Reinh. van Hauen - varemærke og selskabsnavn-V-0128-05
Resumé
Beatrice van Hauen og "Reinh. van Hauen af 1876 ApS" har ret til at overdrage varemærket, forretningskendetegnet og selskabsnavnet "Reinh. van Hauen" til tredjemand uden familiær tilknytning til slægten van Hauen.
UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
Den 22. juni 2007 blev af retten i sagen
V12805
Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS
(Advokat Michael Holsting)
mod
1) Beatrice van Hauen
(Advokat Eigil Lego Andersen)
2) Reinh van Hauen af 1876 ApS
(Advokat Eigil Lego Andersen)
afsagt sålydende
D O M:
Indledning og påstande
Sagen drejer sig om omfanget af parternes rettigheder til
varemærket, forretningskendetegnet og selskabsnavnet "Reinh. van
Hauen" for bageri og konditorvirksomhed. Begge parter driver
bagerivirksomhed under navnet "Reinh. van Hauen" og anvender samme
logo.
Sagsøgeren, Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177,
Frederiksberg ApS, har nedlagt påstand om, at de sagsøgte,
Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1976 ApS tilpligtes at
anerkende, at de er uberettigede til, direkte som indirekte, at
overdrage,
udleje, licensiere eller udlåne varemærket, forretningskendetegnet
og selskabsnavnet "Reinh. van Hauen" for bageri og
konditorvirksomhed til tredjemand uden familiær tilknytning til
slægten van Hauen, uden forudgående samtykke fra sagsøger.
Påstanden er under hovedforhandlingen præciseret således, at
virksomheden skal være ejet 100 % af van Hauen familien for at
kunne drives i navnet "Reinh. van Hauen", hvilket tillige gælder
enhver aftale om forpagtning eller franchise, således at der ikke
på nogen måde kan ske overdragelse til tredjemand uden sagsøgers
samtykke.
De sagsøgte har nedlagt påstand om
frifindelse.
Sagsfremstilling
Parterne
Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS, hvori Klavs
van Hauen er direktør, driver bagerivirksomhed fra Gl. Kongevej
177, Frederiksberg, og har forretninger i Magasin på Kongens Nytorv
i København, på Østergade (Strøget) i København, på St.
Kongensgade i København, på Ndr. Frihavnsgade i København og på
Lyngby Hovedgade i Lyngby.
Beatrice van Hauen overtog efter sin fars død bagerivirksomheden på Frederiksberggade 23 (Strøget), København. Efterfølgende flyttede hun virksomheden til Mikkel Bryggersgade, København, hvor der tillige blev etableret en café, som er solgt uden overdragelse af navnet "Reinh. van Hauen". Forretningen er senere lukket, og Beatrice van Hauen driver nu bageriforretning og produktion fra Dampfærgevej på Østerbro og forretning på Jægersborg Allé i Charlottenlund gennem selskabet, Reinh. Van Hauen af 1876 ApS.
Klavs van Hauen og Beatrice van Hauen tilhører hver sin gren af efterkommere af Reinhard van Hauen. Reinhard van Hauen havde tre sønner, James van Hauen, Leo van Hauen og Leifr van Hauen. James van Hauen havde sønnen Knud van Hauen.
Klavs van Hauen er søn af Knud van Hauen og dermed også oldebarn
til Reinhard van Hauen. Leo van Hauen havde sønnerne Uggi van Hauen
og Ian van Hauen. Beatrice van Hauen er datter af Uggi van Hauen og
dermed Reinhard van Hauens olde-
barn.
Generationsskifter i familien van Hauen
Reinhard van Hauen drev fra slutningen af 1800tallet
bagerivirksomhed og bisquitfabrik på Gl. Kongevej 177 på
Frederiksberg samt bagerivirksomhed på Frederiksberggade 23 i
København og i Brønshøj.
Den 1. januar 1933 fandt det første generationsskifte sted, idet
Reinhard van Hauen ved overenskomst af 28. december 1932 overdrog
bagerivirksomheden med tilhørende udsalg på Frederiksberggade 23
samt to filialer til Leo van Hauen. Leifr van Hauen indtrådte den
1. maj 1934 som kompagnon til Leo van Hauen, hvilket der blev
indgået interessentskabskontrakt om den 8. juni 1934.
Det andet generationsskifte fandt sted den 1. juli 1934, idet
Reinhard van Hauen ved overenskomst af 20. juli 1934 overdrog
bagerivirksomheden og bisquitfabrikken med tilhørende udsalg på Gl.
Kongevej 177 til Leo van Hauen og James van Hauen.
Der blev oprettet en interessentskabskontrakt herom mellem Leo van
Hauen og James van Hauen. Bisquitfabrikken eksisterer ikke mere.
James van Hauen købte på et ikke oplyst tidspunkt Leo van Hauen
ud.
Ved interessentskabskontrakt af 21. januar 1937 blev der etableret
et interessentskab mellem Reinhard van Hauen, Leo van Hauen og
Leifr van Hauen om driften af bagerivirksomheden i Brønshøj. Af
samme interessentskabskontrakts § 16 fremgår,
at Leifr van Hauen udtrådte af "I/S Reinh. van Hauen", således at
Leo van Hauen herefter var eneste indehaver af bagerivirk-somheden
Frederiksberggade 23.
Overenskomsten af 28. december 1932 har et udateret og
uunderskrevet tillæg, hvorefter overenskomsten ophæves for alle tre
parter, og Reinhard van Hauen meddelte saldokvittering mod nærmere
angivne ydelser fra bagerivirksomheden i Brønshøj.
Ifølge overdragelsesoverenskomsterne af hhv. 28. december 1932 og
20. juli 1934 var Leo van Hauen og James van Hauen hver især
berettigede og forpligtede til, så længe de havde
forretningslokalerne på henholdsvis Frederiksberggade 23 og
Gl.
Kongevej 177 at føre firmanavnet "Reinh. van Hauen" videre,
medmindre Reinhard van Hauen gav skriftligt samtykke til en ændring
af navnet, ligesom Reinhard van Hauen kunne kræve, at Leo van Hauen
og James van Hauen ikke benyttede navnet
eller en sammensætning deraf, såfremt de enten udtrådte af
Københavns Bagerlaug eller tilsvarende organisation, eller måtte
drive forretningen på en sådan måde, at forretningen måtte miste
sit nuværende renommé som en førsteklasses bageri-virksomhed,
eller måtte standse deres betalinger, træde i likvidation, gå
konkurs eller fraflytte deres lokaler, eller gøre sig skyldig i en
i offentlig mening vanærende handling. Ligeledes var der i
overdragelsesoverenskomsterne en forpligtelse for Leo van
Hauen og James van Hauen til at drage omsorg for,
at forretningerne opretholdt deres førsteklasses standard,
både i henseende til varernes kvalitet og lokalernes udseende,
ekspedition og opfyldelse af kundernes ønsker, og i øvrigt
drive forretningerne således, at de altid var på højde med
det bedste, der præsteredes indenfor bageri og konditorifaget
i Danmark.
Virksomhederne blev senere generationsskiftet til henholdsvis
Uggi van Hauen og Knud van Hauen.
Virksomheden på Gl. Kongevej 177 blev af Knud van Hauen pr. 1.
juli 1984 overdraget til Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, ApS.
"Frederiksberg" blev tilføjet i anpartsselskabets navn på et senere
tidspunkt. Ifølge selskabets vedtægter måtte selskabets navn kun
indeholde "Reinh. van Hauen", så længe halvdelen af
anpartskapitalen eller halvdelen af stemmeretten ejedes af direkte
efterkommere af Reinhardt van Hauen eller disses ægtefæller.
Påtaleret var tillagt andre direkte efterkommere, der måtte drive
beslægtet virksomhed.
Ved overdragelsesaftale af 19. marts 1997 overdrog Knud og Johnna van Hauen 99 % af anpartskapitalen i Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS til deres søn, Klavs van Hauen. Knud van Hauen beholdt 1 % af anpartskapitalen og samtlige stemmer i anpartsselskabet.
I 1997 blev vedtægterne for Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177
ApS ændret, hvorefter den ovennævnte bestemmelse om begrænsninger i
selskabets dispositionsret over navnet "Reinh. van Hauen"
udgik.
Beatrice van Hauen overtog i 1994 ved sin fars død
bagerivirksomheden på Frederiksberggade. Virksomheden er senere
overdraget til Reinh. van Hauen af 1876 ApS. Beatrice van Hauen er
gift med Klaus EldrupJørgensen, der er bestyrelsesmedlem i
anpartsselskabet.
Navnet "Reinh. van Hauen"
Ved brev af 12. juni 1985 skrev Knud van Hauen til sin advokat,
Ian van Hauen, vedrørende overvejelser omkring fraskrivelse af
retten til at sælge navnet "Reinh. van Hauen" til tredjemand,
hvilket han havde drøftet med Uggi van Hauen. Uggi van Hauen var
imidlertid ikke interesseret i at fraskrive sig denne ret. Derfor
bad Knud van Hauen sin advokat om at slette
vedtægts-bestemmelsen om sit anpartsselskabs begrænsninger i
retten til navnet Reinh.van Hauen.
Knud van Hauen rejste i 1997 navnespørgsmålet over for Beatrice
van Hauen. Hun svarede ved brev af 19. september 1997, at hun ikke
havde "dannet sig et entydigt svar", hvorfor hun foreslog, at Knud
van Hauen i vedtægterne under selskabets formål udelod teksten om
navnet "Reinh. van Hauen" og brugen heraf.
I 2004 genopstod drøftelserne om navnespørgsmålet. Ved brev af 8.
november 2004 tilbød Knud og Klavs van Hauen Beatrice van Hauen
1.000.000 kr. kontant for at forhindre, at navnet "Reinh. van
Hauen" kom på andre hænder. Samtidig blev det
anført, at det var i orden, at forretningen på Jægersborg Allé
bevarede navnet, hvis der kun blev solgt bagerivarer købt hos
dem. Der blev ikke indgået en aftale mellem parterne.
Ved brev af 1. april 2005 meddelte Beatrice van Hauen til Knud
og Klavs van Hauen, at hun havde solgt forretningen på Mikkel
Bryggersgade og overvejede at sælge resten af aktiviteterne,
inklusiv navnet, til en køber, der kunne forestå den videre
udvikling af virksomheden. Hun henviste til tilbuddet i brevet af
8. november 2004, men tilføjede, at hun nu havde forstået på Knud
van Hauen, at de ikke længere var interesserede. Hun ville med
brevet give Knud og Klavs van Hauen chancen for at overveje dette
endnu en gang.
Klavs og Knud van Hauen svarede ved brev af 9. april 2005, hvoraf
fremgår bl.a.:
"....
Som situationen har udviklet sig, kan vi ikke afse 1.000.000 kr.
til dette formål. Sælger du virkelig navnet til udenforstående, må
vi anvende andre måder til at få kunderne til at forstå, at der er
forskel på forretningerne.
Det bliver sandsynligvis ikke rart, men det er vi tvungne til.
Også din mor risikerer at blive indblandet.
......"
Kopi af brevet blev sendt til Beatrice van Hauens mor, Anita van
Hauen.
I 2003 varemærkeregistrerede Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 11,
Frederiksberg, ApS figurmærket for "Reinh. van Hauen". Mærket
forestiller en kringle med en krone over. Kringlen svæver over tre
bølgelinjer, hvorunder navnet "Reinh. van
Hauen" står. Figurmærket anvendes af begge parter.
Forklaringer
Klavs van Hauen har forklaret, at han er direktør
i og medejer af Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, Frederiksberg
ApS. Han er udlært bager. Selskabet ejer en bagerivirksomhed på Gl.
Kongevej 177 samt flere butikker. På Gl. Kongevej produceres alle
varer til butikkerne og endvidere leveres der brød til hoteller og
restauranter. Både han og Knud van Hauen arbejder fuld tid i
virksomheden. Reinh. van Hauens produkter kendetegnes ved den
høje kvalitet. Produkter, der ikke lever op til
kvalitets-kravene, kasseres.
Der var et samarbejde mellem hans far og Uggi van Hauen. De
havde fælles indkøb og fælles opskrifter helt tilbage fra Reinhard
van Hauens tid. Samarbejdet er fortsat, således at parterne låner
mel, gær, surdej og opskrifter af hinanden. Han har også
nyere opskrifter fælles med Beatrice van Hauen. Hans og Beatrice
van Hauens butikker sælger således flere ens produkter. De sikrer
den ensartede kvalitet ved erfaringsudveksling mellem deres
personale og besøg i hinandens produktioner, ligesom flere
medarbejdere har arbejdet i begge virksomheder.
Udadtil har parterne haft en fælles vision om at sælge
kvalitetsvarer, og de har anvendt fælles logo og fælles navn. De
færreste kunder ved, at der reelt er tale om to virksomheder. Også
en gros kunderne tror, at det er samme firma; der bliver
blandt
andet ringet til den forkerte virksomhed, indbetalt på den
forkerte virksomheds konto, eller der bliver leveret emballage
bestilt af den anden virksomhed.
Baggrunden for drøftelserne om navnet var, at han og hans far
hørte, at Beatrice van Hauen overvejede at sælge navnet "Reinh. van
Hauen". Begge grene af van Hauen familien har værnet om navnet i
over 100 år, hvorfor det kom som et chok. Klaus Eldrup
Jørgensen havde under et møde oplyst, at de overvejede en
franchiseløsning for Reinh. van Hauen af 1876 ApS, således at en
tredjemand kunne drive forretning under navnet "Reinh. van Hauen",
ligesom der kunne sælges is og andre produkter. Han ønskede ikke
denne udvikling, idet salg af navnet til tredjemand kunne ødelægge
begge virksomheder. Der vil, uanset at der findes andre
kvalitetsbagerier end "Reinh. van Hauen", være en risiko for, at
produkternes kvalitet bliver slækket. Han er følelsesmæssigt
involveret, idet han er blevet lært op i familievirksomheden fra
barns ben. Der er en speciel van Hauen ånd, og brødets kvalitet og
navnet udgør en helhed. For at forhindre salg af navnet "Reinh. Van
Hauen" til tredjemand tilbød han derfor at købe det for 1.000.000
kroner. Han har ikke selv planer om at overdrage sin virksomhed til
tredjemand. Hvis han skal
sælge til tredjemand, vil han ikke sælge navnet "Reinh. van Hauen"
med.
Det logo, virksomhederne anvender i dag, er ikke det oprindelige
logo. Det oprindelige logo havde et motiv med et vikingeskib med et
hagekors. I forbindelse med nazitiden blev det nuværende logo taget
i brug og har været anvendt af begge virksomheden siden. Knud
van Hauen har fortalt ham, at James van Hauen i sin tid tegnede det
nuværende logo.
Knud van Hauen skrev brevet af 9. april 2005 til Beatrice van
Hauen. Han så brevet, inden det blev afsendt, og han er enig i
indholdet. Formuleringen "Også din mor risikerer at blive
indblandet" opfattede han sådan, at Anita van Hauen ville
kunne
indkaldes som vidne i en retssag for at fortælle om Uggi van
Hauens forhold til navnet "Reinh. van Hauen".
Beatrice van Hauen har forklaret, at hun er født
i 1963. Da hendes far pludseligt døde i 1994, overtog hun bageriet,
i praksis allerede dagen efter dødsfaldet, og virksomheden blev
senere udlagt som arv til hende. Hun har siden da drevet
virksomheden. Det er meget arbejdskrævende, og hun arbejder ca. 80
timer om ugen. Hun var involveret i bageriet fra barnsben, idet hun
boede over bageriet og tjente sine lommepenge i bageriet og
butikken.
Hendes far anbefalede hende at tage en uddannelse indenfor hendes
interessefelt. Hun begyndte derfor at læse medicin. Under studiet
blev hun løbende orienteret om bageriets drift, regnskab,
personalepleje med videre, ligesom hun hele tiden deltog
aktivt i virksomheden, herunder som ekspedient. Da hendes far blev
syg, tog hun en sprøkuddannelse, så hun kunne forberede sig på
at overtage bagerivirksomheden.
Hendes far var en passioneret bager, der gik meget op i
produkternes kvalitet, ligesom han interesserede sig for økologi,
længe før det blev moderne. Han dygtiggjorde sig rundt om i verden.
Han fik produceret sit eget mel. Han fik mange gastronomiske
udmærkelser. Hun har selv i alle årene 19952007 modtaget Slow Food
Danmarks guldsnegldiplom, der er udtryk for en anerkendelse, som
tildeles efter løbende smagninger på samme måde som
Michelinstjernerne.
Da hun overtog virksomheden i 1994, var produktionslokalerne
ikke i særlig god stand, ligesom der var svære adkomstforhold
for leverandører til Frederiksberggade/Strøget. Hun
havde derfor et ønske om at modernisere virksomheden. Men
inden hun turde gøre det, valgte hun at åbne en forretning
på Jægersborg Allé i Charlottenlund, idet mange af
virksomhedens kunder bor i området. Butikken gik godt, hvorfor
hun turde investere og bygge et nyt bageri.
Hun involverede sine bagermestre i projektet. Hun åbnede det nye
bageri på Dampfærgevej 7 på Østerbro i 1998 og en butik samme sted
i 1999. Varerne blev herefter bragt fra Østerbro til Strøget og
Jægersborg Allé. På det tidspunkt ejedes den ejendom, som bageriet
på Strøget var beliggende i, af henholdsvis Ian van Hauen, hendes
mor, Anita van Hauen, og hende selv. Ejendommen skulle bruges til
noget andet, og hun havde samtidig et ønske om at lave en café med
udendørsservering. Hun flyttede derfor forretningen om hjørnet fra
Strøget til Mikkel Bryggersgade, hvor hun åbnede en café med
bageriudsalg. Hun drev den i fem år. Der var en del besværligheder,
idet der var personale på døgnet rundt cafeen var åben til kl.
01, og kl. 23 begyndte produktionen i bageriet. Hun kunne derfor
aldrig slukke sin mobiltelefon. Hun valgte at sælge caféen og
forretningen på Mikkel Bryggersgade. Produktionen på Dampfærgevej
har en kapacitet, således at der uden problemer vil kunne udvides
med salg til yderligere totre butikker. Udover til egne butikker
leveres der til gourmetkantiner i virksomheder. Virksomheden går
ikke godt set fra en økonomisk betragtning, idet den drives med
underskud.
I perioden 1994 til 2003/04 skete der ikke udveksling mellem
hendes og Klavs van Hauens virksomheder, heller ikke af opskrifter.
Dette begyndte først i forbindelse med hendes afhændelse af
forretningen på Mikkel Bryggersgade. Der var mere
samarbejde i hendes fars og Knud van Hauens tid.
De to virksomheder anvender det samme logo, som er designet af
Thorvald Bindesbøll. Logoet må være ca. 100 år gammelt, idet
Thorvald Bindesbøll døde i 1908. Logoet blev også anvendt i hendes
fars og farfars tid. Tidligere blev også vikingeskibsmærket
anvendt.
Hun blev ikke kontaktet i forbindelse med stiftelsen af
anpartsselskabet Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg
ApS. Hun spurgte ikke Klavs og Knud van Hauen om lov til at købe
forretningen på Jægersborg Allé, oprette produktionen og
forretningen på Dampfærgevej eller sælge forretningen på Mikkel
Bryggersgade.
For så vidt angår overvejelserne i 1985 om fraskrivelse af
dispositionsretten til navnet "Reinh. van Hauen", husker hun sin
fars tanker herom, herunder at han talte med sin bror, Ian van
Hauen, der var Knud van Hauens advokat. Hendes far var ikke
interesseret i at fraskrive sig sine rettigheder til navnet. På det
tidspunkt lå det ikke i kortene, at hun skulle overtage
virksomheden.
Knud van Hauen åbnede en forretning på Østergade (Strøget), mens
hendes far levede. Hendes far blev rasende, og der kom kold luft
mellem de to fætre. Hun kan ikke tidsfæste det nærmere, men det var
før 1982.
I 1997 afviste hun at sælge navnet "Reinh. van Hauen" til den
anden gren af familien. Hun vidste, at hendes far ville have
afslået et sådant tilbud. Hun ville selv danne sig et indtryk af
tingene.
Ved brevet af 8. november 2004 blev hun af Klavs og Knud van Hauen
tilbudt en million kroner for at sælge navnet "Reinh. van Hauen".
Det var, inden hun solgte forretningen på Mikkel Bryggersgade. Hun
afslog tilbuddet, idet hun ikke ville kunne drive forretningerne på
Jægersborg Allé og Dampfærgevej uden navnet. Hun spurgte Klavs og
Knud van Hauen, om de ville købe hele eller dele af hendes
virksomhed, idet hun fandt det nærliggende, når de havde samme navn
og kendte hinanden. Hun ville sælge, fordi hun arbejdede for hårdt
samtidig med, at hun havde tre børn. Efterfølgende skrev hun til
Klavs og Knud van Hauen ved brev af 1. april 2005 og spurgte, om de
stadig var interesserede i at købe navnet. I Klavs og Knud van
Hauens svarbrev af 9. april 2005 afvistes tilbuddet. Samtidig blev
hun og hendes mor, Anita van Hauen, der er dronningens hofdame,
truet med inddragelse i retssager, medier og lignende. Hun solgte
forretningen på Mikkel Bryggersgade uden navnet "Reinh. van Hauen",
ligesom der ikke blev solgt opskrifter eller lignende med, men de
første totre måneder købte de nye ejere brød fra Reinh.
van Hauen af 1876 ApS. Det var ikke på tale at sælge navnet,
der ikke havde betydning for køberen. Hun har altid følt en
forpligtelse over for navnet "Reinh. van Hauen" og for sin
fars og farfars arbejde.
Knud van Hauen har forklaret, at han er medejer af Reinh. van Hauen, Gl. Kongevej 177, Frederiksberg ApS. I 1954 kom han som 19årig i lære som bager hos sin far. Senere blev han optaget som medejer, og senere endnu købte han sin far ud. Han
købte ejendommen beliggende Gl. Kongevej 177, Frederiksberg,
hvor han delvist er vokset op. Hans og Uggi van Hauens bagerier
blev drevet som selvstændige bagerier, men de havde et tæt
samarbejde om bl.a. produkter, indkøb og priser, ligesom de
udvekslede opskrifter. James, Leo og Leifr van Hauen samarbejdede
ligeledes i deres tid. Navnet "Reinh. van Hauen" var synonym med
kvalitetsprodukter, og det var oplagt, at familien i fællesskab
skulle nyde godt deraf. Leifr van Hauen lukkede sine forretninger i
Brønshøj og på Vesterbrogade, uden at navnet "Reinh. van Hauen"
blev ført videre. Også i Reinhard van Hauens tid var der fokus på
kvalitet, og de oprindelige opskrifter anvendes stadig.
Omverdenen har opfattet alle forretningerne som tilhørende den
samme virksomhed. Han har fået mange bemærkninger herom fra kunder,
leverandører og andre.
Han tilbød Beatrice van Hauen fagmæssig hjælp efter Uggi van
Hauens død, men det tog hun ikke imod. Han tilbød det først og
fremmest for at hjælpe Beatrice, men også fordi han følte sig
forpligtet over for Uggi van Hauen og for navnet "Reinh.
van Hauen". Det er svært at bevare kvaliteten, hvis man ikke har
forstand på bagerivirksomhed.
Han åbnede en forretning i Hørsholm, men på grund af lav omsætning
solgte han den. Uggi van Hauen var efter ham, fordi han havde
glemt et lille skilt med "Reinh. van Hauen" logoet på ruden. Han
sørgede herefter for at fjerne skiltet. Uggi van Hauen var nervøs
for, at han skulle sælge navnet "Reinh. van Hauen". Han solgte
forretningen uden navnet "Reinh. van Hauen", fordi det ikke er
noget, man sælger med. Han kunne sikkert have fået mere for
forretningen med navnet, men han prøvede ikke på dette. Han
har også solgt brød til Irmakæden, men ikke under "Reinh. van
Hauen" navnet.
Der var drøftelser om køb af Beatrice van Hauens virksomhed. Det
begyndte med, at Beatrice van Hauen spurgte ham og Klavs van Hauen,
om de ville købe hele hendes virksomhed. Men de var ikke
interesserede i at have produktion to steder. De talte herefter om
køb af enkelte dele af virksomheden. Hans og Klavs van Hauens
tilbud om køb af navnet blev ikke accepteret, inden den fastsatte
frist udløb, hvorefter de brugte pengene til noget andet. Der har
ikke været tale om køb af andet end navnet, heller ikke
forretningen på Jægersborg Allé. Det var ikke for at købe selve
navnet, men for at forhindre andre i at bruge det. De ville
beskytte familienavnet, idet der i familien var en fælles
forståelse for, at navnet "Reinh. van Hauen" alene skulle anvendes
af familien. Drøftelserne mundede ud i, at de ikke var
interesserede i at købe noget som helst. Med formuleringen "Også
din mor risikerer at blive indblandet" i brevet af 9. april 2005
mente han, at Anita van Hauen eventuelt skulle vidne i sagen, idet
hun har stor viden om forretningerne.
Han kan huske, at James van Hauen tegnede det nuværende logo, der
anvendes af alle forretninger. Det kan godt være, at han har fået
professionel hjælp hertil. Han kender ikke noget til Bindesbøll.
Skrifttypen har altid været den samme. Oprindeligt
var logoet et vikingeskib med et hagekors. I sin tid førte og
vandt Leo, James og Leifr van Hauen en sag mod Den kongelige
Porcelænsfabrik om brug af bølgestriberne i logoet.
Klaus EldrupJørgensen har forklaret, at han har
været gift med Beatrice van Hauen siden 1987. Han har siddet i
bestyrelsen i "Reinh. van Hauen af 1876 ApS", så længe selskabet
har eksisteret. Han er lægeuddannet, men har
forretningsmæssig
indsigt, idet han har været ansat i Novo Nordisk i 13 år, senest
som koncerndirektør. Nu driver han selvstændig virksomhed.
Han kan huske, at Uggi van Hauen var skuffet over, at Knud van
Hauen ikke orienterede ham forud for åbningen af forretningen på
Østergade.
Beatrice van Hauen ville gerne af med forretningen af familiemæssige årsager, og de drøftede forskellige løsninger. De spurgte først Klavs og Knud van Hauen, om de ville købe hele virksomheden, idet de var en del af familien. Men de ønskede ikke at købe produktionen, da det var uhensigtsmæssigt med to produktioner, ligesom cafeen på Mikkel Bryggersgade ikke havde interesse. Tilbage var forretningen på Jægersborg Allé og navnet "Reinh. van Hauen". De holdt et møde hjemme hos dem, hvor Klavs og Knud van Hauen gav et tilbud, som de ikke var interesserede i.
Senere modtog de et tilbud fra Klavs og Knud van Hauen om køb af navnet for en million kroner. På mødet må de have talt om deres overvejelser om salg til tredjemand, herunder salg af navnet. Knud van Hauen truede med alverdens ulykker, han ville blandt andet gå til medierne og inddrage Anita van Hauen. De har efterfølgende taget skridt til salg til andre, herunder ført forhandlinger, men det er endnu ikke blevet til noget på grund af denne sag. For nogle købere vil det have en betydning, hvis navnet "Reinh. van Hauen" følger med, for andre ikke. De vil naturligvis helst sælge til nogen, der vil betale for det gode navns værdi. De har endvidere overvejet en franchiseløsning.
Ved en sådan løsning vil produktionsapparatet på Dampfærgevej kunne udnyttes fuldt ud, men de ville ikke skulle stå med ansvaret for flere butikker.
Parternes argumenter
Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg
ApS har gjort gældende, at der er etableret et sameje
til varemærket "Reinh. van Hauen" ved grundlæggerens overdragelse
af virksomheden til sine sønner. Virksomhederne er gået i arv til
to forskellige grene af familien, men virksomhederne har fortsat
haft et fællesskab og har fremstået overfor omverdenen som en
fælles slægtsvirksomhed. Der produceres stadig efter de oprindelige
opskrifter, ligesom der udveksles nye opskrifter. Virksomhederne
sender samme signal til omverdenen med hensyn til figurmærke,
markedsføring, kvalitet og produkter. Der er ikke mange kunder og
leverandører, der ved, at det ikke er den samme virksomhed.
Ved overdragelsen i 1934 betingede Reinhard van Hauen sig, at
forretningen skulle videreføres i hans navn, og at Leo van Hauen
ikke længere måtte bruge navnet, hvis han ophørte med
bagerivirksomhed eller fraflyttede adressen med videre,
ligesom han fastsatte krav til produkternes kvalitet. Denne
forpligtelse er overgået først til Uggi van Hauen og senere
til Beatrice van Hauen, ligesom Beatrice van Hauen gennem
successioner er indtrådt i forpligtelserne i henhold til
dokumenterne, herunder at bagerivirksomhed under navnet
"Reinh. van Hauen" skal videreføres af en person i van
Hauenslægten. De samme forpligtelser påhviler Knud van
Hauen og Klavs van Hauen. Overdragelsesoverenskomsterne er det
retlige grundlag for denne sag. I tidens løb er forretningerne
blevet drevet i overensstemmelse med overenskomsterne med
samarbejde og fællesskab udadtil og i overensstemmelse med van
Hauenånden.
Efter overdragelserne i 1934 har der ikke været diskussion om
salg til en udenforstående. De to virksomheder har haft samme
opskrifter, samme logo og leverandører, hvilket er fortsat til i
dag. På denne baggrund gøres det gældende, at der foreligger et
fællesskab om ikke på nogen måde at disponere over navnet.
Tillægget til aftalen mellem Reinhard van Hauen og Leo van Hauen
anfægtes, da det ikke er underskrevet, og det ikke vides, om
tillægget gennemført. Samejet er opstået stiltiende gennem den
måde, som parternes oldefar drev virksomheden på,
og gennem den fælles forståelse og fælles respekt for navnet, som
han efterkommere har udvist.
Ingen af parterne kan gøre brug af det fælles varemærke uden den
andens samtykke, herunder ved dispositioner i forhold til
tredjemand. Parterne har også handlet i overensstemmelse hermed,
idet Hverken Knud van Hauen eller Beatrice van Hauen solgte navnet
med, da de solgte dele af deres virksomheder. Der har været en
fælles konsensus om navnet. Parterne har handlet i forståelse af,
at et salg af navnet ville kræve den anden parts samtykke.
Ved Beatrice van Hauens formulering i brevet af 1. april 2005 om
"at købe eneretten" til navnet må der tages udgangspunkt i, at også
Beatrice van Hauen mente, at der var et fælles ejerskab til navnet.
Leo, James og Leifr van Hauen førte en fælles retssag mod Den
kongelige Porcelænsfabrik vedrørende logoets tre bølger, hvilket er
udtryk for en opfattelse af, at man havde fælles ejerskab.
Brevvekslingen mellem Klavs van Hauen og Knud van Hauen på den
ene side og Beatrice van Hauen på en anden side er udtryk for,
at Klavs van Hauen og Knud van Hauen ville beskytte navnet, så
konceptet og varemærket ikke blev udvandet. Ved at
købe eneretten til navnet ville de kunne udelukke enhver tvivl
i forhold til navnet.
Klavs van Hauen og Knud van Hauen har ikke overdraget deres
virksomhed til et anpartsselskab for at frasælge den. Hverken Klavs
van Hauen eller Knud van Hauen vil sælge navnet. Hvis det senere
viser sig nødvendigt at sælge virksomheden, vil dette ske uden salg
af navnet "Reinh. van Hauen", ligesom de ikke ønsker, at Beatrice
van Hauen sælger navnet til tredjemand. Hun vil derimod frit kunne
sælge sine anparter uden navnet "Reinh. van Hauen". Uggi van Hauen
var hele tiden på vagt over for, at Knud van Hauen ikke solgte sine
forretninger med navnet "Reinh. van Hauen".
Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1876
ApS har gjort gældende, at der ikke er noget retligt
grundlag for Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS'
påstand. Der tales alene om en respekt for navnet.
Der er ikke anført noget om slægten i overdragelsespapirerne fra
Reinhard van Hauen. Reinhard van Hauen har vidst, at hans
efterkommere helt frem til sine tipoldebørn ikke nødvendigvis
skulle være fødte til at drive bagerivirksomhed. Det har ikke været
Reinhard van Hauens mening, at kun hans efterkommere måtte
videreføre forretningen. Reinhard van Hauen har alene fastsat et
kvalitetskrav, ikke et slægtskrav. Slægtskravet er opfundet af Knud
van Hauen i 1985 i forbindelse med med vedtægtsændringerne.
Vedtægterne kan imidlertid ændres igen, hvilket også skete, efter
at Uggi van Hauen ikke ville være med til en begrænsning vedrørende
overdragelse af navnet.
Der er tale om en meget vidtgående påstand over for Beatrice van
Hauen og Reinh. van Hauen af 1876 ApS. Reinh. van Hauen af 1876 ApS
er indehaver af et lovligt navn og varemærke. Det er åbenbart, at
"Reinh. van Hauen" er et stærkt brand. Beatrice van Hauen skal have
mulighed for at sælge navnet. Udover at sælge til sine børn,
hvilket ikke er ganske realistisk, eller til den anden gren af
familien, som ikke vil købe, ville Beatrice van Hauen ikke
have nogen mulighed for salg. Det er et middelalderligt
slægtsgrundlag, der ligger til grund for påstanden. Det er i
strid med aftaler og sund fornuft, at Beatrice van Hauen ikke
skulle kunne sælge, til hvem hun vil. Beatrice van Hauen har
ret til at udvikle virksomheden, ganske som Reinh. van Hauen
Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS har set sig berettiget til.
Navnet "Reinh. van Hauen" ville også blive opfattet som et aktiv
ved en eventuel konkursbehandling.
Det er ikke sikkert, at kvaliteten vil kunne opretholdes ved salg
til tredjemand, men det kunne også være såvel Reinh. van Hauen Gl.
Kongevej 177 Frederiksberg ApS som Reinh. van Hauen af 1876 ApS,
der kunne bringe "skam" over navnet. Det er
ikke vigtigt, hvem der er ejer af virksomheden, når blot
kvaliteten af produkterne er i orden.
Sameje kan opstå ved aftale eller samtidig brug om varemærke.
Ifølge forarbejderne til varemærkeloven er der tale om to
sideordnede varemærker, som de begge har adkomst til. Varemærkerne
må eksistere sammen. Parterne må acceptere, at begge har adkomst
til mærket, og at mærket kan overdrages efter reglerne i
varemærkelovens § 38. Den ene kan ikke gøre indsigelse over for den
anden. Parterne har samarbejdet i praksis, men har aldrig haft et
retligt samarbejde, ligesom parterne ikke er forpligtede til en
fælles adfærd. Såfremt en tredjemand åbnede et bageri i "Reinh. van
Hauens" navn, ville begge parter uafhængigt af hinanden have
påtaleret, idet der ville være tale om en krænkelse over for begge
parter.
Begge parter har åbnet og lukket forretninger uden at spørge den
anden part og har i øvrigt gjort, som de har haft lyst til. Det
bedste eksempel er varemærket, idet Reinh. van Hauen Gl. Kongevej
177 Frederiksberg ApS over for Patent og Varemærke-styrelsen i
forbindelse med ansøgning om registrering af varemærke handlede,
som om de alene havde retten til mærket. I den forbindelse gjorde
man således ikke gældende, at der er et sameje mellem parterne.
Bestemmelsen i kontrakten mellem Reinhard van Hauen og Leo van
Hauen om eventuel fraflytning af Frederiksberggade er ophævet ved
tillægget til kontrakten. Dette er sket på et tidspunkt, hvor Leo
van Hauen var interessent i forretningen i
Brønshøj, hvilket der ligger en udtrykkelig
interessentskabskontrakt om.
Rettens begrundelse og resultat
Ifølge overdragelsesoverenskomsterne fra Reinhard van Hauen til
sønnerne var der en række rettigheder og forpligtelser, herunder
til at føre navnet "Reinh. van Hauen" videre. Dette var begrænset
af, at Reinhard van Hauen kunne kræve, at Leo
van Hauen og James van Hauen ikke benyttede navnet eller en
sammensætning deraf, hvis nærmere angivne forhold indtrådte,
ligesom Leo van Hauen og James van Hauen var forpligtet til at
drive et første klasses kvalitetsbageri.
Derimod har Reinhard van Hauen ikke ved overdragelserne bestemt,
at navnet "Reinh. Van Hauen" alene kan videreføres af medlemmer af
van Hauen familien, ligesom der er heller ikke i overenskomsterne
en bestemmelse om, at successorer kun i fællesskab kan disponere
over navnet.
Hver af Reinhard van Hauen to sønner fik derfor ved de særskilte
overdragelsesoverenskomster tillagt en ret til uafhængigt af
hinanden at bruge navnet van Hauen. Denne ret har Betrice van Hauen
og Knud van Hauen i denne sag erhvervet ved succession gennem
deres respektive fædre og lovligt videreoverdraget til deres
respektive anpartsselskaber.
Samarbejdet mellem de to grene af familien van Hauen har alene
haft karakter af et praktisk samarbejde, men uden retlig
forpligtelse, hvorfor det ikke ændrer ved hver af parternes
selvstændige ret til at kunne disponere over navnet som
varemærke,
forretningskendetegn, logo og selskabsnavn.
Herefter frifindes Beatrice van Hauen og Reinh. van Hauen af 1876
ApS.
Under hensyn til sagens resultat betaler Reinh. van Hauen Gl.
Kongevej 177 Frederiksberg ApS sagsomkostninger med 10.000 kr. med
tillæg af moms til Beatrice van Hauen og 10.000 kr. til Reinh. van
Hauen af 1876 ApS.
Thi kendes for ret:
Beatrice van Hauen og "Reinh. van Hauen af 1876 ApS"
frifindes.
"Reinh. van Hauen Gl. Kongevej 177 Frederiksberg ApS" betaler
inden 14 dage i sagsomkostninger 10.000 kr. med tillæg af moms til
Beatrice van Hauen og 10.000 kr. til "Reinh. van Hauen af 1876
ApS".
Klavs Olsen Mette Christensen Hans Jørgen Nielsen
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
