Separatistkrav i konkursbo-P-0002-05
Resumé
Sagen angår spørgsmålet, om anmelder har et separatistkrav i konkursboet hidrørende fra indbetalinger på en bankkonto tilhørende det nu konkursramte selskab. Konkursboet frifindes
P000200C - HAS
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 7. april 2006 blev af skifteretten i sagen
P-2-05
Tibco Invest & Finans
ApS
(
Advokat Torsten Pedersen)
mod
Lunco Invest og Finans DK
ApS
under konkurs
(
Advokat Nete Weber)
afsagt sålydende
D O M:
Denne sag, som er anlagt den 17. januar 2005, angår spørgsmålet, om anmelder, Tib-
co Invest & Finans
ApS, har et separatistkrav i konkursboet, Lunco Invest og Finans
DK
ApS under konkurs, hidrørende fra indbetalinger på en bankkonto tilhørende det
nu konkursramte selskab, Lunco Invest og Finans DK
ApS.
Påstande:
- 2 -
Anmelder har nedlagt påstand om, at indestående på deponeringskonto 5010-
923523-9 i Jyske Bank, oprindeligt 270.143,97 kr., frigives til anmelder med påløbne
renter, idet konkursboet samtidig tilpligtes at anerkende det af anmelder nedlagte
separatistkrav i medfør af konkurs-
lovens § 82 stort 270.143,97 kr.
Konkursboet har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling:
Ad Lunco Invest og Finans DK ApS:
I 2000 erhvervede Omar Mohamed Izzelarab anparterne i selskabet Tidewatch Tech-
nology
ApS, CVR-nr. 25381076. Den 5. september 2000 blev han registreret som
direktør i selskabet. Den 4. oktober 2000 skiftede selskabet navn til Tibco Invest og
Finans
ApS. Den 7. august 2001 fik selskabet adresse Niels Juels Gade 5, 1059 Kø-
benhavn K. Ved overdragelsesaftale af 4. juli 2002 solgte Omar Mohamed Izzelarab
selskabets anparter til Preben Lund til kurs 1,0. Det blev i den forbindelse oplyst, at
selskabet skulle rekapitaliseres af køber, der ligeledes skulle indlevere årsregnskab
og foretage eventuel momsregistrering. Sælger skulle sørge for navneændring. Sam-
me dato blev Preben Lund registreret som ny direktion, og selskabet fik ny adresse.
Den 7. juli 2002 udstedte direktør Preben Lund fuldmagt til Omar Mohamed Izzela-
rab til at disponere for og repræsentere direktionen frem til den 31. juli 2002. Den 28.
august 2002 skiftede selskabet navn til Lunco Invest og Finans DK
ApS. Preben
Lund udtrådte samtidig af direktionen, og Ivan Longfors blev registreret som ny di-
rektion. Den 4. oktober 2002 udstedte direktør Ivan Longfors fuldmagt til Omar Mo-
hamed Izzelarab til at disponere for og repræsentere direktionen. Den 6. oktober
2003 anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Sø- og Handelsrettens skifteretsafde-
ling om tvangsopløsning af selskabet, da årsregnskab for perioden 1. oktober 2001 til
30. september 2002 ikke var indleveret. Den 8. oktober 2003 blev selskabet taget
under likvidation.
Advokat Nete Weber blev udnævnt til likvidator. Ved dekret af 14.
november 2003 blev selskabet taget under konkursbehandling på grundlag af en kon-
kursbegæring, indleveret af likvidator den 12. november 2003.
Advokat Nete Weber
blev udpeget som
kurator.
- 3 -
Selskabet havde en USD konto nr. 5010-121005-7 og en folio konto nr. 5010-
120995-0 i Jyske Bank. Foranlediget af en telefax af 14. oktober 2003 fra
advokat
Nete Weber blev disse konti spærret. Selskabet havde endvidere en konto nr. 5010-
921060-4 i Jyske Bank. Den 24. oktober 2003 og 4. november 2003 blev der indsat
henholdsvis 170.690,18 kr. og 179.453,79 kr. hidrørende fra salg af 2 partier stearin
den 27. september 2003 og 20. oktober 2003 på denne konto. Af disse beløb har Jy-
ske bank den 24. og 28. oktober 2003 udbetalt henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr.
til Omar Mohamed Izzelarab. Den 11. november 2003 deponerede Jyske Bank det
resterende beløb 270.143,97 kr. på deponeringskonto 5010-923523-9 i Jyske Bank i
henhold til deponeringsloven, indtil det ved dom, forlig eller på anden bindende må-
de er endeligt afgjort, hvem depotet tilhører, idet banken ikke så sig i stand til at af-
gøre, om beløbet tilhører Tibco Invest & Finans
ApS eller Lunco Invest og Finans
DK
ApS under konkurs.
Ad Tibco Invest & Finans ApS:
Ved overdragelsesaftale af 8. oktober 2002 erhvervede Omar Mohamed Izzelarab
samtlige anparter i selskabet SCSK 6035, CVR-nr. 26442877,
ApS af Ivan Longfors
til kurs 100. Samtidig blev Ivan Longfors registreret som direktion i selskabet, som
skiftede adresse til c/o Tibco / Regus, Niels Juels Gade 5, 1059 København K. Den
17. oktober 2002 skiftede selskabet navn til Tibco Invest & Finans
ApS. Den 5. de-
cember 2002 udtrådte Ivan Lonfors af direktionen, og den 22. januar 2003 blev Omar
Mohamed Izzelarab registreret som direktion.
Ad begge selskaber:
Ifølge udskrift af registret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er begge selskabers
formål formidling af kapital og deraf følgende virksomhed.
De to selskabers fakturaer fremstod ensartet med samme logo, adresse, telefonnum-
mer, telefaxnummer og e-mail adresse bortset fra, at selskabernes CVR-numre var
forskellige.
Tvist:
- 4 -
Tvisten i denne sag angår spørgsmålet, om indestående på deponeringskontoen i Jy-
ske Bank rettelig tilfalder anmelder eller konkursboet.
Anmelder har anmeldt kravet på 270.143,97 kr. som separatistkrav i konkursboet,
hvilket
kurator har afvist.
Anmelder kunne ikke godkende kurators indstillinger og har derfor anlagt nærvæ-
rende sag.
Kurator har under domsforhandlingen oplyst, at konkursmassens omfang beror på
udfaldet af sagen. Får anmelder medhold, vil konkursboet skulle sluttes i medfør af
konkurslovens § 143, stk. 1.
Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af Omar Mohamed Izzela-
rab.
Forklaring:
Omar Mohamed Izzelarab har forklaret blandt andet, at han er født i Sudan. I 1973
kom han til Danmark. Han begyndte at læse på DTH. ½ år senere begyndte han at
læse medicin på universitetet. Han har endvidere læst HD på Handelshøjskolen. Han
har blandt andet arbejdet som hospitalslæge og rejst som handelsmand i Sudan, Iran,
Irak, Saudi Arabien, Dubai og andre steder. De enkelte bogstaver i navnet Tibco be-
tyder noget for vidnet. Bogstaverne står blandt andet for transport, investering, bank
og råolie. Det nu konkursramte selskab drev virksomhed med international handel.
Der handledes blandt andet med mælkeprodukter, farvefjernsyn, aircondition, tomat-
puré og reservedele til biler. Virksomheden gik økonomisk meget dårligt Han ønske-
de derfor at afvikle selskabet. Vidnet kom via en annonce i kontakt med Ivan Long-
fors, som oplyste, at han kendte Preben Lund, som ville være interesseret i at købe
selskabet, hvis kapital skulle refinansieres. Preben Lund ønskede også, at selskabet
skiftede navn. Ivan Longfors skulle stå for omregistreringen m.v.
Vidnet indgik endvidere aftale med Ivan Longfors om køb af et nyt selskab. Gennem
dette selskab ville han drive handel inden for sæbe- og læskedrikindustrien. Vidnet
spurgte i den forbindelse Ivan Longfors, om det havde nogen betydning, om det nye
- 5 -
selskab blev navngivet Tibco Invest og Finans
ApS, hvilket Ivan Longfors svarede
nej til. Selskabet blev herefter registreret med navnet Tibco Invest & Finans
ApS,
CVR-nr. 26442877. Det var Ivan Longfors, som skulle stå for det nye selskabs regi-
strering, herunder momsregistrering. Da vidnet kom tilbage til Danmark efter en for-
retningsrejse, fandt han ud af, at selskabet ikke var blevet momsregistreret. En uge
senere modtog han et brev fra Ivan Longfors, i hvilket denne meddelte, at han trak
sig ud af selskabet. Vidnet fik endvidere et brev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
hvoraf fremgik, at Ivan Longfors var udtrådt af direktionen, og at der skulle registre-
res en ny direktør i selskabet. Vidnet blev herefter registreret som ny direktør i januar
2003. I selskabet er blandt andet handlet med en hel produktionslinje til fremstilling
af læskedrikke og med stearin. Der handles primært med lande i Fjern- og Mellem-
østen. Vidnet har haft fortjenester ved handler i dette selskab og har afregnet til leve-
randører og andre.
Efter overdragelse af anparterne i Tibco Invest og Finans
ApS, CVR-nr. 25381076,
forsøgte vidnet at oprette en ny bankkonto i det nye selskabs regi, men det var ikke
muligt, da vidnet var registreret i RKI. Ivan Longfors sagde, at det var i orden, at han
i det nye selskab fortsatte med at bruge de bankkonti, som tilhørte Tibco Invest og
Finans
ApS, CVR-nr. 25381076, på den betingelse, at han ikke lod indkomne beløb
stå på kontiene. Vidnet brugte alene fuldmagterne fra Preben Lund og Ivan Longfors
til at disponere over kontiene. Efter at han havde hævet 80.000 kr. fra det gamle sel-
skabs konto, fik han oplyst, at kontoen var blokeret. Han bad Jyske Bank om at de-
ponere det resterende beløb, indtil der var blevet oprettet en bankkonto for Tibco
Invest & Finans
ApS, CVR-nr. 26442877.
Parternes synspunkter:
Anmelder har i et
påstandsdokument, som er gentaget og uddybet under domsfor-
handlingen, anført følgende:
· at ordren på de varer, som danner baggrund for indbetalingerne, er afgivet af
anmelder,
· at anmelder har betalt de to fakturaer på levering af varerne,
· at anmelder har faktureret leverancerne til køberen,
· at beløbet således rettelig tilkommer anmelder,
- 6 -
· at beløbet alene ved en forglemmelse fra anmelders side er indgået på en kon-
to tilhørende konkursboet,
· at beløbet således rettelig tilkommer anmelder, og
· at anmelder som følge heraf ingen berettigelse har til beløbet, endsige tilba-
geholdelsen heraf.
Konkursboet har i et
påstandsdokument, som er gentaget og uddybet under doms-
forhandlingen, anført følgende:
· at de indtægter, som det deponerede beløb relaterer sig til, stammer fra det nu
konkursramte selskabs handelsvirksomhed,
· at de indtægter, som det deponerede beløb relaterer sig til, er indsat på bank-
konti tilhørende konkursboet,
· at anmelders direktør, Omar Mohamed Izzelarab, således også efter sin over-
dragelse af anparterne i det nu konkursramte selskab fortsatte med at drive
virksomhed i dette selskab,
· at Omar Mohamed Izzelarab havde fuldmagt hertil,
· at der ikke foreligger dokumentation for overdragelse af det nu konkursramte
selskabs aktiviteter, aktiver m.m., herunder tidsfæstede accepter af kreditor-
og/eller debitorskifte,
· at Omar Mohamed Izzelarabs ændring af CVR nr. på fakturaerne ikke ændrer
herved, idet bemærkes, at omverdenen, herunder leverandører og bankforbin-
delser, ikke havde føje til at tro andet, end at Omar Mohamed Izzelarab fort-
sat drev virksomhed i regi af Lunco Invest og Finans DK
ApS, og
· at det deponerede beløb på den baggrund tilkommer konkursboet.
For det tilfælde, at anmelder måtte få medhold i, at anmelder har separatistrettigheder
over det deponerede beløb, gøres det til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand
gældende,
· at konkursboet har et konnekst modregningsberettiget modkrav mod anmel-
der, hvilket krav overstiger det deponerede beløb og dermed den nedlagte på-
stand,
· da anmelder uden aftalemæssig hjemmel har "overtaget" den tidligere af det
nu konkursramte selskab drevne handelsvirksomhed, og
- 7 -
· da anmelder ikke i forbindelse hermed har erlagt vederlag til det nu konkurs-
ramte selskab for "overtagne" aktiver.
Skifterettens afgørelse:
I 2000 erhvervede Omar Mohamed Izzelarab anparterne i det nu konkursramte sel-
skab. Selskabet drev virksomhed med international handel. Den 4. juli 2002 afhæn-
dede Omar Mohamed Izzelarab anparterne i selskabet, men der blev efterfølgende
udstedt fuldmagter, hvorefter Omar Mohamed Izzelarab fortsat kunne disponere for
og repræsentere selskabet. Der er i sagen ingen oplysninger om, at disse fuldmagter
blev tilbagekaldt før selskabets konkurs den 14. november 2003. Den 8. oktober
2002 erhvervede Omar Mohamed Izzelarab anparterne i et andet selskab. Dette sel-
skab drev herefter virksomhed under samme navn og fra samme adresse som det nu
konkursramte selskab, ligesom dette selskab tillige drev virksomhed med internatio-
nal handel. De to selskabers fakturaer fremstod ensartet bortset fra, at de to selska-
bers CVR-numre var forskellige.
De i sagen omtvistede forhold med handel med to partier stearin i efteråret 2003 blev
indgået, således at betaling for de skete videresalg skulle indsættes på det nu kon-
kursramte selskabs bankkonto. Konkursboet har under sagens forberedelse fremsat
en række provokationer i relation til aktiviteterne i de to selskaber samt om nærmere
dokumentation for aftalegrundlaget og forholdene i øvrigt vedrørende de to handler
med stearin. Disse provokationer er ikke søgt opfyldt af anmelder. I hvert tilfælde
under disse omstændigheder påhviler der anmelder en streng bevisbyrde for, at det
omtvistede beløb rettelig tilhører denne. Denne bevisbyrde findes ikke løftet alene
ved den af Omar Mohamed Izzelarab afgivne forklaring.
Konkursboets påstand tages derfor til følge.
Henset til sagens udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor anført,
idet bemærkes, at konkursboet ikke har haft andre omkostninger end udgift til advo-
katbistand.
T H I K E N D E S F O R R E T:
- 8 -
Konkursboet, Lunco Invest og Finans DK
ApS under konkurs, frifindes.
Inden 14 dage betaler Tibco Invest & Finans
ApS 30.000 kr. i sagsomkostninger til
konkursboet, Lunco Invest og Finans DK
ApS under konkurs.
Dorrit Lilholt
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
ektør, Omar Mohamed Izzelarab, således også efter sin over-
dragelse af anparterne i det nu konkursramte selskab fortsatte med at drive
virksomhed i dette selskab,
· at Omar Mohamed Izzelarab havde fuldmagt hertil,
· at der ikke foreligger dokumentation for overdragelse af det nu konkursramte
selskabs aktiviteter, aktiver m.m., herunder tidsfæstede accepter af kreditor-
og/eller debitorskifte,
· at Omar Mohamed Izzelarabs ændring af CVR nr. på fakturaerne ikke ændrer
herved, idet bemærkes, at omverdenen, herunder leverandører og bankforbin-
delser, ikke havde føje til at tro andet, end at Omar Mohamed Izzelarab fort-
sat drev virksomhed i regi af Lunco Invest og Finans DK
ApS, og
· at det deponerede beløb på den baggrund tilkommer konkursboet.
For det tilfælde, at anmelder måtte få medhold i, at anmelder har separatistrettigheder
over det deponerede beløb, gøres det til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand
gældende,
· at konkursboet har et konnekst modregningsberettiget modkrav mod anmel-
der, hvilket krav overstiger det deponerede beløb og dermed den nedlagte på-
stand,
· da anmelder uden aftalemæssig hjemmel har "overtaget" den tidligere af det
nu konkursramte selskab drevne handelsvirksomhed, og
- 7 -
· da anmelder ikke i forbindels