Advokat_Koebenhavn_700_220
Kontrakter_700_220
Opstart_Virksomhed_700_220

Ret til sygedagpenge - Ankestyrelseafgørelse om ophør ikke tilsidesat

HØJESTERETS DOM
afsagt tirsdag den 6. november 2018


Sag BS-9605/2018-HJR
(2. afdeling)

A
(advokat Jes Andersen)

mod

Ankestyrelsen
(advokat Inge Houe)


I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 14. juni 2017 og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 7. november 2017.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Jens Kruse Mikkelsen og Anne Louise Bormann.

Påstande
Parterne har gentaget deres påstande.

Supplerende sagsfremstilling
A fik fjernet sin livmoder ved en operation i 2004. Forløbet i forbindelse med operationen var kompliceret med tarmperforation, og hun blev opereret flere gange. Som følge af operationen fik hun problemer med bl.a. mavesmerter. På tidspunktet for operationen var hun i fuldtidsarbejde som laborantanalytiker, og efter en sygeperiode genoptog hun arbejdet og arbejdede på fuld tid frem til 2010, hvor hun blev afskediget på grund af nedskæringer.

I juli 2012 blev hun sygemeldt.

Den 30. august 2013 udløb As ret til sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 24, stk. 1, og den 27. september 2013 afslog Herning Kommune at forlænge hendes sygedagpengeperiode. A klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Af generel helbredsattest af 3. april 2014 vedrørende A fremgår det bl.a., at hun lider af migræne, at hun fortsat har store problemer med maven i form af brændende konstante mavesmerter, der forværres, når hun bevæger sig, og at hun har smerter i nakke- og skulderregionen. Det fremgår endvidere, at lægen vurderer, at tilstanden med hensyn til mavesmerter mv. og migræne er stationær, og at der skal tages hensyn til hendes fysik ved fremtidigt arbejde. Hun skal således skånes for ensartede arbejdsstillinger, må kunne bevæge sig lidt og skal bestemt undgå hårdt fysisk arbejde.

Herning Kommune afholdt samtale med A den 11. september 2014. Af kommunens notat om samtalen fremgår bl.a.:

”A fortæller, at hun har det lidt bedre i øjeblikket, hun vil gerne i gang beskæftigelsesmæssigt så småt igen. Helst ville hun i gang som laborant, men har overvejelser omkring, at det er stressende arbejde. Vi taler om, at det er mest hensigtsmæssigt, at hun kommer i gang i en praktik, som har erfaren arbejdsgiver tilknyttet, hvad angår optræning af arbejdsevne, iagttagelse af skånehensyn og med plads til hjælpemidler etc. A har stor interesse i at sy, syr bl.a. sit eget tøj – der er lavet aftale om en virksomhedspraktik et par timer om dagen på systuen hos Stof og Stil. Der kan på sigt være mulighed for, at A kan flyttes til Fabrikken-i-Fabrikken, hvor der er størst mulighed for at tage skånehensyn.


A er visiteret til visitationsgruppe: Aktivitetsparat

Følgende aftale er indgået med A: A starter i virksomhedspraktik som specialarbejder, textil på systuen hos Stof og Stil 8 timer om ugen pr. 15.09.2014. Arbejdstider 2 timer pr. dag, 4 dage om ugen. Der er skånehensyn for tunge løft, skiftende arbejdsstillinger, nedsat arbejdstid. Det er aftalt, at der vurderes omkring hjælpemidler, evt. stol, når praktikken er kommet i gang. Der afventes neurologisk specialundersøgelse – formentlig i december…

As kommentarer: A er indstillet på at skulle i gang og vil medvirke konstruktivt.


Det vurderes, at A ikke p.t. kan aktiveres yderligere pr. uge grundet hel-bredsmæssige fysiske barrierer.”

Af Aftale vedrørende Jobplan, der også blev udarbejdet den 11. september 2014, fremgår bl.a.:

”Periode for jobplan:
15-09-2014 – 14-12-2014

Beskæftigelsesmål:
Specialarbejder, tekstil

Hvis jobplanen ikke sigter imod beskæftigelse inden for et område hvor der er behov for arbejdskraft:
Optræning af arbejdsevne – mulig funktionsbeskrivelse af nedsat arbejdsevne.

Formålet med tilbuddet:
Formålet med tilbuddet er en belysning af, hvorvidt As arbejdsevne kan genoptrænes efter en længere sygeperiode. Arbejdsevne vurderes muligvis truet og bestilling kan være funktionsbeskrivelse af arbejdsevne.

Baggrund (Aftale):
A er uddannet laborant, har arbejdet som sådan, har haft et længerevarende sygeforløb. Helbredsmæssige barrierer er smerter, svien og brænden i maven og migræne/nakkesmerter. Der er divergens mellem objektive fund og egen oplevelse af helbredsmæssig tilstand. Er henvist af egen læge til en neurologisk undersøgelse d. 09.12.2014. A har erfaring med at sy og interesse i samme – skal muligvis flyttes til Fabrikken-i-Fabrikken på Stof og Stil, når der bliver ledig plads der.

Plan og begrundelse (Det videre forløb):
Det er planen, at As arbejdsevne om muligt skal genoptrænes, den vurderes truet, formålet er muligvis funktionsbeskrivelse af arbejdsevne. Der afventes resultat af neurologisk undersøgelse d. 09.12.2014. Der er bevilget 2 timers mentorstøtte pr. uge… Formålet med mentorstøtte er overordnet ansvar for iagttagelse af skånehensyn, for hensigtsmæssig indretning af arbejdsplads, fordeling og vurdering af arbejdsopgaver, medvirke til belysning af arbejdsevne, samtaler efter behov. A er mundtligt informeret om, at hun har mødepligt, og at hendes kontanthjælp vil blive nedsat eller stoppet, hvis hun udebliver fra tilbuddet. …”

Den 15. september 2014 påbegyndte A virksomhedspraktik 8 timer om ugen på systuen Stof og Stil.

Den 24. september 2014 ændrede Ankestyrelsen kommunens afslag på at forlænge sygedagpengeperioden, således at A havde ret til sygedagpenge efter den 30. august 2013, jf. sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Afgørelse i din sag om sygedagpenge
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i din sag om klage over Herning Kommunes afgørelse truffet den 27. september 2013.

Resultatet er:

Du havde ret til sygedagpenge efter den 30. august 2013.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.


Begrundelse for afgørelsen
Vi vurderer, at du opfylder betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen.

Vi vurderer, at det var nødvendigt at få klarlagt din arbejdsevne på det tidspunkt, hvor kommunen standsede udbetalingen af dine sygedag-penge. Vi vurderer også, at det var sandsynligt, at afklaringen kunne gen-nemføres inden for 39 uger.

Vi vurderer i øvrigt, at dine helbredsmæssige forhold ikke var til hinder for, at du kunne deltage i en afklaring af din arbejdsevne.”

Den 23. oktober 2014 traf kommunen afgørelse om standsning af sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 31. maj 2014, hvor forlængelsen i henhold til Ankestyrelsens afgørelse var udløbet. Begrundelsen var, at hun ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Begrundelsen for ikke at forlænge sygedagpengene efter § 27, stk. 1, nr. 4, var sålydende:

”4) Det kan på det foreliggende ikke udelukkes, at du kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår, hvorfor denne forlængelse ikke kan anvendes. Ved denne afgørelse har vi lagt vægt på, at det ikke kan udelukkes, at du efter endt afklaring af arbejdsevne vil kunne genindtræde på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Aktuelt vurderes det usikkert, i hvilket omfang din arbejdsevne er nedsat, og om du via personlig assistance eller andre hjælpemidler vil kunne opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Der lægges vægt på, at der d. 31.5.2014 endnu ikke var foretaget en afklaring af din arbejdsevne.”

A klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Af kommunens notat om samtale afholdt med A den 3. november 2014 fremgår, at hun var så glad for at være i praktikken, at hun nogle gange glemte smerter og ubehag i bestræbelserne på at gøre arbejdet godt. Ved samtalen deltog også lederen af systuen, der gav udtryk for, at det gik godt med A på systuen, at hun havde udvidet sine arbejdsopgaver, og at hun var interesseret i arbejdsopgaverne og havde et godt håndelag.

Det fremgår af kommunens notat om samtale afholdt med A den 2. december 2014 bl.a., at hun havde fået en specialstol og et hæve-sænkebord. Det fremgår endvidere, at hun igen havde udvidet det antal funktioner, hun kunne bestride på systuen, og at det vurderedes, at det skulle forsøges at øge arbejdstiden. Herudover blev det ved samtalen aftalt at forlænge virksomhedspraktikken til medio marts 2015.

Af funktionsbeskrivelse af arbejdsevne i virksomhedspraktik fra den 15. marts 2015 fremgår bl.a., at arbejdstiden under virksomhedspraktikken var øget med 3 timer og 15 minutter pr. uge, og at hun dermed var på arbejdspladsen 11 timer og 15 minutter pr. uge. Det fremgår endvidere, at hendes effektivitet var vurderet til 30 %, og at den effektive arbejdsevne svarede til 3 timer pr. uge.

Den 5. januar 2016 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse af 23. ok-tober 2014 om standsning af sygedagpenge, idet tidspunktet for standsning dog blev ændret. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Afgørelse i din sag om sygedagpenge
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i din sag om klage over Herning Kommunes afgørelse truffet den 23. oktober 2014.

Resultatet er:
Du havde ikke ret til sygedagpenge efter den 23. oktober 2014.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, men med et ændret standsningstidspunkt. Du har derfor ret til udbetaling af sygedagpenge fra den 31. maj til den 23. oktober 2014.


Begrundelse for afgørelsen
Vi vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte nogen af betingelserne for yderligere forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at du har været sygemeldt siden juli 2012 på grund af følger efter fejloperation i mave/tarm med mange smerter til følge. Den generelle varighedsbegrænsning indtrådte den 30. august 2013, hvor kommunen standsede udbetalingen af sygedagpenge begrundet i, at der ikke var forlængelsesmuligheder.

Denne afgørelse blev ændret ved Ankestyrelsens afgørelse af 24. september 2014, idet vi fandt, at dagpengeudbetalingen skulle forlænges efter reglen om afklaring af arbejdsevnen.

Kommunen traf herefter den 23. oktober 2014 afgørelse om standsning af sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 31. maj 2014 (udløb af forlængelsen på 39 uger efter varighedsbegrænsningen).

Nedenfor gennemgår vi de enkelte forlængelsesmuligheder.

Revalidering


Afklaring af arbejdsevnen

Denne forlængelsesmulighed er allerede anvendt i perioden fra den 31. august 2013 til den 31. maj 2014.

Der kan dermed ikke ske yderligere forlængelse efter denne bestemmelse.
Lægebehandling og sikker lægelig vurdering

Behandling i rehabiliteringsteamet
Kommunen havde i forbindelse med revurdering af sagen inden ophør af sygedagpengeudbetalingen vurderet, at sagen ikke skulle behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af berettigelse til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Der kunne derfor ikke ske forlængelse efter denne bestemmelse.


Vi har lagt vægt på, at der var behov for yderligere afklaring af arbejdsevnen, og at det ikke kunne udelukkes, at du efter genoptræning ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Øvrige forlængelsesmuligheder


Reglerne
Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Dette gælder også, selv om du fortsat var uarbejdsdygtig, da kommunen traf afgørelsen.

Standsningstidspunktet
Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses på det tidspunkt, hvor kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen.
Vi har herved lagt vægt på, at der ikke kan træffes afgørelse med tilbagevirkende kraft efter § 24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1.


Bemærkninger til klagen
Du har i klagen anført, at du ikke mener, at du er arbejdsdygtig og kan vende tilbage til arbejde på fuld tid. Du henviser til, at du stadig har store problemer med dit helbred.

Du har desuden oplyst, at der endnu ikke er sket afklaring af din arbejdsevne, og at dit håb er, at du på et tidspunkt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, men at du tror, at du har behov for at blive hjulpet i gang igen. Dit håb er at kunne komme i fleksjob.

Du vil derfor gerne gøre indsigelse i forhold til sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Du har herudover oplyst, at du den 9. december 2014 skulle fortsætte behandling ved neurologisk afd. på Holstebro Sygehus.

Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.”

A gennemførte efterfølgende yderligere et virksomhedspraktikforløb i perioden fra den 27. marts 2017 til ultimo 2017.

Den 24. januar 2018 blev hun indstillet til fleksjob, og hun blev herefter ansat i fleksjob som kontormedhjælper med en ugentlig arbejdstid på 10 timer.

Anbringender
A har anført navnlig, at der foreligger sikker lægelig dokumentation i sagen, og at det kan lægges til grund, at der ikke er sket væsentlige ændringer i hendes helbredstilstand. Den forudsætning, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 720 af 25. juni 2014 om, at sagen skal kunne behandles i rehabiliteringsudvalget inden for en periode på 4 uger, var derfor klart til stede på afgørelsestidspunktet.

De oplysninger, der skal være til stede, før der kan træffes en endelig afgørelse, skal ikke være tilvejebragt inden for 4 uger. Tværtimod fremgår det direkte af lovforarbejderne, at kommunen efter sagens behandling i rehabiliteringsteamet hurtigst muligt skal træffe afgørelse i sagen. Dette viser med al ønskelig tydelighed, at rehabiliteringsteamets opgave er at træffe afgørelse om, i hvilken retning man skal arbejde i forhold til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, og herefter er der tid til at lave de nødvendige jobprøvninger, indhente nødvendige oplysninger mv., men det understreges fra lovgivers side, at man ønsker, at det skal ske hurtigst muligt.

Formålet med ændringen af sygedagpengeloven i 2014 var at forbedre retsstillingen for sygedagpengemodtagere. Det fremgår således af forarbejderne, at sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb, og at den offentlige forsørgelse ikke skal stoppe ved en bestemt dato, men når den sygemeldte er kommet på fode igen. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet bruge deres kræfter på at komme på benene og tilbage til arbejdsmarkedet.

Kommunen skal derfor på baggrund af lægelige oplysninger tage stilling til, om den pågældende sygedagpengemodtager kan forventes at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked på ordinære vilkår. Vurderes det ikke at være tilfældet, skal sygedagpengemodtageren ikke efterlades i uvished, men derimod visiteres til enten et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det kriterium, som Ankestyrelsen har anvendt, hvorefter det ”ikke kan udelukkes”, at A ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, har ikke støtte i lovens ordlyd eller forarbejder.

Det er ikke i overensstemmelse med officialprincippet i denne sag at afvise at give en forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, under henvisning til, at der forelå utilstrækkelige oplysninger. Der er derved tydeligvis sket en fejlfortolkning af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, som har bevirket, at der er truffet en ulovlig afgørelse. Fejltolkningen har haft væsentlig betydning for afgørelsen, og afgørelsen er derfor ugyldig.

Lovforarbejdernes forudsætning om, at en sag kan behandles i rehabiliteringsteamet inden for en periode på 4 uger, baserer sig på, at der fremover ikke vil skulle indhentes nye lægelige oplysninger, medmindre der er sket væsentlige ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand.
Der er tale om en lægeligt set overordentligt velbeskrevet sygedagpengemodtager, og der kan ikke – hverken før eller efter varighedsbegrænsningens indtræden – konstateres væsentlige ændringer i hendes helbredstilstand.

Under hensyntagen til lovens ordlyd og formål må det lægges til grund, at såfremt det er sandsynligt, at en sygedagpengemodtager ikke kommer i normal beskæftigelse igen, skal den pågældende visiteres i forhold til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Der er i det lægelige materiale og materialet vedrørende jobafklaring intet belæg for, at A kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Hvis Ankestyrelsens forståelse af § 27, stk. 1, nr. 4, lægges til grund, vil der ske en begrænsning af anvendelsen af bestemmelsen, således at 4-ugersfristen vil bevirke, at der stort set aldrig kan ske forlængelse, til trods for, at det fremgår tydeligt af principperne bag reformen, at man vil sikre sygedagpengemodtageren økonomisk under et sygdomsforløb.

Ankestyrelsen har anført navnlig, at styrelsen ved afgørelsen af 5. januar 2016 har inddraget de relevante faktiske forhold, og at der ikke er grundlag, endsige fornødent sikkert grundlag, for at tilsidesætte det skøn, som styrelsen har udøvet ved sin bevisvurdering.

Der var ikke på standsningstidspunktet den 23. oktober 2014 grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kunne træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Der var således behov for yderligere afklaring af arbejdsevnen, og det kunne ikke udelukkes, at A efter genoptræning ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hun var endvidere på standsningstidspunktet fortsat i gang med helbredsmæssig udredning.

Det fremgår af forarbejderne til den tidligere bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 4, at forlængelse kun kan ske, hvis kommunen har konstateret, at den pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår, og den pågældende derfor enten er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Det fremgår endvidere, at der ikke kan ske forlængelse, hvis der skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den pågældende kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Der er ikke ved den nugældende § 27, stk. 1, nr. 4, ændret ved forudsætningerne i forarbejderne til den tidligere bestemmelse, idet det af forarbejderne til den nugældende stk. 1, nr. 4, fremgår, at der er tale om en konsekvensrettelse som følge af pensionsreformen, hvorved der blev indført krav om forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension forudsætter, at borgeren ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Det skal ikke på standsningstidspunktet endeligt kunne fastslås, hvilken af de tre afgørelser der er den rigtige for borgeren. Da As situation var uafklaret arbejdsevnemæssigt og helbredsmæssigt, var der på standsningstidspunktet intet grundlag for at fastslå, at hun var omfattet af målgruppen for hverken ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og at hun ikke kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
Der var således for det første ikke grundlag for en konklusion om, at A havde ”komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats”, og hun ville derfor ikke være berettiget til et ressourceforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 a.

Der var heller ikke grundlag for en konklusion om, at hun var berettiget til fleksjob. Fleksjob kan tilkendes personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 69. Tilkendelse af fleksjob forudsætter, at alle relevante tilbud efter loven samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 70, stk. 3. Undtaget herfra er alene tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Det var ikke åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger i As tilfælde. Hun havde gode arbejdsmarkedsmæssige kompetencer og var helbredsmæssigt uafklaret.

Der var derfor des mindre grundlag for en antagelse om, at hun var berettiget til førtidspension. En sags overgang til behandling efter reglerne om førtidspension forudsætter, at det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. lov om social pension § 18.

Af forarbejderne til § 27, stk. 1, nr. 4, fremgår, at det forudsættes, at sagen kan behandles inden for 4 uger i rehabiliteringsteamet. Det forudsættes således, at rehabiliteringsteamet inden for denne frist kan tage stilling til, om der skal indstilles til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Fristen, den være sig på 4 uger eller efter omstændighederne længere, indebærer ikke, at man inden for denne kan undersøge, om enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension overhovedet er relevant. Dette ville være i strid med bestemmelsens ordlyd.
Praksis vedrørende undtagelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 4, afspejler de betydelige dokumentationskrav, der gælder i relation til tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Der er ikke grundlag, endsige sikkert grundlag, for at tilsidesætte vurderingen af, at yderligere oplysninger – i form af yderligere afklaring af arbejdsevnen – var nødvendige. Selv hvis der måtte være en overtrædelse af officialprincippet, er der ikke tale om en væsentlig mangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Der er ikke grundlag for en lempelig bedømmelse af forlængelsesbetingelserne i § 27, stk. 1, nr. 4. Som anført i UfR 2007.358 H er forlængelsesbestemmelserne enkeltstående undtagelser med et begrænset anvendelsesområde. Der skal derfor foretages en streng ordlydsfortolkning.

Den sygemeldtes behov for økonomisk sikkerhed blev endvidere ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 netop tilgodeset ved indførelsen af ordningen med jobafklaringsforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, og lovforslagets pkt. 2.2.2.

Til støtte for den subsidiære påstand har Ankestyrelsen anført navnlig, at sygedagpenge er en korttidsydelse. Hvis Højesteret finder, at der den 23. oktober 2014 var grundlag for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 4, skal sagen hjemvises med henblik på, at de administrative myndigheder tager stilling til, hvor længe efter den 23. oktober 2014 betingelserne er opfyldt.

Retsgrundlag

Sygedagpengelovens § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 3, har følgende ordlyd:

”§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når


2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,


4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,


Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”

Disse bestemmelser fik deres nuværende ordlyd ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af bl.a. lov om sygedagpenge. Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.1 og 2.1.1.2 og af bemærkningerne til ændringen af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 (Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, Lovforslag nr. L 194) fremgår bl.a.:

”1.1. Principper for reformen

Reformen bygger på følgende principper:

– Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Den offentlige forsørgelse skal ikke stoppe ved en bestemt dato, men når den sygemeldte er kommet på fode igen. Frem for at bekymre sig om øko-nomi skal sygemeldte i stedet bruge deres kræfter på at komme på benene og tilbage til arbejdsmarkedet.


2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne mener ikke, at udbetaling af ydelse under sygdom skal stoppe på et bestemt tidspunkt, så sygemeldte kan risikere at stå uden forsørgelse. Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed.

Der foreslås derfor en ny sygedagpengemodel, hvor der indføres en bestemmelse for alle – med undtagelse af personer omfattet af sygedagpengelovens § 25 (det særlige beskæftigelseskrav for pensionister) – hvorefter der efter 22 uger (5 måneder) med sygedagpenge sker en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge. Opgørelsen af de 22 uger sker ud fra samme regler, som de gældende i forhold til opgørelsen af 52 ugers perioden. Det betyder bl.a., at de første 30 dages udbetaling til lønmodtagere fra arbejdsgiver (arbejdsgiverperioden) eller fra kommunen ikke regnes med i de 22 uger, og at udbetalingen først bliver standset fra udgangen af en påbegyndt måned.

Kommunen skal således – som efter de gældende regler – vurdere, om den sygemeldte er berettiget til fortsatte sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27. Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse, vil fortsætte med uændret sygedagpengeydelse efter 22 uger.


Desuden ændres bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 4, om, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges i de tilfælde, hvor den sygemeldte ikke kan vende tilbage på det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke endeligt er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger. Ændringen er en konsekvens af Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (førtidspensions- og fleksjobreformen). Som følge af denne ændring er også § 27, stk. 1, nr. 7, konsekvensrettet, så den kun omfatter tilfælde, hvor sygemeldte har søgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Personer, der ikke kan forlænges efter en af disse forlængelsesregler, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, vil overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (svarende til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold) efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hermed sikres sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet.


Til nr. 28 [ændring af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 og 5]

Som en konsekvens af førtidspensions- og fleksjobreformen ændres bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge således, at det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Inden den sygemeldte når revurderingstidspunktet efter 22 uger på sygedagpenge, jf. lovens § 24, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, jf. retssikkerhedslovens § 7 a.

Kommunen skal i denne forbindelse tage stilling til, om den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Hvis kommunen i denne forbindelse vurderer, at borgerens sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, skal kommunen træffe afgørelse om, at borgeren har ret til forlængelse af sygedagpengeperioden efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløbsydelse, fleksjob eller førtidspension. Det er i denne sammenhæng forudsat, at sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet indenfor en periode på 4 uger. Denne forudsætning baserer sig på at der fremover ikke vil skulle indhentes nye lægelige oplysninger til brug for teamets behandling i de tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med den første opfølgningssamtale er indhentet en lægeattest, forudsat at der ikke er sket væsentlige ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand.

Efter sagens behandling i teamet skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. I eksempelvis sager om førtidspension, skal kommunen efter pensionslovens § 21 som udgangspunkt træffe afgørelse seneste 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.

Ændringen af § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge betyder, at en syge-dagpengemodtager, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i revalideringsteamet, modtager sygedagpenge frem til det tidspunkt, hvor personen overgår til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, til fleksjob/ledighedsydelse eller til førtidspension.

For de sygemeldte, hvor behandlingen af sagen ikke fører til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, betyder forslaget til lovens § 24, stk. 2, at de får ret til at få et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, hvis de forsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, når sygedagpengene ophører. Det gælder dog ikke, hvis de kan forlænges efter en af de øvrige forlængelsesregler i lovens § 27, stk. 1.

Det fremgår af sygedagpengereformen, at der bl.a. vil være fokus på anvendelsen af forlængelsesreglerne, herunder anvendelsen af denne forlængelsesregel.”

Forud for ændringen ved lov nr. 720 af 25. juni 2014 havde sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, følgende ordlyd:

”4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger”

Bestemmelsen blev indsat i sygedagpengeloven ved lov nr. 480 af 12. juni 2009. Af bemærkningerne til § 27, stk. 1, nr. 4 (Folketingstidende 2008-2009, tillæg B, lovforslag nr. L 165) fremgår bl.a.:

”Det foreslås således at åbne mulighed for at forlænge sygedagpengene i op til 26 uger i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, men hvor det endnu ikke er fuldt afklaret, om den pågældende vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension.

Det er en forudsætning, at den nødvendige afklaring sker inden for den nævnte periode på 26 uger.

En forlængelse forudsætter desuden, at kommunen på tidspunktet for af-gørelsen herom har konstateret, at den pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår, og den pågældende derfor enten er berettiget til fleksjob eller førtidspension. Der er således ikke grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter denne bestemmelse, hvis der skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den pågældende kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.”

Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 5. januar 2016, hvorefter A ikke havde ret til sygedagpenge efter den 23. oktober 2014.

A blev sygemeldt i juli 2012 på grund af bl.a. mavesmerter som følge af en operation i 2004 samt migræne og skulder- og nakkesmerter.
Hendes ret til dagpenge ophørte efter den dagældende sygedagpengelovs § 24, stk. 1, da hun havde modtaget sygedagpenge i 52 uger den 30. august 2013. Efter denne dato havde hun kun ret til sygedagpenge, hvis en af betingelserne for forlængelse i sygedagpengelovens § 27 var opfyldt.

Ved Ankestyrelsens afgørelse af 24. september 2014 blev hendes ret til sygedagpenge forlænget i medfør af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet Ankestyrelsen anså det for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik med henblik på at afklare hendes arbejdsevne. Efter dagældende § 27, stk. 1, nr. 2, kunne sygedagpengeretten forlænges op til 39 uger og dermed til den 31. maj 2014.


Den 23. oktober 2014 traf Herning Kommune afgørelse om, at hendes dagpengeret ikke kunne forlænges yderligere, og at hun derfor ikke var berettiget til sygedagpenge efter den 31. maj 2014. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 5. januar 2016. Ankestyrelsen ændrede dog standsningstidspunktet, så sygedagpengene først ophørte på tidspunktet for kommunens afgørelse den 23. oktober 2014, idet standsning af sygedagpenge ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Denne sag angår, om Ankestyrelsens afgørelse skal ophæves. A har til støtte for sin påstand herom anført, at kommunen skulle have forlænget hendes ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, skal kommunen forlænge sygedag-pengeperioden, hvis kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Højesteret finder, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forarbejder må forstås sådan, at dagpengeperioden skal forlænges, hvis kommunen vurderer – eller på grundlag af de oplysninger, der forelå på afgørelsestidspunktet, burde have vurderet – at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse, og at sagen derfor skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at rehabiliteringsteamet kan afgive indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

I forarbejderne til den tidligere bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 4, er det forudsat, at der ikke kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis der skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den sygemeldte kan opnå beskæftigelse på normale vilkår. Højesteret finder, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til den nugældende § 27, stk. 1, nr. 4, er holdepunkter for at anse denne forudsætning for ændret.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højeste-ret, at As arbejdsevne, da kommunen traf afgørelse om ikke at forlænge hendes sygedagpengeperiode, ikke var afklaret i en sådan grad, at kommunen burde have vurderet, at sagen skulle forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Højesteret tiltræder derfor, at der ikke er grundlag – endsige et tilstrækkeligt sikkert grundlag – for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Højesteret stadfæster herefter dommen.


THI KENDES FOR RET:


Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 30.000 kr. til Ankestyrelsen.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.


Overtagelse og ikrafttræden af erhvervslejemål

Generelt Når man som lejer og udlejer indgår en erhvervslejekontrakt, er det helt sædvanligt, at der ...»

Fællesarealer i erhvervslejemål

Generelt Et erhvervslejemål består ofte af både lejers egne arealer, som lejer har eksklusiv råderet ...»

Ejerleder

Ejerleder En ejerleder er en ejer af en virksomhed som samtidig er lederen i virksomheden - typisk som ...»

Earn-out

Earn-out Earn-out kan bruges som betaling af en del af købesummen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. ...»

Manglende istandsættelse af erhvervslejemål men udlejer havde ikke lidt tab

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. november 2018 Sag BS-13497/2018-HJR (2. afdeling) BC Ejendomme, ...»

Ret til sygedagpenge - Ankestyrelseafgørelse om ophør ikke tilsidesat

HØJESTERETS DOMafsagt tirsdag den 6. november 2018 Sag BS-9605/2018-HJR(2. afdeling)A(advokat Jes Andersen)modAnkestyrelsen(advokat ...»

Vi er medlemmer af