Ophævelse af uddannelsesaftale-F-0016-06

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Den 31. maj 2007 blev af retten i sagen

F-16-06 og F 17-06

Dansk Handel & Service som mandatar for
A/S Deres Design
(Advokat Frederik Brocks)

mod

HK Danmark som mandatar for AT
(Advokat Ulrik Jørgensen)

afsagt sålydende

D O M:

Indledning og påstande

Sagerne drejer sig om, hvorvidt A/S Deres Designs (Deres Design) ophævelse af ATs (AT) uddannelsesaftale er sket med urette, og om AT i givet fald er berettiget til erstatning i medfør af funktionærlovens § 3.

I sag F 16/06 har sagsøger, HK Danmark som mandatar for AT, nedlagt påstand om, at Deres Design tilpligtes til AT at betale 44.685 kr. med tillæg af procesrente af 39.720 kr. fra den 1. januar 2005, og af yderligere 4.965 kr. fra den 1. maj 2005.

Sagsøgte, Dansk Erhverv som mandatar for A/S Deres Design, har nedlagt påstand om frifindelse.

I sag F 17/06 har sagsøger, Dansk Erhverv som mandatar for A/S Deres Design, nedlagt påstand om, at AT tilpligtes til Deres Design at betale 32.574,63 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 7. marts 2006, subsidiært betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

HK Danmark som mandatar for AT har påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Sagerne er ved kendelse af 5. maj 2006 henvist af Københavns Byret til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 3. Sagerne er herefter efter begæring kumuleret.

Sagsfremstilling

Deres Design er en detailhandelskæde med 7 butikker med i alt ca. 30 ansatte. AT blev med virkning fra den 14. juli 2003 ansat som salgsassistentelev hos Deres Design. Af den uddannelsesaftale, parterne indgik, fremgår blandt andet, at ATs faste
arbejdssted var Levis Store, Østergade, København.

Den 5. december 2003 pådrog AT sig en knæskade ved fodboldspil og blev sygemeldt. I januar 2004 blev han første gang opereret i knæet.

Den 25. februar 2004 anmodede Næstved Kommune AT om en helbredsvurdering.

Af anmodningen om statusattest, der blev sendt til ATs læge, ortopædkirurg Jess Witt, fremgår blandt andet:
"...
Det drejer sig om en 22 årig ung mand, der er ved at miste sit lærlingeforhold, som butikslærling på grund af sygdom ­ som opfølgning i hans sygedagpengesag ønskes følgende spørgsmål vurderet/besvaret:

En kort beskrivelse af sygdomsforløbet.
Er pgl. fortsat fuld uarbejdsdygtig ­ forventet varighed????
Kan der blive tale om delvis genoptagelse af arbejdet?
Vil AT kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde?
Hvilken behandlingsplan er der lagt?
Den fremtidige prognose?
..."

Af Jess Witts besvarelse af 29. april 2004 fremgår blandt andet:
"...
Diagnose:
..... (Senfølger efter forvridning af venstre knæ).
..... (Kronisk irritation i venstre knæs slimhinde).
Vedrørende om pt. er fuld uarb.dygtig må man sige, at i princippet kunne pt. vel godt arbejde, hvis han ikke havde et så knæbelastende arb. Kunne formentlig starte på deltid.
...
Hvorvidt han vil kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde er også svært at udtale sig om, forløbet af en kronisk slimhindeirritation kan være særdeles langvarig og i årevis. Min umiddelbare vurd. er, at AT godt vil kunne arbejde indenfor konfektionsområdet, men at det skal være på et niveau med lidt mere administration og han skal helst have mulighed
for, at kunne sætte sig og ikke stå og gå hele tiden.

PT går nu til noget fysioterapi og så må vi se hvordan tingene udvikler sig.
Kan som nævnt ovenfor være særdeles langvarigt.
..."

Den 30. august 2004 blev det konstateret, at ATs korsbånd var beskadiget, og den 19. oktober 2004 blev knæet opereret på Ringsted Sygehus. Den 20. oktober 2004 blev der udarbejdet en genoptræningsplan af sygehuset, hvoraf blandt andet frem-
går, at genoptræningen forventedes at vare ca. 4 måneder.

Genoptræningen gik imidlertid hurtigere end forventet, og i midten af januar 2005 blev AT raskmeldt.

Forinden havde Dansk Erhverv i brev af 9. november 2004 rettet henvendelse til HK med meddelelse om, at Deres Design ønskede at ophæve uddannelsesaftalen. Sagen blev herefter drøftet telefonisk med HK, men uden resultat.

Med virkning fra den 1. december 2004 ophævede Deres Design uddannelsesaftalen.

I brev af 6. december 2004 protesterede HK mod ophævelsen og anførte i den forbindelse blandt andet:
"...
I forlængelse af ovennævnte skal det anføres, at vort medlems beklagelige sygefravær er lovligt forfald, og at vort medlem nu har modtaget den korrekte behandling og således kan forventes raskmeldt primo april 2005. Det er derfor nu vores opfattelse, at der er tale om en uberettiget ophævelse, specielt fordi der nu er udsigt til, at vort medlem ville kunne genoptage sit arbejde.
..."

AT indbragte den 18. februar 2005 sagen for Tvistighedsnævnet, der traf afgørelse den 16. januar 2006. Af nævnets begrundelse og resultat fremgår følgende:
"...
Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

Bortvisningen
4 medlemmer af nævnet udtaler:
På ophævelsestidspunktet den 1. december 2004 forelå der i relation til klagerens sygdomsforløb en ny situation, idet han i oktober 2004 var blevet opereret på ny. Det må lægges til grund, at klageren efter lægelige vurderinger ville kunne genoptage arbejdet efter en genoptræningsperiode på 4 måneder, det vil sige senest primo marts 2005, og det må også lægges til grund, at indklagede af klageren var informeret herom. Indklagede udbad sig ikke nærmere lægelig dokumentation for klagerens oplysninger om, hvornår han forventede at være tilbage, og indklagede havde heller ikke taget initiativ til en forlængelse af uddannelsestiden, jf. erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1, nr. 1, eller evt. stk. 3. Under disse omstændigheder har indklagede ikke godtgjort, at en væsentlig forudsætning for indgåelsen af uddannelsesaftalen var bristet den 1. december 2004. Indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var således ikke berettiget, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1.

Disse medlemmer vil for dette forhold tilkende klageren 30.000 kr.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Klageren havde på ophævelsestidspunktet den 1. december 2004 været sygemeldt knap et år, og indklagede måtte nu antage, jf. parternes breve af 9. november og 6. december 2004, at klageren tidligst kunne genoptage arbejdet i april 2005. Henset hertil og til den usikkerhed om udsigten til helbredelse, der stedse havde præget klagerens sygdomsforløb, kunne indklagede med rette lægge til grund, at en væsentlig forudsætning for uddannelsesaftalen nu var bristet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2. Vi finder derfor, at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget.

Disse medlemmer vil herefter frifinde indklagede.

Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagedes ophævelse af uddannelses-aftalen ikke findes berettiget, og erstatningen herfor fastsættes til kr. 30.000.

Erstatning efter funktionærloven:

4 medlemmer udtaler.

Da elever i henhold til erhvervsuddannelsesloven ikke kan opsiges efter prøvetiden, finder disse medlemmer ikke, at en elev kan påberåbe sig funktionærlovens § 3 om erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden. Disse medlemmer finder derfor ikke, at klageren er berettiget til lønerstatning i henhold til funktionærlovens § 3, jf. § 2.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 56, at den almindelige ansættelsesretlige lovgivning finder anvendelse i det omfang det er foreneligt med uddannelsen.

Klageren udførte arbejde der er omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1, og da han endvidere opfyldte betingelserne i lovens § 1, stk. 2, med hensyn til ugentlig arbejdstid og til at være underlagt arbejdsgiverens instruktioner, og da elever ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, er han omfattet af funktionærloven i det omfang det er foreneligt med uddannelsen.

Da uddannelsesaftalen er ophævet uden varsel, uden der forelå tilstrækkelig grund hertil, ville klager i henhold til funktionær-lovens § 3, jf. § 2 være berettiget til lønerstatning svarende til 4 måneders løn.

Da det ikke ses at være uforeneligt med uddannelsen, at der tilkendegives klager en sådan lønerstatning ud over den erstatning, der tilkendes i medfør af erhvervsuddannelsesloven, finder disse medlemmer, at klager er berettiget til lønerstatning i henhold til funktionærlovens § 3, jf. § 2.
..."

Den 23. januar 2006 betalte Deres Design det af Tvistighedsnævnet tilkendte beløb til AT. Dette beløb danner grundlag for Deres Designs påstand i sagen.

HK har den 6. marts 2006 indbragt Tvistighedsnævnets afgørelse for domstolene.

Forklaringer
Erling Jørgensen har forklaret, at han er økonomichef i Deres Design, hvor han har været ansat siden 17. februar 2006. Han var derfor ikke involveret i ophævelsen af ATs uddannelsesaftale. Bemandingen i Deres Designs butikker er bestemt ud fra lønbudgettet og butiksbestyrerens skøn. De kunne godt have ansat en vikar eller brugt timeansatte under ATs fravær, men ikke ansat en ny elev, idet dette ville indebære en for omfattende forpligtelse. Arbejdet i den butik, hvor AT var elev, er fysisk belastende, da man står op hele dagen, og da butikkens lager ligger i kælderen.

AT har forklaret, at han i foråret 2004 fik diagnosen kronisk betændelse i knæets slimhinde. Tilstanden blev behandlet med indsprøjtninger med binyrebarkhormon.

Lægen, Jess Witt, fortalte, at det kunne blive et langvarigt sygdomsforløb, hvilket han fortalte til Anne Wichmann, og butiksbestyrer Kim Krogh. Frem til sommeren 2004 drøftede de ikke, hvor lang tid han kunne forventes at være syg. Han blev opereret den 19. oktober 2004. Dagen efter fik han genoptræningsplanen af fysioterapeuten, der fortalte, at den grundlæg-gende genoptræning ville vare ca. 4 måneder, hvorefter han ville kunne genoptage sit arbejde. Samme dag ringede han til Anne Wichmann og fortalte, hvad han havde fået at vide af lægen. Han mener også, at han ringede til Kim Krogh et par dage efter operationen og fortalte ham det samme, som han havde fortalt Anne Wichmann. Den 10. november 2004 fortalte han Anne Wichmann, at genoptræningen ville gå hurtigere end oprindeligt forudsat. Han har kontrolleret datoen for samtalen på sin telefonregning. I slutningen af november fortalte han endvidere Kim Krogh, at han var langt fremme med genoptræningen, og at han ville være rask i midten af januar. Han har ikke sagt til nogen i HK, at han først kunne vende tilbage sit arbejde i april
2005, og han ved ikke, hvor denne oplysning, som fremgår af HK´s brev af 6. december 2004, kommer fra. Han har læst HK´s breve og talt med Kristian Krog Pedersen, HK, inden afsendelsen, men ikke lagt mærke til passussen. Han kan ikke huske, at han skulle have sagt til kommunens sagsbehandler, at han var ved at miste sin elevplads. Han blev raskmeldt i midten af januar. Han forsøgte forgæves at skaffe ny elevplads og fik i stedet i midten af februar arbejde som ufaglært salgsassistent.

Anne Wichmann har forklaret, at hun var økonomichef i Deres Design fra 1. september 2003 til 30. april 2005. De var glade for at have AT som elev. Han blev syg i december 2003, og i den følgende tid ringede han jævnligt eller mødte personligt op
hos dem og orienterede om sit sygdomsforløb. Oprindeligt skulle han opereres i januar 2004, og han oplyste, at han ville komme tilbage i april og senest juni 2004. Dette tidspunkt blev ændret til efter sommerferien. Efter sommerferien meddelte
han, at han skulle opereres igen. Efter operationen fortalte han, at han skulle genoptrænes i 4-5 måneder.

De kunne herefter konstatere, at han først ville komme tilbage i april 2005. De havde endvidere en udtalelse fra speciallæge Jess Witt, hvorefter han måske ikke ville kunne genoptage arbejdet i fuldt omfang. Under sygemeldingen var der løbende kontakt mellem hende og AT og også mellem AT og butikschefen Kim Krogh. AT sagde selv til dem, at situationen var uholdbar for ham og dem, og at han skulle videre med sit liv. AT spurgte, om han kunne arbejde på kontoret. De talte ikke om forlængelse af uddannelsesaftalen, da de ville vente og se, hvornår han kom tilbage. Hun kan ikke huske, hvornår de hørte fra AT efter operationen, men det kan have været i slutningen af oktober eller begyndelsen af november. Hun kan ikke huske, at han ringede den 20. oktober 2004. AT fortalte, at han havde ca. 4 måneders genoptræning foran sig, før han tidligst kunne begynde at arbejde igen. Hun kan ikke huske, om han fortalte, hvor han havde denne viden fra. Hun så ingen lægelig dokumentation for genoptræningens varighed. De anmodede aldrig om en varighedserklæring. I løbet af november 2004 syntes de, at situationen begyndte at blive uholdbar, navnlig fordi det ikke var sikkert, at han kunne vende tilbage til sit gamle arbejde og fordi hans oplysninger om, hvornår han kunne genoptage arbejde, tidligere havde vist sig ikke at holde stik. Hun kan ikke huske, hvad der kom ud af Dansk Erhvervs henvendelse af 9. november 2004. De ophævede uddannelsesaftalen den 1. december 2004. Erklæringen fra speciallæge Jess Witt indgik i grundlaget for beslutningen om at hæve aftalen sammen med ATs egen oplysning om, at han ville være sygemeldt i yderligere ca. 4 måneder. De overvejede ikke at indhente en ny lægeerklæring. Datoen for ophævelsen blev fastsat ud fra praktiske grunde, da det passede med udbetaling af månedsløn. Butikken, hvor AT arbejdede, fungerede ikke godt under hans fravær, da medarbejderne var utilfredse med, at de skulle arbejde over. De kunne ikke ansætte en ny elev, da de så risikerede at stå med to elever, hvilket var for meget for butikken. De havde mange timelønnede og kunne ikke fuldtidsansætte en vikar, da ingen ville arbejde for en elevløn.

AT arbejdede i en lille butik, hvor man står meget op, og hvor lageret ligger i kælderen. Der var ikke mulighed for, at en medarbejder kunne arbejde fast ved kassen.

Hendes forklaring for Tvistighedsnævnet er korrekt gengivet i nævnets kendelse. Hun fik at vide, at genoptræningen ville vare ca. 4 måneder. AT fortalte ikke, at genoptræningen gik hurtigere end først oplyst. Hvis de havde vidst det, ville de ikke have ophævet aftalen.

Kim Krogh har forklaret, at han i 2003-2005 var butiksbestyrer i den butik, AT arbejdede i. Han var glad for at have AT som elev. Han blev kontaktet af AT i begyndelsen af december 2003, der fortalte, at han havde fået et vrid i knæet og derfor var sygemeldt. Det viste sig, at AT skulle opereres. De måtte se bort fra ham i første omgang frem til april 2004. I den følgende periode var han i løbende dialog med AT.

I april 2004 viste det sig, at AT ikke kunne genoptage arbejdet. I den efterfølgende periode var der ikke meget, der tydede på, at det blev bedre, og tidspunktet for raskmelding blev skubbet frem til efter sommerferien. AT kom dog heller ikke tilbage i sommeren 2004. Undervejs i forløbet begyndte de at tvivle på, hvor lang tid der ville gå. De så en erklæring fra en læge, hvoraf det fremgik, at det var uvist, om AT ville kunne genoptage arbejdet. I sommeren 2004 talte han med AT om, at situationen var uholdbar for ham og Deres Design. De aftalte en sidste deadline til november, hvorefter der skulle tages stilling til, om han skulle opsiges. De talte ikke konkret om, at de skulle opsige AT, men der var en gensidig forståelse af, at situationen var uholdbar. Det blev herefter konstateret, at AT skulle opereres igen, og at han derfor heller ikke kunne vende tilbage i november. Til sidst sendte Anne Wichmann en opsigelse. Den oprindelige forventning var, at AT ville vende tilbage i løbet af foråret 2004. De bad aldrig om lægeerklæringer, da de stolede på de oplysninger, AT gav dem om sygdommen, og om hvornår han kunne vende tilbage. Han kan ikke huske, hvornår han hørte fra AT efter dennes operation i oktober 2004, men det kan have været i slutningen af oktober eller begyndelsen af november. De fik oplyst en ny tidshorisont, der gik frem til april det følgende år. Han kan ikke huske, om han fik at vide, at AT ville vende tilbage tidligere end april 2005. For butikkens vedkommende var situationen uholdbar. De ansatte ingen vikar, da butikken kun forhandler tøj af mærket Levis, som det kræver en vis viden at sælge. De kunne derfor ikke bare tage én fra gaden. ATs fravær gik ud over de andre medarbejdere. De ville ikke have kunnet finde en ansat, der ville arbejde til elevløn.

Han ved ikke, hvorfor ophævelsen skete præcis den 1. december 2004. At være butiksansat er hårdt for knæet, da man står op. Det er endvidere ekstrahårdt i deres butik, da lageret ligger i kælderen. Han kan ikke huske sin forklaring afgivet for Tvistighedsnævnet. Forud for domsforhandlingen har han genopfrisket sin hukommelse ved at se virksomhedens notater vedrørende hændelsesforløbet. Han har lavet notaterne i forbindelse med sagens behandling i Tvistighedsnævnet.
Begrundelsen for ophævelsen var efter hans opfattelse, at situationen var uholdbar, da tidshorisonten var usikker, og da det var uvist, om han ville kunne vende tilbage til det samme arbejde.

Parternes argumenter

Dansk Erhverv har anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen er berettiget. Muligheden for at bringe en uddannelsesaftale til ophør findes i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, hvorefter ophævelse kan ske, hvis en væsentlig forudsætning for
aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister. Det fremgår af Tvistighedsnævnets praksis, at ved betydelig sygdom og samtidig usikkerhed om tidspunktet for elevens tilbagevenden kan en uddannelsesaftale ophæves.

I denne sag var der ingen udsigt til snarlig bedring hos AT. Vidnerne har ikke kunnet bekræfte, at AT har oplyst til Deres Design, at hans genoptræning forløb hurtigere end først antaget. ATs egen forklaring svarer heller ikke til det, der fremgår af
HK´s brev af 6. december 2004, hvorefter han ville vende tilbage i begyndelsen af april 2005.

Deres Design havde endvidere ingen sikkerhed for, at AT ville kunne vende tilbage til det samme arbejde. Arbejdet var meget belastende for knæet, blandt andet fordi butikkens lager lå i kælderen.

Deres Design kunne have bedt om en varighedserklæring, men som Anne Wichmann har forklaret, var der ingen grund til at tvivle på de oplysninger, AT selv kom med om sygdommen og dennes varighed. Deres Design havde ingen grund til at tro, at genoptræningen ville vare mindre end 4 til 5 måneder, og Deres Design ville ikke have fået noget ud af at bede om en varighedserklæring, da de ikke ville have fået nye oplysninger. Tidligere lægeerklæringer havde endvidere vist sig at være forkerte.

Deres Design havde heller ingen anledning til at forlænge uddannelsesaftalen. Deres Design havde allerede ventet 1 år og havde udsigt til at vente yderligere 4 til 5 måneder. Hertil kom, at det var usikkert, om AT overhovedet kom tilbage, og om
han ville kunne gennemføre uddannelsen.

Da AT på ophævelsestidspunktet havde været syg i 1 år uden udsigt til snarlig bedring, var en væsentlig forudsætning for uddannelsesaftalen bristet, og ophævelsen var dermed berettiget.

Det bestrides, at ophævelsen er sket for sent, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3. Det er således ikke dokumenteret, at Deres Design før 1. november 2004 havde kendskab til de omstændigheder, der begrundede ophævelsen. Det vides ikke
med sikkerhed, hvornår Deres Design fik at vide, at der forud ventede 4 til 5 måneders genoptræning. Den 9. november 2005 forsøgte Deres Design at indlede forhandlinger med HK om at bringe aftalen til ophør. Hvis Deres Design allerede i slutningen af oktober havde de nødvendige oplysninger, har det formodningen imod sig, at man ventede til 9. november 2004 med at reagere. Det er ATs bevisbyrde, at oplysningerne blev givet inden 1. november, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Hvis det alligevel lægges til grund, at Deres Design havde den fornødne viden inden den 1. november 2004, så foreligger der ikke passivitet, da Deres Design den 9. november 2004 gav meddelelse om, at man ønskede at ophæve aftalen. Når en sådan meddelelse gives, og der indledes forligsdrøftelser, må fristen anses for overholdt eller i hvert fald suspenderet.

Hvis ophævelsen anses for uberettiget eller sket for sent, er udgangspunktet, at forholdet skal udløse en erstatning på 30.000 kr., jf. erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Omstændighederne i sagen taler imidlertid for en nedsættelse, da der forelå
et meget langt sygeforløb, da Deres Design forsøgte at finde en mindelig løsning med AT, og da AT fandt et nyt arbejde kort tid efter ophævelsen.

AT har ikke krav på erstatning i medfør af funktionærlovens § 3, jf. § 2. Det fremgår af § 56, stk. 1, i erhvervsuddannelsesloven, at i aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstagereansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov. Det fremgår videre af lovens § 60, stk. 1, at en uddannelsesaftale er uopsigelig. § 60, stk. 1, er således en fravigelse fra almindelige opsigelsesbestemmelser i overenskomster eller lovgivning. Elever er som udgangspunkt omfattet af funktionærloven, men det gælder kun i det omfang, funktionærloven er forenelig med uddannelsen efter erhvervsuddannelsesloven.

Forarbejderne til funktionærlovens § 3 bidrager ikke til nærmere forståelse af bestemmelsen, hvorfor § 3 skal fortolkes i overensstemmelse med sin ordlyd. Det fremgår af funktionærlovens § 3, at to betingelser skal være opfyldt, før funktionæ-
ren har krav på erstatning. Der skal foreligge en uberettiget ophævelse, og funktionæren skal have krav på opsigelsesvarsel i overensstemmelse med funktionærlovens § 2. Af § 2 fremgår videre, at bestemmelsen alene gælder ved opsigelse af arbejdsforholdet. Det fremgår imidlertid af erhvervsuddannelsesloven, at erhvervsuddannelser er uopsigelige, og erstatning i medfør af funktionærlovens § 3, jf. stk. 2, er derfor ikke forenelig med uddannelsen efter erhvervsuddannelsesloven.

Den godtgørelse, Tvistighedsnævnet har tilkendt, tager højde for alle omstændigheder ved ophævelsen af elevuddannelsen, og AT er derfor ikke berettiget til yderligere erstatning.

HK Danmark har anført, at udgangspunktet efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, er, at en aftale om erhvervsuddannelse ikke kan opsiges, men ophæves. Sygdom nævnes ikke som hævegrund, hverken i lov eller forarbejder. Sygdom omtales kun i § 58, stk. 1, og lovens reaktion herpå er forlængelse af uddannelsesaftalen og ikke ophævelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at sygdom kan medføre ophævelse, men det forudsætter, at der ikke er udsigt til, at uddannelsesaftalen kan gennemføres indenfor overskuelig tid.

Deres Designs beslutning om at ophæve uddannelsesaftalen er truffet på et fejlagtigt grundlag og dermed forkert. Ophævelse af en uddannelsesaftale eller opsigelse af en funktionær er ikke en sanktion mod hidtidig sygdom, men en reaktion på fremtidigt fravær. Af modpartens stævning fremgår det imidlertid, at ophævelsen af ATs uddannelsesaftale skete som følge af sygefravær i mere end 360 dage. Det fremgår videre af Anne Wichmann og Kim Kroghs forklaringer, at der ved beslutningen blev lagt betydelig vægt på erklæringen af 29. april 2004 fra speciallæge Jesper Witt. Denne erklæring byggede imidlertid på en anden diagnose end den, der var aktuel på ophævelsestidspunktet.

Såfremt det lægges til grund, at AT i oktober 2004 oplyste til Deres Design, at genoptræningen ville vare i 4 måneder, havde Deres Design ved ophævelsen i december 2004 alene en berettiget forventning om, at sygdommen ville vare yderligere 3 måneder. Dermed var det ikke på ophævelsestidspunktet uoverskueligt at gennemføre uddannelsen. Hvis der var tvivl om, hvornår AT ville kunne vende tilbage, burde Deres Design have indhentet en varighedserklæring, hvilket ikke er sket, hvorfor det bevismæssigt må komme Deres Design til skade.

Med hensyn til overskridelse af fristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, har Deres Design hverken i svarskrift eller påstandsdokument forholdt sig til passivitetsbetragtningen. Retten skal derfor se bort fra Deres Designs synspunkt om, at der ikke foreligger passivitet.

I HK Danmarks svarskrift er hændelsesforløbet op til ophævelsen udførligt beskrevet, og denne beskrivelse, herunder tidspunktet for ATs orientering af Deres Design om genoptræningens varighed, er ikke bestridt i Dansk Erhverv processkrifter og må derfor lægges til grund. Hændelsesforløbet er også blevet bekræftet af AT, mens Anne Wichmann og Kim Krogh har forklaret, at de ikke kan huske tidspunktet. Fristen på 1 måned i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, udløb derfor den 20. november, og ophævelsen er derfor sket for sent. Den omstændighed, at Deres Design rettede henvendelse til HK den 9. november 2004, kan ikke medføre, at fristen anses for overholdt.

Hvis det lægges til grund, at ophævelsen er uberettiget, har AT udover den tabsuafhængige kompensation, Tvistighedsnævnet har tilkendt, krav på lønerstatning, jf. funktionærlovens § 3.

AT er som salgsassistentelev utvivlsomt omfattet af funktionærlovens funktionærbegreb. Undtagelsen i funktionærlovens § 1, stk. 3, gælder endvidere ikke for elever omfattet af erhvervsuddannelsesloven.

Erstatning efter funktionærlovens § 3, jf. § 2, er ikke sammenfaldende med dengodtgørelse, AT allerede er tilkendt i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Det beløb, AT er tilkendt af Tvistighedsnævnet, modsvarer således den tabsuafhængige godtgørelse for usaglig opsigelse, der følger af funktionærlovens § 2 b. Funktionærlovens § 3 omhandler lønerstatning ved bortvisning og finder anvendelse ikke alene i tilfælde, hvor funktionæren kan opsiges eller er opsagt, men også ved ophævelse af tidsbegrænsede ansættelsesaftaler.

Da AT som anført var funktionær, er spørgsmålet herefter, om det er foreneligt med ATs uddannelse efter erhvervsuddannel-sesloven, at han er omfattet af funktionærlovens § 3, jf. § 2.

Udgangspunktet i erhvervsuddannelseslovens § 56, stk. 1, er, at man er omfattet af funktionærloven, medmindre dette er i strid med uddannelsesformålet, eller der er udtrykkelige bestemmelser i lov eller administrative regler i henhold hertil, der fra-
viger funktionærlovens bestemmelser.

Det særlige, der gælder for elever frem for andre funktionærer, er, at en uddannelsesaftale er tidsbegrænset og uopsigelig af hensyn til uddannelsens gennemførelse. Det strider på ingen måde mod uddannelseshensynet, at en arbejdsgiver, der uberet-
tiget ophæver en uddannelsesaftale med en elev, der nyder særlig beskyttelse, sanktioneres hårdere. Retten til lønerstatning er endvidere ikke udtrykkeligt udelukket i loven. Erhvervsuddannelseslovens § 60 angiver således intet om sanktioner. Lovens § 65, stk. 1, indeholder heller ingen begrænsning i adgangen til erstatning. Det er således også fastslået i U 1983.1090V, at erhvervsuddannelsesloven og funktionærloven kan finde anvendelse samtidig.

Funktionærlovens § 3 gælder også for funktionærer, der har indgået aftale om uopsigelighed, og erhvervsuddannelseslovens bestemmelser om uopsigelighed strider derfor ikke mod funktionærloven. AT har derfor krav på minimalerstatning, jf.
funktionærlovens § 3, jf. § 2.

Rettens begrundelse og resultat

1. Spørgsmålet om opsigelsen var berettiget
Ved afgørelsen af om ophævelsen af ATs uddannelsesaftale var berettiget, lægger retten til grund, at AT var sygemeldt fra december 2003, blev opereret den 19. oktober 2004 og dagen efter fik oplyst, at genoptræningen ville vare ca. 4 måneder, og at AT gav meddelelse om genoptræningsforløbet til Deres Design senest i begyndelsen af november 2004. Uddannelsesforholdet blev herefter ophævet den 1. december 2004, uden at Deres Design indhentede yderligere oplysninger om ATs helbredstilstand. AT blev raskmeldt i januar 2005.

Under hensyn til, at Deres Design i mangel af andre oplysninger på ophævelsestidspunktet måtte lægge til grund, at AT ville kunne genoptage sit arbejde senest i begyndelsen af marts 2005, har Deres Design ikke godtgjort, at der bestod en sådan
usikkerhed om ATs tilbagevenden, og om at uddannelsen kunne afsluttes indenfor overskuelig tid, at en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen var bristet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2. Ophævelsen er derfor sket med urette.

Der findes ikke anledning til at fravige den praksis, der er fastsat af Tvistighedsnævnet for udmåling af godtgørelse i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1. Deres Design skal derfor betale en godtgørelse på 30.000 kr. til AT, og AT frifindes for Deres Designs påstand om tilbagebetaling af det allerede udbetalte beløb.

2. Erstatning i medfør af funktionærlovens § 3, jf. § 2
Det er ubestridt, at ATs arbejdsområde er omfattet af funktionærloven, og at elever ikke henhører under de arbejdstager-grupper, der er undtaget i medfør af funktionærlovens § 1, stk. 3.

Efter lov om erhvervsuddannelser § 56 finder de almindelige regler om ansættelses- og arbejdsvilkår anvendelse for elever i det omfang, det er foreneligt med uddannelsen. Efter forarbejderne angår forbeholdet dels uddannelsesformålet, dels de sær-
lige bestemmelser om aftalens indgåelse og ophør m.v. Efter lov om erhvervsuddannelser er en uddannelsesaftale uopsigelig i uddannelsesperioden, og der er således ikke i lovgivningen fastsat regler om opsigelsesperiode for elever, hvorfor bestemmelserne i funktionærlovens § 3, jf. § 2 ikke finder anvendelse. AT har som elev derfor ikke krav på yderligere erstatning end den, der er tilkendt i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Som følge heraf frifindes Deres Design for påstanden om erstatning i medfør af funktionærlovens § 3, jf. § 2.

Efter rettens resultat skal hver part bære egne omkostninger.

Thi kendes for ret:

I sag F 16/06 frifindes Dansk Erhverv som mandatar for A/S Deres Design.
I sag F 17/06 frifindes HK Danmark som mandatar for AT.

Hver part bærer egne omkostninger

John Tyrrestrup
Mette Christensen Torkild Justesen

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den