Royalty - markedsføringsloven-V-0121-05

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Den 23. maj 2007 blev af retten i sagen

V-121-05

Zolo Group A/S
(Advokat Thomas Mølsgaard)

mod

Habo Danmark A/S
(Advokat Mads Bay Rasmussen)

afsagt sålydende

D O M:

Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om Habo Danmark A/S ved at producere og markedsføre to dørgreb, en knagerække og to dørstoppere har krænket Zolo Group A/S' rettigheder, herunder om Zolo Group A/S har særlige rettigheder til de produkter der kan produceres på Zolo Group A/S' støbeforme. Zolo Group har nedlagt følgende påstande:

1. Det forbydes Habo Danmark at fremstille, markedsføre, im- og eksportere og sælge de i bilag 1-5 mærket "Habo" fremlagte dørhåndtag, dørstoppere og knagerækker.

2. Habo Danmark tilpligtes at betale Zolo 0,50 kr. for hvert solgt eksemplar af de i bilag 1-5 mærket "Habo" fremlagte dørhåndtag, dørstoppere og knagerækker.

Habo Danmark har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder
Selskaberne
Zolo Group, der hed Zolo Tool indtil den 1. oktober 2004, er et datterselskab af Michael Mikkelsen Holding A/S der er helejet af Michael Sangill Mikkelsen. Denne driver også virksomhed under firmaet JM Engros. Michael Mikkelsen Holding havde også datterselskabet Sangill A/S. Med virkning fra den 1. maj 2002 blev aktiekapitalen i Sangill overdraget til Brødrene Dahl A/S. Efter overtagelsen af Sangill fusionerede Scanigros, ligeledes ejet af Brødrene Dahl, og Sangill med Sangill som fortsættende selskab. Ved aftale af 3. december 2004 solgte Sangill nogle salgsaktiviteter til Habo, herunder de rettigheder og forpligtelser som Sangill Danmark havde i forhold til Michael Sangill Mikkelsens selskaber, jf. nedenfor.

Selskaberne betegnes i det følgende som Zolo (Zolo Group og Zolo Tool), Sangill, Habo og Brødrene Dahl.

Aftaler - rettigheder vedrørende støbeforme ­ betaling af royalty I aftale af 1. juni 1995 mellem JM Engros repræsenteret af Michael Sangill Mikkelsen og Sangill repræsenteret af Jette Mikkelsen (Michael Sangill Mikkelsens ægtefælle) hedder det:

"Royalty vedr. Plastforme.

Sangill Denmark A/S betaler royalty til JM Engros af produkter der produceres på støbeforme der tilhørende JM Engros, liggende hos DD Plast, Lystrup på kr. 0,50 pr. enhed Udbetaling sker bagud ved opgørelse af salg af plastprodukter i måneden."

I aftale af 25. februar og 25. april 2002 mellem Michael Mikkelsen Holding og Brødrene Dahl om overdragelse af aktierne i Sangill til Brødrene Dahl hedder det i § 10 bl.a.:

"Sælger garanterer og indestår pr. overtagelsesdagen for,
...
at alle rettigheder til værktøjer, forme m.m. som er af betydning for virksomhedens drift beror i selskabet. Køber er dog bekendt med at alle plastforme ejes af selskabet J.M. Engros, fra hvem erhvervelse kan ske. Der vedlægges i bilag 5 den indgåede royalty ­ aftale mellem Sangill A/S og J.M. Engros."

I en mail af 16. oktober 2002 fra Helle Jacobsen, Sangill, til Jette Mikkelsen hedder det:

"Som du ved skal vi have fremstillet et værktøj til P4 [den omstridte knagerække] hos Pastina. Værktøjsomkostningerne beløber sig til USD 3.000. Vi skal betale de første 50 % af værktøjsomkostningerne nu og de sidste 50 % af værktøjsomkostningerne, når værktøjet er færdigt. Skal Pastina stile regningerne til JM Engros?"

På den fremlagte mail er der ved håndskrift påført: "Nej, til: Michael Mikkelsen Holding A/S Privatadresse", hvilket Helle Jacobsen den 17. oktober 2002 meddelte Pastina, som er en thailandsk producent af værktøjer. I aftale af 23. december 2003 mellem Zolo Tool og Sangill hedder det:

"Royalty vedr. Plastforme.
Sangill Denmark A/S betaler royalty til Zolo Tools ApS af produkter der produceres på støbeforme der tilhørende Zolo Tools Aps, liggende hos DD Plast, Lystrup og på forme der produceres på hos [Pastina], Thailand til kr. 0,50 kr. pr. enhed

Udbetaling sker bagud ved opgørelse af køb af plastprodukter i måneden."

Aftalen er underskrevet af Jette Mikkelsen, Zolo Tool ApS, og økonomichefen for Sangill A/S, Asger Stavnstrup. Ved brev af 15. oktober 2004 fra Michael Sangill Mikkelsen til Brødrene Dahl skrev Michael Sangill Mikkelsen bl.a. at JM Engros havde "overdraget de fleste aktiviteter til: Zolo".

Den 3. december 2004 købte Habo en række produktområder fra Sangill som en aktivoverdragelse. Af overdragelsesaftalens § 3 fremgår at Habo tillige betalte for goodwill og inventar mv. Af overdragelsesaftalens § 7 "Immaterielle rettigheder" fremgår det af stk. 1 at "De i bilag 4 nævnte registrerede design-, mønster og brugsmodelrettigheder tilhører Sælger [Sangill A/S] og har hidtil været anvendt til brug for salgsaktiviteterne. Sælger overdrager uden særskilt vederlag ... ejendomsretten til disse rettigheder til Køber [Habo] ...". I overdragelsesaftalens § 7, stk. 6, hedder det:

"Køber er bekendt med, at alle plastforme og dertil knyttede rettigheder ejes af virksomhederne J.M. Engros... og/eller Zolo Tool ApS... Køber indtræder i sælgers sted i royalty aftale af 1. juni 1995 mellem Sangill Denmark A/S og J.M. Engros..."

I en mail af 14. april 2005 fra Nicolaj Larsen, Habo, til Michael Sangill Mikkelsen skrev Nicolaj Larsen, at Habo havde hørt fra DD Plast, at DD Plast ikke længere måtte sende varer produceret med Zolos værktøjer til Habo. Michael Sangill Mikkelsen besvarede mailen og bekræftede at det var rigtigt at der ikke kunne leveres flere plastprodukter til Habo før parterne havde lavet en samhandelsaftale.

Grunden til dette var at Michael Sangill Mikkelsen havde hørt fra danske grossistkunder at de ikke kunne købe Zolos dørgreb mere, men kun købe Habos egne greb hvilket han kun kunne opfattes som at Habo solgte kopiprodukter.

Af aftale af 17. november 2005 mellem bl.a. Sangill og Habo fremgår bl.a.:

"Sangill Denmark A/S bekræfter, at samtlige rettigheder, herunder men ikke begrænset til enhver form for immaterielrettigheder ifølge overdragelsesaftalen af 3. december 2004, i det omfang de har tilhørt Sangill Denmark A/S og kan overdrages, er overdraget til Habo Danmark A/S ved overdragelsesaftalen af 3. december 2004."

På Zolos advokats forespørgsel om hvorvidt Brødrene Dahl havde overdraget rettighederne til de omstridte produkter til Habo, afkræftede Brødrene Dahls advokat ved brev af 24. februar 2006 dette og oplyste at Brødrene Dahl vidste at rettighederne ikke tilkom dem. I besvarelsen henviste advokaten til § 7, stk. 1 og 6, i aftalen mellem Brødrene Dahl og Habo og bemærkede at de omtalte rettigheder ikke fremgik af bilag 4 der angav registrerede design-, mønster- og brugsmodelrettigheder der var omfattet af overdragelsesaftalen.

Sangill har ved to lejligheder påtalt markedsføring af hvad selskabet opfattede som ulovlige kopiprodukter:
Ved brev af 23. januar 2001 påtalte Sangills advokat at Jysk Sengetøj solgte "... en fuldstændig efterligning af de af Sangill producerede og solgte knagerækker." Ved brev af 28. april 2002 påtalte Sangills advokat at et tysk foretagende, Hettich, solgte en kopi af Sangills knagerække.

Vedrørende royaltybetalinger:
Der er fremlagt fakturaer fra Zolo Tool til Sangill vedrørende betaling af månedlig royalty for 2003 på nær for februar 2003, bilag 17. Første side af bilag 17 er en håndskrevet oversigt over månedlig royalty for 2003 på nær for februar 2003, hvor der står "?". Af oversigten fremgår at den samlede royalty for 2003 udgjorde 244.136,50 kr. uden moms hvoraf royaltyen for december udgjorde 144.176 kr. uden moms. Af fakturaen for december, udstedt den 23. december 2003, fremgår at der er tale om: "Royalty for plastprodukter December + efterregulering 03". På nogle fakturaer er der ved håndskrift påført "betalt" eller "indbetalt". På december fakturaen er der med håndskrift påført. "Betalt 23/12-03".

Af det personlige regnskab for Michael Sangill Mikkelsen og Jette Mikkelsen for 2002 fremgår at de har en aktivpost på 3.590 kr. i form af tilgodehavende royalty.
Af Zolo Tools årsregnskab for 2002 fremgår bl.a. at: "Michael Sangill Mikkelsens private virksomhed har solgt værktøjer til selskabet i 2002 for 50 t.kr." Af Zolo Groups årsrapport for 2005 fremgår at Zolo modtog 54.007 kr. i royalty for 2005 imod 172.289 kr. i 2004.

Produkter
Zolos og Habos Coupé-greb ser således ud, bilag 1:
Zolos ML-greb og Habos lignende greb ser således ud, bilag 2:
Zolos og Habos knagerække ser således ud, bilag 3:
Zolos og Habos høje dørstopper ser således ud, bilag 4:
Zolos og Habos lave dørstopper ser således ud, bilag 5:

Andre producenter:
Der er fremlagt billeder af andre producenters plastprodukter der fremtoningsmæssigt ligner de produkter som sagen vedrører. I det katalog som det danske firma Rosti sendte til sine kunder i 1983, ses Rostis Dana-greb og Futuragreb der ligner henholdsvis Zolos Coupé-greb og ML-greb. I Beslacos danske katalog ses også greb der ligner Zolos Coupé-greb og ML-greb. Af udskrift fra hjemmesider bl.a. fra de tyske firmaer Hewi og Hoppe ses greb der ligner Zolos ML-greb. Det spanske firma Ferriplás og det tyske firma PRODECOR har en knagerække der meget ligner Zolos knagerække. Det estiske firma Vasar har i 2006 oplyst at det har solgt en lignende knagerække siden 1995 til Denmark Relations Ship A/S og senere til Sangill Denmark, men nu alene sælger den i Estland og Finland. En knagerække med samme montering og udseende bortset fra selve udformningen af knagen sælges af det danske firma Millex. I Rostis katalog fra 1983 ses en høj og en lav dørstopper. Fremtoningsmæssigt ligner dørstopperne Zolos dørstoppere, dog således at der er en lille forhøjning (top) på den høje dørstopper, mens den lave dørstopper har flad top.

Forklaringer
Zolos direktør, Michael Sangill Mikkelsen, har forklaret at han har designet Zolos produkter. Produktionen af plastprodukter begyndte i 1987 i selskabet Millarco som han havde sammen med en kompagnon. Retten til værktøjerne lå i Millarco, mens det var DD Plast der producerede. Han blev købt ud af Millarco i 1995. I den forbindelse blev der indgået en overdragelsesaftale mellem Millarco og vidnet hvorefter han fik samtlige støbeformer til plastprodukter og rettighederne til at fremstille produkterne. Da han stiftede Sangill, forblev støbeformene i hans personlige virksomhed JM Engros. Sangill fik salgsrettighederne til plastprodukterne mod at betale royalty. JM Engros' opgave var at udvikle produkter, vedligeholde støbeforme og modtage royalty. Plastprodukterne blev fortsat fremstillet hos DD Plast og fra 2002 også hos plastikproducenten Pastina i Bangkok. Det var JM Engros der afholdt omkostningerne i forbindelse med Pastinas fremstilling af værktøjer i 2002. Det er Jette Mikkelsen der med håndskrift har skrevet på mailen fra Helle Jacobsen af 16. oktober 2002. Det er en fejl når Helle Jacobsen i mail til Pastina af 17. oktober 2002 skrev at regningen skal til Michael Mikkelsen Holding.

Overdragelsesaftalen af 25. februar og 25. april 2002 blev konciperet af Brødrene Dahl. JM Engros beholdt værktøjerne og rettighederne til produktionen af plastprodukterne, og det begrundede en lavere pris for aktierne. I 2002 solgte han
samtlige JM Engros' værktøjer til sit anpartsselskab Zolo Tool der også fik retten til at fremstille produkterne. Der blev ikke lavet en skriftlig overdragelsesaftale.

Jette Mikkelsen og han forblev ansat i Sangill efter overdragelsen til Brødrene Dahl. Han var i ledelsen af Sangill indtil han fratrådte den 25. november 2004. Ved årsskiftet til 2005 modtog Zolo ikke royalty af betydning. Ved overdragelsen af Sangills salgsaktiviteter havde Habo overtaget Sangills kunder, og da han blev kontaktet af nogle grossister der ikke kunne forstå hvorfor de ikke længere modtog Sangills plastprodukter med deres egne stregkoder, kontaktede han Habos indkøbschef, Nicolaj Larsen. I den forbindelse fik han mistanke om at Habo var begyndt at producere kopivarer. Han kørte rundt til diverse byggemarkeder og købte Habos kopiprodukter. Han tog til DD Plast og ringede til Habos daværende direktør Søren Madsen der kom til møde sammen med ham hos DD Plast. Mødet fandt vistnok sted den 10. maj 2005. Søren Madsen foreslog at DD Plast købte værktøjerne til produkterne, men ville ikke garantere for at Habo ville købe produkterne der blev produceret hos DD Plast. Der blev derfor ikke indgået nogen aftale, og der har ikke været leverancer til Habo siden.

Før Habo begyndte at lave kopiprodukter, havde Sangill og Habo haft et tæt samarbejde på det danske marked. Habo havde både solgte sine egne produkter og Sangills produkter. Sangill havde hovedsageligt solgt produkterne til grossister der solgte til byggemarkeder, herunder Bauhaus. Habos kopiprodukter overtog Sangill Denmarks plads i butikkerne. Inden Habo kopierede, var 95% af Sangills salg eksport.

Coupé-grebet
Millarco købte støbeformene og alle rettighederne til at producere Coupé-grebet fra Orth Plast vistnok i 1987. Orth Plast var de første der lavede denne slags greb og havde produceret det siden engang i 1960'erne. Han videreudviklede grebet, herunder den skjulte montering og universalrosetterne. Støbeformene blev sendt til DD Plast der satte Coupé-grebet i produktionen.
Zolos Coupé-greb og Habos greb er identiske, bortset fra at Habo har forlænget stykket der går ind i døren, hvilket dog ikke kan ses når grebet er monteret. Rosetterne på Rostis greb er de gammeldags med gennemgående skruer, hvor Zolo og Habo anvender nye rosetter og skjulte skruer. Coupé-grebet fra Beslaco afviger fuldstændigt fra Zolos greb og er sandsynligvis fra Rosti.

ML-grebet/Futura-grebet
Millarco lavede værktøj til ML-grebet og satte det i produktion formentlig i 1987. Zolos ML-greb og Habos greb er ens, bortset fra at Habo har lavet noget der ligner Rostis Futura-greb ind mod døren. Dette er dog ikke synligt når grebet er monteret. Dette stykke af Zolos greb er cylinderisk, mens Rostis stykke ikke er cylinderisk, men næsten. Såfremt det ene af Zolos greb går i stykker, kan det skiftes ud med et Habo-greb, da hullerne er de samme i modsætning til Rostis greb. Hewis dørgreb har U-form ligesom Zolos ML-greb, men er væsentlig større end Zolos. Zolo har ikke kørt krænkelsessager mod Hewi der mere er en industriel leverandør. Han har ikke set Hewis produkter markedsført i Danmark. Hoppes dørgreb ligner Hewis. Han har kun set dørgrebet i andre materialetyper end plast i Bauhaus. Scanigros sælger både Zolos og Rostis dørgreb. Zolo har aldrig haft konflikt med Rosti der henvender sig til en anden kundegruppe end Zolo.

Knagerækken

Han designede knagerækken i begyndelsen af 1990'erne. Det specielle ved knagerækken er at den har skjult montering. Designet og monteringen på Habos knagerække er identisk med Zolos, men Zolos knagerække er måske lidt kraftigere. Ferriplás' knagerække er en kopi af Zolos knagerække. Oprindeligt solgte Sangill knagerækken til Ferriplás. Ferriplás har ham bekendt ikke solgt sin knagerække på det danske marked. Vasar forsøgte at sælge sin knagerække i
Danmark, men blev stoppet af hans tidligere kompagnon i Millarco. Knagerne på Millex' knagerække er anderledes end Zolos, men har samme montering. Millex har tillige købt Zolos knagerække ved siden af deres egen som de vist ikke markedsfører længere. Han tror at knagerækkerne i kataloget fra PRODECOR er Sangills knagerække som PRODECOR har købt gennem Vilex. Han har ikke set PRODECOR's produkter på det danske marked. Sangill solgte bl.a. knagerækken til Hettich. Hettich ophørte pludselig med at aftage og indrømmede senere at de havde kopieret knagerækken. Sangill håndhævede selskabets ret til knagerækken over for Hettich.

Dørstopperne
Han designede dørstopperne på et tidspunkt hvor han var ansat hos Brødrene Dahl. Det særlige ved dørstopperne er at der er skjult montering i soklen der er udført i hård plast, mens den ydre del af dørstopperne er lavet af blødere plast. Inden Habo
begyndte at lave plagiater, var dørstopperne på vej til at blive en af de mest solgte varegrupper. Tegningerne på dørstopperne ligger højest sandsynligt hos DD Plast. Både Habos høje og lave model er identisk med Zolos høje og lave model bortset fra at støbningen på toppen af Habos model ikke er så vellykket. Rostis dørstoppere afviger markant fra Zolos dørstoppere både i materiale, montering og udseende.

Royaltyaftalen mellem JM Engros og Sangill fra den 1. juni 1995 er konciperet af en af hans medarbejdere. Da han både ejede JM Engros og Sangill, gik han ikke op i formuleringerne. Det er af administrative grunde at der i den senere royaltyaftale mellem Sangill og Zolo af 13. december 2003 skulle afregnes ved køb, hvor der i den tidligere skulle afregnes ved salg.

Det personlige regnskab for Jette Mikkelsen og ham for 2002 omfatter tillige JM Engros, som modtog månedlige royaltybetalinger. Hverken hans selskaber eller han selv har modtaget royalty for andet end plastprodukterne. Sangill har betalt
royaltyregningerne udstedt af Zolo for 2003. Efterreguleringen i fakturaen af 23. december 2003 skyldes at salg til kunder med eget varenummer ikke altid kom med i den månedlige opgørelse, hvorfor man var nødsaget til at gå samtlige indbetalinger igennem ved årets afslutning. Det er ham selv der har udfærdiget den håndskrevne side vedrørende royaltyoversigt for 2003. Berit Finnerup, som var ansat i Sangill, lavede den månedlige opgørelse over Sangills salg til brug for betaling af royalty. Fakturaerne blev udstedt af Zolo og stilet til Sangill. Det er Jette Mikkelsen der var bogholder i Sangill, der har kvitteret for betalingen på de fremlagde fakturaer. Dateringen "020903" på fakturaen for royalty for september 2003 må være en fejl.

Habos administrerende direktør, Allan Pedersen, har forklaret at han har været ansat inden for beslagsbranchen siden 1993.
Habos Coupé-greb har en længere hals ind i døren end Sangills greb. Habos greb ligner mere Rostis greb. Man kan altid sætte et andet håndtag på den anden side af døren, hvorfor det ikke er underligt at Habos greb passer sammen med Sangills greb. Coupé-grebet blev oprindelig udviklet af Carsten Breitling der var direktør i Danaplast, der senere blev købt af Rosti.
Habos Futura-greb ligner mere Rostis greb end Sangills ML-greb der er mere cylindrisk. Den skjulte montering kommer oprindeligt fra Rosti og ikke fra Sangill.

Futura-grebet er en form der har været arbejdet med i mange år før Sangill kom på Habos knagerække er forskellig fra Sangills derved at krogene er tykkere. Der er også en mindre forskel i afstandene mellem krogene. Det var Inger Hansen der efter at være blevet inspireret af et tysk katalog, satte knagerækken i produktion med henblik på salg til Silvan. Der er ikke den store forskel på dørstopperne. Han ved ikke hvem der har udviklet dørstopperne.

Vidnet blev ansat i Habo som key account manager den 1. februar 2003 og blev konstitueret direktør den 1. oktober 2005. Som key account manager stod han for salget af Habos produkter. Da DD Plast nægtede at levere Sangills produkter, var de nødt til at finde en anden løsning for ikke at skulle betale bod til de kunder med hvem de havde faste leveringsaftaler. En bod udgjorde sædvanligvis 10-25% af den manglende leverance.

Habos salg af plastprodukterne er gået meget tilbage fra 2005 til 2006. En af grundene hertil er at Zolo har henvendt sig til Habos kunder og underbudt Habo. Habo sælger til byggemarkeder, herunder både til håndværkerbutikkerne og gør-det-selv forretninger. Dørgrebene sælges mest til håndværkerbutikkerne. Knagerækken sælges mest til eksport. Størstedelen af dørstopperne sælges i Danmark.

Habos produktion af de dørgreb sagen vedrører, begyndte primo juli 2004, dvs. et halvt år inden Habo købte Sangill.
Habo indbetalte 32.080 kr. i royalty for 2005 til Zolo som er et mindre beløb end de tidligere år. Inden købet af Sangill i 2005 havde Habo købt produkter fra dette selskab. Habo har aldrig haft noget samarbejde med Zolo eller JM Engros.

Søren Madsen har forklaret at han er direktør i sit eget firma der sælger beslag. Han var ansat hos Habo fra den 1. oktober 1996 og var med til at starte selskabet. Fra 1999 indtil den 1. oktober 2005 var han direktør i Habo. Habo købte plastprodukterne af Sangill. Da Sangill blev købt af Brødrene Dahl, købte Brødrene Dahl også retten til at producere plastprodukterne som sagen drejer sig om. Habo overtog dele af Sangill i januar 2005 og begyndte at producere plastprodukterne, vist nok i juni/juli 2005. Habo var overbevist om at de ved overdragelsen havde erhvervet rettighederne til at fremstille plastprodukterne. Han deltog i forhandlingerne vedrørende overdragelsen. Når der i aftalens § 7 refereres til: "Køber er bekendt med at alle plastforme og dertil knyttede rettigheder ejes af virksomheden J.M. Engros... og/eller Zolo Tool..." skal "dertil knyttede rettigheder" forstås som retten til at producere på værktøjerne. Markedsføringsrettighederne lå hos Habo. Såfremt Habo lod plastprodukter bliver
produceret på disse værktøjer, skulle Habo betale royalty. Der var nogle produkter som Habo ikke fik retten til at sælge, fx en "butterfly" knagerække.

Michael Sangill Mikkelsen fratrådte som direktør i Sangill den 25. november 2004. I forbindelse med fratrædelsen holdt de et møde i marts 2004 vedrørende Habos betaling af royalty. Herefter blev der afholdt møde i marts/april 2005 hos DD Plast hvor Michael Sangill Mikkelsen også deltog. På mødet sagde Michael Sangill Mikkelsen at han mente at Habo solgte kopiprodukter. Han sagde også, at Habo kunne købe plastformene. Det forstod vidnet således at hvis Habo købte plastformene, havde Habo også rettighederne til produkterne. Mødet endte med at Michael Sangill Mikkelsen blev sur på ham og tilkendegav at Habo ikke skulle få lov til at sælge hans varer hvorefter Habo begyndte at se sig om efter andre leveringsmuligheder. Habo havde et stort lager af plastprodukterne hvorfor der ikke opstod problemer med levering til de faste kunder lige med det samme, men senere fik de problemer. Habo betalte bod et par gange for manglende levering. Han erindrer ikke størrelserne, men beløbene var under 100.000 kr. Habo fik lavet støbeforme til plastprodukterne på ca. 12 uger i Kina. Habo påbegyndte herefter produktionen uden at orientere Zolo herom.

Habo har hovedsagelig solgt dørgrebene i Danmark. I 2004 solgte Habo ca. 30.000 stk. og nogenlunde det samme i 2005. Sangill solgte også dørgrebene i 2004. Habo har kun én kunde til knagerækken i Danmark, resten bliver eksporteret. I 2005
blev der eksporteret ca. 30.000-40.000 stk. Dørstopperne bliver solgt i Danmark. I 2004 solgte Habo ca. 5.000 stk. og i 2005 8.000 stk. Det er Rosti der har udviklet dørstopperne med hård kærne og blødere ydre. Rostis produkt har samme form
som Sangills og Habos dørstoppere.

Bent Ole Bech har forklaret at han er uddannet værktøjsmager og teknisk tegner. Han var ansat hos DD Plast fra 1993 til medio 2004 som produktions- og salgschef. Samarbejdet mellem Michael Sangill Mikkelsen og DD Plast bestod i at Michael Sangill Mikkelsen kom med ideerne og eventuelt de indledende skitser til nye produkter. Vidnet hjalp til med at udvikle og udfærdige de tekniske tegninger, og DD Plast producerede værktøjerne og produkterne. Rettighederne lå hos JM Engros som modtog regningerne for værktøjerne. Han undersøgte ikke om de ideer som Michael Sangill Mikkelsen kom med, stammede fra andre produkter på markedet. Coupé-grebet var i produktion inden han blev ansat hos DD Plast. Michael Sangill Mikkelsen havde vistnok købt værktøjerne fra et andet firma. ML-grebet blev udviklet hos DD Plast i samarbejde med Michael Sangill Mikkelsen først i 1990'erne. Knagerækken blev udviklet i 1990'erne. Det var vist nok Michael Sangill Mikkelsen der kom med ideen om de skjulte skruer. Dørstopperne er formentlig udviklet i 1996/1997. Habos Coupé-greb ligner Sangills meget. Forskellen ligger i det stykke der går ind i døren som jo ikke kan ses efter montering. Rostis Coupé-greb har ikke krave eller hals som de to andre. Habos greb ligner også Sangills ML-greb. Habos knagerække ligner Zolos, men er større i diameteren. Habos dørstopper er identisk med Zolos bortset fra den lille "dut" ovenpå Habos dørstopper.

Berit Finnerup har forklaret at hun blev ansat i indkøbsafdelingen og salgsafdelingen i Sangill i 1995. Hun er ikke længere ansat i Sangill/Habo. Det var JM Engros der ejede værktøjerne til de omstridte produkter. Hende bekendt blev de ikke overdraget til andre. Hun lavede Sangills salgsopgørelse til brug for JM Engros'/Zolos beregning af royalty. Jette Mikkelsen udstedte herefter faktura på vegne JM Engros/Zolo til Sangill hvilket hun fortsatte med efter at Sangill var overdraget til Brødrene Dahl. Hun går ud fra at efterreguleringen i fakturaen af 23. december 2003 skyldtes at hun ikke havde medregnet samtlige solgte produkter, men hun erindrer det ikke med vished. Ved månedens afslutning trak hun salgsstatistik ud på hvert varenummer. Såfremt hun ikke havde fået besked på at der var kommet flere varenumre til, kom salget vedrørende disse ikke med i statistikken.
Det kan godt være at hun har skrevet royaltyaftalen af 1. juni 1995, men

Michael Sangill Mikkelsen må have formuleret den. Habo/Sangill ophørte med at betale royalty i maj eller juni 2005. Hun tror at Habo begyndte at sælge kopiprodukter i sidste kvartal i 2005.

Carsten Breitling har forklaret at han blev ansat i Danaplast i 1973 hvor han bl.a. var produktudvikler og salgschef og senere direktør. Da Danaplast blev solgt til Rosti i 1980, fulgte han med. Han startede for sig selv i 1993 og er nu pensioneret. Dana-plast solgte Coupé-grebet fra maj 1973 og Futura-grebet fra 1975. Coupé-grebet har eksisteret siden 1930'erne. Orth Plast havde et Coupé-greb inden Danaplast begyndte produktionen heraf. Det er ham der har udviklet den skjulte montering. Coupé-grebet blev solgt med skjult montering fra midt i 1970'erne. Da han udviklede Futura-grebet, fandtes der lignende produkter i rustfrit stål bl.a. i England. Danaplast havde mønsterbeskyttelse på udformningen af skiven på Futura grebet hvilke rettigheder fulgte med ved salget til Rosti. Der findes nu mange plasthåndtag som ligner Rostis Futura-greb, men han kender ikke til at Rosti har kørt krænkelsessager herpå.

De dørstoppere sagen drejer sig om, ligner Rostis dørstopper og er udfærdiget efter samme princip med skjult montering. Rostis lave dørstopper er også flad i toppen.

Mette Holmgaard har forklaret at hun blev ansat hos Sangill i marts 1999 og flyttede med over til Habo da selskabet købte aktiver i Sangill. Hun var beskæftiget med eksportsalg og har siden januar 2005 været eksportchef.

Hun forestod korrespondancen med Sangills advokat i forbindelse med sagen mod Hettich. Sagsomkostningerne blev afholdt af Sangill. Hende bekendt refunderede JM Engros ikke sagsomkostningerne. Det var Sangill der afholdt omkostninger i forbindelse med at Michael Sangill Mikkelsen besøgte leverandører, herunder Pastina. Jette Mikkelsen var regnskabschef/bogholder i Sangill. Vidnet vil helst ikke udtale sig om hvordan regnskabet fungerede. Hun har forsøgt at efterprøve hvor meget Sangill har betalt i royalty til JM Engros/Zolo i 2003 med udgangspunkt i tallene i bilag 17. I den forbindelse har hun haft adgang til Supplys elektroniske bogholderisystem som er den del af Sangill som Brødrene Dahl beholdt. Hun nåede frem til at der er betalt 120.758,37 kr. i 2003, heraf 3.589,50 kr. i december 2003. Futura-grebene vist på Hewis og Hoppes hjemmesider ligner Sangills ML-greb. Vasars knagerække er solgt i Danmark. En producent af greb, Furnipart, har i brev til Habos kunder oplyst at Michael
Sangill Mikkelsen har overdraget rettighederne til plastprodukterne til Furnipart, og at Habo har lavet kopiprodukter.

Parternes argumenter
Zolo har gjort gældende at Zolo har produktrettighederne til produkterne som sagen vedrører. Royaltyaftalerne af 1. juni 1995 og 23. december 2003 vedrører betaling for udnyttelsen af Zolos produktrettigheder og ikke betaling for benyttelsen af værktøjerne. At produktrettighederne tilkommer Zolo, understøttes tillige af § 10 i overdragelsesaftalen mellem Michael Mikkelsen Holding og Brødrene Dahl fra 2002 hvori det fremgår at rettigheder til værktøjer, forme m.m. som er af betydning for virksomhedens drift, beror i Sangill, men at plastformene ejes af JM Engros.

Brødrene Dahl har alene videresolgt hvad selskabet erhvervede ved købet af Sangill, hvorfor Habo ikke har erhvervet produktrettighederne. Det fremgår af § 7 i aftalen mellem Sangill og Habo af 3. december 2004 at plastformene og dertil knyttede rettigheder tilhører JM Engros og udelukkes fra overdragelsen. Bestemmelsen savner indhold, såfremt "dertil knyttede rettigheder" ikke relaterer sig til produktrettighederne. Habo er forpligtet til at overholde royaltyaftalen på samme måde som Brødrene Dahl var da de overtog Sangill. Zolo overtog produktrettighederne fra JM Engros. Nye værktøjer blev købt af
Zolo der betalte for værktøjerne der befinder sig hos Pastina.

Habo har handlet i strid med markedsføringslovens § 1 ved at fremstille, markedsføre, im- og eksportere og sælge slaviske efterligninger af Zolos produkter.

Produkterne sælges i samme branche og hovedsageligt i samme materiale. Hvad enten Rostis eller Zolos produkter var først på markedet, har Zolos produkter fornødent særpræg til at opnå beskyttelse efter markedsføringsloven.

Michael Sangill Mikkelsen har udviklet rosetterne og den skjulte montering til håndtagene. Rostis Futura-greb adskiller sig fra Zolos ML-greb og Rostis dørstoppere er anderledes både af udseende og materiale. Habo har ikke ført bevis for hvornår markedsføringen af de produkter der findes på de af Habo fremlagte hjemmesider, er påbegyndt, herunder om der er sket markedsføring i Danmark. Habo har været i ond tro og har ligeledes tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse og bevidst fortrængt Zolos produkter fra markedet. Habo er gået længere end blot at afhjælpe Zolos leveringsstandsning. Zolo har ikke på noget tidspunkt opgivet sine rettigheder i almindelighed eller overfor Habo i særdeleshed. Zolo er berettiget til at kræve erstatning for krænkelse, herunder for markedsforstyrrelse i forholdet 1:1.

Habo har gjort gældende at Zolo ikke har bevist at have en markedsføringsretlig beskyttelse af de omstridte produkter. Produkterne er uden særpræg, og dørgrebene eller produkter forvekslelige hermed har været markedsført og solgt af Danaplast fra 1970'erne på grundlag af Carsten Breitlings udformning og siden hen af Rosti - inden 1987 hvor Zolo hævder at have udviklet dørgrebene. Dørstoppere produceret efter samme princip som Zolos blev allerede solgt af Rosti på det tidspunkt Zolo hævder at have udviklet dem. Formen på knagen var kendt inden Zolo hævder at have udviklet den. Knagerækken eller en knagerække forvekslelig hermed har været solgt i en årrække på en række europæiske markeder uden reaktion fra Zolo.
Såfremt retten når frem til, at produkterne har designmæssigt særpræg der kan beskyttes, gøres det gældende at Zolo ikke er rettighedshaver. Zolo har ikke udviklet eller erhvervet nogen rettigheder vedrørende udvikling af de omstridte produkter. JM Engros har ikke solgt de omstridte produkter. Royaltyen er betaling for benyttelse af værktøjerne og ikke for produktrettig-hederne.

Brødrene Dahl overtog hele aktiekapitalen i Sangill, og Brødrene Dahl eller Habo har hverken direkte eller indirekte forpligtet sig til ikke at købe de omstridte produkter fra andre producenter eller til at få produceret produkterne på JM Engros' forme. Det forhold at det i § 10 i overdragelsesaftalen hedder at JM Engros ejer plastformene, er ikke det samme som at produktrettighederne tilkommer JM Engros.

Habo har erhvervet de omstridte produkter fra Sangill i december 2004, herunder erhvervet og betalt for goodwill, hvorfor Habo har ret til at sælge og lade produkterne producere. Habo har ikke været i ond tro. Michael Sangill Mikkelsen, Sangill og Zolo har både inden og efter salget af Sangill til Brødrene Dahl tilkendegivet, at det var Sangill der kunne gøre markedsføringsretlige krav
gældende over for virksomheder der solgte kopiprodukter af de omstridte produkter. Det er først efter at Michael Sangill Mikkelsen ikke længere er direktør i Sangill at han mener at rettighederne tilkommer Zolo. Der hverken er eller har været noget relevant kontraktforhold mellem parterne der medfører særlige loyalitetsforpligtelser mellem dem. Hvis retten når frem til at de omstridte produkter har designmæssigt særpræg, og at Zolo har en markedsføringsretlig beskyttelse af produkterne, gøres det gældende at produkterne har ringe særpræg, og at de ikke er beskyttet mod selv nære efterligninger. Det gøres ligeledes gældende at der er forskel på produkterne produceret på JM Engros' værktøjer og Habos produkter.

Under alle omstændigheder er Habo berettiget til at producere grebene mv. på grund af Zolos uberettigede leveringsnægtelse.
Zolo er ikke berettiget til erstatning da Zolo ikke har bevist at have lidt et tab.

Rettens begrundelse og resultat
Efter aftalen af 1. juni 1995 mellem JM Engros repræsenteret af Michael Mikkelsen og Sangill repræsenteret af hans ægtefælle Jette Mikkelsen skulle Sangill betale royalty til JM Engros af produkter der produceres på støbeforme der tilhører JM Engros og som beroede hos DD Plast.

Efter den mest nærliggende forståelse af denne aftale, som indgik i grundlaget for aftalen af 25. februar og 25. april 2002 mellem Michael Mikkelsen Holding og Brødrene Dahl om overdragelse af aktiekapitalen i Sangill, må aftalen om royalty
sigte til betaling for benyttelsen af værktøjerne, og der er ikke holdepunkter for at aftalen skulle forstås således at royalty skulle betales uafhængigt af om der blev produceret på værktøjerne. Klausulen i den nævnte overdragelsesaftale om "rettigheder til værktøjer, forme m.m. som er af betydning for virksomhedens drift ..." kan ikke føre til at der i forhold til Brødrene Dahl kan hævdes videregående rettigheder til på formene producerede emner.

Zolo har ikke godtgjort at der uafhængigt af aftalegrundlaget er særlige rettigheder til de produkter som sagen drejer sig om. Retten lægger til grund at produkter der fremtoningsmæssig i alt væsentligt er identiske med de greb mv. som sagen vedrører, har været markedsført i mange år, herunder bl.a. af Rosti på grundlag af Carsten Breitlings udformninger ­ også før de af sagen omfattede produkter kom på markedet.

Efter rettens indtryk af produkterne indeholder de fremtoningsmæssigt elementer der hører til det almene formsprog hvortil der ikke kan være tilknyttet særlige rettigheder. Mindre dimensionsforskelle eller tekniske forskelle uden betydning for fremtoningen kan ikke føre til en anden vurdering. Retten tager derfor Habos påstand om frifindelse til følge.

Ved fastsættelsen af sagsomkostninger lægger retten bl.a. vægt på at sagen efter de af Zolos foretagne beregninger over de økonomiske konsekvenser af sagens påstand 2 har væsentlig større økonomisk betydning for parterne end hvad der følger af værdiansættelsen foretaget til brug for beregningen af retsafgift. Sagens omkostninger fastsættes derfor til 45.000 kr. hvortil kommer 2.467,50 kr. til ekstrakt og materialesamling, eller i alt 47.467,50 kr.

Thi kendes for ret:

1. Habo Danmark A/S frifindes for de af Zolo Group A/S nedlagte påstande.

2. I sagsomkostninger skal Zolo Group A/S inden 14 dage til Habo Danmark A/S betale 47.467,50 kr.

Carsten Vagn Jacobsen Jens Feilberg Thorkild Juul Jensen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes

Medlem af Advokatsamfundet

Medlem af Danske Advokater

SelskabsAdvokaterne, Engelsborgvej 29, 2. th, 2800 Kgs. Lyngby, advokat@selskabsadvokaterne.dk

Sitemap Links