Overtrædelse af markedsføringslovens § 1 - forbrugeraftaleloven-N-0001-07
Resumé
Retssag : Forbrugerombudsmanden mod QXL Ricardo Danmark A/S: Manglende overholdelse af oplysningspligt efter forbrugeraftaleloven.
QXL Ricardo Danmark A/S (QXL) er formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, i forbindelse med salg på www.qxl.dk, når sælgeren er ikkeerhvervsdrivende, og køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. QXL har derfor pligt til at give købere oplysning om fortrydelsesretten efter lovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2, og til at modtage køberes underretning om brug af fortrydelsesretten efter lovens § 19, stk. 1. Ved ikke at have overholdt QXLs oplysningspligt efter forbrugeraftaleloven og ved ikke at have ført kontrol med, at erhvervsdrivende sælgere på deres website overholder deres pligter efter forbrugeraftaleloven, havde QXL handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 18. juni 2009 af Sø og Handelsretten sammensat af vicepræsident Michael B. Elmer og de
sagkyndige medlemmer Bjarne Egedal, Anne Marie Hansen, Claus Jepsen og Claus Thorsgaard
N107
Forbrugerombudsmanden
(Chefkonsulent Katrine de Neergaard) mod
QXL Ricardo Danmark A/S
(Advokat Michael Hopp)
QXL Ricardo Danmark
A/S (i det følgende: QXL) driver portalen www.qxl.dk, på hvilken
private og erhvervsdrivende kan udbyde varer til salg på auktion eller til fast pris.
Sagen angår navnlig spørgsmålet om QXLs ansvar for, at købere får oplysning om
deres fortrydelsesret efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2.
www.qxl.dk
- 2 -
Efter at have registreret sig som bruger og ved afkrydsning at have erklæret at have læst og
accepteret QXLs Vilkår og Betingelser kan en sælger oprette en salgsannonce ved i et skema
at indtaste en beskrivelse af varen (som ikke må indeholde emailadresser, telefonnumre,
links, navne eller adresser), angive varens stand, om og i givet fald i hvilket omfang sælgeren
yder garanti på varen, og vedhæfte et eller flere billeder. Derefter vælger sælgeren, om varen
skal udbydes i auktion eller som KØB NUvare, indtaster start og mindstepriser, varens
lagerstatus, forsendelsesmåde, leveringsomkostninger og accepterede betalingsmåder.
Herefter vælger sælgeren, hvornår udbuddet skal begynde, hvor længe det skal vare, og om
auktionen automatisk skal gentages, hvis varen ikke sælges første gang, ligesom sælgeren
ved afkrydsning erklærer at have læst og accepteret QXLs Vilkår og Betingelser, der bl.a.
indeholder følgende bestemmelser:
"
5.1 Handelsregler
På QXL tjenesten har du mulighed for at deltage i handler, som er underlagt vore
Handelsregler.
6.8
Sælgers vilkår og betingelser
Sælger er forpligtet til at informere alle faktiske eller potentielle købere om de
aftalemæssige vilkår og betingelser, der finder anvendelse på handlen. En sælger, der
handler som led i sit erhverv, skal til forbrugere give de oplysninger, som kræves i
medfør af forbrugeraftaleloven, herunder oplysninger om fortrydelsesretten.
6.8.1 Fortrydelsesret
Hvis sælger er erhvervsdrivende, og handler som led i sit erhverv, og køber er forbruger,
vil der i mange tilfælde være fortrydelsesret for forbrugeren. Sælger skal overholde
forbrugeraftalelovens regler om forbrugerbeskyttelse, herunder fortrydelsesretten.
Sælger skal oplyse om eventuel fortrydelsesret i noteringen, og skal også skriftligt oplyse
køber om eventuel fortrydelsesret, når sælger kontakter køber, efter at auktionen er
afsluttet. Sælgers oplysninger skal overholde kravene i Justitsministeriets bekendtgørelse
nr. 972 af 24. september 2004 ..., se ...
8.1. QXLs rolle
QXL er ikke part i nogen handler og stiller alene de tekniske hjælpemidler, og et
mødested, til rådighed i forbindelse med indledning eller gennemførelse af handlerne. Vi
er hverken sælger eller leverandør af de varer eller tjenester, der er anført i noteringerne,
og er således ikke pålagt nogen af de juridiske forpligtelser, som gælder for sælgere af
disse varer eller tjenester. QXL er ikke og kan ikke gøres ansvarlig for en sælgers adfærd
eller for de varer eller tjenester, som sælger udbyder til salg eller levering uanset om
sælger er en enkeltperson eller en erhvervsdrivende.
..."
- 3 -
Handelsreglerne fastsætter bl.a. følgende:
"
1.
Introduktion
... Disse handelsregler er juridisk bindende og er en del af din aftale med QXL. ...
2.
Bud
... Hvis dit bud falder heldigt ud, indgås der automatisk en aftale mellem dig og sælger,
når auktionen afsluttes.
Købere kan i nogle tilfælde have fortrydelsesret, se her. ...
10.
Køberes fortrydelsesret
Hvis varen eller tjenesteydelsen sælges af en erhvervsdrivende som led i sit erhverv til en
forbruger, vil forbrugeren i de fleste tilfælde have ret til at fortryde handlen. Der gælder
dog undtagelser til fortrydelsesretten, bl.a. ved køb af transport og indkvartering, hvis
det er aftalt, hvilken dag eller inden for hvilken periode tjenesteydelsen skal udføres.
Fortrydelsesretten løber i 14 dage, fra køberen har fået varen i hænde ...
Det vil fremgå af noteringen, om sælger er momsregistreret, hvilket er en
indikation for, at sælger er erhvervsdrivende og handler inden for sit erhverv. Sælgere er
forpligtet til at oplyse om fortrydelsesretten, hvis aftalen er omfattet af fortrydelsesretten.
Du har ikke fortrydelsesret, hvis sælger enten ikke er erhvervsdrivende eller
handler uden for sit erhverv.
Læs mere om fortrydelsesretten her og på www.forbrug.dk. "
For oprettelsen af annoncen og for tilvalg af særlige metoder til fremhævelse af denne betaler
sælgeren et gebyr, som afhænger af startprisen. Munder annoncen ud i et salg, betaler
sælgeren tillige et succesgebyr, der afhænger af den opnåede salgspris.
Når handel er sluttet, modtager køberen en email bl.a. med bekræftelse på købet,
størrelsen af det vindende bud, kontaktoplysninger vedrørende sælgeren og efter en for
nylig gennemført ændring tillige en mere generelt holdt information om, at køberen, hvis
sælgeren er erhvervsdrivende og har solgt varen inden for sit erhverv, som udgangspunkt
og med en lang række i mailen nærmere opregnede undtagelser har fortrydelsesret efter
forbrugeraftaleloven, og at sælgeren i givet fald har pligt til at give køberen oplysning
herom.
Forbrugerombudsmandens undersøgelse af internetauktioner, herunder QXL
Forbrugerombudsmanden henvendte sig i novemberdecember 2005 til en række større
danske internetauktioner, herunder QXL, med henblik på at drøfte de praktiske og retlige
spørgsmål, der knytter sig til internetauktioner.
- 4 -
Ved sin gennemgang fandt Forbrugerombudsmanden, at QXL ikke gav tilstrækkelige
oplysninger om fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr.
2, og Forbrugerombudsmanden redegjorde ved brev af 22. december 2005 til QXL for sine
kritikpunkter over for QXLs hjemmeside, idet Forbrugerombudsmanden anså QXL som
formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3.
Idet QXL ikke kunne anerkende at være formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens §
3, stk. 3, har Forbrugerombudsmanden den 20. september 2007 anlagt denne sag.
Påstande
Forbrugerombudsmanden har nedlagt påstande om, at QXL:
1. skal anerkende at være formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, ved salg
på internetauktionssiden www.qxl.dk, når sælgeren er ikkeerhvervsdrivende, og
køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv,
2. påbydes at afgive oplysninger om fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens § 11, stk.
1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2, ved salg på internetauktionssiden www.qxl.dk, når QXL har
optrådt som formidler efter forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3,
3. påbydes at modtage forbrugerens meddelelse om brug af fortrydelsesretten i forbindelse
med køb foretaget på www.qxl.dk, jf. forbrugeraftalelovens § 19, stk. 1, når QXL i
forbindelse med handlen har optrådt som formidler efter forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3,
4. skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 1 ved at undlade at
opfylde sin oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2,
nr. 2, ved salg på internetauktionssiden www.qxl.dk i tilfælde, hvor QXL har optrådt
som formidler efter forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, og
5. skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 1 ved at undlade at
sikre, at erhvervsdrivende sælgere overholder forbrugeraftalelovens regler, herunder
oplysningspligten efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2, ved
salg på internetauktionssiden www.qxl.dk, når køberen hovedsagelig handler uden for
sit erhverv.
QXL har påstået afvisning af påstand 25, subsidiært og i øvrigt frifindelse.
- 5 -
Forklaring
Peter Arps, administrerende direktør for QXL, har forklaret, at QXL startede i 2001 og er en
markedsplads, hvor køber og sælger kan mødes. QXL leverer platformen. QXL hverken ser
varerne eller har dem i besiddelse og involverer sig heller ikke i beskrivelsen og vurderingen
af varen. QXL har ikke mulighed for at se, om den konkrete vare er omfattet af reglerne om
fortrydelsesret. Leverings og betalingsbetingelserne beror alene på en aftale mellem sælger
og køber, og QXL har intet kendskab til, hvornår køberen modtager varen.
QXL har 22 medarbejdere. Der er registreret ca. 450.000 brugere, hvoraf ca. 250.000
besøger hjemmesiden hver uge. Der oprettes ca. 150.000 auktioner om ugen. Der er i
øjeblikket ca. 300.000 varer til salg på hjemmesiden. En auktion har normalt en løbetid på 10
14 dage. Der sælges årligt ca. 2,2 mio. varer gennem QXL, dvs. ca. 40.000 varer om ugen.
Heraf sælges ca. 1/3 som led i sælgers erhverv. Private sælger typisk brugte varer ved
auktion, hvorimod erhvervsdrivende oftest sælger til fast pris, såkaldt KØB NU.
Gennemsnitssalgsprisen er ca. 100 kr.
En gang om måneden udskrives en liste over privat registrerede brugere med en
omsætning på mere end 50.000 kr. over de seneste 12 måneder. Herefter ses der konkret på,
hvilke produkter der er blevet solgt, for at bedømme, om sælgeren i realiteten er
erhvervsdrivende, og i givet fald giver QXL brugeren meddelelse om, at den pågældende
skal omregistrere sig som erhvervsdrivende. Reagerer brugeren ikke, foretager QXL uden
videre omregistreringen. Det er en ret ny procedure, og derfor er der i øjeblikket ca. 1.100
brugere på den nævnte liste hver måned, men tallet forventes at falde.
Skal QXL oplyse om fortrydelsesretten, vil det være nødvendigt at ansætte ca. 21
personer yderligere, hvilket vil udgøre en meromkostning på 9 mio. kr.
Parternes synspunkter
Forbrugerombudsmanden har gjort gældende, at påstandene 25 ikke savner aktualitet og skal
realitetsbehandles. I forbindelse med sin undersøgelse af internetauktioner har
Forbrugerombudsmanden meddelt QXL, at QXL efter Forbrugerombudsmandens opfattelse
er formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, og at QXL derfor skal give købere
- 6 -
på sine internetauktioner oplysning om fortrydelsesretten i overensstemmelse med reglerne i
lovens § 11, stk. 1, nr. 5 og § 12, stk. 2, nr. 2. QXL har imidlertid erklæret sig uenig heri og har
ikke under forhandlingerne med Forbrugerombudsmanden erklæret sig indforstået med at
give købere på sine auktioner oplysning om deres fortrydelsesret i overensstemmelse med
de nævnte bestemmelser. Dette er baggrunden for, at Forbrugerombudsmanden har måttet
anlægge denne sag. Påstandene savner således på ingen måde aktualitet, idet det netop er
QXLs manglende efterlevelse af forbrugeraftalelovens oplysningspligter, som har gjort sagen
nødvendig. Særlig med hensyn til påstand 5 gøres det gældende, at påstanden er
tilstrækkelig bestemt til at kunne tages under påkendelse.
QXL må anses for aktivt at medvirke til indgåelse af aftaler på sin hjemmeside, således
at QXL er formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, og således at disse aftaler
er forbrugeraftaler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 1. Auktioner på QXLs hjemmeside
indgås ved fjernsalg, jf. forbrugeraftalelovens § 4, idet de er baseret på, at de bydende ikke er
til stede, men afgiver deres bud ved brug af fjernkommunikation over internettet som led i
det system for fjernsalg, som QXL driver. Auktionssalg via QXL er derfor ikke omfattet af
undtagelsen fra forbrugeraftalelovens anvendelsesområde i lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Gennem
sin hjemmeside stiller QXL en auktionsfacilitet til rådighed, som giver sælger adgang til et
professionelt og salgsfremmende fjernsalgssystem. Auktionerne og aftaleindgåelsen er
tilrettelagt af QXL og foregår ved anvendelse af en af QXL udformet skabelon, hvoraf
sælgers kontaktoplysninger ikke må fremgå. Når en auktion er afsluttet, og handel således er
sluttet, sender QXL køberen bekræftelse på købet og kontaktoplysninger vedrørende
sælgeren. QXL, der modtager vederlag for sin medvirken, har således en yderst aktiv rolle i
forbindelse med handlens indgåelse og handler som led i sit erhverv. Det er uden betydning
for anvendelsen af formidlingsreglen i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, på QXLs
internetauktioner, at QXL ikke selv handler med varer af den pågældende art og ikke selv
har varen i besiddelse.
Som formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, påhviler det QXL at
opfylde de forpligtelser, der følger af forbrugeraftalelovens § 11, stk. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2,
og at modtage forbrugerens meddelelse om fortrydelsesret, jf. lovens § 19, stk. 1. Idet QXL
ikke opfylder disse pligter, må retten tage påstandene 34 til følge. Det bestrides i den
forbindelse, at det skulle være nødvendigt, at QXL er bekendt med, hvornår
- 7 -
fortrydelsesretten specifikt skal regnes fra, når der skal gives oplysning om fortrydelsesret.
QXL kan således i forbindelse med den enkelte handel give køber oplysning om
fortrydelsesretten, og fra hvornår den regnes, og samtidig give oplysning om, at der gælder
visse undtagelser fra fortrydelsesretten.
QXL oplyser ikke købere om, at de har fortrydelsesret, når der er tale om ikke
erhvervsdrivende sælgere, hvilket QXL er forpligtet til efter forbrugeraftalelovens § 11, stk.
1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2, når QXL optræder som formidler efter forbrugeraftalelovens § 3,
stk. 3. QXL modtager heller ikke forbrugeres underretninger om, at de gør brug af deres ret
til at fortryde et køb efter forbrugeraftalelovens § 19, stk. 1. Erhvervsdrivende, der
overtræder forbrugeraftalelovens bestemmelser om oplysningspligt mv., handler i strid med
god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. At grov eller oftere gentagen
overtrædelse af disse bestemmelser tillige er strafbar, jf. forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1, er
ikke til hinder herfor, tværtimod.
QXL skriver i sine Vilkår og Betingelser pkt. 8.1, at QXL ikke er og ikke kan gøres
ansvarlig for en sælgers adfærd eller for de varer eller tjenester, som sælger udbyder til salg
eller levering, uanset om sælger er en enkeltperson eller en erhvervsdrivende. QXL kan
imidlertid ikke på denne måde fraskrive sig ansvaret for, at erhvervsdrivende sælgere
overholder deres pligt til at give oplysning om fortrydelsesretten. QXL bør tværtimod føre
en vis kontrol med, at også erhvervsdrivende sælgere overholder loven og herunder giver de
foreskrevne oplysninger om fortrydelsesretten, ligesom QXL er nødt til at føre kontrol med,
at sælgere er registreret korrekt som erhvervsdrivende, henholdsvis ikkeerhvervsdrivende.
QXL fører ganske vist ifølge direktør Peter Arps forklaring en vis kontrol med sælgere, der
registrerer sig som private, men som i realiteten må anses som erhvervsdrivende. Kontrollen
må imidlertid også gå den modsatte vej. Dette er en følge af QXLs pligt til at give købere
vejledning om deres fortrydelsesret og til at modtage underretning fra købere om, at de gør
brug af deres fortrydelsesret, jf. påstand 23. Idet QXL som erhvervsdrivende formidler har
pligten til at give købere vejledning om fortrydelsesretten og til at modtage meddelelse fra
købere om udnyttelse af denne ret, når sælgeren er ikkeerhvervsdrivende, må QXL for at
efterleve kravet om god markedsføringsskik og for ikke at overtræde forbrugeraftalelovens §
29, stk. 1, føre kontrol med, at sælgere ikke med urette lader sig registrere som
erhvervsdrivende med den virkning, at QXL med urette undlader at give denne vejledning
- 8 -
mv. På tilsvarende måde må QXL føre kontrol med, at også erhvervsdrivende sælgere
overholder deres forpligtelser efter forbrugeraftaleloven, idet QXL aktivt medvirker til
handlernes indgåelse. Ehandelslovens § 16 er uden betydning for sagen.
QXL har gjort gældende, at påstand 25 savner aktualitet og derfor skal afvises som
hypotetiske. Mellem QXL og Forbrugerombudsmanden har der ganske vist været ført
forhandlinger om fortolkningen af formidlingsreglen i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, jf.
påstand 1, men der har ikke været nogen form for korrespondance eller agterskrivelse fra
Forbrugerombudsmanden vedrørende indholdet af påstand 25. Forbrugerombudsmanden
burde i overensstemmelse med markedsføringslovens § 23 have søgt sagen løst ved
forhandling. Da der ikke er nogen konkret tvist, har Forbrugerombudsmanden ikke retlig
interesse i at få de rejste spørgsmål påkendt. Påstand 5 er endvidere så ubestemt, at den ikke
er egnet til at indgå i en domskonklusion, og bør afvises.
QXL er ikke formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3. QXL har ikke den
sagkundskab om de varer, der sælges, som er forudsætningen for at kunne være omfattet af
denne regel og for at kunne give oplysning om fortrydelsesretten. QXL har således på intet
tidspunkt i salgsprocessen varen i sin besiddelse og stiller heller ikke noget showroom til
rådighed for sælgerens fremvisning af varen. Opgaven med at beskrive og vurdere varen
påhviler i det hele sælgeren. QXL stiller således alene en teknisk facilitet i form af en
softwareapplikation til rådighed for parterne, og QXL kan sammenlignes med en elektronisk
annonceavis. Det bestrides, at aftaleindgåelsen er tilrettelagt af QXL og foregår ved hjælp af
en skabelon udarbejdet af QXL.
Selv hvis QXL anses som formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, gøres
det gældende, at pligten til at give oplysning om fortrydelsesretten og til at modtage køberes
meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten påhviler sælgeren og ikke QXL. QXL
deltager ikke aktivt i de pågældende handler og er ubekendt med tidspunktet for køberens
modtagelse af varen, så en fortolkning af forbrugeraftaleloven må naturligt føre til, at det
fortsat er sælgeren af varen, som skal stå herfor. Efter forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1, nr. 1,
kan alene grov eller oftere gentagen overtrædelse af oplysningspligten efter lovens kapitel 3
straffes med bøde, og da forbrugeraftaleloven er en særlig lov i forhold til den almindelige
markedsføringslov, er der hermed taget endelig stilling til de retlige konsekvenser, som
- 9 -
overtrædelse af bestemmelserne i lovens kapitel 3 om oplysningspligt kan have, således at
forholdene ikke tillige kan bedømmes efter markedsføringsloven.
QXL bør frifindes for påstand 5, idet QXL ikke har nogen pligt til at sikre, at
erhvervsdrivende sælgere overholder forbrugeraftalelovens regler, når
køberen
hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Pligten til at give oplysning om
fortrydelsesretten påhviler den erhvervsdrivende sælger og ikke QXL, der i øvrigt i sine
Vilkår og Betingelser og Handelsregler giver information om fortrydelsesretten, ligesom
QXL gør de bydende opmærksomme på deres mulige fortrydelsesret i forbindelse med
afgivelse af bud. QXL har således ikke noget ansvar for, at erhvervsdrivende sælgere
overholder forbrugeraftalelovens regler ved salg på QXL, hvor der må gælde et princip om
ansvarsfrihed for indholdet af informationen svarende til ehandelslovens § 16. QXL har ikke
pligt til at kontrollere hver enkelt auktion og er ikke ansvarlig for indholdet af de udbudte
auktioner, medmindre QXL konkret bliver gjort opmærksom på f.eks. ulovlige handlinger.
QXL har således ikke handlet i strid med markedsføringslovens § 1 ved at undlade at sikre,
at erhvervsdrivende sælgere overholder forbrugeraftalelovens regler ved salg på QXL.
Sø og Handelsrettens afgørelse
Det fremgår af sagen, at Forbrugerombudsmanden har ført drøftelser med QXL om
udformningen
af
QXLs
hjemmeside,
og
at
QXL
ikke
har
villet
følge
Forbrugerombudsmandens anmodninger om at ændre udformningen heraf, således at den
opfyldte de krav om oplysning til ikkeerhvervsdrivende købere om deres fortrydelsesret,
som påstandene under denne sag er udtryk for. Sagen findes således at have fornøden
aktualitet. Udformningen af påstand 5 findes endvidere ikke at være til hinder for, at denne
påstand tages under påkendelse, idet det efter påstanden, sammenholdt med parternes
anbringender, er tilstrækkelig klart, hvad retten skal tage stilling til. Der findes herefter ikke
grundlag for at afvise nogen af Forbrugerombudsmandens påstande.
Efter forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, finder loven (tillige) anvendelse på aftaler om
varer mv., hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren mv. af en erhvervsdrivende,
samt på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler.
Bestemmelsen er som affattet ved lov nr. 451 af 9. juni 2004, der byggede på betænkning nr.
- 10 -
1440 2004, afgivet af et udvalg under Justitsministeriet med henblik på gennemførelse af
RDir 2002/65 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne mv. Forud for denne
lov var den tidligere lov nr. 139 af 29. marts 1978 blevet ændret bl.a. ved lov nr. 442 af 31. maj
2000 til gennemførelse af Rdir 97/7 om fjernsalg mv.
Betingelsen om, at "aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren mv. af en
erhvervsdrivende" svarer i realiteten til § 1, stk. 4, i loven af 1978, og tilsvarende
formuleringer findes i købelovens § 4 a, stk. 2, og kreditaftalelovens § 1, stk. 2. Forslaget til
forbrugeraftaleloven af 1978 gengiver i bemærkningerne til § 1, stk. 4, overvejelserne i
Forbrugerkommissionens Betænkning III om Forbrugerens retsstilling og retsbeskyttelse
(Betænkning nr. 738 1975), side 6. Heri angives som baggrund for bestemmelsen en
tilsvarende bestemmelse i en svensk lov sammen med tilsvarende norske overvejelser, og det
angives, at der med bestemmelsen ikke blot tænkes på tilfælde, hvor den erhvervsdrivende
handler som fuldmægtig for sælgeren, men også på tilfælde, hvor den erhvervsdrivende
aktivt medvirker til købet og eksempelvis stiller sin kontraktformular til disposition, selv om
sælgeren personlig undertegner sig som sælger, og det angives, at også køb på auktion vil
kunne falde under reglerne under forudsætning af, at auktionen foranstaltes af en
erhvervsdrivende.
I betænkning nr. 845 1978, side 18 og 58, gengives de samme overvejelser i forbindelse
med forslaget til købelovens § 4 a, stk. 2, idet det omtales, at den erhvervsdrivende skal have
optrådt aktivt i forbindelse med købets afslutning. I lovforslaget til den senere gennemførte
lov nr. 147 af 4. april 1979, der indsatte § 4 a, stk. 2, i købeloven, gengives de samme
betragtninger, og det tilføjes, at "Der kan være grund til at præcisere, at reglen vil medføre,
at køb af genstande til privat brug på auktion må anses for at være et forbrugerkøb, hvis
auktionen forestås af en erhvervsdrivende."
QXL er ubestridt erhvervsdrivende og modtager et vederlag for sin medvirken til
handlens indgåelse. Det fremgår endvidere af QXLs Handelsregler pkt. 1, at disse
handelsregler er juridisk bindende og en del af sælgerens, henholdsvis køberens aftale med
QXL. Af Handelsreglernes pkt. 2 fremgår, at hvis et bud falder heldigt ud, "indgås der
automatisk en aftale mellem dig og sælger, når auktionen afsluttes". På denne baggrund må
QXL antages at optræde som fuldmægtig for sælgeren, idet køberens
accept (ved at afgive sit
bud) ellers ikke ville indebære, at der blev sluttet aftale. QXL medvirker endvidere også på
- 11 -
anden måde aktivt ved aftaleindgåelsen, idet QXL stiller et system til rådighed for parterne,
som indebærer, at der indgås aftale om købet, uanset at sælgeren personligt på
skærmbillederne angives som sælger, ligesom QXL modtager betaling for sin medvirken.
På denne baggrund må QXL anses for at være formidler som nævnt i
forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, i forbindelse med salg på den omhandlede internetside, og
QXL skal derfor give ikkeerhvervsdrivende købere oplysning om deres fortrydelsesret i
overensstemmelse med lovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2, og modtage køberes
underretning om brug af fortrydelsesretten, jf. lovens § 19, stk. 1. Påstand 13 tages derfor til
følge.
Erhvervsdrivende, der ikke overholder deres pligter efter forbrugeraftaleloven til at
give købere oplysning om deres fortrydelsesret efter de nævnte bestemmelser i
forbrugeraftaleloven, handler i strid med god markedsføringsskik. Det bemærkes herved, at
det ikke kan bringe erhvervsdrivendes overtrædelser af pligterne efter forbrugeraftaleloven i
overensstemmelse med god markedsføringsskik, at disse kun er belagt med straf i tilfælde,
hvor overtrædelsen er grov eller oftere gentagen, jf. forbrugeraftalelovens § 29. Idet QXL
ikke har givet de nævnte oplysninger i de angivne tilfælde, tages påstand 4 til følge.
QXL medvirker som nærmere omtalt ovenfor aktivt til handler, der indgås på QXLs
hjemmeside. QXLs virksomhed er således ikke begrænset til de former for behandling af
information, som en tjenesteyder efter ehandelslovens §§ 1416 kan foretage uden ansvar for
indholdet af informationen. For ikke at handle i strid med god markedsføringsskik og for
ikke ved uagtsomhed, jf. straffelovens § 19, 2. pkt., at gøre sig skyldig i overtrædelse af
forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1, om grov eller oftere gentagen overtrædelse af pligten til at
give oplysning om fortrydelsesretten, må QXL sikre sig, at sælgere ikke med urette står
registreret hos QXL som erhvervsdrivende, med den virkning, at QXL undlader at give
oplysning om fortrydelsesretten. For ikke at handle i strid med god markedsføringsskik og
for ikke ved uagtsomhed at gøre sig skyldig i medvirken, jf. straffelovens § 23, jf. § 19, 2. pkt.,
til erhvervsdrivende sælgeres overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 29, stk. 1, i forbindelse
med handler indgået på QXLs hjemmeside må QXL ligeledes påse, at erhvervsdrivende
sælgere overholder deres forpligtelser efter forbrugeraftaleloven. Idet QXL efter det oplyste
ikke har ført nogen kontrol hermed, tages påstand 5 til følge.
- 12 -
I sagsomkostninger skal QXL betale Forbrugerombudsmanden 10.000 kr., heraf 500 kr.
til dækning af retsafgift og resten til kompensation for den tid, som har været anvendt til
forberedelse og deltagelse i retsmøder i sagen af den chefkonsulent hos
Forbrugerombudsmanden, som er ansat til at forberede og føre Forbrugerombudsmandens
retssager.
T H I K E N D E S F O R R E T
QXL Ricardo Danmark
A/S:
1. skal anerkende at være formidler som nævnt i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3, ved salg
på internetauktionssiden www.qxl.dk, når sælgeren er ikkeerhvervsdrivende, og
køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv,
2. påbydes at give oplysning om fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1,
nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2, ved salg på internetauktionssiden www.qxl.dk, når QXL
Ricardo Danmark
A/S har optrådt som formidler efter forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3,
3. påbydes at modtage forbrugerens meddelelse om brug af fortrydelsesretten i forbindelse
med køb foretaget på www.qxl.dk, jf. forbrugeraftalelovens § 19, stk. 1, når QXL Ricardo
Danmark
A/S i forbindelse med handlen har optrådt som formidler efter
forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3,
4. skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 1 ved at have undladt
at opfylde sin oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2,
nr. 2, ved salg på internetauktionssiden www.qxl.dk i tilfælde, hvor QXL Ricardo
Danmark
A/S har optrådt som formidler efter forbrugeraftalelovens § 3, stk. 3,
5. skal anerkende at have handlet i strid med markedsføringslovens § 1 ved at have undladt
at sikre, at erhvervsdrivende sælgere overholder forbrugeraftalelovens regler, herunder
oplysningspligten efter forbrugeraftalelovens § 11, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2, nr. 2, ved
salg på internetauktionssiden www.qxl.dk, når køberen hovedsagelig handler uden for
sit erhverv, og
6. skal inden 14 dage betale Forbrugerombudsmanden 10.000 kr. i sagsomkostninger.
- 13 -
Bjarne Egedal
Anne Marie Hansen
Michael B. Elmer
(retsformand)
Claus Jepsen
Claus Thorsgaard
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
lge.
QXL medvirker som nærmere omtalt ovenfor aktivt til handler, der indgås på QXLs
hjemmeside. QXLs virksomhed er således ikke begrænset til de former for behandling af
information, som en tjenesteyder efter ehandelslovens §§ 1416 kan foretage uden ansvar for
indholdet af informationen. For ikke at handle i strid med god