advokat_TW_1_inde_470_250

Advokatetiske regler - dokumentation for tab

Resumé

Retten havde ikke kompetence til at påkende spørgsmål om overtrædelse af de advokatetiske regler. Ikke grundlag for at pålægge advokat at betale erstatning, da der ikke var dokumenteret årsagssammenhæng og tab

Dom i sagen V 1/07 


1) Direktør Mogens de Linde
2) Direktør Lorentz Jørgensen
(Advokat Per Harder for begge)

mod

1) Advokatfirmaet BechBruun
2) Advokat Niels Erik Nielsen
(Advokat Mogens Gaarden for begge)


Indledning og påstande:

Denne sag drejer om, hvorvidt advokatfirmaet BechBruun (herefter BechBruun) og advokat Niels Erik Nielsen har overtrådt de advokatetiske regler ved samtidig med, at BechBruun ydede bistand til direktør Mogens de Linde og fabrikant Lorentz  Jørgensen ved deres forsøg på at erhverve aktiemajoriteten i F. Junckers Fabrikker A/S (herefter Junckers) at have ydet bistand til en anden tilbudsgiver, Axcel. 


Sagsøgerne, Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen har nedlagt følgende endelige
påstande:
1. Advokatfirmaet BechBruun og advokat Niels Erik Nielsen skal anerkende,
at de i forhold til Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen har krænket de af
Advokatrådet den 17. januar 2002 vedtagne etiske regler for advokater,
primært afsnit 3.2.16.

2. Advokatfirmaet BechBruun og advokat Niels Erik Nielsen skal betale
1.000.000 kr. med tillæg af moms på 25 %, eller i alt 1.250.000 kr., med
procesrente fra sagens anlæg den 29. december 2006.

De sagsøgte, advokatfirmaet BechBruun og advokat Niels Erik Nielsen har
nedlagt påstand om:
Ad påstand 1: Afvisning, subsidiært frifindelse.
Ad påstand 2: Frifindelse.

Sagsøgerne havde i stævningen nedlagt følgende påstand 1: De sagsøgte skal
anerkende, at de i forhold til sagsøgerne har krænket de for advokater gældende
etiske regler, og herved påført dem et tab. Denne påstand blev ændret i
påstandsdokumentet til den nu nedlagte påstand. Ligeledes havde sagsøgerne
nedlagt en påstand om, at de sagsøgte havde overtrådt markedsføringslovens § 19,
stk. 2 (tidligere § 10), Denne påstand blev frafaldet under domsforhandlingen.

Sagsfremstilling
I slutningen af 2003 blev sagsøgerne ved mellemkomst af advokat Michael Vinther
hos BechBruun engageret i et forsøg på at erhverve aktiemajoriteten i Junckers, der
var trådt i betalingsstandsning den 12. november 2003. Advokat Oluf Engell var
blevet beskikket som tilsyn.
Sagsøgerne anmodede i november 2003 Bech Bruun om juridisk bistand til
dette formål, hvilket indebar udarbejdelse af en rekonstruktionsplan og forhandling


- 3 -

med kreditorer, aktionærer og tilsynet. Advokat Michael Vinther og advokat Niels
Kornerup, der begge er partnere hos BechBruun, forestod dette arbejde sammen
med sagsøgerne. Endvidere blev sagsøgerne bistået af konsulent Henrik Egense, der
oprindeligt over for Michael Vinther havde foreslået Lorentz Jørgensen som mulig
investor, og i en kort periode af direktør Lars Hermansen, der for sagsøgerne var en
potentiel leder af et rekonstrueret Junckers. Lars Hermansen blev senere af Axcel
ansat som direktør i Junckers.
I december 2003 blev der holdt møder med banker og tilsynet og Lars
Hermansen. I januar 2004 blev der udarbejdet en forretningsplan for Junckers, og
der var intens kontakt til bankerne om en akkordordning, og der blev udarbejdet en
rekonstruktionsplan, hvorefter virksomheden kunne fortsætte, og som ville give
sagsøgerne kontrol over selskabet. I januar 2004 blev samarbejdet mellem Lars
Hermansen og sagsøgerne afbrudt.
Den 11. februar 2004 blev rekonstruktionsplanen underskrevet af sagsøgerne,
tilsynet og de implicerede banker, hvorefter sagsøgerne påbegyndte en due
diligence, som skulle være afsluttet i løbet af 4 uger. I slutningen af februar blev der
indgået akkordaftaler med de øvrige kreditorer, men forhandlingerne med
Junckers' aktionærer var ikke faldet på plads. Aftalen med tilsynet udelukkede ikke,
at tilsynet kunne forhandle til anden side.
I februar 2004 rettede direktør Christian Frigast, Axcel, henvendelse til N.E.
Nielsen og anmodede om hans bistand i forbindelse med Axcels overvejelser om
køb af Junckers. Om de interne drøftelser i BechBruun og besvarelsen på direktør
Frigasts henvendelse henvises til forklaringerne. Det er ubestridt, at BechBruun
udarbejdede to notater til Axcel samt, at advokat N.E. Nielsen fik tilsendt Axcels
tilbud om køb af Junckers (herefter budbrevet). Disse dokumenter er ikke fremlagt i
sagen.
Den 2. marts 2003 havde sagsøgerne afsluttet arbejdet med due diligence. Den
4. marts 2004 skulle Lorentz Jørgensen deltage i tvinterview i Pengemagasinet om
købet af Junckers. Under udsendelsen kom journalisten med den for Lorentz
Jørgensen overraskende oplysning, at Junckers var solgt til Axcel.
Kort efter havde Lorentz Jørgensen og Christian Frigast et møde, der sluttede
med, at Axcel betalte 2,5 mio. kr. til sagsøgerne. Beløbet blev indbetalt til Bech


- 4 -

Bruun, der efter fradrag af eget honorar udbetalte det resterende beløb til
sagsøgerne.
Den 30. marts 2004 afholdtes generalforsamling i Junckers, hvor aktiekapitalen
blev nedskrevet, og de nye ejere af Junckers var herefter Junckers Invest og Axcel.
I februar 2006 hørte Mogens de Linde forskellige ting om BechBruun og
overtagelsen af Junckers, hvorefter han henvendte sig til advokat. Sagsøgerne har
ikke været utilfredse med BechBruuns bistand i forbindelse med forhandlingerne
om Junckers, men mener, at N.E. Nielsen på uretmæssig vis har bistået Axcel
omkring deres overtagelse af Junckers, samtidig med at BechBruun repræsenterede
sagsøgerne i tilsvarende forhandlinger. Der blev indledt forhandlinger mellem
sagsøgerne og BechBruun, herunder blev der holdt et møde den 1. december 2006.

Forklaringer
Lorentz Jørgensen har forklaret, at han af Michael Vinther, som han kendte i
forvejen, i oktober/november 2003 blev spurgt, om han var interesseret i at overtage
Junckers. De første møder fandt sted i november 2003. Efterfølgende kom Mogens
de Linde ind i sagen, ligesom advokat Niels Kornerup deltog. Konsulent Henrik
Egense, som han har kendt gennem mange år, deltog fra november 2003 med at
undersøge forskellige forhold vedrørende en eventuel overtagelse af Junckers.
Direktør Lars Hermansen henvendte sig i november 2003, da han var interesseret i
en ledende stilling i Junckers.
Sagsøgerne forhandlede en akkord på plads med kreditorerne, herunder
bankerne. Den 11. februar 2004 indgik de en aftale med tilsynet og Junckers ledelse,
som var betinget af samtykke fra de største aktionærer, LD og ATP. I den
efterfølgende due diligence periode var han og Mogens de Linde overbeviste om, at
de var de eneste interesserede købere til Junckers.
Der var en negativ presseomtale af deres forsøg på at købe Junckers.
Borgmesteren i Køge var bekymret for, hvorledes de ville forvalte et stort
grundareal ud til vandet, da Mogens de Linde er en kendt bygherre. Desuden var
der utilfredshed blandt de aktionærer, der ikke fik gavn af den ordning, sagsøgerne
havde skitseret. Axcel samlede alle utilfredse aktionærer, således at de blev
tilgodeset i Axcels forslag, hvilket var et genialt træk.


- 5 -

Under en tvudsendelse, hvor han blev interviewet af Mogens Rubinstein om
købet af Junckers, fik Rubinstein at vide, at Junckers var solgt til Axcel, hvilket
Rubinstein fortalte ham for åben skærm. Han blev meget overrasket og sagde
vistnok, at der var mange kasketter i denne sag.
Han var meget skuffet over udfaldet af sagen. Han kontaktede Christian
Frigast, og de indgik en aftale om betaling fra Axcel på 2,5 mio. kr. til ham og
Mogens de Linde som kompensation for det arbejde, de havde lagt i Junckers
rekonstruktion.
Der skete ikke yderligere før i 2006, hvor Mogens de Linde bragte nogle ting
op, der fik dem til at rejse denne sag. Han deltog i et møde i december 2006 på
advokat Harders kontor, hvor repræsentanter fra BechBruun var til stede. Han har
ikke deltaget i andre møder.
Han kendte ikke de interne regler om interessekonflikter hos BechBruun og
spurgte heller ikke herom.

Mogens de Linde har forklaret, at han kom ind i forhandlingerne om købet af
Junckers i december 2003 på Michael Vinthers foranledning, og han blev
præsenteret for Lorentz Jørgensen. På dette tidspunkt var Deloitte og Henrik
Egense, som han ikke kendte, med på rådgiversiden. Hans egne medarbejdere kom
ligeledes på sagen. Michael Vinther og Niels Kornerup blev bistået af andre
advokater fra BechBruun.
Han foretog undersøgelse af produktionsapparatet, lager,
forureningsforholdene og medarbejderrettigheder. Han havde et møde med Køges
borgmester og to tillidsrepræsentanter fra Junckers. Der var ingen problemer med
samarbejdet med medarbejderne på Junckers. Han havde ingen fornemmelse af, at
der var andre interesserede købere. Såvel bankerne som de øvrige kreditorer var
indstillet på at nedskrive deres tilgodehavende. I aftalen med tilsynet var der fastsat
en frist til at opnå enighed med aktionærerne. At mediernes interesse muligvis
kunne få andre investorer til at tilbyde en bedre løsning, havde han ikke overvejet.
Han hørte først om salget til Axcel den 4. marts 2004, og han blev ked af det.
I januar 2006 fik han under møder i Danske Bank og Nordea om en anden sag
indikationer om, at der var foregået noget odiøst i forbindelse med salget af
Junckers, idet begge bankfolk sagde, at det var et mærkeligt forløb, Junckerssagen


- 6 -

havde haft. Dette blev ikke uddybet, men satte tankerne i gang hos ham. På et
senere tidspunkt i forbindelse med køb af en grund, hvor Michael Vinther bistod
ham, spurgte han denne om, hvad der gik galt ved deres forsøg på at købe Junckers.
Michael Vinther svarede hertil, at det var hans dårlige samvittighed. Michael
Vinther ville ikke udtale sig herom, men henviste til managing partner advokat Lars
Svenning Andersen hos BechBruun. Han rettede henvendelse til Lars Svenning
Andersen og til en anden partner i BechBruun, men han fik ingen uddybende
oplysninger om, hvad der var gået skævt. På denne baggrund rettede han i maj 2006
henvendelse til advokat Harder.
Den 1. december 2006 blev der holdt et møde på advokat Harders kontor,
hvor BechBruuns interne undersøgelse af Junckerssagen blev drøftet, men der kom
ingen indrømmelser fra BechBruuns side. I januar 2007 pågik der yderligere
drøftelser med henblik på forlig, hvor han fik en anden opfattelse af sagen. På et
møde den 23. januar 2007 sagde Lars Svenning Andersen, at han var utrolig ked af
sagen, der havde haft et uheldigt udfald, og at der fra BechBruuns bestyrelse havde
været kritik af N. E. Nielsen. Lars Svenning Andersen refererede til et budbrev
vedrørende Axcels køb af Junckers, dateret i februar 2004, som var sendt fra Axcel
til N. E. Nielsen. Nogle medarbejdere hos BechBruun havde set dette budbrev, der
var påført kommentarer fra N. E. Nielsen om handlen og dato og klokkeslæt for
afsendelsen til Axcel. Axcel havde også bedt om et notat om den skatteretlige
stilling ved køb og salg af aktier. Notatet herom var blevet fundet af en anden
medarbejder hos BechBruun. På mødet refererede Lars Svenning Andersen til et
internt notat af marts 2004 fra N. E. Nielsen til BechBruuns bestyrelse om Junckers
sagen. Han så ingen af de dokumenter, som Lars Svenning Andersen læste op fra og
refererede til.

N. E. Nielsen har forklaret at han er partner i BechBruun. Fra 1998 til 2004 var han
bestyrelsesformand. I 2001 blev Lars Svenning Andersen managing partner, og de
havde et meget tæt samarbejde. Han har deltaget i udarbejdelsen af BechBruuns
interne regler om interessekonflikter.
BechBruun har haft Axcel som klient siden Axcels etablering i 1999, men
Axcel bruger også andre advokater. Han talte jævnligt med Christian Frigast i 2004,


- 7 -

da de sidder i samme bestyrelse og har andre fælles engagementer. Han kendte ikke
Lorentz Jørgensen og Mogens de Linde.
Michael Vinther og Niels Kornerup sad i bestyrelsen i BechBruun i 2003/2004.
Han sad ikke i samme arbejdsgruppe som Michael Vinther og Niels Kornerup. De
sad på hver sin etage.
Hans viden om Junckers strækker sig langt tilbage i tiden. I oktober 2003 var
der nogle avisartikler om Nordisk Investerings Bank(herefter NIB) og Junckers. Lars
Hermansen, der er en gammel bekendt af ham, ringede samme dag, som
betalingsstandsningen indtrådte, med henblik på at blive aktionær i Junckers. Han
talte i november 2003 i anden sammenhæng med LD, der gav udtryk for, at
aktiekapitalen måtte nedskrives til 0. Den 22. november 2003 deltog han i et møde
med direktør Flemming Viskum fra Junckers, Lars Hermansen og advokat Troels
Tuxen, BechBruun. Der kom intet ud af mødet, idet Lars Hermansen ikke havde
økonomisk mulighed for at overtage Junckers. Troels Tuxen og han selv
udarbejdede et notat fra mødet. Under et internt møde i december 2003 med
Michael Vinther, Niels Kornerup, Troels Tuxen og han selv drøftede de Junckers, og
Troels Tuxen foreslog, at Lars Hermansen blev præsenteret for sagsøgerne.
Den 22. december 2003 ringede Lars Hermansen og oplyste, at Michael
Vinther havde kontaktet ham med henblik på udarbejdelse af en forretningsplan,
som skulle præsenteres for sagsøgerne. Herefter hørte han først om Junckers den 3.
eller 4. februar 2004 under en samtale med en medarbejder i en bank. Denne
fortalte, at Axcel havde fået en rundvisning på Junckers. Medarbejderen var i tvivl
om sagsøgernes evne til at "løfte" Junckers. Han fortalte medarbejderen, at Axcel
ifølge deres egen hjemmeside ikke havde interesse i nødlidende selskaber.
Først ved offentliggørelsen den 11. februar 2004 blev han bekendt med aftalen
mellem sagsøgerne og Junckers. Han troede fortsat, at Lars Hermansen var en del af
denne aftale. Den 16. eller 17. februar 2004 under et telefonmøde med Lars
Hermansen, Flemming Viskum og en medarbejder fra Axcel fik han telefonisk
oplyst, at Lars Hermansen ikke længere havde forpligtelser over for sagsøgerne.
Ledelsen i Junckers var af den opfattelse, at sagsøgerne ikke var de rette købere,
hvorfor Viskum havde kontaktet Axcel. Han oplyste, at der var indgået en aftale
mellem sagsøgerne, bankerne og tilsynet. Samtalen sluttede herefter. Den 18. eller
19. februar 2004 orienterede han Lars Svenning Andersen om, at der kunne være et


- 8 -

latent problem i forhold til sagsøgerne, hvis Axcel i forbindelse med et eventuelt
forestående køb af Junckers bad om rådgivning, da Lars Hermansen og Axcel begge
var klienter hos BechBruun. Lars Svenning Andersen vurderede, at der ikke var et
aktuelt problem, og der blev ikke foretaget noget.
Den 20. februar 2004 om eftermiddagen blev han ringet op af Christian Frigast
og en af dennes medarbejdere. Troels Tuxen var med på samtalen. Christian Frigast,
der havde været til et møde med Junckers ledelse og Lars Hermansen, oplyste, at
der var en negativ stemning i Junckers ledelse overfor sagsøgerne, hvorfor ledelsen
ville arbejde for en løsning med Axcel. Han sagde til Christian Frigast, at Bech
Bruun ikke kunne repræsentere Axcel, idet de allerede repræsenterede sagsøgerne.
Frigast spurgte, om sagsøgernes tilbud fortsat eksisterede. Han svarede, at han ville
undersøge det, da det efter en presseomtale den 11. februar 2004 var tvivlsomt,
hvad der egentlig skete. Det ville være ærgerligt at ligge inde med viden om
Junckers, der kunne bruges i en anden sammenhæng, såfremt sagsøgerne var ude af
billedet. Han spurgte Michael Vinther og Niels Kornerup herom samt spurgte Lars
Svenning Andersen, om BechBruun kunne repræsentere et alternativt konsortium.
Han oplyste ikke, at det drejede sig om Axcel. Han afslog derefter over for Axcel at
repræsentere dem, men accepterede på forespørgsel fra Christian Frigast at bistå
Axcel i forbindelse med de interne overordnede aktionærforhold. Han foreslog
samtidigt, at Axcel rettede henvendelse til advokat Søren Johansen, Kromann &
Reumert. På vej hjem orienterede han Lars Svenning Andersen om udfaldet på
forespørgslen ved en besked på dennes telefonsvarer.
Søndag den 22. februar 2004 ringede Christian Frigast og bad om at få
udarbejdet et notat om prospektkrav. Den 23. februar 2004 bad han en kollega,
Regina M. Andersen, udarbejde et notat på et par sider herom. Notatet blev vedlagt
et anonymiseret prospekt fra en anden sag samt oplysninger om, hvad et prospekt
skal indeholde. Prospektet kunne være skrevet til et hvilket som helst selskab. Der
var ligeledes vedlagt en tegning og et diagram. Materialet blev sendt på mail den 24.
februar 2004 til Christian Frigast. Han indhentede ikke baggrundsviden fra Michael
Vinther, Niels Kornerup eller Junckers til udarbejdelsen af notatet.
Den 24. februar 2004 modtog han en mail fra en kollega, advokat Steen Jensen,
der havde set Regina M. Andersens notat i printeren. Mailen blev muligvis også
sendt til Lars Svenning Andersen. Han orienterede nok ikke Michael Vinther og


- 9 -

Niels Kornerup om Steen Jensens mail. Steen Jensen bad om et møde med Troels
Tuxen, Michael Vinther og Lars Svenning Andersen for at drøfte sagen. Mødet blev
aldrig holdt, men Steen Jensen blev informeret om, at det var meddelt Axcel, at
BechBruun ikke kunne repræsentere dem ved et eventuelt køb af Junckers.
Den 25. februar 2004 bad Axcel om et notat vedrørende vilkår for tegning af
medarbejderaktier. Han bad en kollega, Anette Dam RytHansen, udarbejde dette
notat, idet hun tidligere havde lavet tilsvarende notater. Notatet var et
standardnotat. Det blev sendt med en kort følgeskrivelse til Axcel den 27. februar
2004 formentlig på mail. Han drøftede kun notatet med Anette Dam RytHansen.
Fredag den 27. februar 2004 blev Anette Dam RytHansen kontaktet af Axcel
flere gange. Axcel oplyste, at der ville blive sendt en mail, som de gerne ville drøfte
med ham, og at det hastede. Dette fik han at vide, da han kom ind på sit kontor sidst
på eftermiddagen. Han printede mailen ud. Den indeholdt et udkast til tilbudsbrev
på køb af Junckers. Brevet indeholdt en del rettelser. Han ringede straks herefter til
Christian Schmidt Jacobsen hos Axcel. Under samtalen læste han brevet. Han
brokkede sig til Christian Schmidt Jacobsen over at have modtaget brevet og sagde,
at dette skulle have været sendt til Søren Johansen og ikke til ham. Christian
Schmidt Jacobsen undskyldte sig med, at de havde travlt. Anette Dam RytHansen
var til stede på hans kontor under samtalen med Christian Schmidt Jacobsen. Hans
eneste bemærkning til brevet var: "Er NIB ikke hovedproblemet". Samtalen med
Christian Schmidt Jacobsen var kort og ikke behagelig. Han påførte brevet nogle
udråbstegn og spørgsmålstegn samt et hvad eller hvornår. Han satte herefter en
streg over brevet, og Anette Dam RytHansen bekræftede indholdet af samtalen og
påførte brevet dato og klokkeslæt.
Den 29. februar 2004 ringede Christian Frigast til ham og oplyste, at der havde
været et møde med bankerne. Han frarådede Christian Frigast at gå ind i en
børsnoteret rekonstruktion.
I forbindelse med Axcels henvendelse i februar 2004 blev de oplysninger, der
fremkom, lagt på en sag, som Troels Tuxen havde oprettet for Lars Hermansen den
28. oktober 2003. Efter den 20. februar 2004 blev alle notater lavet på denne sag.
Den 4. marts 2004 blev han ringet op vedrørende en fjernsynsudsendelse. Han
talte ikke med nogen hos BechBruun om dette. Den 5. marts 2004 rejste han til Spa
nien. Senere samme dag blev han ringet op af Troels Tuxen, der fortalte, at Michael


- 10 -

Vinther og Niels Kornerup havde været på Tuxens kontor for at drøfte Junckers
sagen på en ubehagelig måde. Han foreslog, at de alle 4 holdt et telefonmøde,
hvorunder han fortalte de andre, at oplysninger om Axcels henvendelse var på Lars
Hermansens sag, der var oprettet af Troels Tuxen og var til fri afbenyttelse.
Christian Frigast ringede senere samme dag til ham og fortalte, at Michael Vinther
og Niels Kornerup var mødt op på hans kontor og havde bedt om en kompensation
på 10 mio. kr. På vej hjem fra Spanien lavede han et notat om handlingsforløbet, en
række personer i BechBruun fik en kopi af dette. Da han kom hjem den 9. marts
2004, havde Lars Svenning Andersen berammet et internt møde med Troels Tuxen,
Michael Vinther og Niels Kornerup, som han også skulle deltage i. På mødet blev
Junckerssagen drøftet med henblik på at få afklaret, hvad der var sket.
Den 11. marts 2004 blev der holdt bestyrelsesmøde hos BechBruun. Michael
Vinther og han selv deltog delvist. Michael Vinther var meget bekymret for sit
honorar og opfordrede ham til at kontakte Christian Frigast, hvilket han afslog.
Konklusionen på mødet var, at BechBruun ikke fremover kunne repræsentere
Axcel i noget forhold, der havde relation til Junckers. Han havde kun talt med
Michael Vinther om sagsøgerne en enkelt gang efter, at aftalen var blevet
offentliggjort. Michael Vinther fortalte lidt om forhandlingerne med aktionærerne
og medarbejderne. Han talte med Niels Kornerup om sagen. Han havde hverken set
i Michael Vinthers sag eller logget sig ind på hans computer.
Han fandt ikke, at den aftale, der blev indgået med Axcel den 20. februar 2004
om generel rådgivning, gav anledning til konflikt, idet der alene var tale om
rådgivning, der relaterede sig til den overordnede struktur og ikke til købet af
Junckers.

Lars Svenning Andersen har forklaret, at han i 2003/2004 var managing partner i
BechBruun. Han deltog i udarbejdelsen af BechBruuns interne regelsæt
vedrørende interessekonflikter, hvoraf fremgår, at man kan kontakte ham, før en
sag tages op i konfliktudvalget.
Han talte ofte med N. E. Nielsen, der kom forbi hans kontor mindst 1 gang om
dagen, når vidnet var på BechBruuns kontor i København.
Han vidste, hvem Mogens de Linde var, men han havde hverken relationer til
Mogens de Linde eller Lorentz Jørgensen.


- 11 -

Han hørte vistnok for første gang om BechBruuns engagement i Junckers
sagen i begyndelsen af 2004, men var ikke selv involveret i behandlingen af sagen.
Omkring den 16. eller 17. februar 2004 blev han kontaktet af N. E. Nielsen med
oplysning om, at Axcel og Lars Hermansen var interesseret i at købe Junckers.
Oplysningen havde karakter af en orientering. Det forekom ham ikke, at der var
problemer i den anledning. Han husker ikke henvendelsen som et spørgsmål eller
en clearing, og hans holdning var, at der skulle være noget konkret, før han ville gå
ind i sagen. N. E. Nielsen vidste, at Michael Vinther og Niels Kornerup arbejdede
med en rekonstruktion af Junckers. Sidst i samme uge vistnok fredag den 19.
februar 2004 henvendte N. E. Nielsen sig igen. De talte sammen om, hvorvidt det
overhovedet kunne lade sig gøre at repræsentere Axcel. Spørgsmålet blev definitivt
afgjort ved, at BechBruun ikke kunne repræsentere Axcel i forhandlingerne om
Junckers. N. E. Nielsen ringede til ham samme aften og oplyste, at Axcel ville blive
repræsenteret af Søren Johansen. N. E. Nielsen spurgte, om BechBruun kunne
repræsentere Axcel, hvis de kom med noget senere, der ikke vedrørte købet,
eventuelt nogle ikke nærmere specificerede overordnede forhold. Vidnet trådte
vande heroverfor, da han tænkte, at hvis det ville blive aktuelt, ville N.E. Nielsen
vende tilbage herom.
Den følgende uge blev han kontaktet af Steen Jensen med spørgsmål om,
hvorvidt BechBruun repræsenterede Axcel i Junckerssagen, idet Steen Jensen
havde set et notat til Axcel om en overordnet struktur vedrørende Junckers. Det
aftaltes, at han skulle drøfte dette med N. E. Nielsen. Han husker ikke, om dette
skete, idet N.E. Nielsen muligvis var på rejse. Han indkaldte til et møde den
følgende uge med N. E. Nielsen, Steen Jensen, Michael Vinther og Niels Kornerup.
Han husker ikke, om mødet blev afholdt.
Vistnok den 27. februar 2004 hørte han om et notat vedrørende
medarbejderaktier udarbejdet af BechBruun for Axcel. Han indkaldte til et møde,
men husker ikke, hvem der deltog heri. Han talte i den følgende tid med Michael
Vinther og Niels Kornerup, om der var andet i gære.
Den 5. marts 2004, hvor han var i Århus, blev han ringet op af Troels Tuxen,
Michael Vinther og Niels Kornerup, der sad med sagen og notaterne. N. E. Nielsen
var vistnok på rejse. De talte herefter om sagen, og han bad om at få den samme
weekend. Han ringede også til Anette Dam RytHansen. Han besluttede at indkalde


- 12 -

til et bestyrelsesmøde vistnok den 11. marts 2004. På mødet blev der taget en
forretningsmæssig beslutning om, at BechBruun ikke fremadrettet kunne foretage
sig noget i Junckerssagen i relation til Axcel.
I foråret 2006 blev han kontaktet af Michael Vinther, der af Mogens de Linde
havde fået oplyst, at der var sket læk af oplysninger i Junckerssagen. Han
opfordrede Michael Vinther til at få det undersøgt. Mogens de Linde ringede
herefter til ham og fortalte det samme. Henvendelsen gav anledning til, at
advokater fra BechBruun lavede en intern undersøgelse. Den 1. december 2006 blev
på Michael Vinthers foranledning holdt et møde hos advokat Per Harder, hvori
advokat Carsten Petersen fra BechBruun, Michael Vinther, Henrik Egense, Lorentz
Jørgensen, Mogens de Linde, Per Harder og han selv deltog. Carsten Petersen og
han selv redegjorde for undersøgelsen samt notaterne. Henrik Egense spurgte til
sagen, herunder budbrevet, på en sådan måde, at de gik fra mødet med
fornemmelsen af, at Henrik Egense havde et godt kendskab til sagen. Han er ikke
sikker på, om der på dette møde blev sagt noget om, at der var en påtegning på
budbrevet.
Efter samråd med Michael Vinther blev der i januar 2007 holdt et møde med
Michael Vinther, ham selv og Henrik Egense med henblik på at forklare Henrik
Egense ærligt og fortroligt, hvad der var sket i sagen, og Egense kunne fortælle, hvis
der var mere, men det gjorde han ikke. Henrik Egense ville herefter tale med
Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen herom med henblik på at finde en løsning
på sagen. BechBruun modtog herefter et udkast til forlig, der blev drøftet i Bech
Bruuns bestyrelse. Et par dage senere blev der holdt et møde, hvori Mogens de
Linde, Michael Vinther, Niels Kornerup og han selv deltog. Mogens de Lindes børn
var også til stede men deltog ikke i mødet. Forligsmulighederne blev drøftet, men
han kan ikke huske om de to notater og budbrevet var fremme. Han har formentlig
på mødet nævnt, at budbrevet var et udkast, der alene var påført nogle få streger og
en påtegning fra en medarbejder, og at der ikke var påført kommentarer. På mødet
oplyste han ikke, hvad der var blevet drøftet på bestyrelsesmødet, men alene, at der
nu var truffet en fremadrettet beslutning.
Han har flere gange sagt, at BechBruun var meget kede af sagen, og har hele
tiden præciseret, at der ikke var tegn på, at der skulle have været lækket
informationer.


- 13 -


Troels Tuxen har forklaret, at han blev partner i BechBruun i slutningen af 1980'
erne. I perioden 2003/2004 var han placeret i BechBruuns konkursfaggruppe.
I oktober 2003 var der en del omtale i pressen af Junckers og også Nordisk
Investerings Bank. Han talte i den periode jævnligt med Lars Hermansen, som han
kendte fra rekonstruktion af en virksomhed, hvori Lars Hermansen var direktør,
men som nu var ved at blive solgt. Under en samtale talte de om Junckers som
rekonstruktionsobjekt, men det blev ikke konkretiseret. Den 28. oktober 2003
oprettede han uden aftale med Lars Hermansen en sag hos BechBruun med navnet
Lars Hermansen ­ projekt J, hvor han kunne samle materiale om Junckers, hvis der
senere skulle komme noget mere konkret.
Der skete herefter intet før den 22. november 2003, hvor han sammen med
Lars Hermansen og N. E. Nielsen deltog i et møde med Flemming Viskum på
Junckers. Formålet var at finde ud af, om der var et rekonstruktionspotentiale at
arbejde videre med. Han kendte ikke da til Michael Vinthers engagement med
sagsøgerne. Han lavede et notat om mødet, men mødet medførte ingen
arbejdsopgaver. I december 2003 blev han bekendt med Michael Vinthers
engagement for sagsøgerne. I december 2003 var der et møde med deltagelse af
Michael Vinther, Niels Kornerup, N. E. Nielsen og ham selv, hvor de drøftede
muligheden af at sætte Lars Hermansen sammen med sagsøgerne. Michael Vinther
kontaktede herefter Lars Hermansen herom. I januar 2004 fortalte Lars Hermansen
ham, at han ikke var interesseret i Junckers.
Den 16. eller 17. februar 2004 havde han et telefonmøde med N.E. Nielsen,
Lars Hermansen, Flemming Viskum og muligvis en medarbejder fra Axcel. Det kom
frem under samtalen, at ledelsen i Junckers ville etablere et alternativt konsortium.
Lars Hermansen oplyste, at han ikke var med i sagsøgernes konsortium og ikke
havde nogen aftale med sagsøgerne. Han vidste fra pressen, at der var indgået en
aftale vedrørende Junckers, men havde ikke yderligere kendskab hertil. Samtalen
sluttede med, at N. E. Nielsen spurgte, om det ikke var for sent, da der var indgået
en aftale med andre.
Den 20. februar 2004 blev N. E. Nielsen ringet op af to medarbejdere fra Axcel,
og vidnet blev koblet på medhør. Axcel spurgte, om BechBruun kunne
repræsentere Axcel ved et eventuelt køb af Junckers. N.E. Nielsen oplyste, at der


- 14 -

efter deres opfattelse allerede var indgået en aftale om Junckers, hvilket Axcel ikke
var sikker på. Det blev aftalt, at han skulle undersøge, om BechBruun kunne
repræsentere Axcel, hvilket han i neutral form spurgte Kornerup om. Niels
Kornerup sagde nej, og Axcel blev herefter kontaktet telefonisk og oplyst om, at
BechBruun ikke kunne repræsentere dem i forbindelse med en eventuel aftale om
Junckers. N.E. Nielsen meddelte herefter dette til Axcel og sagde endvidere, at Bech
Bruun godt kunne bistå med rådgivning omkring en overordnet struktur.
Den 4. marts 2004 så han tvudsendelsen, hvor det blev nævnt, at Junckers var
solgt til Axcel. Han kontaktede ikke sine kollegaer i den anledning. Den 5. marts
2004 kom Michael Vinther og Niels Kornerup ind på hans kontor og spurgte til den
sag, han havde oprettet i oktober 2003 på Lars Hermansen med navnet projekt J.
Sagen lå hos en kollega, der havde lavet et notat. Han hentede sagen og ringede til
N. E. Nielsen, der ville kontaktes igen, når han havde talt med Michael Vinther og
Niels Kornerup om sagen. I sagen lå der to notater om henholdsvise prospektkrav
og ligningslovens § 7 samt det notat, han selv havde lavet i november eller
december 2003 efter virksomhedspræsentationen på Junckers. Han ringede herefter
til
N. E. Nielsen og oplyste, hvad der lå i sagen. Han husker ikke noget om et budbrev.
Den 9. marts 2004 blev der holdt møder, hvor Michael Vinther, Niels Kornerup, N.
E. Nielsen, Steen Jensen, Lars Svenning Andersen og han selv deltog. Formålet var
at finde ud af, hvilke sagsbehandlingsskridt der var foretaget. Han husker ikke, om
der var en konklusion på mødet. I tiden fra oktober 2003, hvor han oprettede sagen
på Lars Hermansen og frem til den 5. marts 2004, har han hverken drøftet Junckers
sagen med Michael Vinther eller Niels Kornerup. Han har ikke haft oplysninger om
sagsøgerne, som han kunne viderebringe. Han har hverken kigget i Michael
Vinthers eller Niels Kornerups sager eller computere.

Steen Jensen har forklaret, at han blev partner i BechBruun i år 2000. I perioden
2003/2004 sad han i kapitalmarkedsafdelingen sammen med N. E. Nielsen og var
faglig leder. Han sad ikke i samme gruppe som Michael Vinther og Niels Kornerup,
men var børsretlig "leverandør" til Michael Vinther og Niels Kornerup.
Hans opgave i februar 2003 var at undersøge de børsretlige forhold ved en
afnotering af Junckers. Han havde alene kendskab til denne del og har aldrig mødt


- 15 -

sagsøgerne. Han var bekendt med bestræbelserne på at opfylde en
rekonstruktionsplan medio februar 2003. Den 23. februar 2003 fandt han i en
fællesprinter et notat udarbejdet af Regina M. Andersen om prospektkrav. Han så
notatet i overskriftsform og lagde det derefter til Regina M. Andersen. Han sagde
ikke noget, men sendte samme dag en mail til Lars Svenning Andersen og N. E.
Nielsen med kopi til Michael Vinther og Niels Kornerup, om notatet var i
overensstemmelse med BechBruuns repræsentationsregler. Han modtog en mail
fra N.E. Nielsen om, at notatet intet havde med handlen at gøre. Lars Svenning
Andersen sagde, at han ville se nærmere på det. Michael Vinther sagde, at de skulle
lade være for derved at mindske risikoen for at gøre noget forkert. Der var de næste
14 dage en løbende dialog mellem ham selv og Michael Vinther, idet
rekonstruktionsplanen skulle opfyldes den 1. marts 2004. Der skulle have været
holdt et møde, men det lykkedes ikke at få holdt det inden den 5. marts 2004.
Han så ikke tvudsendelsen den 4. marts 2004. Den 5. marts 2004 var han inde
på Anette Dam RytHansens kontor, der lå en sag som lignede en Junckerssag. På
sagen lå der et notat om medarbejderaktier og et brev med vilkår for en alternativ
transaktion. Han så overskriften, men læste ikke budbrevet. Notatet om
medarbejderaktier var af generel karakter, og det kunne bruges på den ejerstruktur,
der fandtes. Han havde selv haft drøftelser med Michael Vinther om at lave en
medarbejderaktieordning for at facilitere sagsøgernes handel. Når notatet om
medarbejderaktier tiltrak hans opmærksomhed, var det, fordi han ugen forinden
havde haft en dialog om et andet notat. Han tog herefter kontakt til Michael Vinther
og tilkendegav, at det så ud, som om der var en aktivitet mere i huset. Han
kontaktede også Troels Tuxen, der gennem lang tid havde været en bekendt til Lars
Hermansen, og spurgte, om Lars Hermansen og Axcel havde fået bistand i huset i
forbindelse Junckers. Troels Tuxen havde ikke kendskab til budbrevet. Han ville
tale med Anette Dam RytHansen herom. Han mener, at Troels Tuxen hentede
sagsmappen, som var et par centimeter tyk, på Anette Dam RytHansens kontor.
Den 9. marts 2004 blev der afholdt et møde, hvor N. E. Nielsen, Michael
Vinther, Niels Kornerup, Lars Svenning Andersen, Steen Jensen og han deltog.
Formålet med mødet var at få lavet en afrapportering til bestyrelsen. N. E. Nielsen
redegjorde for, at han havde afvist at bistå Axcel med handlen, men at han havde


- 16 -

ydet bistand til de overordnede strukturelle spørgsmål. Han har ikke selv talt med
repræsentanter fra Axcel.

Søren Johansen har forklaret, at han den 20. februar 2004 fik en henvendelse fra
Christian Schmidt Jacobsen fra Axcel. Kromann Reumert har i en årrække bistået
Axcel bl.a. i forbindelse med oprettelse af fonde. Opgaven var at skabe et overblik
over, hvor meget der skulle investeres i due diligence og
rekonstruktionsbestræbelser, herunder forhandlinger med bankerne. Axcel havde i
flere år haft Junckers på listen for opkøb.
I mediebilledet var der rejst tvivl om, hvorvidt sagsøgernes bud ville blive
accepteret. Han kendte kun sagsøgernes bud fra medierne. Budbrevet fra Axcel var
det eneste, han havde. Om mandagen havde han et møde på Junckers med tidligere
administrerende direktør Erik Nielsen og direktør Flemming Viskum som
forberedelse til mødet med bankerne og tilsynet den følgende weekend. Inden dette
møde fik han notatet om selskabsstrukturen/prospektkravene og medarbejderaktier,
men han brugte det ikke. Den overordnede struktur i Axcels rekonstruktion var en
nedskrivning af aktiekapitalen, tilførsel af ny kapital og en mulighed for de tidligere
aktionærer til at foretage nytegning. Det var advokater hos Kromann Reumert, der
havde foreslået denne løsning. Undervejs blev strukturen drøftet med de større
aktionærer. Aftalen med tilsynet og bankerne var på plads primo marts 2004. Han
vidste, at bankerne og tilsynet havde fået et betinget tilbud.
Efter tvudsendelsen den 4. marts 2004 blev der holdt et møde med deltagelse
af Christian Frigast, Michael Vinther og Niels Kornerup. Han deltog ikke selv. På
mødet drøftedes, hvorvidt der skulle betales et beløb til sagsøgerne, og om det
kunne være fornuftigt at købe de oplysninger, som sagsøgerne havde indhentet. Der
var lidt nervøsitet, om der kunne opstå konflikt i forhold til akkorderingsaftalen.
Ved betaling af et beløb ville sagsøgerne ikke søge at modarbejde Axcels køb af
Junckers. Han ved ikke, hvorfor Axcels tilbud var mere acceptabelt for Junckers end
sagsøgernes, men det kunne være, fordi strukturen og leveringssikkerheden var
bedre.
Han havde ikke kontakt til BechBruun under forhandlingerne. Først da købet
var på plads, talte han med Niels Kornerup.


- 17 -

Michael Vinther har forklaret, at han perioden 2003/2004 var bestyrelsesmedlem og
partner i BechBruun. Han flyttede fra BechBruun i 2005.
Han blev kontaktet vedrørende Junckers af Henrik Egense på foranledning af
en revisor, der havde kontakt til Lorentz Jørgensen. Mogens de Linde kom først
med på et senere tidspunkt. Det var formelt BechBruun, der var engageret som
rådgiver. Han tog kontakt til Niels Kornerup og spurgte, om han ville være med på
opgaven. Kornerup havde en række interessante klienter, der kunne være
interesserede i at skyde penge i Junckers. De arbejdede sammen under hele forløbet,
bistået af specialister hos BechBruun, herunder Steen Jensen fra Fast ejendom og
Kapitalmarked samt Troels Tuxen og Ulrik HolstedSandgreen fra Rekonstruktion.
De arbejdede på en rekonstruktion af Junckers og fik gennem tilsynet aftaler om
møder med flere banker, herunder Danske Bank, Nordea og NIB, som de
efterfølgende fik en aftale med efter flere måneders forhandlinger.
Sagen var i intern fremdrift i november og december 2003, ved juletid "døde"
forhandlingerne med bankerne, men der var aktivitet i form af management
præsentation og efterfølgende forarbejder til due diligence. Aftalen med bankerne,
der blev udarbejdet af ham og Niels Kornerup, gik ud på, at kreditten blev
nedskrevet, og at bankerne stillede fortsat likviditet til rådighed for Junckers på
visse vilkår. Henrik Egense og Ulrik HolstedSandgreen arbejdede på en
akkorderingsaftale med de almindelige kreditorer. Den 10. februar 2004 forelå en
betinget aftale med bankerne, men der manglede endeligt tilsagn fra aktionærerne,
herunder de største ABACUS, LD og ATP. Der var kommet positive
tilkendegivelser om salg af aktierne for 1 kr. pr. stk., således at sagsøgerne fik
rådighed over 70 % af aktierne med henblik på at tilføre ny kapital.
Der blev fastsat 4 ugers frist fra den 10. eller 11. februar 2004 til at få de
endelig tilsagn fra aktionærerne. Tilsagnene kom ikke, og der var masser af negativ
presseomtale. Dette legitimerede uroen blandt aktionærerne og medarbejderne. De
mindre aktionærer fik ikke mulighed for at deltage, hvilket blev afgørende for
sagsøgernes tilbud. Der var endvidere frygt hos medarbejderne for, at sagsøgerne
ville "strippe" Junckers. At Axcels tilbud var mere acceptabelt, spillede også en
rolle.
Han arbejdede frem til den 5. marts 2004 som leder af det team, der stod bag
sagsøgernes bestræbelser på at købe Junckers. Sagen blev drøftet i Niels Kornerups


- 18 -

og hans faggruppe med 10 12 medarbejdere og med Steen Jensen. Det var
almindeligt kendt hos BechBruun, herunder i bestyrelsen, at Niels Kornerup og han
repræsenterede sagsøgerne. Det blev i hvert fald kendt af alle ved offentliggørelsen
den 11. februar 2004. Han kan ikke huske, om aftalen udelukkede tilsynet fra at
forhandle med andre inden fristens udløb.
På et tidspunkt efter den 10. februar 2004 blev han og Niels Kornerup
kontaktet af Troels Tuxen, der spurgte, om det var muligt at arbejde for andre
interesserede købere af Junckers. Han svarede, at det ikke var muligt. Han modtog
en mail fra Steen Jensen, der ville vide, hvad der foregik, og bad om et møde straks.
Der blev aftalt et møde med Lars Svenning Andersen, Steen Jensen, Troels Tuxen,
N. E. Nielsen, Niels Kornerup og ham selv ultimo februar eller primo marts 2004.
Mødets tema var at få afdækket, hvad der var foregået, herunder hvilke notater der
måtte være udarbejdet. Han mener, at mødet blev afholdt efter den 9. marts 2004, og
at konklusionen på mødet blev, at Lars Svenning Andersen tog sagen med sig. Han
troede, at kontakten til Axcel var ophørt efter den 24. februar 2004.
De to notater drejede sig om prospektpligt og tegning af medarbejderaktier,
herunder hvad der ville ske, hvis man indbød småaktionærer til at tegne aktier i et
nyt selskab. Den model, der var beskrevet i notatet, var den, som Axcel
gennemførte.
På et tidspunkt opsøgte Niels Kornerup og han Steen Jensen, som havde set
Troels Tuxen hente en sag hos Anette Dam RytHansen. Sagen var 510 cm tyk. De
sagde til Troels Tuxen, at de ville se sagen. I den lå de to notater og et tilbud fra
Axcel til tilsynet. De blev alle tre meget overraskede. Troels Tuxen syntes ikke at
have set det før. På budbrevet, der var på 23 sider, var N.E. Nielsens håndskrift
samt bemærkningen "kommentarer videregivet til Axcel". Denne var ikke skrevet
af N.E. Nielsen.
Den 11. marts 2004 var der bestyrelsesmøde hos BechBruun. N.E. Nielsen og
han måtte vente udenfor. Der kom et protokollat, hvorefter BechBruun skulle
ophøre med at bistå Axcel omkring købet af Junckers, og der blev udtalt kritik mod
N.E. Nielsen.
Han fik et hint fra N.E. Nielsen om, at det måske var muligt at få et vederlag
fra Axcel for det arbejde, som Axcel kunne bruge. Niels Kornerup og han opsøgte
herefter Christian Frigast og krævede et beløb, der var højere end de 2.5 mio. kr.


- 19 -

Under et møde i 2006 med Mogens de Linde om et andet projekt spurgte
Mogens de Linde om, hvad der var sket med Junckers, og Mogens de Linde fortalte
om sine møder i bankerne. Vidnet sagde, at han ikke kunne udtale sig, men at det
var hans dårlige samvittighed og henviste til Lars Svenning Andersen.
I begyndelsen af 2007 blev han af enten advokat Niels M. Andersen fra Bech
Bruun eller Lars Svenning Andersen spurgt, om han ville skabe en kontakt til
Mogens de Linde. Der fandt herefter 3 møder sted. Det første møde var en "åben
snak" med Lars Svenning Andersen, der ønskede at få sagen forligt, og
efterfølgende en snak med Niels M. Andersen om at skabe kontakt til Henrik
Egense. Det næste møde var den 23. januar, hvor Henrik Egense, Lars Svenning
Andersen og han forsøgte at få formuleret en tekst, som BechBruuns bestyrelse
kunne acceptere, men teksten blev ikke godkendt. Desuden havde han et møde med
Mogens de Linde.

Henrik Egense har forklaret, at han beskæftiger sig med rådgivning om investering
og ledelse i selskaber. Han blev kontaktet af Junckers ledelse med henblik på at yde
rådgivning. Han kontaktede i den anledning Lorentz Jørgensen og Michael Vinther,
som han havde kendt gennem mange år.
Den 18. november 2003 blev der holdt et indledende møde. Michael Vinther
havde på hans foranledning påtaget sig at rådgive sagsøgerne, og Michael Vinther
bragte Mogens de Linde ind i billedet.
Under forløbet deltog han i akkordforhandlingerne og ved due diligence
processen. Han forhandlede aftalerne med ikkebankkreditorer på plads og brugte
mange timer herpå. Han deltog også i ugentlige møder hos BechBruun med
resume af sagen og opgavefordeling. Han deltog ikke i forhandlingerne med Lars
Hermansen. Han er honoreret for udførelse af disse opgaver. Det var ikke alle
aktionærer, der var villige til at nedskrive deres aktier, men han havde en
forventning om, at det ville falde på plads. Due diligence var afsluttet før 4. marts
2003 uden indsigelser, og sagsøgerne regnede stadig med at få en aftale med
aktionærerne.
I 2006 begyndte Mogens de Linde at undersøge, hvad der egentlig var sket i
Junckerssagen, hvilket førte til sagsanlægget. Mogens de Linde spurgte ham


- 20 -

løbende til råds under den efterfølgende undersøgelse af sagsforløbet. Der blev
holdt et par møder i januar 2007.
Det første møde, han deltog i, fandt sted den 11. januar 2007 med deltagelse af
Michael Vinther, Lars Svenning Andersen og ham selv. Formålet med mødet var
forligsbestræbelser på Lars Svenning Andersens initiativ. Lars Svenning Andersen
sagde, at det var en kedelig sag for BechBruun, der var indstillet på at indgå forlig,
da alt ikke var foregået efter bogen. Lars Svenning Andersen omtalte N. E. Nielsens
redegørelse, to notater og et budbrev. De oplysninger, der kom frem på mødet, var
ikke i overensstemmelse med de oplysninger, der var fremme på mødet den 1.
december 2006. Lars Svenning Andersen anerkendte, at han ikke havde været enig i
konklusionen på mødet den 1. december 2006, men der kom også flere ting frem.
Konklusionen på mødet blev en forligsskitse. Der var herefter løbende kontakt
mellem parterne. Den 18. januar 2007 sendte Lars Svenning Andersen et
forligsforslag til ham. Den 20. januar 2006 ringede Lars Svenning Andersen og
erkendte, at N. E. Nielsen formentlig havde overtrådt de advokatetiske regler. Han
foreslog et møde den 23. januar 2007. På dette møde gennemgik Lars Svenning
Andersen sagen og fortalte, hvordan notaterne var blevet fundet. På mødet var
sagsmappen og budbrevet til stede, men Lars Svenning Andersen ville ikke vise det
til ham, men han fortalte om indholdet samt N. E. Nielsens kruseduller og
påtegning. Lars Svenning Andersen fremlagde et forligsforslag. Der var enighed om
forligsskitsen, der dog skulle afstemmes med bestyrelsen hos BechBruun. Samme
aften sendte Lars Svenning Andersen en mail til ham, hvoraf det fremgik, at Bech
Bruuns bestyrelse havde problemer med erstatningen. Den 24. januar 2007 om
morgenen ringede Lars Svenning Andersen og oplyste, at det ikke var lykkedes at få
forliget på plads med BechBruuns bestyrelse. Lars Svenning Andersen ønskede at
præsentere sagen for Mogens de Linde med henblik på en slags genoptagelse af
forligsforhandlingerne. Samme dag blev der holdt et møde. Konklusionen på mødet
blev, at Lars Svenning Andersen ville vende tilbage med oplysning om, hvorvidt
forliget kunne gennemføres. Lars Svenning Andersen vendte aldrig tilbage.

Christian Frigast har forklaret, at han er direktør i Axcel, der er et dansk
investeringsselskab, der blev stiftet midt i 1990'erne. Axcel bruger alle de store
advokatkontorer samt andre advokater afhængig af sagstype. Han kender N. E.


- 21 -

Nielsen som modpart i forbindelse med købene af virksomheder, og de sidder
sammen i en bestyrelse. Han havde derfor jævnligt samtaler med N. E. Nielsen i
2004. Erik Nielsen, der var administrerende direktør i Junckers fra 20002003, havde
spurgt, hvorfor Axcel ikke så på Junckers.
I august 2003 havde han et møde med Flemming Viskum, der lige var tiltrådt
som ny direktør, og salgsdirektør Høyer, hvor virksomheden blev præsenteret. I
december 2003 kom Erik Nielsen tilbage til Junckers. Den 16. januar 2004 begyndte
Axcel at foretage undersøgelser af Junckers med henblik på køb. Ved en
management præsentation hos Junckers den 3. februar 2004 foreslog Flemming
Viskum Axcel at rette henvendelse til Lars Hermansen, der ikke længere var
involveret med sagsøgerne. Den 11. februar 2004 meddelte tilsynet, at Junckers
havde indgået en betinget aftale. Aftalen var offentlig, bortset fra akkordaftalerne
med kreditorerne. Ved en forespørgsel til bankerne fik Axcel oplyst, at der var tale
om en betinget aftale. Den 16. februar 2004 forelå Axcels tilbud, der blev sendt til
NIB, Danske Bank og Nordea. Under et møde i Danske Bank den 19. februar 2004
blev ideen om at invitere de gamle aktionærer med lanceret. Den 20. februar 2004
var Axcel til møde med Erik Nielsen og Flemming Viskum, der lod det skinne
igennem, at Junckers ønskede en Axcelløsning. I perioden fra 11. til 16. februar 2004
havde pressen skrevet meget om, at sagsøgerne havde lagt sig ud med kommunen
vedrørende et grundstykke, og at bygninger og produktion var nedslidt. Axcel
fornemmede, at sagsøgerne var ved at tabe interessen for Junckers, hvorfor Axcel
rettede henvendelse til BechBruun med henblik på at få rådgivning. BechBruun
meddelte, at man ikke kunne påtage sig at rådgive om et køb af Junckers, men at
man godt kunne rådgive om overordnede forhold. BechBruun foreslog endvidere,
at Axcel rettede henvendelse til advokat Søren Johansen. I perioden fra 20. til 27.
februar 2004 blev der foretaget due diligence, hvorefter Axcel den 27. februar 2004
sendte et bud til banken. BechBruun var blevet bedt om at udarbejde et notat om
prospektkrav og et notat om medarbejderaktier; notaterne var meget generelle. Den
29. februar 2004 blev der holdt et møde med banken, hvor Axcel fik en uge til due
diligence. Tilbuddet blev fremsat til banken den 4. marts 2004 og accepteret samme
dags aften.
Den 5. marts 2004 blev der holdt et velkomstmøde på Junckers med tilsynet,
hvor han selv deltog. Samme dag blev Jakob Lund hos Axcel telefonisk kontaktet af


- 22 -

Michael Vinther og Niels Kornerup, der ville have et møde, der blev holdt samme
dag. Han syntes, at mødet havde karakter af afpresning. De ville have 20 mio. kr. i
kompensation, ellers "ville de lave ballade". De truede med at fastholde
kreditorerne på den oprindelige aftale, hvilket han ikke vidste, om sagsøgerne rent
faktisk kunne. Han husker ikke, at de gav hinanden hånden, da mødet sluttede.
Senere mødtes han med Lorentz Jørgensen, og de forhandlede sig frem til en aftale
om, at Axcel skulle betale 2,5 mio. kr. for sagsøgernes materiale. Det var en
kommerciel vurdering for at få ro om sagen.
Koncernstrukturen i Junckers var udarbejdet af medarbejdere fra Axcel og
ham selv. Bestillingen af de to notater hos BechBruun blev forelagt for ham, og han
påtog sig ansvaret herfor. Han talte med N. E. Nielsen om de overordnede
aktionærforhold i generelle vendinger, da processen var meget forceret. Søren
Johansen vidste godt, at budbrevet blev sendt til BechBruun. Axcel havde brug for
alle de råd, de kunne få. Processen gik meget hurtigt. I dag kan han godt se, at det
var en fejl at sende budbrevet til BechBruun.
Han har ikke fået informationer fra BechBruun om Junckers.

Christian Schmidt Jacobsen har forklaret, at han har været ansat i Axcel siden 1999
og var i 2004 ansat som projektleder.
Christian Frigast og han arbejdede sammen om projektet med Junckers. Han
deltog i due diligence processen og forhandlingerne med bankerne. Han kom ind i
projektet i februar 2004, men Junckers var tidligere blevet nævnt som muligt
investeringsobjekt. Det første møde i sagen blev holdt den 12. februar 2004 med bl.a.
Lars Hermansen og Erik Nielsen. Axcel fik præsenteret Junckers.
Under forhandlingerne med bankerne og tilsynet blev Axcel bedt om at afgive
et bud, i hvilken forbindelse han talte med Kromann Reumert, der deltog i
udarbejdelsen af det. BechBruun havde udarbejdet to notater vedrørende
prospektkrav og medarbejderaktier, som han fik af sine kollegaer. Da budbrevet var
stort set færdigt og clearet internt, bad Christian Frigast ham om at sende det til N.
E. Nielsen. Han husker ikke, om budbrevet samtidigt blev sendt til Kromann
Reumert. Axcel havde tidligere forsøgt at engagere N. E. Nielsen, men dette var
blevet forhindret af BechBruun. Han vidste godt, at N. E. Nielsen havde sagt nej til
at repræsentere Axcel, men han fremsendte alligevel budbrevet pr. mail.


- 23 -

Efterfølgende kontaktede han Anette Dam RytHansen telefonisk for muligvis at få
en kommentar på brevet fra hende, men det lykkedes ikke. Senere samme dag
ringede N. E. Nielsen, og Anette Dam RytHansen var på medhør. N. E. Nielsen var
pikeret over fremsendelsen af budbrevet, idet han havde meddelt Axcel, at han ikke
kunne repræsentere dem. Han husker ikke, om han forsøgte at forklare N. E.
Nielsen, hvorfor brevet var sendt, men Axcel ønskede en second opinion. De talte
ikke om indholdet. De eneste kommentarer, der faldt fra N. E. Nielsen, var sidst i
samtalen. N.E. Nielsen havde en eller to kommentarer, men ikke af substantiel
karakter for sagen, og han husker dem ikke. Samtalen varede 510 minutter. Han
har kun talt denne ene gang i telefonen med N. E. Nielsen om budbrevet. Axcel var
under et stort tidspres, det er ikke usædvanligt at indhente second opinion ved store
køb.
Axcel forsøgte ikke efterfølgende at indhente en second opinion fra en anden
rådgiver, idet der ikke var anmærkninger til budbrevet fra N. E. Nielsen, der gav
anledning til at ændre indholdet.

Regina M. Andersen har forklaret, at hun blev ansat i 1998 hos BechBruun og blev
advokat i 2001. I 2004 var hun beskæftiget i Kapitalmarkedsafdelingen. Hendes
kontor var ikke lige ved siden af Steen Jensens, men de sad geografisk samlet. Hun
mener, at hun i begyndelsen af 2004 allerede havde haft et par opgaver for Axcel og
havde ligeledes tidligere talt med ansatte hos Axcel.
Den 24. februar 2004 udarbejdede hun et notat i Junckerssagen vedrørende
prospektkrav. Hun husker ikke opgavebeskrivelsen, eller hvordan hun blev
præsenteret for opgaven, men det var nok af N. E. Nielsen. Til opgavens løsning
havde hun brug for oplysninger om selskabet, men hun husker ikke, hvor meget
hun fik oplyst om strukturen. Dette var også uden betydning, da hun alene havde
brug for at kende selskabsformen, udbudstype og koncernstruktur. Hun husker
ikke, om hun i den forbindelse fik papirer udleveret eller fik en mundtlig
orientering fra N. E. Nielsen. Notatet omhandlede udbud af aktier i selskaber,
herunder prospektreglerne og undtagelserne til disse. Hun husker ikke, om hun fik
oplyst, hvilket selskab det drejede sig om, men dette var også underordnet, da der
var tale om et generelt notat. Hun husker ikke, om hun fik oplyst, at det drejede sig
om et selskab, der var interesseret i at købe Junckers. Hun skrev notatet og lagde det


- 24 -

på N. E. Nielsens bord med henblik på eventuelle bemærkninger. Steen Jensen har
nok tilfældigt fundet en udskrift af notatet i printeren, idet de brugte samme printer.
Hun talte hverken med Michael Vinther, Niels Kornerup eller Axcel om købet
af Junckers.
Hun har ikke læst notatet forud for retsmødet, idet hun ikke fandt anledning
hertil, da hun vidste, hvad der stod i notatet.

Anette Dam RytHansen har forklaret, at hun blev ansat i 2000 hos BechBruun og
blev advokat samme år. I begyndelsen af 2004 var hun beskæftiget i
Kapitalmarkedsafdelingen i N. E. Nielsens gruppe. Han var hendes principal. I 2004
kendte hun til Axcel, som hun jævnligt havde forbindelse med. I dagene op til den
27. februar 2004 udarbejdede hun et notat om medarbejderaktier. N. E. Nielsen
præsenterede hende for opgaven. Hun havde netop lavet et lignende notat for en
anden klient. Der var tale om et generelt notat, og hun fik ikke noget
baggrundsmateriale. Hun fik oplyst, at det var til et muligt køberkonsortium til
Junckers og spurgte herefter, hvordan de kunne påtage sig denne opgave. N. E.
Nielsen oplyste, at han havde drøftet dette med Lars Svenning Andersen. Der
kunne rådgives overordnet om mulige koncernstrukturer efter købet, men ikke om
selve købet. Der blev herefter udarbejdet Power Point plancher. Om der allerede
forelå sådanne, da hun blev bedt om at lave notatet, ved hun ikke. Hun talte ikke
med andre om notatet, og hun oprettede ikke en sag, idet sagen allerede var
oprettet. Hun ved ikke, hvor sagen var, men hun fik den på et givent tidspunkt.
Hun var klar over, at Michael Vinther og Niels Kornerup arbejdede for sagsøgerne.
Hun husker ikke, hvordan hun afleverede notatet. Hun registrerede ca. 5 timer over
et par dage på sagen.
Christian Schmidt Jacobsen ringede til hende den 27. februar 2004 og ville tale
med N. E. Nielsen. Hun spurgte, hvad det drejede sig om. Christian Schmidt
Jacobsen sagde, at det angik Junckers. Hun oplyste, at de ikke kunne rådgive om
købet, men Christian Schmidt Jacobsen fastholdt, at han ville tale med N. E. Nielsen.
Budbrevet var ikke blevet sendt til hende, men alene til N. E. Nielsen. Christian
Schmidt Jacobsen ringede til hende for at følge op på, om N. E. Nielsen havde
modtaget budbrevet via email. Hun sendte en sms til N. E. Nielsen, der ikke var på
kontoret, om at de skulle tale sammen. Samme dag om eftermiddagen kom N. E.


- 25 -

Nielsen til kontoret. Hun fortalte om samtalen med Christian Schmidt Jacobsen
samt den email, der var blevet sendt, og at sagen hastede. N. E. Nielsen havde
travlt og printede mailen med købstilbuddet ud og hentede det i printeren.
De ringede herefter straks til Christian Schmidt Jacobsen. Hun var på medhør
under N. E. Nielsens samtale med Christian Schmidt Jacobsen. N. E. Nielsen
spurgte straks, hvorfor budbrevet var sendt til BechBruun, når Kromann Reumert
var rådgivere for Axcel. Christian Schmidt Jacobsen svarede, at han godt vidste
dette. Hun fik indtryk af, at det var Christian Frigast, der havde presset på.
Samtalen var irriterende, N. E. Nielsen var småstresset og tegnede tændstikmænd
eller lignende på brevet hun så ikke hvad , men Christian Schmidt Jacobsen fik en
pæn afvisning. Samtalen varede et par minutter. Hun kunne ikke se budbrevet, da
N. E. Nielsen sad over for hende bag et bredt skrivebord og lavede skriblerier, hun
kunne ikke læse indholdet på denne afstand. Hun læste heller ikke brevet bagefter.
Det er hende, der har påført budbrevet påtegning om, at telefonsamtalen har fundet
sted. Hun husker ikke, om der var et brevhoved på papiret.
Hun talte ikke efterfølgende med Michael Vinther eller Niels Kornerup om
Junckers. Hun havde arbejdet sammen Steen Jensen i Kapitalmarked i kort tid. Hun
vidste ikke, at Steen Jensen havde udført opgaver for sagsøgerne. Fra medierne
vidste hun, at der andre steder i huset hos BechBruun blev arbejdet med Junckers.
Hun har ikke udført arbejde for Steen Jensen i forbindelse med de Lindekonsortiet.
Steen Jensen fandt notatet samt budbrevet i et omslag på hendes bord. Hun
var ikke selv til stede ved den lejlighed.

Advokat Niels Kornerup har forklaret, at han er partner i BechBruun. I perioden
2003/2004 sad han sammen med Michael Vinther i Kapitalmarkedsafdelingen, men
ikke i N. E. Nielsens gruppe. Han har ikke på noget tidspunkt udført opgaver for
Axcel.
Han hørte første gang om Junckers fra Michael Vinther, idet en af Michael
Vinthers klienter havde en stor aktiepost i Junckers. Denne klient havde i oktober
2003 rettet henvendelse til Michael Vinther med henblik på at finde interesserede
investorer. Efter en række drøftelser om rekonstruktion søgte Michael Vinther efter
interesserede investorer. I decemberjanuar 2003/2004 blev Mogens de Linde
kontaktet. Der blev afholdt et virksomhedsbesøg på Junckers i uge 2 eller 3 i 2004,


- 26 -

hvor virksomheden blev præsenteret. Michael Vinther var den udadvendte og
skaffede kontakt til bl.a. Lars Hermansen. Hans egen opgave var den juridiske side,
herunder forhandlinger med banker og kreditorer, og udarbejdelse af en
rekonstruktionsaftale.
Det endelige udkast til rekonstruktionsaftalen blev drøftet med tilsynet frem
til uge 7, hvor Michael Vinther tog over. Rekonstruktionen indebar en nedskrivning
af aktiekapitalen til 0, hvorefter der skulle ske nytegning af aktiekapital. Bankerne
skulle nedskrive gælden og give moratorium. NIB betingede sig en frist til 1. marts
2004 for opfyldelse af betingelserne. Han var involveret i bestræbelserne på at
opfylde betingelserne og talte meget med såvel ATP som LD, som ikke skulle med i
det nye Junckers. Der var meget presseomtale af sagen, hvor interessenterne gav
deres holdning til kende, og der opstod rygter om, at hensigten med sagsøgernes
køb ikke var at drive virksomheden, men snarere at flytte produktionen til udlandet
og udnytte grunden til byggeri.
Troels Tuxen spurgte den 20. februar 2004, om sagen med Junckers var død.
Han svarede benægtende, og det var derfor ikke muligt at repræsentere andre
tilbudsgivere. Det var en kort og uformel snak, og han fik ikke at vide, hvem der var
tale om. Han fortalte ikke sagsøgerne om Troels Tuxens henvendelse. Han havde
ingen fornemmelse af, at der var andre interesserede investorer, men havde dog en
følelse af, at der var noget, der ikke var, som det skulle være.
Han modtog Steen Jensens mail om notatet om prospektkrav den 24. februar
2004, men det ville Michael Vinther og Lars Svenning Andersen tage sig af.
Frem til den 1. marts 2004 arbejdede de intenst på at opfylde aftalen. Han
forsøgte forgæves at få tilsynet til at forlænge fristen. Den 4. marts 2004 ringede
Oluf Engell og fortalte, at Junckers bestyrelse havde besluttet at indlede et
samarbejde med Axcel. Han fik denne besked 2 minutter før tvudsendelsen, hvor
Lorentz Jørgensen skulle medvirke i et interview om Junckers. Han forsøgte at ringe
til Lorentz Jørgensen uden held for at underrette ham før udsendelsen. Den 5. marts
2004 drøftede han og Michael Vinther sagens forløb. Michael Vinther ville tale med
Troels Tuxen for at få oplyst, om der havde været en alternativ involvering fra Bech
Bruun. Troels Tuxen viste en sag vedrørende Lars Hermansen, der indeholdt to
notater og et budbrev med håndskrevne tilføjelser. Han læste ikke notaterne i
detaljer, men de angik komplicerede selskabsretlige spørgsmål. De ringede til N. E.


- 27 -

Nielsen, der bekræftede, at der ikke var nogen problemer. Troels Tuxen sagde, at
det måtte Lars Svenning Andersen tage sig af.
Den 9. marts 2004 deltog han sammen med Lars Svenning Andersen, Michael
Vinther, N. E. Nielsen og måske Troels Tuxen i et møde, hvor N. E. Nielsen
forklarede om sagens forløb; det lød fornuftigt. Der var ikke en egentlig konklusion
på mødet, og han deltog ikke i det videre forløb.
Fredag den 5. marts 2004 fortalte Michael Vinther, at han havde fået et hint
hvorfra ved han ikke om, at Axcel var villig til at kompensere for det arbejde, der
allerede var udført i sagen. Samme dag havde de et møde med Christian Frigast og
muligvis en af hans medarbejdere, hvor Michael Vinther foreslog, at Axcel skulle
betale 10 mio. kr. Christian Frigast syntes, det var mange penge og ville tale med
Kromann Reumert. Da Axcel havde brugt nogenlunde samme
rekonstruktionsmetode som sagsøgerne, var der mulighed for, at de kunne bruge
kreditortilsagnene. Mødet forløb stille og roligt. Der blev ikke talt om, hvordan han
og Michael Vinther kunne "bremse" Axcel. Det med kreditorerne kom op på den
måde, at Henrik Egense ville købe fordringer op og dermed forhindre overtagelsen.
Han mener ikke, at det kom ikke frem på mødet med Christian Frigast. Om
søndagen fik han en opringning fra advokat Søren Johansen, der var meget
ophidset, og spurgte, om de købte fordringer op. Han svarede, at det kendte han
ikke noget til, men at han godt forstod Søren Johansens vrede.

Oluf Engell har forklaret, at han var beskikket som tilsyn i Junckers. I begyndelsen
af december 2003 henvendte advokat Niels Kornerup og advokat Michael Vinther
sig med en interesseret køber. De afholdt et møde den 11. december 2003, hvor der
blev fremlagt et brugbart og velgennemarbejdet oplæg. Der var andre interesserede,
men mest i form af tilkendegivelser om, at sagen var interessant. Der blev indgået
en aftale med bankerne om, at de tidligere aktionærer skulle acceptere en
nedskrivning af aktiekapitalen til 0. Et nyt selskab skulle tilføre 75 mio. kr. i ny
aktiekapital, og de finansielle kreditorer skulle konvertere 75 mio. kr. til ansvarlig
kapital og akkordere 150 mio. kr. Aftalen blev tiltrådt af bankerne, men skulle
godkendes af generalforsamlingen. Senest den 1. marts 2004 skulle det nye selskab
have erhvervet 58 ­ 60 % af aktiekapitalen, ellers var aftalen bortfaldet. Den 11.
februar 2004 tilkendegav sagsøgerne, at de 60 % var eller ville komme på plads, men


- 28 -

dette skete ikke inden fristens udløb den 1. marts 2004. Aftalen med sagsøgerne
havde været forelagt ledelsen i Junckers, de finansielle kreditorer, ATP, LD og
kreditorerne, og Fondsbørsen var blevet orienteret.
Tilsynet kunne i perioden frem til fristens udløb forhandle med andre
køberemner. Axcel havde den 20. januar 2004 underskrevet en fortrolighedsaftale.
Vistnok den 19. februar 2004 havde han det første møde med Axcel, de finansielle
kreditorer, ATP og LD. Efter yderligere forhandlinger fremsendte Axcel et skriftligt
bud den 27. februar 2004. På dette tidspunkt vidste han ikke, om sagsøgerne kunne
opfylde den betingede aftale. Der var opstået skepsis hos både ledelsen, bestyrelsen
og medarbejderne og tvivl om, hvorvidt sagsøgerne var mere interesseret i
grundarealerne end i produktionsapparatet. Dette gav genlyd i pressen.
På et møde den 29. februar 2004 nåede man til en afklaring med Axcel, men
aftalen blev først underskrevet senere. Tilbuddet er dateret den 4. marts 2004, og
bestyrelsen skulle herefter tage endelig stilling til Axcels tilbud. Journalist Mogens
Rubinstein ringede og sagde, at Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen skulle i
studiet i forbindelse med en udsendelse om Junckers. Derfor ville Rubinstein gerne
vide, om der var en afklaring på vej vedrørende salget af Junckers. Han sagde til
Rubinstein, at der var bestyrelsesmøde kl. 20.00, og han lovede endvidere at ringe
tilbage til Rubinstein efter bestyrelsesmødet. Mødet sluttede efter en kort drøftelse,
der endte med en accept af Axcels tilbud. Han ringede og meddelte dette til Mogens
Rubinstein, der lovede, at han ville orientere Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen
herom før udsendelsen. De gik herefter ind for at se udsendelsen, hvor Mogens
Rubinstein sprang nyheden i hovedet på Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen for
åben skærm. Han mener, at han talte med Niels Kornerup, før han ringede tilbage
til Mogens Rubinstein.

Lars Hermansen har forklaret, at han er administrerende direktør hos Junkers. I
efteråret 2003 var han administrerende direktør i en virksomhed, der havde Bech
Bruun som advokatforbindelse.
Han kendte ikke sagsøgerne i efteråret 2003. Han havde haft telefonisk
kontakt med Christian Frigast i forbindelse med salget af en virksomhed.
Interessen for Junckers opstod i efteråret 2003, da han hørte, at virksomheden
havde økonomiske problemer. Han ringede ultimo oktober 2003 til advokat Troels


- 29 -

Tuxen og spurgte, om Troels Tuxen havde kendskab til interesserede investorer.
Troels Tuxen ville drøfte dette med N. E. Nielsen. Troels Tuxen ringede tilbage og
sagde, at man skulle afvente, hvad der skete i forhold til bankerne.
Han deltog i et møde en lørdag formiddag i november 2003 hos Junckers, hvor
Troels Tuxen, N. E. Nielsen og Flemming Viskum var til stede. På mødet fik de en
præsentation af Junckers. I begyndelsen af december 2003 meddelte Troels Tuxen
ham, at Michael Vinther var bekendt med en mulig interesseret investor. Michael
Vinther kontaktede ham i perioden mellem 15. og 20. december 2003. Den 22.
december 2003 deltog han i en management præsentation på Junckers sammen med
Michael Vinther. Sagsøgerne var ikke til stede. Efter mødet sagde han til Michael
Vinther og Niels Kornerup, at han ville samle sine oplysninger om Junckers fra
oktober 2003 og frem og pointerede, at det centrale for ham var kemien mellem
parterne og forretningsgrundlaget. Michael Vinther fortalte, at sagsøgerne muligvis
ville flytte produktionen til et østland. Hans reaktion herpå var, at det ikke kunne
lade sig gøre på grund af produktionsapparatet, og at han i øvrigt ikke havde lyst til
at bruge kræfter på at flytte en virksomhed til udlandet så sent i sin karriere. Han
udarbejdede herefter en analyse med en forretningsplan og en rekonstruktionsplan
for Junckers, der blev sendt til Michael Vinther og Niels Kornerup den 31. december
2003.
På et møde den 5. januar 2004 mødte han første gang om sagsøgerne. Han
præsenterede sit oplæg vedrørende Junckers og nævnte, at han var bekendt med
oplysningerne om en eventuel flytning af virksomheden til udlandet, som han ikke
havde interesse i. Lorentz Jørgensen sagde, at han aldrig havde været på
virksomheden. Den 8. januar 2004 var han sammen med sagsøgerne på Junckers.
Parterne skulle mødes igen senere samme dag. Han troede, at de skulle drøfte
forretningsplanen og den økonomiske præsentation, som Deloitte havde forberedt.
Det skete ikke, da dagsordenen blev, hvor meget bankerne og kreditorerne skulle
presses til at nedskrive gælden. Sagsøgerne ville først derefter finde ud af, hvem der
skulle være direktør. Han præciserede overfor Mogens de Linde, at han ikke havde
interesse i at blive direktør, men var potentiel partner.
Efter mødet meddelte han Michael Vinther, at han ikke ville være direktør,
men måske gerne bestyrelsesformand eller bestyrelsesmedlem. Ca. 14 dage efter
ringede Michael Vinther og sagde, at det ikke var sikkert, at både Mogens de Linde


- 30 -

og Lorentz Jørgensen ville være med, og at muligheden for, at en kapitalfond kom
ind, var til stede. Han sagde, at han ikke ville ikke tage stilling til spørgsmålet her
og nu på grund af salget af den virksomhed, han sad i. Den 1. februar 2004 blev han
ringet op af både Michael Vinther og Flemming Viskum. Først ringede Viskum og
spurgte, om han ville forhandle med sagsøgerne. Viskum oplyste, at der var andre
interesserede købere bl.a. en kapitalfond, Viskum nævnte ingen navne. Senere
ringede Michael Vinther og spurgte, om han ville være direktør, og oplyste, at der
var et møde med bankerne den 7. februar 2004. Han havde selv i januar ringet til
Danske Kapitalanlæg og spurgt, om de ville være med. Michael Vinther havde også
oplyst, at RealDania var interesseret. Mandag den 9. februar 2004 meddelte Michael
Vinther, at sagsøgerne havde indgået en aftale omkring Junkers, men vidnet afviste
at ville være direktør.
Om aftenen den 9. februar 2004 ringede Jakob Thygesen fra Axcel og spurgte,
om han var sammen med sagsøgerne. Han oplyste, at han samme dag. havde meldt
fra overfor Michael Vinther. Thygesen spurgte, om han var interesseret i at være
med ved et eventuelt køb af Junckers. Han oplyste, at det var for sent, idet der
allerede var indgået en aftale, hvilket umiddelbart blev bekræftet i medierne.
I slutningen af ugen blev han igen ringet op af Thygesen, der spurgte, om han
ville være med ved et køb af Junckers. Han svarede, at det ville han gerne, hvis
muligheden var der. Han deltog herefter i udarbejdelsen af en økonomisk analyse
og deltog efterfølgende i 2 møder hos Danske Bank, hvori deltog repræsentanter fra
Axcel, banken og tilsynet.
Han blev ikke bekendt med erhvervshemmeligheder fra Mogens de Linde og
Lorentz Jørgensen.

Parternes argumenter
Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen har anført, at sagen kun kan afvises, hvis
retten beslutter dette ex officio. Afvisningspåstanden burde have været gjort
gældende allerede i svarskriftet, idet det fremgår af stævningen, at sagsøgerne
primært ønsker en anerkendelse af, at de advokatetiske regler er overtrådt. Der er
derfor ikke noget nyt i påstandsdokumentet, hvorfor de sagsøgte ikke skal have
adgang til nu at fremkomme med en afvisningspåstand, jf. retsplejelovens § 358.


- 31 -

Sø og Handelsretten er kompetent til at træffe afgørelse, medmindre der er
hjemmel for det modsatte. En sådan hjemmel ses ikke i retsplejelovens kapitel 15.
Det fremgår af retsplejelovens § 147 b, at klager over bl.a. advokater og
advokatselskaber kan indbringes for Advokatnævnet. Der ses ikke en klar
tilkendegivelse om, at Advokatnævnet har enekompetence til at påse overholdelse
af de advokatetiske regler, og der ikke er nedlagt påstand om sanktioner. Sø og
Handelsretten er derfor kompetent til at pådømme påstand 1.
Denne sag er ikke egnet til at blive behandlet i Advokatnævnet, idet sagen
indebærer en omfattende bevisførelse, hvorfor sagen bedst kan behandles ved
domstolene. Sagen er endvidere anlagt mod BechBruun, og Advokatnævnet har
kun kompetence over for personer. Endelig er der nedlagt selvstændig
erstatningspåstand, som Advokatnævnet ikke har kompetence til at pådømme. De
advokatetiske regler, der er gældende for denne sag, blev vedtaget den 17. januar
2002. Reglerne bliver drøftet løbende blandt advokater med henblik på stadig
opdatering, hvilket fandt sted i 2004/2005. Denne opdatering fandt sted både på
baggrund af den politiske debat og med henblik på en tilpasning af praksis i
Advokatnævnet vedrørende retsplejelovens § 126 og kapitel 15. De nye regler om
interessekonflikter trådte i kraft den 1. januar 2005 efter at være blevet drøftet i 2004
og er efterfølgende blevet skærpet. Det fremgår heraf, at advokaterne skal udarbejde
egne interne retningslinjer for konflikthåndtering. Således var de nye regler var
under udarbejdelse i 2003/ 2004. men sagen skal vurderes efter reglerne fra januar
2002. Den centrale regel om interessekonflikter er 3.2.2., hvorefter en advokat ikke i
samme sag må rådgive, repræsentere eller virke for flere klienter, hvis der mellem
disse består en interessekonflikt. Advokaten må heller ikke påtage sig en sag efter
først at have repræsenteret modparten. Denne regel blev udbygget til ligeledes at
gælde sager, hvor der alene består en risiko for interessekonflikt. Der stilles således
store krav til omhyggeligheden. De advokatetiske regler er alene af
vejledende/rådgivende karakter for advokaters adfærd, men er alment accepteret
som normer eller standarder i forhold til klienten. Disse retlige standarder gælder
ved siden af reglerne om god advokatskik i retsplejelovens § 126. Der er således tale
om regler eller standarder, der kan krænkes, hvilket er sket i denne sag, og det er et
domstolsanliggende at vurdere, om dette er sket.


- 32 -

Sagsøgerne er ikke interesserede i sanktioner, men de føler sig krænket i
klientforholdet. De har fået en god faglig behandling af partnere og medarbejdere,
men Junckerssagen blev undermineret andre steder hos BechBruun. Det er ikke
vigtigt, om dette var udslagsgivende for handlen, men der var et tidsmæssigt kritisk
moment i forhold til aktionærer og opfyldelsen af betingelserne i aftalen.
Krænkelserne i de to notater og behandlingen af budbrevet kan bagatelliseres som
værende uden betydning, men det er ikke dokumenteret, at det var uden betydning.
Om notaterne fremstod som generelle og standardiserede, er ikke afgørende, da
Axcel lagde vægt på at få dem. Opgaven, der vedrørte overordnede
aktionærrelaterede spørgsmål i forhold til køb af Junckers, var tilpas diffus til, at
Lars Svenning Andersen ikke straks sagde fra eller indkaldte konfliktrådet med
henblik på en afklaring af, om der var interessekonflikter. Anette Dam RytHansen,
der udarbejdede notatet om medarbejderaktierne, rejste internt spørgsmålet, om
BechBruun kunne bistå Axcel i relation til Junckers. Efter N. E. Nielsens forklaring
blev der inkorporeret et diagram i notatet om prospektkrav, hvilket indicerer, at det
ikke var en standardvare, men derimod en opgave bestilt målrettet mod køb af
Junckers. Steen Jensen reagerede spontant, da han så notatet i printeren, og gik til
Lars Svenning Andersen, da han vidste, at BechBruun allerede repræsenterede
potentielle købere. Notaterne lå i et chartek med navnet projekt J og ikke på en sag
med et regulært navn. Ved udarbejdelsen af notaterne overtrådte de sagsøgte de
advokatetiske regler, idet flere klienter herved blev rådgivet samtidig i samme sag.
Den tvivl om, hvorvidt de to notater er af generel karakter, kunne være
undgået, hvis de sagsøgte havde søgt fremlagt notaterne under sagen. Modviljen
mod at søge tilladelse til at fremlægge notaterne må tolkes som et udtryk for, at
notaterne ikke var af generel karakter, men derimod målrettede mod køb af
Junckers. Det bør tillægges processuel skadevirkning, at sagen ikke er belyst på
dette punkt.
BechBruun kunne også have søgt tilladelse til at fremlægge budbrevet. Det
indholdsmæssige i budbrevet er ikke interessant, men N. E. Nielsens behandling af
sagen er interessant. N. E. Nielsens kommentarer findes måske på brevet, hvorfor
det ville have haft betydning, at dette blev fremlagt. Michael Vinther har forklaret,
at han har set bemærkninger på budbrevet. N. E. Nielsen nedtoner sin indsats til
tegninger og små ord, hvorved han søger at reducere sin indsats til ingenting.


- 33 -

Anette Dam RytHansen har bekræftet, at N. E. Nielsen læste budbrevet og skrev,
mens han talte i telefon. Samtalen varede et par minutter. Det må antages, at dette
kunne have været gjort hurtigere, hvis N. E. Nielsen ikke ønskede at deltage.
Christian Schmidt Jacobsen har forklaret, at Christian Frigast ønskede N. E. Nielsens
vurdering, og at alle vilkår var med i budbrevet. Axcel sendte budbrevet til N. E.
Nielsen, selvom de vidste, at BechBruun ikke kunne bistå ved køb af Junckers.
Selvom N.E. Nielsens bemærkninger ikke gav anledning til at ændre budbrevet, fik
Axcel det, de ønskede en second opinion. Ved udarbejdelsen af notaterne og
bemærkningerne til budbrevet løb N. E. Nielsen en stor risiko for, at der ville opstå
interessekonflikter. De advokatetiske regler gælder ikke kun i sager, hvor der er
påvist et misbrug, men også i sager, hvor der har været en åbenlys risiko for
misbrug. BechBruun kunne heller ikke have hjulpet Axcel, selvom klientforholdet
til sagsøgerne var ophørt, idet der er risiko for interessekonflikt, når en advokat
bistår en part i en sag efter tidligere at have bistået en anden part i sagen.
Formålet med og behandlingen af Axcels henvendelse gik langt udover det
tilladte; særligt tilføjelserne på budbrevet viser, at BechBruun og N. E. Nielsen har
deltaget på et kritisk tidspunkt. På trods af indikationer fra ledelsen i BechBruun
om, hvad der er tilladeligt, underrettede N. E. Nielsen ikke Michael Vinther og Niels
Kornerup om drøftelserne med Axcel. På denne baggrund må det anses for
godtgjort, at BechBruun og N. E. Nielsen har handlet i strid med de advokatetiske
regler og BechBruuns interne regler.
Flere partnere og medarbejdere fra BechBruun var involverede i forløbet,
nogle i god tro. Lars Svenning Andersen blev inddraget og kunne hurtigere have
sikret Michael Vinthers og Niels Kornerups inddragelse i sagen. Det er en
misforståelse at tro, at Michael Vinther ikke kunne involveres i oplysningerne om, at
Axcel havde bedt om rådgivning, uden at dette ville føre til en interessekonflikt og
dermed overtrædelse af de advokatetiske regler. I så fald burde Lars Svenning
Andersen heller ikke være blevet involveret.
På denne baggrund er BechBruun medansvarlig for overtrædelse af de
advokatetiske regler og erstatningsansvarlig.
Sagsøgerne har anført, at de sagsøgte som følge af krænkelsen af de
advokatetiske regler må fralægge sig honoraret, idet der ved krænkelsen af de
advokatetiske regler er sket brud på kontrakten, hvorfor der er bristede


- 34 -

forudsætninger. Såfremt sagsøgerne havde vidst, hvad de ved i dag om Bech
Bruuns engagement med Axcel, havde de ikke valgt at kontrahere med BechBruun.
Der kan ikke i denne sag forlanges årsagssammenhæng, idet tingene taler deres eget
tydelige sprog. Der er en formodning for, at sagsøgerne ikke fik det, de skulle have,
hvorfor de har krav på tilbagebetaling af salæret. BechBruun har opnået en
berigelse ved modtagelsen af salæret.

BechBruun og N. E. Nielsen har anført, at denne sag handler om årsagerne til, at
sagsøgerne ikke fik Junckers. Det er dette forhold, sagsøgerne støtter deres
tilbagebetalingskrav på.
Den reelle årsag til, at sagsøgerne ikke ejer Junckers i dag, er, at de fik
problemer med kommunen, ledelsen i Junckers, de ansatte, aktionærerne og
offentligheden. Denne sag begyndte som en sag om læk af fortrolige oplysninger,
men de oplysninger, der kunne være videregivet, er oplysninger om, at der var
indgået en aftale og oplysninger om planerne vedrørende Junckers. Disse
oplysninger blev givet til Fondsbørsen og kunne læses i aviserne. Efter
forklaringerne under sagen må det lægges til grund, at der ikke er videregivet
fortrolige oplysninger. Sagsøgerne har da også frafaldet deres påstand herom,
hvilken påstand gjorde søgsmål ved Sø og Handelsretten mulig.
Grundlaget for søgsmålet er upræcise oplysninger fra bankverdenen og
Michael Vinthers bemærkning om dårlig samvittighed, men årsagen hertil blev
hverken da eller under sagen oplyst. Forklaringer har derimod vist, at sagsøgerne
allerede i januar 2007 havde fået alle oplysninger om forløbet hos BechBruun.
De sagsøgte gør gældende, at Sø og Handelsretten ikke har kompetence til
at pådømme sagen. Det fremgår af retsplejelovens § 147 d, at en klager, der
indbringer en sag for Advokatnævnet, ikke kan indbringe sagen for domstolene,
såfremt klageren ikke får medhold i sin påstand. Det er alene advokaten, der har
adgang til at indbringe sagen for byretten, hvis advokaten bliver dømt af
Advokatnævnet. Dette system har sagsøgerne forsøgt at komme udenom ved at
undlade at indbringe sagen for Advokatnævnet, da de ellers ikke ville have fået
mulighed for at få sagen prøvet ved domstolene, hvis de ikke fik medhold i
Advokatnævnet.


- 35 -

Det vil have vidtrækkende og principiel betydning, hvis Sø og Handelsretten
kan pådømme de advokatetiske regler. Intentionen med det særlige system er, at
sager mod advokater skal behandles af et kompetent advokatnævn. Endvidere
fremgår det af 1 års reglen, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2, at en advokat alene skal
tåle risikoen for en klage i 1 år. Denne tidsmæssige grænse bør ikke kunne omgås
ved at undlade at indbringe sagen for Advokatnævnet og gå til domstolene.
Sagsøgerne har således bevidst undgået Advokatnævnet, idet de ikke fandt
Advokatnævnet egnet som forum for sagen. Det bemærkes, at der i forbindelse med
en sag i Advokatnævnet kunne være ført de samme beviser som i Sø og
Handelsretten.
Retten skal ex officio påse, om den har saglig kompetence, jf. retsplejelovens §
232, stk. 1. En afvisningspåstand kan først nedlægges, når modpartens påstand
giver anledning dertil. Sagsøgerne er i påstandsdokumentet fremkommet med en
ændret påstand i forhold til stævningen, hvorfor de sagsøgte først havde anledning
til at nedlægge påstand om afvisning i det supplerende påstandsdokument.
Retsplejelovens § 358 giver en part mulighed for at nedægge nye påstande på et
senere tidspunkt under sagen, hvis det er undskyldeligt, at disse ikke er fremsat
tidligere. Umiddelbart efter at være blevet bekendt med den ændrede påstand blev
afvisningspåstanden fremsat.
Såfremt retten måtte finde at være saglig kompetent, påstår BechBruun og N.
E. Nielsen frifindelse, idet de advokatetiske regler ikke er retligt bindende. På
Axcels forespørgsel, om BechBruun kunne repræsentere dem ved et køb af
Junckers, var svaret nej. Grunden til, at N.E. Nielsen ikke straks afviste Axcel, var, at
Axcel oplyste, at sagsøgerne var ude af billedet, hvilket N.E. Nielsen fandt rimeligt
at undersøge nærmere, idet det ikke ville have været i strid med de advokatetiske
regler at repræsentere Axcel, hvis klientforholdet til sagsøgerne var ophørt. Efter de
advokatetiske regler kan en advokat ikke skifte fra en part til en anden part, når
sagen fortsat verserer. Det var derfor naturligt, at N.E. Nielsen forespurgte om
klientforholdet til sagsøgerne, inden han svarede Axcel. Hvis BechBruun
efterfølgende havde oplyst sagsøgerne om, at de havde lavet et klienttjek, ville dette
have været i strid med de advokatetiske regler.
I forbindelse med udarbejdelsen af de to notater fik de implicerede
medarbejdere præsenteret grundlaget for notaterne af N. E. Nielsen, men N. E.


- 36 -

Nielsen deltog ikke i forhandlingerne og udarbejdelsen af tilbuddet. Notaterne er
ikke blevet fremlagt under sagen trods opfordring hertil, men sagsøgerne har heller
ikke foretaget sig yderligere med henblik på fremlæggelse heraf. BechBruun har
ikke ønsket at fremlægge notaterne, idet disse principielt er klienternes ejendom.
Regina M. Andersen har forklaret, at det notat, hun skulle udarbejde, kun fordrede
oplysning om selskabsform, udbudstype og koncernstruktur. Budbrevet blev
udarbejdet af Axcels rådgiver, Søren Johansen, og kun det sidste udkast blev sendt
til N. E. Nielsen. Christian Frigast har efterfølgende erkendt, at det var en fejl, at
budbrevet blev sendt til N.E. Nielsen. Axcel stod i en presset situation, og Christian
Frigast bad om, at budbrevet blev sendt til N.E. Nielsen. N.E. Nielsen var vred over
at have fået det sendt, men han havde i øvrigt ingen bemærkninger til det. Christian
Schmidt Jacobsen fortolkede samtalen som en second opinion, men han vidste ikke,
om N. E. Nielsen havde læst budbrevet. Anette Dam RytHansens påtegning på
budbrevet skyldes alene en vane, hun har medbragt fra Justitsministeriet, hvor der
er notatpligt. Begge notater blev udarbejdet før 11. marts 2004, hvor BechBruun på
et bestyrelsesmøde besluttede, at BechBruun ikke fremadrettet kunne
repræsenterer Axcel i relation til Junckers.
BechBruun har ikke foretaget sig noget med henblik på at skjule sagsforløbet.
Steen Jensen fandt et notat, som han afleverede til Regina M. Andersen, og sendte
samtidig en mail herom til Lars Svenning Andersen, N. E. Nielsen, Michael Vinther
og Niels Kornerup. N. E. Nielsen svarede, at det nu var Søren Johansen fra
Kromann & Reumert, der repræsenterede Axcel. Det centrale er, at alle oplysninger
vedrørende Axcel omkring de overordnede notater var videregivet til Lars
Svenning Andersen. Der blev først holdt møde 14 dage efter, den 9. marts 2004,
hvilket tyder på, at notaterne ikke gav anledning til panik, heller ikke for Michael
Vinther og Niels Kornerup.
De advokatetiske regler er vejledende et moralsk kodeks for advokater.
Der er ikke lighed mellem de advokatetiske regler og god advokatskik, jf.
retsplejelovens § 126, idet de advokatetiske regler er fastsat af
advokatmyndighederne. Dette betyder, at en handling i strid med de advokatetiske
regler ikke automatisk medfører, at samme handling ligeledes er i strid med
retsplejelovens § 126. De advokatetiske regler går videre end retsplejelovens regler
om advokaters adfærd. Retten kan alene tage stilling til retsplejelovens § 126, ikke


- 37 -

de advokat etiskeregler. I denne sag har sagsøgerne ikke nedlagt påstand om
overtrædelse af retsplejelovens § 126, hvorfor retten allerede af den grund ikke kan
tage stilling til, om de er overtrådt.
De advokatetiske regler er rettet mod den enkelte advokat og ikke det
advokatfirma, hvori den pågældende advokat er ansat. BechBruun må også af
denne grund frifindes for overtrædelse af de advokatetiske regler.
N. E. Nielsen har ikke overtrådt de advokatetiske regler, idet der ikke er
påvist en interessekonflikt mellem sagsøgernes tilbud på Junckers og de
udarbejdede notater. Der er således ikke videregivet oplysninger om sagsøgernes
forhold vedrørende Junckers til Axcel. Notaterne var generelle og udarbejdet uden
viden om Axcels forhandlinger om Junckers.
Retten må vise agtpågivenhed i henhold til spørgsmålet om at pådømme de
advokatetiske regler, idet den mangler indgående viden om advokatbranchens
virke, hvilket da også er en af årsagerne til, at kompetencen er henlagt til
Advokatnævnet. De advokatetiske regler ses heller ikke overtrådt i henhold til
behandlingen af budbrevet, idet der ikke foregik en egentlig sagsbehandling heraf.
Sagsøgerne har ikke krav på tilbagebetaling af salæret, idet de har modtaget
den rådgivning, som de bad om. Sagsøgerne har heller ikke protesteret mod salæret
eller indbragt dette for advokatrådet. Sagsøgerne har ikke bevist, at årsagen til, at de
ikke fik Junckers, skyldtes N.E. Nielsens adfærd. Tværtimod var det sagsøgernes
egen skyld, idet de ikke kunne opfylde den aftale, de havde indgået med tilsynet.
Sagsøgerne har fået 2,5 mio. kr. fra Axcel, hvorfor en erstatning ville medføre en
dobbeltdækning af det påståede tab.

Rettens bemærkninger og resultat
Sagsøgernes oprindelige påstand 1 indebar, at retten skulle tage stilling til, om de
sagsøgtes adfærd havde påført sagsøgeren et tab, hvorfor der ikke da var anledning
til at nedlægge en afvisningspåstand. Efter ændringen af påstand 1 i
påstandsdokumentet skulle retten alene tage stilling til, om de advokatetiske regler
var overtrådt. Da de sagsøgte ikke havde anledning til på et tidligere tidspunkt af
sagen at nedlægge afvisningspåstand, finder retten, at den bør tillades fremsat.
Efter retsplejelovens § 147 kan klager over en advokat indbringes for
Advokatnævnet.


- 38 -

Den kompetence, der ved retsplejeloven er tillagt Advokatsamfundets
myndigheder til at afgøre disciplinærsager og salærtvister, er ofte benævnt
advokaternes "selvdømme". Efter § 143 i lovbekendtgørelse nr. 488 af 2. oktober
1978 (retsplejeloven) skulle advokatrådet påse, at advokaterne i deres forhold var
lovene efterrettelige og undgik alt, hvad der ikke kom overens med hæderlighed,
nøjagtig og pålidelighed. Advokatrådet kunne idømme disciplinærstraffe, jf. den
dagældende § 144. Advokatrådet havde enekompetence til at påse overholdelsen af
§ 143. Af betænkning 871 fra 1979 om revision af retsplejelovens afsnit om
advokater fremgår, at den myndighed, der er tillagt advokatmyndighederne ved
retsplejeloven, er en kompetence til at behandle sager om advokaters eventuelle
overtrædelse af de særlige pligter, der påhviler dem i deres egenskab af advokater.
Betænkningen behandler ikke spørgsmålet, om andre måtte have kompetence til at
påkende spørgsmål om overtrædelse af de advokatetiske regler.
Retten finder, at formålet med bestemmelserne i retsplejeloven om
advokatmyndighedernes selvdømme, har været at tillægge dem en
enekompentence på de områder, hvor der skal ske en bedømmelse af de faglige
standarder. Retten afviser derfor sagsøgernes påstand 1.
. Efter den første forespørgsel fra Axcel var N. E. Nielsen klar over, at Bech
Bruun havde klienter, der var potentielle købere af Junckers, og han meddelte, da
også Axcel, at han derfor ikke kunne bistå dem ved en sådan transaktion.
Alligevel påtog N.E. Nielsen sig efterfølgende opgaver for Axcel, mens
sagsøgerne var klienter hos BechBruun, og det måtte stå klart for ham, at de
notater, som han derefter udarbejdede, skulle anvendes i forbindelse med købet af
Junckers. Dette understøttes af, at Steen Jensen fandt anledning til rejse spørgsmålet
om interessekonflikter, straks han så notatet om prospektkrav af 24. februar 2004.
Dertil kommer, at han over for Lars Svenning Andersen undlod klart at
oplyse, hvilke opgaver han påtog sig, og det var først ved Steen Jensens
henvendelse, at Lars Svenning Andersen blev opmærksom herpå.
Også dagen efter, at Steen Jensen havde sendt sin mail, lod N.E. Nielsen
udarbejde yderligere et notat, nu om medarbejderaktier, hvilket gav Anette Dam
RytHansen anledning til at rejse spørgsmål om inhabilitet.
Selvom notaterne ikke er fremlagt under sagen, kan der ikke efter de
reaktioner, der kom fra de to advokater, være tvivl om, at disse umiddelbart og


- 39 -

direkte kunne relateres til Junckers, og Axcel havde åbenbart også fundet det
nødvendigt at indhente disse vurderinger til brug for tilbudsgivningen på Junckers.
Den 27. februar2004sendte Axcel budbrevet til N.E.Nielsen, selvom han klart
havde tilkendegivet, at han ikke kunne beskæftige sig med bistand til købet af
Junckers, hvilket Axcel åbenbart ikke helt havde opfattet som en klar afvisning.
Budbrevet gav anledning til en telefonsamtale, hvorunder der må være fremsat
sådanne tilkendegivelser, at Axcel ikke fandt anledning til at indhente en second
opinion hos et andet advokatfirma.
Ved disse handlinger og undladelser har N.E. Nielsen i et vist omfang bistået
Axcel i forbindelse med deres køb af Junckers og samtidig skabt nærliggende risiko
for interessekonflikt i relation til sagsøgerne.
Retten finder, at N.E. Nielsen burde have indset, at såvel udarbejdelsen af
notaterne som telefonsamtalen om budbrevet var i stærk modstrid med de
interesser, der blev varetaget af andre advokater, og kunne være medvirkende til, at
det projekt, som de arbejdede for, ikke kunne gennemføres til gavn for disse
klienter. Retten finder derfor, at N.E. Nielsens adfærd må anses for stærkt kritisabel
og i strid med de pligter, der påhviler en advokat til varetagelse af advokatfirmaets
klientinteresser.
Sagsøgerne har ikke haft kritik af det arbejde, der er udført af BechBruun.
Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at N.E. Nielsens bistand til Axcel
har været medvirkende til, at sagsøgernes tilbud ikke blev accepteret, idet det
bemærkes, at betingelserne i dette tilbud ikke var opfyldt ved fristens udløb.
Sagsøgers omkostninger til advokat ville derfor, uanset hvilke advokater der havde
bistået dem, være forspildt. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilkende
sagsøgerne erstatning, idet sagsøgerne ikke har påvist, at der forelå et
hævebegrundende forhold, ligesom sagsøgerne ikke ses at have lidt noget tab.
Under hensyn til den adfærd, der er udvist, finder retten, at det har medvirket
til, at der kunne rejses tvivl om forløbet, hvorfor hver part bærer egne
omkostninger.

Thi kendes for ret:

Mogens de Lindes og Lorentz Jørgensens påstand 1 afvises.


- 40 -


Advokatfirmaet BechBruun og advokat Niels Erik Nielsen frifindes for påstand 2.

Hver part bærer egne omkostninger.

Mette Christensen

.Jørgen Gawinetski Per Sjøqvist Lars Krobæk John Tyrrestrup






(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
  


Nyt postforlig – Farvel til A-breve pr. 1. juli 2016

Generelt Flere og flere virksomheder og borgere i Danmark kommunikerer mere og mere pr. e-mail i stedet ...»

Opsigelse eller ophævelse

Hvad er forskellen? De almindelige aftaleretlige regler opererer med begreberne opsigelse og ophævelse, ...»

Erhvervsadvokat

SelskabsAdvokaterne er erhvervsadvokater der yder specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder, ...»

Kontrakter

SelskabsAdvokaterne har omfattende erfaring og ekspertise med forhandling, udarbejdelse og fortolkning ...»

Leverandør hæftede for producentens konstruktionsfejl

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013(2. afdeling) Tryg Forsikring A/S(advokat ...»

Frisørdommen

Frisørers prisskiltning med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” strider ikke mod »

Vi er medlemmer af