Søfart - ansvar i forbindelse med transport-S-0012-07

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Kontraherende transportør i multimodal transport fandtes ansvarlig efter indholdet af sin aftale med ordregiveren, som henviste til NSAB 2000. Aftalen kunne ikke ændres ensidigt af den kontraherende transportør, og ordregiveren kunne således uanset sit kendskab til indholdet af dokumenter, som udførende transportører havde udstedt til den kontraherende transportør selv bar risikoen for, at han ikke havde back-to-back conditions i forhold til sin ordregiver, henholdsvis sine udførende transportører. Bortkomsten kunne lokaliseres til en udførende transportørs vejtransport i Quebec, men lovgivningen i Quebec fandtes uden betydning for sagens afgørelse, allerede fordi der ifølge en udtalelse fra en canadisk advokat, som parterne var enige om at lægge til grund, ikke gjaldt prceptive regler om ansvarsbegrænsning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke var udstedt canadisk vejfragtbrev.






UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG
____________


DOM


Afsagt den 15. januar 2009 af Sø og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident
Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer Helle Lehmann og Fritz Ganzhorn


S 12/07





If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB
(Advokat Jesper Windahl)
mod
DHL Global Forwarding (Denmark) A/S
(Advokat Philip Graff)

Indledning og påstande

Sagen angår beregningen af og begrænsningerne i det ansvar, som den kontraherende
transportør, DHL Global Forwarding (Denmark) A/S (i det følgende: DHL), har pådraget sig
i forhold til sin ordregiver, Vestas Wind Systems A/S (i det følgende: Vestas), for bortkomst
af gods i forbindelse med multimodal transport af vindmølledele fra Danmark til Canada.
If Skadeforsikring filial af If Skadesförsäkring AB (i det følgende: If), der ved udbetaling af
erstatning for det tabte gods mv. er indtrådt i Vestas' krav, har nedlagt påstand om, at DHL
skal betale 567.501,44 kr. med procesrente fra den 6. marts 2006.

DHL har påstået frifindelse mod betaling af 100 GBP, subsidiært 16.652 USD, svarende
til 2 USD pr. kg manglende bruttovægt af godset, mere subsidiært 16.652 SDR, svarende til 2
SDR pr kg manglende bruttovægt af godset, og endnu mere subsidiært 450.181,44 DKK,
svarende til værdien af det bortkomne gods, alt med rente som påstået af If.

- 2 -


Transportaftalen

Vestas havde afgivet ordre til DHL om transport af 7 containere med vindmølledele fra
Varde til Swift Current i Saskatchewan i Canada, hvor modtageren, Vestas Canadian Wind
Technology Inc., skulle anvende delene i forbindelse med et vindkraftprojekt i Rushlake
Creek.

Transportordren blev afgivet under en Contract Agreement (i det følgende:
Rammeaftalen), som den 18. februar 2004 var indgået mellem NEG Micon A/S, nu Vestas, og
DHL Danzas Air & Ocean (Denmark) A/S, nu DHL. Rammeaftalen, der senere er afløst af en
tilsvarende rammeaftale af 30. marts 2005, indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:

"...
2.
Contract Document
This Contract Agreement consists of the following documents:
a) This Contract Agreement consisting of 21 Sections
...
h) NSAB 2000
...
2.1 This Contract Agreement and the Appendices to it can only be altered by
written agreement between the Purchaser [Vestas] and the Supplier [DHL]. Such
agreement shall be shown as numbered lists of alterations to the Contract
Agreement and shall be signed by both Parties legal representatives. ...

8.
Transport Conditions and Liability
8.1. All services rendered are subject to NSAB 2000.
..."

NSAB 2000 (Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser 2000) indeholder bl.a.
følgende bestemmelser:

"...
SPEDITØRENS ANSVAR SOM FRAGTFØRER

§ 15.
Speditøren er ansvarlig som transportør, jf. §§ 1623, for bortkomst ..., som
indtræffer fra det tidspunkt, hvor godset overtages til transport, indtil det afleveres, samt
for forsinkelse med afleveringen.
...
§ 17. Erstatning for bortkomst ... beregnes efter godsets fakturaværdi ... .

- 3 -


Endvidere erstattes fragtomkostninger, toldbeløb og andre udlæg i forbindelse
med transporten af det, der er gået tabt. Derudover er speditøren ikke pligtig at yde
nogen skadeserstatning ... .

§ 22. For bortkomst ... er speditørens ansvar begrænset til SDR 8,33 pr. kg bruttovægt ...

§ 23. Hvis særlig aftale er truffet om en bestemt transportmåde, eller hvis det kan bevises,
at bortkomst ... er indtruffet, mens godset transporteredes med et bestemt
transportmiddel, skal speditøren i stedet være ansvarlig ifølge de for en sådan
transportmåde gældende lovbestemmelser og almindeligt forekommende og anerkendte
transportvilkår i det omfang, disse indeholder afvigelser fra, hvad der er fastsat i ... §§
1522.
..."

Transporten af containerne fra Varde via Hamburg, Tyskland, til Montréal i Canada

Efter at de 7 containere var blevet læsset hos Vestas i Varde, sørgede DHL for, at de blev kørt
pr. landevej til Hamburg i Tyskland og dér indlastet i rederiet Canmars skib, Canmar Pride,
som kan besejle St. Lawrence, og som sejler på ruten HamburgAntwerpenMontréal, som
Canmar driver i samarbejde med bl.a. Cast Lines, der ligesom Canmar da var datterselskab
af CP (Canadian Pacific) Ships.
DHL har den 1. marts 2005 "as agents" for Danmar Lines Ltd., der efter det oplyste er
et selskab i DHLgruppen, for transporten udstedt et non negotiable Express Bill of Lading
(konnossement) og den 3. marts 2005 sendt Vestas kopi heraf ved en "afkrydslap". Heri var
Vestas Towers A/S angivet som afsender og Vestas Canadian Wind Technology Inc., Swift
Current, som modtager og Notify address. Som "Port of discharge" angaves Montréal og
som "Place of delivery by oncarrier" Swift Current. Fragt angaves forudbetalt DDP Swift
Current, stowage & count angaves foretaget af DHL, ligesom det angaves, at henvendelse
om frigivelse af godset skulle rettes til DHL i Richmond, B.C. (British Columbia). Der var
ikke angivet nogen særlig værdi af godset ("excess value declaration") i den hertil beregnede
rubrik, og om godset blev der i øvrigt henvist til en vedhæftet specification. Denne
specifikation angav containernes numre og bruttovægt og var udfærdiget af DHL på DHLs
brevpapir, der forneden angav, at "All services rendered are subject to the General
Conditions of the Nordic Association of Freight Forwarders (NSAB 2000)".
På forsiden var det ved siden DHLs underskrift "as agents" for Danmar Lines angivet,
at bortfragterens ansvar var som angivet i klausulerne 13, 15 og 21 i standardbetingelserne

- 4 -

på konnossementets bagside. Klausul 13.2.g) angav bl.a., at bortfragteren ved multimodal
(combined) transport skal være fri for ansvar for tab eller skade forårsaget af enhver årsag
eller hændelse, som bortfragteren ikke kunne undgå, eller hvis følger han ikke kunne
afværge ved udvisning af "reasonable diligence". Efter klausul 14.2.A) skal ansvaret
fastsættes efter reglerne i klausul 14.2.B), hvis præceptive konventions eller lovregler ikke
finder anvendelse på den del af transporten, hvor tabet eller skaden indtrådte, og efter
klausul 14.2.B) skal transportørens ansvar ikke overstige 2 USD pr. kg bruttovægt af godset.
Klausul 15 fastsatte, at bortfragteren under ingen omstændigheder skal være ansvarlig for
"direct or indirect or consequential loss or damage caused by delay or any other cause,
whatsoever and howsoever caused." Efter klausul 21 skal fragten anses "earned on receipt of
the goods by the Carrier and shall be paid in any event ship lost or not lost".
For samme søtransport af samme gods foreligger der endvidere et "MultiModal
Transport/Port to Port Shipment ­ non negotiable Sea Waybill", som angives udstedt i
København den 2. marts 2005 af MTA (Denmark) A/S for "Cast Line, a division of CP Ships
(UK) Ltd". I dette dokument er DHL angivet som afsender og DHL Richmond, B.C., som
modtager og Notify adress, og godset angives modtaget i Aarhus. Dette dokument fastsætter
bl.a. i klausul 5 (b) (2 4), at COGSA (U.S. Carriage og Goods by Sea Act 1936) skal gælde
ved multimodal transport uden for USA, hvad enten tabet eller skaden indtræder på land
eller til søs, dog at CMRkonventionen eller CIMkonventionen skal gælde inden for deres
anvendelsesområde, og at transportøren i øvrigt skal være fri for ansvar for tab eller skade
forårsaget ved en hændelse, som transportøren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke
kunne hindre ved udvisning af "reasonable diligence". Klausul 18 (b) (2) i dette dokument
indeholder for tilfælde, hvor der foreligger multimodal transport, som ikke er omfattet af US
Carriage of Goods by Sea Act 1936 (COGSA), hvor godset ikke udgår fra en HaagVisby stat,
og 2 SDR pr kg eller 666,67 SDR pr. enhed af godset, hvor HaagVisby ændringerne til Haag
reglerne er præceptivt anvendelige. Der er i modsætning til det ovenfor omtalte
konnossement ikke forelagt retten noget brev, hvormed det nævnte Sea WayBill er sendt til
Vestas, der under sagen bestrider at have modtaget kopi af dette transportdokument.

Godsets bortkomst i forbindelse med landevejstransport heraf i Quebec, Canada


- 5 -

Efter at Canmar Pride var ankommet til Montréal, der er beliggende i provinsen Quebec i
Canada, blev de 7 containere med vindmølledele efter udlosning fredag den 18. marts 2005
omkring middagstid anbragt på lastbiler, som DHL havde antaget til at sørge for transporten
frem til Swift Current, der er beliggende i provinsen Saskatchewan. En af containerne
mærket ITAU4160709 med 50 kolli med samlet bruttovægt på 8.326 kg blev således læsset på
en lastbil fra Gilles Bouchard Trucking Inc., Manitoba, som blev ført af chauffør Jerry
Cherchez. Der blev ikke udstedt canadisk vejfragtbrev eller lignende dokument. Da
chaufføren skulle holde weekend og ikke kunne have lastbilen med containeren holdende i
sin egen hjemby, Laval, henstillede han den for weekenden på "Flying J.", som er en såkaldt
Travel Plaza med parkeringsplads, benzintank, restaurant mv. på adressen 2900 Rue Felix
Leclerc i byen VaudreuilDorion, ikke langt fra Laval. Chaufføren har til politirapport fra la
Sûreté de Quebec forklaret, at han henstillede lastbilen på dette sted fredag, den 18. marts
2005, kl. 13:00, og at den var forsvundet, da han ville hente den igen søndag, den 20. marts
2005, kl. 12:15.

Efterforløbet

Værdien af det bortkomne gods udgjorde ubestridt 450.181,95 kr., svarende til beløbet på en
proformafaktura, som Vestas Towers A/S den 22. februar 2005 havde sendt til Vestas
Canadian Wind Technology Inc.

I forbindelse med bortkomsten måtte Vestas sende nye vindmølledele til den canadiske
modtager og herunder betale fragt på ny. For at projektet i Rushlake Creek ikke skulle blive
forsinket af bortkomsten af de dele, der var i den stjålne container, sendte Vestas visse af
delene pr. luftfragt. Værdien af de bortkomne dele med tillæg af udgifterne til ny fragt og til
luftfragt udgør i alt de 567.501,44 kr., som udgør If's påstand under sagen.


Lovgivningen i Quebec

Det fremgår bl.a. af en udtalelse fra advokat Marc de Man, der praktiserer i Montréal i den
canadiske provins Quebec, og hvis udtalelse parterne er enige om at lægge til grund, at
fragtføreren i tilfælde af, at der var indgået aftale om vejtransport i Quebec, ville kunne

- 6 -

begrænse sit ansvar til 4,41 CAD pr kg, medmindre der var angivet en højere værdi af
godset, dog forudsat at der var udstedt canadisk vejfragtbrev eller lignende
transportdokument. Under henvisning til, at der ikke var udstedt canadisk vejfragtbrev, har
DHLs advokat under sagen frafaldet et anbringende om, at DHL er berettiget til at begrænse
sit ansvar i overensstemmelse med de canadiske regler.

Forklaring

Troels Sørensen har forklaret, at han er ansat i DHL og på daværende tidspunkt stod for
Vestas, som var en stor kunde, som tog 5075 % af hans og hans afdelings tid. De var 17
mand i hans afdeling, og han selv sad 1 dag hver uge på Vestas. De påbegyndte samarbejdet
i 2002, og der er siden kommet en betydelig volumenforøgelse, bl.a. efter fusionen mellem
Vestas og NEG Micon i 2004. DHL har ca. 1.000 søtransporter for Vestas om året, og ofte
består hver transport af 1020 containere, idet alt er containeriseret. Det er ofte en Vestas
enhed, der står som modtager. Vestas i Randers står for alle koncernens transporter. Foruden
DHL bruger Vestas DSV, Baltship og Blue Water. Der er normalt tale om multimodale
transporter, hvor Vestas betaler fragten frem til modtageren.

DHL bruger altid Danmar Lines, som er en del af DHL, til sine søtransporter. Han har
aldrig været ude for, at man har forhandlet de trykte vilkår. Når skibet er sejlet, sender man
transportdokumentet til kunden sammen med fakturaen. Med det intensive samarbejde, som
DHL og Vestas har haft siden 2002, ville det være underligt, hvis Vestas ikke kendte
betingelserne i transportdokumenterne. Han har set Rammeaftalen og ved, at den bygger på
NSAB 2000.

Parternes synspunkter

Ifs advokat har gjort gældende, at der er enighed mellem parterne om, at Rammeaftalen er
vedtaget mellem parterne, og at denne alene kan fraviges ved skriftlig aftale, der skal være
optaget som bilag til Rammeaftalen. Der er imidlertid ikke med begge parters underskrift
sket nogen fravigelse af det, som er aftalt i Rammeaftalen, og der er ikke optaget sådanne
ændringer til denne aftale som bilag til denne.

- 7 -

Uanset hvor mange gange DHL måtte have fremsendt transportdokumenter, som DHL
har modtaget fra sine undertransportører, kan disse ikke fravige de vilkår, som skriftligt er
aftalt mellem Vestas og DHL, og som indebærer en vedtagelse af ansvarsberegnings og
begrænsningsreglerne i NSAB 2000.
Det er en selvfølge, at DHL ikke ensidigt kan ændre indholdet af parternes
Rammeaftale ved at modtage og/eller som agent udstede transportdokumenter fra
undertransportører med afvigende og for DHL gunstigere vilkår end Rammeaftalen. Uanset
hvad DHL måtte have aftalt med de af DHL antagne undertransportører, kan sådanne
aftaler ­ som ikke er tiltrådt af Vestas ikke ensidigt i forhold til Vestas ændre den aftale,
som DHL og Vestas har indgået. At DHL ved at indgå aftaler med sine undertransportører,
som afviger fra DHL's Rammeaftale med Vestas, har bragt sig i en situation, hvor DHL ikke
(længere) har backtoback conditions i forholdet mellem sin kunde Vestas på den ene side,
og sine undertransportører på den anden, er DHL's eget problem. Vestas kan, så længe
Vestas ikke skriftligt er indgået på at ændre indholdet af Rammeaftalen, henholde sig til det,
som er aftalt i Rammeaftalen, således at reglerne i NSAB 2000 skal anvendes i forholdet
mellem Vestas og DHL.

Da ændringer af Rammeaftalen kræver skriftlighed og optagelse af ændringen som
bilag til Rammeaftalen, har Vestas ingen pligt til at reklamere over modtagelse af
transportdokumenter med afvigende indhold fra DHLs underleverandører.

NSAB 2000 § 23 kan ikke føre til noget andet resultat. De konnossementer og waybills,
som er udstedt af DHLs undertransportører, er hverken lovbestemmelser eller sådanne
almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår, som bestemmelsen henviser til.
DHL kan ikke med henvisning til denne bestemmelse ad bagvejen få gennemført samme
retstilstand, som hvis DHLs undertransportørers transportvilkår havde været vedtaget
mellem DHL og Vestas i stedet for blot at være ensidigt fastsat af DHLs undertransportører.

Det må følge af NSAB 2000 § 17, stk. 2, at DHL skal erstatte fragtomkostningerne,
herunder luftfragten for de dele, som måtte sendes frem ad luftvejen for at forhindre, at
bortkomsten medførte ekstraordinært store tab for Vestas.

Parterne er enige om, at begrænsningsbeløbet i NSAB 2000 § 22 ikke får praktisk
betydning, idet erstatningsbeløbet efter kursen på SDR ikke overstiger begrænsningsbeløbet.


- 8 -


DHLs advokat har gjort gældende, at det ikke bestrides, at Rammeaftalen er gældende mellem
parterne. Imidlertid er Vestas ved uden indsigelse fra DHL at modtage konnossementer og
andre transportdokumenter fra undertransportørerne Danmar Lines og Cast Lines indgået
på at lade vilkårene i disse transportdokumenter være gældende også i forholdet mellem
Vestas og DHL. Hvis dette ikke antoges, ville der ikke være backtoback conditions i
forholdet mellet Vestas og DHL og DHLK og undertransportørerne, og det må navnlig anses
for at være et hovedformål med netværksbestemmelsen i NSAB 20000 § 23 at skabe sådanne
backtoback conditions.

Det fremgår da også udtrykkeligt af de nævnte transportdokumenter, at vilkårene heri
gælder ikke blot i forhold til den, der står som afsender ifølge det pågældende
transportdokument, men tillige i forhold til alle andre på ordregiversiden, jf.
Himalayaklausulerne i disse dokumenter.

Danmar Lines konnossementsvilkår anvendes altid af denne linje, som udfører alle
DHLs søtransporter, og Vestas har igennem tiden modtaget kopi af mange hundrede
konnossementer med tilsvarende indhold. Der er således tale om almindeligt forekommende
og anerkendte transportvilkår som nævnt i NSAB 2000 § 23. Det er uden betydning, at det er
DHL, der har underskrevet konnossementerne, da dette netop er sket "as agents".

Påstanden om frifindelse mod betaling af 100 GBP begrundes i klausul 18 (b) (2) i det af
Cast Line udstedte Sea WayBill, idet betingelserne heri er opfyldt.

Den subsidiære påstand om frifindelse mod betaling af 16.652 USD, svarende til 2 USD
pr. kg manglende bruttovægt begrundes med indholdet af klausul 14 (2) (b) i det af Danmar
Lines udstedte konnossement, som fører til en erstatning på 2 USD pr kg manglende
bruttovægt af godset.

Den mere subsidiære påstand begrundes med klausul 18 (b) (2) i Danmar
konnossementet, sammenholdt med HaagVisby reglerne, som fører til et erstatningsbeløb
på 2 SDR pr. kg manglende bruttovægt af godset.

Den endnu mere subsidiære påstand begrundes med NSAB 2000 § 17, stk. 1. Der er
ikke hjemmel til at tilkende Vestas erstatning for fornyet fragtudgifter, herunder udgift til
luftfragtforsendelse. If, henholdsvis Vestas, har ikke oplyst fragtomkostningerne ved den
første forsendelse, som i givet fald kunne kræves erstattet efter § 17, stk. 2, i NSAB 2000.

- 9 -



Sø og Handelsrettens afgørelse

Når den kontraherende transportør har indgået aftale med ordregiveren om deres indbyrdes
retsstilling, kan aftalen herom, for så vidt den ikke strider mod præceptiv lovgivning, kun
ændres ved en ny aftale mellem de samme parter. Den kontraherende transportør kan
således ikke ensidigt ændre retsforholdet mellem den kontraherende transportør og hans
ordregiver, og det gør i den forbindelse ingen forskel, om ændringen søges gennemført ved
afgivelse af ensidig erklæring herom fra den kontraherende transportør til ordregiveren eller
ved, at den kontraherende transportør indgår aftale herom med en udenforstående
tredjemand, f.eks. en af den kontraherende transportør antagen udførende transportør, som
skal bistå den kontraherende transportør med opfyldelsen af hans forpligtelser i forhold til
ordregiveren.

En ordregiver kan endvidere ikke uden særlige holdepunkter antages at indgå på
væsentlige ændringer af den aftale, han har indgået med den kontraherende transportør,
blot ved uden indsigelse at modtage konnossementer eller andre transportdokumenter, som
en udførende transportør måtte have udstedt til den kontraherende transportør eller en
anden udførende transportør.
Ordregiveren må således i mangel af modstående aftale herom med den
kontraherende transportør kunne gå ud fra, at den kontraherende transportør fortsat er
forpligtet i henhold til den aftale, som den kontraherende transportør har indgået med
ordregiveren, uanset om den kontraherende transportør selv måtte være indgået på at have
en herfra afvigende retsstilling i forhold til de udførende transportører, stevedorer osv., som
den kontraherende transportør har antaget med henblik på opfyldelsen af sine forpligtelser
efter transportaftalen med ordregiveren. Ordregiveren må således kunne gå ud fra, at den
kontraherende transportør selv bærer risikoen for, at han ikke har backto­back conditions i
forhold til sin ordregiver, henholdsvis sine udførende transportører mv.
NSAB 2000 § 23 kan ikke føre til noget andet resultat, idet de af Danmar Lines og Cast
Lines udstedte dokumenter ikke er "for sådan transportmåde ... almindeligt forekommende
og anerkendte transportvilkår".

- 10 -


I den foreliggende sag følger dette resultat så meget desto mere sikkert af, at parterne i
pkt. 2.1 i Rammeaftalen har aftalt, at Rammeaftalen og dens bilag alene kan ændres ved
skriftlig aftale mellem parterne, som bl.a. skal være optaget på en nummereret liste over
ændringer heri og være underskrevet af "both parties legal representatives". Sådan aftale om
ændring er ikke indgået.

Der skal således i forholdet mellem ordregiveren og den kontraherende transportør i
det hele ses bort fra indholdet af bestemmelserne i de nævnte transportdokumenter.
Rammeaftalen angår alle former for transport, og det må anses forudsat ved bookingen
af transporten til Rushlake Creek i Canada, at der skulle benyttes flere transportformer,
herunder transport ad landevej fra Montréal til bestemmelsesstedet. Bortkomsten må efter de
foreliggende oplysninger lokaliseres til vejtransporten i Quebec. Efter udtalelsen fra advokat
Marc de Man indeholder de regler om vejtransport, som gælder i Quebec, ikke præceptive
regler om ansvarsbegrænsning af betydning for tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke
er udstedt vejfragtbrev, og lovgivningen i Quebec er derfor allerede af denne grund uden
betydning for sagens afgørelse, jf. NSAB 2000 § 23.

Erstatningen skal herefter beregnes i overensstemmelse med Rammeaftalens pkt. 8.1,
sammenholdt med NSAB 2000 § 17. Herefter har If krav på erstatning af markedsprisen for
det bortkomne gods med tillæg af eventuelle omkostninger i forbindelse med transporten
heraf, men ikke på erstatning for udgifter til erstatningsleverancen, idet der ikke var tegnet
særlig interesse i rettidig aflevering. Idet fragtomkostningerne ved den første forsendelse af
godset ikke er oplyst, udgør erstatningen herefter godsets værdi på 450.181,44 DKK med
rente som påstået.
Parterne er enige om, at ansvarsbegrænsningen i NSAB § 22 ikke får praktisk
betydning, idet erstatningsbeløbet efter kursen på SDR ikke overstiger begrænsningsbeløbet.
Herefter tages Ifs påstand tages til følge med 450.181,44 kr., og DHL pålægges at betale
51.100 kr. i sagsomkostninger, heraf 11.100 kr. til dækning af retsafgift.


- 11 -

T H I K E N D E S F O R R E T

DHL Global Forwarding (Denmark) A/S skal inden 14 dage til If Skadeforsikring, filial af If
Skadeförsäkring AB, betale 450.181,95 kr. med procesrente fra den 6. marts 2006 og 51.100 kr.
i sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a.

Helle Lehmann

Michael B. Elmer

Fritz Ganzhorn
(Retsformand)





(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



herom med den
kontraherende transportør kunne gå ud fra, at den kontraherende transportør fortsat er
forpligtet i henhold til den aftale, som den kontraherende transportør har indgået med
ordregiveren, uanset om den kontraherende transportør selv måtte være indgået på at have
en herfra afvigende retsstilling i forhold til de udførende transportører, stevedorer osv., som
den kontraherende transportør har antaget med henblik på opfyldelsen af sine forpligtelser
efter transportaftalen med ordregiveren. Ordregiveren må således kunne gå ud fra, at den
kontraherende transportør selv bærer risikoen for, at han ikke har backto­back conditions i
forhold til sin ordregiver, henholdsvis sine udførende transportører mv.
NSAB 2000 § 23 kan ikke føre til noget andet resultat, idet de af Danmar Lines og Cast
Lines udstedte dokumenter ikke er "for sådan transportmåde ... almindeligt forekommende
og anerkendte transportvilkår".

- 10 -


I den foreliggende sag følger dette resultat så meget desto mere sikkert af, at parterne i
pkt. 2.1 i Rammeaftalen har aftalt, at Rammeaftalen og dens bilag alene kan ændres ved
skriftlig aftale mellem parterne, som bl.a. skal være optaget på en nummereret liste over
ændringer heri og være underskrevet af "both parties legal representatives". Sådan aftale om
ændring er ikke indgået.

Der skal således i forholdet mellem ordregiveren og den kontraherende transportør i
det hele ses bort fra indholdet af bestemmelserne i de nævnte transportdokumenter.
Rammeaftalen angår alle former for transport, og det må anses forudsat ved bookingen
af transporten til Rushlake Creek i Canada, at der skulle benyttes flere transportformer,
herunder transport ad landevej fra Montréal til bestemmelsesstedet. Bortkomsten må efter de
foreliggende oplysninger lokaliseres til vejtransporten i Quebec. Efter udtalelsen fra advokat
Marc de Man indeholder de regler om vejtransport, som gælder i Quebec, ikke præceptive
regler om ansvarsbegrænsning af betydning for tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke
er udstedt vejfragtbrev, og lovgivningen i Quebec er derfor allerede af denne grund uden
betydning for sagens afgørelse, jf. NSAB 2000 § 23.

Erstatningen skal herefter beregnes i overensstemmelse med Rammeaftalens pkt. 8.1,
sammenholdt med NSAB 2000 § 17. Herefter har If krav på erstatning af markedsprisen for
det bortkomne gods med tillæg af eventuelle omkostninger i forbindelse med transporten
heraf, men ikke på erstatning for udgifter til erstatningsleverancen, idet der ikke var tegnet
særlig interesse i rettidig aflevering. Idet fragtomkostningerne ved den første fo

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
26. april 2010

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods-H-0070-09

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»