Misligeholdelse af aftale-V-0100-06

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Om forståelsen af og spørgsmålet om misligholdelse af aftale om overdragelse af ret til at patentere en vandvender, herunder fastsættelsen af licensafgift. Erstatning for ophævelse af fogedforbud, der var nedlagt med urette.






UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________



D O M

Afsagt den 6. marts 2009 af Sø og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident
Michael B. Elmer og de sagkyndige medlemmer Christian Hvidt og Peter Gregers Bernhoft.

V 100/06






Ulla Høher & Klaus Kolding
(Advokat Jens Arnesen)
mod
Twin Water Production International ApS og
J. B. Trade v/ Jørgen Bak

(Advokat Hans Henrik Skjødt)


Indledning

Ronald Larsen havde udviklet en såkaldt vandvender, som i sin oprindelige form bestod af
et galvaniseret rør med en indvendig vredet plade. Ved aftale af 17. april 2001 gav han
Jørgen Bak eneret til at søge patent herpå og til at sælge patentrettighederne mod betaling af
royalty, hvorom der skulle indgås særlige aftaler. Jørgen Bak ansøgte om patent den 24. april
2001 og markedsførte vandvenderen gennem sit selskab Twin Water Production
International ApS (i det følgende: Twin Water) og sin personligt drevne virksomhed, J.B.
Trade (i det følgende: Jørgen Bak). Ved aftale af 1. januar 2006 overdrog Ronald Larsen sine
rettigheder efter aftalen af 17. april 2001 til sin datter Ulla Høher og sin svigersøn Klaus
Kolding.



2
Påstande

Ulla Høher og Klaus Kolding har nedlagt følgende påstande:
1.
Twin Water og Jørgen Bak skal anerkende, at aftalen af 17. april 2001 er ophævet med
rette, og at alle dem heri tillagte rettigheder herved er bortfaldet.
2.
Twin Water og Jørgen Bak skal anerkende at være uberettigede til at fremstille,
markedsføre og sælge produkter, der er baseret på eller indeholder den teknologi, der
er beskrevet i sagens bilag A, herunder produkter, der af Twin Water er markedsført
og solgt under navnet "Twin Water".
3.
Twin Water og Jørgen Bak skal anerkende at være uberettigede til under navnet "Twin
Water" at markedsføre og sælge produkter, der kan benyttes til rensning og anden
behandling af vand.
4.
Twin Water skal i Erhvervs og Selskabsstyrelsen afregistrere ordene "Twin Water" i
deres selskabsnavn "Twin Water Production International ApS.
5.
Jørgen Bak skal til Ulla Høher og Klaus Kolding og uden udgift for dem overføre
europæisk patentansøgning nr. 02764049.9, amerikansk patentansøgning nr. US
2004/0124136 A1 og andre patentansøgninger eller patenter, der er baseret på den
teknologi, der er beskrevet i bilag A.
6.
Jørgen Bak skal til Ulla Høher og Klaus Kolding og uden udgift for dem overføre
varemærket "Twin Water" (VR 2005 03945).
7.
Twin Water skal til Ulla Høher og Klaus Kolding betale 200.000 kr. med procesrente fra
sagens anlæg.
8.
Jørgen Bak skal til Ulla Høher og Klaus Kolding betale 60.000 kr. med procesrente af
22.813 kr. fra sagens anlæg og af resten fra den 16. november 2007.
9.
Fogedretten i Brønderslevs forbud af 28. august 2006 stadfæstes.

Twin Water & Jørgen Bak har påstået frifindelse og nedlagt følgende selvstændige påstande:
a.
Det forbydes Klaus Kolding at anvende varemærket TWIN WATER <w> for
vandvendere og lignende produkter samt at anvende domænenavnet "twinwater.biz"


3
b.
Ulla Høher og Klaus Kolding skal in solidum betale Twin Water 1 mio. kr. med
procesrente af 300.000 kr. fra den 18. december 2006 og af resten fra den 16. oktober
2007.

Heroverfor har Ulla Høher og Klaus Kolding påstået frifindelse.

Forløbet forud for 2001

Efter i 1998 at have opnået VAgodkendelse, således at vandvenderen kunne installeres i
anlæg til brugsvand, udarbejdede Ronald Larsen, der da var 74 år og ønskede opdagelsen
bevaret til efterkommerne og udbredt til mange flere, en brochure, hvori han bl.a. skrev, at
den var blevet godkendt "under navnet Birgittes Vandvender (engelsk TWIN WATER)".

Ronald Larsen solgte ikke selv vandvenderne, men udlånte dem mod depositum. Pr. 1.
januar 1999 fik Kehlet's Miljø v/ Kirsten Kehlet ret til at producere Birgittes Vandvender,
men salget heraf var, som det fremgår af Kirsten Kehlets forklaring nedenfor, beskedent.

Aftalen af 17. april 2001 og Jørgen Baks patentansøgning og varemærkeregistrering

Aftalen af 17. april 2001 mellem Ronald Larsen og Jørgen Bak har følgende ordlyd:

"Aftale vedr. Vandbeliveren Twin.Water.
Imellem Ronald Larsen ... og Jørgen Bak ...


Jørgen Bak har eneret til at søge patent på vandbeliveren globalt set. Patentet
omfatter alle enkeltheder og funktioner, og til alle de formål som vandbeliveren kan
bruges til, herunder evt. forbedring af holdbarheden i drikkevare, vand sodavand m.v.


Rettighederne omfatter også salg af patentrettigheder til f.eks. udland, herunder
Schweiz og USA. Formidling af aftaler med enkeltfirmaer kan også komme på tale. Disse
firmaer skal så selv varetage patentet i deres land + evt. betale royalty, alt efter hvor stort
enkeltbeløbet for rettighederne er.


Jørgen Bak, eller selskaber under Jørgen Bak, Det være sig f.eks. ApS ­ A/S ­ eller
holdingselskab afholder samtlige udgifter til patentansøgninger i ind og udland. På
grund af, at vandbeliveren er forholdsvis kendt, garanteres der ikke for, at der kan opnås
patent. Det er dog overvejende sandsynligt, at der kan opnås patent, da det fortrinsvis er
offentlige undersøgelser der er foretaget i forbindelse med forskning.


Patentbeskrivelser fotografier tegninger m.v. vil snarest muligt blive indsendt,
evt. i samråd med Teknologisk Informationscenter, Tek Institut patentbureau m.v.


Ronald Larsen vil løbende blive holdt underrettet omkring alt vedr.
vandbeliveren TwinWater, også med henblik på at få del i udbyttet hele vejen rundt.
Der laves specielle aftaler vedr. dette.


4


Jørgen Bak kan til enhver tid afbryde arbejdet, hvis et eller andet kommer i vejen,
tidsmæssigt, eller hvis det bliver for dyrt med patenter o.s.v. I så fald tilfalder hele
projektet Ronald Larsen.".

I forlængelse heraf sendte Jørgen Bak den 24. april 2001 en patentansøgning (PA 2001 00645)
til Patent og Varemærkestyrelsen, hvori vandvenderen blev betegnet TWIN WATER, og
den 23. april 2002 en international patentansøgning (PCT/DK02/00263) med angivelse af
Jørgen Bak som opfinder. Den internationale ansøgning indeholdt en udvidet beskrivelse af
produktet, herunder at den indvendige plade skulle dreje den ene eller den anden vej,
afhængig af på hvilken halvkugle vandvenderen skulle anvendes. Patentansøgningerne er
sat i bero på udfaldet af nærværende retssag.
Den 12. oktober 2005 fik Jørgen Bak TWIN WATER registreret som ordmærke under
nr. VR 2005 03945. Der var ingen indsigelser under registreringsproceduren.

Ulla Høhers og Klaus Koldings ophævelse af aftalen af 17. april 2001

Den 28. januar 2006 udfærdigede Ronald Larsen følgende, som Jørgen Bak bestrider at have
modtaget:

"Selv om det kniber med stemmen kan jeg tydelig huske at Jørgen Bak under et besøg
her sagde: Når der er solgt for et vist antal tusinde kr. af TWIN WATER er der 5 % til
mig, og så sagde han hvor mange tusinde, der var til mig. ...."

Efter at Ronald Larsen som nævnt foran den 1. januar 2006 havde overdraget samtlie sine
rettigheder efter aftalen af 17. april 2001 Ulla Høher og Klaus Kolding, skrev deres advokat
den 30. januar 2006 til Jørgen Bak, at denne efter deres opfattelse groft havde misligholdt
aftalen af 17. april 2001 ved i eget navn at indgive og forfølge ansøgninger om registrering af
patent og varemærke i eget navn og ved at påbegynde kommerciel drift af opfindelsen uden
at indgå nogen aftaler herom med Ronald Larsen og ved efterfølgende at afvise
henvendelser herom fra Klaus Kolding. Samtidig bad advokaten Jørgen Bak om senest den 3.
februar 2006 at meddele advokaten ubetinget tilsagn om at ville indlede dialog med henblik
på at etablere de fornødne aftaler for at berigtige de nævnte forhold. Ellers ville Ulla Høher
og Klaus Kolding forfølge deres rettigheder i enhver henseende og herunder ophæve aftalen
af 17. april 2001.


5

Twin Water og Jørgen Baks advokat meddelte den 16. februar 2006, at han ville finde det
formålstjenligt med et møde til drøftelse af sagen med henblik på at finde en konstruktiv
løsning. Advokaten meddelte i den forbindelse, at der efter hans opfattelse ikke var tvivl om,
at parterne havde aftalt en overdragelse af opfinderretten til "Birgittes Vandvender", og at
der senere skulle aftales et overdragelsesvederlag i form af en løbende ydelse, der skulle
betales efter et licensprincip. Ronald Larsen var ikke blevet anført som opfinder eller
medopfinder på patentansøgningen, idet han udtrykkeligt havde frabedt sig dette. Det
foreliggende materiale viste endvidere, at retten til varemærket TWIN WATER tilkom hans
klient.

I brev af 20. februar 2006 meddelte Ulla Høher og Klaus Koldings advokat Twin Water
og Jørgen Baks advokat:

"... at Ronald Larsen uden præjudice [er] indstillet på at acceptere Deres klients betaling
af 5 % af den omsætning, som salget af produkter løbende har indbragt siden
introduktionen heraf. Der afgives hermed påkrav om Deres klients betaling af sådan
forfalden royalty pr. 28. februar 2006 senest den 7. marts 2006. Korrekt og afhjælpende
betaling forudsætter, at der senest samtidig er fremsendt dokumentation for
afregningsgrundlaget i form af behørige udskrifter af Deres klients bogholderi ­ år for år
­ attesteret af Deres klients revisor, idet min klient skal have adgang til at udføre
kontrolrevision med egen revisor.

Ved sådan korrekt og rettidig betaling vil min klient være indstillet på at forhandle en
mere formaliseret licensaftale med virkning for fremtiden. Hvis Deres klient ønsker at få
tildelt eksklusive rettigheder til "Twin Water" opfindelsen til udvalgte markeder, kan
dette kun ske mod betaling af et engangsbeløb til Ronald Larsen.

Ved manglende korrekt og rettidig betaling vil den mellem parterne foreliggende
aftale om brugsret til Twin Water uden yderligere varsel blive ophævet som misligholdt.
..."

Twin Water og Jørgen Baks advokat afviste ved brev af 22. februar 2006

"... det afgivne påkrav om betaling af royalty, der ikke har hjemmel i nogen aftale,
ligesom den anførte misligholdelsesvirkning ikke har nogen mening, når der er tale
om en overdragelse af ejendomsretten ..."

Twin Water og Jørgen Baks advokat opfordrede samtidig og i den følgende tid i flere breve
til, at man under et møde fandt en løsning på problemerne, ligesom han gav oplysning om
omfanget af det hidtidige salg af vandvenderen og den 6. marts 2006 fremkom med et
forligsforslag.


6
Ulla Høher og Klaus Koldings advokat fastholdt imidlertid det påkrav, som var afgivet
ved brevet af 20. februar 2006. I brev af 13. marts 2006 meddelte denne advokat endvidere, at
det fremsatte forligsforslag ikke kunne accepteres, at fristen for fyldestgørende betaling af
den skyldige royalty i henhold til påkrav af 20. februar 2006, som var fastsat til den 7. marts
2006, var overskredet, og at han på denne baggrund så sig "nødsaget til at ophæve aftalen af
17. april 2001 mellem vore klienter".
Twin Water og Jørgen Baks advokat meddelte samme dato, at denne ophævelse af
aftalen af 17. april 2001 ikke kunne anerkendes, og gentog sit forligsforslag, idet han
samtidig tilbød at forhøje af royaltysatsen fra de tidligere tilbudte 3 % til 5 %.
I den følgende tid fortsatte parterne forhandlingerne, men da de ikke kunne blive enige,
er nærværende retssag nødvendiggjort.

Fogedforbuddet

Efter begæring af Klaus Kolding og Ulla Høher på vegne Ronald Larsen afsagde fogedretten
i Brønderslev den 28. august 2006 kendelse, hvorefter det blev forbudt Twin Water at
fremstille, markedsføre og sælge produkter, der er baseret på eller indeholde den teknologi,
som rekvirenterne har rettighederne til, herunder produkter, der er markedsført og solgt
under navnet TWIN WATER. Samtidig forbød fogedretten ved kendelsen Twin Water under
navnet TWIN WATER at markedsføre eller sælge produkter, der kan benyttes som
vandrensere eller lignende.

Klaus Koldings salg

Klaus Kolding havde i årene 20022005 solgt vandvendere, som han havde fået leveret af
Jørgen Bak. Fra april til august 2005 solgte han således omkring 10 vandbehandlingsanlæg til
landbrugsvirksomheder for 16.000 kr.

Efter fogedforbuddet af 28. august 2006 påbegyndte Klaus Kolding via sin virksomhed
AgroWater salg af vandvendere, både under navnet Twin Water og under navnet Spin
Water.



7
Twin Waters og Jørgen Baks salg

Twin Water har ifølge revisorerklæring af 2. marts 2007 omsat TWIN WATER produkter for
2.563.697 kr. i perioden fra selskabets stiftelse, den 1. april 2002, til den 13. marts 2006. I
perioden efter den 13. marts 2006 har selskabet omsat TWIN WATER produkter for 231.000
kr. Ifølge erklæring af 1. marts 2007 fra Økonomikonsulent Henning Sørensen hos
LandboNord, har J.B. Trade fra 2001 til 2006 omsat vandvendere for 839.000 kr.

Forklaringer

Klaus Kolding har forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør, men nu arbejder som
forretningsmand. Da han mødte Ulla Høher i september 2004, kendte han intet til Twin
Water. Det var hendes far, Ronald Larsen, som fortalte ham om produktet og dets
egenskaber. Ronald Larsen havde lavet mange forsøg, som dokumenterede produktets
virkning. Ronald Larsen var meget grundig i sine forsøg, men ikke akademisk.
Ronald Larsen havde selv udviklet maskinerne til produktionen. Der var et apparat, som
klippede det flade stykke ud, som sad inde i røret, og som skal have en bestemt tykkelse. Det
flade stykke blev indsat i røret, og en anden maskine vred den flade plade inde i røret, så den
blev fastgjort.
Ronald Larsen kunne forevise ham en masse anprisninger af produktet, herunder hvad
det havde bragt forskellige mennesker, hvilket han kunne bruge til at markedsføre
produktet. Ronald Larsen orienterede ham også om samarbejdsaftalen med Jørgen Bak,
hvorfor han rettede henvendelse til Jørgen Bak med henblik på at sælge produktet. Han
solgte omkring 10 stk. til ca. 16.000 kr. ekskl. moms. Indkøbsprisen hos Jørgen Bak var på
omkring 4.000 kr. I 2005 havde han en konkret dialog med Jørgen Bak om køb og salg af
produktet. Han var af den overbevisning, at Ronald Larsen fik royalty, og Jørgen Bak viste
ham samarbejdsaftalen. I den forbindelse meddelte han Jørgen Bak, at aftalen skulle gøres
skarpere, og at den skulle formaliseres. Det var Jørgen Bak ikke interesseret i. Han forsøgte at
få et møde i stand, men det lykkedes ikke. Sagen blev derefter overgivet til en advokat.



8
Jørgen Bak har for fogedretten blandt andet forklaret, at han omkring år 2000 kom i kontakt
med Ronald Larsen. Han var interesseret i Ronald Larsens viden om jordstråler og
magnetisme. Han mødtes personligt med Ronald Larsen den 20. november 2000. Her talte de
om mange ting, og Ronald Larsen fortalte også, at han havde et vandsystem. Han troede ikke
på det først. Til sidst besluttede han, at han ville prøve at markedsføre produktet. Aftalen
(...) udfærdigede han, fordi han ville sikre sig, at han ikke spildte sin investering. Han kunne
se, at der lå en del forskning foran. Det er rigtigt, at han har forfattet aftalen. Han mente, at
der i aftalen lå en eneret og overdragelse af ejendomsretten, ellers ville han ikke ofre tid og
penge. De har hele tiden talt om, at Ronald Larsen skulle have 5 %. Han mener fra andre
aftaler om patent, at afgiften ligger på mellem 3 og 5 %. Han sagde til Ronald Larsen, at det
lå på omkring 5 %. Hen ad vejen drøftede de Ronald Larsens andel af udbyttet. Han sagde,
at der skulle sælges for 500.000 kr., før Ronald Larsen kunne få andel af overskuddet. Hvis
han ikke havde held eller evnede at føre sagen frem, eller hvis det blev for dyrt, så havde han
indsat en bestemmelse i aftalen om, at han ensidigt kunne hæve aftalen, hvorefter projektet
skulle falde tilbage til Ronald Larsen. Ordet TWIN WATER fandt han på hjemme i køkkenet
sammen med sin familie. Han havde ikke set ordet før. Han var ikke klar over brugen i
Canada dengang. Den 24. april 2001 udfærdigede han en ansøgning til Patent og
Varemærkestyrelsen for at skabe prioritet i patentet. Han angav sig selv som opfinder. Det
var et led i aftalen med Ronald Larsen, der havde sagt at han ville være anonym hele vejen
igennem. Han havde sagt til Ronald Larsen, at han ville søge i eget navn. Året efter indgav
han gennem et professionelt patentbureau en international patentansøgning. Gennem
kontakter i Australien havde han fundet ud af, at det havde betydning for virkningen, om
snoningen var venstre eller højre om, alt efter om det var på den nordlige eller sydlige
halvkugle, at produktet blev anvendt. Han havde også fundet ud af gennem forsøg, at en
snoning på 360 grader gav den optimale virkning. Han fandt også ud af, at plastik ville være
mest velegnet til den indre snoning, men det ville være for dyrt. Han besluttede sig for at
anvende stål. Hans omkostninger havde hidtil andraget omkring 250.000 kr. Han mente at
projektet kunne være stort nok til at bære sit eget selskab og oprettede derfor [Twin Water].
Han ville mene, at omsætningen hurtigt ville kunne stige til 2.3.000.000 kr., idet der er et
betydeligt marked hos fabrikker og sygehuse. Han står ved sit tilbud om en andel på 5 % til
Ronald Larsen. Han overtog VAgodkendelsen fra Kehlet Miljø. Han overtog produktionen


9
og fik derfor VAgodkendelsen. Han vidste ikke, at Kehlet Miljø solgte Ronald Larsens
produkter i dag.
Han har i sin virksomhed 4 5 licensaftaler, hvor han betaler en royalty på
gennemsnitligt 5 %. Aftalen om 500 eksemplarer og 5 % blev ikke indgået. Han har nævnt
700.000 kr. og 35.000 kr. De talte ikke om royalty til ham selv. I virksomhedens regnskab
indgår også et konsulenthonorar til ham selv. Der er ikke nogen skriftlig aftale mellem
selskabet og ham om royalty til ham. Han regnede dengang med, at royalty skulle beregnes
af overskuddet. Han har ikke givet Ronald Larsen nogen regnskaber. ... Han har blandt
andet fået afprøvet sit eget produkt på Nordisk Hydraulisk Institut i Hørsholm. Den
internationale patentansøgning baserer sig ikke på den oprindelige patentansøgning, der
blot skulle bruges til at skabe prioritet.
Under domsforhandlingen har Jørgen Bak vedstået sin forklaring for fogedretten, dog,
at aftalen med Ronald Larsen lød på salg af 500 rør, før der kunne laves en aftale om royalty.
Det aftalte de på et møde hos Ronald Larsen, der sagde til ham, at "det bliver dyrt det her".
Han bekræftede dette overfor Ronald Larsen, men mindede ham om, at der først skulle
sælges 500 rør. Det var Ronald Larsen helt enig i, da formålet med deres samarbejde var at
udbrede kendskab til produktet mest muligt. Han fik et rør med hjem fra mødet, som han
kunne prøve på forskellige måder. I den forbindelse opdagede han, at der skulle laves en lille
ændring i form af en lille krumning, som skulle laves meget nøjagtigt. Han svejsede delene
ind i røret og sørgede for, at delene blev placeret på en helt speciel måde, da det ellers gav en
forkert effekt.

Den måde, som beregningen af royalty skulle foregå på, er ikke som forklaret for
fogedretten. Det var meningen, at royalty skulle beregnes på baggrund af overskuddet i
virksomheden, ikke af omsætningen. Det har aldrig været hans intention at snyde Ronald
Larsen. De fik aldrig lavet aftalen om royalty skriftligt. Ronald Larsen opfordrede ham heller
ikke hertil. Han har solgt omkring 300 stk. af produktet.

Intentionen med selve aftalen var at give Ronald Larsen rettigheder. Hvis han skulle lave
det store benarbejde for at skabe et marked, måtte han være sikker på, at der ikke var andre,
som havde gjort det samme, hvorfor han ønskede patentrettighederne. Det er hans
opfattelse, at man ikke kan have patentrettighederne uden også at have opfindelsen, hvorfor
han mente, at ejendomsretten var overdraget, hvilket han måske burde have skrevet i


10
aftalen. Da han udfærdigede aftalen, havde han talt med Ronald Larsen flere gange. Ronald
Larsen havde ikke sagt noget om, at han selv havde solgt produktet. Derimod udlånte
Ronald Larsen produktet mod depositum.

Det var ham, der udfærdigede den nationale patentansøgning. Den blev fulgt op med
den internationale patentansøgning den 23. april 2002. Den internationale ansøgning
omfattede flere detaljer; de præcise mål på snoningen, placeringen i røret mv. Han angav sig
selv som opfinder. Han havde spurgt Ronald Larsen flere gange, om han ønskede at være
med i patentansøgningen. Ronald Larsen ønskede hverken at være med i patentansøgningen
eller omkostningerne hertil. Han kendte ikke til andre patenter før fogedsagen.

Han fandt på navnet TWIN WATER hjemme ved køkkenbordet. Ronald Larsen havde
anvendt navnet "Birgittes Vandvender". Da han havde planer om at sælge vandvenderen i
udlandet, måtte han finde på et andet navn. Han fortalte Ronald Larsen om navnet, og denne
gav udtryk for, at det var en god idé at sælge den under det navn.

Han får produceret vandvenderne på en fabrik i Sæby. DTI har lavet en undersøgelse,
som konkluderer, at vandvenderen resulterer i 40 % forbedret vand. Han har også lavet
forsøg hjemme omkring snoningen. Vandvenderen sælges hovedsageligt i Twin Water
selskabet, men også i J.B. Trade.

For fogedretten har Ronald Larsen på grund af sygdom besvaret spørgsmål fra fogedsagens
parter skriftligt og efterfølgende vedstået sine svar over for fogedretten:
1. Hvornår fandt du på idéen om vandvenderen? Før 1979
2. Hvornår opstod navnet "Birgittes Vandvender"? Da jeg skulle søge om VA godkendelse.
3. Hvem fandt på dette navn? Det gjorde jeg.
4. Hvornår opstod navnet Twin Water? Det var mig der ca. 11 år tidligere, i 1995, startede
med at sætte en mærkat på min opfindelse, hvor der stod TWIN på
5. Hvem fandt på dette navn? Det gjorde jeg i min brochure.
6. Hvornår kom du i forbindelse med Kehlet Miljø? Sommeren 1994.
7. Hvad gik samarbejdet med Kehlet miljø ud på? Aftalen gik ud på at Kehlet Miljø skulle
overtage VAgodkendelsen, mod at sælge vandvenderen
8. Hvornår mødte du Jørgen Bak første gang? 17. april 2001. Han ringede og bad om at får
testet om han var jordstrålebelastet. Dette medførte at han fik tilsendt


11
jordstrålefordelerne, og vandvenderen. Efterfølgende, ca. ½ år senere, opsøgte han mig
for at fortælle hvor godt tingene virkede. I samtalens løb tilbød han at søge patent, det
havde han god erfaring med. (han havde allerede taget aftalen med til underskrift ved
dette møde) Dette kunne jeg kun se som et godt tilbud, men bad om at være anonym
over for pressen. Jeg har altid holdt lav profil i min hjemby.
9. Var du begyndt at bruge navnet Twin Water, inden du mødte Jørgen Bak første gang? Ja (Se
sv. Til spm. 4 & 5)
10. ...
11. Hvem tog initiativet til at I mødtes? Jørgen Bak.
12. Hvem skrev aftalen mellem Jørgen Bak og dig i 2001? Jørgen Bak
13. Forhandlede Kehlet og Jørgen Bak vandvenderen samtidig? Ja
14. Benyttede Kehlet navnet "Twin Water", før du indgik aftalen med Jørgen Bak? Nej
15. Benyttede Kehlet navnet "Twin Water", efter du indgik aftalen med Jørgen Bak? Nej
16. Hvornår ophørte Kehlet med at forhandle vandvenderen? Kehlet er ikke ophørt med salget,
men sælger fra tid til anden fra lager der er købt af mig.
17. Hvem skaffede kontakt til Michael i Canada? Det gjorde jeg. Han havde modtaget mine
materialer, og henvendte sig siden for at spørge om han måtte hjælpe med at udbrede
dem.
18. Hvornår var Michael i Canada begyndt at forhandle vandvenderen? Omkring 1995
19. Benyttede Michael navnet "Twin Water", før du indgik aftalen med Jørgen Bak? Ja
20. Benyttede Michael navnet "Twin Water", efter du indgik aftalen med Jørgen Bak? Ja
21. Da du indgik aftalen med Jørgen Bak, fortsatte du da selv med at sælge vandvenderen? "Sælge"
ja på sædvanlig vis, dvs. udlevering mod depositum
22. Hvis ja, til spg. 21 i hvilket navn? Birgittes vandvender og Twin Water, med Twin påsat
som mærkat.
23. Brochuren ... blev den benyttet inden du lavede aftalen med Jørgen Bak? Ja både før og efter.
24. Hvordan opfattede du vilkåret i aftalen med Jørgen Bak om at han havde "eneret til at søge
patent"? At jeg ikke kunne bede andre om at søge patent på vandvenderen, så længe
Jørgen Bak gjorde sit forsøg, og samtidig overholdt aftalen. Jeg solgte jo ikke
opfindelsen.


12
25. Hvordan opfattede du vilkåret i aftalen med Jørgen Bak om at Rettighederne omfatter også salg
af patentrettigheder til f.eks. udland? Jørgen Bak havde ret til at sælge vandvenderen og
han havde et incitament til at få patentet i hus, og samtidig en mulighed for belønning.
Der skulle jo laves aftaler om royalty til mig, som opfinder.
26. Hvad aftalte du og Jørgen Bak i 2001 om betaling? Som det fremgår af aftalen skulle dette
aftales senere.
27. Har du og Jørgen Bak indgået andre aftaler om betaling? Ved et senere møde, omkring 2003,
sagde Jørgen Bak at jeg ville få 5 % af det beløb der blev solgt for, og brugte som
eksempel, at når der var solgt for 700.000, ville jeg får 35.000,, men vi har aldrig lavet
nogen endelig aftale.
28. ...
29. Har Jørgen Bak spurgt dig, om han måtte stå som opfinder på patentansøgningen? Nej
30. Har Jørgen Bak spurgt dig om han måtte købe navnet Tvin Water? Nej
31. Er der nogen forskel på den vandvender, du opfandt, og den vandvender, der er afbildet på
patentansøgningen ... ? Nej
32. Gør det I givet fald nogen forskel på vandvenderens egenskaber, om den er produceret af rustfrit
står eller andet metal? Nej
33. Er det afgørende for vandvenderens egenskaber, om snoningen af emnet er nøjagtig 360 grader?
Nej, det viser mine forsøg
34. Er det afgørende for vandvenderens egenskaber, at den er dimensioneret med sædvanlig diameter
for vandrør, dvs. eksempelvis 3/4 tommer? Nej, jeg har lavet forsøg med rør med
dimensioner fra 12 mm op til 2 tommer. Yderligere noter kan bruges efter behov. Disse
spørgsmål undre mig meget, fordi jeg aldrig er blevet bedt om at stoppe.
...
a. Spurgte Jørgen Bak dig, om du ville angives som medopfinder på patentansøgningen og hvad
svarede du i givet fald? Nej, jeg blev aldrig spurgt
b. Vidste du før aftalen med Jørgen Bak fra 2001, at der fandtes lignende vandvendere, som var
opfundet af henholdsvis en japaner ... og en tysker ...? Nej, jeg vidste at der fandtes
vandforbedrere, men de var anderledes, fordi alle dem jeg målte på lavede minus vand.
Jeg målte også på en snes levende kilder, og der var plus vand ... jeg blev derved


13
bestyrket i troen på, at jeg havde fat i noget af det rigtige. Twin Water laver plus vand.
Det var først senere jeg læste om de omtalte patenter.
c. Ifølge ... [brev fra Kehlets Miljø af 10. marts 2006] sælger Kehlets Miljø stadig din vandvender,
jf. pkt. 1 i brevet, er det korrekt? Jeg det er muligt at hun stadig har nogle på lager, men hun
får den ikke mere fra mig. Hun har ikke fået nogen fra mig siden starten af 2001.
d. Er det korrekt, at du i samarbejde med Henrik Andersen, Brabrand indtil ca. 2005 har solgt din
vandvender til kunder i Danmark, og i givet fald bedes du oplyse det samlede antal vandvendere,
der blev solgt i hele samarbejdsperioden? Nej det er ikke korrekt. Det sluttede allerede i 2004,
og indtil da har jeg kun udleveret TWIN WATER mod depositum (mindre end 50 stk. jeg
husker ikke det nøjagtige tal). Samarbejdet bestod i at Henrik Andersen modtog
telefonbeskeder, og jeg sendte så de varer, som der blev bestilt
e. Hvor mange vandvendere har du solgt til Michael i Canada fra 2001 til i dag?Mindre end l0,
jeg husker ikke dette nøjagtigt (disse papirer er borte) men han har ikke fået nogen fra
mig de sidste 45 år. Måske får han dem et andet sted fra, da han stadig annoncerer.
f. Hvorfor har du ikke tidligere end primo 2006, hvor denne sag blev indledt, klaget over din
utilfredshed med Jørgen Bak og hans selskab? På grund af sygdommen havde jeg svært ved
at koncentrerer mig og formulerer det i ord.

Kirsten Kehlet har for fogedretten bl.a. forklaret, at, at hendes firma forhandlede nogle tyske
produkter indenfor miljøområdet, som Ronald Larsen ville afprøve. Det var vist nok i 1994. I
løbet af det første år begyndte Ronald Larsen at rejse rundt med dem til messer forskellige
steder. Ronald Larsen overlod nogle eksemplarer af vandvenderen til salg. Der stod TWIN
på deres eksemplar i 1996. Ronald Larsens brochure havde de med på messerne. Hun har
kendt Michael Lund i Canada i flere år, og det var ved hendes mellemkomst, at Ronald
Larsen og Michael Lund lærte hinanden at kende. Hun har ikke talt med Jørgen Bak om
Michael Lund, men hun ved, at Michael Lund har talt med Jørgen Bak. Hun sendte VA
godkendelsen til Jørgen Bak. Hun erindrer ikke, at de talte om, at hun skulle standse salget af
Ronalds ting. Hun har ikke solgt mere end 2. håndfulde.

Henrik Steen Nielsen har vedstået sin forklaring for fogedretten, hvor han forklarede, at han er
civilingeniør og patentagent og partner og teamchef i Patentbureauet Budde Schou A/S. Han


14
var med til at udfærdige den internationale ansøgning. Han blev den 5. april 2002 kontaktet
af Jørgen Bak. Det var tæt på udløbet af 12 måneders fristen i henhold til den oprindelige
patentansøgning. Ved udfærdigelsen af den ny ansøgning tog han udgangspunkt i det
oprindelige dokument. Forud havde han en dialog med Jørgen Bak om
anvendelsesmulighederne og udførelsen m.v. Der blev også udformet detaljer, som ikke
fremgår af den oprindelige patentansøgning. Han rådgav Jørgen Bak om at opgive den
oprindelige patentansøgning. Det patentérbare i Jørgen Baks metode er nøjagtig en vending
(360 grader) og vendt, alt efter om det er på den nordlige eller sydlige halvkugle. Han
rådgav også om fittings og materialevalg for at distancere Jørgen Baks produkt fra et tysk
produkt.
Supplerende har han forklaret, at han blev kontaktet telefonisk af Jørgen Bak i
forbindelse med, at prioritetsfristen for den nationale patentansøgning nærmede sig. Han fik
tilsendt en kopi af den danske ansøgning og senere en fuldmagt. Der blev lavet en del
arbejde med den internationale ansøgning. Patentkravene skulle kunne eksamineres både på
denne og den anden side af Atlanterhavet. Den oprindelige ansøgning indeholdt alene
produktkrav. Ansøgningen inkluderede også et metodekrav i tilfælde af, at en anden havde
opfundet en vender med det skilleblad, men ikke havde den samme anvendelse, så ville
opfindelsen stadig kunne patenteres.

I forbindelse med patentansøgningen bliver der lavet en search report. Af den fremgik
hhv. en japansk og en tysk ansøgning på vandvendere. ... Opfindelsen af at dreje vandet den
ene vej på den nordlige, og den anden på sydlige halvkugle fremgik ikke af disse
ansøgninger, hvorfor Jørgen Baks opfindelse ikke manglede nyhed.

De har ikke drøftet opfinderbetegnelsen eller Ronald Larsen

Parternes synspunkter

Ulla Høhers og Klaus Koldings advokat har gjort gældende, at aftalen mellem Ronald Larsen og
Jørgen Bak alene var en aftale om overdragelse af brugsret. Aftalen har ingen karakteristika,
som kan føre til at anse den for en aftale om overdragelse af ejendomsret. Derimod giver
aftalen en eneret til at søge patent, hvilket er et sædvanligt vilkår i licensaftaler, hvor patent


15
endnu ikke er opnået, ligesom det ville være unødvendigt at overdrage retten til at søge
patent, hvis aftalen overdrog ejendomsretten.

Der er ikke grundlag for at erklære aftalen ugyldig eller uvirksom, og det gør ingen
forskel, om Ronald Larsen må anses for at have en beskyttelsesværdig interesse i eller
rettighed til produktet. Jørgen Bak må have været bekendt med udbredelsen af produktet.
Såfremt udbredelsen måtte medføre, at der ikke kan opnås patent på produktet, vil aftalen
være en knowhow aftale, som ikke stiller krav om hemmeligholdelse eller lignende, og
Jørgen Bak vil således ikke frit kunne udnytte produktet.

Med hensyn til ordmærket Twin Water kan Jørgen Baks forklaring ikke lægges til grund.
Navnet fremgår af flere billeder, og er brugt af Ronald Larsen under dennes markedsføring
af produktet. Ronald Larsen var således først i tid med hensyn til navnet Twin Water, der
således var en del af den udnyttelsesret, som blev overdraget med parternes aftale, og som nu
er faldet bort med aftalens ophævelse.

Aftalen blev ophævet, idet Jørgen Bak ikke efter påkrav betalte royalty. Aftalen
indeholdt ikke bestemmelser om, på hvilken måde royalty skulle beregnes. Ronald Larsen
har for fogedretten forklaret, at han skulle have 5 % af omsætningen. Jørgen Bak har
forklaret, at de 5 % skulle beregnes af overskuddet ved salget af vandvenderne, og først efter
salg af 500 eksemplarer. Det har formodningen i mod sig, at parterne skulle have lavet en
aftale om honorering med 5 % af overskuddet, idet dette kræver en nøje reguleret definition
af "overskuddet", da Jørgen Bak ellers regnskabsmæssigt og ensidigt kan regulere
overskuddets størrelse. Ronald Larsens forklaring må derfor lægges til grund, herunder
tillige da en royalty på 5 % af omsætningen ikke overstiger, hvad der er rimeligt, og da
købelovens § 5 må finde anvendelse i nærværende sag. Klaus Kolding var dermed berettiget
til at fremsætte påkrav om betaling af royalty, og den manglende betaling må anses for at
være en væsentlig misligholdelse af aftalen.
Eftersom ophævelsen af aftalen var berettiget, er Jørgen Baks ret til at udnytte
vandvenderen ophørt. Jørgen Baks forklaring om, at han har udviklet noget nyt i forhold til
Ronald Larsens produkt, er udokumenteret, og Jørgen Bak formåede ikke at afgive en
sammenhængende forklaring derom for retten. Det, Jørgen Bak har gjort, er alene at tilpasse
produktet til markedet på den sydlige halvkugle.




16
Twin Water og J. B. Trades advokat har gjort gældende, at parternes aftale indebar en egentlig
overdragelse. Det produkt, som Ronald Larsen udleverede til Jørgen Bak, var alene et
metalrør, hvori der var monteret en plade. Jørgen Bak foretog selv en række undersøgelser
og opdagede, at det var vigtigt, at pladen kun var drejet én omgang. Jørgen Bak indleverede
på dette grundlag den danske patentansøgning.
Efterfølgende foretog Jørgen Bak yderligere forsøg og opdagede, at det var væsentligt, at
snoningen var enten den ene eller den anden vej alt efter, om vandvenderen skulle anvendes
på den nordlige eller den sydlige halvkugle. På det grundlag indleverede Jørgen Bak den
internationale patentansøgning. Det tekniske princip om at vende vandet var ikke i sig selv
nyhedsskabende. Ronald Larsen havde således ikke nogen eneret til den teknologi.
Derudover havde Ronald Larsen i 1998 udbredt produktet til 2.500 husstande, hvorved
muligheden for at opnå patent på opfindelsen var blevet ødelagt.

Aftalen af 17. april 2001 må derfor betragtes som indgået på et urigtigt og uforpligtende
grundlag, og må anses for bortfaldet, således at alle kan udnytte teknologien.

Det bestrides, at der er tale om en aftale om overdragelse af knowhow, da det ikke er
blevet belyst, hvad denne knowhow skulle bestå af.

Hvis retten ikke finder aftalen er uvirksom eller ugyldig, skal den fortolkes som en
overdragelse af ejendomsretten. Aftalen omfatter salg af patentrettigheder, herunder til
udlandet, hvilket er meget usædvanligt, hvis der alene skulle være tale om en licensaftale. I
en licensaftale ville salg af en patentrettighed kræve udtrykkeligt samtykke fra licensgiver.

Aftalen blev ophævet, da royalty ikke blev betalt inden 14 dage efter påkrav. Der forelå
ingen aftale om vederlag mellem parterne. Der var uenighed om størrelsen, herunder om
Ronald Larsen først skulle honoreres efter salg af 500 stk. vandvendere. Købelovens § 5 kan
ikke anvendes i denne situation. Det bestrides derfor, at aftalen kunne ophæves på baggrund
af manglende betaling.

Det er ikke dokumenteret, at navnet TWIN WATER først var anvendt af Ronald Larsen.
Derimod har Jørgen Bak kontinuerligt brugt navnet siden 2001, ligesom hverken brugen eller
registreringen af varemærket blev mødt med indsigelser.
Jørgen Baks patentansøgninger er udtryk for selvstændige opfindelser, da det er
muligt at opnå beskyttelse af en anden anvendelse af et i forvejen kendt produkt. Måtte


17
retten ikke være enig heri, kan Ronald Larsen højst betragtes som medansøger og må i så
fald bære halvdelen af omkostningerne til patentansøgningen.

Twin Water har krav på erstatning, hvis retten finder det forbud, som fogedretten i
Brønderslev har nedlagt, uberettiget. Der må ved udmålingen tages hensyn til, at selskabet
har været hindret i at drive virksomhed i to år. Derudover gøres det gældende, at Klaus
Kolding via sit firma AgroWater har krænket de sagsøgtes ret til ordmærket TWIN WATER.

Sø og Handelsrettens afgørelse

Ronald Larsen gav efter ordlyden af aftalen af 17. april 2001 Jørgen Bak global "eneret til at
søge patent" på vandbeliveren (vandvenderen) for Jørgen Baks egen regning og til at sælge
patentrettighederne mod betaling af royalty, hvorom parterne skulle indgå særlige aftaler.
Hverken efter sin ordlyd eller sin realitet indebar aftalen således nogen overdragelse af
ejendomsret, men alene en overdragelse af (ene)retten til at indgive ansøgning om patent på
vandvenderen og til kommercielt at udnytte patentet fra det tidspunkt, hvor det måtte blive
registreret, mod betaling af royalty. Det fremgår endvidere af parternes adfærd, at de har
forstået aftalen således, at Jørgen Bak, indtil der var opnået patent, havde en ret, omend ikke
nogen eneret, til at fremstille og markedsføre vandvenderen.
Jørgen Bak indsendte i overensstemmelse hermed ansøgning om patentering af
vandvenderen den 24. april 2001, dvs. syv dage efter indgåelsen af den aftale, hvorved
Ronald Larsen havde overdraget ham (ene)retten til at søge om patent herpå. Ved i
overensstemmelse med aftalen af 17. april 2001 at have indgivet og siden at have opretholdt
ansøgning om patent på en opfindelse, der efter rettens opfattelse svarer til den, som aftalen
af 17. april 2001 angår, findes Twin Water og Jørgen Bak at have afskåret sig fra nu i forhold
til Ronald Larsen og Ulla Høher og Klaus Kolding, der er indtrådt i Ronald Larsens
rettigheder, at gøre gældende, at aftalen af 17. april 2001 skulle være ugyldig eller uvirksom,
fordi Ronald Larsen ikke har nogen ret til opfindelsen. Twin Water og Jørgen Bak måtte i
givet fald have gjort en sådan indsigelse gældende og være trådt tilbage fra aftalen af 17.
april 2001 forud for indgivelsen af patentansøgningen.
Aftalen af 17. april 2001 fastsatte, at der senere skulle indgås særlige aftaler om royalty.
Der er imidlertid på intet tidspunkt indgået nogen skriftlig aftale om betaling af royalty til


18
Ronald Larsen, således som det ville have været naturligt i et retsforhold som det
foreliggende. Retten finder i den forbindelse ikke at kunne lægge til grund, at der mellem
Ronald Larsen og Jørgen Bak var indgået mundtlig aftale om, at Jørgen Bak og hans
selskaber skulle betale en royalty på 5 % af provenuet ved salg af produktet ud over de første
500 stk., som Jørgen Bak skulle kunne sælge uden betaling af royalty. Det er ganske vist
sædvanligt, at der skal betales royalty for udnyttelse af en opfindelse som den foreliggende,
og at royalty fastsættes til 5 %, men royalty fastsættes i almindelighed som en procentdel af
omsætningen af produktet og ikke som en procentdel af provenuet, idet licenstagerens
produktionsudgifter ikke bør påvirke licensgivers, men alene licenstagers udbytte ved
aftalen. Idet Jørgen Bak ikke havde haft nogen udviklingsomkostninger, ville det endvidere
efter rettens opfattelse være ganske usædvanligt, hvis Jørgen Bak og hans selskaber skulle
kunne sælge de første 500 stk. uden at betale royalty, så meget mere som Ronald Larsen, der
havde afholdt alle udviklingsomkostningerne, i givet fald ville have fraskrevet sig royalty af
de første 500 stk. Herefter, og idet Jørgen Baks forklaring om en mundtlig aftale om betaling
af royalty ikke i øvrigt finder støtte i sagens oplysninger, lægges det til grund, at der mellem
parterne ikke var indgået nogen aftale om royalty.
Ulla Høher og Klaus Kolding havde således intet retsgrundlag for påkravet af 20.
februar 2006 til Twin Water og Jørgen Bak om betaling af royalty, og Twin Water og Jørgen
Bak var således berettigede til at afvise at betale den krævede royalty. Afvisningen førte til,
at der blev indledt forhandlinger mellem parterne med henblik på indgåelse af den aftale om
royalty, som ifølge aftalen af 17. april 2001 skulle indgås senere. Da der ikke var indgået
nogen aftale om betaling af royalty, kunne manglende betaling heraf ikke i sig selv indebære
nogen misligholdelse af aftalen af 17. april 2001, som Twin Water og Jørgen Bak heller ikke i
øvrigt misligholdt, idet de loyalt forhandlede om en løsning på spørgsmålet om royalty. Ulla
Høher og Klaus Koldings ophævelse af aftalen af 17. april 2001 ved skrivelsen af 13. marts
2006 var således uberettiget.
Det bemærkes herved, at Twin Water og Jørgen Bak på dette tidspunkt havde udviklet
og udnyttet produktet i fire år, at der ikke tidligere var fremsat påkrav om betaling, at Twin
Water og Jørgen Bak loyalt forhandlede om en løsning på spørgsmålet om betaling af
royalty, at begge parter på et tidspunkt tilbød royalty på 5 % af omsætningen, at påkravet om


19
betaling af royalty blev fremsat under disse forhandlinger, og at parterne fortsatte
forhandlingerne herom også efter ophævelsen.
Twin Water og Jørgen Bak frifindes herefter for Ulla Høher og Klaus Koldings påstand 1.
Twin Water og Jørgen Bak frifindes som følge heraf tillige for påstand 2, idet aftalen af
17. april 2001 fortsat består, og de således er berettigede at udnytte produktet kommercielt.
Retten finder det ikke dokumenteret, at Roland Larsen har brugt mærket TWIN WATER.
Jørgen Bak konciperede aftalen af 17. april 2001, hvori mærket er angivet, hvilket
understøtter Jørgen Baks forklaring om, at det var ham, der fandt på navnet kort før denne
aftales indgåelse. Retten finder det ikke dokumenteret, at Jørgen Bak var bekendt med den
canadiske markedsføring. Twin Water og Jørgen Bak har endvidere både brugt og registreret
varemærket TWIN WATER uden indsigelser, hvorfor de har rettighederne til dette
ordmærke.

Twin Water og Jørgen Bak frifindes derfor for Ulla Høher og Klaus Koldings påstande 3,
4 og 6.
Da Twin Water og Jørgen Bak har rettighederne til varemærket TWIN WATER, tages
Twin Water og Jørgen Baks påstand a til følge, således at det forbydes Ulla Høher og Klaus
Kolding at anvende varemærket TWIN WATER for vandvendere og lignende produkter
samt at anvende domænenavnet: twinwater.biz.
Da aftalen af 17. april 2001 består, har Twin Water og Jørgen Bak retten til at opnå patent
på produktet, hvorfor de frifindes for Ulla Høher og Klaus Koldings påstand 5.
Da ophævelsen af aftalen af 17. april 2001 som nævnt ovenfor var uberettiget, har Twin
Water og Jørgen Bak efter denne aftale fortsat ret til kommercielt at udnytte produktet. Det
forbud, som Fogedretten i Brønderslev har nedlagt den 28. august 2006, er derfor nedlagt
med urette. Twin Water og Jørgen Bak skal derfor frifindes for Ulla Høher og Klaus Koldings
påstand 9, således at fogedforbuddet ophæves, idet retten forstår Twin Water og Jørgen Baks
frifindelsespåstand over for sagsøgernes påstand 9 som en påstand om ophævelse af
forbuddet.

Med hensyn til Ulla Høher og Klaus Koldings påstande 7 og 8 om royalty og Twin Water
og Jørgen Baks påstand b om erstatning for uberettiget fogedforbud bemærkes følgende.
Retten finder, at Twin Water og Jørgen Bak til gengæld for deres kommercielle
udnyttelse af rettighederne til vandvenderen skal betale Ulla Høher og Klaus Kolding


20
royalty på 5 % af omsætningen heraf fra og med indgåelsen af aftalen af 17. april 2001 og
fremefter, og som grundlag for beregningen bør der i overensstemmelse med sædvanlig
aftalepraksis på området foreligge årlige opgørelser over omsætningen og salgspriserne med
attestation af en statsautoriseret revisor.
Da det forbud, som Fogedretten i Brønderslev har nedlagt den 28. august 2006, er
nedlagt med urette, skal Ulla Høher og Klaus Kolding som de reelle rekvirenter af
fogedforbuddet betale Twin Water og Jørgen Bak erstatning for deres tab herved, jf.
retsplejelovens § 648, stk. 1, jf. § 639, stk. 1.
De regnskabsmæssige oplysninger, som parterne har forelagt retten med henblik på
fastsættelsen af royalty og erstatning, findes at være af så begrænset omfang og at have en så
rodet karakter, at retten ikke har et tilstrækkeligt sikkert og betryggende grundlag for
nærmere at fastsætte størrelsen af de nævnte beløb. Materialet giver ikke retten sådanne
oplysninger om solgte styktal i de enkelte år og prisen for disse, som svarer til dem, der ville
foreligge i forbindelse med en sædvanlig opgørelse af royalty, hvor der også ville foreligge
en revisorattestation herom. Selv om advokaterne har givet retten visse oplysninger om
solgte styktal, henstår det endvidere efter disse oplysninger som uklart, hvad stykprisen
nærmere har været, idet stykpriserne viser sig ikke at kunne have været de samme i Twin
Water, henholdsvis i Jørgen Baks personlige firma, ligesom retten ikke har fået nogen
tilfredsstillende forklaring på den nærmere fordeling af omsætningen mellem
anpartsselskabet og det personlige firma. Twin Water og Jørgen Bak burde ved at lægge alle
regnskaber frem have givet retten et ordentligt grundlag for at fastsætte royalty og for at
udmåle erstatning for deres eget påståede omsætningstab i stedet for blot at henvise til de
ganske fragmentariske oplysninger, som de sagsøgte har villet nøjes med at give til brug for
Ulla Høher og Klaus Koldings krav på royalty.
Retten skønner ud fra de foreliggende oplysninger, at Ulla Høher og Klaus Kolding har
krav på et beløb i størrelsesordenen 175.000200.000 kr. til dækning af krav på royalty for
tidsrummet frem til domsforhandlingen. Ud fra de samme oplysninger må retten skønne, at
Twin Water og Jørgen Bak har lidt et tab i samme størrelsesorden ved det nedlagte
fogedforbud. De som nævnt ganske fragmentariske oplysninger, som Twin Water og Jørgen
Bak har fremlagt, giver imidlertid ikke retten tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de har
lidt et tab ved fogedforbuddet, som overstiger det beløb, som Ulla Høher og Klaus Kolding


21
har krav på til dækning af deres krav på royalty. Det bemærkes herved, at de forelagte
regnskabsmæssige oplysninger ganske vist giver mulighed for med en vis usikkerhed at
fastslå et vist omsætningstab, men ikke giver noget grundlag for at vurdere et tab af
fortjeneste, herunder fordelingen mellem Twin Water og Jørgen Bak indbyrdes. Retten finder
det ikke godtgjort, at Twin Water og Jørgen Bak har lidt tab af betydning i form af
markedsforstyrrelse.
Efter et samlet skøn findes parternes modsatrettede krav herefter at udligne hinanden,
således at parterne gensidigt frifindes for de nedlagte betalingspåstande.
Retten finder, at Ulla Høher og Klaus Kolding efter et samlet skøn skal betale
sagsomkostninger med 50.000 kr. til Twin Water og Jørgen Bak til dækning af deres udgift til
advokat. Beløbet er fastsat under hensyntagen til sagens omfang og karakter.


T H I K E N D E S F O R R E T

Det forbydes Klaus Kolding at anvende varemærket TWIN WATER <w> for vandvendere og
lignende produkter samt at anvende domænenavnet www.twinwater.biz.
Det forbud, som Fogedretten i Brønderslev ved kendelse af 28. august 2006 har nedlagt
over for Twin Water Production International ApS, ophæves.
I øvrigt frifindes parterne for hinandens påstande.

Ulla Høher og Klaus Kolding skal inden 14 dage til Twin Water Production International
ApS og J. B Trade v/ Jørgen Bak betale 50.000 kr. i sagsomkostninger.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.


Christian Hvidt


Michael B. Elmer



Peter Gregers Bernhoft


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den


22



arakter, at retten ikke har et tilstrækkeligt sikkert og betryggende grundlag for
nærmere at fastsætte størrelsen af de nævnte beløb. Materialet giver ikke retten sådanne
oplysninger om solgte styktal i de enkelte år og prisen for disse, som svarer til dem, der ville
foreligge i forbindelse med en sædvanlig opgørelse af royalty, hvor der også ville foreligge
en revisorattestation herom. Selv om advokaterne har givet retten visse oplysninger om
solgte styktal, henstår det endvidere efter disse oplysninger som uklart, hvad stykprisen
nærmere har været, idet stykpriserne viser sig ikke at kunne have været de samme i Twin
Water, henholdsvis i Jørgen Baks personlige firma, ligesom retten ikke har fået nogen
tilfredsstillende forklaring på den nærmere fordeling af omsætningen mellem
anpartsselskabet og det personlige firma. Twin Water og Jørgen Bak burde ved at lægge alle
regnskaber frem have givet retten et ordentligt grundlag for at fastsætte royalty og for at
udmåle erstatning for deres eget påståede omsætningstab i stedet for blot at henvise til de
ganske fragmentariske oplysninger, som de sagsøgte har villet nøjes med at give til brug for
Ulla Høher og Klaus Koldings krav på royalty.
Retten skønner ud fra de foreliggende oplysninger, at Ulla Høher og Klaus Kolding har
krav på et beløb i størrelsesordenen 175.000200.000 kr. til dækning af krav på royalty for
tidsrummet frem til domsforhandlingen. Ud fra de samme oplysninger må retten skønne, at
Twin Water og Jørgen Bak har lidt et tab i samme størrelsesorden ved det nedlagte
fogedforbud. De som nævnt ganske fragmentariske oplysninger, som Twin Water og Jørgen
Bak har fremlagt, giver imidlertid ikke retten tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de har
lidt et tab ved fogedforbuddet, som overstiger det beløb, som Ulla Høher og Klaus Kolding


21
har krav på til dækning af deres krav på roya

Artikler

9. januar 2012

Arbejdstid

En ny dom fra Østre Landsret har tilkendt en arbejdstager en godtgørelse på kr. 20.000 for arbejdsgiverens ...»

27. januar 2011

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. funktionærlovens § 18

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. Funktionærlovens § 18   Konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold ...»

Ordbog

7. oktober 2011

Advokat Danmark

Når man vælger advokat i Danmark, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, ...»

30. august 2011

Find advokat

Når man vælger advokat, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, man ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
27. maj 2010

Salt - Zalt - varemærkeret-V-0038-09

Sagsøgtes anvendelse af kendetegnene Klub Salt og Klub Zalt og hertil svarende selskabs- og domænenavne for en natklub var en krænkelse af sagsøgerens eneret til varemærket SALT for bar- og restaurationsvirksomhed. Forbud, påbud om afregistrering. Vederlag og erstatning fastsat til 300.000 kr.

»