Opfyldelse af modtagerlands krav på indførselspapirer-H-0046-01





Resumé
Iht. leveringsbetingelserne i et handelskøb (FOT) var sælger ansvarlig for, at indførselspapirerne opfyldte modtagerlandets krav, men køber havde ikke krav på erstatning, da han ikke havde forsøgt at foretage dækningssalg.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
Den 11. juni 2003 blev af retten i sagen
H-46-01
Ugglarps Slakteri AB
(Advokat Carsten Ringgård)
mod
Scandinavian Meat Company A/S
(Advokat Claus Nordvang Kristiansen)
afsagt sålydende
D O M:
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt parterne har indgået et forlig, og i benægtende
fald, om sagsøgte, Scandinavian Meat Company A/S, er pligtig at betale sagsøger, Ugglarps
Slakteri AB, for leverancer af frosset kød, efter at importlandet Mexico nægtede tilladelse til
indførsel af kødet grundet mangler ved udfyldelsen af leverancernes sundhedsattester.
Påstande:
Sagsøger, Ugglarps Slakteri AB, har nedlagt påstand om.:
Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger 843.030 SEK med procesrente fra den 19.
maj 2000 af 306.658 SEK og af 536.372 SEK kr. fra den 12. juni 2000.
- 2 -
Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger 882.630 SEK med procesrente fra den 19.
maj 2000 af 306.658 SEK og af 575.972 SEK kr. fra den 12. juni 2000.
Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger et beløb, som nærmere fastsættes af
retten, med tillæg af renter, som tillige nærmere fastsættes af retten.
Sagsøgte, Scandinavian Meat Company A/S, har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsfremstilling:
Sagsøger, Ugglarps Slakteri AB, (herefter Ugglarps) er en svensk kødproducent. Scandina-
vian Meat Company A/S (herefter SMC) er et dansk selskab, hvis virksomhed består i handel
med kødprodukter. Parterne er uenige om, hvordan kontakten mellem dem opstod. SMC
sendte den 23. marts 2000 en ordrebekræftelse til Ugglarps, hvoraf blandt andet fremgår, at
SMC købte 2 X 23,5 tons frosne koreasider til en pris af 16,00 SEK pr. kg. Leveringsbetin-
gelserne var "FOT Trelleborg", leveringstidstidspunkt slut marts/ begyndelsen af april, og
destinationen var Korea. Under særlige betingelser var det anført: "Gamle datovarer skal
godkendes af SMC". En del af kødet havde ligget på lager siden april 1999, hvor det var
produceret. Den 6. april 2000 sendte SMC yderligere en ordrebekræftelse til Ugglarps på 1 x
23,5 tons frosne koreasider til en pris af 17,25 SEK pr. kg. Leveringsbetingelserne var "FOT
Malm", leveringstidspunkt primo/midt maj 2000, og destinationen var Korea. Koreasiderne
var fremstillet til det asiatiske marked. På et ikke fastlagt tidspunkt blev der indført import-
forbud i Korea.
Parterne er uenige om, hvorvidt handlerne i henhold til ordrebekræftelsen af 23. marts 2000
vedrørende de to containere blev gennemført, eller det blot var priserne vedrørende leveran-
cen, der blev genforhandlet. Den 8. maj 2000 sendte SMC en fax til Ugglarps indeholdende
en adresse i Mexico, og i teksten anføres "vedr. udlastning fra Ugglarps Slakteri til Mexico".
Ifølge B/L instruktion af 9. maj 2000 sendtes 918 krt. frosen Swedish Pork Bellies med en
vægt på 20.200 kg gross til den modtager i Mexico, som er nævnt i fax af 8. maj 2000. Pri-
sen for varerne var 16 SEK/kg eller 306.658 SEK.
Den 26. maj 2000 meddelte Ugglarps SMC, at man havde et tilstrækkeligt antal sider i alt 41
tons, og spurgte om, til hvilket land siderne skulle leveres. Af lasteinstruktion af 31. maj
2000 fra SMC til Ugglarps fremgår det, at to containere skulle lastes den 2. juni 2000 hos
Ugglarps, at SMC var afsender, og som modtager er anført "navn ifølge aftale Mexico". Un-
der punktet "Papirer" er anført "vet attest inspiceret for Mexico". Lasten var 2 X 20.500 kg
frozen Swedish Pork Bellies. Prisen var aftalt til 14,20 SEK pr. kg. Den 2. juni 2000 udstedte
- 3 -
Ugglarps faktura til SMC vedrørende to laster frozen Swedish Pork Bellies, henholdsvis
1020 kartoner indeholdende 20.368,95 kg og 1260 kartoner indeholdende 20.192,44 kg, alt
til en pris af 14,20 SEK pr. kg. Containerne skulle til en kunde i Mexico, som SMC´s samar-
bejdspartner PM Global Foods havde skabt kontakt til.
Den første container, der var afsendt den 14. maj 2000, ankom til toldområdet i Laredo, Te-
xas, den 14. juni 2000. SMC fik den 22. juni 2000 besked fra PM Global Foods om, at de
mexicanske myndigheder havde nægtet tilladelse til at lade containeren komme ind i Mexi-
co, angiveligt fordi det ikke fremgik af dokumenterne, at kødet kom fra dyr "free of hog
cholera". SMC anmodede den 23. juni 2000 Ugglarps om at få et certifikat, hvori det be-
kræftedes, at kødet var fri for svinekolera. En sådan særskilt erklæring for hver forsendelse
blev udstedt den 26. juni 2000. SMC henviste endvidere til, at det allerede stod på sundheds-
attesten. Herefter krævede de mexicanske myndigheder den 26. juni 2000, at der skulle fore-
ligge en sundhedsattest uden overstregninger. Sundhedsattesten, der var en standardattest,
havde i den trykte del to muligheder: 1. Slagtet fra et svensk slagteri, 2. Slagtet på et god-
kendt slagteri i et andet EU-land. Et af disse to felter skulle overstreges, hvilket var sket, men
anvisningen herom stod på svensk. Den originale attest med overstregninger blev derfor re-
turneret til Ugglarps til udfyldelse af en ny attest, idet det ved lastning af containeren var
Ugglarps personale, som udfyldte attesterne, og en veterinær på Ugglarps, som underskrev
dem og kontrollerede, at containeren var blevet plomberet. De svenske myndigheder udfær-
digede nye blanketter med henblik på Mexico. Det er ikke klart, om den næste attest vedrø-
rende denne container blev accepteret af de mexicanske myndigheder, eller der måtte udfær-
diges yderligere attester, men på et tidspunkt accepterede de mexicanske myndigheder do-
kumenterne og gav tilladelse til, at containeren kunne indføres i Mexico, og forsendelsen
blev leveret til den mexicanske kunde.
De to øvrige containere ankom til USA den 24. juni 2000. Udfyldelsen af de nye blanketter,
hvilket Ugglarps ansatte som nævnt forestod, havde imidlertid overskrivninger af bogstaver
på grund af fejlslag på skrivemaskinen, hvilket de mexicanske myndigheder ikke accepte-
rede, hvorfor blanketterne blev returneret den 26. juli 2000. Den 25. juli 2000 oplyste PM
Global Foods endvidere, at der var yderligere problemer med toldmyndighederne, idet der i
papirerne var angivet, at der i en af containerne skulle være 1260 kartoner ved afsendelsen,
og det havde vist sig, at der kun var 1050. Dette beroede på en optællingsfejl hos Ugglarps,
som blev opklaret den 7. august 2000. Den 9. august 2000 kom papirerne på plads. I mel-
lemtiden havde den mexicanske kunde efter det oplyste imidlertid hævet handlen vedrørende
disse to containere. Containerne blev derfor opmagasineret i USA. Ved faxskrivelse med-
delte PM Global Foods den 30. august 2000, at man havde haft udgifter til opmagasinering,
samt at prisen på svinekød var faldet. Der var således et samlet tab var på US$ 10.800.
- 4 -
Denne fax blev af SMC videresendt til Ugglarps med opfordring til, at parterne blev enige
om et forslag til kompensation til PM Global Foods.
I skrivelse af 9. november 2000 krævede Ugglarps' advokatfirma Lindmark Welinder, at
SMC betalte for leverancerne. Beløbet for leverancerne svarer til den subsidiære påstand.
Denne skrivelse besvarede direktør Arne Meldgaard, SMC, ved skrivelse af 20. november
2000, således:
"...
Efter vor telefonsamtale i fredags har vi drøftet situationen med vor kunde i USA/Mexico.
Vor kunde forklarer, at der er påløbet yderligere omkostninger og at markedssituationen er
forværret. Disse argumenter har vi afvist, idet vi ikke kan være ansvarlige for at varen ikke
er solgt på grund af uenighed omkring USD 10.080,- som omtalt 30. august.
Efter længere diskussion erkender vor kunde at varen nu må sælges og at eventuel værdifor-
ringelse og omkostninger siden 30. august er os uvedkommende, således at vi udelukkende
diskuterer de 10.080,- USD og betaling af udestående.
Med udgangspunkt heri, kan vi baseret på kundes forslag, fremkomme med følgende:
1. Kunden reducerer sit krav til USD 8.000,-
2. Kunden går straks i gang med at sælge varen. Resultatet af dette salg, er prismæssigt
og kvalitetsmæssigt (varen er ca. 1 år gammelt hvilket kunden er bekendt med) os
uvedkommende.
3. Kunden indrømmes, til omsætning af varen, en yderligere kredittid på ca. 2 måne-
der, således at forstå at betaling sker over ca. 2 måneder i flere betalinger (ikke om
ca. 2 måneder).
Vi for vor del, foreslår at Ugglarp og vi deler de 8.000 USD, således at Ugglarp krediterer
4.000 USD (Ugglarp har allerede tilbudt at betale 1.800 heraf).
Vi foreslår endvidere at punkt 3 accepteres, således at denne sag som i øvrigt intet har med
vor øvrige samhandel at gøre kan afsluttes.
..."
Der var herefter en del telefonisk kontakt mellem parterne, og Ugglarps har under sagen
gjort gældende, at der den 1. december 2000 telefonisk blev indgået forlig i en telefonsamta-
le mellem Ugglarps' advokat Linda Gustafsson, advokatfirmaet Lindmark Welinder. Vicedi-
rektør Frederik Jønsson hos Ugglarps sendte herefter følgende skrivelse af 7. december 2000
til Arne Meldgaard:
"...
Med anledning av förlikning vi träffade den 1december 2000 per telefon (med biträde av
Linda Gustafsson, Advokkatfirma Lindmark Welinder, Lund), avseende regleringen av ru-
bricerade fakturor, får vi för ordningens skull bekräfta vår överenskommelse enligt följande.
Bakgrund
- 5 -
Ugglarps Slakteri AB (Ugglarps) leverade den 9. maj samt den 2 juni 2000 produkten "Fro-
zen Swedish Pork Bellies" till Scandinavian Meat Company A/S (Scandinavian Meat) enligt
vår överenskommelse om leverans. Produkterna fakturerades av Ugglarps på respektive leve-
ransdatum i enlighet med fakturorna nr 65 (306 658 SEK) och nr 81 (575 972 SEK). Sam-
manlagt uppgår de båda fakturorna til et belopp om 882 630 SEK.
Tvist uppstod under juli månad 2000 avseende dokumentationen av de båda leveranserna,
vilket resulterade i att Scandinavian Meat innhöll betalning för fakturorna.
Överenkommelse
Utan att ta stälning till rättsfrågan, har vi enats om att lösa tvisten, genom nedanstående
affärsmässiga överenskommelse.
Scandinavian Meat skall till Ugglarps senast den 22 december 2000 betala ett belopp om
882 630 39600 = 843 030 SEK. Beloppet motsvarar fakturornas sammanlagda värde kre-
diterat med 4 000 USD enligt den svenska kronas växelkurs mot US dollar per den 1 decem-
ber 2000 motsvarade en US dollar 9,90 SEK (enligt SEBs växelkurs,) vilket innebär att
4 000 USD uppgick till 39 600 SEK. Betalning av ovanstående belopp skall ske till Ugglarps
....... (Samma uppgifter som finns angivna på fakturorna).
Vi översänder en kreditfaktura på nyssnämnda 4 000 USD. Krediteringen är villkorad av att
betalning enligt ovan fullgörs.
Genom det rätta fullgörandet av åtagandena i denna Överenskommelse är våra samtliga
mellanhavanden med anledning av rubricerade fakturor och leveranser fullt och slutligt reg-
lerade..
För ordningens skull ber vi Er underteckna och returnera ett exemplar av detta brev. Avslut-
ningsvis vill jag uttrycka vår tillfredsställelse över att vi kunnat finna en affärsmässig lösning
på det uppkomna problemet och ser fram emot ett fortsatt gott affärssamarbete.
..."
Arne Meldgaard skrev under på denne skrivelse med følgende anmærkning:
"*Ikke aftalt I.H.T. vort forslag, under pkt. 3. fremsendt til Lindmark-Wellinder 20. nov.
2000."
Den 22. januar 2001 meddelte PM Global Foods i en faxskrivelse SMC, at køberen af den 1.
sending havde reklameret, fordi der var ben i kødet, at de andre sendinger fortsat lå usolgt i
Laredo, og at man ville prøve at sælge dem, men at man ville lide tab på grund af markeds-
ændringer.
Denne fax skrivelse blev videresendt til Ugglarps med skrivelse af samme dag, hvori Arne
Meldgaard oplyste, at Ugglarps ville få de US$ 10.000, som SMC var blevet lovet fra USA i
uge 9, men opfordrede samtidig til, at parterne drøftede en løsning.
Ved skrivelse af 27. februar 2001 rykkede Ugglarps' advokat for betaling under henvisning
til, at fristen i punkt 3 i SMC´s skrivelse af 20. november 2000, som SMC henviste til ved
tiltrædelsen af forliget, var udløbet.
- 6 -
SMC protesterede i telefax af 2. marts 2001 og oplyste blandt andet, at de havde betalt fragt
med 106.804,75 kr. svarende til ca. 127.000 SEK. Endvidere blev der givet et forligstilbud
på betaling af 400.000 SEK med angivelse af, at betaling af dette beløb måtte afvente en
ekspeditionstid på ca. 2 måneder. Ugglarps besvarede ikke skrivelsen og indgav stævning
den 11. maj 2001. Sagsøgte har i duplikken gjort beløbet ca. 127.000 kr. gældende til kom-
pensation.
Ved erklæring af 25. november 2002 har Moses Hernández Payán oplyst, at indholdet af de
to containere blev destrueret den 15. november 2001, og at indholdet var fordærvet.
Forklaringer:
Fredrik Jönsson har forklaret, at han er vicedirektør i Ugglarps.
Forhandlingerne om de omtvistede leverancer begyndte primo år 2000. I ordrebekræftelse af
23. marts 2000 fra SMC til Ugglarps vedrørende leverance af to containere er det angivet, at
leveringsbetingelserne er FOT Trelleborg, hvilket betyder, at sælgeren skal laste varerne,
hvorefter ansvaret for den plomberede last overgår til køberen. Angivelsen i ordrebekræftel-
sen af, at destinationslandet var Korea, var ikke en oplysning, som Ugglarps havde brug for.
Ugglarps eksporterer selv til Korea, og omkring 1 % af Ugglarps' produktion er til eksport.
Det kræver imidlertid kontakter at eksportere til Korea, hvorfor de solgte til mellemhandlere.
Koreasiderne var udskåret med henblik på salg i Østen. Han var ikke klar over, at der i år
2000 kom et importforbud i Korea. At der i ordrebekræftelsen var angivet, at det var "Gamle
datovarer", indebar, at prisen var lavere, hvilket også kan ses ved sammenligning med den
anden leverance. Han er ikke bekendt med, hvilken alder varerne havde, men af
sundhedsattesten fremgår det, at de var produceret i april 1999. De havde ligget på lager
siden, da Ugglarps ventede på at kunne få den rette pris. Lastningen skete først i juni 2000,
idet der som sædvanligt først skulle lastes, når kunden havde fundet en aftager. At priserne
på leverancen af de to containere varierer på de forskellige dokumenter, skyldes, at prisen
blev ændret efter telefonisk aftale mellem parterne. Det var ikke ham selv, der havde disse
samtaler. Han er ikke klar over, om det betyder, at der ikke skete leverance i overensstem-
melse med ordrebekræftelsen af 23. marts 2000. Det er muligt, at priserne efterfølgende blev
ændret under hensyntagen til, at kødet kunne være svært at afsætte. Han kan af forretnings-
mæssige årsager ikke sige, hvad Ugglarps' fortjeneste på handlerne var. Ved lastningen var
Ugglarps klar over, at destinationslandet var Mexico. Han er ikke bekendt med, om Ugglarps
tidligere har eksporteret til Mexico. At han ved mail af 26. maj 2000 til Kim Meldgaard
spurgte SMC om, hvilket land leverancerne skulle sendes til, skyldtes, at han skulle sikre sig,
at Ugglarps havde de rette attester til fragtføreren. Det er veterinæren på Ugglarps' fabrik,
- 7 -
som har udfærdiget sundhedsattesterne. Blanketten udfyldes af Ugglarps' personale, hvoref-
ter veterinæren underskriver den og plomberer lasten. Det er også Ugglarps' personale, der
har foretaget rettelserne i attesterne, som de får fra en statslig myndighed. Det er en generel
attest til alle lande. Han har ikke tidligere været ude for, at der har været problemer med atte-
sterne. Der må kun udstedes en attest pr. last, og den skal følge lasten, hvorfor den ikke kan
faxes. Gamle attester skal af samme årsag makuleres, inden der udfærdiges nye. Det er sund-
hedsmyndighederne, som har ansvaret herfor. Da den første attest var kommet tilbage, ud-
færdigede de en ny. Han ved ikke, hvornår de enkelte attester er blevet udfærdiget. Der har
været i alt fire attester vedrørende en af lasterne. Den først udfærdigede attest er ikke frem-
lagt. Attesterne blev lavet om efter SMC´s ønske. Han var involveret i nogle af drøftelserne
vedrørende attesterne, men ikke alle, idet han var på ferie i juli og begyndelsen af august. De
sidste attester blev udfærdiget i slutningen af august 2000, hvilket var to måneder efter last-
ningen i juni. Det var imidlertid ikke et problem, da varerne var frosne. I forbindelse med
problemerne vedrørende sundhedsattesterne var det SMC, der havde kontakten til Livsme-
dels Verket, men Ugglarps forsøgte at hjælpe SMC, når de henvendte sig med problemer.
Det beroede på en fejl fra Ugglarps side, at der på papirerne vedrørende en af containerne
ved pakningen var anført 1.260 kartoner i stedet for 1.050 kartoner.
Han er ikke bekendt med SMC´s samarbejdspartner PM Global Foods. Efter den mexicanske
kundes ophævelse af handlen oplyste SMC, at det var svært for PM Global Foods at afsætte
varerne. SMC opfordrede ikke Ugglarps til at søge at afsætte leverancerne, og i øvrigt havde
Ugglarps ingen kontakter på den anden side af Atlanten. Han mener ikke, at Ugglarps fik til-
budt at tage leverancerne retur. Efter at have modtaget telefax af 31. august 2000 fra SMC
med anmodning om bemærkninger til mail fra PM Global Foods om et tab på 10.080 US tog
han telefonisk kontakt til SMC. Han husker ikke, hvem han talte med, og heller ikke konkret
samtalens indhold, men alene at Ugglarps tilbød at tage 1.800 USD af tabet for at bevare de
gode relationer til SMC. Efter skrivelsen af 20. november 2000 fra SMC tog Ugglarps' ad-
vokat Linda Gustafsson over. Det var hende, der havde telefonsamtalen, som der refereres til
i skrivelse af 7. december 2000 fra Ugglarps til SMC, hvor Ugglarps bekræfter, at der ved
telefonsamtalen blev indgået et forlig. Brevet er konciperet af advokat Linda Gustafsson,
hvorefter han har skrevet under. Han modtog skrivelsen retur fra SMC med Arne Meld-
gaards påtegning inden jul. Han opfattede Arne Meldgaards påtegning som en anmodning
om to måneders restance, hvilket han ikke havde bemærkninger til, hvorfor han ikke reage-
rede.
Advokat Linda Gustafsson har forklaret, at hun er ansat i advokatfirmaet LindmarkWelin-
der, som varetager Ugglarps' juridiske problemer.
- 8 -
I begyndelsen af november 2000 blev hun kontaktet af Ugglarp' vedrørende SMC´s restan-
cer. Da der ikke var nogen grund til, at SMC ikke skulle betale, udfærdigede hun et incasso-
brev, som blev sendt til SMC den 9. november. Hun havde omkring en uge senere en samtale
med Arne Meldgaard og derefter med Fredrik Jönsson. De drøftede en nedsættelse af Ugg-
larps' krav med 1.800 USD svarende til lageromkostningerne i USA, hvilket hun præsentere-
de for Arne Meldgaard. Hun forstod Arne Meldgaard således, at det kun var et spørgsmål om
tid, inden SMC kunne betale. Hun sagde blandt andet til Arne Meldgaard, at problemerne
med sundhedsattesterne ikke var Ugglarps' ansvar. Arne Meldgaard var ikke enig, men han
ville gerne fortsætte det gode samarbejde, og der kom ingen protester mod betalingsforplig-
telsen. Ved skrivelse af 20. november 2000 vendte Arne Meldgaard tilbage med et løsnings-
forslag. Arne Meldgaard forklarede telefonisk, at hvis SMC gik ned i pris, ville PM Global
Foods betale. Hun diskuterede dette med Fredrik Jönsson, som accepterede, at Ugglarps
skulle kreditere 4.000 USD, hvis det medførte øjeblikkelig betaling af det resterende beløb.
Med dette mandat ringede hun den 1. december 2000 til Arne Meldgaard, der accepterede.
Det var ikke en forudsætning for forliget, at leverancerne blev afsat i USA, men hun var godt
klar over, at problemet lå i betalingen fra USA, idet Arne Meldgaard havde sagt, at SMC
ventede på penge fra USA for at kunne betale. Hun bekræftede herefter aftalen ved skrivelse
af 7. december 2000, som hun sendte til Fredrik Jönsson til underskrift. Hun modtog ikke en
kopi af Arne Meldgaards påtegning på skrivelsen af 7. december, og hun gik ud fra, at det
var i orden. Hun husker ikke, om Arne Meldgaards påtegning på skrivelsen blev diskuteret
på et møde, som hun havde den 22. december hos Ugglarps.
Arne Meldgaard har forklaret, at SMC´s virksomhed består i formidling af salg af kødpro-
dukter udelukkende til eksport. Han har siden 1961 været beskæftiget i branchen og har si-
den 1972 været selvstændig som direktør og hovedaktionær i SMC. Kontakten til Ugglarps
blev skabt gennem en fælles samarbejdspartner, der hørte om Ugglarps' problemer med at få
afsat koreasiderne og foreslog Ugglarps at kontakte SMC. Ugglarps havde ikke tidligere
handlet med SMC, men umiddelbart efter handlerne i denne sag handlede SMC med Ugg-
larps igen.
Ordrebekræftelserne af 23. marts og 6. april 2000 vedrørende frosne koreasider til Korea
blev ikke gennemført, da importforbudet i Korea blev indført, inden det blev aktuelt med
afsendelse af lasten. Han talte herom med Fredrik Jönsson, der må have vidst, at der var im-
portforbud i Korea. Betingelsen FOT i ordrebekræftelserne er en standardbetingelse, som
han ikke umiddelbart kender den præcise betydning af, da betingelsen ikke har betydning for
SMC som mægler. Grundet importforbudet i Korea talte de om at finde et andet marked at
afsætte varerne på. SMC fandt en kunde i Mexico gennem deres samarbejdspartner PM Glo-
bal Foods. SMC har længe haft samarbejde med PM Global Foods, som tidligere har formid-
let salg til Mexico uden problemer.
- 9 -
Der blev indgået aftale om salg af tre containere kød mellem Ugglarps og SMC. Prisen blev
aftalt telefonisk. Når SMC i telefax af 31. maj 2000 til Ugglarp oplyste "Papirer: vet. attest
inspiceret for Mexico", var det af hensyn til udfærdigelsen af de fornødne exportpapirer til
Mexico, som skulle udfærdiges af Ugglarps' veterinær. Det har altid været producenten, som
har udfærdiget dokumenterne. SMC ser aldrig varerne. SMC modtog klager over sundheds-
attesterne fra PM Global Foods og sørgede for, at de blev sendt tilbage til Ugglarps. SMC
tog kontakt til Livsmedels Verket, da Fredrik Jönsson var på ferie, og da der ikke var andre
hos Ugglarps, som ville tage sig af problemet. SMC gjorde det for at fremskynde processen.
Det var SMC´s shippingmedarbejder, der stod for korrespondancen med Ugglarps. Der blev
ikke betalt til Ugglarps den 14. juni 2000, hvor containeren ankom til Laredo, Texas, idet der
ikke var sket endelig levering, før end alle papirerne, herunder sundhedsattesterne, var i or-
den. Papirerne kom først endeligt på plads den 30. juni 2000, og på det tidspunkt var der
kommet indsigelser vedrørende de to næste containerne, hvorfor PM Global Foods tilbage-
holdt betalingen, og SMC tilbageholdt derfor over for Ugglarps. Han kender kun til de tre
fremlagte sundhedsattester, men der kan være en fjerde. Den første container kom til kunden
med en måneds forsinkelse i begyndelsen af juli 2000. Der er ikke rejst krav fra kunden i
forbindelse med denne leverance, men SMC har ikke fået betaling for leverancen udover
10.000 USD fra PM Global Foods.
Vedrørende de to øvrige containere indebar uoverensstemmelsen mellem det fra Ugglarps
oplyste og det faktiske antal af kartoner i en af containerne, at proceduren blev yderligere
forsinket, idet de rigtige tal skulle indføjes i attesten. Da papirerne endelig kom i orden,
havde kunden i Mexico hævet handlen. Varerne blev ikke straks solgt til anden side, idet
man ville have den rette pris for kødet. Markedet var imidlertid faldet til omkring det halve i
de to måneder, som var forløbet frem til ophævelsen, og Ugglarps var ikke parat til at bære
sin del af tabet. Han drøftede den berettigede ophævelse med Fredrik Jönsson, som ønskede,
at SMC skulle sælge kødet til anden side. SMC foreslog, at Ugglarps selv prøvede at sælge
det eller tog det tilbage. Kundegrundlaget var reduceret, da mange kunder har interne regler
om en maksimumalder på det kød, som de aftager. De drøftede ikke en ændring af prisen.
SMC havde løbende kontakt med PM Global Foods, som søgte at afsætte kødet til anden
side. Han husker ikke, om SMC og PM Global Foods havde drøftet beløbene i telefaxen af
30. august 2000 fra PM Global Foods. Han foreslog flere gange et møde over for Ugglarps,
da han anså det for at være et fælles problem. Han havde en meget kort samtale med Ug-
glarps' direktør Tommy Olsson, hvorunder denne afslog et møde. Fredrik Jönsson var enig i,
at der burde holdes et møde, men han sagde, at det var Tommy Olsson, som bestemte. SMC
fik et rykkerbrev fra Ugglarps' advokat, hvorefter han ringede til Fredrik Jönsson, der henvi-
ste til advokaten. Han havde herefter en samtale med advokat Linda Gustafsson. De talte
længe om problemet, herunder at det gjaldt om at få en dialog med PM Global Foods. Han
- 10 -
tog herefter kontakt til PM Global Foods og sendte derefter skrivelsen af 20. november 2000
til advokat Linda Gustafsson efter forudgående telefonsamtale med hende. Han havde ikke
juridisk bistand til udfærdigelsen af skrivelsen. Baggrunden for skrivelsen var, at PM Global
Foods sagde, at der på de angivne betingelser var gode muligheder for salg inden for to må-
neder. Det viste sig imidlertid få dage senere, at PM Global Foods ikke kunne sælge kødet.
Der var en helt grundlæggende forståelse om, at den i skrivelse af 20. november 2000 be-
skrevne løsningsmodel forudsatte, at kødet blev solgt, så der var penge i systemet. Han med-
delte herefter Ugglarps, at det ikke gik. Ved Ugglarps' efterfølgende rykker gik det op for
ham, at Ugglarps ikke havde samme forudsætning om, at der skulle ske betaling fra USA, før
end SMC skulle betale. Han mener, at det var med Fredrik Jönsson, som han talte med den 1.
december. Hans tilføjelse på forligsforslaget af 7. december 2000 fra Ugglarps skulle forstås
således, at datoen ikke var i overensstemmelse med, hvad han havde drøftet med advokat
Linda Gustafsson og PM Global Foods, idet kødet først skulle sælges, inden der skulle ske
betaling. SMC søgte ikke juridisk bistand, da det ikke er sædvanligt i branchen under for-
handlinger, og problemet blev ikke forelagt for advokat Claus N. Kristiansen, som sidder i
selskabets bestyrelse.
SMC tilbød at betale 400.000 SEK ved telefax af 2. marts 2001 til advokat Linda Gustafs-
son, idet SMC gik ud fra, at varerne fortsat var i orden og kunne sælges for ca. det halve af
den oprindelige pris. Derfor tilbød SMC betalingen for at få afsluttet sagen. SMC fik aldrig
svar på faxen. Fragtprisen på 106.804,75 kr. nævnt i telefaxen vedrørte alle tre containere.
PM Global Foods har opgjort deres tab til 100.000 USD. SMC ville have tjent 85.000 kr.,
hvis handlen var blevet gennemført som planlagt. Han er sikker på, at varerne er destrueret.
SMC har dokumentation for, at kødet har ligget på lager i 2½ til 3 år, og der er derfor stor
sandsynlighed for, at det var blevet dårligt. Der udstedes ikke destruktionsattester, da kødet
blot sendes til destruktion, som det fremgår af erklæring af 25. november 2002 fra Moses
Hernández Payán.
Procedure:
Sagsøger har til støtte for den principale påstand anført, at det efter advokat Linda Gustafs-
sons forklaring kan lægges til grund, at der telefonisk blev indgået et forlig i overensstem-
melse med skrivelse af 7. december 2000, som er bekræftet ved Arne Meldgaards underskrift
på skrivelsen den 12. december 2000. Dette støttes af, at det af SMC´s skrivelse af 20. no-
vember 2000 fremgår, at der alene var tvist om betaling af 10.080 USD. Arne Meldgaards
påtegning på skrivelsen af 7. december 2000 kan forstås således, at forliget ikke var i over-
ensstemmelse med det ved telefonsamtalen aftalte, men det tiltrædes alligevel, eller at forli-
get bekræftes, men SMC er ikke enig i betalingstidspunktet, idet der henvises til punkt 3 i
SMC´s skrivelse af 20. november 2000, hvoraf fremgår, at PM Global Foods skulle bruge
- 11 -
yderligere to måneders kredittid. Sidstnævnte er ikke en væsentlig ændring, hvorfor accepten
er bindende for parterne på de ændrede vilkår. Det fremgår tillige af skrivelse af 27. februar
2001 fra Ugglarp, at man havde accepteret tiltrædelsen på de ændrede vilkår, idet Ugglarps
rykkede for betaling under henvisning til den tiltrådte forligsskrivelse med den ændrede be-
talingsdag. SMC meddelte ikke, at kødet ikke kunne sælges inden for de to måneder, hvilket
ville have været naturligt, hvis det var et afgørende punkt efter SMC´s opfattelse. Der er
således ingen holdepunkter for, at forliget skulle være afhængigt af, at kødet blev solgt. En-
delig er det ikke dokumenteret, at kødet skulle være destrueret, idet udtalelsen fra SMC´s
samarbejdspartner ikke i sig selv er tilstrækkelig.
Til støtte for den subsidiære påstand anføres det, at det i parternes aftale er angivet, at leve-
ringsbetingelserne er FOT, hvilket vil sige, at sælger skal leve op til eksportlandets krav, og
køberen har forpligtelsen til at præstere de fornødne dokumenter for importlandet. Det er
således for køberens regning og risiko, hvis der er problemer med importlandets myndighe-
der, men sælger skal naturligvis deltage loyalt i bestræbelserne på at opfylde kravene. SMC
må have været enig i denne forpligtelse henset til deres kontakt til myndighederne og, at de
ikke reklamerede over for Ugglarps. Hvis SMC mente, at problemerne med sundhedsatte-
sterne udgjorde en forsinkelse fra Ugglarps' side, skulle det have været påberåbt straks jf.
købelovens § 27. Det følger endvidere af den internationale købelov, at sælger ikke er an-
svarlig efter importlandets regler, medmindre de svarer til eksportlandets. Idet sundhedsatte-
sterne opfyldte de svenske myndigheders krav, og idet Ugglarps i øvrigt har bistået loyalt i
forbindelse med problemerne med de mexicanske myndigheder, har Ugglarps opfyldt sine
forpligtelser i henhold til parternes aftale, hvorfor SMC er pligtig at opfylde sin betalingsfor-
pligtelse i henhold til aftalen. Det bemærkes, at den første leverance blev leveret til kunden.
Vedrørende den anden leverance gøres det gældende, at SMC ikke tidligere har gjort gæl-
dende vægtangivelsen gældende som grundlag for forsinkelsen. Dernæst har SMC ikke op-
fyldt sin tabsbegrænsningspligt, idet man ikke straks solgte kødet til anden side, da kunden i
Mexico hævede handlen i august 2000. Det bør tillægges betydning, at SMC havde tidligere
erfaring med eksport til Mexico i modsætning til Ugglarps. Oplagringsudgifter mv. er Ug-
glarps uvedkommende, da der ikke er noget erstatningsgrundlag. At der ikke er dokumenter
fra de mexicanske myndigheder om destruktionen, peger i retning af, at der faktisk er sket
levering til kunderne.
Ugglarps har bestridt det i duplikken fremsatte kompensationskrav, som må afvises, da de
nævnte udgifter ikke ses dokumenteret.
Sagsøgte har anført, at der er tale om en branche, hvor kommunikationen hovedsageligt sker
telefonisk, hvilket man må have for øje ved vurderingen af sagen. Forløbet var, at Ugglarps
kontaktede SMC for at få afsat de leverancer, der var produceret til Korea. SMC formidlede
- 12 -
salg til en mexicansk kunde, hvilket ikke fremgår af ordrebekræftelserne. Vedrørende forstå-
elsen af betingelsen FOT bemærkes det, at betingelsen blandt andet indebærer, at sælger skal
sørge for sundhedsattester mv. Derfor var det sælgers forpligtelse at udfærdige sundhedsatte-
ster, hvilket Ugglarps også gjorde. Risikoen for, om attesterne opfyldte kravene, må derfor
påhvile Ugglarps. Det var da også Ugglarps, som fire gange ændrede attesterne. At SMC gik
i dialog med de mexicanske myndigheder, var alene et udslag af loyalitet. SMC har ikke her-
ved påtaget sig et ansvar. Den første container blev med besvær leveret til kunden i Mexico,
mens de to næste først var klar til levering med ca. to måneders forsinkelse, hvorfor den me-
xicanske kunde var berettiget til at hæve handlen. Denne forsinkelse havde Ugglarps således
også i forhold til SMC. SMC tilbød, at Ugglarps kunne få leverancerne tilbage, hvilket Ug-
glarp ikke ville. SMC søgte at afsætte dem, da SMC anså det for en fælles opgave at mini-
mere tabet. SMC havde ikke en strikt juridisk tilgangsvinkel til sagen, for så ville intet fun-
gere i denne branche. Det er denne kontekst, at SMC´s skrivelse af 20. november 2000 skal
ses. Af skrivelsen fremgår, at det er en videreformidling af et tilbud fra PM Global Foods.
Der står ikke i udtrykkeligt i skrivelsen, at forslaget var afhængigt af et salg af varerne, men
efter bevisførelsen må det kunne lægges til grund, at skrivelsen skulle forstås således. Vedrø-
rende telefonsamtalen mellem advokat Linda Gustafsson og Arne Meldgaard, hvor Ugglarps
gør gældende, at der skulle være indgået et forlig, må det tages i betragtning, at Arne Meld-
gaard troede, at han talte med et handelsfirma og ikke havde gjort sig bevidst, at det nu var
en advokat, som han talte med. De to parter befandt sig derfor under samtalen i to forskellige
verdener. Selve skrivelsen med forligsteksten, der blev sendt til bekræftelse hos SMC, kan
ikke anses for tiltrådt ved Arne Meldgaards underskrift, idet han tog et forbehold vedrørende
betalingstidspunktet, hvilket set i sammenhæng med, at Arne Meldgaard havde gjort beta-
lingspunktet afhængig af varernes salg til en meget væsentlig del af forliget. Dette medfører,
at tiltrædelsen ikke kan anses for at være en overensstemmende accept. Der er således ikke
indgået en forligsaftale, og endvidere er forudsætningen for tiltrædelsen aldrig blevet op-
fyldt, hvorfor der heller ikke er en forpligtelse i henhold til den uoverensstemmende accept.
Da SMC tilbød et forlig på betaling af 400.000 SEK, troede SMC fortsat, at kødet kunne
sælges, således at SMC samlet set kun ville lide et mindre tab ved dette forlig. Dokumentati-
on for, at kødet er destrueret kan ikke fås i Mexico, men det må kunne lægges til grund, at
det er sket.
Endelig skal det anføres, at det i duplikken fremsatte et kompensationskrav ikke ses at være
bestridt af Ugglarps.
Retten skal udtale:
- 13 -
Mod Arne Meldgaards benægtelse finder retten det ikke godtgjort, at der blev indgået et for-
lig mellem parterne ved telefonsamtale den 1. december 2000 mellem Linda Gustafsson og
Arne Meldgaard. Tilsvarende finder retten ikke, at Arne Meldgaards påtegning på forligs-
tekst af 7. december 2000 kan anses for en overensstemmende accept, henset til påtegnin-
gens henvisning til vilkår i et tidligere løsningsforslag. Sagsøgtes principale påstand kan der-
for ikke tages til følge.
Retten lægger til grund, at den første leverance kom frem til aftageren i Mexico, og at sag-
søgte intet tab havde i den forbindelse. For så vidt angår de to sidste leverancer, finder retten,
at det var sagsøgers ansvar, at papirerne opfyldte modtagerlandets krav. De omkring to må-
neders forsinkelse, som medførte, at den mexicanske aftager hævede handlen, kan derfor
henregnes til sagsøgers forhold. Imidlertid er det ikke godtgjort, at sagsøgte foretog sig det
fornødne for at få kødet solgt, efter at det stod klart, at handlen med den oprindelige aftager
ikke ville blive gennemført. Endvidere er der ingen oplysninger om vilkårene i aftalen mel-
lem sagsøgte og PM Global Foods. Under disse omstændigheder findes der at måtte gives
sagsøger medhold i den subsidiære påstand. Dog ses der ikke inden domsforhandlingen at
være gjort indsigelser mod sagsøgtes modkrav på 127.000 kr., og under disse
omstændigheder findes der at måtte gives sagsøgte medhold heri.
Under hensyntagen til, at begge parter findes at have givet anledning til tvisten, forholdes
med sagsomkostningerne som nedenfor anført.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Scandinavian Meat Company A/S, betaler inden 14 dage til sagsøger, Ugglarps
Slakteri AB, 882.630 SEK med procesrente fra den 19. maj 2000 af 306.658 SEK og af
575.972 SEK fra den 12. juni 2000 med fradrag af 127.000 DKK.
Hver part bærer egne omkostninger.
Mette Christensen
Jørgen Sieverts Bent Kierkegaard
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den
- 14 -
und, at skrivelsen skulle forstås således. Vedrø-
rende telefonsamtalen mellem advokat Linda Gustafsson og Arne Meldgaard, hvor Ugglarps
gør gældende, at der skulle være indgået et forlig, må det tages i betragtning, at Arne Meld-
gaard troede, at han talte med et handelsfirma og ikke havde gjort sig bevidst, at det nu var
en advokat, som han talte med. De to parter befandt sig derfor under samtalen i to forskellige
verdener. Selve skrivelsen med forligsteksten, der blev sendt til bekræftelse hos SMC, kan
ikke anses for tiltrådt ved Arne Meldgaards underskrift, idet han tog et forbehold vedrørende
betalingstidspunktet, hvilket set i sammenhæng med, at Arne Meldgaard havde gjort beta-
lingspunktet afhængig af varernes salg til en meget væsentlig del af forliget. Dette medfører,
at tiltrædelsen ikke kan anses for at være en overensstemmende accept. Der er således ikke
indgået en forligsaftale, og endvidere er forudsætningen for tiltrædelsen aldrig blevet op-
fyldt, hvorfor der heller ikke er en forpligtelse i henhold til den uoverensstemmende accept.
Da SMC tilbød et forlig på betaling af 400.000 SEK, troede SMC fortsat, at kødet kunne
sælges, således at SMC samlet set kun ville lide et mindre tab ved dette forlig. Dokumentati-
on for, at kødet er destrueret kan ikke fås i Mexico, men det må kunne lægges til grund, at
det er sket.
Endelig skal det anføres, at det i duplikken fremsatte et kompensationskrav ikke ses at være
bestridt af Ugglarps.
Retten skal udtale:
- 13 -
Mod Arne Meldgaards benægtelse finder retten det ikke godtgjort, at der blev indgået et for-
lig mellem parterne ved telefonsamtale den 1. december 2000 mellem Linda Gustafsson og
Arne Meldgaard. Tilsvarende finder retten ikke, at Arne Meldgaards påtegning på forligs-
tekst af 7. december 2000 kan anses for en overensstemmende