Røveri af transport-H-0083-02
Resumé
En fragtfører var ikke ansvarlig for røveri af en transport i forbindelse med at chaufføren afbrød kørslen i italien jf. CMR - lovens § 24, da afbrydelsen skyldtes pludseligt opstået sygdom.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 25. april 2003 blev af retten i sagen
H-83-02
Vesta Forsikring A/S
(Advokat Hans Abildstrøm)
mod
Vognmandsforretningen
Henry Møller A/S
(Advokat Jesper Windahl)
afsagt sålydende
D O M:
Indledning og påstande
Sagens spørgsmål er om Vognmandsforretningen Henry Møller A/S (herefter Henry
Møller) som udførende fragtfører er ansvarlig for et tab som følge af røveri af en
transport, jf. CMR-lovens § 24. Henry Møller har gjort gældende at tabet som følge
af røveriet skyldtes forhold som fragtføreren ikke kunne undgå, eller hvis følger han
ikke kunne afværge. Vesta Forsikring AS (herefter Vesta) der var vareforsikrer for de
- 2 -
røvede varer, har gjort gældende at Henry Møller ikke har godtgjort at tabet af va-
rerne skyldtes sådanne forhold.
Vesta har nedlagt påstand om at Henry Møller skal betale 842.731,40 NOK med
rente 5 % p.a. fra den 19. oktober 2000.
Henry Møller har påstået frifindelse.
Sagen er anlagt den 31. maj 2002.
Sagsfremstilling
I henhold til CMR-fragtbreve af 30. maj 2000 påtog Intercargo Norge AS sig at
transportere nogle partier torsk, henholdsvis saltet, frosset og tørret, fra Ålesund til
købere i tre byer i Italien, Cosenza, Matera og Bari. Den samlede fakturaværdi var
841.085,50 NOK. Varerne skulle i henhold til fakturaerne leveres til køberne den 6.
juni 2000. Transporten blev udført af Henry Møller hvis chauffør Axel Müller kørte
varerne til Italien. Han ankom til parkeringspladsen Mascherone Ovest i nærheden af
Rom søndag den 4. juni 2000 om morgenen. På grund af kørselsrestriktioner forblev
han på parkeringspladsen resten af den 4. juni. Kort efter midnat den 5. juni 2000
kørte han videre mod syd. I forbindelse med en standsning efter nogen tids kørsel
blev han overfaldet, og lasten blev frarøvet ham.
Axel Müller afgav forklaring til politiet i Napoli om formiddagen den 5. juni 2000.
Spørgsmålene blev stillet og besvaret ved hjælp af en engelsk tolk der var tjenstgø-
rende ved politiets udlændingekontor i Napoli. Af rapporten og oversættelserne til
dansk og norsk fremgår følgende:
Axel Müller forklarede at han taler engelsk. Efter at have læsset varerne kørte han
mod Italien, og den 4. juni 2000 kl. 06.00 kom han til Autogrill Mascherone Ovest
hvor han holdt pause indtil kl. 01.30 den 5. juni 2000. Efter at have kørt ca. 100-120
km i den hensigt at nå Cosenza foretog han omkring kl. 03.00 langs med samme
motorvej en pause for at spise noget og hvile sig endnu lidt, idet han følte at det var
- 3 -
nødvendigt. Efter at han havde lagt sig til at sove i kabinen, i køjen, lagde han ca. en
time efter at han var standset, mærke til tre mænd inde i selve kabinen. De to havde
ansigtet fuldstændig dækket af elefanthuer. Den tredje havde ansigtet udækket og var
meget tyk. Den ene elefanthue var sort. Han kunne ikke huske farven på den anden,
men den var ikke sort. De tre der kom ind i kabinen, overraskede ham mens han
endnu var døsig. Før han overhovedet nåede at komme rigtig til bevidsthed, gav ger-
ningsmanden med den sorte elefanthue ham et knytnæveslag på læberne og ramte
ham i nakken med en eller anden genstand som han ikke havde mulighed for at se.
Straks efter hindrede de tre gerningsmænd ham i at bevæge sig idet de bandt ham om
håndled og ankler med klæbebånd. Gerningsmanden med elefanthuen, hvis farve han
ikke kunne huske, steg ud af bilen. De to andre hvoraf den meget tykke allerede
havde anbragt sig i førersædet, anbragte samme type klæbebånd over hans øjne såle-
des at han ikke kunne se dem i ansigtet. De to gerningsmænd kørte videre i 20-30
minutter med en hastighed han ikke er klar over. De standsede i 20-30 minutter, uden
tvivl for at fjerne varerne. Axel Müller befandt sig under forløbet i køjen uden at
kunne bevæge sig. Aflæsningen blev foretaget med gaffeltruck. Efter at de havde
foretaget aflæsning, kørte de med lastbilen i 20-30 minutter hvorefter de forsvandt
efterladende Axel Müller i lastbilen. Han fik befriet sine ankler for bånd og fik lige-
ledes gjort øjnene fri og nåede frem til en bar ca. 500 m borte hvor det lykkedes ham
at få de tilstedeværende til at forstå at han havde brug for hjælp fra politiet. Han
vendte tilbage til lastbilen, og kort efter kom der en politipatrulje som kørte ham til
hospitalet og senere til politistationen hvor afhøringen fandt sted.
Han var ikke i stand til at angive gerningsmændenes højde. De to hvis ansigter var
dækket af elefanthuer, var af middelhøjde. Han var ikke i stand til at genkende ger-
ningsmændene på eventuelle fotografier.
Gerningsmændene der blev i bilen, talte tre eller fire gange i mobiltelefon. Axel
Müller opfattede ikke hvad de sagde, eller hvem de talte med.
Klæbebåndet var noget de pågældende havde medbragt. Den slags var der ikke i bi-
len.
- 4 -
I den tid han opholdt sig på Mascherone Ovests område, begav han sig kun to gange
til baren, den ene gang omkring kl. 10.00 den 4. juni 2000 og den anden gang 30
minutter efter for at købe henholdsvis en is og en flaske vand.
Ud over varerne blev Axel Müller frarøvet et beløb svarende til ca. 1.000 USD og en
faxmaskine. Gerningsmændene må også have fjernet fartskriveren som han havde
skiftet den 4. juni 2000 kl. 06.00.
Politirapporten er foruden af den afhørende betjent og tolken underskrevet af Axel
Müller der fik udleveret en kopi.
Af en oversigt over tankstationer m.v. på den pågældende motorvej fremgår at
Mascherone ligger 535,5 km fra Milano. Der er tankstationer ved La Macchia 610,8
km fra Milano og Casilina 659 km fra Milano. En bevogtet plads ved Capua ligger
719,4 km fra Milano.
Ved brev af 19. oktober 2000 krævede Vesta erstatning af Intercargo Norge AS.
Kravet blev opgjort til fakturaværdien, 841.085,50 NOK, med tillæg af omkostninger
ved opgørelsen af tabet, 1646 NOK, eller i alt 842.731,50 NOK. Tabsopgørelsen er
ikke bestridt.
Ved brev af 6. februar 2001 meddelte if... Skadesforsikring der er ansvarsforsikrer
for Henry Møller:
"Endelig er det lykkedes os at få et kort telefonmøde med chaufføren Aksel
Møller [Axel Müller], hvor han afklarede omstændighederne.
Chaufføren startede den sidste del af transporten til midnat mellem søndag og
mandag efter kørselsfri søndag. Efter at have kørt et par timer fik Aksel dårlig
mave og måtte søge aftræde på naturens vegne, på en holdeplads langs motor-
vejen. Han følte sig ikke klar til at køre videre pga. af mavetilfældet og lagde
- 5 -
sig til at hvile i bilen. Efter kort tid faldt han i søvn. Aksel plejede aldrig at have
sådanne akutte maveproblemer.
Efter 15 20 minutter blev sideruden smadret i den aflåste kabine, og tre røvere
frarøvede køretøjet efter slagsmål. Aksel fik flere blodige sår i ansigtet.
Efter hjemkomst til Danmark fik chaufføren psykolog-behandling samt læge-
behandling for skader efter slagsmålet i bilen. Aksel har stadig mén efter hæn-
delsen og søger arbejdsskadeerstatning.
Set i lyset af ovennævnte forhold mener vi ikke at vognmanden kan gøres an-
svarlig for følgerne af røveriet jfr. CMR-lovens § 24 m.fl. og må desværre af-
vise Deres krav."
Afvisningen af erstatningsansvar blev fastholdt ved faxbrev af 27. august 2001.
Forklaringer
Axel Müller har i retten i Frederikshavn 12. marts 2002 forklaret at han i juni 2000
var ansat som chauffør hos Vognmandsfirmaet Henry Møller A/S. Lørdag morgen
den 3. juni 2000 kl. 09.15 hentede han en trailer i Frederikshavn. Traileren skulle
køres til Italien. Han kørte gennem Danmark, Tyskland og Østrig. I Italien kørte han
frem til en rasteplads nord for Rom hvor han ankom søndag morgen kl. 07.00. Der er
kørselsforbud i Italien på søndage fra kl. 07.00 til kl. 24.00. I ventetiden tankede han
bilen og gjorde holdt på parkeringspladsen. Han sov til middag hvorefter han så en
film og gik en tur. Ved aftenstid gik han på rastepladsens restaurant og spiste aftens-
mad. Til aftensmaden drak han vand. Det er sjældent at han går ud og spiser når han
er ude. Det sker som regel kun når han er sammen med andre chauffører. Han gik en
tur og lagde sig igen til at sove. Han havde regnet ud at han skulle køre fra rasteplad-
sen omkring kl. 01.00 for at være fremme ved første kunde næste morgen kl. 07.00.
Den første kunde var i en by i sydspidsen af Italien. Han må køre i 4 - 4 1/2 time
hvorefter han skal gøre holdt i 45 minutter. Det var der taget hensyn til ved planlæg-
ningen af køretiden. Han havde hjemmefra planlagt køreruten, men ikke hvor der
- 6 -
skulle holdes pauser. Det er umuligt når man ikke ved hvordan trafiksituationen er.
På parkeringspladsen lagde han ikke mærke til noget specielt. Han talte kun med
nogle danskere, men de kørte straks igen. Han talte ikke med nogen italienere. Han
kørte omkring kl. 01.00 og vil antage at han kørte ca. 1 time til 1 1/2 da han blev
ramt af et maveonde og diarre. Han skulle på toilettet og gjorde derfor holdt på en
plads for at besørge i en skov. Han kunne ikke køre så langt at han kunne nå frem til
en rasteplads. Han havde ikke mærket noget til maveondet da han forlod rastepladsen
ved Rom. Det opstod først da han var begyndt at køre. Det første han mærkede, var
at han fik opkastningsfornemmelser. Efter han havde været i skoven, havde han det
stadig dårligt og lagde sig i køjen for at sunde sig. Han følte ikke [...] at han kunne
køre, men på den anden side havde han heller ikke tid til at holde stille. Han faldt i
søvn. Han ved ikke hvor lang tid han sov, men han tror ikke det var særlig lang tid.
Han vågnede ved at det gav et ordentlig knald, og der kom glas i førerhuset. Der kom
3 mænd med hætter ind førerhuset. Han slog den forreste i hovedet. De 2 andre holdt
ham mens den tredje startede bilen. Han gjorde modstand, men kunne ikke komme
fri. På grund af astma tabte han pusten. De kørte stærkt og kørte ned ad en bakke.
Det kunne han høre på bilens motor. Han fik pusten og gjorde modstand overfor ham
der holdt ham. Han fik ham skubbet over mod chaufføren. Han fik et ordentlig slag i
hovedet og mistede bevidstheden. Da han vågnede, lå han i køjen og var bundet på
hænder og fødder. Han var bundet med en ledning fra telefonen og med noget tape.
Kun spidserne af fingrene var fri. Han havde endvidere fået bind for øjnene og kunne
intet se. De 2 var stadig i bilen, og han blev truet. Han blev bange. Pludselig gik der
panik i de 2 fordi de ikke kunne finde via-kortet. Det er et kort man skal bruge for at
komme fra motorvejen. De rodede i en kasse og fandt kortet i hans pas. De kørte af
motorvejen og ud på nogle små veje. Han har ingen fornemmelse af hvor lang tid der
gik. De nåede frem til et sted hvor han hørte en jernlåge blive åbnet og nogle hunde
gø. Der var nogen der begyndte at læsse af med truck. Da bilen var tømt, kørte de.
Lastbilen blev parkeret, og begge personer stod ud. Han var alene og fik gjort sig fri
med en kniv som han havde i et skab. Han fik fjernet bindet for øjnene og det der
holdt benene sammen. Armene kunne han ikke få fri. Bilen var parkeret midt på ve-
jen i en by. Det var en 4-sporet vej. Han havde blod ned over sig, og der var ikke
nogen af de forbipasserende der ville hjælpe ham. Han fik hjælp på en restaurant
hvorfra der blev ringet efter politiet. Da han kom tilbage til bilen, holdt politiet ved
bilen. De kunne ikke engelsk. Politiet kørte ham på sygehuset. Han havde kun be-
grænsede skader i ansigtet. Det blod han havde på sig, stammede fra den ene røver.
- 7 -
Han var kun på sygehuset i 20 minutter, og politiet kørte ham tilbage til lastbilen.
Sammen med politiet kørte han til politistationen. Han blev afhørt, men de kunne
ikke forstå hinanden. Først omkring kl. 10.00 kom der en tolk der kunne engelsk. Det
var politiet der stillede spørgsmålene. Tolken skulle noget kl. 14.00, så politiet måtte
til sidst skynde sig at skrive ned. Rapporten var skrevet på italiensk, og han skrev
under uden at forstå indholdet. Først om aftenen fik han noget at spise. Vidnet blev
foreholdt indholdet af politirapporten. Han kunne ikke forklare på engelsk at han
skulle i skoven. Han kunne ikke fortælle politiet at han var syg. Han har ikke sagt at
han gjorde holdt for at spise. Han havde kun kørt 1 1/2 time efter at han havde holdt
pause i 18 timer. Røverne tog diagramarket fra køreuret. Han ringede hjem fra politi-
stationen efter at tolken var kommet. Han talte med Ida Rafn og fortalte at han var
blevet røvet. Han husker ikke indholdet af samtalen i øvrigt. Han fik - så vidt han
husker - kun lov at ringe til vognmanden. Efter tolken var gået, skulle han vente på at
politiet hentede en videofilm fra parkeringspladsen nord for Rom. De ville være til-
bage kl. 18.00. Han der havde nøglen til videorummet, var gået hjem. De fik ikke set
filmen. Han blev af politiet kørt tilbage til lastbilen. Røverne havde taget telefonen,
telefax, fjernsyn og 8.200 kr. som han havde med i kørepenge. Hans egen telefon var
ødelagt. I køjen fandt han den ene maske som røverne havde på, og noget tape. Det
tog politiet med. Politiet fulgte ham ud til motorvejen hvor politiet slap ham. Han
kørte ind på en rasteplads. Han havde stadig sine egne penge og kunne ringe til Ida
Rafn. Ida Rafn bad ham køre til Barcelona og hente et læs is. Bilen ville vognmanden
først reparere når han kom hjem. Han kunne ikke sove og besluttede sig for at køre
direkte hjem. Han kontaktede SOS og fik talt med en læge der fandt det uforsvarligt
at han skulle køre hjem. Han kørte nordpå hvor han mødte en anden chauffør. Han
fløj hjem fra Bologna. Han kom hjem kort før midnat natten mellem tirsdag og ons-
dag. Han blev hentet af sine forældre og sin søn, og de kørte ham over til hans tidli-
gere hustru. Han ringede til Thomas Lyman fra Italien. Det var ham der arrangerede
det med den ekstra chauffør.
I oktober talte han med Lars Skaar der gerne ville tale om uheldet. Han fortalte Skaar
det samme som han har fortalt i dag. Skaar skrev noget ned. Han husker ikke om han
læste det igennem.
- 8 -
Axel Müller blev i retten foreholdt et referat af en samtale den 31. oktober 2000 ud-
arbejdet af Vesta Forsikring A/S ved Lars Skaar. Referatet er ikke fremlagt i Sø- og
Handelsretten. I forbindelse med foreholdet forklarede Axel Müller at han ikke
havde forklaret at han gjorde holdt fordi han var træt. Han gjorde holdt fordi det var
nødvendigt. Han var bekendt med at man ikke gjorde holdt sådanne steder, både på
grund af risikoen for overfald og på grund af farlige trafiksituationer. Han kører sta-
dig lastbil, men kører aldrig til Italien. Han har fået psykologbehandling efter over-
faldet, og han har fået det bedre.
På spørgsmål fra Vestas advokat forklarede Axel Müller at han var bekendt med risi-
koen for overfald i Italien og også var bekendt med forholdsreglerne, herunder at
pauser bør holdes på kontrollerede og sikrede parkeringspladser. Den plads han holdt
på i Rom, var en tv-overvåget plads. Da han forlod rastepladsen i Rom, havde han
ikke planlagt hvor han skulle holde næste pause. Han er ikke så kendt i Syditalien.
Det at varerne skulle leveres kl. 07.00 om morgenen, var noget han selv havde plan-
lagt. I følge transportaftalen skulle han levere det i løbet af mandagen, men han har et
princip om altid at være fremme ved arbejdstids start. Han mener at han skulle fire
steder hen for at levere varer. Han taler udmærket engelsk. Han har ikke forklaret til
politiet at han holdt ind for at spise. Den rapport Skaar lavede, læste han vist nok
igennem og bekræftede at det var sådan det var gået til. Han fortalte ikke politiet at
han havde slået en af røverne. Hos lægen talte de ikke om maveproblemerne. Efter
røveriet var han ikke på toilettet. I Danmark var han hos lægen på grund af smerter i
armen. Han talte ikke med lægen om mavesmerterne. Da han holdt ind, overvejede
han ikke at rekvirere hjælp. Han har aldrig tidligere været udsat for overfald. Han har
kørt lastbil i 30 år. Han kan ikke huske om han fortalte Ida og Thomas om mave-
smerterne. Da han havde besøg af Skaar, var ægtefællen i køkkenet. Han er sikker på
at han ikke har forklaret at han holdt ind på grund af træthed. Han kan ikke efter kun
1 1/2 times kørsel være træt og slet ikke efter at have holdt pause i 18 timer. Der må
være sket en fejlfortolkning af politirapporten. Hvis han havde været i god tid, ville
han have brugt det overskydende tid på det sted hvor varerne skulle leveres. Derved
ville han have fået mere køretid i den sidste ende.
Lizzie Müller har i retten i Frederikshavn 12. marts 2002 forklaret at hun tidligere
har været gift med Axel Müller. De har boet sammen i 30 år indtil for 3 år siden.
- 9 -
Axel Müller har altid været lastbilchauffør. Hun ringede til Axel efter overfaldet. Det
var tirsdag morgen. Deres søn havde ringet og fortalt om overfaldet. De talte sammen
i ca. 1/2 time. Det var enten i telefonen eller da Axel kom hjem, at han fortalte at han
havde fået dårlig mave og var nødt til at [gøre] [...] holdt. Hun tog ud til ham om
natten, og de talte om det der var sket. Han tog med hende hjem. De talte flere gange
om oplevelsen. Han var meget præget af oplevelsen. Han plejer normalt ikke at være
syg. Lars Skaar ringede flere gange til hende for at tale med Axel. Han kom på besøg
hos hende hvor Axel var til stede. Hun var til stede da de talte sammen, og hun hørte
noget af det de talte om. De talte sammen i 1 1/2 til 2 timer. Hun mener at Axel for-
talte at han gjorde holdt på grund af dårlig mave. Hun har ikke hørt Axel fortælle at
han stoppede fordi han var træt og slap. Hun tror heller ikke at han ville holde ind af
den grund efter en længere pause. Hans faglige forfængelighed gør at han ville være
præcis om morgenen på ankomststedet. Han har fået psykologbehandling. Det var
selve overfaldet der stod stærkt hos dem når de talte sammen. Så årsagen til at han
gjorde holdt, var ikke det væsentlige. Axel har fortalt om sprogvanskeligheder og
vanskelighederne under afhøringen.
Lizzie Müller har på Vestas advokats spørgsmål forklaret at Axel ikke klagede over
mavesmerter da han kom hjem. Hun var enten i køkkenet eller i stuen da Skaar kom
ud på eftermiddagen. Hun mener bestemt at Axel talte om maveonde. De talte om
overfaldet, og de så på et kort. Der lå papirer på bordet da de talte sammen.
Thomas Lyman har i retten i Frederikshavn 12. marts 2002 forklaret at han er ansat
som afdelingsleder i transportafdelingen i firmaet Intercargo Scandinavia A/S i Had-
sten. Hans arbejde består i at disponere biler rundt i Europa. Firmaet har egne trailere
og chartrer vognmænd. Han bestilte Vognmandsfirmaet Henry Møller A/S til trans-
porten. Han talte med Ida Møller. Vognmandsfirmaet Henry Møller A/S var ikke det
vognmandsfirma de normalt brugte. De havde arbejdet sammen i ca. 3 måneder, og
det var kun Axel Müller der havde kørt for dem. Han var en god og erfaren chauffør
der overholdt aftaler. Italien er speciel på grund af risikoen for overfald. Det bliver
chaufførerne informeret om, og det bliver også præciseret at de helst bør gøre holdt
på bevogtede parkeringspladser. For chaufførerne kan det være svært at finde be-
vogtede pladser. Axel Müller kørte i weekenden og skulle levere mandag. Han hu-
sker ikke om de talte sammen i løbet af weekenden. Axel ringede efter overfaldet, og
- 10 -
de talte om oplevelsen. Axel fortalte at han var holdt ind i en parkeringslomme. Vid-
net spurgte strakt hvorfor. Axel fortalte at han var blevet dårlig. Han spurgte specifikt
fordi det var et usædvanligt sted at gøre holdt. Axel fortalte at det var på grund af
dårlig mave. Vidnet havde i løbet af mandag morgen ringet flere gange til Axel uden
at opnå kontakt. Han havde ringet til Ida, fordi han var blevet urolig. Firmaet havde
på det tidspunkt en bil i Rom med 2 chauffører, hvor den ene chauffør kørte Axels bil
hjem. Han har ingen erfaring med politiet i Italien. Hvis man fra Danmark skal til-
kalde hjælp i Italien, er det hans opfattelse at det kan være svært at opnå kontakt, og
der vil gå lang tid.
Thomas Lyman har på Vestas advokats spørgsmål forklaret at Axel fortalte at han
havde fået dårlig mave da han kørte ned mod Napoli, og derfor var holdt ind i en
parkeringslomme. På grund af reglerne om køre/hviletid kan det være svært for
chaufførerne at finde en sikker og bevogtet plads. Der er en bestemt plads ved Napoli
som vidnet anbefaler chaufførerne. Generelt er det et problem med sikkerheden i
Italien. De opfordrer chaufførerne til, når de skal til Syditalien, at gøre holdt på en
sikret plads i Norditalien. Der er mange der gør holdt på rastepladsen nord for Rom
hvor der er god sikkerhed, og hvor der holder mange lastbiler. Fra Rom til bestem-
melsesstedet er det vidnets indtryk at der er ca. 9 timers transport. Han ville ikke selv
stoppe ved Napoli. Vidnet har talt med Lars Skaar. Han ved ikke om de talte om
Axels sygdom med maven, men det har han sikkert gjort. Vidnet har ikke set den
forklaring der er gengivet til politirapport. Den leveringstid der er angivet i fragtbre-
vet, er dagen og ikke nærmere. Vidnet ser gerne at de (chaufførerne) har læsset af
inden siesta således at de kan nå at læsse samme dag til hjemvejen. Han har selv væ-
ret chauffør i adskillige år og har også kørt i Italien. Han har selv været udsat for et
røveri.
Ida Rafn har i retten i Frederikshavn 12. marts 2002 forklaret at hun er indehaver af
Vognmandsforretningen Henry Møller A/S. Det har hun været siden starten af
90´erne. Inden da var hun ansat på kontoret og har altid arbejdet i firmaet. Axel
Müller var ansat i firmaet i 5 år fra 1995 til 2000. Han er en stabil og erfaren chauf-
før. Han er aldrig syg og meget pligtopfyldende. Transporten blev bestilt af Inter-
cargo der disponerer Axel Müllers bil. Hun var ikke bekymret for at sende Axel
Müller til Italien. Da Axel ringede hjem, gjorde han det fra politistationen. Han for-
- 11 -
talte at han havde fået det dårligt i maven og måtte stoppe. Det ville have været for-
kert af ham at fortsætte når han havde det dårligt. Han fortalte at han havde været i
skoven og bagefter måtte lægge sig. Samtalen fra politistationen tog ikke ret lang tid.
Axel var meget påvirket af situationen og lød ikke som han plejede. Hun blander sig
ikke i planlægningen af transporten. Det er et forhold mellem chaufføren og speditø-
ren. Efter Axel kom hjem, fortalte han igen om at han var blevet syg. Hvis han havde
ringet hjem og sagt at han var blevet syg, ville det være umuligt at få politiets hjælp.
Selvom man kontakter politiet, ville de ikke have hjulpet. Firmaet kører ikke længere
til Italien.
Børge Rasmussen har i retten i Frederikshavn 12. marts 2002 forklaret at han er fol-
kepensionist og har en dags arbejde om ugen hos Vognmandsforretningen Henry
Møller A/S. Inden han blev pensioneret, var han ansat i firmaet som driftsleder. Nu
beskæftiger han sig blandt andet med forsikringsanmeldelser. Han talte med Axel
Müller da denne kom hjem. Han spurgte hvorfor han var holdt ind på pladsen. Axel
fortalte at han var blevet utilpas med maven og skulle ud. Derfor gjorde han holdt på
en mindre parkeringsplads. Han fortalte også at han måtte ligge i køjen for at sunde
sig. Axel er normalt ikke syg, og han er en erfaren og robust eksportchauffør. Hvis
man på grund af pludselig sygdom i Italien skal have hjælp, er det nødvendigt at
kontakte enten Udenrigsministeriet eller deres organisation.
Lars Skaar har under domsforhandlingen forklaret at han leder en opklaringsenhed i
Vesta. Vesta har mange forsikringssager vedrørende kørsel i Italien hvor der er stor
risiko for røverier, bl.a. af fisketransporter. Han udfærdigede sidste år en rapport om
fisketransporter til Italien. I forbindelse med rapporten undersøgte han holdepladser
fra Rom til Napoli. Han konstaterede at Mascherone Ovest ikke er bevogtet. Det er
en almindelig tankstation med en restaurant. Axel Müller kunne have kørt ca. 20 mi-
nutter længere og gjort ophold på en bevogtet plads ved Rom, Ardeatina, som vidnet
anbefaler. Mellem Rom og Napoli er flere holdepladser såsom La Macchia og Casi-
lina, men de er ikke bevogtede. Den første bevogtede plads er Capua, lidt nord for
Napoli. Endvidere er der en bevogtet plads i Napoli. Vidnets undersøgelser viser at
det havde været muligt for Axel Müller at planlægge turen således at han kun benyt-
tede bevogtede pladser til ophold, hvilket er foreskrevet i forsikringsbetingelserne,
samtidig med at han respekterede køre- og hviletidsbestemmelserne. Efter vidnets
- 12 -
opfattelse er det normalt at en lastbil kører med en gennemsnitlig hastighed på 80
km/t i Italien. Risikoen for røveri øges syd for Rom. Røverier sker om natten. Vidnet
har ikke hørt om tilfælde af røveri mellem kl. 7 og kl. 20.
Vidnet rettede henvendelse til Axel Müller den 31. oktober 2000. Han havde forin-
den talt med Thomas Lyman, Intercargo, og aftalt møde med Axel. Da de mødtes,
sagde vidnet til Axel at han kom for at få oplysninger om tilfældet således at de, Ve-
sta, kunne vejlede andre, og for at fastlægge faktum i sagen. Axel redegjorde for
hændelsen. Han nævnte ikke noget om et sygdomstilfælde. Axel sagde at han stand-
sede fordi han var træt og slap. Vidnet spurgte ikke hvorfor han efter det lange op-
hold i Rom var træt og slap. Vidnet skrev Axels forklaring på sin medbragte compu-
ter, og Axel læste forklaringen igennem. Han fik ikke en kopi af forklaringen.
Vidnet hørte første gang om et sygdomstilfælde som årsag til standsningen i en e-
mail fra Intercargo. Han husker ikke datoen for e-mailen.
Anbringender
Vesta har anført at det fremgår af Axel Müllers forklaring for retten i Frederikshavn
at han tilbagelagde strækningen fra Frederikshavn til Rom en strækning på ca.
2200 km - på knap 22 timer hvorefter han gjorde ophold på en ubevogtet plads skønt
det var muligt at komme til at holde på en bevogtet plads lidt længere fremme. Det
tyder ikke på en ansvarsbevidst chauffør med styr på planlægningen. Henry Møller
har ikke godtgjort hvad der var årsag til standsningen der muliggjorde røveriet, og
denne tvivl må på afgørende måde komme Henry Møller til skade. Det er ikke godt-
gjort at standsningen var nødvendiggjort af et pludseligt opstået, uforudseligt mave-
tilfælde. Der er intet oplyst om sygdom som standsningsårsag i politirapporten, og
heller ikke Leif Skaar fik noget at vide om dette da han henvendte sig den 31. okto-
ber 2000. Sygdomstilfældet er ikke underbygget med lægelige oplysninger. Der må
lægges betydelig større vægt på disse begivenhedsnære oplysninger end de oplysnin-
ger af efterrationaliserende karakter som fremkom i brevet af 6. februar 2001 og un-
der forklaringerne i retten, længe efter begivenhederne den 5. juni 2000. Det kan ikke
afvises at Thomas Lyman fik de oplysninger han forklarede om i retten, men han har
- 13 -
ikke videregivet dem til Vesta der således blev afskåret fra at foretage nærmere un-
dersøgelser til belysning af den anførte skadesårsag. Om forklaringerne i retten må
også anføres at der er markante uoverensstemmelser mellem forklaringen til politiet
om begivenhedsforløbet og forklaringen i retten, og disse uoverensstemmelser vedrø-
rer ikke perifere dele af forløbet.
Forklaringen på standsningen kan derfor ligeså vel skyldes at Axel Müller som følge
af den forcerede kørsel den 3. - 4. juni 2000 fra Frederikshavn til Rom var overtræt,
og det viste sig ved træthed og slaphed kort efter påbegyndelsen af den videre kørsel
den 5. juni. Standsningen skyldes således dårlig planlægning af kørslen. At den var
dårligt planlagt, viser også Axel Müllers forklaring i retten, herunder de vage angi-
velser om hvornår han skulle nå frem til den første kunde, og om at han havde plan-
lagt køreruten hjemmefra, men ikke hvor der skulle holdes pauser dette uagtet han
vidste at han måtte køre i 4 - 4 1/2 time. I øvrigt var Axel Müller ikke kendt i Sydita-
lien. Alligevel stod han selv for "planlægningen". Det havde under de givne om-
stændigheder nok været mere nærliggende om arbejdsgiveren havde deltaget i plan-
lægningen
Henry Møller har gjort gældende at der ved sagens afgørelse må lægges afgørende
vægt på de fem vidneforklaringer der blev afgivet i retten, særligt Axel Müllers. Det
må herefter lægges til grund at Axel Müller standsede og opholdt sig kortere tid på
stedet fordi han pludseligt blev syg og ikke kunne køre videre. Det meddelte han til
Ida Rafn og Thomas Lyman så snart det var muligt. Han fortalte det også til Lizzie
Müller og Børge Rasmussen, formentlig kort efter hjemkomsten. Det er ikke klarlagt
hvorfor Lars Skaar ikke har opfattet hvad Axel Müller må have meddelt ham, men
det bør ikke komme sagsøgte til skade. Intercargo meddelte sagsøgeren hvad der var
årsagen til standsningen og dermed til tabet, i en e-mail til sagsøgeren som denne
ikke har fremlagt. Meddelelse er dernæst givet i brevet af 6. februar 2001.
Sagen vedrører ikke de ofte forekommende tilfælde hvor en chauffør uden rimelig
grund gør holdt på en ubevogtet eller utilstrækkeligt bevogtet parkeringsplads. For-
holdet er det at Axel Müller kørte ind til siden fordi han følte det nødvendigt på
grund af det pludseligt opståede mavetilfælde. At det var nødvendigt, fremgår også
af politirapporten. Denne går ikke ind på årsagen til eller baggrunden for nødvendig-
- 14 -
heden. Det kan skyldes sproglige problemer, eller det kan skyldes at rapporten efter
formålet med den ikke fokuserer på årsagen til standsningen. Rapportens formål er at
være bistand til efterforskningen af det strafbare forhold. Årsagen til at Axel Müller
befandt sig på gerningsstedet, er ud fra denne synsvinkel af mindre betydning.
Den forklaring som sagsøgeren vil læse ud af politirapporten, er ikke sandsynlig. Det
er ganske urimeligt at antage at en chauffør der har hvilet sig i ca. 18 timer, skulle
have behov for at standse, spise og hvile sig efter én eller halvanden times kørsel.
Det kan ikke skyldes at han havde kørt meget den foregående dag, om lørdagen, for
der er ikke oplysninger der tyder på at Axel Müller følte sig sløj eller uoplagt ved
afgangen fra Mascherone. Der er heller ikke grund til at tro at en erfaren chauffør
ville holde ind til vejsiden, medmindre han havde tvingende grunde til det. Axel
Müllers forklaring om mavetilfældet må derfor lægges til grund, og heraf følger atter
at tabet ikke kunne afværges, for det var selvsagt ikke muligt for en enkelt mand,
oven i købet med ildebefindende, at afværge de tre røveres angreb.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen beror på en vurdering af om Axel Müllers standsning skyldtes et pludseligt
opstået mavetilfælde som nødvendiggjorde standsning og ophold, eller om stands-
ningen skyldtes andre forhold, dvs. en pause i kørslen der ikke var nødvendig. Hvis
årsagen var et mavetilfælde som beskrevet af Axel Müller i forklaringen afgivet for
retten i Frederikshavn, må det føre til frifindelse af Henry Møller, jf. CMR-lovens §
24, stk. 2, idet tabet på grund af røveriet i så fald beror på forhold som fragtføreren
ikke kunne undgå, eller hvis følger han ikke kunne afværge.
Sygdommen eller mavetilfældet er ikke omtalt i den italienske politirapport. Retten
er enig med sagsøgeren i at begivenhedsnære udsagn ofte må tillægges større vægt
end senere udsagn. Der må imidlertid også foretages en kvalitativ vurdering af kil-
derne. I det foreliggende tilfælde må det således tages i betragtning at politirappor-
ten, som er den første registrering af begivenhedsforløbet, er resultatet af en tolkning
af udsagn fremsat på engelsk af en person med dansk som modersmål til en italiensk-
sproget engelsk tolk hvis nærmere kvalifikationer ikke er oplyst. Det må endvidere
- 15 -
indgå i overvejelserne at politirapportens hovedformål som anført af sagsøgte må
antages at være at fastlægge kendsgerninger der kan tjene til opklaringen af røveriet.
I denne sammenhæng må årsagen til at chaufføren afbrød kørslen, være af mindre
betydning. Det er derfor forståeligt hvis dette forhold ikke har været genstand for
nærmere udspørgen eller undersøgelser, og det synes ikke at være tilfældet: Ifølge
rapporten har Axel Müller forklaret at han standsede for at spise noget og hvile lidt,
idet han følte at det var nødvendigt ("... in quanto ne sentivo la necessità"), men der
er ikke stillet spørgsmål om hvorledes denne nødvendighed kunne opstå kort tid efter
det langvarige ophold på pladsen Mascherone Ovest.
Axel Müller forklarede ikke om mavetilfældet på en sådan måde at det gik op for
Lars Skaar under samtalen den 31. oktober 2000 at det kunne være forklaringen på
standsningen. Lars Skaar fik den opfattelse at Axel Müllers standsning skyldtes at
han var træt og slap. Dette udsagn gav imidlertid ikke Lars Skaar anledning til at
stille yderligere spørgsmål. Efter de oplysninger der foreligger for retten, er der ikke
grundlag for at fastslå at Axel Müller ikke omtalte sygdomstilfældet for Lars Skaar.
Det er usikkert på hvilket tidspunkt Vesta modtog skriftlig underretning om at det var
Henry Møllers opfattelse at standsningen skyldtes et pludseligt opstået sygdomstil-
fælde. Lars Skaar har forklaret at han første gang hørte om et sygdomstilfælde som
årsag til standsningen i en e-mail fra Intercargo. Mailen er ikke fremlagt i sagen, og
dens dato er ikke oplyst. Mailen gav ikke Lars Skaar anledning til at foretage yderli-
gere undersøgelser.
Retten må derfor komme til at der må lægges mest vægt på den forklaring som Axel
Müller afgav i retten i Frederikshavn. Forklaringen er afgivet under ansvar og i over-
værelse af og under medvirken af advokater for begge parter. Forklaringen støttes af
de vidneforklaringer der blev afgivet af Lizzie Müller, Thomas Lyman, Ida Rafn og
Børge Rasmussen. Forklaringen er konsistent og sandsynlig bortset fra at det frem-
går af forklaringen at Axel Müller skal have tilbagelagt strækningen fra Frederiks-
havn til Rom på ca. 22 timer. Det forekommer usandsynligt, men det er uden større
betydning for det spørgsmål der foreligger til afgørelse, da det må antages at Axel
Müller er blevet restitueret under opholdet på Mascherone Ovest uanset omfanget af
det eller de foregående døgns kørsel. Uden sygdomstilfældet som forklaring frem-
- 16 -
træder standsningen som helt ubegrundet idet Axel Müller der var en erfaren chauf-
før med kendskab til de risici der er forbundet med transporter i Italien, bortset fra
sygdomstilfældet ikke havde grund til at standse efter kort tids kørsel, efter at han
havde haft et langvarigt ophold med rigelige muligheder for at spise og hvile sig.
På dette grundlag finder retten at det må fastslås at årsagen til standsningen var det
pludseligt opståede sygdomstilfælde. Der er ikke grundlag for at antage at Axel
Müller kunne have handlet anderledes i den opståede situation. Tabet skyldes derfor
forhold som fragtføreren ikke kunne undgå, eller hvis følger han ikke kunne afværge.
Herefter frifindes Henry Møller.
Ved fastsættelse af sagsomkostninger er der foruden sagsgenstandens værdi taget
hensyn til den tid der er anvendt under den anticiperede bevisførelse for retten i Fre-
derikshavn.
Thi kendes for ret:
Vognmandsforretningen Henry Møller A/S frifindes for den af Vesta Forsikring A/S
nedlagte påstand.
Inden 14 dage efter denne dom skal Vesta Forsikring A/S til Vognmandsforretningen
Henry Møller A/S betale 50.000 kr. i sagsomkostninger.
Jens Feilberg
Kaj Nielsen Benny Jepsen
- 17 -
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
Det er derfor forståeligt hvis dette forhold ikke har været genstand for
nærmere udspørgen eller undersøgelser, og det synes ikke at være tilfældet: Ifølge
rapporten har Axel Müller forklaret at han standsede for at spise noget og hvile lidt,
idet han følte at det var nødvendigt ("... in quanto ne sentivo la necessità"), men der
er ikke stillet spørgsmål om hvorledes denne nødvendighed kunne opstå kort tid efter
det langvarige ophold på pladsen Mascherone Ovest.
Axel Müller forklarede ikke om mavetilfældet på en sådan måde at det gik op for
Lars Skaar under samtalen den 31. oktober 2000 at det kunne være forklaringen på
standsningen. Lars Skaar fik den opfattelse at Axel Müllers standsning skyldtes at
han var træt og slap. Dette udsagn gav imidlertid ikke Lars Skaar anledning til at
stille yderligere spørgsmål. Efter de oplysninger der foreligger for retten, er der ikke
grundlag for at fastslå at Axel Müller ikke omtalte sygdomstilfældet for Lars Skaar.
Det er usikkert på hvilket tidspunkt Vesta modtog skriftlig underretning om at det var
Henry Møllers opfattelse at standsningen skyldtes et pludseligt opstået sygdomstil-
fælde. Lars Skaar har forklaret at han første gang hørte om et sygdomstilfælde som
årsag til standsningen i en e-mail fra Intercargo. Mailen er ikke fremlagt i sagen, og
dens dato er ikke oplyst. Mailen gav ikke Lars Skaar anledning til at foretage yderli-
gere undersøgelser.
Retten må derfor komme til at der må lægges mest vægt på den forklaring som Axel
Müller afgav i retten i Frederikshavn. Forklaringen er afgivet under ansvar og i over-
værelse af og under medvirken af advokater for begge parter. Forklaringen støttes af
de vidneforklaringer der blev afgivet af Lizzie Müller, Thomas Lyman, Ida Rafn og
Børge Rasmussen. Forklaringen er konsistent og sandsynlig bortset fra at det frem-
går af forklaringen at Axel Müller skal have tilbagelagt strækningen fra Frederiks-
havn til Rom på ca. 22 timer. Det forekommer usandsynligt, men det er uden større
betydning for det spørgsmål der foreligger til afgørelse, da det må antages at Axel
Müller er blevet restitueret under opholdet på
