Skader ifm. skibsfart-S-0018-03
Resumé
Om Hirtshals Havn er erstatningsansvarlig for de skader, der opstod i forbindelse med F.F. Ganthis grundstødning i Hirtshals Havn den 26. oktober 2000.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 8. april 2005 blev af retten i sagen
S-18-03
Trygg-Hansa Försäkrings AB
(Advokat Jens V. Mathiasen)
mod
Transport- og Energiministeriet
(Advokat Morten Kroon)
afsagt sålydende
D O M:
Indledning og parternes påstande
Sagens spørgsmål er om Hirtshals Havn er erstatningsansvarlig for de skader der
opstod i forbindelse med F.F. Ganthis grundberøring i Hirtshals Havn den 26.
oktober 2000. Trygg-Hansa Försäkrings AB (Trygg-Hansa) er indtrådt i kravet
mod Hirtshals Havn da selskabet som kaskoforsikrer for F.F. Ganthi har betalt
erstatning for skaderne.
Transport- og Energiministeriet hæfter for et eventuelt ansvar som måtte påhvile
Hirtshals Havn der indtil den 1. januar 2001 var en statshavn.
- 2 -
Trygg-Hansa har principalt nedlagt påstand om at Transport- og Energiministeri-
et skal betale 1.417.131 kr. med procesrente fra den 18. januar 2002.
Trygg-Hansa har subsidiært nedlagt påstand om betaling af et mindre beløb.
Trygg-Hansa har efter bevisførelsen nedsat påstanden fra 1.609.203 kr. efter
forklaring om at visse reparationsudgifter var sagen uvedkommende.
Transport- og Energiministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagens omstændigheder
Trawleren F.F. Ganthi (Ganthi) var den 26. oktober 2000 i Hirtshals Havn hvor
man blandt andet skulle have trawl ombord. Trawlet blev leveret af Tormo Trawl
der havde repareret det. Tormo Trawl placerede trawlet der udstrakt var om-
kring 150 meter, langs Trailerkajen. Ganthi der lå ved en anden kaj, fik tilladelse
til at forhale til Trailerkajen for at tage trawlet ombord. Der er uenighed om hvil-
ken side af Trailerkajen der blev anvist eller accepteret af den vagthavende i
Hirtshals Havn.
Ganthi forhalede til Trailerkajen og anløb kajen med agterstævnen ind mod ka-
jen. For at holde skibet i position mens trawlet blev taget ombord, var hovedmo-
toren sat til let frem og thrusterne kørte. Da skibet var i gang med at tage traw-
let ombord, hørtes en hakkende lyd. Belastningen af hovedmotoren øgedes, og
skibet krængede hvorefter hovedmotoren blev koblet ud.
Ganthi forhalede herefter til en anden kaj hvor bunden af skibet blev besigtiget
ved en dykkerundersøgelse der viste omfattende skader på alle fire skrueblade.
Ganthi blev samme dag sejlet til Ørskov Christensens Staalskibsværft A/S i Fre-
derikshavn hvor det blev sat i tørdok den 27. oktober 2000.
F.F. Ganthi er en 50 m trawler bygget i 1998. Skibet sejler under svensk flag og
ejes af Fiskeri AB Ganthi der ejes af Ove og Birger Ahlström. Det fremgår af ge-
neralarrangement vedrørende Ganthi at skibet er 11,00 meter bredt og har en
dybgang til første dæk på 6,90 meter og til andet dæk på 4,5 meter.
Der er fremlagt følgende tegning af Ganthi:
- 3 -
- 4 -
Efter Trygg-Hansas anmodning har Vik Sandvik AS udarbejdet en rapport dateret
den 17. august 2004 vedrørende Ganthis dybgang. Af rapportens konklusion
fremgår:
"Det er utført beregninger for ballastet skip. Beregningene spenner over det som
kan anses som en normalt fullbunkret kondisjon med ekstrem akterlig trim. Kon-
disjonen som gir størst dypgang akter viser dypgang til laveste punkt akter på
6,37 m, det synes vanskelig å se måter å ballaste på som skulle gi større dyp-
gang akter enn dette."
Skaderne på Ganthi blev besigtiget den 27. oktober 2000 under tilstedeværelse
af Ove Ahlström fra Ganthi, Erik Schou Christensen fra Det Norske Veritas, Jør-
gen Raaberg fra Ørskov Staalskibsværft samt Kenneth Berggren fra Zürich Mari-
ne Stockholm der udarbejdede en rapport dateret den 7. november 2000 bilagt
fotos af skaderne. Af rapporten fremgår om skaderne:
"...
Samtliga fyre blad på framdrivningspropellern har skador i varierande omfattning
från kontakt med hårt föremål. ...
Blad nummer 2 och 3 är mest skadade, blad nr 1 och 4 i något mindre omfatt-
ning:
1. Naggat i framkant från spets och ca 800 mm in, ett stycke på ca 300 X
60 mm avslaget. ...
2. Spetsen avslagen ca 1000 X 150 mm, framkant naggad från spets och
800 mm in. ...
3. Spetsen avslagen ca 700 X 400 mm, framkant naggad från spets och 800
mm in, en bit ca 200 X 100 mm avslagen. ...
4. Naggad och 6 avslagna bitar från spetsen och 800 mm in. ...
Stukningar i varierande omfattning i spetsen och långs den skadade framkanten
på samtliga blad.
...
Skrov och roderblad på styrbordsidan har ett antal färska hack och repor från
kontakt med hårda föremål. Märkena ligger i ett område från akterkant roder
fram till akerkant av tunneln för akterthrustern, ca. 7 m, vertikalt med början ca
500 mm upp till 1000 mm mätt från kölens underkant...
- 5 -
Roder nedre sb kant ca 1200 mm långt skrapmärke...
Roderblad en serie skrapmärke nedre aktra hörnet ca 200 mm upp från under-
kant, ...
Rodermalja skrapmärke ca 1 dm2, ...
Skäddans nedre sb kant skrapad ca 1500 mm långt, ...
Akterom, ca. kl. 7, tunnel för akterthruster ett antal skrapmärken, ...
Samtliga dessa märken består av repor i färgen och i plåtytan och kräver ingen
åtgärd i övrigt.
...
Orsak
Skadorna på propellerblad och i navet har uppstått när propellern roterat och
samtidigt kommit i kontakt med något hårt föremål, sannolikt sten. Skadorna
har också uppstått vid ovan relaterade tillfälle.
..."
Hirtshals Havn består af flere bassiner hvor Trailerkajen ligger i den østlige del
ved Østbassin II. Det fremgår af Havnelodsen for 1999, at de største skibe, der
kan besejle havnen, har en længde på 150 m, en bredde på 25 meter og en dyb-
gang på ca. 7,5 meter. Om vandstanden fremgår det, at forskellen mellem mid-
del-springtidshøjvande og middel-springtidslavvande (MSL) er normalt 0,3 me-
ter. Vestlige storme kan give indtil 1,5 meter højvande og østlige storme indtil
1,0 meter lavvande. Vanddybden for den østlige del af havnen er 7 meter.
Følgende søkort fremgår af Havnelodsen for 1999:
- 6 -
- 7 -
Der er fremlagt kort over Hirtshals Havn med pejling af forhavns- og mellembas-
sin dateret den 31. august 2000 hvoraf det fremgår at vanddybden i forhold til
MSL ved Trailerkajen var 7,1 meter eller derover.
Der er endvidere fremlagt kort over Hirtshals Havn med pejling af forhavnsbas-
sin øst dateret den 17. juli 2002 samt kort over Hirtshals Havn for større vand-
dybde dateret den 20. marts 2003.
En dykkerundersøgelse af Trailerkajen blev foretaget den 20. november 2000 for
at fastslå vanddybden. Undersøgelsen blev foretaget af dykker Jørgen Høberg
under tilstedeværelse af maritim chef Peter Larsen fra Hirtshals Havn og kaptajn
Bjørn Carstensen fra Theo. Koch & Co. Der blev udarbejdet en rapport, dateret
den 6. december 2000 og underskrevet af Anton Ahlebæk fra Theo. Koch & Co.
Af rapporten fremgår
"...
Under dykkerundersøgelsen er koordinaterne målt fra kajens ende og der er an-
vendt en skønnet afstand fra kajen.
Undersøgelsen blev udført i den fulde længde af kajen benyttet af fartøjet.
Ved dykkerundersøgelsen blev registeret følgende dybder der afviger væsentligt
fra de i kortet anførte dybder.
Pos. 1
7,8 m fra hjørne 5 m fra kaj
6,00 m
Vandstand
+ 0,25 m
Vanddybde ved normal vandstand
5,75 m
Vanddybde på kortet
7,80 m
Afvigelse fra kort
-2,05 m
Der blev fundet en granitsten der målte i størrelsesorden 1,8 x 1,8 m.
Pos. 2
7,8 m fra hjørne 5 m fra kaj
6,80 m
Vandstand
+ 0,25 m
Vanddybde ved normal vandstand
6,55 m
Vanddybde på kortet
8,00 m
Afvigelse fra kort
-1,45 m
Der blev fundet en granitblok med skarpe kanter der målte ca. 1,5 x 1,8 m. Ved
siden af blokken, men forskudt i forhold til denne var et granitstykke, der kunne
være sprængt af den store blok. På "bundfladen" var begroningen begrænset og
den sad ikke mere fast en den kunne børstes af med dykkerens handske.
- 8 -
Pos. 3
11,8 m fra hjørne 5 m fra kaj
6,80 m
Vandstand
+ 0,25 m
Vanddybde ved normal vandstand
6,55 m
Vanddybde på kortet
8,00 m
Afvigelse fra kort
-1,45 m
På stedet blev der fundet granitblok.
Pos. 4
12,8 m fra hjørne 5 m fra kajkant
7,10 m
Vandstand
+ 0,25 m
Vanddybde ved normal vandstand
6,85 m
Vanddybde på kortet
8,00 m
Afvigelse fra kort
-1,15 m
På stedet blev fundet stor granitblok."
FÖSÄKRINGSBOLAGET ZÜRICH (nu Trygg-Hansa) har i brev af 18. december
2001, hvori deres erstatningskrav vedrørende Ganthis grundstødning for skader-
ne og driftstabet opgøres, anført:
"
Overview of charted depth south-west corner
For reference please find attached to this letter a copy of Hirtshals Havn "Pejling
ved Trailerkajen 30/10-00". In the attached copy you will note four (4)-marked
positions from 1 to 4 which we will refer to in the table below.
Water range, 200-10-26: from +47 up to +92 cm
True water depth: measured by diver
Corrected water depth: True water depth water range
The vessel's deepest draft was 6.50m and the swell is estimated to 20-40cm. In
consideration of both the swell and the water range GANTHI had a good safety
margin under the keel. The damage to the propeller would not have been sus-
tained would the depth indicated in the chart have been correct."
- 9 -
Parterne er under domsforhandlingen blevet enige om tabsopgørelsen for så vidt
angår udgifterne til reparation af skaderne efter at Trygg-Hansa har reduceret sit
erstatningskrav med visse reparationsudgifter. Transport- og Energiministeriet
har bestridt opgørelsen af driftstabet.
Der fremlagt årsregnskab for 2000 og 2001 for Fiskeri AB Ganthi.
Forklaringer
Ove Ahlström har forklaret at han har været skipper i mere end 30 år. Han er
skipper i et familieselskab hvor de sejler med egne skibe. For tiden fisker han ud
for Afrika på marokkansk licens.
Vidnets anden hjemhavn er Hirtshals Havn det er her han har landet fisk og
købt trawl. Han har været kunde hos Tormo Trawl i 35 år. Mogens Hjermitslev
fra Tormo Trawl både henter og leverer trawlet tilbage når det skal repareres.
Mogens lægger trawlet ud så det kan tages ombord. Det kræver meget plads, for
trawlet er 200 meter langt.
Den 26. oktober 2000 tog vidnet trawl ombord i Hirtshals Havn. De skulle egent-
lig have taget trawlet ombord dagen før, men de var blevet forsinket. Tormo der
havde gjort trawlet klar, måtte flytte det fra Industrikajen til Trailerkajen. Vidnet
fik tilladelse til at forhale til Trailerkajen hvor trawlet skulle tages ombord. Ordret
meldte han til havnen "Jeg skal flytte til Trailerkajen for at hente trawl", og sva-
ret var "OK". Da de anløb Trailerkajen, var trawlet trukket ud langs Trailerkajen.
Det kunne ikke have været lagt på en anden måde på grund af pladsbehovet.
Vidnet anløb kajen så hjørnet på agterskibet vendte mod kajen med en wire sat
på en pullert der står hvor det nordvest-sydøstlige kajstykke møder det øst-
vestgående stykke af Trailerkajen. Skibets agterste hjørne i styrbords side lå tæt
op til kajstykket, mens det andet agterhjørne lå med en vis afstand til kajen.
Positionen skal holdes for at man kan få trawlet sat rigtigt på tromlen. Positionen
blev holdt ved hjælp af skibets propeller og thrustere. Skibet ændrede derfor
hverken position eller retning under optagningen af trawlet.
Der var meget vind den pågældende dag fra vestsydvest, men vinden påvirkede
ikke skibets position.
Vidnet havde ingen betænkeligheder ved at lægge til ved Trailerkajen således
som det skete. Uddybningslinien var markeret med bøjer. Ganthi havde den på-
- 10 -
gældende dag en dybgang på ca. 6 meter i forhold til bassinets 7 meters dybde.
Ganthi havde ingen ballast i tankene, og Ganthi havde fendere på hjørnerne. Der
var en passende afstand til stensætningen hvorfor der ikke var grund til betæn-
keligheder.
Vidnet har ikke tidligere fået anvist Trailerkajen. Han opfattede ikke anvisningen
af Trailerkajen som unormal. Han har tidligere taget trawl ombord andre steder,
bl.a. Industrikajen.
Vidnet var på broen hele tiden mens de tog trawl ombord. Da en tredjedel af
trawlet var taget ombord, lød der en hakkende lyd. Skibets hovedmotor fik mod-
stand, og skibet krængede mod styrbord. Vidnet koblede motoren ud. Han vidste
at der var sket noget alvorligt. Han forhalede til Nordkajen og fik en dykker til at
besigtige skibet. Det så ikke godt ud, og det var nødvendigt at doksætte skibet.
De alvorligste skader var på propellerbladene og ved thrusteren. Han ved ikke
om alle de øvrige ridser stammer fra grundstødningen i Hirtshals Havn.
Propelleren har en diameter på 3900 mm.
Vidnet meldte skaden til havnen, men han skrev ingen rapport. Han skrev en
anmeldelse til forsikringsselskabet.
I Frederikshavn Havn blev skibet doksat på Ørskov Staalskibsværft, og skaderne
blev besigtiget. Propellerbladene blev lavet, men det ville være nødvendigt med
en senere udskiftning.
Da Ganthi senere var på Karstensens Skibsværft, viste det sig at den nye propel-
ler ikke var færdig fra fabrikantens side. En ny undersøgelse viste at Ganthi godt
kunne sejle med den reparerede propeller.
Som følge af skaderne opstået i Hirtshals Havn mistede Ganthi muligheden for at
udnytte sine fiskekvoter. Skibet havde 80 ton pr. uge. Kvoterne kan ikke bruges
senere eller overdrages. Skibet har dobbelt besætning, så skibet kan være på
havet det meste af året med undtagelse af jul og påske. Det kan derfor godt
passe at skibet er på havet 346 dage om året. Besætningsmedlemmerne skal
have løn selv om skibet ligger i dok. De eneste udgifter han sparede, var olie,
gas og afgifter. Den sparede havneafgift på 2,45% var ingenting i forhold til de
udgifter som han havde ved at Ganthi lå i dok. Der var ikke andre driftsomkost-
ningsbesparelser. Beløbet på 651.098 kr. udgør indtægten ved 14 dages fiskeri.
- 11 -
Mogens Hjermitslev forklarede at han er ejer og direktør i Tormo Trawl. Han har
haft selskabet i 10 år. Ganthi har været kunde hos Tormo Trawl meget længe.
Når Tormo Trawl skal aflevere et trawl, plejer vidnet at ringe til havnens vagtha-
vende der anviser en plads. Der findes ikke et egentligt regelsæt vedrørende
ombordtagning af trawl.
De skulle levere et flydetrawl, der var blevet repareret, til Ganthi. Vidnet fik i
første omgang anvist Trailerkajen, og han fik besked på at trawlet skulle lægges
langs kajen. På grund af forsinkelse og et containerskib der skulle anløbe, blev
de bedt om at fjerne trawlet igen. Anden gang fik de anvist samme plads, og de
fik samme besked om trawlets placering. Trawlet der blev strakt ud til 150 180
meter, blev lagt ud langs kajen. Det tager omkring 3 4 timer at flytte et trawl.
Det køres op på en tromle på bilen hvorefter det lægges ud på den anviste
plads.
Vidnet havde ikke tidligere fået anvist trailerkajen. Trailerkajen blev nok anvist
fordi der var fyldt op i havnen den pågældende dag. Trailerkajen er ikke blevet
anvist siden.
Han skønner at et trawl vejer 35 ton.
Jørgen Høberg forklarede at han er uddannet dykker og har arbejdet som dykker
siden 1974. Han har blandt andet arbejdet for kraftvarmeværker og statshavne.
Opgaverne har blandt andet været kontrolarbejde, udarbejdelse af rapporter og
bundsikring.
Vidnet blev kaldt til besigtigelse i Hirtshals Havn af Theo. Koch & Co. Han mødte
Bjørn Carstensen og Peter Larsen fra Hirtshals Havn. Han skulle undersøge hav-
nebunden ved Trailerkajen. Han skulle se efter sten fordi et skib, Ganthi, havde
fået beskadiget sin propeller.
Vidnet undersøgte området ved Trailerkajen. Der var meget dårlig sigtbarhed,
men det var normalt. Han begyndte ved stensætningens fod og bevægede sig
zigzag mod sydøst. Han interesserede sig for sten der ragede op over bunden.
Han fandt flere sten der ragede op over bunden. Vidnet angav positionerne ved
at markere med bobler. Positionerne blev skrevet ind i rapporten af Bjørn Car-
stensen i forhold til en nul-position på kajen. De fundne sten befandt sig omkring
8 - 10 meter fra stensætningens fod. Vidnet målte vanddybden over stenene
med en dybdemåler. Det elektroniske måleudstyr har en sikkerhed inden for 5
- 12 -
10 cm. Nogle af stenene havde skuremærker, og en af stenene var flækket. Det
kunne ikke være sket da stenen blev smidt i havnen. Stenenes mål er angivet
med flademål, fordi han ikke kendte dybden i havnen, og han målte derfor
vanddybden over stenene.
Bunden består af moræneler, som er meget hårdt, med et lag mudder ovenpå.
Bjørn Carstensen forklarede at han er uddannet skibsfører og har arbejdet som
havariekspert siden 1979. Han blev kontaktet af Theo. Koch & Co. vedrørende
Ganthis grundberøring i Hirtshals Havn. Den 20. november 2000 om formidda-
gen mødtes vidnet med dykkeren og havnens kaptajn Peter Larsen for at foreta-
ge en undersøgelse af havnebunden hvor Ganthi var grundstødt.
De fik området hvor Ganthi havde anløbet Trailerkajen, udpeget af Peter Larsen.
Vidnet stod på kajen mens dykkeren med et kamera i panden foretog undersø-
gelse af havnebassinet. Vidnet kunne ved hjælp af en monitor følge med i under-
søgelsen fra kajen. Når dykkeren fandt relevante emner, gik han op til overfla-
den, så vidnet kunne markere positionerne.
Nulpunktet var trailerkajens begyndelse efter stensætningen. Vidnet målte af-
standen fra nulpunktet og ind på kajen, og han vurderede afstanden fra punktet
på kajen og ud til dykkerens angivelse i bassinet.
Vidnet så de fire fundne granitsten på monitoren. Stenene svarede til de sten der
er anvendt til stensætningen. En af stenene havde fået slået et stykke af, og der
var et frisk mærke på stenen der i øvrigt var begroet. Vidnet interesserede sig
for vanddybden og ikke for hvor meget sten ragede over bunden. Vanddybden
over stenene blev målt, og afvigelser i forhold til pejlekortet er angivet i rappor-
ten.
Videofilmen der blev optaget ved dykkerundersøgelsen, findes ikke længere.
Peter Larsen sendte senere en båd ud for at kontrollere vanddybden på de an-
givne positioner. Vidnet kommunikerede ikke med båden, men han ved at de fik
samme resultater som dem der fremkom efter dykkerundersøgelsen, med en
afvigelse på højst 10 cm.
Det er ikke på havnekortet fra Havnelodsen angivet at man ikke må anløbe Trai-
lerkajen.
- 13 -
Hans Ole Christensen forklarede at han er havneassistent i Hirtshals Havn hvor
han har været ansat i 27 år. Han var vagthavende den 26. oktober 2000 om
morgenen. Han har ikke kendskab til hvad der var aftalt med Tormo Trawl eller
Ganthi.
Vidnet så trawlet på Trailerkajen hvor der gik nogle personer og arbejdede. Han
kunne ikke forestille sig at trawlet skulle tages ombord dér. Kajen har aldrig væ-
ret brugt til at tage trawl ombord. Han tænkte ikke over hvorhen og hvordan
trawlet skulle flyttes. Det var et stort trawl så det ville nok tage en time at tage
trawlet ind og lægge det ud igen.
Der var plads til at lægge trawlet ind over kajen da det ikke er nødvendigt at
strække trawlet helt ud.
Vidnet var på kontoret da han fik at vide at Ganthi var gået på grund. Han blev
først opmærksom på at der var sket en skade da han næste dag fik at vide at
der skulle foretages en besigtigelse.
Ingen kan have anbefalet at lægge til for enden af Trailerkajen, dels fordi der er
en stensætning, dels fordi der ikke er fendere, dels fordi der ikke er fortøjnings-
muligheder. Pullerten på hjørnet ved knækket på Trailerkajen kan dog bruges til
fortøjning. Trailerkajen ved ro-ro- rampen har tidligere været anvendt til at hen-
te trawl. Det er standardprocedure at havnen modtager en opringning når der
skal udlægges og afhentes trawl.
Den nordvest-sydøstgående del af Trailerkajen er målt til 22,5 meter fra hjørnet
med pullerten til det sted hvor stensætningen kommer op af vandet.
Peter Larsen har under et retsmøde inden domsforhandlingen forklaret at han er
uddannet skibsfører og siden 2000 ansat som maritim chef i Hirtshals Havn. Som
maritim chef har han ansvaret for det der foregår til vands og på land i havnen.
En af opgaverne er kontrol af vanddybder.
Trailerkajen er placeret i havnens østlige side. Kajen løber omtrent øst-vest. Ro-
ro-rampen der løber nord-syd, er for enden af kajen. Vanddybden i denne del af
havnen var 7 meter.
Havnen gennemfører regelmæssigt, én gang om året, pejlinger af vanddybden.
Indsejlingsområdet pejles meget oftere på grund af jævnlig sandaflejring.
- 14 -
Pejlingerne foretages med pejlingsudstyr med positionsudstyr og ekkolod. Pejlin-
gerne er foretaget langs bassinet med en indbyrdes afstand på 5-10 meter. De
målte vanddybder er korrigeret til MSL (middelspringlavvande). Det større hul på
pejlingskortet i pejlingerne i nordlig retning kan være opstået i forbindelse med
behandlingen af dataene. Ved pejlinger med 510 meters mellemrum kan en
sten blive overset.
Efter grundstødningen blev foretaget en minutiøs pejling. Pejlingerne blev fore-
taget med 23 meters afstand.
Bøjerækken ved dækmolen markerede grænsen for uddybningen på 7 meter.
Syd for bøjerne var vanddybden 7 meter. Knækket ved trailerkajen dækkede af
for stensætningens fod.
Trailerkajen benyttes til alle former for anløb. Kajen anløbes på den sydlige side
hvor der også er fortøjningsmuligheder. Det stykke der forløber nordvest-sydøst,
er ikke en kaj. Der er ingen fendere og ingen fortøjningsmuligheder. Havnen
anviser derfor ikke dette sted til anløb. Vidnet har spurgt sine medarbejdere om
det er forekommet at strækningen er blevet anvist til anløb. Svarene var benæg-
tende. Der er ikke forbud mod anløb af stedet. Der har ikke været andre tilfælde
af bundberøring ud for det pågældende sted. Vidnet ville ikke selv anløbe et så-
dant sted.
Vidnet redegjorde for stensætningerne, hvoraf den ene er placeret nordvest for
trailerkajen. Stensætningen kan gå 13 meter ud. Stensætningen blev udført i
midten af 1990'erne.
Når et skib skal afhente trawl, henvender leverandøren sig normalt til havnen for
at få anvist en plads til ombordtagningen. Da der er behov for et langstrakt om-
råde, anviser man ofte trailerkajen hvor trawlet kan lægges hen over ro-ro-
rampen eller lægges ind over kajen og ud mod skibets agterende. Havnen giver
ikke nærmere anvisninger eller anbefalinger vedrørende trawlafhentning.
Den 25. oktober 2000 aftalte vagthavende og Tormo Trawl at trailerkajen kunne
benyttes til ombordtagning af trawl. Den 26. oktober 2000 fik Ganthi tilladelse til
at forhale til trailerkajen for at tage trawlet ombord. Det var sædvanligt at give
tilladelse når der ikke var anden trafik i havnen.
Det var først den 27. oktober 2000, kl. 17.00, at vagthavende noterede i tjene-
stejournalen at Ganthi var grundstødt den foregående dag.
- 15 -
Vidnet var til stede på kajen da forsikringsselskabets surveyor foretog besigtigel-
se af området hvor grundstødningen var sket. En dykker var ude for at se hvor
selve grundstødningen var sket. Dykkeren fandt nogle sten i området. Stenene
er beskrevet med flademål, og vanddybden over stenene blev målt. Man fandt
fire sten. Havde man undersøgt et større område, havde man muligt fundet flere
sten da de var en del af stensætningen.
Hirtshals Havn har senere taget to af stenene op. Stenene havde ingen ridser
eller spor af en grundstødning hvorfor man besluttede at lade de resterende sten
være. Det tjente ikke noget formål at fjerne stenene. De optagne sten er blevet
genanvendt. Forsikringsselskabet blev ikke underrettet om at stenene blev taget
op.
Der var hård kuling, og vandstanden var 47-92 cm over MSL da havariet fandt
sted, jf. meteorologiske oplysninger i sagen bilag 4. Vinden gik ind på Ganthis
styrbord bov, mens skibet lå vinkelret på det nordvest-sydøstlige stykke.
Som det fremgår af bilag G, Pejleplan for forhavn øst, blev uddybningslinjen ryk-
ket 510 meter mod syd efter grundstødningen. Endnu senere er der foretaget
en flytning af linjen i forbindelse med at vanddybden blev forhøjet til 8,5 meter,
således at linjen nu går i forlængelse af trailerkajens øst-vestlige forløb.
Ganthi kom 1020 gange om året i Hirtshals Havn og har uden tvivl taget trawl
ombord tidligere.
Bøjerne var korrekt placeret i forhold til vanddybden.
Ganthi må have ramt med bagenden på stensætningen. Skibet kan ikke have
ramt de sten der blevet fundet. En skibsskrue kan godt have ramt en sten, så et
stykke er gået af, men stenene ligger i niveau med havbunden og stikker ikke
op. Efter vidnets opfattelse må det derfor være skibets hæl der har ramt bun-
den, hvorefter skibet sideværts har ramt stensætningen med skruen.
Parternes procedure
Trygg-Hansa har anført at Hirtshals Havn har begået fejl og/eller forsømmelser i
forbindelse med at granitblokke er tabt med den virkning at den i søkortet an-
givne vanddybde ikke var korrekt. Havnen har endvidere begået fejl i forbindelse
med opmåling af havnebassinet idet pejlingen har været mangelfuld. Den angiv-
- 16 -
ne uddybningslinie skærper havnens ansvar for granitblokkenes placering på
bunden.
Det må lægges til grund at der i området ved Trailerkajen lå mindst fire granit-
blokke på en størrelse op til 1,8 x 1,8 meter, og at disse lå helt eller delvist oven
på bunden. Der var slået et stykke af en af granitblokkene. Ganthi ramte en af
granitblokkene med skruen, og dette forårsagede skaderne på Ganthi.
Granitblokkene lå på den side af uddybningslinien hvor der burde have været 7
meter vand. Granitblokkene er sandsynligvis tabt ved Trailerkajen i forbindelse
med bygning af stensætningen eller i forbindelse med senere reparationsarbej-
der på stensætningen.
Ganthi burde ud fra oplysningerne om vanddybden på søkortet over Hirtshals
Havn, oplysningerne om den daglige vandstand samt dønningernes højde kunne
have anløbet Trailerkajen uden bundberøring og dermed uden skade.
Hirtshals Havn burde have sikret sig at granitblokke ikke lå på bunden af havne-
bassinet med potentiel fare for de anløbende skibe. Hirtshals Havn er ansvarlig
for skaderne på Ganthi fordi Hirtshals Havn ved fejl eller forsømmelser ikke hav-
de oprenset havnebassinet for granitblokke som stammede fra havnens egne
arbejder. Det er i øvrigt uvedkommende om den ramte granitblok har været en
del af molen eller stensætningen eller en "løs" granitblok, da granitblokkene un-
der alle omstændigheder ikke var korrekt afmærket.
Havnelodsens angivelse af vanddybde var misvisende på skadestidspunktet.
Vanddybderne angivet på pejlekortet var for en dels vedkommende fejlagtige
eller behæftet med en betydelig usikkerhed fordi der ikke var taget hensyn til
granitblokkene der ragede op over bunden.
Vanddybden var mellem 5,75 og 6,85 meter på skadestidspunktet som angivet i
besigtigelsesrapporten. Pejlingerne i havnebassinet har været fejlagtige eller
utilstrækkelige idet der blev pejlet med 10 - 15 meters mellemrum hvorved afvi-
gelser fra den normale dybde alt for let kunne overses.
En omhyggelig undersøgelse af bundforholdene ville have medført at Hirtshals
Havn havde opdaget granitblokkene og markeret dem for omverdenen således at
skaden på Ganthi ikke var indtruffet.
- 17 -
Hirtshals Havn har erkendt at uddybningslinien ikke var placeret rigtigt i forhold
til stensætningen, og den er også senere blevet flyttet.
Hirtshals Havn har derfor handlet ansvarspådragende ved ikke at foretage en
korrekt afsøgning, givet fejlagtige anvisninger og foretaget fejlagtige pejlinger.
Der henvises til U 1989.637 og U 1955.394.
Ganthi har hverken udvist egen skyld eller været bekendt med at der var risiko
ved at anløbe det pågældende sted på Trailerkajen.
Ganthi foretog et korrekt anløb af Trailerkajen i overensstemmelse med søkortet
og de modtagne anvisninger. Ganthi havde fået tilladelse til at anløbe Trailerka-
jen, herunder den del af Trailerkajen der forløber nordvest-sydøst.
Tormo Trawl havde af Hirtshals Havn fået anvist Trailerkajen til udlægning af
trawlet med henblik på Ganthis ombordtagning af trawlet. Trawlet lå på en sådan
måde at det var mest hensigtsmæssigt at tage trawlet ombord ved at lægge til
ved det nordvest-sydøstlige stykke kaj.
Det benyttede område ved hjørnet af Trailerkajen var ikke på nogen måde angi-
vet som forbudt eller som "sikkerhedszone", hverken i søkort eller på kajen selv,
og kaptajnen på Ganthi kunne ikke påregne at der eksisterede en såkaldt "sik-
kerhedszone" som ikke var afmærket.
Ganthi har normalt en største dybgang på 6,18 meter og kan ved ekstremt ag-
terligt trim få en dybgang på 6,37 meter. Ganthi holdt sig uden for afmærknin-
gen og navigerede i overensstemmelse med de gældende regler for sejlads i
danske farvande og efter forholdene.
Tabsopgørelsen er i overensstemmelse med gældende principper hvorfor lønom-
kostninger og øvrige faste omkostninger ikke skal fratrækkes da disse omkost-
ninger har været afholdt og skulle afholdes selv om skibet ikke sejlede.
Transport- og Energiministeriet har anført at Hirtshals Havn ikke har udvist an-
svarspådragende fejl eller forsømmelser ved udførelse af sin virksomhed som
havn, og at der derfor ikke er noget grundlag for at holde havnen ansvarlig for
den indtrufne skade. Havne har et almindeligt culpaansvar for vanddybdernes
tilstedeværelse. En angivelse af en vanddybde er ikke en garanti og fritager ikke
de sejlende for at udvise rimelig agtpågivenhed.
- 18 -
Trygg-Hansa har bevisbyrden for et eventuelt ansvar for Hirtshals Havn, og den-
ne bevisbyrde har Trygg-Hansa ikke løftet.
Det forhold at Hirtshals Havn senere har flyttet den bøje der ud for Trailerkajen
markerer uddybningsgrænsen, viser ikke at havnen har haft en mangelfuld af-
mærkning af forholdene.
Vanddybden i Østbassinet ud for Trailerkajen er i Havnelodsen og søkortet angi-
vet til 7,0 meter under gunstige forhold. Hirtshals Havn foretog regelmæssige
pejlinger af vanddybden, herunder i august 2000 og den 30. oktober 2000.
Hirtshals Havn kan ikke pålægges ansvar for vanddybdens opretholdelse og til-
stedeværelse til enhver tid.
Pejlingerne var i overensstemmelse med den sædvanlige praksis i danske havne.
Der kan ikke bebrejdes havnen at pejlingen foretoges med 510 meters mellem-
rum.
Trailerkajens nordvest-sydøstlige del var ikke egnet til anløb idet den lå op til en
stensætning, og den var ikke forsynet med fendere eller fortøjningsmuligheder.
Hirtshals Havn havde ikke givet tilladelse til at trække trawlet ombord fra denne
kajstrækning, og havnen bekendt anvendes kajstrækningen heller ikke til så-
danne formål.
Besigtigelsesrapporten udarbejdet af Theo. Koch & Co. er hverken det nødvendi-
ge eller tilstrækkelige bevis for at havnen har handlet ansvarspådragende. Rap-
porten viser i øvrigt, hvis man læser den rigtigt, at vanddybden den 26. oktober
2000 i alt væsentligt var over 7 meter. Vandstanden ved position 1 var mellem
6,22 og 6,67 meter og ved position 2 og 3 mellem 7,02 og 7,47 meter. Ved posi-
tion 4 var vandstanden mellem 7,32 og 7,77 meter.
Trygg-Hansa har ikke godtgjort på hvilken af positionerne Ganthi i givet fald be-
rørte bunden.
Besigtigelsesrapporten angiver position 2 hvor vanddybden var over 7 meter
som den mest sandsynlige bundberøringsposition. Hvis man skal følge Trygg-
Hansas opfattelse, burde det efter dybdeforholdene imidlertid være position 1
der er berøringsstedet. En berøring på de andre positioner er udelukket,
Såfremt Ganthi skulle have ramt stenene, ville det forudsætte at fartøjets hæl
havde boret sig et stykke ned i bunden for at skruen kunne ramme stenene. Det
- 19 -
bemærkes i den forbindelse at skaderne på skibet kun fandtes styrbord over en
strækning af 7 meter, hvorfor det er nærliggende at antage at Ganthi ramte
stensætningen som lå omkring 3 meter væk.
Selv hvis berøring skulle være sket ved position 1, forudsætter det at Ganthi var
længere nede end det var muligt selv ved et ekstremt agterligt trim. Der er
nemlig et ikke ubetydeligt stykke fra det nederste af skibet, hælen under skruen,
til det sted hvor propellerbladene skulle have befundet sig ved berøring med et
hårdt emne der bevirkede skaderne.
Forholdet er altså det at skaderne umuligt kan være sket på en af de fire positi-
oner hvor bundberøring efter Trygg-Hansas opfattelse skete.
Trygg-Hansa har således ikke løftet bevisbyrden for at der foreligger et ansvars-
pådragende forhold der har bevirket skaderne på Ganthi.
Ove Ahlström var bekendt med forholdene i Hirtshals Havn, og han gik med ag-
terenden ind til en kajstrækning der åbenbart var uegnet til anløb. Det er uvist
hvor på strækningen nord for Trailerkajens sydvestlige hjørne Ganthi lagde til,
og dermed usikkert hvor tæt Ganthi var på stensætningen. Kaptajnen vidste
eller burde have vidst samt taget højde for at stensætningen også skråner under
vandoverfladen.
Det er ikke dokumenteret at de fundne sten på havbunden ud for Trailerkajen
ikke udgør en del af stensætningens fod, men er "løse" sten som er "tabt".
Konklusionen må være at skaden på Ganthi er opstået som følge af Ganthis egne
fejlmanøvreringer og mest sandsynligt ved at Ganthi er kommet for tæt på sten-
sætningen.
Vedrørende driftstabet gøres det gældende at Transport- og Energiministeriet
ikke skal erstatte Ganthis omsætningstab, men højst den mistede fortjeneste,
hvorfor sparede omkostninger til landing, salg, besætning og drift i øvrigt skal
fradrages tabsopgørelsen.
Rettens afgørelse
På uheldstidspunktet havde Hirtshals Havn ved afmærkning eller på anden måde
ikke angivet at skibe ikke måtte eller burde lægge til kaj på Trailerkajens nord-
vest-sydøstlige forløb. Det er heller ikke godtgjort at Havnen i forbindelse med
- 20 -
Ganthis eller Tormo Trawls meddelelser om den forestående ombordtagning af
trawl gav anvisninger der sigtede mod at hindre at ombordtagningen skete på
det nævnte stykke.
Det kan videre lægges til grund at bøjen der angav den nordlige grænse for den
del af havnen der havde en vanddybde på 7 meter var misvisende for så vidt
som en del af stensætningen under vandet befandt sig syd for denne linje.
Endelig må det fastslås at søkortets angivelse af en vanddybde på normalt 7
meter ikke var i overensstemmelse med forholdene for så vidt angik vanddybden
over den ene af de fire fundne granitsten angivet som position 1. Vanddybden på
denne position var 6,22 6,67 meter. Vanddybden over de øvrige fundne gra-
nitblokke var mellem 7,02-7,47 meter på position 2 og 3 og mellem 7,32-7,77
meter på position 4.
I overensstemmelse med kaptajn Ove Ahlströms forklaring og Trygg-Hansas
procedure lægger retten til grund at Ganthi befandt sig ud for Trailerkajens
nordvest-sydøstlige forløb med forstavnen mod vest, og at skibet under ombord-
tagningen af trawlet beholdt denne position. Med dette udgangspunkt opstår der
ikke spørgsmål om Ganthi har berørt stensætningen ud for det pågældende
kajstykke.
På grundlag af rapporten udarbejdet af Vik Sandvik AS lægges til grund at
Ganthi havde en normal dybgang på 6,18 meter og, med "normalt fullbunkret
kondisjon med ekstrem akterlig trim", en maksimal dybgang på 6,37 meter. Der
må videre tages hensyn til at Ganthis konstruktion medfører at der er en afstand
på ca. 0,6 m fra undersiden af skibets hæl til det punkt hvor propellerbladet må
påregnes at blive ramt ved berøring af et hårdt emne. På dette grundlag må det
fastslås at Ganthis skrueblade ikke kan have ramt de fundne granitsten på de
angivne positioner med de angivne vanddybder. Trygg-Hansa har således ikke
godtgjort en årsagsforbindelse mellem skaderne på Ganthis propeller m.v. og
forekomsten af granitsten på positionerne 1 til 4. Transport- og Energiministeriet
skal derfor frifindes.
Thi kendes for ret:
Transport- og Energiministeriet frifindes for de af Trygg-Hansa Försikrings AB
nedlagte påstande.
- 21 -
Inden 14 dage betaler Trygg-Hansa Försikrings AB til Transport- og Energimini-
steriet 115.000 kr. i sagsomkostninger.
Peter Frost Jens Feilberg Bent Rasmussen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
han gik med ag-
terenden ind til en kajstrækning der åbenbart var uegnet til anløb. Det er uvist
hvor på strækningen nord for Trailerkajens sydvestlige hjørne Ganthi lagde til,
og dermed usikkert hvor tæt Ganthi var på stensætningen. Kaptajnen vidste
eller burde have vidst samt taget højde for at stensætningen også skråner under
vandoverfladen.
Det er ikke dokumenteret at de fundne sten på havbunden ud for Trailerkajen
ikke udgør en del af stensætningens fod, men er "løse" sten som er "tabt".
Konklusionen må være at skaden på Ganthi er opstået som følge af Ganthis egne
fejlmanøvreringer og mest sandsynligt ved at Ganthi er kommet for tæt på sten-
sætningen.
Vedrørende driftstabet gøres det gældende at Transport- og Energiministeriet
ikke skal erstatte Ganthis omsætningstab, men højst den mistede fortjeneste,
hvorfor sparede omkos
