Søfart, befragtning-S-0022-03

- MC

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 19. marts 2008 blev af retten i sagen

S2203

Tryg Forsikring
(Advokat Lars Rosenberg Overby)
mod
1) Torm Lines
A/S Dampskibsselskabet Torm
(Advokat Per Zerman)
2) Hansen & Lange i Malta Ltd
(Advokat Thomas Bjørn Larsen)


afsagt sålydende



D O M:

Indledning og påstande:
Denne sag vedrører spørgsmålet, om Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg) som
vareforsikrer er bundet af fordelingen af en begrænsningsfond, der i forbindelse
med kæntringen af M/V Torm Alexandra i Monrovias havn blev oprettet i Liberia

---

- 2 -

af Hansen & Lange i Malta Ltd. (herefter Hansen & Lange) som reder og Torm Lines
A/S Dampskibsselskabet Torm (herefter Torm) som tidsbefragter, idet det er
ubestridt, at der har fundet en skævdeling sted til ugunst for Tryg.

Tryg Forsikring har nedlagt påstand om, at Torm og Hansen & Lange tilpligtes in
solidum, subsidiært alternativt, at betale 248.769,88 kr. med tillæg af rente fra den 3.
maj 2002.

Torm har påstået principalt frifindelse, subsidiært at der tilkendes Tryg et mindre
beløb end det påstævnte.

Hansen & Lange har påstået principalt frifindelse, subsidiært at der tilkendes Tryg et
mindre beløb end det påstævnte.

Sagsfremstilling
Dansk Røde Kors havde købt et parti tæpper på C&F vilkår af en tæppefabrik i
Italien til brug for et nødhjælpsprogram i Liberia. Tæpperne havde en værdi af USD
30.225 svarende til 248.769,88 kr. De blev stuvet i en container og afskibet af
sælgeren ombord på skibet M/S Mirella under et konnossement udstedt af MSC
Mediteranean Shipping Company SA (MSC) til levering til Det internationale Røde
Kors i Monrovia. I konnossementet var følgende værnetings og lovvalgsklausul
samt ansvarsklausul (Himalalyaklausul):
"...
2. LAW AND JURISDICTION. Claims and disputes arising under or in
connection with this Bill of Lading shall be referred to the High Court of Justice
in London or such other place as the Carrier in his sole discretion shall
designate. English law shall be applied, unless some other law is compulsory
applicable.
...

18. LIABILITY OF SERVANTS AND SUB-CONTRACTORS. It is hereby
expressly agreed that no servant or agent of the carrier, including any
independent sub-contractor employed by the Carrier in any circumstance
whatsoever be under any liability whatsoever to the Merchant for any loss or
damage or delay of whatsoever kind arising or resulting directly or indirectly
from any act, neglect or default on his part while acting in the course of, or in
connection with his employment and without prejudice to the generality of the
foregoing provisions in this clause, every exception, limitation, condition and
liberty herein contained and every right, exception from liability, defence and
immunity of whatever nature applicable to the Carrier or to which the Carrier is
entitled hereunder shall also be available and shall extend to protect every such

---

- 3 -

servant or agent of the Carrier (including any stevedore, terminal operator or
any other independent contractor) acting as the aforesaid and for the purpose of
the foregoing provisions of this clause the Carrier is or shall be deemed to be
acting as agent or trustee on behalf of and for the benefit of all persons who are
or might be his servant or agent (including all independent contractors as
aforesaid) and all such persons shall to this extent be or be deemed to be party
to this Bill of Lading.
..."

Containeren blev under rejsen omlastet til skibet M/V Torm Alexandra, som
var drevet af Hansen & Lange som reder, og tidsbefragtet af Torm. Hansen & Lange
havde også indgået aftale med MSC, om at dette selskab havde rådighed over 30
containerslots på skibet ifølge en slotaftale med Torm. Der er ikke fremlagt
konnossement udstedt af Torm, men det er oplyst, at der er udstedt et
servicekonnossement af Torm til MSC.
Skibet kæntrede den 25. juli 2001 i havnen i Monrovia. Containeren er på et
tidspunkt åbnet af ukendte personer, og tæpperne er forsvundet. Tryg har herefter
den 3. januar 2002 udbetalt erstatning til Dansk Røde Kors. Den 2. april 2002
fremsatte Tryg erstatningskrav overfor Hansen & Lange og den 6. maj 2002 overfor
MSC. Den 12. juni 2002 meddelte Assuranceforeningen Skuld (herefter Skuld) til
Trygs advokat, at kravet var blevet videresendt til France P&I, der af Torm var
blevet udpeget som skadesbehandler. Kopi af brevet sendtes bl. a. til Torm.
I brev af 13. juni 2002 til Trygs advokat meddelte France P&I, at man ikke
accepterede Torm som direkte ansvarlig, at der ønskedes et forlig mod betaling af 50
% af beløbet, og at der var ved at blive etableret en begrænsningsfond i Liberia. Den
13. juni 2002 svarede Trygs advokat, at Tryg ikke nødvendigvis var forpligtet til at
anmelde i fonden, og bad oplyst, hvorfor fonden ville blive etableret i Liberia, da
der ikke syntes at være indledt retskridt.
Ved kendelse af 4. juli 2002 etableredes på begæring af Torm og Hansen &
Lange en begrænsningsfond i Monrovia i henhold til Londonkonventionen af 1976
om begrænsning af ansvaret for søretlige krav (1976konventionen), hvilken Liberia
og Danmark har ratificeret. Efter 1976konventionen kunne Torm og Hansen &
Lange begrænse deres ansvar til SDR 749.496 svarende til USD 967.000, men retten i
Monrovia forhøjede begrænsningsbeløbet til USD 1.500.000, hvoraf USD 690.000 var
allokeret til fjernelse af vraget, mens resten af beløbet skulle fordeles pro rata
mellem de anmeldte krav

---

- 4 -

Den 10. juli 2002 anmeldte P&I France på Trygs vegne kravet i
begrænsningsfonden. France P&I underrettede Trygs advokat i brev af 11. juli 2002
om oprettelse af fonden og anmeldelsen af kravet.
Den 14. august 2002 traf den liberianske domstol en foreløbig afgørelse om
fordeling af fondens midler. Af kendelsen fremgår bl.a.:
. " ...
As to the claims of insurers, such as SKULD and France P&I club, and the
claims by persons who provided services in respect of the sunk vessel, this
Court observes that said claims are so disproportionate to the value of the
Balance of the Augmented Limitation Fund that it is laughable. Were the Court
to address any of these claims in the manner suggested by the claimants, that is,
that the Balance of the Augmented Limitation Fund should be divided on a pro
rata basis according to the claims, the party to be most affected, even though it
is the party that is the most aggrieved, would be the National Port Authority.

This Court cannot ignore the fact that the owner and charter brought their
vessel to Liberia and sank at the Free Port of Monrovia. The National Port
Authority has not only lost revenue because its berth could not be used but its
facilities were also damaged. Unlike the cargo owners, these losses incurred by
the national Port Authority are not losses that are foreseeable in the normal
course of business and for which insurance can be obtained. Also as between
the insurers and other claimants who are in the business of providing
indemnities for such accidents and the results thereof, the National Port
Authority is not in the business of repairing damaged facilities of ports and
securing ports against loss of revenue as a consequence of the sinking of a
vessel. So as between the National Port Authority and these insurers and other
claimants, the latter are in a better position to sustain the losses.

Another item of consideration is the public interest. The Liberian public has an
interest in the only commercial port of Liberia being restored and used, and
given the very small amount of US$ 810,000,00 left to settle all obligations, it is
the National Port Authority, based on public interest, which must be satisfied if
there is to be any equity in the distribution of the Balance of the Augmented
Limitation Fund.

It is based on the foregoing consideration, that this Court has already ordered
the amount of US$ 799,500,00 from the Balance Augmented Limitation Fund to
cover all the liabilities to the National Port Authority, legal fees and expenses,
court fees, and bank charges. Because US$ 100,000,00 of the amount ordered
disbursed was reimbursable to the fund, and same has been reimbursed, the
balance of the Augmented Limitation Fund now available for distribution is
US$ 110,500,00. ...
...
As the removal of the vessel and the pollutants is primary, any and all matters
relating thereto should be first completed before any claimant besides the
National Port Authority, can get compensated. So notwithstanding the
distribution as aforesaid ordered, no actual distribution shall be made until
after the final certification that the wreck of the vessel has been removed and
that there is no need for arbitration to determine whether there has been
performance of the works to remove said wreck and pollutants. ..."

Af begrænsningsbeløbet blev USD 110.500 fordelt med USD 68.100 til
omkostninger i forbindelse med fondsbehandlingen, og det resterende beløb USD

---

- 5 -

42.400 blev fordelt mellem reder, tidsbefragter, forsikringsselskaber og lasteejere.
Trygs krav fremgår ikke af kendelsen, men er indeholdt i et krav på USD
1.490.713,00, som er angivet ud for Hansen & Lange, til hvilket der er afsat USD
24.000 i dividende. Tryg vil på grundlag af kendelsen modtage USD 1,818,16 i
dividende af det anmeldte krav. Udbetalingen af beløbet afventer fjernelsen af
vraget.
Trygs advokat modtog med brev af 5. maj 2003 fra France P&I kopi af
kendelsen og meddelelse om dividendens størrelse. I brev af 7. maj 2003 til Skuld
rejste Trygs advokat kritik af, at der var oprettet begrænsningsfond og fastholdt, at
Trygs krav skulle betales fuldt ud. Endvidere gjorde Trygs advokat gældende, at
kravet ikke var omfattet af fonden, da skaden ikke var opstået ved kæntringen, men
først ved det efterfølgende tyveri. Dette standpunkt er senere frafaldet.
Trygs advokat bad i august 2004 France P&I om at få dividendebeløbet
udbetalt som et a conto beløb samt forespurgte, om der var rejst indsigelse mod
kendelsen af 14. august 2002. Samme dag spurgte Trygs advokat Skuld om at få
dokumenteret, hvilke krav der var indeholdt i de krav, der var anført ud for Hansen
& Lange og Torm.

Forholdene i Liberia
Udenrigsministeriet har i sin oversigt over Liberia, der er opdateret den 22. januar
2003, bl.a. anført:

"Menneskerettighedssituationen i Liberia er rystende. Taylors regeringshær
benyttede sig af vilkårlige henrettelser, tortur og voldtægter som instrumenter i
konflikten. Også oprørsgrupperne begik grove menneskerettighedskrænkelser.
Begge sider benyttede børnesoldater i deres kamp om magten. De mange års
borgerkrig har medført flere hundrede tusinde flygtninge og internt fordrevne.
..."

US Department of State har i sin årsrapport for 2003 om Liberia under afsnittet
"Government and political conditions" bl.a. anført:

" ...The legislature, which was set up on a proportional representation basis
after the 1997 special election, is dominated by President Taylor's National
Patriotic Party. The executive branch heavily influences the legislature. The
judicial system is functional but extensively manipulated by the executive
branch of government."

---

- 6 -

I Human Right Watch rapport fra 2002 fortælles om to advokater, der af
House of Representative blev beordret tilbageholdt og idømt en bøde, fordi de
protesterede mod en kollegas tilbageholdelse, samt fordi de kaldte House of
Representatives beslutning for "unconstitutional" og opfordrede til boykot af
retssystemet.

Værnetingsspørgsmålet
Torm og Hansen & Lange påstod sagen afvist fra Sø og Handelsretten under
henvisning til, at sagen skulle anlægges i London, jf. konnossementets klausul 2.
Ved Søog Handelsrettens dom af 31. oktober 2005 blev sagen afvist. Dommen blev
anket, og ved Højesterets dom af 12. april 2007 blev sagen hjemvist.

Forklaringer
De i forbindelse med Sø og Handelsrettens behandling af værnetingsspørgsmålet
afgivne forklaringer er parterne enige om at lægge til grund ved afgørelsen af sagen.
Af dommen fremgår følgende forklaringer:

"Chefkonsulent i udenrigsministeriet, Ole Blicher-Olsen, har forklaret, at han i årene
1998-2003 var ambassadør i Ghana og akkrediteret Liberia.
Den 17. maj 1999 var han hos præsident Taylor for at overrække ham sine
akkreditiver. Han blev afhentet i lufthavnen og kørt med eskorte til sit hotel, som
var det eneste i Monrovia, som havde generator. Der var intet, der fungerede i byen,
der var hverken infrastruktur, elektricitet eller telefoner, og han havde medbragt
egen satellit-telefon. På hvert andet gadehjørne stod der sikkerhedsfolk bevæbnet
med en AK47. Han havde eskorte af sikkerhedsfolk overalt, hvor han tog hen. Det
var en noget speciel oplevelse. Danida havde opført elektricitetsværker i landet,
men der var ingen penge til at købe olie for, og el-ledninger havde folk mange
steder revet ned for at stjæle kobberet og omsætte det.
Landet var i 1999 "kørt ned" og sønderskudt, idet der havde været borgerkrig
i 7 år. Præsident Taylor var kommet til i 1997 og forlod først landet i 2003, men der
var fortsat såkaldte rebeller. Tilstandene blev forværret i 2001-2002, har han fået at
vide af en journalist i Ghana, af EU og af andre ambassadører.
Landet levede af eksport af gummi, men gummitræerne var i vidt omfang
blevet fældet. Den private økonomi i Liberia fungerede dog, og der ankom skibe til

---

- 7 -

havnen i Monrovia, selv om staten reelt var bankerot. Forretningsmændene
arbejdede, specielt de regeringsvenlige.
Det er vanskeligt at udtale sig om, hvordan retssystemet dengang fungerede,
men det er tvivlsomt, om man som udenlandsk part mod en myndighed i Monrovia
ville få en fair rettergang, og på grund af landets situation var der nok en
formodning imod det. Han har dog ingen erfaring med konkrete retssager.

Advokat i Liberia, H. Varney G. Sherman, har forklaret, at hans første kontakt til
denne sag var fra et advokatfirma i New York, som ønskede juridisk bistand i
Liberia. Senere blev han tillige kontaktet af forsikringsselskabet Skuld. Han
forklarede, at Liberia havde ratificeret London-konventionen, og at retssystemet var
inspireret af det amerikanske system.
Han fandt det mest hensigtsmæssigt, at begrænsningsfonden blev oprettet i
Liberia, da havnemyndighederne allerede havde rejst krav på grund af forurening
samt skader på kajen og havnen.
Han var involveret i forhandlingerne om at hæve begrænsningsfonden til
USD 1.500.000. Det var regeringen, der havde gjort opmærksom på, at et beløb på
USD 967.000 ikke var tilstrækkeligt til at dække de mange krav fra
Havnemyndighederne, herunder for fjernelse af skibet. Efter at have undersøgt
sagen anbefalede han Skuld at acceptere forslaget om at hæve begrænsningsfonden
til et beløb på USD 1.500.000.
Hvis Skuld ikke var gået med til at forhøje beløbet, havde man været nødt til
at bruge penge bestemt for sundhed og skolevæsen for at få fjernet skibet. I så fald
ville han ikke længere have ønsket at repræsentere Skuld. Fonden eksisterer stadig,
og pengene er til rådighed, men vil ikke blive udbetalt, før skibet er fjernet. Det
ligger fortsat i havnen.
Kendelsen fra The Civil Law Court for the Sixth Judicial Court kunne ankes til
Højesteret af alle, der havde retlig interesse i sagen, og ankefristen var 60 dage.
Dommen var blevet forkyndt i 15 på hinanden følgende dage i Liberias ledende
avis.
Han kender personligt dommer Kaba, som er en højt respekteret dommer, og
han har aldrig betvivlet hans integritet. Dommerne udpeges af præsidenten på
lignende måde som i USA.
U.S. Department of States' rapport fra 2003 om Liberia er ikke dækkende for
situationen i Liberia i hverken 2001 eller 2002. Efter 1997, hvor der havde været

---

- 8 -

valg, var retssystemet ikke længere under indflydelse af regeringen. I 2003 faldt
Præsident Taylors regering, og situationen forværredes."

Parternes argumenter
Tryg har anført, at Hansen & Lange og Torm er solidarisk ansvarlige for skaden
som henholdsvis udførende og mellemkontraherende fragtfører. Konnossementet er
udstedt i Italien, der er en konventionsstat, hvorfor sølovens regler finder
anvendelse. Torm havde godset i sin varetægt og drev Afrika linjen. Torm optræder
udadtil som transportør, og såvel Torm som Hansen & Lange er ansvarlige som
undertransportører, jf. sølovens § 286. Da der ikke foreligger oplysninger om
årsagen til kæntringen, har Torm og Hansen & Lange ikke løftet bevisbyrden for
ansvarsfrihed. Skuld anmeldte sammen med Torm og Hansen & Lange Trygs krav.
Alle har handlet som om dansk ret og ikke engelsk ret finder anvendelse.
Torm er ansvarlig som mellemkontraherende transportør. Selvom søloven
ikke direkte behandler den mellemkontraherende transportørs ansvar, er dette
fastslået i retspraksis, jf. U 1996.895 H og U 2004/1096. Torm har ikke fremlagt det
konnossement, som de har udstedt, hvilket må medføre processuel skadesvirkning.
Det må være transportørerne og ikke Tryg, som skal bære risikoen for, at
fonden ikke er fordelt korrekt. Torm og Hansen & Lange kunne have anmodet Tryg
om at anlægge sag i Danmark, således at fonden kunne være oprettet i Danmark.
Retten må under denne sag tage stilling til, hvorvidt Torm og Hansen & Lange
er beskyttet af fondsoprettelsen. Fonden er oprettet i strid med 1976konvenventio
nen, idet der ikke var indledt retsskridt. Torm accepterede en forhøjelse af
fondsbeløbet, selvom der ikke var hjemmel til forhøjelsen. Dernæst er der sket en
skævdeling af fondsbeløbet til fordel for de liberianske kreditorer, hvilket ifølge
forklaringen fra advokat Sherman ikke var i overensstemmelse med liberiansk ret.
Endvidere er fondsbeløbet aldrig kommet til udbetaling. Tryg må derfor stilles, som
om fonden aldrig har været oprettet. Retten må derfor se bort fra fondsoprettelsen i
Liberia, jf. sølovens § 178, stk. 5, idet fonden reelt ikke har været tilgængelig. Der
henvises herom til betænkning NOU 1980/55 om begrensning av rederansvaret s. 38
og Birgitte Blom: Sjölagens bestämmelser om rederansvar s. 124 og 145. Liberia er
ikke en retsstat, da domstolen har anvendt ret og rimelighed og ikke konventionens
regler.

---

- 9 -

Endelig fik Tryg først meddelelse om fordelingskendelsen næsten 1 år, efter at
den var afsagt.
Det bør ikke have omkostningsmæssige konsekvenser, at Tryg afviste et
forligstilbud.

Torm har anført, at selskabet som mellemkontraherende transportør ikke er
ansvarlig. Dette følger af en ordlydsfortolkning af § 123 i den tidligere sølov,
hvorefter en transportør kun var ansvarlig for sin del af transporten. Ladningen i
denne sag har ikke været i Torms varetægt, hvorfor Torm ikke er ansvarlig. Tryg
rejste i første omgang kravet over for Hansen & Lange. I de sager, hvor den
mellemkontraherende fragtfører er blevet ansvarlig, har der foreligget særlige
forhold.
France P&I var et uafhængigt led, der blev anvendt til at anmelde krav i
fonden, hvilket Tryg indså allerede i juni 2002.. Tryg har også kun sendt sit krav til
France P&I og ikke til Hansen & Lange og Torm. Anmeldelsen fra France P&I's side
var en service. Tryg kunne selv have taget kontakt til lokale rådgivere i Liberia.
Det var berettiget at oprette en begrænsningsfond i Liberia, idet der ifølge
Shermans forklaring var rejst krav i Liberia mod skibet og dets interesser. Tryg kun
ne have indbragt såvel afgørelsen om oprettelse af fonden som afgørelsen om
fordeling af fondsbeløbet for højere ret. Fordelingskendelsen giver ikke indtryk af,
at Liberia er en stat med et uciviliseret retssystem. Kendelsen indeholder en række
overvejelser samt begrundelse for resultatet. Efter Shermanns forklaring er
afgørelsen truffet af en meget respektabel dommer, og retssystemet er ikke under
indflydelse af regeringen.
Tryg har kunnet anmelde krav i fonden, som er faktisk tilgængelig og frit kan
overføres til dækning af kravet, jf. sølovens § 178, stk. 5. Der er derfor ikke grundlag
for at se bort fra fondsoprettelsen.
Med hensyn til de fremlagte oplysninger om forholdene i Liberia vedrører de
ikke altid det relevante tidspunkt, ligesom de heller ikke indeholder oplysninger om
forholdene ved en domstol i hovedstaden.
Såfremt kendelsen skal tilsidesættes efter ordre public synspunkter, må Tryg
godtgøre, at kendelsen er i strid med grundlæggende danske retsprincipper.

---

- 10 -

Hansen & Lange har anført, at de er enige i de synspunkter, der er fremført af
Torm.
Derudover gøres det gældende, at sølovens §§ 251, 285 og 286 må fortolkes
indskrænkende. Hansen & Lange er ikke omfattet af definitionen af
undertransportør, da der ikke foreligger en aftale mellem Trygs forsikringstager og
Hansen & Lange. Tryg kunne have valgt at sagsøge MSC i London og dermed
dokumentere transportaftalerne. Højesteret afviste, at der forelå en
værnetingsklausul, men har ikke udtalt sig om lovvalget. Hverken efter engelsk ret
eller konnossementet vil der være adgang til at sagsøge andre end MSC. Selvom
søloven accepterer flere ansvarlige, kan der som i denne sag være aftalt, at forholdet
er undergivet lovgivningen i en anden konventionsstat, her England. Trygs
forsikringstager har ikke haft forventning om at kunne sagsøge Torm og Hansen &
Lange, da de ikke er nævnt i transportaftalen. Det forhold, at der er værneting i
Danmark, ændrer ikke ved, at der skal anvendes et andet lands retsregler.
Hansen & Lange er dernæst ansvarsfri, jf. sølovens § 276, da skibet ikke var
usødygtigt, og da der alene kan have været et problem med fordeling af lasten.
Tryg er bundet af fondens fordeling, idet man har anmeldt kravet i fonden
uden at tage forbehold, ligesom Tryg har anmodet om udbetaling fra fonden.
Fonden oprettes typisk der, hvor ulykken er sket, hvilket i denne sag er
Liberia. Alternativet for Hansen & Lange ville være at oprette en begrænsningsfond
i Malta, hvor selskabet har hjemsted.
Danmark har tiltrådt 1976konventionen og er derfor bundet i forhold til
Liberia til at acceptere fondsoprettelsen og fordelingen. Det forhold, at fondsbeløbet
næsten er fordoblet, neutraliserer til en vis grad skævdelingen. Det er dernæst ikke
ukendt indenfor søretten, at visse krav har forrang for andre

Rettens begrundelse og resultat
Både Danmark og Liberia har tiltrådt 1976konventionen, hvorfor Danmark som
udgangspunkt skal anerkende en begrænsningsfond oprettet i Liberia. Efter art 14 i
1976konventionen er det reglerne i det land, hvor fonden søges oprettet, der er
bestemmende for oprettelsen og fordelingen af fonden samt procedureregler i
forbindelse hermed.

---

- 11 -

Det er ubestridt, at det krav, som Tryg har indtalt under denne sag, er opstået
ved kæntringen af M/V Torm Alexandra i Monrovias havn. Kravet er blevet
anmeldt og anerkendt i fonden, og der er afsat dividende af beløbet ved
fordelingskendelsen af 14. august 2002. Efter art. 13, pkt. 1, i 1976konventionen er
en kreditor, der anmelder krav i en begrænsningsfond afskåret fra at rejse
selvstændige krav mod de ansvarlige udenfor fondens regi. Denne bestemmelse
finder ikke anvendelse, såfremt fonden ikke er tilgængelig, og fondsbeløbet ikke frit
kan overføres til dækning af kravet. Fordelingskendelsen viser, at kravet har kunnet
anmeldes, og dividendebeløbet kan udbetales. Bestemmelsen i art 13, stk. 1 og 2 kan
derfor ikke tilsidesættes i medfør af art 13, stk. 3, der svarer til sølovens § 178, stk. 5.
Tryg har anført en række grunde til, at retten skulle kunne tilsidesætte
bestemmelsen i art 13 om, at kreditorer ikke kan rejse krav, når der er oprettet en
begrænsningsfond, nemlig at betingelsen for fondsoprettelse ikke forelå, da der ikke
var indledt retsskridt i Liberia, jf. art, 11, stk. 1, at fondsbeløbet var for højt, jf. art 6,
og at fondsbeløbet ikke var fordelt pro rata, jf. art 12.
Der foreligger ikke dokumentation for, at der var indledt retsskridt, og det er
ubestridt, at fondsbeløbet oversteg begrænsningsbeløbet, og at der er sket en vis
skævdeling. Disse forhold kunne have været gjort gældende under en anke af
kendelserne.
Retten finder ikke, at disse forhold har en sådan karakter, at en anerkendelse
af kendelserne vil være åbenbart uforeneligt med retsordenen i Danmark, hvorfor
Torm og Hansen & Lange frifindes..
Sagomkostningsbeløbene er fastsat under hensyn til sagens udfald for Sø og
Handelsretten og Højesteret.

Thi kendes for ret

Torm Lines A/S Dampskibsselskabet Torm og Hansen & Lange I Malta Ltd.
frifindes.

Tryg Forsikring A/S skal i sagsomkostninger betale 30.000 kr. til Torm Lines A/S
Dampskibsselskabet Torm og 30.000 kr. til Hansen & Lange I Malta Ltd.

---

- 12 -


Eigil Kromann Mette Christensen Jens Boye






(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den

---

øge Torm og Hansen &
Lange, da de ikke er nævnt i transportaftalen. Det forhold, at der er værneting i
Danmark, ændrer ikke ved, at der skal anvendes et andet lands retsregler.
Hansen & Lange er dernæst ansvarsfri, jf. sølovens § 276, da skibet ikke var
usødygtigt, og da der alene kan have været et problem med fordeling af lasten.
Tryg er bundet af fondens fordeling, idet man har anmeldt kravet i fonden
uden at tage forbehold, ligesom Tryg har anmodet om udbetaling fra fonden.
Fonden oprettes typisk der, hvor ulykken er sket, hvilket i denne sag er
Liberia. Alternativet for Hansen & Lange ville være at oprette en begrænsningsfond
i Malta, hvor selskabet har hjemsted.
Danmark har tiltrådt 1976konventionen og er derfor bundet i forhold til
Liberia til at acceptere fondsoprettelsen og fordelingen. Det forhold, at fondsbeløbet
næsten er fordoblet, neutraliserer til en vis grad skævdelingen. Det er dernæst ikke
ukendt indenfor søretten, at visse krav har forrang for andre

Rettens begrundelse og resultat
Både Danmark og Liberia har tiltrådt 1976konventionen, hvorfor Danmark som