Skader i husbåd-S-0024-05

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Bugserselskab ikke ansvarlig for skader sket på inventar i bugseret husbåd, da der ikke var dokumenteret et tab.

S0024000 - KGA

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________







Den 22. december 2006
blev i sagen

S 24/05

Svendborg Bugser A/S
(advokat Palle Petersen)

mod

Brainstorm ApS Nielsen
(advokat Jesper Windahl)

afsagt sålydende


D O M:

Indledning og påstande
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Brainstorm ApS Nielsen (Brain-
storm) skal betale Svendborg Bugser A/S (Svendborg Bugser) for bugsering af
en husbåd, den tidligere færge Rø, fra Gilleleje til København den 29. september
2004, og om Svendborg Bugser er ansvarlig for påståede skader på bådens in-
stallationer og inventar.

Svendborg Bugser har nedlagt påstand om, at Brainstorm skal betale 15.000 kr.
med rente svarende til 1,5 % pr. påbegyndt måned fra den 29. oktober 2004.

Over for Brainstorms selvstændigt nedlagte påstand har Svendborg Bugser ned-
lagt påstand om frifindelse.

- 2 -


Brainstorm har nedlagt påstand om frifindelse og har endvidere nedlagt påstand
om, at Svendborg Bugser til Brainstorm skal betale 154.200 kr. med procesrente
fra den 30. maj 2005.

Beløbet angives at være skyldig erstatning for skader på Rø's inventar og instal-
lationer i forbindelse med, at Rø tog vand ind under bugseringen. Det er omtvi-
stet, hvor meget vand det drejer sig om. Brainstorm har opgjort sit krav såle-
des:

Beskadigede løsøregenstande

kr.
25.200,00
Ødelagt
solvarmeanlæg
kr.
60.000,00
Omkostninger til reparation af ødelagt oliefyr
kr.
15.000,00
Ødelagte
radiatorer
kr.
24.000,00
Udgifter til reparation af fugtskader i gulv og
materialeomkostninger.
kr.
25.000,00
Leje af varmeblæsere i 2 uger

kr.
5.000,00
I alt



kr. 154.200,00

Sagens omstændigheder
I begyndelsen af 2004 kom Brainstorms direktør Per Nielsen i forbindelse med
Poul Woetmann. Per Nielsen ønskede at erhverve Poul Woetmanns husbåd Rø
med henblik på at indrette den til bolig for sig selv og som musikstudie til brug
for selskabet Brainstorms virksomhed. Forud for handlen ønskede Per Nielsen
båden undersøgt på værft. Parterne aftalte derfor, at Rø - for Brainstorms reg-
ning - skulle bugseres fra København til Gilleleje Bådeværft, hvor den skulle
beddingsættes med henblik på inspektion.

I en e-mail af 11. august 2004 fremsatte Svendborg Bugser tilbud om at bugsere
båden fra København til Gilleleje og senere retur til København, til en pris à
15.000 kr. pr. tur. I e-mailen anførtes nærmere vilkår for bugseringen, herunder
var der anført: "Kontrakt: BIMCO Towcon C/P"

I en e-mail af samme dag fremsendte Svendborg Bugser tilbud om forsikring fra
Tryg. Forsikringssummen var på 2,4 mio. kr., "begrænset kasko". Præmien var
på 5.000 kr. I en e-mail af 13. august 2004 fremsendte Svendborg Bugser for-
sikringsbetingelserne til Per Nielsen, der svarede i en e-mail af 14. august 2004:
"Fint, jeg får besked på mandag om hvornår Gilleleje kan tage skibet."

Den 7. september 2004 skrev Per Nielsen bl.a. følgende til Svendborg Bugser:

- 3 -


"Nu har jeg talt med flere personer hos jer
og vi er blevet enige om, at Færgen Rø ...
skal flyttes til Gilleleje ...
og siden hen retur til København ...
Prisen er kr. 15.000,- pr vej
+ en tillægsforsikring på kr. 5000,- som I har beskrevet i vedhæftede mail.
Forsikringen gælder både for udtur og hjemtur.
..."

Den 9. september 2004, kl. 18.00, påbegyndtes bugseringen fra København til
Gilleleje. 9,5 time senere, omkring kl. 3.30 natten til den 10. september 2004
ankom Rø til Gilleleje Bådeværft.

Efter gennemgang af skibet købte Per Nielsen Rø af Poul Woetmann.

Til brug for forsikringsselskabets udarbejdelse af police havde assurandør Bjarne
Johansson besigtiget Rø forud for bugseringen. I rapport af 10. september 2004
på baggrund af en besigtigelse den 9. september 2004 anførte han bl.a., at hus-
båden ikke havde nogen vandtæt opdeling under dæk, at båden havde en auto-
matisk virkende lænsepumpe samt en generator, der kunne forsyne den med
strøm under slæb, og at det "på grund af den dårlige vandtætte integritet" blev
krævet, at slæbebåden skulle sætte en ekstra dieselpumpe ned i båden.

Af forsikringspolicen, der er udstedt den 15. september 2004 med Svendborg
Bugser som forsikringstager, fremgår under "særlige vilkår", at forsikringen
dækker, når betingelserne for erstatning for eller som for totaltab er opfyldt,
samt bjærgeløn, erstatning til tredjemand ved sammenstød samt partielle
brandskader, og at der skulle fastsurres en ekstra automatisk virkende lænse-
pumpe ombord. Brainstorm har bestridt at have modtaget policen og de angivne
vilkår. Endvidere er om lænsemateriel anført, at "under slæb skal pumpemateri-
ellet forefindes ombord fastgjort (surret) og klar til indsats, benzindrevne pum-
per bør undgås".

Fakturaen for 1. bugsering blev betalt. På denne faktura er anført, at for assi-
stance og slæbning gælder Scandinavian Tugowners Standardconditions af 1959,
revised 1974/85. Endvidere er der angivet en rentesats svarende til 1,5 % pr.
påbegyndt måned.


- 4 -

Den 29. september 2004 blev Rø bugseret tilbage til København af bugserfartø-
jet Søhesten. Bugseringen tog ca. 6,5 time. Ved ankomsten til Christianshavn
konstaterede Søhestens mandskab, at der stod vand i båden.

Søhestens skibsfører, Børge Kipp, afgav den 14. juni 2005 følgende rapport om
forløbet af bugseringen til Svendborg Bugser:

"B/B "SOEHESTEN" FOERER, BOERGE KIPP , STMD. MIKAEL , ASSIST HENNING SKOV.VI
SEJLER TIL GILLELEJE,FOR ATSLAEBE DENNE HUSBAAD TIL KBH.ANK. GILLELEJE KL.

11:00.
DEN LIGGER UDEN PAA ET FISKESKIB.VI KOBLER PAA DENNE OG SAETTER EN

HONDAPUMPE MED TILHOERENDE SLANGER OMBORD.VI SER EFTER OM ALT ER
IORDEN,ALT ER OK, INTET VAND I HUSBAADEN.KL 12:00 AFG. GILLELEJE VIND SV 1-4

M/SEK.FLADT VAND HELE TUREN TIL KBH. ANK.CA 18:30.
VI SEJLEDE MED LANGSOM FART, 5-6 KNOB FOR AT BESKYTTE HUSBAADEN.LIGGER TIL

KAJ I CHRISTIANSHAVNS KANAL, EFTER ANVISNING.LILLE ASSIST BAAD. 6-8 FOLK PAA
KAJEN SOM TAGER IMOD, BL.A.DEN GAMLE EJER,HUSTRUEN SOM JEG TALTE MED. DEN
NY EJER, SAA JEG IKKE NOGET TIL.STMD. MIKAEL OG HENNING SKOV GAAR NED FOR AT

TAGE VORES PUMPE OP, DE KOMMER OP OG FORTAELLER DER ER VAND I BUNDEN.JEG
SPOERGER DEREFTER,NOGLE AF FOLKENE PAA KAJEN OM VI SKAL LAENSE, INDEN VI

TAGER PUMPEN MED OMBORD. DETTE SVARER DE NEJ TIL,DE HAVDE SELV EN PUMPE OG
SKULLE BARE LIGE SLUTTE LANDSTOEM TIL.

JEG KUNNE IKKE SE FORSKEL PAA HUSBAADENS DYBGANG FRA AFG. GILLELEJE ­
ANK.KBH. EFTER TUREN, SKAL JEG HJEM PAA FRI.

...
HVAD ANGAAR PUMPEN.OM DENNE SKULLE VAERE EN BENZIN ELLER AUTOPUMPE
KENDER JEG IKKE NOGET TIL.

BENZIN PUMPEN VAR GODKENDT DA VI SLABTE HUSBAADEN FRA KBH. TIL GILLELEJE,
SAA JEG TAENKTE AT DET MAATE VAERE PAA SAMME MAADE FRA GILLELEJE TIL KBH."


Brainstorms erstatningskrav

Til støtte for sit erstatningskrav har Brainstorm fremlagt følgende opgørelse:

1. Løsøregenstande, 25.200,00 kr. Beløbet vedrører beskadigelse af
løsøregenstande ejet af husbådens tidligere ejer, Poul Woetmann. Brainstorm
har efterfølgende indgået forlig med Poul Woetmann, hvorefter Brainstorm
har betalt 15.000 kr. til fuld og endelig afgørelse.
2. Omkostninger til reparation af oliefyr, 15.000,00 kr., og radiatorer, 24.000,00
kr. Til støtte for beløbene har Brainstorm fremlagt faktura af 3. marts 2005 på
i alt 82.695,59 kr. for udført VVS-arbejde.
3. Udgifter til reparation af fugtskader i gulv og materialeomkostninger,
25.000,00 kr. Til støtte for beløbet har Brainstorm fremlagt fakturaer fra
bådebygger Laust Nørregaard Pedersen af 31. oktober 2004 og 16. januar

- 5 -

debygger Laust Nørregaard Pedersen af 31. oktober 2004 og 16. januar 2005
på henholdsvis 188.547,50 kr. og 125.775,00 kr.

Brainstorm har endvidere fremlagt oversigt over strømforholdene ved Drogden
fyr pr. 9. september 2004 og pr. 29. september 2004. Oversigten er udarbejdet
af skibsfører Erling Bruun til brug for sagen. I en e-mail af 18. juni 2006 til
Brainstorms advokat har Erling Bruun anførte følgende:

"Med indregning af tallene for vejrforholdene samt strømretning og styrke
beregnet ud fra Farvandsvæsenets meget omfangsrige strøm-statistik for
"DROGDEN" fyr kan det fastslås, at ekvipagens gennemsnitsfart gennem vandet
har været 4,4 knob på rejsen fra København til Gilleleje og 7,25 knob på rejsen
retur til København.

Så der er helt klart beviser for at slæbebåden har brugt væsentligt mere
maskinkraft på rejsen fra Gilleleje til København end på opturen."

Bimco Towcon International Ocean Towage Agreement

Af Bimco's Towcon-regler fremgår bl.a. følgende:

"12. Tow-worthiness of the Tow
(a) The Hirer shall exercise due diligence to ensure that the Tow shall, at the
commencement of the towage, be in all respects fit to be towed from the place
of departure to the place of destination.
(b) The Hirer undertakes that the Tow will be suitably trimmed and prepared and
ready to be towed at the time when the Tug arrives at the place of departure
and fitted and equipped with such shapes, signals, navigational and other lights
of a type required for the towage.
...
(d) No inspection of the Tow by the Tugowner shall constitute approval of the
Tow's condition or be deemed a waiver of the foregoing undertakings given by
the Hirer.
...
18. Liabilities
...
2. ...
(b) The following shall be for the sole account of the Hirer without any recourse
to the Tugowner, his servants or agents, whether or not the same is due to


- 6 -

breach of contract, negligence or any fault on the part of the Tugowner, his
servants or agents:
(i) Loss or damage of whatsoever nature, howsoever caused to or sustained by
the Tow.
(ii) Loss or damage of whatsoever nature caused to or suffered by third parties
or their property by reason of contact with the Tow or obstruction created by the
presence of the Tow.
...
25. Law and Jurisdiction
This agreement shall be construed in accordance with and governed by English
law. Any dispute or difference which may arise out of or in connection with this
Agreement or the services to be performed hereunder shall be referred to the
High Court of Justice in London.
No suit shall be brought in any other state or jurisdiction except that either party
shall have the option to bring proceedings in rem to obtain conservative seizure
or other similar remedy against any vessel or property owned by the other party
in any state or jurisdiction where such vessel or property may be found."

Forklaringer
Niels Henriksen har forklaret, at han er ejer af og direktør for Svendborg Bugser.

Han spurgte Per Nielsen, om båden var forsikret. Da det ikke var tilfældet, hjalp
Svendborg Bugser Brainstorm med at tegne forsikring hos Tryg. Han mener ikke
at have set policen inden afsejling.

Ejerne af bugserede fartøjer skal have nødvendigt pumpegrej ombord. Endvidere
har alle slæbebåde transportable pumper med, som man kan placere efter
behov. Tilslutning af automatisk virkende lænsepumpe kan kun ske, hvis der er
strøm på det bugserede fartøj under slæbet. Under den pågældende bugsering
var Søhestens transportable pumpe sat ombord på Rø, klar til at blive startet op
ved problemer.

Han har talt med Bjarne Johansson om den automatisk virkende lænsepumpe.
Lænsepumpen skulle kun være i gang, når båden lå ved kaj.

Under den første bugsering sejlede slæbebåden langsomt med henblik på, at
fartøjerne ankom til Gilleleje på et gunstigt tidspunkt, hvor det var lyst (daggry)
og ikke så mange fiskerfartøjer i havnen. Han var med til at træffe beslutning
herom. Tilbageturen foregik i dagslys, så da var der ikke de samme overvejelser.


- 7 -

Brainstorms beregninger af fartøjernes hastighed er behæftet med fejl.
Fartøjerne sejlede for det første en anden rute, end Brainstorm har regnet på.
For det andet giver beregninger af hastigheden fra mole til mole en mere præcis
beregning. For det tredje viser observationerne fra Drogden-fyret ikke noget om
strømforholdene oppe i Sundet, hvor strømmen vil være væsentlig mindre på det
meste at turen og i øvrigt uden betydning for bugserfarten.

Søhesten var størrelsesmæssigt ikke forpligtet til at føre autoriseret dagbog.
Skibet blev solgt i marts 2005 til Bergen. Dagbogen blev liggende ombord, da
den ikke indeholdt vigtige oplysninger. Svendborg Bugser har forsøgt at få
dagbogen udleveret flere gange, men senest er det oplyst, at den ikke længere
eksisterer.

Per Nielsen har forklaret, at han er direktør for Brainstorm. Han er producer og
komponist. Båden blev erhvervet af ham personligt og skulle bruges til privat
beboelse og kontor/musikstudie for Brainstorm. Han lod Brainstorm stå for
udgiften til bugseringen.

Laust Nørregaard Pedersen er en bekendt af Per Nielsen. Han har ombygget
mange gamle bilfærger. Det var Laust Nørregaard Pedersen, der skulle
undersøge Rø på værftet i Gilleleje. Han sagde god for, at Per Nielsen kunne
købe den. Båden kostede 2,3 mio. kr.

Per Nielsen kom i forbindelse med Svendborg Bugser via de gule sider. Han fik
forsikringsbetingelserne tilsendt, men ikke policen. Han var dog klar over, at der
var en bestemmelse om selvrisiko. Han kan ikke huske, om spørgsmålet om
pumpe blev drøftet.

Per Nielsen har ikke ved sin underskrift accepteret, at Bimco's Towcon-
bestemmelser skulle være en del af kontrakten. Han ved ikke, hvad Bimco's
Towcon er, betingelserne har ikke været drøftet og er ikke blevet udleveret.

Da båden lå ved kaj, var der tilsluttet en automatisk virkende lænsepumpe. Poul
Woetmann sagde, at der var en generator til brug for lænsepumpen. På Gilleleje
Bådeværft blev båden kalfatret og bundmalet for over 120.000 kr. Kalfatringen
skulle kunne holde i 18 år. Pumpen var tilsluttet land, mens båden lå i Gilleleje.

Ved bådens ankomst til København var Laust Nørregaard Pedersen til stede.
Laust Nørregaard Pedersen ringede og sagde, at der stod en del vand i båden,
herunder at alle kontakter var under vand, og at Poul Woetmann var rasende.

- 8 -

Der har ikke været vandopstigning efterfølgende. Båden er i dag forsikret uden
forbehold for utæthed.

Per Nielsen kontaktede Svendborg Bugser og sagde, at regningen for
bugseringen ikke ville blive betalt, før skadernes omfang var opgjort. Poul
Woetmann kunne ikke vente på, at forholdet blev afklaret gennem en retssag,
og Per Nielsen indgik derfor et forlig med ham. Solvarmeanlægget var installeret
på taget. Det var et meget avanceret anlæg, som var forbundet til oliefyret.
Elektronikken var ødelagt og kunne ikke repareres. Brænderen til oliefyret havde
været under vand og måtte udskiftes. Laust Nørregaard Pedersen tømte for alt,
hvad der var blevet skadet. I alt er der brugt ½ mio. kr. på at bygge båden om.

Børge Kipp har forklaret, at han var skibsfører på Søhesten og er vant til at
slæbe skibe som Rø. På turen til Gilleleje sejlede han med vilje langsomt, så de
ankom ved daggry.

Før returslæbet gennemgik de Rø. Der var ikke vand i båden, og de surrede de
ting, der stod løst. De satte Søhestens lænsepumpe klar på Rø. Pumpen var ikke
automatisk virkende. Han så ikke andre pumper ombord på Rø. Søhesten havde
også en automatisk virkende pumpe, men den skulle tilsluttes strøm, og der var
ikke strøm på Rø under bugseringen. Han har ikke fået oplyst, at der skulle være
en generator ombord.

Han spurgte kontoret forud for bugseringen, om der var særlige vilkår. Det
gjorde han altid. Men han fik ikke at vide, at der skulle installeres en automatisk
lænsepumpe.

Under returslæbet holdt man hele tiden øje med Rø, og der var ingen ændring i
dybgangen. Han havde ikke sat vandmærker på siden af Rø, og han var ikke om
bord på Rø under slæbet. Det var meget fint vejr, let vind og ingen sø.
Hastigheden var omkring 5 knob. Der blev ikke sejlet for hurtigt. "Søhestens"
maksimale hastighed er 11-12 knob.

Han blev først klar over, at Rø havde taget vand ind, da styrmanden skulle hente
Søhestens pumpe. Vandet stod op over brønden i bunden af Rø, men det kunne
ikke ødelægge noget. Man kunne gå på tæerne i almindelige sko uden at blive
våd. Han spurgte de mennesker, der stod på kajen, om "Søhesten" skulle blive
og lænse "Rø", men det blev afslået. Lænsningen ville have taget 3-4 minutter.
Han blev meget overrasket over, at der blev rejst krav om erstatning.


- 9 -

Bjarne Johansson har forklaret, at han er havariinspektør i Tryg og besigtigede
Rø i forbindelse med bugseringen fra København til Gilleleje. Hans opgave var at
vurdere risikoen ved bugseringen. Rø var i en rimelig stand. Skibet havde i
forvejen pumper selv, og han havde fået at vide, at de var automatisk virkende.
Rø havde et generatoranlæg, som kunne startes op. Betingelsen om, at der skul-
le en ekstra pumpe på, er helt sædvanlig for et træskib, der har ligget stille i
lang tid. Den automatisk virkende pumpe skulle være i drift under bugseringen,
for det var kun under bugseringen, at forsikringen var i kraft.

Jimmi Leonhardt Schleisner har forklaret, at han er skadesbehandler i Tryg. Han
har ikke været involveret i tegningen af den foreliggende police. Han forstår
betingelsen om installering af automatisk virkende pumpe sådan, at pumpen
skal være installeret under bugseringen. Tryg foretager en konkret vurdering fra
sag til sag, om der skal stilles krav om automatisk virkende pumpe. Der er ikke
udbetalt erstatning under forsikringen, fordi den kun dækkede totaltab.

Laust Nørregaard Pedersen har forklaret, at han er selvstændig bådebygger. De
sidste 10 år har han primært ombygget husbåde. Rø var før ombygningen
indrettet med bolig over dæk, og der var sporadisk indretning under dæk. Han
var Per Nielsens rådgiver i forbindelse med handlen. Båden skulle på bedding i
Gilleleje, så han kunne besigtige den. Værftet blev samtidig bedt om at udføre
kalfatring til under vandlinien. Han fulgte med i arbejdet, der blev udført
tilfredsstillende. Efter søsætningen lå båden nogen tid i vandet inden
returbugseringen. Han var til stede, da "Rø" ankom til København.

Det blev hurtigt konstateret, at der stod ½ meter vand i båden. Slæbebådens
pumpe stod på dækket, men han husker ikke, om der var en generator om bord.
Ved hjælp af pumper, som man hentede på naboskibe, påbegyndte man
lænsning. Det tog 1-1½ time at tømme Rø. Der var tale om 20-25 m³ vand. Da
Rø var tømt for vand, var den umiddelbart tæt. Der blev ikke efterfølgende
konstateret vandopstigning. Den næste måned pumpede man i alt 50 liter ud af
den. En træbåd, der ikke tager mere ind, må betegnes som tæt. Der vil under
bugseringen komme vand ind i de fleste træskibe.

Alt det, der var kommet under vand ved bugseringen, var for så vidt ødelagt,
herunder de elektriske installationer og elektronikken i solvarmeanlægget.
Oliefyret kom også under vand, og det var nødvendigt at installere et nyt.
Arbejdet har endvidere omfattet optagning af gulv, fordi isoleringen nedenunder
var gennemblødt.


- 10 -

Laust Nørregaard havde en forudgående aftale med Per Nielsen om, at han
skulle bygge båden om. Han kan ikke sige, i hvilket omfang man ville have beva-
ret mere inventar eller installationer, hvis skaden ikke var sket. Han tømte skibet
fuldstændigt, da der intet af værdi var om bord.

Det var Per Nielsen, der sagde, at regningen skulle sendes til Brainstorm.

Procedure
Svendborg Bugser har anført, at Svendborg Bugsers krav for så vidt er ubestridt,
og denne sag vedrører alene Brainstorms modkrav.

Bimco's Towcon-regler er aftalt mellem parterne, og sagen skal afgøres efter
disse regler. Towcon er almindeligt anvendte standardregler for slæb og
bugsering. Brainstorm er et selskab, og der kan derfor ikke stilles så strenge
krav til vedtagelsen, som hvis der var tale om en privat forbruger. Hvis Towcon-
reglerne lægges til grund, er der ikke noget ansvar for Svendborg Bugser, jf.
bestemmelsernes § 18. Af § 12 fremgår endvidere, at ejeren skal levere slæbet i
sødygtig stand.

Det kan ikke gøre en forskel, at Svendborg Bugser har bistået Brainstorm med
forsikringstegningen.

Bestemmelserne i Towcon om værneting er ikke relevante for Svendborg
Bugsers anlæggelse af sag for sit betalingskrav.

Hvis Towcon-reglerne ikke finder anvendelse, skal ansvaret bedømmes efter den
almindelige culparegel. Årsagen til den skete vandindtrængen er imidlertid ikke
klarlagt. Der har været tale om et fuldstændigt forsvarligt bugserforløb.
Mandskabet på Søhesten placerede en pumpe på sædvanlig vis på Rø, og man
holdt øje med Rø under slæbet. Der var helt usædvanligt fine vejrforhold. Det er
ikke godtgjort, at der har været sejlet med en for høj fart, ligesom det ikke er
dokumenteret, at høj fart ville føre til en vandindtrængen, eller at "Rø" overho-
vedet var tæt. Dernæst kan det ikke forventes, at der under disse forhold
standses for at gå om bord på Rø. Endelig kan der ikke lægges vægt på
målingerne fra Drogden fyr, der er foretaget et andet sted i Sundet, end hvor
bugseringen fandt sted. Der foreligger derfor intet ansvarsgrundlag, og der er af
Brainstorm ikke ført bevis for skadesårsagen.

Svendborg Bugser opfattede forsikringspolicen således, at kravet om automatisk
virkende læsepumpe alene gjaldt under havneophold. Under bugseringen var der

- 11 -

ikke strøm, og derfor gav det ikke mening at stille et sådant krav. Børge Kipp
kunne ikke konstatere, at der var en automatisk virkende pumpe eller en
generator ombord på Rø. Laust Nørregaard Pedersen forklarede det modsatte,
men det er Brainstorm, der har bevisbyrden.

Den manglende skibsdagbog kan ikke tillægges processuel skadevirkning.
Svendborg Bugser har flere gange forsøgt at fremskaffe skibsdagbogen. At det
ikke kunne ske, kan ikke bebrejdes Svendborg Bugser. Svendborg Bugsers krav
blev rejst i efteråret 2004. Første gang Brainstorms modkrav rejses var i maj
2005.

Der er afgivet markant forskellige forklaringer om mængden af vand i Rø. Hvis
Børge Kipp har ret, kan skaderne umuligt skyldes vandet. Hvis færgen havde
taget ½ meter vand ind, ville den have været kæntret. Brainstorm har undladt at
indkalde Svendborg Bugser til en besigtigelse eller foretage syn og skøn.

Brainstorm har endvidere ikke lidt noget tab, da færgen skulle have været
ombygget under alle omstændigheder.

Svendborg Bugser har ikke noget mellemværende med Per Nielsen eller Poul
Woetmann. Brainstorms krav relaterer sig til forskellige juridiske personer.

Det er umuligt at efterprøve erstatningsopgørelsen. Der er således ikke
dokumentation for, at det var nødvendigt at udskifte solvarmeanlægget, oliefyret
eller radiatorerne.

Brainstorm har anført, at Rø blev bugseret uden installation af en automatisk
virkende læsepumpe, selv om det var et krav, at en sådan skulle installeres.
Kravet var baseret på Bjarne Johanssons besigtigelse og blev af Tryg meddelt
Svendborg Bugser som forsikringstager. Svendborg Bugser burde have sørget
for installation af en sådan lænsepumpe, men gav hverken Per Nielsen eller
Børge Kipp meddelelse herom. Dette er en ansvarsbegrundende fejl. Hvis
pumpen havde været installeret, ville skaderne ikke være sket.

Den pumpe, som mandskabet fra Søhesten satte ombord på Rø, var ikke i drift.
Og da man ikke kontrollerede "Rø" for vandindtrængning undervejs, er pumpen
uden betydning for sagen. Laust Nørregaard Pedersen forklarede, at en gammel
husbåd vil tage vand ind under bugsering. Det burde Svendborg Bugser som
professionel bugservirksomhed have vidst.


- 12 -

Der er ikke grundlag for at antage, at Rø var utæt. Under den første sejlads var
der ingen vandopstigning i båden. Det mest sandsynlige er, at man sejlede med
for høj fart på tilbageturen. Turen til Gilleleje tog således 3 timer mere, end
turen tilbage til København. Desuden blev der ikke foretaget visuel inspektion
under slæbet, og der blev ikke sat vandmærke på den slæbte båd. Rø tog en ½
meter vand ind. Båden må i et sådant tilfælde have krænget unaturligt under
drej.

Der er intet grundlag for at antage, at Towcon-reglerne var vedtaget mellem
parterne. Vilkårene blev ikke tilstrækkeligt klart fremhævet for Brainstorm. Per
Nielsen har ikke skrevet under herpå. Først under retssagen har man fremlagt
kopi af regelsættet.

Brainstorm er ikke nogen professionel part i forhold til bugsering af træbåde.
Svendborg Bugser burde have fremsendt Towcon-reglerne til Brainstorm. Per
Nielsen har således ikke haft nogen mulighed for at gennemskue, hvad reglerne
indebar. Hvis Svendborg Bugser selv mente, at Towcon-reglerne havde været
gældende, skulle sagen ikke være anlagt i København, jf. vilkårenes pkt. 25.
Svendborg Bugser havde allerede ved sagens anlæg kendskab til Brainstorms
modkrav og burde derfor have anlagt sagen i London.

Svendborg Bugser kan dermed ikke påberåbe sig ansvarsfraskrivelsesreglerne.

Det er helt ubetænkeligt at lægge til grund, at der var væsentlig opstigning af
vand i båden. Laust Nørregaard Pedersen forklarede, at der var en ½ meter vand
over gulv. Vandindtrængningen i båden medførte skade på privat indbo og el-
installationer, gulv mv. Brainstorm havde ingen interesse i at kassere et
solvarmeanlæg, hvis det fungerede.

Brainstorm har afholdt reparationsomkostningerne, og Brainstorm er
erstatningsansvarlig over for ejeren, Per Nielsen, ligesom det er Brainstorm, der
har betalt Poul Woetmann et erstatningsbeløb. Brainstorm kan derfor indtale det
fulde krav under denne sag.

Rettens begrundelse og resultat

Indledningsvis bemærkes, at Svendborg Bugsers krav tages til følge som
ubestridt af Brainstorm.


- 13 -

Af Svendborg Bugsers tilbud, e-mail af 11. august 2004, fremgår, at tilbuddet
fremsættes på vilkår Bimco Towcon. Brainstorm har ikke ved sin accept af
tilbuddet gjort indsigelser imod vilkåret og er derfor bundet heraf.

Efter bevisførelsen findes det desuden ikke godtgjort, at Svendborg Bugser har
foretaget slæbningen med en hastighed, der var uforsvarlig, og det findes ikke
godtgjort, at der er årsagsforbindelse mellem den måde, slæbet er udført på, og
den skete vandindtrængning. Brainstorm har endvidere ikke under sagen
dokumenteret omfanget af den skete vandindtrængning.

Dernæst har Brainstorm ved fremlæggelse af fakturaer over, hvilket arbejde der
er blevet udført på Rø, ikke dokumenteret, at de pågældende arbejder er blevet
udført som følge af vandindtrængning, hvorfor Brainstorm ikke har
dokumenteret at have lidt et tab.

Som følge af det anførte frifindes Svendborg Bugser for det af Brainstorm rejste
krav.

I sagsomkostninger betaler Brainstorm til Svendborg Bugser 25.820 kr., hvoraf
retsafgiften udgør 820 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Brainstorm betaler til Svendborg Bugser 15.000 kr. med rente 1,5 % pr.
påbegyndt måned fra den 29. oktober 2004.

Svendborg Bugser frifindes for Brainstorms krav.

I sagsomkostninger betaler Brainstorm til Svendborg Bugser 25.820 kr.

De idømte beløb betales inden 14 dage.



Ole Gernyx Mette Christensen Fritz Ganzhorn.






- 14 -

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



=12>- 12 -

Der er ikke grundlag for at antage, at Rø var utæt. Under den første sejlads var
der ingen vandopstigning i båden. Det mest sandsynlige er, at man sejlede med
for høj fart på tilbageturen. Turen til Gilleleje tog således 3 timer mere, end
turen tilbage til København. Desuden blev der ikke foretaget visuel inspektion
under slæbet, og der blev ikke sat vandmærke på den slæbte båd. Rø tog en ½
meter vand ind. Båden må i et sådant tilfælde have krænget unaturligt under
drej.

Der er intet grundlag for at antage, at Towcon-reglerne var vedtaget mellem
parterne. Vilkårene blev ikke tilstrækkeligt klart fremhævet for Brainstorm. Per
Nielsen har ikke skrevet under herpå. Først under retssagen har man fremlagt
kopi af regelsættet.

Brainstorm er ikke nogen professionel part i forhold til bugsering af træbåde.
Svendborg Bugser burde have fremsendt Towcon-reglerne til Brainstorm. Per
Nielsen har således ikke haft nogen mulighed for at gennemskue, hvad reglerne
indebar. Hvis Svendborg Bugser selv mente, at Towcon-reglerne havde været
gældende, skulle sagen ikke være anlagt i København, jf. vilkårenes pkt. 25.
Svendborg Bugser havde allerede ved sagens anlæg kendskab til Brainstorms
modkrav og burde derfor have anlagt sagen i London.

Svendborg Bugser kan dermed ikke påberåbe sig ansvarsfraskrivelsesreglerne.

Det er helt ubetænkeligt at lægge til grund, at der var væsentlig opstigning af
vand i båden. Laust Nørregaard Pedersen forklarede, at der var en ½ meter vand
over gulv. Vandindtrængningen i båden medførte skade på privat indbo og el-
installationer, gulv mv. Brainstorm havde ingen interesse i at kassere et
solvarmeanlæg, hvis det fungerede.

Brainstorm har afholdt reparationsomkostningerne, og Brainstorm er
erstatningsansvarlig over for ejeren, Per Nielsen, ligesom det er Brainstorm, der
har betalt Poul Woetmann et erstatningsbeløb. Brainstorm kan derfor indtale det
fulde krav under denne sag.

Rettens begrundelse og resultat

Indledningsvis bemærkes, at Svendborg Bugsers krav tages til følge som
ubestridt af Brainstorm.


- 13 -

Af Svendborg Bugsers tilbud, e-mail af 11. august 2004, fremgår, at tilbuddet
fremsættes på vilkår Bimco Towcon. Brainstorm har ikke ved sin accept af
tilbuddet gjort indsigelser imod vilkåret og er derfor bundet heraf.

Efter bevisførelsen findes det desuden ikke godtgjort, at Svendborg Bugser har
foretaget slæbningen med en hastighed, der var uforsvarlig, og det findes ikke
godtgjort, at der er årsagsforbindelse mellem den måde, slæbet er udført på, og
den skete vandindtrængning. Brainstorm har endvidere ikke under sagen
dokumenteret omfanget af den skete vandindtrængning.

Dernæst har Brainstorm ved fremlæggelse af fakturaer over, hvilket arbejde der
er blevet udført på Rø, ikke dokumenteret, at de pågældende arbejder er bleve

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
26. april 2010

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods-H-0070-09

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»