække. De sidste 4
år har hun været ansat som projektleder i reklamebureauet Grey København. Tele Danmark
Forlag har i hele denne periode været kunde hos Grey med "De Gule Sider".

Det er Greys vision at være nyskabende. Grey er kendt for sit høje kreative niveau og har
ambitioner om at være blandt de bedste bureauer i verden.

Det er bl.a. vidnets opgave at påse, at den kreative idé lever op til den kampagnestrategi, der
lægges for bureauets kunder.


-
11
-






Efter at være blevet briefet i begyndelsen af 1999 lavede Grey en strategi for året. Der blev
planlagt 3 kampagner, hvoraf den første skulle udbrede kendskabet til, at "De Gule Sider" var
kommet på internettet, mens den sidste var den foreliggende problemløserkampagne, "Tak"-
kampagnen. I denne kampagne skulle outdoor-mediet bruges aktivt - forbrugeren skulle med på
tankegangen. Kampagnen skulle illustrere, hvordan "De Gule Sider" gerne vil opfattes: som dem,
der klarer problemet. Med de individuelle plakater var problemet opdaget, og "Tak"-plakaterne,
der skulle afløse de individuelle plakater, skulle fortælle, at problemet nu var løst. Outdoor-mediet
blev bl.a. valgt, fordi det gav denne mulighed for udskiftning, hvilket andre medier, f.eks.
dagblade, ikke kan tilbyde.

Sædvanligvis benyttes Moore Group eller AFA som outdoor leverandør til Greys kunder. Der var
da også en aftale mellem Mediacom og Moore Group, men der var gået noget galt i bookingen.
Det var derfor med kort varsel blevet nødvendigt at finde en anden leverandør. Hos Grey kendte
man ikke Plakatreklamen i forvejen.

Normalt er det kun mediabureauet, der har kontakt til medieudbyderen. Men fordi der var tale om
en speciel kampagne, tog vidnet selv kontakt til John Kam Jensen hos Plakatreklamen for at sikre
sig mod misforståelser og få vished for, at kampagnen kunne lade sig gøre i praksis. Dette be-
kræftede John Kam Jensen, der bl.a. henviste til en Tuborg-kampagne. Han bekræftede specifikt,
at man sagtens kunne ophænge "håndværkeren" skævt. Vidnet ønskede en prøveopsætning. John
Kam Jensen anså nærmest en sådan for overflødig.

Der blev holdt et møde den 17. september 1999 på Ho- strupsvej på Frederiksberg, hvor der blev
foretaget en prøveopsætning af "håndværkeren". Connie fra "De Gule Sider", Anja som
produktionsansvarlig hos Grey, den kreative AD'er og vidnet selv var til stede sammen med John
Kam Jensen og en plakatopsætter. Prøveopsætningen viste, at plakaten fint kunne hænge skævt,
så man kunne forstå idéen. Der var fuld tilfredshed hos alle.

Vidnet nævnte på mødet, at de var sent ude, men John Kam Jensen sagde, at det ikke var noget
problem. Det er indenfor reklameverdenen snarere reglen end undtagelsen, at en deadline
overskrides.

På mødet blev det aftalt, hvordan kampagnen skulle køre: de individuelle plakater skulle hænge i
10 dage, hvorefter de skulle nedtages og afløses af "Tak"-plakaterne i de sidste 4 dage. Aftalen


-
12
-





kunne godt være blevet 9:5 dage, og det var først på mødet, at der blev truffet beslutning om
10:4 dage.

Det blev endvidere aftalt, at Plakatreklamen skulle levere en nettoplaceringsliste. Kampagnen
skulle jo kun køre på halvdelen af Plakatreklamens reklamepladser, dvs. 1 serie, og Grey ville af
hensyn til kunden gerne vide, hvor plakaterne var opsat. En bruttoliste havde ikke interesse.

På vidnets forespørgsel gav John Kam Jensen på mødet udtryk for, at det ikke var nødvendigt
med en skriftlig aftale.

Vidnet har ikke hørt noget fra Plakatreklamen om, at plakaterne skulle være leveret for sent, eller
at der var noget i vejen med kartonen.

Da vidnet kørte hjem fra håndbold i Roskilde søndag den 3. oktober 1999, 6 dage efter
kampagnens start, opdagede hun, at "Tak"-plakaterne allerede var sat op, og at de var sat op
sammen med de individuelle plakater. Endvidere bemærkede hun "håndværkere", der ikke hang
skævt.

Vidnet tog direkte hjem og skrev brevet til John Kam Jensen. Om mandagen underrettede hun
kunden og bad Mediacom tale med Kam Jensen.

Tirsdag sendte hun brevet til Plakatreklamen og bad om udbedring af fejlene. Hun havde i samråd
med kunden udtænkt en nødplan gående ud på, at en individuel plakat kunne være ophængt
umiddelbart ved siden af en "Tak"- plakat. På denne måde kunne folk måske alligevel se idéen.

Det, der var sket, var katastrofalt for kampagnen. Hele idéen var gået fløjten. Det er også dårlig
reklame for reklamebureauet, når en kampagne kører helt skævt. Bureauet skulle gerne kunne
vise, at det magter at føre en kampagne ud i livet.

Den 5. oktober sendte John Kam Jensen en fax om, at de fik ekstra pladser til deres plakater.
Hvis formålet med kampagnen havde været at udbrede kendskabet til "De Gule Sider", kunne
ekstra pladser måske have haft en værdi. Men kendskabet til "De Gule Sider" var i forvejen 95 %,
så kampagnen havde ikke dette formål. Der stod intet i fax'en om problemerne med
"håndværkeren". Vidnet ringede senere samme dag og forklarede John Kam Jensen, hvorfor
fejlene var så katastrofale. Hun nævnte også, at det ikke ville være en god idé med en ekstra


-
13
-





serie. Han ville tale med en opsætter om problemet med "håndværkerne", som ikke var skævt
opsat.

Om eftermiddagen den 6. oktober var vidnet på ny i telefonisk kontakt med John Kam Jensen, der
nu sagde, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre først at have de individuelle plakater hængende
i 10 dage for derefter at erstatte dem med "Tak"-plakaterne. Han tilkendegav at ville opsætte 25
"håndværkere" skævt i København. Vidnet antager, at der var tale om 25 plakater, som var til
overs.

Den 7. oktober oplyste Plakatreklamen i en telefax, at de var i gang med at rette op på
kampagnen. Vidnet bemærkede, at der begyndte at dukke "skæve håndværkere" op pudsigt nok
dér, hvor der var taget fotos.

Den 8. oktober måtte de konstatere, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre, og de søgte derfor
advokatbistand. Grey fik en klage fra kunden. Det var ikke sket før. Det var en yndlingskunde hos
bureauet.

Som man også kan se på fremlagte fotos, blev heller ikke nødplanen udført korrekt. F.eks. hang
individuelle plakater ved siden af hinanden. Det var derfor nødvendigt at få alle plakater ned.
Dette ønske efterkom Plakatreklamen heller ikke. Helt frem til de første dage af december var der
stadig plakater oppe.

Grey har aldrig accepteret, at nødløsningen kunne træde i stedet for den oprindelige kampagne.

Heller ikke i Jylland hang plakaterne rigtigt. Dette konstaterede ansatte hos Tele Danmark Forlag.
Vidnet selv koncentrerede sig om København og Roskilde. Hun så selv omkring 10-15 "Tak"-
plakater, der var hængt for tidligt op. Hun så ialt omkring 5-10 "håndværkere". Af dem var der
ingen, der hang skævt. Det viste sig i øvrigt også, at nogle af de placeringer, som fremgår af
bruttoplaceringslisten, ikke fandtes længere.

Grey blev nomineret til et "Guldkorn" for kampagnen, hvilket er noget af det ypperste, man kan
nå i branchen. Nomineringen bygger på indsendt materiale, ikke på den faktiske eksekvering af
kampagnen.

Mediacom har i forhold til kunden, Tele Danmark Forlag, båret det tab, som var en følge af den


-
14
-





mangelfulde kampagne. Grey har fået sin betaling.

Det var på forhånd aftalt med Plakatreklamen, at der skulle betales et mindre beløb til ekstra
nitning, for at "håndværkeren" kunne blive hængt skævt op. Plakatre- klamens faktura på 13.000
kr. excl. moms vedrører dette.


John Kam Jensen har forklaret, at han har beskæftiget sig med outdoor-reklame i 27 år. Han
har drevet selv- stændig virksomhed siden 1988.

Plakatreklamen får normalt leveret plakaterne af reklamebureauet 10-14 dage, før opsætning skal
påbegyndes, idet plakaterne skal distribueres til opsættere over hele landet.

Alle perioder begynder mandag. Fredag, lørdag og søndag før begynder opsætterne at sætte
plakaterne op, således at alle kan være på plads fra periodens start.

I den konkrete sag fik Plakatreklamen ordren i sidste øjeblik. Heldigvis var der en periode ledig,
og da der var tale om en ny kunde, valgte vidnet at slå til. På grund af det sene
leveringstidspunkt kunne det ikke lade sig gøre at påbegynde opsætningen 3 dage før den første
mandag.

I 1999 var de kun 3 virksomheder i branchen. Udover Plakatreklamen var det AFA og Moore
Group. Nu er der en virksomhed mere. De generelle betingelser er udarbejdet af en
brancheorganisation. De er gældende for alle aftaler. De er tidligere udleveret til Mediacom, som
Plakatreklamen har haft med at gøre adskillige gange.

De individuelle plakater og kartoner blev sendt frem omkring den 22.-23. september. "Tak"-
plakaten blev leveret senere.

Opsætning af "Tak"-plakaterne blev påbegyndt ca. 3 dage - formentlig om lørdagen, muligvis om
søndagen - før, således at kunden kunne få 4 hele dage med "Tak"- plakaterne. Opsætningen
skulle være tilendebragt mandag. Der er tale om en flydende opsætning af plakater, hvilket også
benyttes af Plakatreklamens kolleger. Det er ikke muligt at sætte et så stort antal plakater op på
én gang. Plakatreklamen benytter ca. 10 selvstændige opsættere, som dækker hele landet.


-
15
-





Plakatreklamen har delt landet op i 4 områder: Jylland, Fyn, Sjælland og København. Opsætterne
begynder nogenlunde samtidigt i hvert område og følger samme rute, medmindre vejrforholdene
nødvendiggør en ændring heri. Det betyder, at dér, hvor de individuelle plakater blev sat op først,
blev "Tak"-plakaten også sat op først. "Tak"-plakaterne blev først sat op, efter at de individuelle
plakater havde været oppe i 10 dage. "Tak"- plakaterne blev derfor ikke sat for tidligt op. Når
Tina Bang søndag den 3. oktober så en "Tak"-plakat, betyder det, at en individuel plakat havde
siddet der i 10 dage.

"Håndværkeren" har nok siddet lige nogle få, måske 5-6, steder.

Der var med Grey aftalt et møde til prøveopsætning af "håndværkeren". Han hidkaldte en montør
fra Jylland. I mødet deltog repræsentanter fra Grey, "De Gule Sider" og Mediacom. Da montøren
havde sat plakaten op, var der en dialog om, hvorvidt det var nødvendigt at anvende en
kraftigere karton.

Kunden skulle selv levere materialerne og således også selv finde ud af, hvordan man kunne få en
tykkere karton. Det var kundens afgørelse, at plakaterne skulle limes på kartonen i stedet for at
anvende tryk.

Den karton, som blev leveret, var den samme, som blev anvendt ved prøveopsætningen, limet
sammen i 2 lag. Dette var den ikke egnet til. Lagene var begyndt at skille og måtte nittes med
dobbelt så mange nitter som planlagt. Ellers var de gået helt fra hinanden.

Han var ikke klar over, at der var tale om repell-karton. Repell er belagt med polyethylen og kan
derfor kun varmlimes. Plakatreklamen anvender en vandbaseret hessianlim fra Henkel. Hvis man
ikke anvender vandbaseret lim, kan man ikke få plakaterne af igen.

Det er rigtigt, at plakaterne blev hængende ud over den aftalte periode. Dette var aftalt med
Mediacom. Det var flere gange et problem, at Grey sagde ét, Mediacom noget andet. Hvis der er
en ledig periode, er det normalt at tilbyde kunden en længere periode mod betaling for ved-
ligeholdelsen. Han kan ikke se noget forkert i, at plakaterne blev hængende. Der kørte jo også
annoncer for "De Gule Sider" i dagbladene. Den sidste dag, plakaterne var ophængt, så han f.eks.
en annonce i Roskilde Dagblad.

Det er ikke normalt at levere særlige lister over plakaternes placeringer. Mediacom har for længe


-
16
-





siden fået den sædvanlige bruttoplaceringsliste. Plakatopsætterne har en lidt mere specificeret
liste.

Fakturaen på 13.000 kr. vedrører udgifter til montør til at lave prototyper af håndværker-plakaten
samt materialer og pånitning. Fakturaen dækker kun kostprisen. Plakatreklamen ville gerne gøre
noget ekstraordinært for "De Gule Sider", som i vidt omfang gør brug af outdoor- reklamer.

I forbindelsen med uddelingen af "Guldkorn" vises der altid billeder fra den udførte kampagne.

Anja Erngart har forklaret, at hun har været produk- tionsassistent hos Grey i 2½ år. Hun er
uddannet som grafonom og har arbejdet på reklamebureau siden 1990.

Efter at have fået briefing om en opgave er tager vidnet kontakt til bureauets leverandører med
henblik på at få den kreative idé til at fungere. Hun har været involve- ret i ca. 20 outdoor-sager
og føler sig rutineret på området.

Mediacom havde vist glemt at få en ordrebekræftelse fra en af de sædvanlige
samarbejdspartnere, Mooregroup eller AFA, og vidnet skulle derfor finde en anden leverandør, og
det blev John Kam Jensen.

Vidnets skulle sørge for, at det praktiske var i orden. Hun kontaktede en trykleverandør og fik
materialet sat op.

Kampagnen havde en super kreativ løsning med hensyn til "håndværkeren", som skulle hænge
skævt, og der var derfor en dialog med John Kam Jensen om, hvorvidt dette kunne lade sig gøre.
Uanset at John Kam Jensen kom med mange garantier og sagde, at det blot var en opgave ud af
mange, og at det nok skulle fungere, insisterede de på en prøveopsætning, også fordi de var
spændte på at se, hvordan idéen fungerede i praksis. Kunden, projektlederen, Grey's AD'er, John
Kam Jensen og en montør var til stede under prøveopsætningen den 17. september.

De hjørner, som hang ud over kanterne på "håndværkeren" skulle forstærkes med karton bag på.
Under prøveopsætningen fik de at vide, at lim og karton arbejdede godt sammen. Alle de
tilstedeværende var tilfredse med prøveopsætningen, også AD'eren. Mens montøren var ved at
sætte plakaten op, talte de med John Kam Jensen om "Tak"- plakaten.


-
17
-





De mente selv, at det var nødvendigt at forstærke hjørnerne på "håndværkeren". Den repell-
karton fra BB Serigrafi, som blev anvendt under prøveopsætningen, og som er den eneste type,
der er vandafvisende, kunne ikke fås i tykkere mål. Det blev derfor aftalt med John Kam Jensen
at anvende kartonen dobbelt, sammenlimet. John Kam Jensen gav udtryk for, at karton og plakat
fungerede godt sammen med den foreliggende lim. Opsætteren fra Jylland demonstrerede,
hvordan kartonpladerne yderligere skulle nittes sammen.

Mens opsætteren monterede pladen, talte de med John Kam Jensen om "Tak"-plakaterne. Det var
klart, at han havde forstået den kreative idé.

Den 20. september 1999 blev disketten med materialet sendt til trykning. Materialet skulle
leveres til John Kam Jensens opsættere den 22., men et enkelt sted voldte det problemer at få
materialet afleveret. De har ikke fået reklamationer over for sen levering.

På et reklamebureau er man vant til, at tingene foregår lidt hektisk. Grey bruger altid gode
leverandører, som kan levere superkvalitet til tiden, og der ikke produktionsmæssigt slækket på
noget ved fremstilling af materialet. Det har ikke været på tale at trykke direkte på kartonen.
Budgetmæssigt er der forskel på at trykke i serigrafi og offset.

Jan Bordgaard Pedersen har forklaret, at han, der nu er ansat hos TV2, i juni 1999 begyndte
hos Mediacom Danmark, der beskæftiger sig med at rådgive virksomheder med hensyn til valg af
medie. Vidnet var kontaktchef og havde dialogen med kunde, medie og reklamebureau. Han var
ansvarlig for en omsætning på 80-100 mio. kr. Outdoor udgjorde ca. 10% af omsætningen.

Kort tid efter sin tiltræden, formentlig i juli/august 1999, begyndte vidnet at arbejde med
kampagnen, som skulle køre i september/oktober måned. Det var ham, der skulle booke
reklamepladsen. Normalt benyttes Moore Group eller AFA, og vidnet troede da også, at der var
booket hos et af disse firmaer. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, og der blev derfor i
stedet indgået aftale med John Kam Jensen hos Plakatreklamen.

Vidnet havde fået præsenteret kampagnen og var derfor godt inde i den. Den krævede noget
specielt med hensyn til eksekveringen, og han sørgede derfor for, at der blev skabt en direkte
kommunikation mellem Grey og Plakatreklamen.

Aftalen med Plakatreklamen blev, at de individuelle re klamer skulle op først. Efter en periode


-
18
-





skulle de nedtages og erstattes af "Tak"-plakaterne. Der blev betalt et tillæg for den ekstra op- og
nedtagning i 14-dagesperioden.

Plakatmaterialet må være leveret til Plakatreklamen rettidigt. Vidnet har i hvert fald ikke hørt
andet.

Den 4. oktober 1999 blev vidnet kontaktet af John Kam Jensen, der oplyste, at der var plakater i
overskud, og at Plakatreklamen kunne tilbyde nogle ekstra pladser. Vidnet gav udtryk for, at det,
da plakater er dyre at producere, undrede ham, at der var for mange. Da Mediacoms opgave som
udgangspunkt er at skabe synlighed for kunden, var vidnet positiv overfor idéen, men han til-
kendegav, at aftalen med Grey om, hvordan plakaterne skulle op og ned, skulle følges.

Ligeledes den 4. oktober ringede Tina Bang fra Grey og oplyste, at "håndværkerne" ikke hang
skævt, som de skulle, og at "Tak"-plakaten var hængt for tidligt op. Dette ville Tina Bang have
rettet.

Vidnet kontaktede derfor John Kam Jensen og sagde, at forholdene måtte bringes i orden. John
Kam Jensen sagde, at plakaterne var hængt op på den rigtige måde, og vidnet måtte derfor selv
undersøge, hvad der var rigtigt. Han konstaterede herved, at plakaterne ikke hang skævt, som
det var aftalt, og der var individuelle plakater, som sad ved siden af "Tak"-plakater, selvom "Tak"-
plakaterne skulle have afløst de individuelle plakater. Der var "håndværkere", der hang skævt,
som de skulle. Vidnet mener, han så mere end 20 "håndværkere", som hang lige. Han undersøgte
kun forholdene i København, og det var dér, han tog billeder.

Både Tina Bang og vidnet selv havde kontakt med kunden, som var meget utilfreds, fordi
kampagnens pointe var ødelagt. Under disse omstændigheder var kunden bestemt ikke
interesseret i at få ekstra tid og ekstra plakatplads, og vidnet har derfor selvfølgelig ikke aftalt
med John Kam Jensen, at plakaterne blot kunne blive hængen de. Dette fremgår også af
Mediacoms telefax af 11. oktober 1999.

Plakaterne hang forkert i mindst en måned, hvilket ses af billederne.

Mediacom gav afkald på en meget stor del af sin fakturapris til kunden, som ikke havde fået den
aftalte ydelse. Dette kan Mediacom ikke leve med som rådgiver.


-
19
-





Det er ikke normalt, at plakattavler hænger tomme. Hvis der er en ledig periode, plejer man at
blive tilbudt, at plakaterne kan hænge længere.

Vidnet er klar over, at Plakatreklamen havde nogle leveringsbetingelser, men kender ikke
indholdet. Han ved ikke, om de var identiske med øvrige outdoor-leverandørers.

Når AFA og Moore Group skifter plakater, kan det gøres på 1-2 dage, typisk fra fredag aften til
søndag aften, så alle plakaterne er klar til mandag morgen. Samme procedure anvendes ved
nedtagningen. I denne sag var det timet således, at "Tak"-plakaterne skulle hænges op i samme
rækkefølge, som de individuelle plakater var hængt op, således at det kom til at passe med det
aftalte antal dage til hver plakat.

Conny Petersson har forklaret, at hun i 1999 var reklamechef hos Tele Danmark Forlag.

Det var Tele Danmark Forlags strategi, at "De Gule Sider" skulle markedsføres med et nyt og
kreativt koncept, hvor læseren blev involveret på en aktiv måde med det formål at få forbrugerne
til at bruge telefonbøgerne. Formålet var ikke at udbrede kendskabet til "De Gule Sider", som ca.
95 % af befolkningen kendte i forvejen. Reklamebureauet Grey København blev antaget til
opgaven, fordi dette bureau er kendt for at være kreativt og nyskabende. Tele Danmark Forlag
havde på det tidspunkt samarbejdet med Grey i knap 5 år.

De individuelle plakater visende hver sit problem skulle sætte iagttagerens tanker i gang. Ved at
lade disse plakater afløse af "Tak"-plakaterne blev det markeret, at man nu havde fundet
løsningen på det skitserede problem. Derefter skulle kampagnen stoppe og efterfølges af
avisreklamer. Det er vigtigt, at plakaterne ikke hænger for længe for ikke at "overkommunikere".
Efter et stykke tid bliver publikum træt af dem.

Det var vigtigt med en prøveopsætning, fordi der ikke ville være nogen mening med kampagnen,
hvis plakaterne ikke kunne hænge skævt i rammen. Under prøveopsætningen på Frederiksberg
blev det også nævnt, at det var vigtigt, at plakaten hang temmelig skævt, for at man kunne se,
hvad meningen var. Vidnet bragte på banen, om der kunne blive problemer med regn og vind,
men blev forsikret, at dette ikke ville ske. Ødelagte plakater ser ikke godt ud, og konsekvensen
kan nemt blive, at produktet blev forbundet med noget grimt.

Allerede første dag, plakaterne skulle være oppe, opdagede hun, da hun kørte ind ad Borups Allé,


-
20
-





at "håndværkeren" hang lige, og at "Tak"-plakaterne allerede var sat op, nogle steder sammen
med de individuelle plakater, andre steder kun "Tak"-plakater sammen. Vidnet blev meget vred.
Hun følte, at kampagnens idé var væk. Det var, som om fortællingen af en vittighed blev startet
bag fra. Hun klagede herefter til Grey.

"Håndværkerne" blev sat lige op og "Tak"-plakaterne for tidligt over hele landet. Det har "De Gule
Sider"'s medarbejdere, der kørte til Jylland, konstateret. Flere steder fotograferede de plakaterne.

Vidnet husker ikke i dag nødplanen i detaljer. Hun drøftede den med Tina Bang og accepterede, at
den blev i- værksat. Men heller ikke nødplanen blev gennemført rigtigt. Tele Danmark Forlag følte
sig til grin i branchen og overvejede at stoppe samarbejdet med Grey.

Plakaterne var oppe helt ind i december, og hun bad flere gange Grey og Mediacom om at få dem
ned, men uden re sultat. De var absolut ikke interesseret i at have plakaterne hængende i
længere tid, da idéen med kampagnen var ødelagt. "De Gule Sider" har tidligere købt out door-
reklamer, men har aldrig oplevet, at plakaterne blev hængende længere tid end aftalt.

Mediacom har ydet "De Gule Sider" afslag i prisen med et forholdsvis stort beløb.


Philip Ulrich har forklaret, at han, der nu beskæftiger sig med handel af økologiske fødevarer,
tidligere har arbejdet for Plakatreklamen som konsulent.

Plakatreklamens almindelige forretningsvilkår er indsat som den sidste side i den mappe, som
man udleverede til kunderne. Lister med plakaternes placering blev udleveret til kunderne, så de
selv kunne se, hvor plakaterne blev sat op. Internt i firmaet fandtes ikke andre lister end de
fremlagte. Listerne blev løbende revideret.

Vidnet ved ikke, om Mediacom havde fået udleveret mappen eller listen, før aftalen blev indgået,
men da Mediacom gjorde opmærksom på, at de ikke havde listen, fik de et eksemplar tilsendt.

"Tak"-plakaterne skulle afløse de individuelle plakater de sidste 4 dage. "Tak"-plakaterne kom
ikke for tidligt op. Selvfølgelig kan man ikke sætte så mange plakater op på en nat. Derfor
begyndte de at sætte "Tak"-plakaterne op i weekenden, så de kunne være klar om mandagen
eller senest om tirsdagen.


-
21
-






Det er rigtigt, at "håndværkerne" nogle steder i København blev sat lige op. Vidnet har kun
kendskab til nogle få steder. Fejlene blev rettet.

Hvis man ikke har en ordre på nye plakater efter en periodes udløb, er det normalt, at de allerede
opsatte plakater bliver hængende mod en mindre betaling eller eventuelt gratis. Man tager ikke
plakaterne ned.

I denne sag tilbød Plakatreklamen, at plakaterne kunne hænge omkring 14 dage længere uden
beregning som service på grund af de marginale fejl, som var begået. Det var efter vidnets
opfattelse god service.


Procedure

Mediacom har anført, at det kan lægges til grund, at der blev indgået aftale om leje af
plakattavler i uge 39 og 40. Der skulle være to opsætninger og to nedtagninger i lejeperioden.
"Tak"-plakaterne skulle afløse de individuelle plakater, og "håndværkerne" skulle opsættes skævt.
"Håndværkerne" blev ikke opsat skævt, og Mediacom er derfor ikke forpligtet til at betale de
13.000 kr. + moms, der vedrørte særlige omkostninger til den skæve opsætning.

Det blev på mødet på Frederiksberg i forbindelse med prøveopsætningen aftalt, at der skulle
leveres en nettoliste over plakaternes opsætningssteder, så Greys kunde Tele Danmark Forlag
kunne se, hvor deres kampagne blev vist. Dette fremgik af Tina Bangs forklaring, der er ubestridt.

Det kan efter bevisførelsen, herunder de fremlagte fotos og vidneforklaringerne, lægges til grund,
at eksekveringen af kampagnen afveg fra det aftalte. "Håndværkerne" blev ikke opsat skævt,
"Tak"-plakaterne blev sat for tidligt op, og "Tak"-plakaterne blev sat op samtidig med de
individuelle plakater, som de skulle have afløst. Endvidere blev plakaterne ikke taget ned efter
periodens udløb, heller ikke efter Mediacoms anmodning herom. Endelig blev nettoplaceringslisten
ikke leveret.

Plakatreklamen forsikrede under prøveopsætningen, at man kunne håndtere opgaven. Men
Plakatreklamens ydelse blev ikke som lovet, og ydelsen er derfor mangelfuld. Den 3. oktober
1999 konstaterede Grey's Tina Bang den mangelfulde ydelse, og hun reklamerede straks dagen


-
22
-





efter direkte til Mediacom. John Kam Jensens henvendelse til Mediacom om opsætning af ekstra
plakater skete den 4. ok tober, dvs. på et tidspunkt, hvor kampagnens idé allerede var ødelagt,
og den kan derfor ikke tillægges betydning.

Betingelsen for at tilkende et forholdsmæssigt afslag, nemlig at der foreligger en værdiforringende
mangel, der ikke er bagatelagtig, er opfyldt. Et forholdsmæssigt afslag på halvdelen af det betalte
beløb er rimeligt. Mediacom ydede "De Gule Sider" en dekort på 75% af honoraret.

Afslagets størrelse skal svare til den værdiforringelse, ydelsen har været udsat for. Den kan
vanskeligt opgøres præcist i denne sag. Det kan lægges til grund, at formålet med kampagnen
ikke var at øge kendskabet til "De Gule Sider". Idéen var, at "De Gule Sider" skulle fremstå som
problemløser. Der var tale om en kreativ kampagne, der skulle illustrere, hvad man kan bruge
"De Gule Sider" til. De individuelle plakater skulle fungere som teasere, og "De Gule Sider" skulle
med "Tak"-plakaterne fremstå som problemløser. På grund af Plakatreklamens eksekvering af
kampagnen kom idéen ikke frem. Kampagnen blev ødelagt, da "Tak"-plakaterne blev opsat for
tidligt, ca. midt i perioden. Historien blev fortalt bag fra. Hertil kommer, at "håndværkeren" ikke
hang skævt. Et forholdsmæssigt afslag på 50 % er under disse omstændigheder passende. Syn
og skøn er ikke nødvendigt. Sø- og Handelsretten kan med sit særlige kendskab til handelsforhold
vurdere sagen.

Det havde ingen værdiforøgende effekt, at plakaterne ikke blev taget ned. Det fremgår af
Plakatreklamens egne forretningsbetingelser pkt. 5, at Plakatreklamen opsætter og nedtager
reklamematerialet på det aftalte område. Mediacom måtte således kunne gå ud fra, at plakaterne
ville blive taget ned efter udløbet af lejeperioden. De skulle være nedtaget inden udgangen af uge
40, men blev hængende til ind i december.

Der var ingen aftale om, at plakaterne skulle blive hængende. Mediacom bad i skrivelse af 11.
oktober 1999 udtrykkeligt om, at plakaterne blev taget ned. Billederne viser også, at plakaterne
hang i laser senere i forløbet, og Mediacoms kunde ønskede ikke at blive identificeret med disse
plakater. Mediacoms krav skal derfor ikke nedsættes som følge af længere ophængningstid. Det
er en selvstændig, værdiforringende mangel, at plakaterne blev hængende.

Mediacom har ikke accepteret det leverede ved at indgå aftale om iværksættelse af en nødplan.
Dette fremgår udtrykkeligt af skrivelsen af 3. oktober 1999. Nødplanen blev heller ikke
gennemført tilfredsstillende.


-
23
-






Mediacom har ikke mistet sit krav på grund af egen skyld ved at levere ubrugelig karton eller ved
at levere den for sent. Kartonen blev leveret sammen med de individuelle plakater omkring den
23. september 1999. Der var problemer med at komme af med materialet. Uanset leve-
ringstidspunktet kom "Tak"-plakaterne for tidligt op. Den anvendte karton af typen repell var den
eneste anvendelige. Det var samme type, som blev anvendt med prøveopsætningen, hvor John
Kam Jensen sagde, at den var god nok.

Plakatreklamen har anført, at eksekveringen af kampagnen ikke var mangelfuld. Plakaterne
blev sat op, som parterne havde aftalt.

Det kan ikke lade sig gøre at sætte alle plakater over hele landet op på en gang. Det var derfor
nødvendigt at foretage "flydende" opsætning. Dette er kendt inden for branchen. Mediacoms
advokat har i skrivelse af 30. november 1999 da også medgivet, at "opsætning og udskiftning af
plakater af praktiske årsager foregår løbende over et antal, som regel dog fra 1-3, dage". Den fo-
religgende opgave var meget speciel, fordi "håndværkeren" skulle hænge skævt, og Pla-
katreklamen havde derfor brug for 4 dage til at gennemføre ophængningen.

De individuelle plakater blev leveret omkring den 22./23. september 1999, og opsætning kunne
derfor begynde den 23./24. september. Regnet herfra var "Tak"-plakaterne oppe på 11.-dagen,
den 3. oktober. De blev ikke opsat for tidligt. Der er snarere tale om en misforståelse mellem
parterne. Opsætningen startede sandsynligvis i Københavns-området. "Tak"-plakaterne kunne i
øvrigt først opsættes fra den 1. oktober, hvor de blev leveret.

Nok er det oplyst, at billederne (bilag 2), hvor "Tak"- plakater sidder ved siden af individuelle
plakater, er optaget den 3. og 6. oktober 1999, men de kan jo lige så godt være taget et par dage
senere, hvor nødplanen var blevet sat i værk. Ophængningen er jo i overensstemmelse med
nødplanen.

Efter Connie Peterssons forklaring accepterede "De Gule Sider" nødplanen. Derfor kan
eksekveringen af kampagnen ikke anses for mangelfuld.

Det er ikke dokumenteret, at "håndværkeren" i nævneværdigt omfang blev opsat lige og dermed
forkert. De fremlagte billeder viser den samme plakat, fotograferet fra tre forskellige vinkler. Det
er rigtigt, at enkelte "håndværkere" blev opsat lige. Men det var i Københavnsområdet og kun i


-
24
-





meget begrænset omfang sammenholdt med, at der blev sat over 600 plakater op på landsplan.
Jan Bordgaard Petersen forklarede, at han havde set plakater, der hang skævt. Der er også
fremlagt billeder, som viser korrekt opsatte "håndværker"-plakater. Plakatreklamen rettede straks
de få fejl, der var.

En grund til, at Plakatreklamen havde problemer med "håndværkerne" var, at den leverede
karton af typen repell var vandafvisende og kun egnet til trykning i serigrafi. Man valgte at lime
plakaterne på, fordi det var omkostningsbesparende. Plakatreklamens lim fungerede ikke på den
slags karton. Disse forhold er ikke Plakatreklamens normale område. Vanskelighederne bærer
Mediacom risikoen for. Under prøveopsætningen var der ikke problemer, men det så anderledes
ud i praksis.

Det var ikke en fejl, at Plakatreklamen ikke tog plakaterne ned efter udløbet af uge 40. Der var
ingen aftale om, at plakaterne skulle nedtages på et bestemt tidspunkt. Plakattavler uden plakater
ser forvirrende ud, og alle i branchen ved, at det er normalt, at plakater ikke nedtages, uden at
andre sættes op i stedet.

Det er ikke dokumenteret, at der blev indgået aftale om, at Mediacom skulle have udleveret en
nettoplaceringsliste. Mediacom havde fra parternes tidligere samarbejde allerede fået
Plakatreklamens placeringsliste, og der blev udleveret en ny, da Mediacom bad om det.

Hvis retten måtte komme frem til, at der foreligger mangler ved Plakatreklamens ydelser, gøres
det gældende, at disse ikke kan påberåbes af Mediacom, da Mediacom accepterede nødløsningen.

Det er ikke dokumenteret, at eventuelle mangler har forringet ydelsens værdi. Mediacom kunne
have søgt at løfte sin bevisbyrde ved syn og skøn eller en sagkyndig udtalelse, men har undladt
dette. Der er derfor ikke grundlag for et forholdsmæssigt afslag. Det er uden betydning, at
Mediacom ydede "De Gule Sider" en dekort. Dette skete formentlig for at holde på kunden.

Hvis retten måtte komme frem til, at Plakatreklamens ydelse led af værdiforringende mangler,
gøres det gældende, at Mediacom har udvist egen skyld ved at levere plakaterne 10 dage for
sent. Hertil kommer, at plakaterne ikke kunne limes på kartonerne med almindelig vandbaseret
lim. Det bør ikke komme Plakatreklamen til skade, at man ikke reklamerede over dette, men
forsøgte at løse opgaven bedst muligt.


-
25
-





Overordnet set bør der lægges betydelig vægt på, at Plakatreklamen udviste stor velvilje og
forsøgte at efterkomme Mediacoms krav og rette op på forholdene.




Sø- og Handelsrettens afgørelse

Det kan lægges til grund, at den foreliggende outdoor reklamekampagnes målsætning var at
præsentere "De Gule Sider" som en genvej til løsning af problemer af praktisk karakter.
Kampagnen var båret af en særlig kreativ idé, der gik ud på via 3 individuelle plakater, "hånd-
værkeren", "tapetopsætteren" og "farvehandleren", at involvere publikum aktivt i nogle praktiske
problemer, hvis løsning blev fundet via "De Gule Sider", illustreret ved "Tak"-plakaterne.

Det er ubestridt, at der blev indgået aftale med Plakatreklamen om, at de individuelle plakater
skulle være opsat på billboards i 10 ud af den samlede kampagneperiodes 14 dage (27.
september - 10. oktober 1999), hvorefter de skulle nedtages og erstattes af "Tak"-plakaterne i de
sidste 4 dage af perioden. For den ene af de individuelle plakaters vedkommende,
"håndværkeren", var det en forudsætning for formidlingen af budskabet, at ophængningen skete
"skævt". Hvordan dette skulle udføres i praksis, blev aftalt mellem parterne under et møde den
17. september 1999, hvor der tillige blev gennemført en prøveopsætning.

Efter John Kam Jensens forklaring blev opsætningen af "Tak"-plakaterne formentlig påbegyndt
lørdag den 2. oktober, og vidnet Tina Bang forklarede, at hun bemærkede "Tak"-plakater søndag
den 3. oktober. Vidnet Bordgaard Petersen besigtigede opsætningssteder den 4. oktober og
konstaterede opsatte "Tak"-plakater. Herefter og efter Conny Peterssons forklaring om kollegers
iagttagelser uden for Sjælland sammenholdt med oplysningerne om opsætningsperioden i
Plakatreklamens telefax af 5. oktober 1999 og Kam Jensens forklaring, hvorefter opsætterne be-
gynder opsætning på ca. samme tid landet over, må det antages, at "Tak"-plakaterne blev opsat
over en periode på 4 dage, og at alle plakaterne var opsat senest den 5. oktober og dermed
tidligere end de sidste 4 dage af kampagnen (7. - 10. oktober).

Det er efter vidneforklaringerne, de fremlagte fotos og sagens øvrige oplysninger godtgjort, at
"Tak"-plakaterne i ikke uvæsentligt omfang i strid med kampagnens idé var opsat samtidig og
sammen med de individuelle plakater.


-
26
-






Om "håndværkeren" bemærkes, at Plakatreklamen ikke i sin telefax af 7. oktober 1999 eller på
andet tidspunkt rejste indsigelse mod bemærkningen i Grey's skrivelse af 6. oktober 1999: "Du
har i mellemtiden talt med din opsætter og bekræftet, at "Håndværker-plakaterne" ikke er opsat
skævt som aftalt. Denne fejl har du d.d. lovet at få bragt i orden til i morgen d. 7/10". Når denne
omstændighed sammenholdes med vidnerne Tina Bang, Conny Petersson og Jan Bordgaard
Petersens forklaringer om "håndværkernes" opsætning og sagens øvrige oplysninger herom,
finder retten det godtgjort, at disse plakater i væsentligt omfang ikke blev opsat skævt som aftalt.

Når henses til kampagnens særlige kreative idé, som Plakatreklamen var nøje bekendt med,
finder retten, at de nævnte forhold må betegnes som væsentlige mangler ved Plakatreklamens
ydelse. Manglerne må i overensstemmelse med vidneforklaringerne herom antages at have
forringet værdien af reklamekampagnen i betydelig grad, og Mediacom har derfor krav på et
forholdsmæssigt afslag af en størrelse på ikke under det påstævnte beløb.

Den ændrede plan, der kom på tale, efter at de nævnte mangelfulde forhold var konstateret, og
efter at der var reklameret til Plakatreklamen, må betegnes som en nødplan, der ikke indebar, at
Mediacom gav afkald på sine mangelsindsigelser.

Den ekstra eksponering af plakater og den forlængede opsætningsperiode kan ikke føre til en
anden vurdering. Det bemærkes, at Plakatreklamen i hvert fald havde pligt til at nedtage
plakaterne, efter at Mediacom i telefax af 11. oktober 1999, dagen efter kampagneperiodens ud-
løb, udtrykkeligt havde anmodet herom. Plakaterne blev desuagtet hængende, nogle i meget lang
tid herefter.

Særligt om Plakatreklamens faktura på 13.000 kr. + moms bemærkes, at denne efter det oplyste
vedrører særlige omkostninger i forbindelse med opsætningen og klargøringen af
"håndværkeren". Da opsætningen af denne plakat som anført var mangelfuld, og da der ikke er
anført grunde, der kan føre til, at Plakatreklamen desuagtet kan bringe beløbet i modregning, skal
Mediacoms krav ikke reduceres med dette beløb.

Herefter og idet det af Plakatreklamen i øvrigt anførte, herunder vedrørende leveringstidspunkter
for plakater og karton samt anvendelse af limtype mv., ikke kan føre til en anden vurdering, tages
Mediacoms påstand i det hele til følge.


-
27
-






T H I K E N D E S F O R R E T:

Sagsøgte, PR Plakatreklamen v/John Kam Jensen, skal inden 14 dage betale 168.625 kr. med
tillæg af procesrente fra den 7. februar 2000 til sagsøgeren, Mediacom Danmark A/S.

I sagsomkostninger skal sagsøgte inden samme frist betale 22.500 kr. til sagsøgeren.



Claus Forum Petersen


Ole Lundsgaard Andersen Uffe Thustrup






(sign.)


Udskriftens rigtighed bekræftes

p. j. v. Sø- og Handelsretten, den



Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af