Ophavsret reklamefilm

Resumé

De af sagsøger udviklede format til reklamefilm var ikek et værk beskyttet efter ophavsretsloven.

Domi sagen V-90-10

1) Producentforeningen s.m.f.
Jesper Jargil Film ApS
(Advokat John F. Kahlke)

2) Producentforeningen s.m.f.
filminstruktør Jesper Jargil
(Advokat John F. Kahlke)

mod

Dansk Supermarked A/S
(Advokat Claus Barrett Christiansen)

Indledning

Sagen drejer sig om, hvorvidt de af Jesper Jargil Film ApS for Dansk Supermarked A/S producerede reklamefilm er beskyttet ophavsretligt og/eller markedsføringsretligt og i givet fald, om en af et reklamebureau for Dansk Supermarked A/S produceret reklamefilm udgør en krænkelse af Jesper Jargil Film ApS' og Jesper Jargils rettigheder.

Påstande

Producentforeningen s.m.f. Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper Jargil har nedlagt påstand om, at

1. Dansk Supermarked A/S tilpligtes at anerkende, at Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper har rettighederne til det af filminstruktør Jesper Jargil udviklede - illustreret af udvalg i bilag 1 - format for reklamefilm for Netto i sort/hvid/gul, indeholdende en dokumentarisk fremstilling af mennesker i hverdagssituationer og afsluttet med Nettos logo og filminstruktør Jesper Jargils slogan "derfor" med eller uden lydakkompagnement i form af lyd fra et klingende kasseapparat,

2. Dansk Supermarked A/S tilpligtes at anerkende, at reklamefilm for Netto produceret af Brandhouse A/S - illustreret i udvalg i bilag 4 - ved at anvende et format med sort/hvide billeder af almindelige mennesker i arbejdsfunktioner og med tekst indeholdende en dokumentarisk fremstilling af mennesker i arbejdsfunktioner og afsluttet med Nettohunden med speaken "derfor" ledsaget af lyd fra et klingende kasseapparat, krænker Jesper Jargil Film ApS' og filminstruktør Jesper Jargils rettigheder til deres format for reklamefilm for Netto som illustreret af udvalg i bilag 1.

3. Dansk Supermarked A/S tilpligtes til Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper Jargil at betale principalt 700.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 19. maj 2010.

4. Dansk Supermarked A/S tilpligtes til Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper Jargil at betale principalt 70.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn pr. påbegyndt måned fra og med april 2010, indtil offentlig visning ophører af reklamefilm for Netto produceret Brandhouse A/S ved anvendelse af Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper Jargils format for reklamefilm for Netto.

Dansk Supermarked A/S har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.

Sagen er anlagt den 19. maj 2010 ved retten i Århus og er i medfør af Retsplejelovens § 225, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3 henvist til Sø- og Handelsretten.

Sagsfremstilling:

Jesper Jargil Film ApS er producent af dokumentarfilm og reklamefilm. Jesper Jargil Film ApS ejes og ledes af filminstruktør Jesper Jargil, der siden 1974 har været selvstændig som producent, instruktør, formatudvikler og manuskriptforfatter. Jesper Jargil har navnlig produceret og instrueret dokumentarfilm og reklamefilm og har vundet en del priser for film i begge kategorier. Jesper Jargil har bistået Dansk Supermarked A/S' 2 virksomheder Bilka og Netto med udvikling af formater og slogan for reklamer og med produktion af reklamefilm for de to virksomheder.

Den første Netto blev åbnet på Frederiksberg den 1. april 1981. Netto-kæden har nu 422 butikker.

Siden 1987 har Jesper Jargil efter opdrag fra Netto, der da var repræsenteret ved direktør Mads O. Krage, udviklet et format for reklamefilm for Netto i form af imagespots. Formatet anvender en sort/hvid dokumentarisk fremstilling, hvor ukendte personer optræder i hverdagssituationer og anvender replikker herfra. Jesper Jargil skrev manuskript eller synopsis og instruerede ca. 1/3 af de fremstillede imagespot, men de øvrige blev instrueret af andre anerkendte instruktører. Hvert imagespot resulterer i den pointe, at det er en god idé at handle i Netto, hvorfor det afsluttes med Nettos logo samt sloganet "derfor". Afslutningen er på lydsiden akkompagneret med lyden af et kasseapparat. Strukturen i hvert imagespot erkendetegnet ved en flerhed af elemeter, herunder den sort/hvidedokumentariske fremstilling, hverdagssituationer, almindelige mennesker, Nettos farver gul/sort, både direkte og "skjult" i rammen, sloganet "derfor" samt lyden af kasseapparatet. Direkte Jesper Jargil modtog i 1990 TV 2's diplom for bedste tv-reklame for imagespot til Netto.

Udover imagespot fremstillede Jesper Jargil sideløbende en række varespots, der er optaget i farver og ligeledes afsluttet med sloganet "derfor" og lyden af et kasseapparat. Siden blev kasseapparatlyden afløst af en gøende hund samtidig med, at billedsiden viste en animation af Netto-hunden.

I forbindelse med, at nogle af de medvirkende ikke længere ønskede, at de reklamespot, hvori de medvirkede, fortsat blev vist eller i hvert fald ikke vist uden yderligere erkendtlighed, idet de i forbindelse med optagelserne alene havde modtaget et par flasker vin, rettede Jesper Jargil henvendelse til Netto. Mette Willenbrock hos Netto besvarede denne henvendelse i fax af 3. december 1997 til Jesper Jargil, hvori hun anførte, at deres oprindelige aftale gik på, at Jesper Jargil skulle sikre sig de medvirkendes accept på, at TV spottene tilhørte Netto, og at han var forpligtet til at fremkomme med et nyt TV spot, såfremt de medvirkende ikke længere ønskede at deltage i det givne TV spot.

I brev af 10. december 1997 besvarede Jesper Jargil faxen og beskrev, hvordan han i den hidtidige procedure havde bedt om de medvirkendes accept af deltagelse i reklamefilmen, og at han i de få tilfælde, hvor nogle havde fortrudt, inden reklamefilmen var leveret til Netto, havde produceret en ny reklamefilm, så han derved sikrede sig, at Netto fik det aftalte antal reklamefilm. Jesper Jargil tilføjede, at hændelser vedrørende de medvirkende efter afsluttet produktion og masterlevering aldrig havde været en del af deres aftale, og der ikke havde været formuleret noget om, at de medvirkende ikke kunne sige fra, hvis de ikke længere ønskede at se sig selv på tv-skærmen.  På brevet er med håndskrift påført: "Uenig snak".

Der var ikke indgået en skriftlig samarbejdsaftale mellem Jesper Jargil og Netto. Pris og levering blev aftalt løbende. Et eksempel på en sådan aftale fremgår af Jesper Jargils brev af 16. december 1998 til Netto vedrørende produktion og betaling af 6 tv spot:

"<

Vedr. netto TV spots 1998/99

Hermed bekræftes aftale om produktion af seks nye TV spots til en samlet pris af kr. 650.000,- netto excl. moms. Prisen dækker alle udgifter i forbindelse med produktion (excl. servicering af filmenes medvirkende) frem til godkendt master.

Filmene leveres i to omgange:

Tre film præsenteres til godkendelse inden 15. marts 1999. De næste tre films deadline er 15. juni 1999.

Betaling afvikles således:

Kr. 250.000,- nu.

Kr. 200.000,- ved godkendelse af første hold.

Kr. 200.000,- når alle seks film er leveret

<".

Mads Krage fratrådte som direktør for Netto i 2006 og blev afløst af Claus Juel-Jensen. Samtidig blev Thomas Jellum udnævnt til landedirektør og blev kontaktperson til Jesper Jargil.

Da Thomas Jellum fratrådte, blev han midlertidig erstattet af Claus Juel-Jensen som kontaktperson. I 2008 ansatte Netto Morten Kaas Jespersen som landedirektør, og han blev kontaktperson til Jesper Jargil.

Jesper Jargil drøftede mulige fremtidige imagespot med Claus Juel-Jespersen og senere med Morten Kaas Jespersen. Morten Kaas aflyste et møde, hvor Jesper Jargil skulle have præsenteret sine ideer. Som reaktion herpå skrev Jesper Jargil den 3. april 2009 en mail til Morten Kaas Jespersen, hvori han redegjorde for sit syn på parternes hidtidige samarbejde og fremsatte forslag til nye reklameformer. Den 6. april 2009 besvarede Morten Kaas Jespersen brevet og skrev bl.a., at de havde valgt at lave en anden slags tv spots med en anden producent.

Den 11. februar 2010 opsøgte marketingchef hos Netto Heidi Kesler Jesper Jargil  og foreviste ham nogle reklamefilm produceret af Brandhouse A/S for Netto. Jesper Jargil mente, at disse reklamefilm var et plagiat af hans reklamefilm, hvilket han i mail af 15. februar 2010 gjorde Morten Kaas Jespersen opmærksom på. Denne svarede den 16. februar 2010, at der med reklamefilmene var tale om et nyt koncept, udviklet af Netto og deres reklamefirma Brandhouse A/S. I brev af 17. februar 2010 opfordrede Jesper Jargils advokat Dansk Supermarked A/S og Netto til at ophøre med den retsstridige udnyttelse af Jesper Jargils koncept.

Syn og skøn

Der er under sagen foretaget syn og skøn ved lektor mag art Lennard Højbjerg. Af skønserklæringen fremgår følgende:

"…

Til gennemsyn er leveret henholdsvis 30 reklamefilm/spots, alle produceret af Jesper Jargil Film ApS i perioden 1987-2005 og 12 reklamefilm/spots ifølge sagsfremstillingen (p. 4) produceret af Brandhouse A/S og alle fra 2010.

Beskrivelse og analyse

- er foretaget ud fra opdelingen i et visuelt, - tekstligt og auditivt niveau.

Reklamefilm af Jesper Jargil Film ApS

Det visuelle niveau:

De 30 reklamefilm fra 1987-2005 produceret af Jesper Jargil Film ApS er udtryk for en klar konceptudvikling. De visuelle træk, der karakteriserer udvikling, kan inddeles i tre faser:

1. fase:

(I dommen, der udsendes til perterne, vil blive indsat det første billede  i skønsrapporten - ekstrakten s. 61)

I reklamefilmene fra den første periode fylder de "skråt-stillede" sort-hvide billeder kun mellem 15 og 20 % af billedfladen. (Der er nogle få variationer i det visuelle, især i begyndelsen af perioden, men den gennemgående skabelon ser ud som ovenstående).

Fase 2:- 7 -

(I dommen, der udsendes til perterne, vil blive indsat det andet billede i skønsrapporten - ekstrakten s. 62)

I både første og anden fase udgør baggrunden et skråtstillet billede med Nettos logo i sort på en gul baggrund. Nu fylder de sort-hvide billeder Ca. 50% af billedfladen.

I den tredje fase fylder de sort-hvide billeder i bredformat omkring 70% billedfladen. I den tredje fase er baggrunden, som sås i de første to faser væk, og i stedet erstattet med to tynde gule streger omkring billedrammen, og i det efterfølgende packshot (hvor det sorthvide billedforløb er afsluttet) ses skottehunden og Nettoteksten i sort-gul.

Fase 3:

Udviklingen af konceptet går hen imod brugen af større og større sort-hvide billeder med bibeholdelse af den del af konceptet, der medtager udsagn fra almindelige mennesker.

Der er mindre variationer i det visuelle. Blandt andet bruges flere forskellige personer i hver reklamefilm i de sort-hvide billeder i første fase, mens der benyttes flere personudsagn klippet sammen i en mere montagepræget stil i de sort-hvide billeder i anden fase. I tredje veksles mellem brugen af enkeltpersoner eller nogle få, med en let genkendelig profession/social status (togpersonale, håndværkere, pensionister, skoleelever etc.), der udtaler sig. Til gengæld er den visuelle stil mere dynamisk med brug af bl.a. håndholdt kamera.

Indholdsmæssigt er det dog det samme koncept, der går igen - det er almindelige mennesker, der leverer viden til reklamens overordnede punch-line: "Derfor".

Tekstniveauet:

I første fase benyttes - udover den sort - gule baggrund teksterne: "Hvorfor - Derfor " (i hvidt). Tekstelementerne "Hvorfor - Derfor" er udspændt i et tidsligt niveau, hvor de sort-hvide levende billeder bliver svaret på spørgsmålet om "Hvorfor"? Den hvide tekst "Hvorfor" forsvinder ved overgangen til 2. fase og ses ikke mere, mens teksten "Derfor" bibeholdes i slutningen af hvert forløb. I tredje fase ses de hvide tekster ikke længere.

Det auditive niveau:

Den gennemgående lyd-stil er realistisk. Man hører, hvad de forskellige almindelige mennesker siger til kameraet mikset med den naturlige baggrundsstøj. Der er et ekstra lydlag, som består af en speak og lyden af et gammelt kasseapparat, der åbner sig. Denne specifikke lyd stammer (formodentlig¹) fra Pink Floyd " Money". I de to første faser indledes og afsluttes med kasseapparatlyden. I den tredje fase er kasseapparatlyden kun med i afslutningen. I alle tre faser høres den afsluttende speak:  " Derfor" (mens den som tekst visuelt ses i første og anden fase, men ikke længere i tredje). Speaken - "Derfor" er ledsaget af kasseapparatlyden.

Reklamefilm/spots produceret af Brandhouse A/S

Der er modtaget 12 reklamefilm/spots ifølge sagsfremstillingen (p.4) produceret af Brandhouse A/S og alle fra 2010.

Det visuelle niveau:

Alle 12 reklamefilm er udarbejdet efter samme koncept. Det viser i sort-hvide billeder almindelige mennesker i arbejdsfunktioner, og billeder fylder næsten hele billedfladen.

-------------

¹. Kasseapparatlyden som om, den stammer fra pink Floyds "Money", men der er dog tydelige forskelle mellem Jesper Jargil Films første versioner af kasseapparatlyden og den sidste (3.fase). det kan ikke afgøres fra undertegnede position, om Pink Floyd-lyden er bearbejdet elektronisk, optaget reelt fra andre kilder og/eller viderebearbejdet eller produceret på en helt tredje måde.

Det tekstuelle og det auditive niveau:

Det er realistisk lyd, der høres på lydsporet, mens de sort-hvide billeder vises. Teksten i gult "Det er hårdt at tjene penge" overtones på de sort-hvide billeder, der klippes til et billede med sort baggrund og med gul tekst: "Få mest muligt ud af dem", hvorefter der klippes til billedet af Nettohunden med speaken: "Derfor" - ledsaget af kasseapparatlyden fra "Money"².

Samlet vurdering

Reklamefilmene produceret af Jesper Jargil Film ApS viser en klar udvikling i konceptet som ender i en række reklamefilm (3. fase), der består af bredformatbilleder i sort-hvid af almindelige mennesker kombineret med et packshot, hvor Nettohunden + Nettotekst ses som sort på en gul baggrund.

Forløbet er udspændt som en argumentationsstruktur, hvor de sort-hvide billeder leverer argumenterne, mens speaken giver konklusionen: "Derfor". Den ledsages af kasseapparatlyden.

I reklamefilmene produceret af Brandhouse (alle efter samme koncept) ses de sort-hvide ² I dette tilfælde lyder kasseapparatlyden som om den kommer fra Pink Floyds "Money", men det kan ikke afgøres med sikkerhed. Se i øvrigt note 1. billeder i bredformat og en gul tekst overtones ind i slutningen af forløbet: " Det er hårdt at tjene penge", hvorefter der klippes til et sort baggrundsbillede med gul tekst: "Få mest muligt ud af dem", hvorefter der klippes packshottet med Nettohunden +Nettoteksten ledsaget af en speak, der siger: "Derfor", og samtidig høres kasseapparatlyden.

I sammenligning med reklamefilm, fra Jesper Jargil Film (3.fase) er der nogle få ændringer i den visuelle flade i Brandhouse-versionen af reklamefilmene for Netto (lidt større billedformat, gule tekster, og der er nogle få ændringer i den efterfølgende grafik), men der er ubetydelige i sammenhæng med det samlede indtryk. De er dog nok til, at man ikke kan tale om en 100% kopi af Jesper Jargil Films reklamefilm for Netto (3.fase).

Både indholdet, almindelige menneskers ytringer, og selve argumentationsstrukturen er derimod helt ens - både Jesper Jargil-versionen og Brandhouse-versionen er udspændt i den tidsproces, hvor de sort-hvide billeder med almindelige mennesker leverer argumenter, mens speak ("Derfor") og kasseapparatlyd er helt identiske.

Med de meget få og i den overordnede kontekst ubetydelige variationer i tekst og billede og med nøjagtig samme forløbsstruktur og indhold kan man derfor konkludere, at Brandhouse version af Netto-reklamefilmene er et klart plagiat af Jesper Jargil Films reklamefilm for samme virksomhed (3.fase). Det er tydeligt, på baggrund af de medsendte reklamefilm, at Jesper Jargil Film gennem flere år har udviklet netop det audiovisuelle koncept, som plagieres af Brandhouse.

<".

Af den supplerende erklæring fremgår:

"<

Som anført i skønserklæringen omfatter "et koncept" i denne sammenhæng alene; det audiovisuelle udtryk, indholdselementer og reklamefilmens forløbsstruktur. Det betyder, at den unikke kombination af indholds- og udtrykselementer i det unikke tidslige forløb som ses i Jesper Jargil Films reklamefilm (3.fase) optræder som genkomne træk i reklamefilmene produceret Brandhouse.

<

Det plagiatbegreb, der anvendes i skønserklæring 20.6.2011 baserer sig på følgende formulering (definition):

Plagiat er det kunstværk, den vare eller andet, der er en direkte efterligning af noget andet, men som af ophavsmanden foregives at være originalt. Orginialitetskravet indebærer, at værket skal hidrøre fra ophavsmanden og være skabt ved hans personlige indsats, ikke ved en efterligning af andres arbejder.

<".

Forklaringer

Jesper Jargil har forklaret, at han beskæftiger sig med reklamefilm og dokumentarfilm. Han har været selvstændig siden 1974.

Han begyndte med at lave reklamer for Netto i 1987. Han havde mødt Mads Krage tilfældigt ved en privat sammenkomst. Han kendte ham ikke på forhånd.  Mads Krage sagde, at Netto skulle lave reklamefilm, der ikke måtte koste noget. Det sidste ville heller ikke harmonere med Nettokædens image.

Han var dengang en af de store reklamefilmproducenter, og æstetikken var enormt vigtig for ham. Indtil 1987 havde der alene været biografreklamer, men fra 1987 blev der også produceret tv-reklamer.

Han overvejede, hvad man kunne lave for Netto, uden det kostede noget. Han købte sig et VHS kamera og foreslog en "VHS-documentary thing". Han samlede en række kreative mennesker omkring sig og lavede lowbudget håndholdte reklamefilm, hvor æstetikken ikke var vigtig. Filmene blev fremstillet i sort/hvid, da det er med til at underbygge sandhedsværdien og troværdigheden. Den blev ligeledes underbygget, hvis kameraet hoppede. Der var derfor en, der stod og skubbede fotografen i ryggen.

Det originale var, at man opfandt det modsatte af noget, der var styret. Det var rigtige mennesker, som fremstod som troværdige og ægte vidner for noget rigtigt. Ingen af de medvirkende i reklamefilmene blev lokket med penge. De fik en erkendtlighed i form af nogle flasker vin. I alle Nettobutikker var der dengang skilte, hvor der stod spar 15-20 %. Han tænkte derfor over, hvad det var, der gjorde, at man kunne købe billige varer i Netto, og fremhævede i reklamefilmene dette, som fx at varerne stod på paller osv.

Han fandt på punch-linen for filmene, "hvorfor"<"derfor". Han lavede mange eksperimenter for at finde den rette lydside. De valgte til sidst at bruge lyden fra et kasseapparat.

Udviklingen i reklamefilmene skete bl.a. på baggrund af den tekniske udvikling. I begyndelsen brugte de nogle af de første VHS kameraer, som kom til Danmark. På grund af opløsningen blev billedet lille. Det var med til at fastholde, at det var en Nettoreklame. Efterfølgende kom der nye kameratyper, som konkurrerede med professionelle kameraer. Konceptet var udviklet, og folk vidste nu, at når de så en gul streg, var det en reklame for Netto.

De gule streger kunne derfor være mindre, og man sofistikerede billedet ved at gøre det større og lækrere. Netto var billige priser og "ikke så meget pjat". Netto var på det tidspunkt også blevet mere sofistikeret, hvorfor udviklingen i filmene kom til at hænge sammen hermed.

Dogmefilmene kom omkring 1995. Hans reklamefilm var præ-dogmefilm.

Netto var ikke så kendt, da han begyndte at producere reklamer for dem. Mads Krage havde ikke lavet reklamefilm før, men han selv var en gammel "rotte" i faget. Det blev en heldig konstellation. Det var ikke defineret, om han skulle alene lave reklamer for Netto, eller om han også skulle være med til at oparbejde et image for Netto. De talte om, hvor langt man skulle gå i filmene og dermed om, hvorvidt de kunne bruge de negative ting ved Netto som reklame. Det aftaltes at lave 9 film. De blev en succes fra starten. Da de næste 6 film blev sat i gang, var det et bevis på, at Netto var glade for filmene. Netto kunne hurtigt se, at konceptet fungerede. Det gik på tværs af reklamefilmtendenserne. Mads Krage deltog ikke i den kreative proces, men deltog som en kreativ bedømmer. Filmene skulle godkendes af Mads Krage.

Aftalen i brevet af 16. november 1998 er den eneste aftale, der blev lavet i forbindelse med imagespot. Der var en slags gentleman agreement mellem Mads Krage og ham.

I begyndelsen var han instruktør på alle film. Han mente, at det var godt at få andre til at instruere nogle af filmene, bl.a. har Nikolaj Winding Refn, Søren Fauli og Jakob Tue Larsen instrueret nogle af filmene. Der er lavet ca. 100 spot, hvoraf han har instrueret ca. 30-40 %. Ved brugen af andre instruktører var deres opgave at finde deltagere og scenen. Konceptet var klart, og det var indenfor de rammer, at filmene skulle instrueres, men han havde hovedansvaret og kunne lave om i det, som den ansatte instruktør havde lavet. Instruktøren fik et engangsvederlag og havde ingen ret til at kommentere på, hvad der efterfølgende skete.

Netto var ikke bekendt med, at der var andre instruktører af nogle af filmene.

Under optagelserne af filmene sagde de medvirkende en tekst. Han bestemte, hvad der skulle siges og vendte tilbage til dem, såfremt teksten skulle ændres. Han har aldrig tvunget en medvirkende til at sige noget, som de ikke ønskede. F. eks. vidste han, at svenskeren, der er medvirkende i reklamefilmen, hvori Øresundsbroen indgår, tidligere havde sagt noget lignende. De medvirkende var altid de første til at se filmen og havde dermed godkendt den, inden den blev vist for Netto.

Nogle af de medvirkende syntes med tiden, at de to flasker vin, som de havde fået, var lidt i underkanten, når filmen blev vist igennem lang tid. Det er det, der ligger bag faxen af 3. december 1997 fra Mette Willenbrock.

Han havde ikke lavet en aftale med Netto om, at tv spottene tilhørte Netto. Netto kunne bruge alle tv spot, og der var ingen begrænsninger i Nettos brugsret til de færdigproducerede film, men Netto kunne absolut ikke bruge konceptet. Det har der aldrig været lavet en aftale om med Mads Krage.

Han lavede også reklamefilm for Nettos konkurrenter. Efter tilladelse fra Mads Krage lavede han reklamefilm for Magasin og Bilka. Efter forhandlinger med Bilka afgav han rettighederne til "hvem ka' - Bilka".

Heidi Kesler kom ind i billedet fra Nettos side i midten af 1990´erne. Samarbejdet med hende vedrørte hovedsageligt varespot. Han lavede vel 500-600 tekstspot. Lyden af kasseapparatet og "derfor" udgjorde sammenhængen mellem varespottene og imagespottene.

Ophøret af samarbejdet med Netto skete på en underlig måde. Det var exceptionelt, at samarbejdet havde varet i 20 år. I forbindelse med Mads Krages fratræden skulle han præsenteres for den nye direktør. Mads Krage fortalte, at Nettos øverste ledelse havde meddelt, at Netto ville holde fast i reklamekonceptet. Konceptet var ikke nærmere fastlagt, men det omhandlede brugen af almindelige mennesker.  Efterfølgende fik den nye direktør lavet nogle film med kendisser, der kørte rundt i indkøbsvogne.

Mads Krage introducerede ham for Morten Kaas Jespersen ved Nettos årlige vinsmagning, og de aftalte at skulle mødes 6 måneder senere, men mødet blev ikke til noget.

Han fik på sms en underlig henvendelse fra Heidi Kessler, hvori hun spurgte, om hun måtte komme forbi to dage efter. Han troede, at hun ville høre om hans idéer. De holdt et langt møde, hvor han fortalte de idéer, som han på det tidspunkt troede, at han skulle præsentere på det møde, som skulle holdes med Morten Kaas Jespersen. Hun viste ham pludselig reklamefilmene produceret af Brandhouse A/S. Han besluttede sig for ikke at tage en diskussion om plagiat med Heidi Kessler, men skrev efterfølgende mailen til Morten Kaas Jespersen.

Han ophørte med at lave imagespot for Netto i 2007 og varespot i 2009.

De film, som er produceret af Brandhouse A/S, er en krænkelse af hans rettigheder, professionalisme og renommé i reklamebranchen. Selv i dag møder han folk, der siger, at det er gået ned af bakke for Jesper Jargil på grund af, at filmene for Netto er for slappe og uprofessionelle. Han kan ikke forhindre, at andre bruger sort/hvid, men de skuespillere, som bruges, er dårligt instruerede og tjener penge på at medvirke. Han har ikke set nogen film produceret af Brandhouse A/S, hvor en medvirkende udtaler sig om Netto. Han har også lavet film, hvor Netto ikke bliver kommenteret. Det gør Netto dog i de 30 sammenstillede reklamefilm, der indgår i denne sag. Det er ikke en del af hans koncept, at folk skal sige noget.

Brandhouse A/S ville ikke kunne have lavet deres film uden at plagiere hans film. Lighederne mellem hans koncept og filmene produceret af Brandhouse A/S består i den kontekst, hvori de anvender sort/hvid, lyden fra kasseapparatet og menneskene i hverdagssituationer.

Det er sammensætningen af en række elementer, som han har opfundet, og som gør, at reklamefilmene fra Brandhouse A/S er et plagiat. Det er moralsk forkasteligt at bruge "derfor" og lyden fra et kasseapparat. Han har rettighederne til konceptet via Netto. Det ville ikke være moralsk forsvarligt for ham at bruge det koncept, som han har udviklet til Netto, til nogle af Nettos konkurrenter.

Han har vundet danske priser for reklamerne for Netto, bl.a. Guldkornene og Arnolds.

Reklamefilmene for Netto var så danske, at han ikke indsendte dem til internationale konkurrencer. Han er i den Blå bog, hvor det var vigtigt for ham, at han blev nævnt som konceptmager, idet han, i modsætning til mange andre, er stolt af at lave reklamefilm.

De 30 film blev sammenstillet i forbindelse med, at han skulle afholde et kursus. De er repræsentative for de reklamer, som han har lavet for Netto.

Hans krav på 700.000 kr. er opgjort som den mistede fortjeneste ved ikke at lave reklamefilmene for Netto. Hans fortjeneste på et varespot var på ca. 20.000 kr. Hans fortjeneste på et imagespot varierede fra 50.000 til 60.000 kr., alt efter om han selv var instruktør eller ej.

Stig Binggeli har forklaret, at han er direktør i Brandhouse A/S, som han stiftede i 1991. Han er uddannet jurist med speciale i immaterialret.

Under samarbejdet med Netto har han været strategisk ansvarlig for kontakten med kunden. Deres opdrag var at forstærke Nettos position, som dem der giver mest værdi på det danske marked.  De skulle udvikle et nyt koncept. Han kendte det gamle koncept. De talte mest om konceptet med indkøbsvognene, som var blevet lavet, lige før de fik deres opdrag. Lyden af kasseapparatet og "derfor" var en ganske naturlig del. Filmene opstod under overvejelser om, hvilken kerneværdi de ville tillægge Netto. De fandt på "kernen" i filmene, som er "Det er hårdt at tjene penge - få mest muligt ud af dem". Dernæst skulle det dramatiseres, hvilket de fandt ud af sammen med instruktøren. Det skulle være indenfor Nettos rammer i sort/hvid med gult. Lyden af kasseapparatet og "derfor" er en del af Nettos logo. Der er mange ting fra dengang Jesper Jargil producerede filmene, som de ikke har brugt. De havde deres kreative team på opgaven. Det fineste, de kan gøre, er at finde på deres eget.

De har ikke overvejet, om de kom for tæt på Jesper Jargils film. De overvejede, om deres film passede godt til Netto. Film i sort/hvid passede godt til den nye instruktør, idet han tidligere havde produceret reklamefilm i sort/hvid. Sort/hvid viser også, at der ikke er brugt mange penge på filmene. Derudover skulle det sort/hvide vise, at det var reklamer for Netto.

De medvirkende, som de bruger, er semikendte, og situationerne er opstillede/konstruerede. Der bruges et fast kamera, og alt er filmet fra samme vinkel. De medvirkende får penge for deltagelsen. Han var ikke med, da idéen om "det er hårdt at tjene penge" blev "opfundet".

Reklamefilmene blev en succes. De har modtaget en pris og var nomineret til en filmpris i Cannes. Juryen var bekendt med, hvem der havde lavet filmene. Der var ikke tale om, at filmene skulle være et plagiat.

Efter kontrakten med Netto kan Netto fortsat bruge sort/hvid og "Det er hårdt at tjene penge", når Netto en gang ønsker at finde en anden til at producere reklamefilm for sig. Netto har overtaget rettighederne til filmene.

Han mener ikke, at de film, som Brandhouse A/S har produceret, ligner Jesper Jargils film. Selve idéerne bag filmene er forskellige, og filmene er vidt forskellige. Deres film bygger videre på det fundament, som Netto har. Fundamentet er det underspillede, og at Netto er "no nonsens". Deres film illustrerer, at det er danskernes Netto.  Jesper Jargil har været med til at udvikle Nettos identitet. Det er normalt, at man laver en identitet for kunden. Den tager reklamebureauet ikke med, når kunden får nyt reklamebureau. Reklamebureauet skriver en tekst, og hvis der ikke er aftale om at bruge den på andre medier, så er der tale om et værk, som bureauet ejer. Han mener ikke, at længden af samarbejdet har indflydelse på, hvem der har rettighederne. Efter et langvarigt samarbejde, hvor bureauet har fået mange penge fra kunden og dermed betaling for ideen, kan kunden tage den med. Ord, som udgør et slogan, er noget, som kunden kommer til at eje. Man kan ikke tage slogans, lyde og farver med, hvis det knytter sig tæt til kunden.

Mads O. Krage har forklaret, at han var med til at opbygge Nettokæden sammen med nogle få kollegaer. Deres koncept var, at Netto skulle være nærbutikken lige om hjørnet. Den 1. april 1981 var der kun en butik. De havde stort set ingen reklamer. De havde nogle løbesedler, som var trykt på den ene side. Sidst i 1980´erne mødte han Jesper Jargil til en privat fest.

Han erfarede, at Jesper Jargil havde lavet nogle reklamefilm. Han så en mulighed i tv, men markedsføringsbudgettet for Netto var meget småt. Jesper Jargil og han blev enig om, at Jesper Jargil kunne lave et par forslag til nogle billige reklamefilm. Der var da ingen idé. Filmene skulle illustrere Netto, som det var dengang, lidt af en rodet butik med lave priser. Det skulle se billigt ud. Det var vigtigt, at der var sammenhæng mellem filmene og butikkerne.

Jesper Jargil kom med et oplæg, hvor billederne var omgivet af den gule ramme. Allerede dengang brugte Netto farven gul. Netto indgik ingen egentlig kontrakt med Jesper Jargil, men gik i gang med at producere kort efter. Han husker ikke, hvor mange film de fik i første omgang. De blev enige om en pris for det. Filmene blev en succes. De var anderledes, end hvad der ellers var. Personerne, som medvirkede, var specielt udvalgte. Når Jesper havde en del klip, satte de sig sammen og blev enige om, hvilke der fungerede, og hvilke der skulle udgå. Han selv og en medarbejder udvalgte efter en subjektiv vurdering, hvilke film de syntes var rigtige. De havde en god dialog under udviklingen af filmene, men hovedmanden var selvfølgelig Jesper Jargil.

I begyndelsen var der en kraftig gul ramme, og billedet var ikke så stort. Det var, fordi der skulle være lige så meget i gult, som der var på poserne. Senere blev det gule udtryk mindre i kraft af, at det blev mindre nødvendigt så kraftigt at signalere, at det var en Nettoreklame, der kom.

Lyden af kasseapparatet og "derfor" var to ting, som Jesper Jargil fandt på. Det signalerede Netto og konceptet om, at det koster ikke særlig meget. De brugte "derfor" i anden markedsføring også. Han har indtryk af, at det er kendetegnene for Netto. De prøvede at finde på noget bedre, men kunne ikke, så samarbejdet varede i 20 år. Netto blev kendt for ren imageannoncering, som ellers betragtes som luksus.

Der var ikke skrevet ret meget ned om deres samarbejde, der bundede i tillid. Jesper Jargil var derfor bekymret for den dag, han, Mads Krage, blev pensioneret, hvilket skete ved årsskiftet 2005/2006.  Der var en gang imellem nogle papirlapper på produktionen af nogle af filmene. Bekræftelsen af 16. november 1998 på produktionen fra Jesper Jargil er udtryk for den type papirer, de senere brugte i samarbejdet. Indholdet af papirerne var nogenlunde det samme i hele forløbet. På et tidspunkt gik de til et bureau for at få lavet en anden type reklamefilm. Han kan ikke huske reklamerne, som bureauet lavede. Netto har efter hans erindring ikke prøvet at lade en anden instruktør lave filmene efter Jesper Jargils koncept. Han havde intet med samarbejdets ophør at gøre.

Der var ingen begrænsning på, hvor længe Netto kunne vise filmene. Han ved, at nogle af de medvirkende fik et par flasker vin for deres medvirken. Han mener, at de enkelte gange gav nogle ekstra flaske vin til de medvirkende. Hvis de medvirkende ikke længere ønskede at være med, blev filmene ikke brugt.

Han har lavet de håndskrevne noter på brevet af 10. december 1997 fra Jesper Jargil.

Uenigheden gik på, at det ikke var Nettos, men Jesper Jargils, problem, at der var nogle medvirkende, som ikke ville deltage. Såfremt de ikke kunne vise en film, måtte Jesper Jargil lave en anden.

Jesper kom gennem tiden med sine oplæg. Det var en dialog. De sagde på et tidspunkt, at de nu havde kørt det givne koncept i en periode, og at de trængte til ændringer.

Heidi Kessler har forklaret, at hun ophørte i Netto den 28. februar 2011, hvor hun siden 1. september 2006 havde været marketingschef. Hun er nu marketingschef for Fakta.

Hun stod for kontakten til Jesper Jargil og sørgede for, at filmene blev sendt videre i systemet, så der blev booket en reklametid. Hun bookede Jesper Jargil, når de havde brug for varespot. Hun havde også inden 2006 siddet med varespot-reklamerne.

Der er mange ting, der har været med til at skabe Nettos identitet. Det er bl.a. spotvarerne, gul, de rigtig billige priser og Skottiehunden. Spottene har også været med til at skabe konceptet. Lyden af kasseapparatet var også en del af det. Den lyd signalerer, at det er billigt.

Ordet "derfor" blev også brugt i reklameaviser og andre medier. Hun har aldrig drøftet rettigheder eller brugen af "derfor" med Jesper Jargil.  Netto har registreret varemærket "derfor".

Netto brugte imagespottene i lang tid, da de virkede godt. Netto havde et ønske om ændringer, idet markedet udviklede sig.  Omkring tidspunktet for direktørskiftet i Netto så de en produktion fra Jesper Jargil, som de ikke mente, at der var nok udvikling i.  Desuden var produktionstiden enorm lang. Der kunne gå op til 2 år fra bestilling af en film, til den var færdig. Derfor ophørte samarbejdet om imagespot. Jesper Jargil lavede efter 2007 fortsat varespots, hvor lyden af kasseapparatet blev brugt sammen med "derfor".

Omkring 2007 kom reklamebureauet Mantra ind i billedet. De lavede reklamespot fra 2007-2009. Der var kommet nye konkurrenter så som Fakta, Lidl og Rema. Konkurrenterne blev mere aggressive, og Netto var nødt til at udvikle sig for at sikre deres markedsposition.

De lavede et stilskifte, hvor de ikke kørte så meget på at være billige i pris. Reklamefilmene blev lavet med kendte, der blev kørt rundt i indkøbsvogne, og budskabet gik mere på varernes kvalitet. Netto er nu gået tilbage til at signalere pris for at vise, at Netto er en trendsætter.

Hun var med til at lave oplægget til Brandhouse A/S. De begyndte den 16. eller 17. december 2010. Der er produceret 6 film, og de 5 blev vist i 2010 og vist også nogle gange i 2011. Hun fortalte Brandhouse A/S, at det var vigtigt, at man kunne kode, at det var Netto, og at det blev signaleret det, som Netto står for. Lyden fra et kasseapparat skulle med, da det signalerer pris uden at nævne det. De gik tilbage til sort/hvid, da det er rent og enkelt, og da man så ville kunne genkende Netto. Hun talte ikke med Brandhouse A/S om, hvorvidt man med filmene ville krænke Jesper Jargils rettigheder.

Hun syntes ikke, at filmene produceret af Brandhouse A/S ligner Jesper Jargils film.

Filmene har et andet budskab. Man ser mennesker knokle og hører lyden af et kasseapparat, som signalerer, at det er billigt. Man oplever ikke troværdigheden nu, idet det tydeligt fremgår, at det ikke er almindelige mennesker, der medvirker. Der er ingen udsagn i de nye film, som der var i Jesper Jargils spot.

Hun er enig i, at Jesper Jargils spot var inddelt i faser. Som hun husker det, var der også udsagn i alle faser. Såfremt skuespillerne siger noget i de nye film, er det ikke noget om Netto. De nye film er tænkt i en stram ramme, hvor det alene er mennesker, der arbejder. Jesper Jargils koncept var mindre stramt, da han ikke kunne styre, om der opstod en sjov episode.

I det nye koncept kom Brandhouse A/S med idéen, og Netto tilførte den noget. Netto har ikke været med til at udvikle meget på idéen. Det blev i samspil med den nye instruktør et krav fra Netto, at filmene blev produceret i sort/hvid.

Stevan Treshow har forklaret, at han har været instruktør på nogle af seneste reklamefilm, som er produceret for Netto. Han har lavet ca. 600 reklamefilm.

Han har for Brandhouse A/S instrueret de 6 reklamefilm for Netto, som handler om, at det er svært at tjene penge. Så vidt han ved, kom Brandhouse med idéoplægget. Først senere i processen var han med til et møde, hvor repræsentanter fra Netto også deltog. Projektet var da beskrevet af Brandhouse A/S. Han sagde, at de skulle holde fast i sort/hvid, da det signalerede det, som de ville og skabte en effekt med troværdighed. Da Netto tidligere havde brugt det, var det ikke svært at tage beslutningen herom. Han har tidligere lavet en del sort/hvid reklamefilm. Han har også tidligere brugt sort/hvid for at skabe troværdighed.

Sort/hvid har været forbundet med noget historisk, men på det sidste er dette blevet brugt, som et kreativt virkemiddel - den skinbarlige virkelighed, hvor der ikke bliver pyntet på noget.

Bredformatet fylder et standard tv apparat i dag. Filmene er dermed lavet i standardformat. Bredformat var ikke standard i "gamle dage".

Filmene er ikke en kopi af Jesper Jargils film. Han er ikke vant til at skulle være opmærksom på rettigheder. Det går han ud fra, at der er styr på, når han får opgaven, men han ved, at der er regler. Han hørte først i sidste uge, at denne sag verserede. Han har ikke før oplevet, at nogle mente, at han havde lavet noget, der lå for tæt på en andens film.

For ham lå det i kortene, at de skulle lave noget for en virksomhed, som havde en stringent markedsføring. Kombinationen i filmene af sort/hvid, den gule farve og lyden af kasseapparatet er Netto. Man skulle kunne se en rød tråd i filmene, og de brugte de enkelte elementer. Han mener, at han var med til at bestemme, hvilken punchline der skulle bruges.

De andre tekster, der var i spil, var en variationer over det samme tema. Filmene blev optaget i december 2009.

Han kan huske, at det blev omtalt, at reklamefilmene, hvor kendte blev kørt rundt i vogne, ikke havde været så populære og effektivt, som dem Jesper Jargil havde produceret.

Det er muligt, at det er blevet sagt, at man derfor skulle mere tilbage til arven.

De film, som Jesper Jargil har lavet, har han alene haft kendskab til som almindelig forbruger og har set dem igennem mange år. De var gode. Han var begejstret for at få mulighed for at arbejde med Netto, da de har en markant markedsføring.

Skønsmand Lennard Højbjerg har vedstået sine erklæringer og forklaret supplerende, at han siden 1986 har været lektor i Film og Medievidenskab på Københavns Universitet. Han blev uddannet magister i film og medievidenskab i 1978 og kontinuerligt beskæftiget sig med filmværker.

Han har ikke direkte besvaret spørgsmål 1, da det er vanskeligt at svare på, i hvilket omfang reklamefilmene er udtryk for en selvstændig indsats, da han ikke ved, hvilken forudsætning Jesper Jargil har haft. Der har været en udvikling frem mod et koncept.

Hans svar på spørgsmål 5 forudsætter, at man er enig med de stridende producenter.

Den samtidighed, der ligger i, at filmene ligner hinanden så meget, gør, at det er vanskeligt ikke at sige, at det, som Brandhouse A/S har produceret, er et plagiat.

Grundlaget for Jesper Jargils koncept er udviklet i fase 1 og 2, hvor fase 1 er begyndelsen på Jesper Jargils koncept. Når han bruger betegnelsen konceptet, henviser han til reklamefilmene i fase 3. Det essentielle er kombinationen af elementer i form af sort/hvid, ordet "derfor" og lyden af kasseapparatet. I 3. fase er billedet mere udviklet, idet man er gået over til bredformat. Det er væsentligt for konceptet. Man kan fremstille almindelige mennesker i bredformat i fase 3. Det var usædvanligt, da Jesper Jargil begyndte med det. Det var, før tv-skærme med bredformat kom på markedet, hvilket han mener skete omkring 2004.

Ved sammenligningen af filmene lægger han vægt på de overordnede temaer i filmene. Et overordnet tema er, at det er almindelige mennesker i et hverdagsmiljø, der ytrer sig.

Det er alene et underordnet tema, at de udtaler sig om Netto, idet betydningen af, hvad de udtaler sig om, er sekundært. Det er sammensætningen af de unikke billeder, det rystede kamera, brugen af almindelige mennesker, som man normalt kæder sammen med Netto.

Konceptet er det overordnede helhedsindtryk. Man har fra 1930´erne brugt statements fra almindelige mennesker. Det nye ved Jesper Jargils film var brugen af sort/hvid. Effekten var, at filmene skilte sig ud fra alle andre reklamefilm. Det er unikt stilistisk at bruge almindelige mennesker i sort/hvid. Det er det stadig. Når folk i Danmark ser en sort/hvid reklame, er det lige før, at de siger "det er Netto". Så stærkt er det. Netto har nærmest skabt sin egen identitet med sort/hvid.

Når almindelige mennesker ikke kan se forskel på filmene, er det et plagiat. Når han selv har svært ved at se, om det er plagiat, så er filmene et plagiat. Han har lavet en kvalitativ vurdering. Det er vanskeligt at lave en kvantitativ vurdering, idet man skal gennemgå billedet, som aldrig helt udtømmes. Han lagde ikke mærke til "Det er hårdt at tjene penge", før anden gang han så filmene. Lyden af kasseapparatet er et vigtigt element. Man kan godt kopiere de enkelte elementer i Jesper Jargils film. Såfremt man kopierer kombinationen af elementer, sort/hvid film, almindelige mennesker og Nettos koncept, er filmen en kopi.

Parternes argumenter

Jesper Jargil og Jargil Film har gjort gældende, at han har udviklet alle 3 faser samt enkeltdelene af formatet til reklamefilm for Netto ved sin personligt skabende indsats. Jesper Jargil har haft det overordnede ansvar som instruktør. Nettos rolle har alene været at godkende eller forkaste filmene. Det er billederne og ikke teksten, der gør, ar filmene fremstår som troværdige. Dette image forbinder man med Jesper Jargil, og det er det, som Brandhouse A/S har plagieret. Helheden af elementer, herunder bl.a. brugen af almindelige mennesker, lyden af kasseapparatet, farverne og "derfor" gør, at det er beskyttet. Der er skabt en kommunikation med kunden, der ikke er i tvivl om, at det er en Netto reklame. Der er ikke tale om en krænkelse af de enkelte film, men det format, som Jesper Jargil har udviklet. Budskabet i filmene bliver mere og mere indforstået. Det koncept, som Jesper Jargil har skabt, holder til mere end 100 film. Det har en sådan originalitet, at det er et værk efter ophavsretslovens § 1.

Jesper Jargil er ophavsmand til reklamefilmene for Netto og må dermed også være indehaver af samtlige rettigheder til formatet og dele heraf.  Jesper Jargil har hverken fraskrevet sig eller overdraget rettigheder til det af ham udviklede format til Dansk Supermarked A/S, og brevet af 10. december 1997 fra Jesper Jargil til Dansk Supermarked A/S indeholder ikke udsagn, som kan opfattes som et samtykke til, at Netto kunne benytte hans format.

De af Brandhouse A/S producerede reklamefilm er frembragt ved at anvende Jesper Jargils format til reklamefilm for Netto og indeholder alene få og ubetydelige variationer visuelt, tekstuelt og auditivt i forhold til Jesper Jargils reklamefilm for Netto. Reklamefilmene, der er produceret af Brandhouse A/S, er derfor et plagiat af det af Jesper Jargil udviklede format, og de af ham producerede reklamefilm for Netto.

Hver af de af Brandhouse A/S producerede reklamefilm er en bearbejdning af formatet udviklet af Jesper Jargil, hvilken bearbejdning kræver tilladelse efter ophavsretslovens § 4, stk. 1.

Dansk Supermarked A/S har ved at vise reklamefilmene produceret af Brandhouse A/S i landsdækkende tv krænket Jesper Jargils rettigheder, hvorfor Jesper Jargil er berettiget til erstatning og vederlag efter ophavsretslovens § 83, subsidiært § 73.

Dansk Supermarked A/S har endvidere utilbørligt udnyttet Jesper Jargils indsats og markedsposition, hvorfor Jesper Jargil subsidiært er berettiget til erstatning efter markedsføringslovens § 20, jf. § 1.

De for Netto af Brandhouse A/S producerede reklamefilm er udtryk for en kvalitetsmæssig forringelse af det af Jesper Jargil udviklede format, hvilket udgør en krænkelse af Jesper Jargils ideelle rettigheder efter ophavsretslovens § 3.

Jesper Jargil er endvidere berettiget til godtgørelse for ikke-økonomisk skade, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 3 og § 76, stk. 3, som passende kan fastsættes til 100.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Jesper Jargil er, som følge af Dansk Supermarked A/S' afvisning af at efterkomme påkravet af 17. februar 2010 endvidere berettiget til erstatning, vederlag og godtgørelse fra sagens anlæg til krænkelsens ophør, hvilket beløb passende kan fastsættes til 70.000 kr. pr. påbegyndt måned, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Dansk Supermarked har gjort gældende, at de af Jesper Jargil frembragte koncept/format til reklamefilm ikke nyder ophavsretlig eller anden immateriel beskyttelse.

Såfremt man skulle give beskyttelse til det af Jesper Jargil påståede format og reklamefilm, ville det være en meget vidtgående beskyttelse, som vil hindre Netto i fortsat at reklamere ved brug af de elementer, som kendetegner Netto, og vil dermed sætte Netto i en urimelig konkurrencesituation.

Netto benyttede allerede farverne gul og sort, da Jesper Jargil og Mads Krage indgik aftale om, at Jesper Jargil skulle producere reklamefilm for Netto. Film i sort/hvid er set før og bruges, som Jesper Jargil har forklaret, til at få budskabet til at fremstå sandfærdigt. Netto har indarbejdet ordet "derfor" som varemærke. Lyden af et kasseapparat er funktionel, idet den signalerer noget med penge. Lyden er brugt i andre tilfælde, hvilket er bekræftet i skønserklæringen. De mange enkelte elementer kan ikke kan beskyttes, heller ikke slogan bestående af et almindeligt ord som derfor kan ophavsretligt beskyttes. Der er i dansk ret ikke idébeskyttelse, hvorfor elementer heller ikke samlet nyder beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Jesper Jargil ikke havde en markedsposition i 2010, idet imagespottene ophørte i 2007 og varespottene i 2009. Jesper Jargils reklamefilm havde således ikke en markedsposition, da Brandhouse A/S producerede sine film. Allerede derfor finder markedsføringsloven ikke anvendelse.

Netto har opbygget sin identitet gennem de reklamefilm, som Jesper Jargil har modtaget betaling for. Denne identitet bevarer virksomheden, når samarbejdet ophører. Det bestrider ikke, at Jesper Jargil har ophavsret til de enkelte film, men han kan ikke tage virksomhedens identitet tilbage.

Jesper Jargils koncept skulle ifølge skønsmanden bestå i sort/hvid film og bredformat.

Ingen af disse dele kan der opnås eneret til, selvom det sort/hvide er det bærende element.

Ses der bort fra disse elementer og Nettos egne kendetegn, er der ikke mange ligheder i forhold til de af Brandhouse A/S producerede film, f.eks. ingen personer, der udtrykker, hvad de mener om Netto, og de medvirkende er instruerede.

Endvidere er der sket en overdragelse af samtlige rettigheder til Netto af de af Jesper Jargil producerede film. Jesper Jargil er dermed ikke berettiget til vederlag eller erstatning.

Dernæst er Jesper Jargil ikke er berettiget til vederlag, da han ikke har lidt økonomisk tab, og da han ikke har ført bevis for tab i form af yderligere skade. Et eventuelt vederlag kan alene opgøres på baggrund af en fiktiv royaltysats, som kan svare til brugen af andres koncept.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Det format, som Jesper Jargil har benyttet i sine reklamefilm for Netto, bygger på en bagvedliggende idé om sammenstilling af en række elementer, herunder brugen af sort/hvid, bredformat, den gule farve, lyden fra et kasseapparat, brugen af almindelige mennesker og Nettos varemærke "derfor". Sort/hvid optagelser, brugen af almindelige mennesker samt lyden af et kasseapparat var allerede kendte elementer, da Jesper Jargil påbegyndte arbejdet med reklamefilmene. Bredformatet var da en teknologisk nyskabelse, som alle kunne gøre brug af. Den gule farve var anvendt af Netto fra virksomhedens start, og ordet "derfor" er et almindeligt anvendt ord, der er blevet en del af Nettos identitet. De enkelte elementer i formatet er således af en sådan karakter, at de ikke kan nyde selvstændig beskyttelse. Selve konceptet med at sammenstille disse elementer, når ingen af disse elementer enkeltvis kan opnå beskyttelse eller tilhører Jesper Jargil, findes ikke at nyde ophavsretlig beskyttelse.

Et koncepts generelle fremtoning kan efter en konkret vurdering nyde beskyttelse efter markedsføringsloven. I denne sag var samarbejdet mellem parterne ophørt 3 år før Brandhouse A/S påbegyndte produktionen af sine reklamefilm. Hertil kommer, at der ikke er tale om en slavisk efterligning af konceptet.

Herefter findes de af Brandhouse A/S fremstillede reklamefilm for Dansk Supermarked A/S ikke at krænke Jesper Jargils og Jesper Jargil ApS' rettigheder, hvorfor Dansk Supermarked A/S frifindes.

Efter sagens udfald skal Producentforeningen som mandatar for Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper Jargil betale til Dansk Supermarked A/S 60.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget hensyn til sagens værdi, karakter og omfang. Producentforeningen som mandatar for Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper Jargil afholder endelig omkostningerne til skønsmanden.

Thi kendes for ret:

Dansk Supermarked A/S frifindes.

Producentforeningen som mandatar for Jesper Jargil Film ApS og filminstruktør Jesper Jargil skal inden 14 dage betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Dansk Supermarked A/S. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Jens Krog        Mette Christensen        Per Sjøqvist

(Sign.)
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


Arbejdsskader – skade på medarbejderens ejendele

Hvad er dine forpligtelser som arbejdsgiver, når der forvoldes skade på en medarbejders personlige ejendele ...»

Opsigelse af gravid eller medarbejder på barsel

Der er en udbredt misforståelse på det danske arbejdsmarked om, at du som arbejdsgiver ikke må opsige ...»

Ejerleder

En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som administrerende ...»

Earn-out

Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Højesteretsdom - Jensens Bøfhus

Forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under navnet ”Jensens Fiskerestaurant”

Jensen’s »

Fogedforbud - Novozymes A/S mod DuPont Nutrition Biosciences ApS (tidligere Danisco A/S)

Sagsøger havde ikke handlet culpøst ved at forfølge sin ret ved begæring og gennemførelse af »

Vi er medlemmer af