Salg af farlige barnevogne-N-0001-05

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG

Dom afsagt den 9. marts 2007 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, direktør Søren Rathmann, direktør Thorkild Juul Jensen, professor Peter Møgelvang-Hansen og lærer Laura Larsen.

N 1/05

ENG Danmark A/S Jysk A/S
(Advokat Jesper Aa. Rasmussen)

mod

Sikkerhedsstyrelsen 
(Advokat Malene Roose Bagh) 


Sagen drejer sig om, hvorvidt Sikkerhedsstyrelsen har pådraget sig erstatningsansvar over for ENG Danmark A/S (i det følgende: ENG) og Jysk A/S (i det følgende: JYSK) ved under tilsidesættelse af grundlæggende krav til forvaltningens sagsbehandling at have påbudt ENG og JYSK at standse salget af 4 nærmere angivne typer af barnevogne og ved at give oplysning om salgsstoppet i pressemeddelelser og på hjemmesider uden at rette oplysningerne, straks da påbudene blev ophævet. 

Påstande

ENG og JYSK har påstået Sikkerhedsstyrelsen dømt til at betale 9.108.444 kr. med rente fra den 30. januar 2004. 
Sikkerhedsstyrelsen har påstået frifindelse. 

Sagsfremstilling

Forbrugerstyrelsen havde i november 2003 på Forbrugerinformations testlaboratorium fået foretaget en test af 12 klap-, kombi- og barnevogne på det nordiske marked, herunder Carena X-Line, Carena Malu, Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie. Carena X-Line og Jysk Amalie var indkøbt i Danmark og Simo Kombi Supreme i Norge. Carena Malu var købt i Finland under navnet Carena Kombi, og en medarbejder hos ENG havde den 13. november 2003 i en mail til testlaboratoriet oplyst: "Denne model hedder i Danmark, Carena Malu".

Forbrugerinformations testlaboratorium havde den 5. december 2003 sendt testresultaterne vedrørende Carena X-Line, Carena Malu og Jysk Amalie til ENG, henholdsvis JYSK, og vedrørende Simo Kombi Supreme til ENG Norway AS. Af fremsendelsesbrevene fremgik bl.a.: 

"Resultaterne publiceres i Tænk+Test februar 2004 og i tidsskrifter i de øvrige nordiske lande, hvori vognene sælges. 
... 
Evt. kommentarer til rapporten skal være os i hænde senest den 17. december 2003. ... 
Testrapporten er ligeledes sendt til Forbrugerstyrelsens Produktsikkerhedskontor med henblik på en sikkerhedsmæssig vurdering af testresultaterne. Generelt kan det oplyses, at der fra Produktsikkerhedskontorets side kan blive tale om en påtale af eventuelle sikkerhedsrisici, og såfremt produktet indebærer væsentlige sikkerhedsrisici, kan der påbydes salgsstop." 

ENG svarede den 23. december 2003, at Carena X-Line og Carena Malu "udgår i deres nuværende udgave fra de nordiske markeder og fremtidige modeller kommer til at opfylde kravene i EN 1888"1. 

1 DS/EN [Europæisk standard med status som dansk standard] 1888:2003: Børneomsorgsprodukter ­ Børnebefordringsmidler på hjul (fx barnevogne) ­ Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder (i det følgende: Standarden).

ENG Norway AS stillede den 19. december 2003 gennem det norske Forbrukerrådet forskellige spørgsmål til Forbrugerinformations testlaboratorium vedrørende den udførte test af Simo Kombi Supreme, herunder bl.a. til afklaring af, om kravene var tillet på grundlag af Standarden eller særlige nationale tillæg til denne. ENG Norway AS sendte den 30. december 2003 et høringssvar til det norske Forbrukerrådet, der videresendte dette til Forbrugerinformation. Heraf fremgik, at ENG Norway AS havde fået vognen testet i Danmark i august 2003 for at se, hvordan vognen stod i forhold til den nye nationale standard, og fået nogenlunde samme resultater som ved den nye test. Man var derfor gået i gang med at ændre denne vogn, der i løbet af sommeren 2004 ville få en ny indsats, ligesom den, så snart det produktionsmæssigt var muligt, ville få ændrede åbninger for seler. Der blev også arbejdet med flere andre ændringer.

JYSK besvarede ikke henvendelsen fra Forbrugerinformations testlaboratorium. Under henvisning til testresultaterne meddelte Sikkerhedsstyrelsen, der den 1. januar 2004 havde overtaget Forbrugerstyrelsens opgaver vedrørende lov om produktsikkerhed, den 30. januar 2004 ENG og JYSK påbud om straks at standse salget af Carena X-Line, Carena Malu, Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie, herunder at tilbagekalde disse barnevogne fra forhandlerne. Sikkerhedsstyrelsen udsendte den 3. februar 2004 følgende pressemeddelelse: 

"... 
Salgsstop for farlige barnevogne 
Sikkerhedsstyrelsen har krævet salgsstop for syv barnevognstyper. Vognene har så alvorlige sikkerhedsmangler, at der i værste fald kan ske dødsulykker.

... syv barnevogne har væsentlige sikkerhedsmangler, hvoraf flere er alvorlige. Det drejer sig blandt andet om manglende fastgørelse af tekstiler mellem stel og kaleche så der er risiko for, at barnet kan kravle ud og i værste fald blive hængt. Afstand mellem styr og kasse, hvor barnet kan komme i klemme med risiko for at blive hængt. Små dele, som løsnes og kan sluges, samt lange snore og lifthanke, som udgør en kvælningsrisiko. De syv barnevogne er: 
Jysk Amalie: Små dele, farlig afstand mellem styr og kasse 
... 
Carena X-Line: manglende fastgørelse af tekstiler 
Carena Malu: små dele, løs lifthank 
Simo Kombi Supreme: farlig afstand mellem styr og kasse 
..." 

Tilsvarende oplysning blev samtidig givet på Sikkerhedsstyrelsens og Forbrugerstyrelsens hjemmesider. Pressemeddelelsen gav anledning til omtale i nyhedsudsendelser i DR TV og TV2, der bl.a. bragte indslag i morgen-tv, ligesom indholdet af pressemeddelelsen blev gengivet på www.dr.dk og www.tv2.dk. Pressemeddelelsen blev endvidere gengivet i en række andre medier, herunder på Ritzau.

I brev af 6. februar 2004 til Sikkerhedsstyrelsen oplyste ENG's advokat, at ENG havde standset salget af Carena X-Line, Carena Malu og Simo Kombi Supreme og tilbagekaldt disse vogne fra forhandlerne. Advokaten gjorde indsigelse over for afgørelserne under henvisning til, at påbudene efter hans opfattelse hvilede på et ufuldstændigt og fejlagtigt grundlag. Den 13. februar 2004 tilsluttede JYSK sig disse synspunkter under henvisning til en fornyet test på testlaboratoriet den 11. februar 2004, som havde vist, at sikkerhedsfejlene var udbedret. Det blev samtidig oplyst, at ENG, som var JYSK's leverandør af Jysk Amalie, havde haft to lastbiler til at køre rundt i hele landet for at indsamle barnevogne hos JYSK, og at ENG herved havde modtaget et meget stort antal barnevogne retur, herunder vogne, som var op til 3 år gamle.

Indsigelserne mod Sikkerhedsstyrelsens påbud blev uddybet under et møde med Sikkerhedsstyrelsen den 9. februar 2004. Under dette møde blev der samtidig foreslået ændringer af Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie, således at smådele blev fastgjort, og styret holdt i sikker afstand fra kassen. Den 16. februar 2004 godkendte Sikkerhedsstyrelsen, at ENG og JYSK genoptog salget af Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie i den således rettede udformning, således at salgsforbudet alene blev opretholdt for barnevogne, der ikke var rettet.

ENG og JYSK havde i forbindelse hermed anmodet om, at ophævelsen af salgsstoppet for de rettede vogne straks blev meddelt pressen og bekendtgjort på samme måde, som salgsstoppet i sin tid var blevet offentliggjort. Dette skete imidlertid ikke, og Sikkerhedsstyrelsens og Forbrugerstyrelsens hjemmesider gengav således uanset godkendelsen af 16. februar 2004 oplysningerne i pressemeddelelsen af 3. februar 2004.

Under et møde den 25. februar 2004 oplyste Sikkerhedsstyrelsen, at den havde besluttet at opretholde påbudene for så vidt angår alle 4 vogne, idet Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie dog måtte sælges i den rettede udformning, som Sikkerhedsstyrelsen havde godkendt. ENG og JYSK begærede påbudene indbragt for Sø- og Handelsretten til prøvelse. Under den sag om prøvelse af Sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004, som Sikkerhedsstyrelsen herefter anlagde ved Sø- og Handelsretten den 5. marts 2004, rejste ENG og JYSK på ny spørgsmålet om meddelelse til offentligheden om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af, at Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie solgtes i den rettede udformning. Under et retsmøde den 17. maj 2004 afgav ENG og JYSK erklæring om, at Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie var eller ville blive rettet, inden de sattes til salg, og at disse vogne ikke ville blive solgt med de specifikationer og mangler, som havde dannet grundlag for Sikkerhedsstyrelsens påbud af 30. januar 2004. Sikkerhedsstyrelsen erklærede herefter at ville rette sin hjemmeside i overensstemmelse med erklæringen og at ville anmode Forbrugerstyrelsen om at rette sin hjemmeside på tilsvarende måde. ENG og JYSK frafaldt herefter deres begæringer om, at sagens indbringelse for retten blev tillagt opsættende virkning på salgsstoppet. Hjemmesiderne blev rettet samme dag.

Ved Sø- og Handelsrettens dom af 27. oktober 2004 (i det følgende: Dommen) blev sagerne vedrørende Sikkerhedsstyrelsens påbud af 30. januar 2004 hjemvist til fornyet behandling hos Sikkerhedsstyrelsen, således at Sikkerhedsstyrelsens påbud gjaldt, indtil der var truffet ny afgørelse i de pågældende sager, og Sikkerhedsstyrelsen blev dømt til at betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til ENG og JYSK. Der henvises om det nærmere indhold af Sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004 og om den nærmere begrundelse for resul-tatet til Do mmen, jf. http://domstol.fe1.tangora.com/media/-300011/files/dom_n-0001-04.pdf og Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 397. Der vil i det følgende blive henvist til oplysninger og begrundelser, som står i Dommen, og som ikke er gentaget i denne dom. 

Efter partshøring af 18. november 2004 afgav ENG og JYSK ved brev af 1. december 2004 en udtalelse til brug for Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af de hjemviste sager, og heri anførtes bl.a. følgende. Hverken Carena X-Line eller Carena Malu var blevet markedsført eller solgt i Danmark siden december 2003. Den Carena Malu, som var blevet solgt i Danmark, var ikke den samme vogn som den finske Carena Malu, som var blevet testet, og som Sikkerhedsstyrelsens afgørelse således angik. Simo Kombi Supreme blev som erklæret i retsmødet den 17. maj 2004 ikke markedsført i Danmark i den ikke-rettede udgave. Jysk Amalie var som oplyst i mail af 6. februar 2004 og i retsmødet den 17. maj 2004 ikke blevet markedsført i Danmark i den testede udgave siden umiddelbart efter påbudet af 30. januar 2004. Ved Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af 17. december 2004 blev påbudene af 30. januar 2004 ophævet, og der henvistes bl.a. til følgende. ENG havde den 23. december 2003 erklæ-
ret, at den daværende udgave af Carena X-Line ville udgå, og at fremtidige modeller ville opfylde Standardens krav, og senest i brev af 1. december 2004 havde ENG's advokat oplyst, at denne vogn ikke blev markedsført i Danmark i den testede udgave. Sø- og Handelsretten havde i Dommen ikke fundet det bevist, at den Carena Malu, der solgtes i Danmark, svarede til den, som var blevet testet. ENG havde i retsmødet den 17. maj 2004 og i brevet af 1. december 2004 erklæret, at Simo Kombi Supreme ikke blev markedsført i Danmark i den testede, ikke-rettede udgave. Der var foretaget forbedringer på Jysk Amalie efter mødet den 9. februar 2004, således at en test af 11. februar 2004 havde vist, at fejlene var udbedret, og vognen blev ifølge erklæringen i retsmødet den 17. maj 2004 ikke markedsført i Danmark i den ikke-rettede udgave.

Sikkerhedsstyrelsen udsendte ikke nogen pressemeddelelse i forbindelse med sin afgørelse af 17. december 2004. ENG og JYSK anmodede den 6. og den 17. januar 2005 Sikkerhedsstyrelsen om at udsende en sådan pressemeddelelse og om at sørge for, at den nye afgørelse blev bekendtgjort på relevante hjemmesider. Sikkerhedsstyrelsen udsendte herefter den 14. januar 2005 en pressemeddelelse om sagen og fik den 15. januar 2005 foretaget en opdatering af sin hjemmeside, således at denne gav oplysning om Dommen og afgørelsen af 17. december 2004. Sikkerhedsstyrelsen notificerede endvidere Europa-Kommissionen mv. 

Forklaringer

Thomas Bräutigam har forklaret, at han er direktør i ENG Norway AS, som er moderselskab i ENG-koncernen, og medlem af bestyrelsen i det danske datterselskab ENG. Omsætningen i ENG lå i 2000-2003 på mellem 47 og 54 mio. DKK, men faldt i 2004 til 29 mio. DKK for i 2005 på ny at stige til 42 mio. DKK. Faldet i omsætningen fra 2003 til 2004 skyldtes salgsstoppet, som skadede ENG's brand med den følge, at mange kunder forlod ENG, navnlig JYSK, som fandt, at ENG havde begået et tillidsbrud ved som leverandør af Jysk Amalie at have tilsidesat JYSK's kvalitetskrav. Som følge af faldet måtte ENG reducere personalet. 

Kunderne får oplysning om markedet via butikskataloger og Internettet. Den fortsatte information om salgsstoppet på Internettet, også efter at ENG havde rettet fejlene og fået Sikkerhedsstyrelsens accept af at sælge de således rettede barnevogne, var stærkt generende for ENG's muligheder for at komme tilbage på markedet.

Der er nordisk samarbejde på produktsikkerhedsområdet. Oplysningerne fra Danmark spredtes hurtigt til de øvrige nordiske lande, også af medierne. I Norge, hvor Simo er et velkendt varemærke, har kassen på barnevogne traditionelt samme størrelse som i Danmark, hvorimod den i Finland og Sverige er kortere, og der blev også i Norge gennemført salgsstop for de berørte barnevogne. ENG-koncernen har i Norge en markedsandel på 35-40 %, men salget faldt som følge af salgsstoppet og omtalen af sagen så drastisk, at ENG i nogle måneder slet ikke solgte nogen barnevogne i Norge. Tabet i Norge er opgjort til 4-4½ mio. DKK, hvoraf dækningsbidraget udgør 2-2½ mio. DKK. 

John Lisberg har forklaret, at han var direktør for ENG fra den 1. september 2004 til den 1. oktober 2006. Da han tiltrådte, tog det ham ikke lang tid at konstatere, at virksomheden var kørt ned, såvel salgsmæssigt som motivationsmæssigt. Sagen om salgsstoppet fyldte dagligdagen, idet snak med kunder herom stjal tid og gjorde det vanskeligt at sælge såvel til butikker som til private label markedet, som ENG sælger til under binavnet Baby & Kids. Det var meget vanskeligt at sælge de barnevogne, som havde været berørt af salgsstoppet, navnlig Simo, idet der fortsat var en omtale af sagen på internettet. Simo havde tidligere været stærk i Danmark og haft en markedsandel på 35 %, som det ikke lykkedes at genskabe. 

Da han tiltrådte, havde ENG på sit lager ca. 1.200 Jysk Amalie vogne stående, hvoraf størstedelen var forholdsvis nye, medens andre, måske 50 stykker, så gamle ud og næppe burde være taget retur. Man havde imidlertid taget også dem tilbage af hensyn til JYSK og for at undgå, at personalet i butikkerne skulle i diskussion med kunderne. JYSK kan ikke selv reparere vogne. Han kan ikke forklare, hvorfor 16 vogne er taget tilbage i februar 2004 forud for salgsstoppet. I 2005 solgte ENG ingen vogne til JYSK, som hidtil havde været den største enkeltkunde. Da der heller ikke var de forventede væksttal på Carena X-Line og Carena Malu, valgte ENG i 2005 at satse på BRIO og at fokusere på andre mærker end dem, der havde været be-
rørt af salgsstoppet. Da sagen samtidig kom lidt mere på afstand, blev det hele lidt mere normalt i 2005. 

Martin Søndergaard har forklaret, at han i 5 år har været sælger hos ENG, hvor han har kontakten til det svenske søsterselskab. Han forestår endvidere til dels kontakten til forbrugermyndighederne, som ENG søger at få til at foregå i dialog. Dette lykkedes i forbindelse med en sag om et inderfoer, som burde have været fæstnet på en anden måde end sket. Det sør-
gede ENG for, at det blev fra og med den næste produktion, og ENG kunne bruge den løsning, som Forbrugerstyrelsen havde godkendt, som salgsargument.

Der var imidlertid ingen dialog eller kontakt med Sikkerhedsstyrelsen forud for afgørelsen af 30. januar 2004. Sagen gik helt galt i pressen. Inge Norus fra Forbrugerstyrelsen demonstrerede i morgen-tv, hvordan en dukke kunne blive kvalt i en barnevogn, på trods af, at han forinden havde fortalt hende, at netop dén barnevogn ikke længere blev produceret og ikke længere fandtes i butikkerne. I februar-marts 2004 var han flere gange til møde i Forbrugerstyrelsen. Det virkede på ham, som om de ansatte i Forbrugerstyrelsen var godt tilfredse med den megen medieopmærksomhed. Der var ingen, der ville røre produkterne med en ildtang i denne periode, og det smittede af på alle ENG's produkter.

Han havde også kontakt til JYSK, som begyndte at tage vogne tilbage og sende dem retur til ENG med fragtmænd. Derudover havde ENG to lastbiler til at køre rundt i hele landet og indsamle barnevogne. Han ved ikke, hvorfor JYSK i februar 2004 forud for salgsstoppet returnerede 16 vogne. JYSK fik leveret reservedele svarende til 3 % af bestillingerne, typisk i form af hjul og dele, som er lette at skifte uden brug af værktøj. Han foreslog en løsning af problemet med Jysk Amalie, som ville kræve en halv times arbejde med brug af værktøj. Denne løsning ville JYSK ikke være med til, selv om ENG tilbød at lade sine egne folk udføre arbejdet, idet JYSK ikke havde lagerplads til vognene. JYSK sagde, de havde købt et produkt, der var i orden, og de ville derfor returnere det, når det viste sig ikke at være i orden. ENG havde i 2002-2003 solgt i alt 5.000-5.500 vogne til JYSK og fik nu 1.100 barnevogne retur, samtidig med at JYSK ophørte med at købe hos ENG. ENG måtte få gennemført nye vurderinger af Jysk Amalie, efter at der var foretaget rettelser, ellers ville JYSK ikke aftage den. Direktør Arne Sørensen, hans kollega Marianne Waarst og han selv blev påført en række ekstra opgaver som følge af salgsstoppet. Man måtte bruge tid, som ellers skulle have været brugt til andre produkter, samt overtid for at overkomme det hele. Der blev brugt langt mere end 1 måneds arbejde hertil.

ENG havde haft et godt år hos Dansk Supermarked i både 2003 og 2004, hvor ENG solgte en model, som svarede til Jysk Amalie, men som havde et andet navn og ikke var omfattet af salgsstoppet. Denne model rettede ENG først ind fra og med den næste produktion, således at vogne, der allerede var leveret til Dansk Supermarked, blev solgt. Dansk Supermarked mistede imidlertid tilliden til ENG og ophørte i april-maj 2004 med at give ENG ordrer, også på andre produkter som autostole mv., som ENG tidligere havde leveret til Bilka. Carena X-Line og Carena Malu fandtes på tidspunktet for salgsstoppet ikke længere i ENG's sortiment. I Danmark havde Carena Malu været solgt som klapvogn, mens den i Norge sælges som en kombivogn, dvs. også med en lift. Det var Carena Malus lift, som Inge Norus havde forevist i fjernsynet i forbindelse med sin demonstration af kvælningsrisikoen, på trods af, at denne Carena Malu ikke sælges i Danmark. Omsætningen på Simo blev som følge af salgsstoppet halveret i forhold til tidligere.

Parternes synspunkter

ENG og JYSK har gjort gældende, at Sikkerhedsstyrelsen har pådraget sig erstatningsansvar over for dem ved at træffe afgørelse om at standse salget af de 4 barnevogne under grov tilsidesættelse af grundlæggende krav til forvaltningens sagsbehandling og ved at give oplysning om salgsstoppet over for ENG og JYSK i pressemeddelelser og på hjemmesider uden at 
sørge for, at disse oplysninger blev rettet, straks da påbudene blev begrænset og senere ophævet. 

Carena X-Line og Carena Malu var allerede inden den 30. januar 2004 taget ud af omsætningen på de nordiske markeder, og påbudene havde derfor i realiteten alene den virkning at skabe en negativ omtale af Carena-mærket. Den Carena Malu, som blev solgt i Danmark, svarede endvidere som angivet i Dommen ikke til den, som var testet, og Sikkerhedsstyrelsens afgørelse var derfor som nævnt i Dommen behæftet med en mangel som følge af faktisk vildfarelse. Salgsstoppet over for Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie indebar anvendelse ikke blot af Standarden, men tillige af forslag til ændringer i denne, som endnu ikke var vedtaget, og som barnevognsfabrikanter derfor ikke havde kunnet indrette sig på. 

Sikkerhedsstyrelsen har pådraget sig erstatningsansvar ved som fastslået i Dommen groft at have tilsidesat grundlæggende krav til forvaltningens sagsbehandling. Det havde været fuldt tilstrækkeligt til at opnå den ønskede produktsikkerhed, at Sikkerhedsstyrelsen havde forlangt afhjælpning af angivne mangler ved vognene. Proportionalitetsprincippet blev tilsidesat. Sikkerhedsstyrelsen tilsidesatte lighedsprincippet ved at undlade at foretage indgreb over for en lang række andre barnevogne på markedet, som led af samme mangler som de 4 barnevogne fra ENG og JYSK. Der blev ifølge Dommen ikke foretaget den partshøring, som er foreskrevet i Forvaltningsloven og i de EF-retlige regler, jf. artikel 18 i produktsikkerhedsdirektivet. Havde Sikkerhedsstyrelsen overholdt grundlæggende krav til sagsbehandlingen, ville ENG og JYSK have kunnet bringe barnevognene i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens ønsker med meget få udgifter til følge. 

Krænkelsen af ENG og JYSK blev forstærket ved Sikkerhedsstyrelsens og Forbrugerstyrelsens kommunikation med pressen om sagen. Pressemeddelelsen af 3. februar 2004, som gav udtryk for, at barnevognene var livsfarlige, blev refereret livligt i den øvrige presse, hvilket ikke blot var særdeles skadeligt for ENG og JYSK, men tillige stærkt sensationspræget og overdrevet. Medarbejdere i Forbrugerstyrelsen medvirkede til at forstørre problemet, og det samme gjorde indholdet af Sikkerhedsstyrelsens og Forbrugerstyrelsens hjemmesider. Da der ganske kort tid efter salgsstoppet blev opnået enighed om, at salgsstoppet ikke skulle gælde for barnevogne, som ENG og JYSK havde rettet, blev der endvidere ikke udsendt nogen pressemeddelelse herom, og heller ikke hjemmesiderne blev rettet, på trods af, at netop oplysningerne på hjemmesiderne i høj grad indgår i potentielle køberes undersøgelser forud for køb af barnevogne. Først efter retsmødet i Sø- og Handelsretten den 17. maj 
2004 sørgede Sikkerhedsstyrelsen for, at hjemmesiderne blev rettet. Heller ikke Dommen fik den omtale på hjemmesiderne, som den fortjente, og som rimelig hensyntagen til ENG og JYSK krævede. Selv efter at Sikkerhedsstyrelsen den 17. december 2004 havde ophævet forbudene, gik der en hel måned, inden Sikkerhedsstyrelsen efter flere rykkere fik taget sig sammen til at få rettet indholdet af sin og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. 

JYSK har givet kunder pengene tilbage for tidligere købte Jysk Amalie, og ENG og JYSK har taget 1.116 Jysk Amalie til en udsalgspris af 1.800 kr. tilbage. Udgiften til tilbagebetaling til kunder har ENG og JYSK delt imellem sig. Der kræves erstatning af udgiften herved (2.008.800 kr.) med tillæg af udgiften til fragtmænd (70.597 kr.), der kørte rundt til JYSK og indsamlede vognene og samlede dem på ENG's lager i Aalborg. Alle vognene fremtrådte som brugte, således at det ikke var rentabelt at ombygge dem, idet de i givet fald skulle have været solgt som brugte. Der kræves endvidere erstatning af udgifter til ny test af Jysk Amalie den 11. februar 2004 (5.000 kr.), rejseomkostninger (6.533 kr.), advokatomkostninger (649.421 kr.) og ekstra tidsforbrug for medarbejdere (112.500 kr.), ligesom der kræves erstatning af udgifter for ENG i Sverige, bl.a. til medarbejderes overværelse af retssag og afgivelse af vidneforklaring og til udvikling og test af nye produkter, herunder rejse til Kina til besøg hos leverandør (403.593 kr.). Der kræves også erstatning for ENG's mistede netto indtjening i 2004 (som på grundlag af omsætningstallene for de foregående år skønnes at være 4,5 mio. kr.), for mistet dækningsbidrag for JYSK i 2004 ved salg af 440 Jysk Amalie (352.000 kr.), og for ENG's og JYSK's tab af goodwill, subsidiært for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26 (1 mio. kr.). Renter kræves fra tidspunktet for Sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004, subsidiært fra et senere tidspunkt. 

Sikkerhedsstyrelsen har gjort gældende, at den ikke har begået ansvarspådragende fejl, som har forårsaget et adækvat økonomisk tab for ENG og JYSK. 

Sikkerhedsstyrelsen skal ved vurderingen af et produkts sikkerhed ikke kun lægge vægt på danske standarder, der gennemfører europæiske standarder, men skal også inddrage andre relevante forhold, herunder den aktuelle viden og teknologi samt den sikkerhed, som brugerne med rette kan forvente, jf. produktsikkerhedslovens § 7, stk. 3, nr. 5, som det ifølge Dommen havde været relevant at henvise til i Sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004. 

De sagsbehandlingsfejl, som er fastslået ved Dommen, har ikke pådraget Sikkerhedsstyrelsen erstatningsansvar. Barnevognene var således ifølge Dommen uanset sagsbehandlingsfejlene behæftet med væsentlige sikkerhedsmæssige mangler, således at de materielle betingelser for at meddele påbud i produktsikkerhedslovens § 12, stk. 1, var opfyldt. At påbudene senere blev ophævet, skyldtes alene, at ENG og JYSK havde erklæret, at barnevogne med de pågældende sikkerhedsmæssige mangler ikke længere blev markedsført. 

Efter produktsikkerhedslovens § 14 kan Sikkerhedsstyrelsen oplyse offentligheden om faren ved et produkt. Indholdet af pressemeddelelsen af 3. februar 2004 var objektivt korrekt og sagligt og gik ikke ud over, hvad forholdene tilsagde. Der blev også givet behørig oplysning om Dommen og om afgørelserne af 17. december 2004. 

Påbudene gik ud på, at ENG og JYSK fra tidspunktet for påbudenes meddelelse ikke måtte distribuere, sælge og tilbyde de pågældende barnevogne til forbrugere, og det blev den 16. februar 2004 præciseret, at forbudene ikke var til hinder for salg af barnevogne, som var rettet på aftalt måde. Derimod blev ENG og JYSK på ingen måde pålagt at tilbagekalde allerede solgte vogne fra forbrugerne. De farlige barnevogne kunne ikke sælges, men ENG og JYSK kunne fra den 16. februar 2004 sælge vogne, hvorpå der var foretaget de nødvendige rettelser. Der kan derfor ikke kræves erstatning for den tilbagetagelse af barnevogne, som ENG og JYSK af rent kommercielle grunde valgte at foretage, og som med ganske få undtagelser først skete efter den 16. februar 2004. Udgiften til tilbagetagelsen og til fragtmænd til transport af vognene fra JYSK's forretninger til ENG's lager i Aalborg er i øvrigt udokumenteret. Der er heller intet grundlag for kravet om erstatning for udgifter til test af barnevogne, og det samme gælder rejse- og advokatomkostninger, som må rummes inden for tilkendte sagsomkostninger. Udgifter til medarbejdere i Aalborg og udgifter i Sverige er ligeledes uvedkommende og i øvrigt fuldstændigt udokumenterede, og det samme gælder kravene om erstatning for mistet omsætning og for tab af goodwill, ligesom der intet som helst retligt 
grundlag er for at kræve godtgørelse for tort. Renter kan i givet fald kræves fra den 20. februar 2005, svarende til 30 dage efter den 21. januar 2005, hvor Sikkerhedsstyrelsen modtog erstatningsopgørelsen, jf. rentelovens § 3, stk. 3. 

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Ved Dommen fandtes Sikkerhedsstyrelsen ikke at have godtgjort, at den Carena Malu, som ENG sælger i Danmark, svarer til den, som blev afprøvet på Forbrugerinformations testlaboratorium, men som var sendt fra Finland, og som efter det af ENG oplyste har en anden udformning, og Dommen fastslog på denne baggrund, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af 30. januar 2004 led af en væsentlig mangel som følge af en faktisk vildfarelse. 

Det må dog herved tages i betragtning, at ENG den 13. november 2003 selv havde oplyst, at "denne model hedder i Danmark Carena Malu" uden at oplyse, at modellen i Danmark alene er en klapvogn, og at ENG den 23. december 2003 i sit svar til Forbrugerinformations testlaboratorium heller ikke gjorde opmærksom herpå, men oplyste, at Carena Malu og Carena X-Line i deres nuværende udgave udgik fra de nordiske markeder, og at fremtidige modeller kom til at opfylde kravene i Standarden, dog uden at angive noget nærmere tidspunkt herfor.

Den kritik, som gennem testen var rejst over for disse vognes sikkerhed, vedrørte imidlertid ikke alene krav efter Standarden, men tillige krav, som Sikkerhedsstyrelsen fastholdt ved afgørelsen af 30. januar 2004, og som byggede på forslag til ændringer af Standarden, bl.a. med hensyn til fastgørelse af tekstiler. jf. også afgørelsen af 17. december 2004. Det følger i den forbindelse af produktsikkerhedslovens § 7, stk. 3, nr. 5, jf. artikel 3, stk. 3, litra e-f, i direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, at der ved vurderingen af et produkts sikkerhed ikke kun skal lægges vægt på nationale danske standarder, der gennemfører europæiske standarder, men også inddrages andre relevante forhold, herunder den aktuelle viden og teknologi samt den sikkerhed, som brugerne med rette kan forvente. 

Den tilsidesættelse af Sikkerhedsstyrelsens pligt til partshøring og den vildfarelse, som er fastslået ved dommen, findes herefter ikke at have haft en sådan konkret betydning for afgørelsen af 30. januar 2004 for så vidt angår Carena Malu og Carena X-Line, at der er grundlag for at pålægge Sikkerhedsstyrelsen erstatningsansvar for så vidt angår disse vogne. 

Sikkerhedsstyrelsen havde efter Dommen heller ikke foretaget partshøring af ENG og JYSK for så vidt angår Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie. Retten har bl.a. af de grunde, som er anført i Dommen, intet grundlag for at lade det komme ENG og JYSK til skade, at de ikke forud for Sikkerhedsstyrelsens afgørelse af 30. januar 2004 fremkom med nogen reaktion på det brev af 5. december 2003, som Forbrugerinformations testlaboratorium sendte til ENG's moderselskab, ENG Norway AS, henholdsvis JYSK. 

Efter at ENG og JYSK havde modtaget Sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004, foreslog ENG og JYSK under et møde den 9. februar 2004 rettelser af Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie, som Sikkerhedsstyrelsen godkendte den 16. februar 2004, således at ENG og JYSK herefter kunne genoptage salget af disse barnevogne med de godkendte rettelser. Dette forløb sandsynliggør, at ENG og JYSK, såfremt de forud for afgørelserne af 30. januar 2004 var blevet partshørt korrekt, ville have sørget for at rette fejlene ved de pågældende barnevogne, således at Sikkerhedsstyrelsen ville have kunnet give tilladelse til salg af de således rettede barnevogne allerede samtidig med afgørelsen om forbud mod salg af ikke rettede barnevogne og ikke først 17 dage senere. Sikkerhedsstyrelsen burde i den forbindelse hurtigere end sket efter afgørelsen af 16. februar 2004 have sørget for, at Sikkerhedsstyrelsens og Forbrugerstyrelsens hjemmesider blev rettet, således at det blev angivet, at Sikkerhedsstyrelsen havde godkendt, at Simo Kombi Supreme og Jysk Amalie blev solgt med nærmere angivne rettelser.

Sikkerhedsstyrelsen findes at have pådraget sig erstatningsansvar over for ENG og JYSK for det tab i form af mistet omsætning og merarbejde, som er forvoldt ved de nævnte forhold vedrørende disse barnevogne, og som efter et samlet skøn fastsættes til 250.000 kr. med rente fra den 20. februar 2005, jf. rentelovens § 3, stk. 3. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser af 30. januar 2004 pålagde ikke ENG og JYSK at tilbagekalde allerede solgte barnevogne fra forbrugerne. ENG og JYSK må selv bære det tab, de måtte have lidt ved, at de alligevel lod forbrugerne få pengene tilbage for Jysk Amalie barnevogne, som ENG og JYSK fra den 16. februar 2004 kunne sælge med godkendte rettelser. ENG og JYSK kan ikke få erstattet udgifter til test af barnevogne, til rejser og til advokat i forbindelse med den administrative sagsbehandling. ENG og JYSK findes ikke påført tab af goodwill, endsige tort, af Sikkerhedsstyrelsen ved de nævnte forhold. Det findes heller ikke godtgjort, at ENG og JYSK herved er påført de øvrige tab, der kræves dækket under sagen. Det fremhæves herved, at det ved Dommen er lagt til grund, at der uanset sagsbehandlingsfejlene var væsentlige sikkerhedsmæssige mangler ved de pågældende barnevogne. Sikkerhedsstyrelsen skal betale ENG og JYSK 50.000 kr. i sagsomkostninger, hvoraf 6.300 kr. er til dækning af retsafgift, mens resten er til dækning af udgift til advokat. 

T H I K E N D E S F O R R E T

Sikkerhedsstyrelsen skal inden 14 dage til ENG Danmark A/S og Jysk A/S betale 250.000 kr. med rente fra den 20. februar 2005 samt 50.000 kr. i sagsomkostninger. 

Søren Rathmann 
Peter Møgelvang-Hansen 
Michael B. Elmer 
(retsformand) 

Thorkild Juul Jensen 
Laura Larsen 

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den