Opsigelse af funktionær-F-0016-09

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






DOM


Afsagt den 18. juni 2010


F-16-09






HK Danmark som mandatar for 
F 
(Advokat Jakob Goldschmidt) 

mod 

Kristelig Arbejdsgiverforening Pleje som mandatar for 
A 
(Advokat Nikolaj Nikolajsen) 



Indledning
F, der var ansat som servicemedarbejder hos A blev ved A's skrivelse af 12 december 2008 
bortvist under henvisning til, at hun på trods af at have været opfordret hertil af A ikke hav-
de sørget for at fremskaffe en lægeerklæring med en beskrivelse af sine konkrete funkti-
onsbegrænsninger. Sagens hovedspørgsmål er, om bortvisningen var berettiget. 


Påstande
Efter under hovedforhandlingen at have frafaldet den del af sin påstand, 57.393,69 kr., der 
angik godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, har HK som mandatar for Fefter sin endelige 
- 2 - 

påstand påstået A tilpligtet at betale 89.430,48 kr., subsidiært et mindre beløb, med tillæg af 
procesrente af 28.749,49 kr. fra den 6. maj 2009 og af restbeløbet fra sagens anlæg den 13. au-
gust 2009, subsidiært et senere tidspunkt. 

Kristelig Arbejdsgiverforening Pleje som mandatar for A har nedlagt påstand om frifin-
delse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. 

HK's påstand svarer til summen af F's restløn for december 2008 (8 906 53 kr ) månedsløn 
for januar 2009 (17.813,06 kr.), arbejdsgiverens pensionsbidrag, 7,4 % (1.977,25 kr.), ferie-
godtgørelse 12,5 % af summen af restløn december 2008 og månedsløn januar 2009, i alt 
26.719,59 kr. (3.339,95 kr.) og godtgørelse efter overenskomst mellem FOA og Kristelig Ar-
bejdsgiverforening Pleje, § 23, stk. 9, 3 måneder a 17.813,06 kr. med tillæg af 7,4 % pension 
(57.393,69 kr.). 

Sagen er ved Retten i Roskildes kendelse af 4. november 2009 i medfør af retsplejelovens § 
227 henvist til Sø- og Handelsretten. 

Oplysningerne i sagen
F, der i henhold til vikarkontrakt af 14. december 2007 havde været ansat som vikar hos A, 
blev den 14. marts 2008 fastansat som servicemedarbejder. Af pkt. 5 i ansættelsesaftalen af 
15 februar 2008 "Uarbejdsdygtighed" fremgik at F oppebar løn under sygdom. Af pkt. 14 
fremgik at "Overenskomsten mellem FOA og KA Pleje er gældende for ansættelsesforhol-
det " og af pkt 7 "Ophævelse af ansættelsesforholdet" "Vi henviser til overenskomsten" I 
den pågældende overenskomst er ikke indeholdt bestemmelser om ophævelse af ansættel-
sesforholdet. Ifølge overenskomstens § 23, stk. 9, kan en godtgørelse for enopsigelse, der ik-
ke kan anses for "rimeligt begrundet i den ansattes eller virksomhedens forhold" fastsættes 
under hensyn til "sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. 
Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dob-
belte af arbejdsgivers opsigelsesvarsel over for den ansatte " Det er uomtvistet at F ifølge 
overenskomstens § 23, stk. 4, der henviser til funktionærloven, havde krav på 3 måneders 
opsigelsesvarsel. 
- 3 - 


Ved A's (O) brev af 31 oktober 2008 blev F opsagt med 3 måneders varsel til fratræden den 
30 januar 2009 "på baggrund af skriftlig advarsel pr 26 september 2008" Der var i opsigel-
sesbrevet henvist til at "dit sygefravær stadig er for højt" 

Af en lægeerklæring, udstedt den 3. november 2008 af læge Charlotte Voglhofer, på blanket 
"Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed" (version 06 01 01 01) fremgik at F efter konsulta-
tion den 30. oktober 2008 skønnedes uarbejdsdygtig i yderligere 2 uger på grund af sygdom. 
På blanketten fandtes en afkrydsningsmulighed ud for "I tilfælde af delvis uarbejdsdygtig-
hed sæt kryds" Feltet var ikke afkrydset 

Af en lægeerklæring af 18. november 2008 på samme blanket, udstedt af samme læge, frem-
gik, at F efter konsultation den 18. november 2008 skønnedes uarbejdsdygtig på grund af 
sygdom i yderligere 1 måned Der var ikke afkrydset for "delvis uarbejdsdygtighed" 

Af et brev af 25. november 2008 fra A (O) til F fremgik bl.a.: 

"Jeg har i går modtaget en ny lægeerklæring ... 

Jeg må fastholde at du skal bede din læge om at lave en erklæring om, hvilkekonkrete
funktions begrænsninger du har. Det skal han iflg. sygedagpengelovens § 36, stk. 3 
(udskrift vedlagt) 

Får jeg ikke sådan en kan det få konsekvenser for udbetalingen af sygedagpenge " 

Et brev af 1. december 2008 fra A, O, til F havde følgende indhold: 

"Jeg må konstatere at jeg stadig ikke har modtaget den i brev af 25 11 omtalte, lægeer-
klæring. 

Jeg skal bede dig om senest d 5. december at aflevere den. 
Sker det ikke, må du regne med, at det får konsekvenser for udbetalingen af sygedag-
penge " 

- 4 - 

Af en udskrift fra "Det Centrale Personregister" fremgår, at F den 1. december 2008 fra sin 
hidtidige adresse i Køge udrejste til Sverige til en nærmere angivet adresse i Trelleborg. 

Den 4. december 2008 sendte A, O, endnu et brev til F på adressen i Køge. Af brevet, der an-
gav at være sendt som almindelig og anbefalet post, fremgik bl.a.: 

"Vedr. Udbetaling af sygedagpenge 
Det er med stor ærgrelse jeg må konstatere at du slet ikke har reageret på de breve Kø-
ge kommune har sendt til dig. 

Dels skulle du have udfyldt bagsiden på skema "dp201" sendt både af kommunen og 
mig og du skulle også have udfyldt en blanket og sendt den til Køge kommune iflg. det 
brev jeg vedlægger et kopi af. 
... 
Et godt råd til dig er at hurtigst muligt at kontakte din fagforening, måske de kan for-
tælle dig om dine rettigheder og især dine pligter, heriblandt din pligt til at medvirke 
aktivt i at minimere arbejdsgivers tab i tilfælde af sygdom jfr. Funktionærloven."

Ligeledes den 4. december 2008 udstedte læge Charlotte Voglhofer på grundlag af en kon-
sultation samme dag en ny lægeerklæring vedr. F, som på grund af sygdom skønnedes uar-
bejdsdygtig i yderligere 4 uger Der var ligesom tidligere ikke afkrydset for "delvis uar-
bejdsdygtighed" på formularen som var den samme som lægen tidligere havde benyttet 

Den 5. december 2008 sendte A, O, endnu et brev til F til adresse i Køge. Brevet, der angav at 
være sendt som almindelig og anbefalet post, var sålydende: 

"Vedr. lægeerklæring 
Da jeg endnu ikke har modtaget en lægeerklæring med en beskrivelse af hvilke kon-
krete funktionsbegrænsninger du har, skal jeg endnu en gang opfordre dig til at frem-
skaffe en sådan. 

Hvis ikke en korrekt lægeerklæring er os i hænde senest den 11. december 2008, vil vi 
betragte det som en væsentligt misligholdelse fra din side, hvilket vil medføre bortvis-
ning. 

Reglerne er som de er, fordi du skal stille din arbejdskraft til rådighed for os, i det om-
fang du er i stand til det " 

- 5 - 

Det fremgår af postkvittering og PostDanmarks "Track & Trace"-rapport, at brevet er blevet 
sendt anbefalet, men at det anbefalede brev ikke er blevet afleveret til F og heller ikke af-
hentet inden afhentningsfristens udløb, hvorfor det er blevet returneret til afsenderen den 16. 
december 2008. 

Ved A's brev af 12 december 2008 underskrevet på O's vegne af J blev F bortvist Af brevet, 
der var sendt til F's adresse i Sverige fremgik bl a 

"... 
Da du på trods af vores opfodringer til at fremskaffe en lægeerklæring, med en beskri-
velse af dine konkrete funktionsbegrænsninger, ikke har sørget for at vi fik en sådan, 
må vi betragte dit fravær fra A som ulovlig udeblivelse. 

Vi har fra A side ønsket at benytte os af den arbejdsevne du har i behold, men har ikke 
kunne få oplyst om der var en sådan rest erhvervsevne. 

På baggrund af dette bortvises du fra dit arbejde i A d.d. 

Vi forbeholder os ret til at kræve, erstatning for din ulovlige udeblivelse. 
..." 

Det er ubestridt at den formular "Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed" (version 
06 01 01 01) som F's læge Charlotte Voglhofer benyttede var en ældre formular end den, 
som skulle have været benyttet i årene 2005-09, nemlig formular 06.01.01.02. Denne formular 
adskiller sig fra den ældre formular bl.a. ved, at der i fortsættelse af afkrydsningsmuligheden 
for "Delvis uarbejdsdygtighed" er sat to linier af til  i tilfælde af delvis uarbejdsdygtighed  
at uddybe nærmere "(især hvor længe og omtrentlig grad af reduktion)" samt tre linier til at 
angive hvilke funktioner patienten bør undgå Det fremgår at lægens vurdering "baseres 
på en dialog med patienten  herunder om de opgaver patienten udfører på arbejdspladsen. 
Lægen udtaler sig ikke i attesten om konkrete arbejdsopgaver eller om forholdene på ar-
bejdspladsen " 


Forklaringer
- 6 - 

F har forklaret, at hun startede som vikar hos A. Hun havde i starten mest indkøbsopgaver, 
som bestod i at forhøre sig over telefonen med hensyn til, hvad kunderne ønskede indkøbt, 
hvilket skete fra et møderum i firmaet. Varerne skulle herefter indkøbes. Hun havde også 
rengøringsarbejde og enkelte plejeopgaver. Hun begyndte at få rygsmerter og måtte melde 
sig syg. Hun blev opsagt på grund af sygefraværet. Hun konsulterede sin egen læge, Char-
lotte Voglhofer, men også den anden læge i lægehuset, Paw Jensen. Hendes rygproblemer 
var periodevis meget slemme mens de nogle dage "var til at holde ud" Hendes smerter var 
så stærke, at delvis uarbejdsdygtighed ikke var på tale. En dag i oktober prøvede hun at gå 
på arbejde. Hun var ked af at gå derhjemme, og hun kontaktede derfor O, som sagde, at hun 
kunne hjælpe på kontoret. Hun havde ikke tidligere lavet kontorarbejde, som hun ikke var 
ansat til at udføre. Hun var inde i 2 timer, hvor hun havde smerter. O blev ved med at sige, 
at han ville have en lægeerklæring. Han var utilfreds og troede ikke på, at hun havde smer-
ter. 

I telefonsamtaler gav O udtryk for, at hun blot havde besluttet at blive hjemme, og at hun 
pjækkede. Det havde hun det dårligt med. Da han begyndte at komme med beskyldninger 
og trusler, sagde hun til ham, at hun ikke havde mere at sige og lagde røret på.

Hun kontaktede lægen og fortalte om samtalerne, og at O beskyldte hende for pjæk. Hun 
nævnte, at O havde bedt om yderligere oplysninger, men lægen sagde, at sådan noget lavede 
lægen ikke, medmindre der var noget særligt, og det var ikke aktuelt i hendes tilfælde. 

Da hun fik brevet af 25. november 2008 fra O, ringede hun til lægen. Hun kan ikke huske, om 
hun overfor lægen nævnte det, der stod om sygedagpengeloven. Hun kontaktede også læ-
gen da hun modtog O's brev af 1 december 2008 Det var derfor at lægen udarbejdede en 
ny lægeerklæring. Hun har ikke nogen forklaring på, hvordan lægen har fået adressen i Sve-
rige Hun har også modtaget O's brev fra den 4 december 2008 om oplysningerne til kom-
munen. Hun kontaktede i den anledning kommunen og var dernede for at udfylde et syge-
dagpengeskema. På dette var der noget, som lægen skulle udfylde. Hun tog derfor forbi læ-
gen med skemaet. Lægen var ikke lige til stede, så hun lagde skemaet til lægens sekretær. 
- 7 - 

Hun hørte ikke mere til det og gik ud fra, at det var i orden. Hun har ikke modtaget rykkere 
fra kommunen. 

Hun har ikke modtaget brevet af den 5. december 2008 fra O, hvilket hun ikke har nogen 
forklaring på. Brevet er, i modsætning til anden post, ikke blevet eftersendt til hende i Sve-
rige. I tidsrummet mellem den 4. december og den 12. december var hun ikke i kontakt med 
A. Bortvisningsbrevet af 12. december 2008 fik hun i Sverige. Hun reagerede ved at sende en 
e-mail til O på B's mailadresse hvor hun gav udtryk for at hun ikke kunne forstå at hun 
skulle bortvises. Hun rettede endvidere henvendelse til HK. Hun havde fortalt B og andre i 
firmaet, også O, at hun skulle flytte til Sverige. Ugen inden hendes flytning sagde O, at han 
ville sagsøge hende, hvis hun under flytningen bar på flyttekasser. Hun havde ikke afleveret 
nogen blanket med sin nye adresse. 

Hun undrede sig måske nok over, at brevene af 1. og 4. december blev sendt til hendes gam-
le adresse, men de fik jo posten eftersendt, og hun tænkte, at det nok bare tog lidt tid, inden 
den nye adresse blev registreret hos postvæsenet. Hun kan ikke forklare, hvorfor A har brugt 
hendes adresse i Sverige i brevet af den 12. december. 

Hun har på et tidspunkt fået brev om, at A var blevet lavet om til etanpartsselskab. 

Efter sin fratræden hos A var hun sygemeldt i en periode. Derefter tilmeldte hun sig A-kasse 
og har siden gået arbejdsløs. 

O har forklaret, at han hos A varetager ad hoc opgaver, og at han er ansvarlig i personalean-
liggender. 

Han vidste godt, at F skulle flytte til Sverige. Det havde hun sagt i lang tid i forvejen. Men 
hun havde ikke afleveret en formel flyttemeddelelse eller på anden måde oplyst sin nye 
adresse, så han kendte ikke adressen og vidste heller ikke præcist, hvornår hun flyttede. Han 
ved ikke, hvordan J, som på hans vegne har underskrevet bortvisningsbrevet af den 12. de-
cember 2008 har fundet frem til F's svenske adresse De ansatte afleverer normalt flyttemed-
- 8 - 

delelser, eller de møder op personligt på kontoret og oplyser deres nye adresse. Herefter fø-
rer han straks oplysningerne ind i planlægningssystemet og lønsystemet. 

Når han sender anbefalede breve, afleverer han dem normalt i Solrød Centret sammen med 
den øvrige post. 

Han er ikke den type, der truer folk, men han kan godt have lydt sur i telefonsamtaler med 
F. Han kan godt huske, at F i en telefonsamtale sagde, at hun ikke ville tale med ham. Han 
kan godt have givet udtryk for, at han syntes, at det var noget pjat det hele, og at F burde le-
ve op til sine pligter og ikke kun se på sine rettigheder, og at hun ikke burde behandle A som 
firma på den måde. 

Hvis F var kommet ind, kunne hun have brugt noget tid på kontoret ved at tage imod bestil-
linger og faxe dem ned til butikkerne. Det ville dog ikke have kunnet fylde en hel arbejds-
dag, men et par timer, måske. 

Han ved, at alle ansatte har fået brev om deres virksomhedsomdannelse. De havde fået en 
skabelon af den advokat, der tog sig af omdannelsen, hvorefter B inden for en uge sendte 
brevet ud til alle ansatte med anmodning om kvittering for modtagelsen. De har ikke fået 
nogen kvittering fra F. 


Parternes argumenter
HK som mandatar for F har anført at A's opsigelsesbrev af 31 oktober 2008 ikke omtalte 
spørgsmålet om dokumentation for funktionsbegrænsninger. Dette spørgsmål var fremme 
første gang i A's brev af 25 november 2008 hvor A omtalte at manglende dokumentation 
kunne få konsekvenser for udbetalingen sygedagpenge. Et nyt brev af 1. december 2008 om 
samme emne og med samme oplysning om konsekvenser indeholdt nu en frist ­ 5. december 
2008 F har modtaget begge breve hvilket også er tilfældet med A's brev af 4. december 2008 
om skemaet til kommunen A's brev af 5 december 2008 indeholdt den tredje anmodning til 
- 9 - 

F om oplysninger om funktionsbegrænsninger, men nu truede A med bortvisning, hvis op-
lysningerne ikke blev indsendt. 

Når det tages i betragtning, at A i de to første breve oplyste, at konsekvensen for F, som 
uomtvisteligt var syg, ved ikke at indgive oplysningerne ville angå sygedagpenge, er det 
under alle omstændigheder en forudsætning for at kunne ophæve ansættelsesforholdet, at 
denne konsekvens er gjort fuldstændig klar for F, der jo er bibragt det indtryk, at konsekven-
sen går på sygedagpengene. 

A's brev af 5. december 2008 må anses for et påbud til F. Den retlige hovedregel er, at det er 
afsenderen, som har risikoen for, at et påbud kommer for sent eller evt. slet ikke kommer 
frem. Det er dokumenteret, at brevet blev afsendt anbefalet, og at det anbefalede brev ikke 
kom frem og senere blev returneret. Men der er ikke dokumentation for, at brevet også blev 
sendt som almindelig post. A har ikke på dette grundlag godtgjort, at påbuddet er kommet 
frem til F. Det må ved denne vurdering tages i betragtning, at F i hele forløbet konsekvent 
har handlet, når A henvendte sig til hende, og i det hele taget gjort, hvad hun er blevet bedt 
om. Der er derfor ingen grund til at tro, at hun skulle have siddet et påbud overhørigt. At F 
ikke har modtaget brevet, kunne skyldes adresseændringen, men dette er næppe tænkeligt, 
når det tages i betragtning, at al anden post er kommet frem som eftersendt. Under alle om-
stændigheder er det ikke godtgjort, at brevet er afsendt til F på en sådan måde, at A kan støt-
te ret på påbuddet Hertil kommer at O jo vidste at F skulle flytte til Sverige Han "skulle 
nok komme efter hende" hvis hun løftede flyttekasser Men O undlod selv at kommunikere. 

Den formular om uarbejdsdygtighed som F's læge anvendte i alle tre tilfælde, var formula-
ren fra før 2005, hvor arbejdsgiveren efter den dagældende sygedagpengelovs § 7 (fra 1989), 
hvis det skønnedes nødvendigt, kunne forlange en lægeerklæring af lønmodtageren som do-
kumentation for, at lønmodtagerens fravær skyldtes sygdom. Ved lovændringen i 2005 æn-
dredes § 7, stk. 2, som med enkelte redaktionelle ændringer fik plads i § 36, stk. 3, ved en ny 
lovændring i 2006. Bestemmelsen var herefter sålydende: 

- 10 - 

"Arbejdsgiveren kan hvis det skønnes nødvendigt forlange en lægeerklæring af løn-
modtageren. Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund 
af sygdom, og om hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører til 
brug for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbage-
venden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud fra en dialog 
mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Erklæringen skal afgives på en blanket 
godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af arbejdsgiveren" 

Som det fremgår, er hensigten med bestemmelsen at fastholde lønmodtageren i ansættelsen 
og ikke hensynet til arbejdsgiveren. Dette illustreres af følgende citat fra bemærkningerne til 
lovforslaget vedr. § 7, stk. 2: 

"... 
I regeringens handlingsplan »Det gør vi ved sygefraværet» fra december 2003 er der 
lagt op til flere initiativer, der samlet set skal nedbringe og forebygge sygefraværet. 
Dette lovforslag er et led i udmøntningen af handlingsplanen. 
Lovforslaget indeholder en række forslag, som skal bidrage til at nedbringe sygefravæ-
ret bl.a. ved, at sygedagpengeopfølgningen i kommunerne forbedres. Indsatsen skal 
målrettes de sygemeldte, der har størst behov for tæt og individuel opfølgning. Res-
sourcerne skal i højere grad anvendes på de komplicerede sager, og der skal anvendes 
minimum af tid på de ukomplicerede "glatte" sager. En ny visitations- og opfølg-
ningsindsats skal sikre den rigtige service overfor den enkelte sygemeldte og den en-
kelte virksomhed. 
Endvidere skal der mere fokus på mulighederne for, at sygemeldte kan bevare tilknyt-
ningen til arbejdspladsen under et sygeforløb. I langt de fleste tilfælde er sygemeldte 
først tilbage på arbejde, når de er helt raske. Flere skal have mulighed for at arbejde 
under et sygeforløb, fx ved gradvist at vende tilbage til arbejdet. 
Ingen skal presses tilbage i funktioner, de ikke kan klare. Arbejdet skal afpasses efter 
sygdommen og den sygemeldtes situation og ressourcer. Nye lægeerklæringer "dels til 
virksomheden og dels til kommunen" skal medvirke til at skabe et bedre grundlag for 
at beslutte omfanget af sygemeldingen. Herudover skal der den kommunale opfølg-
ning være fokus på at støtte sygemeldte i gradvis tilbagevenden, når det er muligt. ... 
Formålet med opfølgningsindsatsen ... er at sikre 
At flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og 
at den enkelte sygefraværsperiode gøres så kort som muligt. 
... 
Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående ...
I denne kategori af sager skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge 
regnet fra 1 sygedag ..." 

- 11 - 

Inden tiltag havde kunnet nå at iværksættes i forhold til F, ville hun være fratrådt i henhold 
til A's opsigelse af hende med udgangen af januar 2009. Bestemmelsen skal ikke bruges i 
forhold til ansatte, der er opsagt. 

Det fremgår videre af bemærkningerne at "hovedsigtet med forslaget er at støtte sygemeldte 
i at bevare deres arbejde og arbejdsmarkedstilknytning og ikke, at syge presses tilbage i 
funktioner som de ikke kan klare " 

Det fremgår yderligere: 

"... Som et redskab til brug for virksomhedernes fastholdelsesindsats foreslås, at virk-
somheden kan få en lægeerklæring med oplysninger om den syge medarbejders funk-
tionsmuligheder. Erklæringen skal således indeholde oplysninger om, hvilke arbejds-
funktioner den sygemeldte ikke kan udføre. Erklæringen skal også oplyse om mulig-
hederne for en gradvis tilbagevenden til arbejdet." 

Det ses af sidste citat, at virksomhedens fastholdelsesindsats er vægtet, men F var jo opsagt. 

Ved en ny lovændring i 2009 blev de hidtil gældende regler ophævet, idet de ikke fungerede 
efter hensigten, og man indførte de såkaldte mulighedserklæringer, jf. dagpengelovens § 36 
a. Det centrale formål er "at bidrage til at lønmodtageren fastholdes i arbejde " 

Det gøres gældende, at det er intentionen med reglerne at søge at reducere sygefraværet og 
at undgå  i videst muligt omfang  at det offentlige skal bruge penge på sygedagpenge. Det 
har ikke på noget tidspunkt været hensigten med reglerne at udstyre arbejdsgivere med 
øgede muligheder for at bringe ansættelsesforhold til ophør. 

Der skal fokuseres på funktionærlovens § 5. Der er ingen som helst anledning til at betvivle, 
at F var sygemeldt med rette. Principperne i sygedagpengeloven skal vurderes i lyset af de 
almindelige funktionærretlige regler. Ellers risikerer man, at reglerne om mulighedserklæ-
ringer får en rækkevidde, de ikke var tiltænkt. I det foreliggende tilfælde var A's hensigt 
med at kræve yderligere oplysninger at sætte F til arbejde, som hun ikke var ansat til at ud-
- 12 - 

føre. Spørgsmålet er, om en arbejdsgiver kan kræve, at en ansat udfører noget helt andet ar-
bejde. Det blev jo forsøgt en enkelt gang i 2 timer, men måtte opgives. 

Det bør under alle omstændigheder ikke kunne komme F ansættelsesmæssigt til skade, at de 
udbedte oplysninger ikke blev indgivet, idet hun gjorde, hvad hun kunne i forhold til sin læ-
ge. 

Dommen i UfR 2006.1046H (netdoktorsagen) taler ikke afgørende imod HK's standpunkt 
Dommen angår et så specielt tilfælde og er så konkret, at dens rækkevidde er begrænset. Den 
pågældende læge i dommen arbejdede, mens han var sygemeldt, hvilket fremgik af hans 
egen forklaring, og lægeerklæringen var udarbejdet af medejeren af den pågældendes klinik. 
Det gøres hertil gældende at en overlæges forpligtelser næppe er sammenlignelige med F's i 
nærværende sag. 

Som et mest subsidiært anbringende gøres det gældende, at A, da man fik det anbefalede 
brev med påbuddet retur den 17. december 2008, burde have revurderet situationen. 

Bortvisningen af F var således uberettiget, og hun er berettiget til en godtgørelse i henhold til 
funktionærlovens § 2b. En sådan ville skulle udmåles til godt 1 måned, som ifølge overens-
komst skal fordobles. 

Med hensyn til sagens omkostninger bemærkes, at også A kunne have fremlagt brevet med 
omdannelsen af virksomheden til et anpartsselskab hvilket ville have overflødiggjort HK's 
påstand om godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven. 

Kristelig Arbejdsgiverforening Pleje som mandatar for A har anført, at sagen skal vurderes 
efter den dagældende sygedagpengelovens § 36, stk. 3, hvis ordlyd er klar: Arbejdsgiveren 
kan forlange en lægeerklæring med oplysning om uarbejdsdygtig og om, hvilke funktions-
begrænsninger uarbejdsdygtigheden medfører. Det er op til medarbejderen at oplyse om de 
konkrete funktionsbegrænsninger til brug for at fastholde ansættelsesforholdet og for at be-
vare muligheden for medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen. Reglerne skal altså 
- 13 - 

ses som en hjælp for lønmodtageren til at komme tilbage til arbejdet, men også for arbejdsgi-
veren, som kan drage nytte af en restarbejdsevne. Dette fremgår af U 2006.1046H (netdok-
tordommen). Formålet er med andre ord også, at lønmodtageren kommer tilbage til arbejds-
pladsen til glæde for arbejdsgiveren Ifølge O's forklaring kunne F have været sat til at ringe 
til kunder i ca. 2 timer om dagen, hvorved hun havde bevaret tilknytningen til sin arbejds-
plads, og A havde fået udnyttet hendes restarbejdsevne. 

At det muligvis er F's læge som har misforstået reglerne er ikke relevant Hvis F mener at 
hun har lidt et tab, må hun rette dette mod lægen. 

At A i brevene af 25. november og 1. december 2008 alene oplyste om konsekvenser for dag-
penge, kan ikke føre med sig, at A var afskåret fra at benytte muligheden for bortvisning. A 
kan ikke med disse breve anses at have tilkendegivet på bindende måde, hvilke mislighol-
delsesbeføjelser man evt. agtede at bringe i anvendelse. Antallet af breve burde snarere have 
givet F en opfattelse af, at A mente det alvorligt. 

Det må anses som ulovlig udeblivelse, at F undlod at indsende de oplysninger, som A efter-
spurgte. F har derfor misligholdt ansættelsesforholdet på væsentlig måde, hvorfor bortvis-
ningen af hende var berettiget. 

Det må efter O's forklaring lægges til grund at påbuddet af 5 december 2008 blev sendt bå-
de anbefalet og som almindelig post Det kan ikke være A's risiko at påbuddet ikke er 
kommet frem, når det tages i betragtning, at F ikke havde oplyst sin arbejdsgiver om den nye 
adresse. F skal ikke rimeligvis kunne forbedre sin retsstilling ved at undlade at give sådanne 
oplysninger, at hendes arbejdsgiver kan sende breve til hendes rigtige adresse. 

Såfremt retten måtte finde, at bortvisningen af F ikke var berettiget, gøres det gældende, at 
en godtgørelse må udmåles væsentlig lavere end påstået af HK. 


Sø- og Handelsrettens afgørelse
- 14 - 

Ifølge den dagældende sygedagpengelovs § 36, stk. 3, kunne A forlange en lægeerklæring af 
F med oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og om hvilke konkrete funk-
tionsbegrænsninger sygdommen medfører. Et sådant forlangende fremsatte A efter det fore-
liggende første gang i et brev af 25. november 2008. Dette forlangende blev ikke efterkommet 
af F, inden A med henvisning til den manglende efterkommelse bortviste hende ved brev af 
12. december 2008. 

F var ifølge tre på hinanden følgende lægeerklæringer, om hvis rigtighed der ikke er rejst 
spørgsmål, uarbejdsdygtig på grund af sygdom fra den 3. november 2008 til den 1. januar 
2009 I ingen af erklæringerne havde lægen foretaget afkrydsninger for "delvis uarbejdsdyg-
tighed" eller gjort supplerende bemærkninger uanset at lægen flere gange var blevet opsøgt 
af F i anledning af A's rykkere for oplysninger om hendes konkrete funktionsnedsættelser. 
Det er når disse omstændigheder sammenholdes med F's egen forklaring om sine rygsmer-
ter og oplysningerne om forløbet den ene gang, hvor hun på eget initiativ mødte frem på ar-
bejdspladsen og udførte kontorarbejde i ca. 2 timer, ikke antageligt, at hun i den omhandlede 
periode havde nogen restarbejdsevne, som A kunne gøre brug af. 

Retten finder efter det oplyste at F reagerede på A's anmodninger om en lægeerklæring med 
de anførte oplysninger på relevant måde, ved at hun tog kontakt til sin læge med henblik på 
at imødekomme A's ønsker men at lægen desuagtet ikke fandt grundlag for at ændre eller 
supplere erklæringerne til A. 

I de første to henvendelser fra A af 25. november 2008 og 1. december 2008 var konsekven-
serne af F's manglende indsendelse af de ønskede oplysninger angivet at være "udbetalin-
gen af sygedagpenge" I A's tredje henvendelse af 5 december 2008 - dagen efter dateringen 
af en ny lægeerklæring fra F - var konsekvenserne ændret til "bortvisning" hvis "korrekt 
lægeerklæring" ikke var A i hænde senest den 11 december 2008 Det er ubestridt at A's 
brev af 5. december 2008 ikke kom frem til F. Når det tages i betragtning, at A efter det frem-
komne allerede nogen tid før skrivelsens datering var gjort bekendt med F's flytning til Sve-
rige om hvilket emne F og O havde udvekslet bemærkninger sammenholdt med at A's 
bortvisningsskrivelse 7 dage senere - uden at F havde været i kontakt med A - var stilet til F's 
- 15 - 

svenske adresse, som også fremgår af de fremlagte lægeerklæringer, finder retten ikke 
grundlag for at anse det for F's risiko at A's anbefalede bortvisningsskrivelse ikke kom frem 
til F. Særlig med hensyn til spørgsmålet om bortvisningsskrivelsen som almindelig post, om 
hvis afsendelse retten er uden sikre, konkrete oplysninger, finder retten, idet det tages i be-
tragtning at F's post efter det oplyste normalt blev omadresseret til den nye adresse i Sve-
rige, at det ikke kan anses for godtgjort, at et sådant brev er afsendt. 

I hvert fald under de således foreliggende omstændigheder findes A's bortvisning af F ikke 
at være sket med rette. 

F har derfor krav på at modtage løn fra bortvisningstidspunktet til og med januar måned 
2009, inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag og feriegodtgørelse, eller 32.036,79 kr. Hun har end-
videre, hvilket er uomtvistet, krav på en godtgørelse, der skal fastsættes efter den for ar-
bejdsforholdet gældende overenskomsts § 23 stk 9 Under hensyn til varigheden af F's an-
sættelsesforhold, der ubestridt skal regnes fra den 14. december 2007, og sagens øvrige om-
stændigheder, findes godtgørelsen passende at kunne bestemmes til 30.000 kr., svarende til 
ca. 1½ måneders løn. F har herefter samlet krav på 62.036,79 kr. med renter som nedenfor be-
stemt. 

I sagsomkostninger skal A efter sagens udfald, hvorunder det tages i betragtning, at HK 
Danmarks påstand om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven blev frafaldet under hoved-
forhandlingen, betale 11.800 kr., heraf 1.800 kr. som delvis godtgørelse af HK Danmarks be-
taling af retsafgift. 


Thi kendes for ret:

A skal inden 14 dage til F betale 62.036,79 kr. med tillæg af procesrente af 28.749,49 kr. fra 
den 6. maj 2009 og af 33.287,30 kr. fra den 13. august 2009 samt i sagsomkostninger 11.800 
kr., der forrentes efter rentelovens § 8a. 

- 16 - 


Claus Forum Petersen 
Kaj Wöldike Bested Byrial Rastad Bjørst 




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den