Søfart, kollision-S-0019-03
Resumé
Sagen drejer sig om det erstatningsretlige ansvar efter en kollision mellem coasteren "Lille Tanja" og lystfartøjet "Leon" ud for Sjællands Odde
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 8. juni 2005 blev af retten i sagerne
S-19-03
Partrederiet for LILLE TANJA
(Advokat Jørgen Louis Rasch)
mod
1) Skovshoved Sejlklub
(Advokat Eskil Trolle)
2) Sagsøgte 2
(Advokat Eskil Trolle)
biint. 1) Dansk Sejlunion
(Advokat Torben Svejstrup)
og
S-21-03
Tryg Forsikring A/S
(Advokat Eskil Trolle)
mod
Partrederiet for LILLE TANJA
(Advokat Jørgen Louis Rasch)
afsagt sålydende
D O M:
- 2 -
Disse sager, der er forhandlet i forbindelse med hinan-
den, jf. retsplejelovens § 254, angår navnlig spørgsmålet
om det erstatningsretlige ansvar efter en kollision mel-
lem coasteren "LILLE TANJA" og sejlbåden "LEON".
Kollisionen fandt sted i Sejerø Bugt den 16. juni 2001
kl. 02.12. LILLE TANJA var på vej fra Wilhelmshafen til
Frederiksværk. LEON var deltager i kapsejladsen "Sjælland
Rundt". Ved kollisionen omkom 2 af LEON's besætningsmed-
lemmer.
Påstande i sag S 19/03
Sagsøgeren, Partrederiet for LILLE TANJA, har principalt
nedlagt påstand om, at de sagsøgte, Skovshoved Sejlklub
og Sagsøgte 2, in solidum tilpligtes at betale sagsøgeren
kr. 522.136,44 med renter fra den 20. marts 2003,
subsidiært med renter fra sagens anlæg den 28. juli 2003,
mere subsidiært et mindre beløb end det principalt
påståede efter rettens skøn med renter som i den princi-
pale påstand, mest subsidiært med renter fra den 28. juli
2003.
De sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidi-
ært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end prin-
cipalt påstået af sagsøgeren.
Sagsøgerens principale påstand, der i beløbsmæssig hen-
seende er ubestridt, er sagsøgerens tilbagebetalingskrav
for så vidt angår ¾ af det beløb, sagsøgeren uden præju-
dice for en endelig ansvarsfordeling har betalt til de
sagsøgte.
Sagsøgte 2 har nedlagt selvstændig påstand om, at
sagsøgeren tilpligtes at betale til ham 15.280 kr. med
- 3 -
lovhjemlede renter fra svarskriftets dato (den 15.
september 2003).
Den selvstændige påstand relaterer sig til en opgørelse
af 26. august 2001 over sagsøgtes mistede personlige ef-
fekter i forbindelse med forliset.
Sagsøgeren, der ikke bestrider kravet i beløbsmæssig hen-
seende, har påstået frifindelse.
Dansk Sejlunion er indtrådt i sagen som biintervenient
til støtte for sagsøgte, Skovshoved Sejlklub.
Påstande i sag S 21/03
Sagsøgeren, Tryg Forsikring A/S, har nedlagt påstand om,
at sagsøgte, Partrederiet for LILLE TANJA, tilpligtes at
betale til sagsøgeren 145.118 kr. med lovhjemlede renter,
af 60.000 kr. fra 21. november 2001 til den 20. marts
2003, af 33.000 kr. fra den 20. marts 2003, og af resten
fra sagens anlæg den 16. september 2003.
Kravet er sammensat af sejlbåden LEON's værdi, 60.000
kr.(Baltic Survey's vurdering i havarirapport af 17. sep-
tember 2001), fratrukket 30.000 kr., betalt af sagsøgte,
og tillagt Baltic Surveys vurderingshonorar, 3.000 kr.
inkl. moms, samt diverse advokatomkostninger, 112.118 kr.
inkl. moms, afholdt af sagsøgeren til juridisk bistand i
anledning af forliset, alt i henhold til 6 nærmere speci-
ficerede fakturaer fra advokat Eskil Trolle.
Sagsøgte, der ikke bestrider kravet i beløbsmæssig hen-
seende, har påstået frifindelse.
- 4 -
Sagsfremstilling
En beskrivelse af hændelsesforløbet fremgår af Søfarts-
styrelsens søulykkesrapport, jf. nærmere nedenfor.
Styrmand NN fra LILLE TANJA udarbejdede efter ulykken
følgende rapport af 16. juni 2001:
"Udpurret kl. ca. midnat, kommer på broen kl. ca.
00.10, checker positionen, kursen, farten, vinden,
vejret, lanternerne, som brænder klart, på daværende
tidspunkt ingen skibe i umiddelbar nærhed, derefter
overtager jeg vagten fra kaptajn KK, som går på
frivagt.
Ca. midt imellem Røsnæs og Sejrø ser jeg den 1. sejl-
båd, som går klar af os. Ca. 3 sm før w-bøje kigger
jeg på radaren (Simrad radar står da på 6 sm) (Furono
radar står på 1,5 sm) jeg drejer 5' til bagbord for
at gå klar af de sejlende. Ved Sejerø kl. 01.27 (W-
bøje passeres) kommer der et "hul", men ca. midt
imellen Sejerø og Snekkeløb begynder det at tiltage
med ekkoer på radaren. Simrad radar står da på 3 sm
og Furuno radar bliver sat ned på 0,75 sm. Kl. ca.
02.10 observeres et sejlskib blandt mange (Sjælland
Rundt) på skærende kurs grøn til vores rød, kort ef-
ter skiftes kurs på sejlskibet, rød til rød. Ca.
02.15 mærkedes et "bump", og jeg ser et sejl falde
sammen lige foran skibet. Der bliver slået stop på
gear og skruestigning, kaptajnen bliver udpurret ma-
nuelt, hvorefter jeg løb nedenunder og udpurrede de 2
ubf. matroser. Da jeg kom op på broen igen, spurgte
kaptajnen om situationen og om Lyngby Radio var ble-
vet kontaktet, hvilket jeg svarede nej til. Derefter
kaldte jeg Lyngby Radio, imens kaptajn KK svinger
skibet rundt og vi alle 4 deltager i eftersøgningen."
Den 19. juni 2001 blev der afholdt søforklaring ved Ret-
ten i Svendborg. Skibsfører KK, styrmand NN, Sagsøgte 2
og PP blev afhørt uden vidnepligt og vidneansvar. Forkla-
ringerne er helt eller delvist gengivet i denne dom under
afsnittet "Forklaringer".
Af en skrivelse af 16. august 2001 fra Skovshoved Sejl-
klub til advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted fremgår
bl.a., at sejlklubben anvendte LEON som skolebåd, dvs.
- 5 -
"til undervisning i praktisk sejlads for ... medlemmer
... tilknyttet sejlerskolen ...", og at betingelsen for
at deltage i sejlads med båden udenfor Øresund, herunder
i kapsejladsen Sjælland Rundt, er, at "bådens besætning
udgøres af mindst 4 personer, hvoraf 2 skal være instruk-
tører eller mindst 1 instruktør og en SKS-fører...". Da
bådens besætning bestod af 2 instruktører i sejlerskolen,
hhv. Sagsøgte 2 og AA, og 2 elever i sejlerskolen, hhv.
PP og BB, var sejlklubbens betingelser opfyldt.
Af en opgørelse, dateret den 26. august 2001 og udarbej-
det af sagsøgte 2 i samarbejde med formanden for Sej-
lerskolen, Erling Skorstad, fremgår bl.a., at sagsøgte 2
i forbindelse med forliset blandt andet mistede en kik-
kert og et pejlekompas.
Af Søfartsstyrelsens søulykkerapport af 25. oktober 2001
fremgår bl.a.:
"...
2. Sammenfatning
LILLE TANJA var på vej fra Wilhelmshafen til
Frederiksværk. Den 16. juni kl. 01.27 passeredes tæt
vest om Sejerø NV-bøje, og kursen blev herfra sat mod
Snekkeløbet med fuld hastighed, ca. 9. knob. Styrman-
den havde vagt alene på broen, og havde ca. 15 minut-
ter efter sin vagtovertagelse ved midnat tændt ski-
bets agterste dækslys for at gøre skibet mere synligt
for bådene i kapsejladsen "Sjælland Rundt". Styrman-
den observerede på radaren flere samlinger af lyst-
fartøjer og visuelt mange lanterner. På et tidspunkt
så styrmanden et sejl foran stævnen, og LILLE TANJA
ramte umiddelbart efter sejlskibet, som senere viste
sig at være LEON.
LEON var med en besætning på 4 mand deltager i kap-
sejladsen "Sjælland Rundt" og startede den 15. juni
kl. 11.00 fra Helsingør, nord om Sjælland. Snekkelø-
bet blev passeret den 16. juni kl. 01.10, og efter
passagen gik 2 besætningsmedlemmer ned i kahytten for
at sove. På et tidspunkt så LEON's fører og det andet
besætningsmedlem i cockpittet, blandt de mange lys
fra sejlbådene, flere meget kraftige hvide lys i
- 6 -
LEON's sejlretning. Det hvide lys blev opfattet som
stammende fra en ankerligger, og der blev foretaget
en mindre drejning til bagbord for at sejle uden om.
Umiddelbart før kollisionen, og for sent til at rea-
gere, blev man klar over, at de hvide lys stammede
fra et skib i fart, og LEON blev ramt næsten tværs om
styrbord og sank umiddelbart efter.
LEON's besætning blev samlet op af andre både fra
kapsejladsen. De 2 besætningsmedlemmer, som sov i ka-
hytten var livløse, da de blev samlet på, og blev se-
nere konstateret døde.
3. Skibene
LILLE TANJA er en coaster med et stort lastrum. ...
Skibets maksimale fart er 8,5 9 knob. LILLE TANJA
sejlede fast mellem Frederiksværk Stålvalseværk og
forskellige havne i Danmark og Tyskland.
LEON var et sejlskib af typen International Folkebåd
med en 12 m høj mast. Den kunne føre storsejl (16
kvm), genuafok (15 kvm), krydsfok (10 kvm) og spiler
(40 kvm). Den var ikke udstyret med motor. Den var
udstyret med GPS som navigationsudstyr. Der var pla-
ceret en radarreflektor tæt på mastens top. En sam-
mensat lanterne (rød og grøn sidelys og hvidt agter-
lys) var også anbragt i mastens top. Lanternen fik
strøm fra et stort batteri, som var fuldt opladet ved
sejladsens start. Bådens sikkerhedsudstyr var i over-
ensstemmelse med forskrifterne for deltagelse i kap-
sejladsen "Sjælland Rundt" for den pågældende klasse.
...
5. Hændelsesforløbet.
...
DEN SORTE ENGEL.
DEN SORTE ENGEL var en af de i kapsejladsen delta-
gende både.
Føreren af DEN SORTE ENGEL meddelte den 17. juni ef-
ter hjemkomst fra kapsejladsen "Sjælland Rundt" tele-
fonisk følgende til Holbæk Politi.
Den 16. juni kl. ca. 01.00 befandt DEN SORTE ENGEL
sig i farvandet omkring Røsnæs på sydlig kurs. I syd-
lig retning kunne ses en masse agterlanterner fra an-
dre deltagende både. Blandt disse observeredes også 2
kraftige hvide lanterner, som blev opfattet som ag-
terlanterner på et andet skib. Føreren styrede efter
disse hvide lys, fordi de var nemmere at styre efter
end kompasset. Efter et stykke tid blev føreren klar
over, at de hvide lys stammende fra et mindre fragt-
skib, som sejlede i nordlig retning. Han så hverken
- 7 -
rød eller grøn lanterne på fragtskibet, som han i øv-
rigt ikke kunne beskrive nærmere.
MAGDA
MAGDA, en MAXI 84, deltog i kapsejladsen "Sjælland
Rundt", og følgende foreligger fra MAGDA's fører:
"Ca. 1 time efter passage af Snekkeløbet under spi-
lerskæring konstateres der foran til styrbord en coa-
ster med kurs direkte på os. Vi skærer yderligere op
for at undgå kollision. Ca. 2 kabellængder fra os var
vi klar af ham. Samtidig skifter han til en nordli-
gere kurs. Under hele forløbet var coasterens projek-
tører og dæksbelysning tændt til stor gene for os.
Ved passagen ca. 100 m til styrbord skønnedes hans
fart at være mindst 10 knob. Vi anså hans handling
for meget uforsvarlig og provokerende. 10 knob gennem
et felt af sejlførende fartøjer kombineret med en be-
lysning, der forringer udkiggens natsyn, er ikke for-
svarlig.
Ca. 10 min efter passagen høres en lyd, som en spiler
der slår. Umiddelbart efter ser vi coasterens søgelys
lige i vores retning, og 5 7 agterlanterner komme
til syne mellem os og coasteren. Vi hører først om
ulykken, da nervøse ægtefolk næste morgen kontakter
os på mobiltelefonen."
MAGDA's fører har efterfølgende oplyst, at de først
observerede 2 kraftige, hvide projektører fra coaste-
ren og derefter den røde lanterne og lidt senere også
den grønne lanterne, hvilket de tog som indikation
af, at coasteren havde ændret kurs.
...
Sejlbåd type Diva 39
Føreren af denne sejlbåd [Torben Brøgger], som deltog
i kapsejladsen "Sjælland Rundt", har overfor politiet
telefonisk forklaret, at båden, efter passage af
Snekkeløbet, 30-45 minutter tidligere, lå som forre-
ste båd i et ret stort felt af kapsejlende både med
kurs mod Sejerø fyr. Det var mørkt, og det regnede.
Vinden kom fra bagbord side og båden sejlede med en
fart af 6 7 knob. Bådens lanterner, som sad i stæv-
nen, var tændt. Der var kun ganske få både i syne
foran Diva 39.
Pludselig hørte de ombord en kraftig motorstøj, og da
de kiggede ud under fokken om styrbord, observerede
de en coaster som lå lavt i vandet og havde kurs di-
rekte imod dem, da coasterens toplanterner var
overeet. De observerede også coasterens røde og
grønne lanterner.
Diva 39's fører kunne se, at coasteren ikke havde i
sinde at vige, hvorfor han straks drejede til bag-
- 8 -
bord, hvorefter coasteren passerede om styrbord i en
afstand af 25 30 meter. Coasterens fart blev an-
slået til 12 knob, og den ændrede ikke kurs eller
fart.
Da coasteren passerede, kiggede de mod styrehuset,
hvor indelyset var tændt, og de så ingen personer i
styrehuset.
Føreren kunne se, at coasteren havde kurs direkte mod
den store gruppe sejlbåde, som lå mellem hans båd og
Snekkeløbet. Hele feltet var tydeligt at se, idet det
var fyldt med røde og grønne lanterner.
Føreren stillede VHF'en på kanal 16, hvor han lidt
efter hørte, at en coaster havde påsejlet en kapsej-
ler.
...
7. Opklaringsenhedens bemærkninger.
LILLE TANJA
Det fremgår,
at LILLE TANJA's styrmand var alene på broen,
at LILLE TANJA kl. ca. 00.30 passerede tæt på en
sejlbåd, og at styrmanden herved kom i tanke om, at
kapsejladsen "Sjælland Rundt" var i gang,
at styrmanden lidt senere på radaren observerede
mange lystsejlere forude omkring Sejerø, samt
at styrmanden på et tidspunkt overvejede at tilkalde
en af skibsassistenterne som udkig, men alligevel
ikke skønnede dette nødvendigt, da han allerede da
havde passeret flere lystsejlere, end der ifølge ra-
daren lå forude.
Det fremgår af Bekendtgørelse om vagthold i skibe,
vagtholdsbekendtgørelsen, bl.a.:
Det påhviler føreren af ethvert skib at sørge for, at
der uden for havn eller beskyttet ankerplads til sta-
dighed opretholdes en sikker bro- og maskinvagt.
Ved tilrettelæggelse og udførelse af vagttjenesten
skal de i bilag 1 til denne bekendtgørelse indeholdte
vagtordninger og vagtprincipper følges.
I mindre skibe og fartøjer, i hvilken indretning, an-
vendelse eller besætningens størrelse og sammensæt-
ning medfører, at nærværende vagtholdsbestemmelser
ikke fuldt ud kan, eller med rimelighed bør, opfyl-
- 9 -
des, skal disse følges i den udstrækning, som forhol-
dene tilsiger det. Der skal dog uden for havn eller
beskyttet ankerplads altid holdes behørig udkig fra
dæk eller styrehus.
Regel 5 i de internationale søvejsregler om udkig er
sålydende:
I ethvert skib skal der altid holdes behørig udkig
såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af alle
forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige under
de foreliggende omstændigheder og forhold, således at
der kan foretages en fuldstændig vurdering af situa-
tionen og af faren for sammenstød.
Det er Opklaringsenhedens opfattelse, at der i hen-
hold til vagtholdsbekendtgørelsen skal foretages en
vurdering af de konkrete forhold som nævnt i bilag
1 til bekendtgørelsen for at sikre et behørigt ud-
kig.
Opklaringsenheden mener, at LILLE TANJA's styrmand,
som vagthavende navigatør, har vurderet forkert i den
pågældende situation, idet han har undladt at til-
kalde en ekstra udkig, uanset at han havde konstate-
ret, at LILLE TANJA skulle passere igennem flere fel-
ter af sejlskibe.
Det er Opklaringsenhedens opfattelse, at under de fo-
religgende omstændigheder i mørke og i et område,
hvor der ifølge radaren og også visuelt var konstate-
ret store samlinger af lystfartøjer forude, og hvor
styrmanden var alene i styrehuset ikke blev holdt
behørig udkig i LILLE TANJA. Det skal i den forbin-
delse endvidere bemærkes, at sea-clutter på begge ra-
darer var skruet op, hvorved ekkoer ikke ville frem-
stå på radaren i afstande under 0,25 sømil, samt at
der visuelt var en blind vinkel over skibets stævn
overfor mindre fartøjer på tæt afstand.
Opklaringsenheden mener herved, at styrmanden alene
ikke på forsvarlig vis har kunnet forestå både ski-
bets sikre sejlads samt holde check på de mange tæt
passerende lystsejlere. På det tidspunkt, hvor han
blev klar over, at LILLE TANJA skulle passere imellem
de mange lystsejlere, skulle han have tilkaldt skibs-
føreren eller i det mindste en af skibsassistenterne,
for at bistå ham med udkigsfunktionen under passagen
af lystsejlerne.
Det fremgår, at LILLE TANJA under hele den omhandlede
sejlads, indtil kollisionen, sejlede med fuld fart.
- 10 -
Regel 6 i de internationale søvejsregler om sikker
fart er sålydende:
Ethvert skib skal altid gå med sikker fart, således
at det kan træffe behørige og effektive foranstalt-
ninger til at undgå sammenstød og kan stoppe inden
for en under hensyn til de foreliggende omstændighe-
der og forhold passende distance.
Det er Opklaringsenhedens vurdering, at LILLE TANJA i
den omhandlede situation, hvor det både på radaren og
visuelt var konstateret, at LILLE TANJA ville passere
ind imellem og på klods hold af et stort antal sejl-
fartøjer, ikke har gået med sikker fart.
Opklaringsenheden mener, at LILLE TANJA's vagthavende
styrmand skulle have reduceret farten på det tids-
punkt, hvor han havde konstateret, at LILLE TANJA
skulle passere imellem de mange lystfartøjer, således
at han kunne have fået mere tid til at vurdere situa-
tionen og til eventuelt at stoppe skibet, såfremt der
opstod risiko for sammenstød, jf. Regel 8(e).
Det fremgår, at LILLE TANJA's vagthavende styrmand
kl. ca. 00.30 tændte 2 stærke dækslys på forkant af
brobygningen for herved at gøre skibet mere synligt.
Regel 20(b) i de internationale søvejsregler er såly-
dende:
Reglerne angående skibslys skal følges fra solnedgang
til solopgang, i hvilket tidsrum der ikke må vises
andre lys, som kan forveksles med de i disse regler
nærmere omhandlede skibslys, svække deres synlighed
eller udviske deres særlige karakter, eller gøre det
vanskeligt at holde behørig udkig.
Det fremgår, at LEON's besætning og besætningerne på
flere af de andre sejlbåde var blevet forvirret over
lysene på LILLE TANJA. Nogle opfattede dem som ar-
bejdslys på et skib eller en platform til ankers, an-
dre opfattede dem som agterlys og styrede direkte på
dem.
LEON's fører har forklaret, at han styrede mod de
hvide lys, fordi han troede, at det var en ankerlig-
ger. Han kunne ikke identificere lysene, som stam-
mende fra et skib i fart. Senere så han dog momentvis
et rødt lys. Efter en mindre drejning mod bagbord fik
LEON de hvide lys over på styrbord side, og selv om
LEON's fører fortsat periodevis så et rødt lys, tro-
ede han fortsat, at lysene stammede fra en ankerlig-
ger.
- 11 -
Det er Opklaringsenhedens vurdering, at LILLE TANJA's
styrmand ved at tænde de to stærke arbejdslys på for-
kant af brobygningen har svækket synligheden og udvi-
sket karaktererne af skibets normale lanterner,
toplys og sidelys, i en sådan grad, at det har skabt
tvivl om skibets status og kurs. Arbejdslysenes til-
bageskin, har sandsynligvis også svækket muligheden
for et behørigt udkig.
Det fremgår, at LILLE TANJA's vagthavende styrmand
kort før kollisionen observerede den grønne lanterne
fra en sejlbåd 10° - 15° om bagbord i en afstand af
ca. 0,75 sømil, og at han bedømte, at LILLE TANJA var
på kollisionskurs med sejlbåden. Kort efter forsvandt
ekkoet af sejlbåden fra radaren, men styrmanden så
herefter, at sejlbåden viste rødt lys, hvorfor han
bedømte, at der ikke mere var fare for sammenstød.
Kort efter kolliderede LILLE TANJA med LEON.
Regel 18(a)(iv) i de internationale søvejsregler er
sålydende:
Et maskindrevet skib, der er let, skal gå af vejen
for et sejlskib.
LILLE TANJA havde vigepligt overfor LEON og overfor
de andre sejlskibe. Det er dog almindelig praksis, og
i overensstemmelse med godt sømandsskab, at lystfar-
tøjer sejler således, at de undgår at bringe et vige-
pligtigt erhvervsfartøj i en situation, hvor der er
fare for sammenstød.
LEON førte en sammensat lanterne i mastetoppen, jf.
regel 25(b). LILLE TANJA's styrmand var af den opfat-
telse, at den lanterne, som han observerede tæt på om
bagbord kort før kollisionen, var anbragt på sejlbå-
dens skrog. Opklaringsenheden er derfor at den opfat-
telse, at LILLE TANJA's styrmand sandsynligvis ikke
visuelt havde observeret LEON før kollisionen. Styr-
manden kunne heller ikke på radaren observere LEON på
tæt afstand, fordi der var skruet op for radarens
ea-clutter.
s
LEON
Det fremgår, at LEON's fører kort efter passage af
Snekkeløbet observerede kraftigt hvidt lys i LEON's
sejlretning i en afstand af ca. ½ sømil. Føreren be-
dømte lysene som at være lys fra en ankerligger.
LEON's fører fortsatte med at styre mod de hvide lys.
Senere så føreren periodevis et rødt lys, som var
placeret lavere end de hvide lys.
Da afstanden til de hvide lys var noget under ½ sø-
mil, foretog føreren en drejning til bagbord. Efter
- 12 -
denne drejning sås de hvide lys på LEON's styrbords
side og også fortsat periodevis et rødt lys. Ved gen-
tagne pejlinger til lysene, konstaterede føreren, at
lysene ikke bevægede sig mod bagbord, og han mente
derfor, at lysene stammede fra et skib, som lå
stille.
Også LEON's besætningsmedlem havde observeret de
kraftige hvide lys om styrbord og mente, at de stam-
mede fra et skib, som lå til ankers og arbejdede.
Lidt senere observerede også han et rødt lys, som ef-
ter hans opfattelse kunne markere et ankertov. Han
kunne ikke konstatere, om vinklen mellem LEON og det
andet skib ændrede sig, og han havde ikke indtryk af,
at LEON's kurs blev ændret. Først umiddelbart før
kollisionen blev han klar over, at det andet skib be-
vægede sig, hvilken han råbte til føreren.
Det er opklaringsenhedens opfattelse, at uanset at
LEON's besætning bedømte de kraftige hvide lys som
arbejdslys fra en ankerligger, så burde de periode-
vise observationer af et rødt lys under de hvide lys
have foranlediget LEON's fører til at anse det som en
mulighed, at lysene stammede fra et skib i fart på en
krydsende kurs.
Det er uklart, hvorvidt LEON kort før kollisionen
drejede til bagbord. Under alle omstændigheder har en
eventuel drejning til bagbord ikke været så stort, at
den have indflydelse på spilerføringen.
Det er herved Opklaringsenhedens opfattelse, at
observationen af de hvide lys og det periodevise syn-
lige rødlige lys, næsten ret for, burde have foranle-
diget LEON's fører til at ændre kurs til styrbord,
således at lysene kom over på LEON's bagbords side.
Herved skal bemærkes, som tidligere nævnt, at LILLE
TANJA havde vigepligt over for LEON, men at en kurs-
ændring til styrbord i LEON, i overensstemmelse med
godt sømandskab, formentlig ville have ført til en
situation, hvor LILLE TANJA ikke skulle gå af vejen
for at undgå sammenstød.
Kort før kollisionen pejlede LEON's fører gentagne
gange til de hvide lys, og det periodevise synlige
røde lys, men konstaterede herved ikke, at skibet be-
vægede sig mod bagbord, hvorfor han fortsat antog det
for at ligge til ankers.
Hertil skal Opklaringsenheden bemærke, at en konstant
pejling ikke indikerer et stilleliggende skib men et
skib, med hvilket der er fare for sammenstød, jf. Re-
gel 7,(d),(i).
- 13 -
8. Konklusion.
Det er opklaringsenhedens opfattelse, at kollisionen
mellem LILLE TANJA og LEON skyldes,
at LILLE TANJA førte et så kraftigt hvidt dækslys, at
det svækkede synligheden af skibets lanterner og ud-
viskede deres særlige karakter, hvilket medførte, at
LEON og de andre passerende både i "Sjælland Rundt"
kapsejladsen kom i tvivl om LILLE TANJA's status og
kurs,
at LILLE TANJA, under de foreliggende omstændigheder
med konstateret mange sejlbåde tæt på, ikke gik med
sikker fart,
at der i LILLE TANJA, fordi det var mørkt, samt fordi
der på radaren og også visuelt var konstateret mange
sejlbåde tæt på, ikke blev holdt behørig udkig, hvor-
ved LILLE TANJA afskar sig fra at observere LEON så
betids, at LILLE TANJA kunne opfylde sin vigepligt,
at LEON styrede lige eller næsten lige mod et skib,
hvortil pejlingen ikke ændrede sig kendeligt, samt
at LEON undlod at dreje til styrbord, og muligvis
drejede til bagbord, for et næsten ret for eller lidt
om styrbord observeret skib, som, uanset at der i
LEON var berettiget tvivl om skibets status og kurs,
periodevis viste rødt lys, og hvortil pejlingen ikke
ændrede sig kendeligt.
..."
Ved anklageskrift af 11. juli 2002 blev NN tiltalt for
overtrædelse af § 29, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs,
jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, ved som
grov fejl eller forsømmelse i tjenesten at have
foranlediget kollisionen og for overtrædelse af de
internationale søvejsreglers Regel 5 om udkig, ved ikke
at kalde en ekstra mand til broen til at holde udkig, da
han kom ind i tæt trafik af lystfartøjer, Regel 6 om
sikker fart ved at fortsætte sejladsen med skibets
maksimumfart, uagtet han kom ind i modsatsejlende tæt
trafik af lystfartøjer, Regel 18 (a) om et maskindrevet
skibs vigepligt over for et sejlskib, idet han som en
følge af, at der ikke blev holdt behørig udkig, afskar
sig fra at kunne overholde vigepligtsreglen, Regel 20 (b)
- 14 -
om at der ikke må vises andre lys, som kan forveksles med
de i søvejsreglerne nærmere omhandlede skibslys, idet han
tændte lys, der i henhold til Regel 30 (a) (II) angiver,
at skibet ligger til ankers, samt Regel 34 (d) ved ikke
at afgive advarselssignal, jf. bilag 1 til bekendtgørelse
nr. 178 af 20. marts 1995 om søvejsregler.
Der blev i samme anklageskrift endvidere rejst tiltale
mod skibsfører KK.
Den 23. september 2002 besluttede Retten i Svendborg at
nægte fremsatte erstatningskrav og eventuelle senere
fremsatte erstatningskrav forfølgning under straffesagen.
Under domsforhandlingen ved Retten i Svendborg den 30.
september 2002 blev der bl.a. afgivet forklaring af NN,
Sagsøgte 2, Steen Kyhse-Andersen, Torben Brøgger, Curt
Høgh Kristiansen og Thomas Lundqvist. Protokollatet til
retsbogen af de pågældendes forklaringer er helt eller
delvist gengivet i denne dom under afsnittet
"Forklaringer".
Af Svendborg Rets upåankede dom af 30. september 2002
fremgår bl.a.
"Retten udtaler:
Ad. 1. vedrørende NN:
NN sejlede Lille Tanja i mørke gennem Sejerø Bugt mod
den snævre passage ved Snekkeløbet uden at tilkalde
et besætningsmedlem som udkig og uden at nedsætte
skibets fart, selv om han kunne konstatere, at der
befandt sig et meget stort antal sejlbåde i
farvandet, som alle deltog i kapsejladsen Sjælland
Rundt. NN burde have indset, at han herved kunne få
vanskeligheder med at overskue trafiksituationen i
farvandet og med i påkommende tilfælde at manøvrere
skibet tilstrækkelig hurtigt og sikkert. Det kan
derfor lastes ham som fejl, at han ikke tilkaldte
udkig og nedsatte farten.
- 15 -
Vidnet sagsøgte 2 har forklaret, at han som fører af
sejlbåden Leon var opmærksom på nogle kraftige, hvide
lys, der efter hans formening kunne stamme fra et
ankerliggende skib. Han har imidlertid også
forklaret, at han momentvis så et rødt lys, hvilket
indikerer en styrbords [skulle formentlig have været
"bagbords"] lanterne fra et skib under sejlads. Trods
dette foretog han på et tidspunkt en bagbordsdrej-
ning. Det må antages, at dette var ret kort før kol-
lisionen. Det kan ikke udelukkes, at sejlbådens drej-
ning har haft betydning for NNs muligheder for at
overholde vigepligten og dermed afværge kollisionen.
Flere andre vidner har forklaret, at de også var for-
virrede over de hvide lys fra Lille Tanjas dækspro-
jektører. Det fremgår imidlertid af disse vidners
forklaringer, at de kunne identificere Lille Tanja
som et skib under sejlads. Det fremgår også af de
fremlagte fotos, at såvel toplanternerne som de far-
vede sidelanterner har været synlige og mulige at ad-
skille fra dæksprojektørerne. Endvidere kan det ikke
udelukkes, at de hvide dæksprojektører i et vist om-
fang har været egnet til at opfylde den tilsigtede
funktion, nemlig at skærpe lystsejlernes opmærksomhed
på Lille Tanja.
Der er ikke grundlag for at antage, at afgivelse af
advarselssignal fra Lille Tanja ville have givet fø-
reren af Leon nogen reelt forbedret mulighed for at
afværge kollisionen, idet det som anført må antages,
at sejlbåden foretog en bagbords drejning ret kort
før kollisionen.
Sammenfattende finder retten, at NN har tilsidesat de
internationale søvejsreglers Regel 5 om udkig og
Regel 6 om sikker fart som beskrevet i
anklageskriftet, idet det dog ikke kan lægges til
grund, at Lille Tanja blev ført med skibets maksimum-
fart. Derimod er der ikke fuldt tilstrækkeligt grund-
lag for at fastslå, at NN har overtrådt Regel 18 (a)
om et maskindrevet skibs vigepligt over for et
sejlskib, Regel 20 (b) om at der ikke må vises andre
lys, som kan forveksles med de i søvejsreglerne
nærmere omhandlede skibslys, jf. Regel 30 (a) (II),
eller Regel 34 (d) om afgivelse af advarselssignal.
De søkyndige dommere udtaler herefter:
Vi finder at måtte karakterisere sejlbådens bagbords
drejning ret kort før kollisionen som uhensigtsmæs-
sig. Under disse omstændigheder mener vi ikke, at den
fulde skyld for kollisionen bør lægges på NN. Vi
anser i konsekvens heraf ikke NNs overtrædelse af de
internationale søvejsreglers Regel 5 og Regel 6 for
- 16 -
at være så grove fejl, at der er grundlag for at anse
ham for skyldig i overtrædelse af § 29, stk. 1, i lov
om sikkerhed til søs og stemmer derfor for at
frifinde ham for denne del af tiltalen.
Retsformanden udtaler:
De internationale søvejsreglers regler om udkig og
sikker fart er grundlæggende sikkerhedsforskrifter
for skibstrafikken, og NNs tilsidesættelse af disse
regler under de givne omstændigheder må derfor
vurderes alvorligt. Uanset at der muligt blev begået
en navigationsfejl også fra føreren af sejlbåden,
finder jeg, at NN må anses for at have foranlediget
kollisionen ved grov fejl eller grov forsømmelse i
tjenesten. Jeg stemmer herefter for at anse ham for
skyldig i overtrædelse af § 29, stk. 1, i lov om
sikkerhed til søs.
Der gives dom efter stemmeflertallet.
..."
NN blev straffet med en bøde på 2.500 kr. med
forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Skibsfører KK blev
frifundet.
Parterne er enige om, at en erklæring, afgivet af Torben
Brøgger den 3. marts 2005 og stilet til advokat Eskil
Trolle, kan indgå i sagen. Erklæringen er sålydende:
"...
Jeg er skipper og ejer af sejbåden Hybris, en Diva
39. Vi var i alt 6 personer om bord under sejladsen.
Efter at have passeret Snekkeløbet omkring midnat
satte vi kurs mod Sejerø NV-bøje. Vinden var fra øst-
lig retning, således at vi sejlede på bagbord halse
med vinden ind fra halvvind til agten for tværs. Sel-
føringen var genua 1 samt fuld storsejl. og farten
vekslede mellem 5-7 knob. Båden er udstyret med god-
kendte lanterner. De røde og grønne lanterner er pla-
ceret i forpulpitten. Jeg havde kontrolleret at lan-
terne lyste klart og tydeligt.
Efter ca 1½ tme sejlads gik jeg ned i kahytten for at
lave kaffe. Båden blev sejlet af 2 mand, som begge
var rutinerede sejlere. Pludselig hørte jeg gennem
bådens skrog masinstøj. Jeg for straks på dæk og un-
der genuaen observerede jeg en coaster styrende en
- 17 -
kurs ret imod os. Jeg observerede at coasterens hvide
toplanterner var over et og samtidig observerede jeg
coasterens røde og grønne sidelanterner. Der var
overhængende fare for kollision. Jeg gav straks ordre
til at skære op, dvs. mod bagbord, da det ville give
den hurtigste fart væk fra kollisionskursen. Coaste-
ren holdt sin kurs og fart og afgav ikke på noget
tidspunkt opmærksomhedssignal. Coasteren passerede os
i en afstand af 20-25m. Jeg observerede at dækket på
coasteren var kraftig oplyst. Samtidig observerede
jeg at styrhusets indelys var tændt, men jeg så ingen
personer i styrhuset.
Min besætning og jeg blev klar over, at vi med nød og
næppe havde undgået en fatal kollision. Vi var choke-
rede og oprørte over, at coasteren på en hensynløs
måde pløjede sig igennem et felt af sejlbåde. Coaste-
ren havde herefter kurs mod et større felt af sejl-
både, som lå agten for os.
Min besætning og jeg talte om, at det kun kunne gå
galt, hvis coasteren fortsatte sin hensynsløse sej-
lads. Dette fik vi desværre bekræftet, da vi kort tid
efter over radionen hørte at en sejlbåd var sejlet
ned og at man var ved at bjærge omkomne.
Vi var så oprørte over den hensynsløse sejlads, at vi
over mobiltelefonen kontaktet politiet, hvor efter
jeg af gav forklaring om mine observationer til Hol-
bæk politi."
Der er i retten forevist fotografier af LILLE TANJA, lig-
gende til kaj i Svendborg havn den 20. juni 2001. Foto-
grafierne er taget af en fotograf på stillads og er for
så vidt angår dem, hvor skibet ses lige forfra, efter det
oplyste på 75 meters afstand. Fotografierne viser coaste-
ren i dagslys og i forskellige grader af mørke med for-
skellige lys, herunder dækslys, aktiveret.
Forklaringer
Som vidne mødte sagsøgte 2 [søforklaring den 19. juni
2001] ..., der blev gjort bekendt med, at han ikke
har pligt til at udtale sig. Vidnet ... forklarede,
at han har sejlet siden 1955, og at han aflagde
førerprøve i 1957. Han fik duelighedsbevis i 1997 og
blev yacht-skipper af 3. grad i 2001. I perioden fra
1965 til 1975 fungerede han som instruktør i
Skovshoved Sejlklub og har igen fungeret som sådan
- 18 -
fra 1995. ... Vidnet har i alt deltaget 25-30 gange i
Sjælland Rundt. ... Bådens lanterner var blevet tændt
ved solnedgang. Efter passage af Snekkeløbet gik AA
og BB ned for at sove. Vidnet og PP opholdt sig i
cockpittet. Det var vidnet, som sejlede båden. Vinden
var agten for tværs, og de sejlede med spiler. Vind-
retningen var østlig og kom således fra bagbords
side, da de havde passeret Snekkeløbet. Kursen var
ca. 225 grader og hastigheden 4-5 knob. Ud over spi-
leren var storsejlet oppe, og der var kun lidt ar-
bejde med sejlene. Underkanten af spileren er i om-
trentlig mandshøjde over dækket, og der var derfor
godt udsyn fremefter. Vidnet anser det for udelukket,
at spileren kan dække for lanternerne. Spileren var
flerfarvet i fortrinsvis lyse farver, men også grøn
eller rød indgik. Såvel bådens skrog som dækket var
lys beige. Han er ikke bekendt med, om deres egen
lanterner lyste kraftigere end de andre sejlbådes,
men batteriet var fuldt opladet. ... Båden var
placeret til bagbords side i et felt af sejlbåde. Han
kunne både se røde og grønne lanterner, men dog flest
hvide. På et tidspunkt så de midt i feltet noget
kraftigere hvidt lys i deres sejlretning. Der var
mange lys, og vidnet troede, at det var arbejdslys
fra en ankerligger. Han kunne ikke identificere et af
lysene som en lanterne fra et bestemt fartøj. Kun
skibe, som ligger for anker, må have arbejdslys
tændt. Senere så han et rødt lys, som var placeret
lavt i forhold til de hvide lys. Dette lys kunne han
kun se periodevis. Han anslår, at afstanden mellem de
2 fartøjer da var ca. ½ sømil. Sigtbarheden var god,
og de havde GPS-displayet oppe. Næste way-point var
bøjen nordvest for Sejrø. Han kunne ikke mærke nogen
strøm. De kunne se den Windex, som sidder allerøverst
i masten, men kun i kraft af lysene fra deres egne
lanterner. Da de fortsat havde kurs mod skibet med de
hvide lys, og da vidnet fortsat vurderede, at det var
en ankerligger, besluttede han sig for at foretage en
bagbordsdrejning. Han drøftede det med PP, som var af
samme opfattelse. Afstanden var nu noget under ½
sømil, men vidnet kan ikke angive det nærmere. Det
var ikke i forbindelse med drejningen nødvendigt at
ændre på sejlføringen. De kunne dreje båden mere end
10 grader, muligt ca. 20 grader. Den drejning, der
rent faktisk blev foretaget, var mere end 10 grader.
Efter drejningen kunne de fortsat se de hvide lys, og
disse var ikke længere ret foran, men på sejlbådens
styrbords side. Den drejning, der blev foretaget, var
som nævnt til bagbord, og efter vidnets opfattelse er
det helt udelukket, at de på grund af vind kan have
giret så meget, at man fra coasteren har kunnet se
den røde lanterne. Før drejningen, hvor kursen var
ret mod det andet skib, har man fra dette højst
sandsynligt kunnet se den røde og den grønne lanterne
- 19 -
skiftevis. Efter den bagbords drejning lavede vidnet
gentagne pejlinger mod det andet skib, og han mener
ikke, han i den forbindelse så noget rødt lys. Han
var fortsat af den opfattelse, at det andet skib lå
stille. Da der var gået en vis tid, muligt nogle
minutter fra kursændringen, så de pludselig en stævn
lige tværs om styrbord. De kunne ikke se skibets
skrog. De kolliderede med et "bang" og blev herefter
trukket ned i vandet. ... Han kom op på bagbords side
af coasteren og fandt PP. ... De blev samlet op af en
anden løbsdeltager, Lømmel. ...
Som vidne mødte Sagsøgte 2 [forklaring under
straffesagen den 30. september 2002] ... Vidnets for-
klaring fra søforklaringen den 19. juni 2001 blev
læst op og vedstået. Han forklarede supplerende, at
de hvide lys dukkede op i et felt af andre hvide lys,
som var agterlanterner fra sejlere. Der var tre hvide
lyskilder fra den formodede ankerligger. De lyste
lige kraftigt og sad i forskellig højde og med for-
skellig indbyrdes afstand. De tre hvide lys sad ret
tæt på hinanden. Han kunne ikke konstatere nogen be-
vægelse fra det andet fartøj. Han kan ikke sige, hvor
længe han observerede mod de hvide lys. Nogle gange
så han momentvis et rødt lys i nærheden af de hvide.
Han overvejede, om det røde lys kunne skyldes, at der
var tale om et fartøj på skærende kurs. Dette kunne
han imidlertid ikke konstatere, og det røde lys op-
trådte som nævnt kun momentvis. Han troede derfor, at
det muligvis stammede fra en mindre båd ved siden af
den formodede ankerligger. Han foretog kursændringen
mod bagbord nogen tid før kollisionen. Selv umiddel-
bart før kollisionen havde han stadig en fornemmelse
af, at de hvide lys var langt væk. Pludselig var ski-
bet stævn imidlertid lige ved deres styrbords side.
Hans fornemmelse var, at Lille Tanja kom lige tværs
på, eventuelt foran for tværs. Hverken vidnet eller
PP havde hørt nogen motorlyd. PP havde derimod sagt,
at han kunne høre en lyd af noget, som bevægede sig
gennem vandet. Vidnet er ikke sikker på, om han selv
hørte noget tilsvarende, men i givet fald var det
lige før kollisionen. De talte om det,PP havde hørt,
men kunne ikke konstatere, hvad det var, eller i
hvilken retning bevægelsen skete. ...
Sagsøgte 2 vedstod sine forklaringer, afgivet under
søforklaring den 19. juni 2001 og under straffesagen i
Retten i Svendborg den 30. september 2002, og forklarede
supplerende, at han ikke husker, om han sad i bagbords
eller styrbords side i båden.
- 20 -
Han anvendte ikke kikkert, idet han tydeligt kunne se de
hvide lys. Han bemærkede også på et tidspunkt tydeligt
det røde lys, der lige så tydeligt forsvandt igen. Han så
på intet tidspunkt noget grønt lys eller konturerne af et
skib. Han anvendte ikke pejlekompasset. Han havde samme
kurs som de andre sejlere og styrede mod de sejlere, der
lå på den anden side af de hvide lys. Han tolkede som
nævnt de hvide lys som kommende fra en ankerligger, og
han valgte efter nogen tid at passere denne ved en bag-
bordsdrejning. Da han foretog denne, var der flere sej-
lere mellem LEON og de hvide lys. Han synes, at der gik
lang tid, fra han ændrede kurs, til kollisionen skete.
Som vidne mødte NN [søforklaring den 19. juni 2001],
der blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til
at afgive forklaring. Vidnet ... forklarede, at han
har sejlet professionelt siden 1977, og at han tog
sætteskippereksamen i 1987 fra Fanø Navigationsskole.
Han har sammenlagt sejlet ca. 4 år med Lille Tanja,
senest fra marts 2000. Han og skibsfører KK deler
normalt vagterne mellem sig således, at vidnet ret
fast har vagten fra midnat til kl. 06.00 om morgenen.
... Han havde også hørt i fjernsynet, at kapsejladsen
Sjælland Rundt var i gang, men han havde ikke hørt,
hvilken vej lystsejlerne ville gå og dermed, om de
kunne forvente at møde dem. Han blev vækket af KK ved
midnatstid og var på broen ca. 10 minutter senere. De
befandt sig da ca. 2 sømil nord af Røsnæs. Efter at
have overtaget vagten styrede vidnet mod Sejrø vest-
bøje. Han mener, at kursen var 35-37 grader.
Hastigheden gennem vandet var ca. 8,5 knob, og når
der tages hensyn til strømmen, var hastigheden over
grunden 9,1 knob. De to toplanterner, hæklanternen og
de to sidelanterner var tændt. Sidelanternerne sidder
i brovingerne i højde med styrehuset. Dæksbelysninen
var ikke tændt, da vidnet overtog vagten. Radarerne
var indstillet på henholdsvis 6 mil og 3 mil. For den
store radars vedkommende betyder det, at rækkevidden
frem er 10 mil. Den lille radars rækkevidde er reelt
4 mil. 10-15 minutter efter at KK havde forladt
broen, passerede de en stor sejlbåd, som de passerede
på deres bagbords side i en afstand af 20-25 meter.
Dette var den første lystsejler, vidnet så på sin
vagt. Dette mindede ham om, at Sjælland Rundt var i
gang, og han besluttede at tænde det agterste dækslys
for at være mere synlig. Senere kunne han på begge
radarer se en del andre sejlskibe i området omkring
- 21 -
Sejrø. Gruppen af lystsejlere omkring Sejrø havde
"form som en cigar", idet der var færrest i hver
ende. Han lagde kursen 5 grader længere mod bagbord,
således at lystsejlerne kunne passere om hans
styrbords side, idet han forventede, at de ville gå
tæt på Sejrø-bøjen. Der var stadig enkelte lyst-
sejlere på hans bagbords side. Han passerede denne
gruppe af sejlere uden at kommunikere med nogen af
dem. Han kunne kun se sejlskibenes konturer, hvis de
passerede tæt på. Han passerede Sejrø-bøjen kl. 01.27
i en afstand af ca. 0,4 sømil. Herefter satte han
kursen mod Snekkeløbet og korrigerede ca. 2 grader
til styrbord for den nordgående strøm. Kursen stod
herefter på 50 eller 51 grader. Han foretog ingen
kursændringer i den videre sejlads. Efter den "cigar-
formede klump" af lystsejlere var der et hul, hvoref-
ter der kom yderligere en gruppe af lystsejlere i en
formation, som nærmest var kileformet. Herudover var
der lystsejlere, som ikke var del af nogen gruppe.
Han kan ikke sætte tal på, hvor mange lystsejlere der
var i området. Han forventede, at de fleste på grund
af vindretningen ville passere på hans bagbords side.
Det viste sig dog, at de kom på begge sider af ski-
bet. Han overvejede på et tidspunkt at tilkalde en af
matroserne som udkig, men da den kileformede klynge
af sejlere var mindre end den cigarformede, og da han
ikke forventede flere større grupper af lystsejlere,
fandt han det ikke nødvendigt. Han havde på dette
tidspunkt indstillet radarerne til henholdsvis 3 mil
og 0,75 mil. Dette betyder for den lille radars ved-
kommende, at den reelle rækkevidde er 1 mil. Han hu-
sker ikke, hvornår han havde gjort dette. De to rada-
rer er reelt lige gode. Af den kileformede gruppe af
sejlere var ca. 2/3 på hans bagbords side og 1/3 på
hans styrbords side. På Furono-radaren brugte han det
elektroniske plot, indtil det blev sløret, og heref-
ter gik han over til at benytte radarens pejlelineal.
Mange af lystsejlerne havde deres lanterner tændt,
men nogle enkelte tændte dem først, når de kom tæt-
tere på. På et tidspunkt konstaterede han, at han var
på kollisionskurs med en af lystsejlerne, og han me-
ner, at det var en af dem fra den kileformede gruppe.
Han kunne se lystsejlerens lanterner, og lystsejleren
"viste grønt". Han er sikker på, at lystsejlerens
lanterner sad på selve båden. Afstanden mellem de to
fartøjer var ca. 0,75 mil, da han blev opmærksom på
den grønne lanterne. Denne lystsejler havde de kraf-
tigste lysende lanterner. Pejlingen til dette fartøj
var 10-15 grader til bagbord. På et tidspunkt for-
svandt dette lystfartøj fra hans radar, hvilket
skyldtes sea-clotter. Der var krap sø som følge af
vindretningen i kombination med strømretningen. Her-
efter kunne han kun se lystsejleren visuelt, og han
så på et tidspunkt, at den nu "viste rødt". Han for-
- 22 -
ventede da, at faren var overstået, idet "rødt mod
rødt gør livet sødt". Han ændrede ikke kurs eller
sænkede hastigheden. Han ved ikke, hvad afstanden
var, da lanternen skiftede fra grønt til rødt. Heref-
ter koncentrerede han sig væsentligst om de andre
fartøjer. Han kiggede på Furuno-radaren, hvor der var
en masse ekkoer. Han kiggede igen ud af vinduerne for
at se, hvilken lanterne der var klarest. I det samme
så han et sejl ret for stævnen. Han så sejlet falde
sammen, og i det samme mærkede han et bump. Han kan
ikke sige, fra hvilken side det andet fartøj kom. Han
så ingen lanterner i masten. Han nulstillede straks
propellen og slog gearet fra. Han åbnede døren fra
styrehuset, hørte at nogen råbte om hjælp og løb
herefter ned og vækkede KK. Han fortalte kort KK,
hvad der var sket, og løb herefter videre ned og
vækkede matroserne. Herefter løb han tilbage til
broen ... Han foretog opkald til Lyngby Radio, mens
KK vendte skibet og sejlede tilbage for at deltage i
eftersøgningen. ... I tiden frem til kollisionen var
han til stede i styrehuset hele tiden. Han gik for-
trinsvis mellem Furono'en, hvor der står en stol, og
konsollen. Skibets lanterner brændte klart. Der var
intet andet lys i styrehuset end lyset fra instrumen-
terne. ... Vidnet var frisk og veludhvilet under vag-
ten, og han havde ikke drukket alkohol eller indtaget
medicin.
NN [der vedstod sin forklaring under søforklaringen
den 19. juni 2001] forklarede [under straffesagen den
30. september 2002] supplerende, at de var blevet
noget forsinkede som følge af koblingsreparationen,
men at det ikke fik nogen betydning for deres videre
sejlads. Navnlig bevirkede det ikke, at de måtte
sejle med større fart. De skulle blot til Frederiks-
værk og kunne ikke forvente at blive losset, når de
kom, hvilket de heller ikke blev. ... Af hensyn til
lystsejlerne navigerede han ikke så tæt på Sejrøbøjen
som normalt. Han forventede ingen større problemer
med Snekkeløbet. Han havde hørt, at der ikke var så
mange sejlere tilmeldt Sjælland Rundt som tidligere
år. Han tændte dækslyset for at gøre skibet mere
tydeligt. Dækslyset sidder 5 6 meter lavere end den
forreste toplanterne. Den agterste toplanterne sidder
ca. 1 meter højere end den forreste. Lanternerne kan
ses klart og tydeligt, også når dækslyset er tændt.
Dækslyset har ingen særlig virkning på mulighederne
for at orientere sig fra broen, idet man blot kan
træde et skridt tilbage, så forsvinder genskinnet fra
dækket. Virkningen er en helt anden, hvis man tænder
lyset inde på broen. Det gør man aldrig, når man
sejler om natten, fordi det tager nattesynet. Der var
ingen nedbør på uheldstidspunktet. Det begyndte først
- 23 -
at regne let, mens de søgte efter besætningen fra
Leon. Lille Tanja passerede flere lystsejlere i en
afstand af 25 30 meter. Alle lystsejlerne veg for
Lille Tanja. Han var selv indstillet på at vige for
sejlbådene, men man går normalt ret tæt på, da
sejlbåde ofte ændrer kurs. Af samme grund valgte han
at undlade at tilkalde en matros for at holde udkig.
Der er normalt ikke udkig om natten på Lille Tanja
eller andre skibe af tilsvarende størrelse.
Omstændighederne kan dog gøre det påkrævet, og
styrmanden kan så selv træffe afgørelsen. Hvis der
tilkaldes en udkig, placeres vedkommende normalt på
brovingen på bagbords side. Andre gange kan det være
mest hensigtsmæssigt at placere udkiggen i stævnen.
Fra broen kan man se havoverfladen fra anslået 60
70 meter foran skibets stævn. Fartøjer, som kommer
indenfor denne blinde vinkel, vil dog normalt være
synlige på grund af masten. Radarernes sea-clotter
kan på nært hold mindske muligheden for at observere
små fartøjer. Han mener ikke, at farten på ca. 9 knob
var uforsvarlig. Mange andre fartøjer sejler
hurtigere, også selv om der er lystsejlere i
farvandet. Korrigeret for strømmen var farten anslået
8,5 knob. Lille Tanjas maksimale fart er ca. 10,5
knob. Han kan ikke med sikkerhed sige, at den
sejlbåd, hvis lanterner han observerede kort før
kollisionen, var den samme som den, de kolliderede
med. Han har ikke foretaget noget opkald på VHF'ens
kanal 16. Han havde skibsradioen tændt på denne ka-
nal. Han hørte ingen melding til en sejlbåd om at
fjerne sig. Der går mange andre motorfartøjer i far-
vandet, ikke mindst i den nærliggende Rute T.
...
NN vedstod sine forklaringer, afgivet den 19. juni 2001
og 30. september 2002, og forklarede supplerende, at det
ville have taget en halv time til tre kvarter at sejle
uden om felterne med lystsejlere. Det var ikke noget, han
overvejede.
Ved brug af de elektroniske, kontinuerlige plots kunne
han konstatere, at ingen af sejlerne i farvandet var på
kollisionskurs med LILLE TANJA. På et tidspunkt bemærkede
han den omtalte sejler, der på ca. ¾ sømils afstand var
på kollisionskurs med grøn lanterne 10-20 grader bagbord.
Vidnet holdt øje med denne båd via pejlinger, og proble-
- 24 -
met blev løst, da båden skiftede til rød. Lanternerne sad
på skroget. Han ændrede ikke kurs eller fart, efter han
havde passeret bøjen. Han konstaterede ikke, at sejlere
måtte vige for LILLE TANJA, og det var derfor helt uven-
tet, da han foran coasteren så en sejlbåds sejl falde
sammen.
På broen er han mest placeret til højre for det centralt
placerede joy-stick. Han orienterer sig på radarerne i
hver side skiftevis og scanner visuelt hver 15. 30. se-
kund. Han var ikke ude på åben brovinge.
Det er hans opfattelse, at sejlbåde ofte ændrer kurs, og
det er normalt at gå tæt på en sejlbåd. Hvis afstanden
bliver for kort, så viger han selv, men hvis det er mere
fordelagtigt, så viger sejlbåden. En coaster kan ændre
kurs straks, dvs. inden for 2 3 sekunder.
Dækslysene består af to pærer på hver 500 watt. Han
tændte disse lys for at gøre opmærksom på, at her kom en
coaster. Når dækslysene er tændt, kan det af andre opfat-
tes som et skib, der er let med tændte dækslys, en plat-
form eller eventuelt en ankerligger. Han overvejede ikke,
at dækslysene eventuelt kunne udviske konturerne af side-
lanternerne, som sidder mere end 2 meter fra dækslysene.
Han er ikke klar over, hvor stærke sidelanternerne er.
Han anvendte ikke hornet, da det efter hans opfattelse
kunne misforstås.
Til afgivelse af forklaring mødte skibsfører KK
[søforklaring den 19. juni 2001].
...
Vidnet og styrmanden er normalt alene på broen, når
de har vagt, men i usigtbart vejr eller i snævert
farvand kan der placeres en mand på broen med den
særlige opgave at holde udkig. Vidnet hørte i radio-
avisen kl. 18.30, at kapsejladsen Sjælland Rundt var
i gang, men han kendte ikke sejlretningen. Kl. 20.55
passerede skibet Vestbroen i Storebælt. Anritzo-rada-
- 25 -
ren var indstillet på 6 mil med forskudt center, så-
ledes at radaren dækkede 10 mil frem og 2 mil ag-
terud. Furono-radaren var indstillet på 3 mil. ...
Strømmen var nordgående, ca. ½ knob. ... Skibet er
forsynet med 2 toplanterner, 2 sidelanterner og 1 ag-
terlanterne. ... Lanternerne var tændt efter mørkets
frembrud. Derimod var hverken dækslyset eller lyset i
styrehuset tændt. ... Røsnæs Puller blev passeret i
en afstand af ca. ½ sømil. Vidnet vækkede omkring
midnatstid NN, som var oppe ca. 10 minutter efter.
Han virkede frisk, og der var intet usædvanligt.
Vidnet havde lavet kaffe. De havde talt om Sjælland
Rundt, men det var formentlig på et tidligere
tidspunkt, da vidnet havde hørt det i radioavisen.
Sigtbarheden var fortsat god. På radaren kunne der
vist ses "en prik" ude i ca. 4 mil. Ellers var der
ingen trafik i området. Vidnet gik til køjs ... Han
blev på et tidspunkt vækket ved, at der blev buldret
på døren. Det var NN, der kaldte på vidnet med panik
i stemmen. Vidnet sprang straks op i styrehuset ...
Han konstaterede, at skruen og koblingen var slået
fra, således at skibets fremdrift var standset. ...
Han så på radaren, at der var mange fartøjer omkring
dem, navnlig til styrbord. Han kunne se lanterner og
håndlamper, men kunne ikke se de øvrige fartøjers
omrids. Dertil var det for mørkt. Der var forsat
rimelig god sigt, i hvert fald 3 mil. Skibet havde
fortsat stævnen mod Snekkeløbet, hvilket han gik ud
fra, idet han kunne se en stribe lystsejlere på
radaren. Han lagde ikke mærke til den eksakte kurs.
Det agterste dækslys, bestående af to 500 W ha-
logenlamper var tændt. Der var ikke lys i styrehuset,
da vidnet kom derop. ... På broen bemærkede han, at
radarernes indstillinger var ændret, således at An-
ritzo'en stod på 1,5 mil og Furono'en på 0,75 mil. Da
Sea-clotter var skruet op, viste ingen af radarerne
ekko i en afstand af ca. 0,25 sømil fra skibet. ...
Når skibet er lastet, som det var tilfældet, er stæv-
nens øverste kant ca. 4 meter over vandets overflade.
Afhængig af et andet skibs højde og af afstanden kan
den blinde vinkel således fremkomme foran stævnen. Om
et mindre fartøj på tæt afstand vil kunne ses i
mørke, afhænger naturligvis også af, om lanternerne
er placeret i masten eller på skroget. Hvis lanter-
nerne er placeret på skroget, vil det i visse til-
fælde være umuligt at se dem foran stævnen.
Som vidne mødte PP, der blev gjort bekendt med, at
han ikke har pligt til at afgive forklaring. Vidnet
... forklarede [under søforklaringen den 19. juni
2001], at han for godt 2 år siden startede som elev i
Skovshoved Sejlklub. Han øver en aften om ugen i 4
- 26 -
måneder om året. I april 2000 aflagde han den
teoretiske del af duelighedsprøven efter at have
fulgt et aftenskolekursus. Det var hans første
deltagelse i Sjælland Rundt. ... de var alle i
cockpittet ved passage af Snekkeløbet kl. 01.10. Her-
efter gik AA og BB til køjs, og Sagsøgte 2 overtog
roret. De sejlede fortsat med spiler. Afstanden mel-
lem stagen til forstaget var anslået 20-25 cm. For-
sejlet var taget ned og lå surret på dækket. Den re-
lative vind vekslede efter passage af Snekkeløbet
mellem halvvind og foran for tværs. Der var flere an-
dre både af tilsvarende type i nærheden af dem. De
havde lagt en kurs direkte mod fyret ved Sejrø, mens
de fleste havde valgt en kurs, som var vestligere.
Vidnet opholdt sig mest i bagbords side af cockpit-
tet, hvor han passede sejlet og holdt øje med Winde-
xet. Der var et godt udsyn til de andre både. ...
Nogle af de andre har muligt valgt at tage spileren
ned. Der var ingen krængning af betydning. Det var
skyet vejr, men der kom først regn på et senere
tidspunkt. Vidnet bemærkede nogle kraftige hvide lys,
som de kunne se foran for tværs til styrbord. Der var
flere lyskilder, og de havde form som en trekant. Han
bemærkede ikke, at der var forskel i lysene styrke.
Hverken han selv eller Sagsøgte 2 kunne identificere,
hvad det var for et fartøj. De var enige om, at det
muligt kunne være et skib, som lå for anker og
arbejdede. De observerede mod lysene, men fik ikke
herved noget sikkert indtryk af, om skibet lå stille
eller bevægede sig. Han havde ikke fornemmelse af, at
de selv ændrede kurs. Vidnet sad foran Sagsøgte 2 og
kiggede frem. Da de kom tættere på, kunne han se, at
de mange lanterner lyste ned på en slags platform.
Han opfattede det sådan, at det var en platform med
et styrehus bagved. Han bemærkede også et rødt lys.
Det røde lys kunne efter hans opfattelse markere et
ankertorv. Han kan ikke sige, om vinklen mellem deres
eget skib og det andet fartøj ændrede sig. Dette
råbte han til Sagsøgte 2. Han var i tvivl om, hvilken
retning det bevægede sig i. Pludselig så han en
stævn, som ragede op over deres eget fartøj. Denne
del af skibet var mørk, og han havde ikke tidligere
kunnet ane fartøjets konturer. Afstanden mellem
fartøjerne var da meget kort, muligt 5-10 meter. Han
råbte et eller andet til Sagsøgte 2 om, at det andet
skib ville ramme dem. Sagsøgte 2 forsøgte muligvis at
ændre kurs, men det var alt for sent. Der gik fra få
sekunder op til anslået ½ minut, fra han blev klar
over, at det andet fartøj bevægede sig, og til kolli-
sionen skete. Han hørte ingen motorlyd. I den tid,
hvor han fokuserede på de hvide lys, var der ingen
sejlbåde mellem dem selv og de hvide lys. Efter kol-
lisionen blev han trukket ned under coasteren. ...
- 27 -
PP vedstod sin forklaring, afgivet under søforklaringen
den 19. juni 2001. Han forklarede supplerende, at han sad
på ruftaget med fødderne ned i cockpittet. Han arbejdede
med spileren og skiftede position fra side til side. Da
han fik øje på stævnen af LILLE TANJA tværs om styrbord,
befandt han sig i bagbordsside. Han og Sagsøgte 2
drøftede det hvide lys, men talte ikke om et rødt lys. De
brugte ikke kikkert eller pejlekompas. Han har ikke nogen
erindring om, at LEON skiftede kurs før kollisionen, men
en kursændring på f.eks. 10 grader kan være vanskelig at
konstatere.
Som vidne mødte Torben Ole Bøttger der [under straf-
fesagen den 30. september 2002] behørigt formanet
forklarede, at han har sejlet i ca. 20 år, og at han
deltog i kapsejladsen Sjælland rundt 2001 i sin egen
båd, som var en Albinova. Han og hans besætning pas-
serede Snekkeløbet ca. kl. 00.45. Fra den røde bøje
ved Snekkeløbet lagde de en kurs på 225° mod Sejrø.
Deres kurs var noget østligere end de andre både i
nærheden, der nærmest lå som "en perlerække" så langt
han kunne se. De sejlede med storsejl og spiler. På
et tidspunkt bemærkede han to kraftige, hvide lys.
Han diskuterede med sin besætning, om det kunne være
agterlanterner, men de var enige om, at lysene var
for kraftige. Det måtte derfor være et fartøj, som
enten lå stille eller sejlede mod Snekkeløbet. De
talte også om, at det nærmest lignede en arbejdsplat-
form. Senere så de en bagbordslanterne og senere igen
en rød og en grøn lanterne samtidig. Dette kunne de
se gennem noget tid, og de diskuterede betydningen af
det. Vidnet havde da selv haft roret i et stykke tid.
Han er sikker på, at deres kurs var ret præcis 225°.
I nogen tid havde han den opfattelse, at hans båd og
det andet fartøj sejlede på modsatrettet kurs men
forskudt parallelt i forhold til hinanden. På et
tidspunkt blev han og besætningen bekymrede over sy-
net af det andet fartøjs ændrede kurs, idet det til-
syneladende kom i en kurs mod deres båd på ca. 60°. I
en periode herefter så de samtidig den røde og den
grønne lanterne. Da fartøjerne var ret tæt på hinan-
den foretog han en kursændring mod bagbord på ca.
10°. Først i en afstand af anslået ca. 40 meter kunne
de se konturerne af et skib. Vidnet fik det indtryk,
at alt lys på skibet var tændt. De passerede det an-
det skib i en afstand af ca. 40 meter. ... De passe-
rede coasteren mellem kl. 01.30 og kl. 02.00. De var
da nærmere Sejrø end Snekkeløbet. ... Han skønner
coasterens fart til ca. 10 knob. De havde kunnet
- 28 -
følge coasterens sidelanterner i anslået 6 7 minut-
ter, før fartøjerne passerede hinanden. Han mener
ikke, at de selv girede noget videre på grund af
søen.
Torben Ole Bøttger vedstod sin forklaring, afgivet ved
Retten i Svendborg den 30. september 2002. Vidnet forkla-
rede supplerende, at hans båd med storsejl og spiler sej-
lede så højt som muligt med en fart på 5-6 knob. Han be-
mærkede coasterens hvide lys i måske 10-12 minutter, og
lanternerne i 5-6 minutter. Han kunne se både rød og grøn
lanterne samtidig og bedømte situationen som farlig. Han
troede på et tidspunkt, at det var en katamaranfærge, som
kom imod dem. Han kunne se skibet i 5-6 minutter. Han
pejlede skibet og begyndte at skære op for at komme vin-
kelret på skibets kurs. Han sejlede så højt, at spileren
klappede sammen, og han overvejede at fjerne sejlene og
starte motoren. Han valgte at vige bagbord, da han ople-
vede det som den vej, båden kunne vige. Man ville få mere
fart i båden ved at falde af.
Som vidne mødte Thomas Lundqvist, der [under straffe-
sagen den 30. september 2002] behørigt formanet for-
klarede, at han har sejlet i ca. 40 år. Han deltog i
Sjælland Rundt i sin egen båd, en Fly 34. Båden pas-
serede Snekkeløbet ca. kl. 00.10. Herefter blev kur-
sen lagt mod Sejrø. Vinden kom fra en omtrent sydøst-
lig retning. Ca. en time efter passage af Snekkeløbet
bemærkede vidnet et fuldt oplyst skib. Han overvejede
først, om det kunne være en hjemmeværnskutter. Det
var ikke muligt at se, om fartøjet sejlede eller lå
stille. Senere hældede han mest til den opfattelse,
at det var en ankerligger. Han kunne ikke se nogen
navigationslys. Det pågældende fartøj havde ingen be-
tydning for vidnets egen sejlads. Han havde skruet op
for radioens kanal 16. På et tidspunkt, vist nok før
passage af det oplyste fartøj, hørte han en melding
over radioen. Det fremgik, at det var et skib i nord-
gående sejlretning, som kaldte et sydgående sejlskib
syd for Sjællands Odde. Meldingen lød noget i retnin-
gen af "du ligger i min sejlretning, lad være med
det". Det anførte er ikke en ordret gengivelse, men
det rammer omtrent den mening, der var i budskabet.
Meldingen blev afgivet i en irriteret tone. Ca. et
- 29 -
kvarter til en halv time senere hørte han et may-day
over radioen og blev da klar over, at der havde været
en kollision. Han bemærkede ikke andre skibe, som
kunne være nordgående, end det oplyste fartøj ... og
mener derfor, at meldingen må være afgivet fra Lille
Tanja.
Thomas Lundquist vedstod sin forklaring, afgivet ved Ret-
ten i Svendborg den 30. september 2002. Vidnet forklarede
supplerende, at han kunne se det hvide lys allerede fra
Snekkeløbet. En af hans gaster troede, at det var en
hjemmeværnskutter, da den var oplyst på samme måde, men
vidnet var klar over, at der ikke skulle være en sådan på
denne position.
De sejlede med 6-8 knob, og da det var kapsejlads, sej-
lede de med maksimal fart hele tiden og veg, hvis det var
nødvendigt. LILLE TANJA var så kraftigt belyst med
dækslys, at navigationslyset ikke kunne ses. Dækslyset
blændede for alt andet lys på skibet. De bemærkede først
toplanternen og sidelanternerne, da de passerede skibet.
Efter kapsejladsreglerne for Sjælland Rundt skal man al-
tid vige for erhvervstrafik. Han har aldrig før set er-
hvervsfartøjer i fart med tændte dækslys.
Som vidne mødte Steen Kyhse-Andersen, der [under
straffesagen den 30. september 2002] behørigt forma-
net forklarede, at han deltog i Sjælland Rundt 2001 i
en Banner 33 Family ... Båden havde passeret Snekke-
løbet kort efter midnat. Herefter holdt de en kurs,
så de ville gå fri af Sejrø. Spileren blev taget ned,
da den ikke have nogen større betydning for farten,
som var anslået 6 7 knob. I farvandet mellem Snek-
keløbet og Sejrø passerede de en coaster. Vidnet me-
ner, at han observerede den i ca. ½ time før passa-
gen. I begyndelsen var han meget i tvivl om, hvad det
var. Det skyldtes, at han kunne se noget kraftigt
hvidt lys, nærmest et lyshav. Der var også røde og
grønne lanterner, som han fandt temmelig forvirrende.
Han og hans medvagt talte på et tidspunkt om, at det
muligvis kunne være en boreplatform under slæbning.
Han fandt det lidt alarmerende, at de kunne se den
røde og den grønne lanterne samtidig, da det kunne
indikere, at de var på kollisionskurs med et andet
fartøj. Det så ud som om et af de hvide lys sad hø-
- 30 -
jere end de andre. Først da de var temmelig tæt på,
kunne vidnet se, at det var to hvide toplanterner.
Han kunne da regne ud, at lysene måtte komme fra et
skib under sejlads. Vidnet skiftede kurs med nogle få
grader, ca. 3 5 °, til bagbord. Dette gjorde han
for at sikre, at de ikke skulle kollidere med det an-
det fartøj. Efter dette kunne han kun se det andet
skibs grønne lanterner. Coasteren passerede vidnets
sejlbåd i ret kort afstand, anslået 10 12 meter.
Det kan dog godt have været ca. 20 meter. De følte,
at de kun lige kom fri af coasteren. Stævnen på coa-
steren var ikke umiddelbart synlig, og de kunne kun
høre motorlyd i ret kort tid, muligvis ca. 5 minut-
ter. Lyden var kraftigst efter, at coasteren havde
passeret dem. Vidnet kiggede tilbage mod coasteren og
så, at styrehuset var fuldt oplyst. Han kunne ikke se
nogen mennesker ombord. Coasteren sejlede lige imod
"et hav af lystsejlere" på flere hundrede både.
Som vidne mødte Torben Brøgger, der [under straffesa-
gen den 30. september 2002] behørigt formanet forkla-
rede, at han deltog i Sjælland Rund 2001 i sin egen
båd, en Giva [skal være Diva] 39. Vidnet har sejlet i
mange år. Han passerede Snekkeløbet ca. kl. 00.30 til
00.45 og satte herefter kurs mod bøjen ud for Sejrø.
Vinden var vekslende i styrke, men mest omkring 5 6
meter pr. sekund. De sejlede med storsejl og en stor
genua 1. Vinden kom fra bagbords side som en halvvind
fra lidt skiftende retninger. Der var enkelte både
foran og omkring dem og mange både bagved. Vidnet
havde på et tidspunkt være nede og lave kaffe. Kort
efter at han var kommet tilbage og havde overtaget
styringen, hørte han noget motorstøj. Ved at kigge
frem under genuaen fik han øje på et fartøj, som kom
direkte imod dem. Han kunne se fartøjets toplanterner
lige over hinanden. Stævnen fremstod som stor og
mørk, mens resten af skibet var kraftigt belyst. Han
kunne også se den røde og den grønne sidelanterne.
Han vurderede, at det andet skib sejlede med stor
fart. Han skar deres egen kurs op mod vinden, det vil
sige bagbord, da det gav de bedste muligheder for at
undvige. Coasteren passerede vidnets båd på styrbords
side i en afstand af ca. 25 meter. Han kiggede hen
mod coasteren og mener, at der var fuldt lys i styre-
huset. Coasteren foretog ingen kursændring. Den fort-
satte mod et stort felt af sejlbåde på måske 50 100
både. Han regner med, at det var den samme coaster,
som senere påsejlede Leon. Han talte med sin besæt-
ning om, at det ikke ville gå godt. Senere hørte de
da også over radioen, at der var en redningsaktion i
gang. Han anslår, at de selv passerede coasteren ca.
kl. 01.30. ...
- 31 -
Som vidne mødte Curt Høgh Kristiansen, der [under
straffesagen den 30. september 2002] behørigt forma-
net forklarede, at han har sejlet med sejlbåd gennem
ca. 25 år. Han deltog i Sjælland Rundt 2001 som gast
på båden Rebecca af Brøndby, som er af typen Maxi
909. Ud fra notering i logbogen ved vidnet, at de
havde passeret Snekkeløbet kl. 00.41. De lagde heref-
ter en kurs på 225° mod Gniben. De havde spileren
oppe. ... Han mener, at han kunne se ca. 100 både ho-
risonten rundt. Den største gruppe af bådene lå foran
og længere mod vest end vidnets egen båd. På et tids-
punkt kunne han og de andre ombordværende observere
et fartøj med meget lys på. Han troede først, at det
var en hjemmeværnskutter, der følger Sjælland Rundt.
Han vurderede, at det andet fartøj sejlede i en kurs
på ca. 100°. Han mener således, at de havde det andet
fartøj på styrbords side i en vinkel på ca. 60°. Det
andet fartøj ændrede tilsyneladende hverken hastighed
eller kurs. Det blev vurderet, at de to fartøjer var
på kollisionskurs og man undrede sig over, at det an-
det fartøj tilsyneladende ikke ville vige. På et
tidspunkt kunne vidnet se to toplanterner. Han var da
klar over, at det drejede sig om et stort fartøj. For
at undgå en truende kollision valgte de at vige 90°
på det andet fartøjs kurs, hvilket betød en kursæn-
dring på anslået 50° til bagbord. Dette medførte, at
de kunne krydse det andet fartøjs kurs i en afstand,
som ikke var faretruende. Senere lagde de sig tilbage
på den oprindelige kurs. De passerede coasteren i en
afstand af måske 40 50 meter. Foreholdt sin forkla-
ring til politirapport af 18. juni 2001 bekræftede
vidnet, at afstanden kan have været ca. 20 meter. Da
de passerede coasteren, så de ingen på dækket. Der
var ikke lys i coasterens styrehus. Dette er han sik-
ker på. De talte om, at det sandsynligvis var et
udenlandsk fartøj, da de mente, at alle danske fartø-
jer måtte være klar over, at der var Sjælland Rundt.
... Han anslår coasterens hastighed til at være
mindst dobbelt så stor som den sejlbåd, han selv sej-
lede i. Herved må hastigheden have været mindst 12-15
knob. ... De så det andet fartøjs røde og grønne
sidelanterner i få minutter, før de passerede hinan-
den.
Procedure
Partrederiet for LILLE TANJA har i sag S 19/03 om det
faktiske forløb anført, at der må lægges afgørende vægt
på de forklaringer, som blev afgivet under søforklaringen
den 19. juni 2001, kun 18 dage efter forliset. Af NNs
- 32 -
forklaring fremgår, at han var på kollisionskurs med en
lystsejler, at lystsejlerens lanterne viste grønt, at
afstanden til dette fartøj, der befandt sig ca. 15 grader
til bagbord, var ¾ sømil, hvilket med fartøjernes oplyste
hastigheder i tid svarer til ca. 3,5 minutter,0 at
lanternefarven skiftede til rød, hvorefter
kollisionsfaren var overstået, og at han herefter så sej-
let falde sammen ret foran stævnen, hvorefter kollisionen
fandt sted. Sagsøgte 2 forklarede, at han styrede efter
det hvide lys og bemærkede et rødt lys på ca. ½ sømils
afstand, svarende til ca. 2 min. og 20 sekunder. Han
ændrede kurs mod bagbord måske 2 minutter før kollisio-
nen. PP forklarede, at også han bemærkede det røde lys,
som kunne markere et ankertov. Han så først stævnen på
LILLE TANJA 5-10 meter før kollisionen.
Opsummerende gøres det gældende, at LILLE TANJA blev ob-
serveret af LEON formentlig ca. 2 minutter og højst 6
minutter før kollisionen. Sagsøgte 2 og PP drøftede
situationen, og LEON foretog højst 2 minutter før
kollisionen, men antagelig betydelig mindre, en
kursændring på mere end 10 grader, hvorefter spileren
efter al sandsynlighed, som det skete for vidnet Torben
Ole Bøttger, da denne skulle vige for LILLE TANJA om bag-
bord, faldt sammen, hvilket svarer til NNs observation.
De relevante søvejsregler (de internationale søvejsreg-
ler) for den foreliggende situation er regel 2(a) (grund-
reglen), regel 8(a), 8(b) og 17(a)(i).
NN benyttede begge LILLE TANJA's radarer, foretog visuel
pejling og anvendte kikkert. Skibet sejlede alene med
marchfart, ca. 8,5 knob. Han så ikke grønne lanterner om
bagbord eller røde lanterner om styrbord. Kollisionen
kunne ikke være undgået af LILLE TANJA på grund af LEON's
kursændring umiddelbart før kollisionen. Der var ikke
- 33 -
frit vand for LILLE TANJA, som ved at gå fri af en
sejlbåd straks ville komme på kollisionskurs med en
anden.
Det var nok en fejl, at NN valgte at tænde dækslysene,
men de øvrige sejlere kunne alligevel se sidelanternerne,
hvilket er underbygget ved de fremlagte fotos, og
endvidere erkende LILLE TANJA som et skib, der var let.
Sagsøgte 2 erkendte ikke, at de hvide lys kom fra et
skib, der var let. Han foretog ikke gentagne pejlinger og
anvendte ikke kikkert, og han undlod at holde kurs og
fart. Spileren på LEON var nok sat lidt hårdt, og den,
uanset om den var i mandshøjde, begrænsede synsfeltet
navnlig med hensyn til observationer af skibe, der ligger
højt. Sagsøgte 2 burde ikke have kursændret til bagbord,
jf. for maskindrevne skibe princippet i søvejsregel
17(c).
NNs anvendelse af opmærksomhedssignal ville alene have
skabt forvirring blandt kapsejlerne, der formentlig ville
have spredt sig i alle retninger. Opmærksomhedssignal
afgives ikke for at markere "her kommer jeg", jf.
international søvejsregel 34(d).
NN vidste ikke, hvilken rute kapsejlerne fulgte, og kunne
derfor ikke på relevant måde ændre sin rute i forhold
hertil. Der ses ikke at være hjemmel til at stille et
sådant krav, der må betegnes som ekstraordinært.
Det manglende udkig er nok en fejl, men den er af formel
karakter og kan næppe antages at have haft nogen betyd-
ning.
Som det også fremgik af vidnet Thomas Lundkvists forkla-
ring, sejler kapsejlere med maksimal hastighed og viger
- 34 -
alene, når det er nødvendigt. I følge reglerne for kap-
sejladsen "Sjælland Rundt" skal deltagerne vige for er-
hvervsfartøjer. Erhvervsfartøjer er vant til, at lystfar-
tøjer ændrer kurs sent, men alligevel i tide, og at de
indtil dette tidspunkt holder deres kurs og fart. Denne
forventning holdt stik for de øvrige lystfartøjer vedkom-
mende. LEON navigerede anderledes, hvilket gjorde det
umuligt for LILLE TANJA at ændre kurs. En kursændring på
10-15 grader er ikke nærmest det samme som at holde kur-
sen.
Efter en samlet vurdering bør ansvaret, jf. sølovens §
161, stk. 2, fordeles med ¾ til LEON og ¼ til LILLE
TANJA.
Det gøres gældende, at Skovshoved Sejlklub som ejer og
udlåner af LEON i medfør af sølovens § 151, stk. 1 er un-
derlagt rederansvar og dermed hæfter for skade, forårsa-
get ved fejl eller forsømmelse af skibsføreren eller ski-
bets mandskab. Der henvises til dommen i ND 1973.334.
Rederiet for LILLE TANJA, har i sag 21/03 med hensyn til
opgørelsen af Trygs påstand anført, at den del af påstan-
den, der udgøres af vurderingssummen for LEON efter beta-
ling af halvdelen, 30.000 kr., med tillæg af vurderings-
honoraret 3.000 kr., i alt 33.000 kr., kan have gode
grunde for sig, hvilket imidlertid ikke gør sig gældende
med hensyn til Trygs advokatomkostninger, som sagsøgeren
ikke kan få erstattet hos sagsøgeren. Advokatomkostnin-
gerne må anses som sagsomkostninger, der væsentligst er
relateret til sagen S 10/03. Som en følge af det i sag S
19/03 anførte skal sagsøgte imidlertid i det hele frifin-
des.
I sag S 19/03 har Skovshoved Sejlklub særskilt og uafhæn-
gigt af et evt. ansvar for sagsøgte Sagsøgte 2 gjort
- 35 -
gældende, at de regler for udlån af sejlklubbens både,
som sejlklubben selv har opstillet, er blevet efterlevet.
Blandt besætningen på fire mand var således to
instruktører. Sejlklubben har altså båret sig fornuftigt
ad og ikke handlet culpøst. Ansvaret for sejladsen lig-
ger, jf. sølovens kap. 6, hos skibets fører. Sølovens §
151, stk. 1 er ikke anvendelig, idet reglen alene omfat-
ter husbondansvar, som angivet i DL 3-19-2. Der er ikke
tale om "skade forårsaget i tjenesten". En privat udlåner
er ikke ansvarlig efter denne regel.
Sagsøgte 2 og Skovshoved Sejlklub har i øvrigt gjort
gældende, at det er uomtvistet, at Sagsøgte 2 tog fejl,
da han bedømte LILLE TANJA som en ankerligger, men denne
omstændighed kan ikke bevirke, at han skal pålægges en
andel af ansvaret.
LILLE TANJA's tændte dækslys virkede forvirrende og blæn-
dede for LILLE TANJA's navigationslys. Dækslysene, der er
fremadrettede og meget kraftige med to 500 w pærer, er 20
gange så stærke som navigationslysene, bevirkede, at LEON
først meget sent identificerede LILLE TANJA's naviga-
tionslys. Ifølge søvejsreglerne må der ikke anvendes lys,
der kan forveksles med andre signaler. På grund af dæks-
lysene fremstod LILLE TANJA ikke som et skib, der var
let.
Det fremgår af alle øvrige sejleres forklaringer, at
dækslysene virkede forvirrende. Sejlerne var i stærk
tvivl om, hvordan lysene skulle tolkes. Nogle antog, at
der var tale om en arbejdsplatform, andre at lysene var
et skibs agterlanter, atter andre at det var en boreplat-
form under slæbning eller evt. en hjemmeværnskutter. Sej-
lerne fandt lysene generende, og de blændede for lanter-
nerne. Sagsøgte 2s tvivl var således undskyldelig.
- 36 -
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Sagsøgte 2 foretog
kursændringen til bagbord. Han forklarede selv, at der
gik nogen tid mellem kursændringen og kollisionen. Det
kan ikke afvises, at det skete godt 2 minutter før
kollisionen. Under alle omstændigheder er kursændringen
foretaget i tilstrækkelig tid til, at LILLE TANJA kunne
have reageret. Ifølge NNs forklaring kan coasteren ændre
kurs på 2-3 sekunder.
Der er ikke holdepunkter for sagsøgerens anbringende om,
at Sagsøgte 2 ikke foretog pejlinger. Han var yderst op-
mærksom, observerede og foretog pejlinger.
Bortset fra en enkelt sejler ændrede alle kurs til bag-
bord om LILLE TANJA ligesom Sagsøgte 2.
NN burde have anvendt opmærksomhedssignal, søvejsregel
34(d). Uanset at dette ikke er kritiseret af
Søfartsstyrelsen i søulykkesrapporten eller medtaget i
straffedommen, gøres det gældende, at denne omstændighed
havde stor betydning for det passerede. Sejlbåde, der
hører signaler om natten, vil skyndsomst bringe sig i
sikkerhed. Signalerne ville i hvert fald have bragt
Sagsøgte 2 ud af vildfarelsen om, at der var tale om en
ankerligger.
LILLE TANJAs kurs op til Sejerøbøjen, som blev passeret i
en afstand af 0,4 sømil, var fornuftig. Men herefter
valgte NN, der vidste, at de sejlbåde, han observerede,
var deltagere i en af verdens største kapsejladser, at
lægge en kurs med autopiloten aktiveret ret igennem
kapsejladsfeltet med måske 100 både foran sig uden at
sænke hastigheden. Under sin forklaring for Svendborg ret
oplyste NN, at han havde til hensigt at vige for
lystsejlerne, men denne hensigt genkendes ikke i
lystsejlernes forklaringer. De 5 første både, herunder
- 37 -
Nicoline, Magda og Divaen samt Torben Bøttger, der
overvejede at tænde motoren, måtte alle vige for LILLE
TANJA, der var på kollisionskurs. Det 6. fartøj var LEON.
Sagsøgte 2 tog nok fejl, men han overtrådte ikke
søvejsreglerne. NN overtrådte derimod regel 18(a)(iv),
vigepligt overfor sejlskib, regel 6, sikker fart, regel
5, udkig, og regel 34(d), signal. LILLE TANJA bærer
derfor det fulde ansvar for kollisionen.
Det er Dansk Sejlunions holdning, at lystsejlere skal
vige for erhvervssejlere, og det er også et sædvanligt
krav under en kapsejlads, hvor en overtrædelse kan med-
føre straftillæg og eventuelt diskvalifikation. Reglen
har i Sjælland rundt navnlig betydning i forbindelse med
Helsingør Hälsingborg overfarten og i gamle dage Store-
bæltstrafikken. Dansk Sejlunions holdning er usvækket,
men er alene en gestus, der ikke danner retssædvane. Mo-
tordrevne fartøjer har fortsat pligten til at vige for
lystsejlere.
Om S 21/03 blev det gjort gældende, at Tryg Forsikring
har krav på at få dækket de omkostninger, der har været
forbundet med varetagelse af Trygs interesser under hele
forløbet, herunder i forbindelse med søforklaringen og
straffesagen.
Dansk Sejlunion har som biintervenient anført, at spørgs-
målet om, hvorvidt standarden "den der sejler for lyst,
viger for den, der sejler for brød" tilsidesætter de in-
ternationale søvejsreglers vigepligtsbestemmelser, ifølge
hvilke, jf. søvejsregel 18(a)(iv), et maskindrevet skib
skal gå af vejen for et sejlskib, er principielt for
Dansk Sejlunion, der har godt 60.000 medlemmer. Afgørel-
sen har også stor betydning for udenlandske sejlere i
danske farvande.
- 38 -
Til støtte for Skovshoved Sejlklubs frifindelsespåstand
har Dansk Sejlunion supplerende anført, at det er ube-
stridt, at LILLE TANJA's kraftige dækslys var tændt,
hvilket gav Sagsøgte 2 det indtryk, at LILLE TANJA lå for
anker, og endvidere at NN observerede det betydelige
antal sejlbåde uden at afgive opmærksomhedssignal, end
ikke da han konstaterede, at han var på kollisionskurs
med en af lystsejlerne.
Det kan efter NNs forklaringer lægges til grund, at det
ikke var fartøjet LEON, han så kort før kollisionen. NN
har fastholdt, at det pågældende fartøj havde lanterner
på skroget, og LEON's lanterner var placeret i
mastetoppen.
LILLE TANJA kunne efter NNs forklaring ændre kurs på 2-3
sekunder, og LEON's faktiske kurs kan ikke på nogen måde
have påvirket LILLE TANJA's mulighed for at overholde sin
vigepligt.
Det fremgår af Søulykkesrapporten, at det tændte dækslys
bevirkede risiko for forveksling, og at det svækkede syn-
ligheden af skibets lanterner og lanterners særlige ka-
rakter. Dækslysene var 2000% stærkere end de farvede si-
delys og overblændede alt andet. Det var først, da de øv-
rige både var på relativt klos hold, at sidelysene blev
erkendt. Når lanternerne er tændt, må der ikke være andre
lys, der kan svække synbarheden af disse. Dette fremgår
søvejsregel 20(b) og af kommentaren til denne regel.
Sagsøgte 2 var af den opfattelse, at det "lyshav", han
så, markerede en ankerligger. Han justerede derfor sin
kurs, måske 15 grader, hvilket ikke er markant. Kursæn-
dringen havde til formål at navigere LEON uden om an-
kerliggeren på tilsvarende måde, som havde der været tale
- 39 -
om et skær. Denne adfærd må karakteriseres som helt
naturlig.
At Sagsøgte 2 periodevis eller på et tidspunkt så et rødt
lys, harmonerer med søvejsregel 30, hvorefter et skib,
der ligger for anker udover de hvide lys også benytter
røde lys.
NN foretog sin egen, hjemmelavede op-
mærksomhedsforanstaltning, at tænde dækslysene. Men per-
manent tændte dækslys er ikke et signal, men efter sø-
vejsregel 30(c) en foranstaltning for en ankerligger,
hvilket han som styrmand må være bekendt med. Af kommen-
taren til pkt. 8 i tillæg 1 til søvejsreglerne fremgår,
at blænding kan være et problem, og det var netop blæn-
dingseffekten fra de fremadrettede meget kraftige hvide
dækslys, der på afgørende måde vanskeliggjorde erkendel-
sen af, at der var tale om et skib, der var let. Det er
endvidere særdeles uhensigtsmæssigt, at NN ikke anvendte
sædvanligt opmærksomhedssignal, der på relevant måde
kunne gøre sejlerne opmærksom på, at et skib var på vej
imod dem.
NN udviste grov tilsidesættelse af standarderne for godt
sømandsskab, og det er en skærpende omstændighed, at han
var klar over, at han var på vej gennem felter af et
større antal lystsejlere.
Godt sømandskab er anvendelse af sund fornuft og en hen-
synstagen til alle sejlere. Det er udtryk for den forsig-
tighed, som skibets fører skal udvise i relation til ski-
bets egne forhold, så skibet farer på en sådan måde, at
andre fartøjer ikke bringes i risiko.
De internationale søvejsregler er forholdsregler med hen-
blik på at mindske risikoen for kollision. Man skal sikre
- 40 -
sig, at andre sejlende, og især de mindre, ikke kan være
i tvivl om, hvad der kommer. Det gør man med korrekt lan-
terneføring og evt. varselssignal.
Der er alene tale om en høflighedsgestus overfor er-
hvervstrafikken, når lystsejlere viger for erhvervssej-
lere. Denne gestus er ikke en retlig standard og kan ikke
påberåbes af Partrederiet for LILLE TANJA til støtte for,
at Skovshoved Sejlklub har andel i ansvaret ved ulykken.
Rettens afgørelse
S 19/03
Efter de afgivne vidneforklaringer af de i kapsejladsen
"Sjælland Rundt" deltagende lystsejlere og sagsøgte
Sagsøgte 2s forklaring lægges det til grund, at de i
strid med de internationale søvejsregler aktiverede 2x500
W dækslys på LILLE TANJA, som ubestridt var fremadrettede
i LILLE TANJA's sejlretning, virkede blændende med den
konsekvens, at observationen af LILLE TANJA og erkendel-
sen af skibets lanterner, herunder de farvede sidelanter-
ner, i betydelig grad vanskeliggjordes. Udover at skabe
tvivl og usikkerhed hos sejlerne med hensyn til deres ob-
servationer bevirkede de tændte dækslys, at flere sej-
lere, herunder Sagsøgte 2 og PP i LEON, foretog
fejlagtige konklusioner, idet lysene bl.a. blev tolket
som kommende fra en ankerligger, en boreplatform eller
lignende og ikke fra et skib, der var let.
Når det tages i betragtning, at styrmanden på LILLE TANJA
med disse dækslys tændte - uden at sænke farten på ca. 9
knob, uden at tilkalde assistance til udkig og uden at
anvende opmærksomhedssignal - satte kursen direkte i ret-
ning mod et større antal lystsejlere, som styrmanden be-
kendt var deltagere i kapsejladsen "Sjælland Rundt", og i
- 41 -
forhold til hvilke LILLE TANJA havde vigepligt, finder
retten, at styrmanden handlede uagtsomt i betydelig grad
og dermed ansvarspådragende.
Det lægges efter de afgivne forklaringer fra lystsejlerne
til grund, at LILLE TANJA's færd under de anførte omstæn-
digheder fremkaldte et antal farlige situationer udover
kollisionen med LEON.
Fire af rettens medlemmer finder på grundlag af det an-
førte, at LEON's besætning var efterladt i en meget van-
skelig og udsat situation, hvor dens manglende erkendelse
af alvoren må anses som undskyldelig. Idet det lægges til
grund, at Sagsøgte 2, som forklaret af ham, faktisk
foretog pejlinger mod LILLE TANJA, og uanset at Sagsøgte
2 muligt kunne have forbedret sit erkendelsesgrundlag ved
at anvende den kikkert, der ubestridt var om bord på
LEON, finder disse dommere derfor, at de indsigelser, der
i øvrigt er rettet mod Sagsøgte 2s dispositioner,
indsigelser der til dels er præget af efter-
rationaliseringer og teoretiske betragtninger, ikke kan
føre til, at der skal ske nogen ansvarsfordeling, men at
hele ansvaret må pålægges LILLE TANJA.
Et af rettens medlemmer (Niels Schott Christensen) finder
under særlig hensyn til, at Sagsøgte 2 valgte at vige
bagbord om det, han uden at grundlaget for denne
opfattelse var bestyrket - selv antog for en ankerligger,
hvorved LILLE TANJA's mulighed for at undgå en kollision
blev reduceret, at der bør ske en ansvarsfordeling, såle-
des at 25 % af ansvaret pålægges LEON og 75 % pålægges
LILLE TANJA.
Der gives dom efter stemmeflertallet, således at de sag-
søgte frifindes, og at sagsøgte 2s selvstændige påstand
tages til følge som nedenfor anført. Som følge af
- 42 -
udfaldet af rettens votering tages der ikke særskilt
stilling til spørgsmålet om rederansvar for Skovshoved
Sejlklub i medfør af sølovens § 151, stk. 1.
Sag 21/03
Som følge af resultatet i sagen S 19/03 tages sagsøgeren,
Tryg Forsikrings påstand til følge med 33.000 kr., sva-
rende til det afholdte nettoerstatningsbeløb for sejlski-
bet LEON inkl. vurderingshonorar, med renter som påstået.
Der er ikke godtgjort grundlag for tillige at tage på-
standen til følge med hensyn til Tryg Forsikrings advo-
katomkostninger.
T H I K E N D E S F O R R E T:
S 19/03
De sagsøgte, Skovshoved Sejlklub og sagsøgte 2, frifindes
for den af sagsøgeren, Partrederiet for LILLE TANJA, ned-
lagte påstand, og Partrederiet for LILLE TANJA tilpligtes
inden 14 dage til at betale sagsøgte 2 15.280,00 kr. med
procesrente fra den 15. september 2003.
Partrederiet for LILLE TANJA betaler inden 14 dage kr.
20.000 i sagsomkostninger til Skovshoved Sejlklub og kr.
30.000 i sagsomkostninger til sagsøgte 2.
Ingen part betaler sagsomkostninger til biintervenienten,
Dansk Sejlunion, og biintervenienten betaler ikke sagsom-
kostninger til nogen part.
S 21/03
- 43 -
Sagsøgte, Partrederiet for LILLE TANJA, tilpligtes at be-
tale til sagsøgeren, Tryg Forsikring A/S, 33.000 kr. med
procesrente af 60.000 kr. fra den 21. november 2001 til
den 20. marts 2003 og af 33.000 kr. fra den 20. marts
2003.
Partrederiet for LILLE TANJA betaler inden 14 dage kr.
11.000 i sagsomkostninger til TRYG Forsikring A/S.
Claus Forum Petersen
Niels Schott Christensen Jørn Hansen
BB Høgh Bent Rasmussen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
Document Outline
gtsomt i betydelig grad
og dermed ansvarspådragende.
Det lægges efter de afgivne forklaringer fra lystsejlerne
til grund, at LILLE TANJA's færd under de anførte omstæn-
digheder fremkaldte et antal farlige situationer udover
kollisionen med LEON.
Fire af rettens medlemmer finder på grundlag af det an-
førte, at LEON's besætning var efterladt i en meget van-
skelig og udsat situation, hvor dens manglende erkendelse
af alvoren må anses som undskyldelig. Idet det lægges til
grund, at Sagsøgte 2, som forklaret af ham, faktisk
foretog pejlinger mod LILLE TANJA, og uanset at Sagsøgte
2 muligt kunne have forbedret sit erkendelsesgrundlag ved
at anvende den kikkert, der ubestridt var om bord på
LEON, finder disse dommere derfor, at de indsigelser, der
i øvrigt er rettet mod Sagsøgte 2s dispositioner,
indsigelser der til dels er præget af efter-
rationaliseringer og teoretiske betragtninger, ikke kan
føre til, at der skal ske nogen ansvarsfordeling, men at
hele ansvaret må pålægges LILLE TANJA.
Et af rettens medlemmer (Niels Schott Christensen) finder
under særlig hensyn til, at Sagsøgte 2 valgte at vige
bagbord om det, han uden at grundlaget for denne
opfattelse var bestyrket - selv antog for en ankerligger,
hvorved LILLE TANJA's mulighed for at undgå en kollision
blev reduceret, at der bør ske en ansvarsfordeling, såle-
des at 25 % af ansvaret pålægges LEON og 75 % pålægges
LILLE TANJA.
Der gives dom efter stemmeflertallet, således at de sag-
søgte frifindes, og at sagsøgte 2s selvstændige påstand
tages til følge som nedenfor anført. Som følge af
- 42 -
udfaldet af rettens votering tages der ikke særskilt
stilling til spørgsmålet om rederansvar for Skovshoved
Sejlklub i medfør af sølovens § 151, stk. 1.
Sag 21/03
Som følge af resultatet i sagen S 19/03 tages sagsøgeren,
Tryg Forsikrings påstand til følge med 33.000 kr., sva-
rende til det afholdte nettoerstatningsbeløb for sejlski-
bet LEON inkl. vurderingshonorar, med renter som påstået.
Der er ikke godtgjort grundlag for tillige at tage på-
standen til følge med hensyn til Tryg Forsikrings advo-
katomkostninger.
T H I K E N D E S F O R R E T:
S 19/03
De sagsøgte, Skovshoved Sejlklub og sagsøgte 2, frifindes
for den af
