Markedsføring - eneforhandleraftale-V-0094-02

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Sagen vedrører, om anvendelsen af en bestemt VVS-nummerserie ved markedsføringen af EASYCAL-koblinger var vildledende og i strid med god markedsføringsskik, om et fogedforbud herom var overtrådt, samt om ophævelsen af de mellem parterne indgåede aftaler, herunder en eneforhandleraftale, var berettiget.

V0094002 - LCP

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 29.april 2005 blev af retten i sagen

V-94-02

Raufoss Water & Gas AS
(Advokat Lennart Ricard v/advokat Thomas Riise)
mod
SAV Danmark Trading A/S
(Advokat Andreas Christensen)
og
adciterede
1) Hans Klarskov
(Advokat Andreas Christensen)
og
2) Svein Nilsen
(Advokat Andreas Christensen)

afsagt sålydende

DOM:

Indledning og påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, SAV Trading Danmark A/S' (i det føl-
gende SAV) anvendelse af VVS-nummerserien 07 2200 000 - 07 2353 063 i forbin-
delse med salg af andre produkter end sagsøger, Raufoss Water & Gas AS' (idet føl-

- 2 -

gende Raufoss) ISIFLO-koblinger udgør en krænkelse af markedsføringsloven, og
om SAV og de adciterede, Hans Klarskov og Svein Nielsen, har handlet i strid med
de af fogedretten i Ballerup den 10. juni 2002 nedlagte forbud og påbud. Endvidere
vedrører sagen spørgsmålet, om Raufoss har været berettiget til at opsige det mellem
Raufoss og SAV indgåede aftalekompleks.

Raufoss har nedlagt følgende påstande:

De i kendelse, afsagt af Fogedretten i Ballerup den 10. juni 2002, nedlagte forbud og
påbud, hvorefter

1.
SAV forbydes at anvende VVS-nummerserien 07 2200 000 ­ 07 2353 063 ved er-
hvervsmæssig brug, herunder ved markedsføring og salg af andre koblinger end Rau-
foss' ISIFLO-koblinger samt

2.
SAV påbydes at tilbagekalde alt markedsføringsmateriale som omhandlet i sagens
bilag 29, 30 og K samt ændre sin hjemmeside som vist i sagens bilag 31, alt for så
vidt angår VVS-numrene,

stadfæstes som lovlig gjort.

3.
SAV idømmes straf i form af bøde på kr. 20.000 eller fastsat efter rettens skøn for
overtrædelse af retsplejelovens § 651, stk.1, og/eller markedsføringslovens § 22, stk.
1, jf. stk. 6.

4.
SAV tilkendes sagsomkostninger for sagens behandling ved Retten i Ballerup.

5.
De adciterede, Hans Klarskov og Svein Nilsen, idømmes straf i form af bøde hver på
kr. 10.000 eller fastsat efter rettens skøn for overtrædelse af retsplejelovens § 651,
stk. 2.

- 3 -


6.
Over for SAVs påstand b nedlægges påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse
mod betaling af et mindre beløb

7.
Over for SAVs påstand c nedlægges påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse
mod betaling af et mindre beløb.

8.
SAV tilpligtes at anerkende at være uberettiget til, i forbindelse med salg af Raufoss'
ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer, håndbøger, på labels, på hjemme-
side eller andre præsentationer, at der er tale om salg af andet end ISIFLO-koblinger.

Denne påstand svarer til påstand 4 under fogedsagen, idet Raufoss gør gældende, at
der ikke er taget bekræftende til genmæle i fogedretten.


SAV har nedlagt følgende påstande:
a) frifindelse overfor de af Raufoss nedlagte påstande.
b) Raufoss tilpligtes at betale SAV DKK 648.223 med procesrente fra den 8.
november 2002
c) Raufoss tilpligtes at betale SAV NOK 542.383 med tillæg af rente 5 % fra
den 31. december 2001.

De adciterede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Tiden indtil 19. december 2001

Parterne og deres aftalegrundlag

Raufoss er et norsk børsnoteret selskab, der producerer koblinger til forbindelse og
sammenkobling af vand- og gasrør. Koblingerne markedsføres primært til VVS-

- 4 -

branchen og til vandværker. Koblingerne sælges under navnet ISIFLO. Raufoss har
siden 1972 haft registreret ISIFLO som ordmærke i klasse 6 og 17.

Koblingerne er opfundet af ingeniør Arvid Helland. Koblingen blev patentbeskyttet,
men patentet udløb i begyndelsen af 1980'erne. Koblingerne blev oprindeligt produ-
ceret på licens hos Press-Støp AS. I 1970 erhvervede Raufoss rettighederne til I-
SIFLO koblingen fra Arvid Helland, og fra 1976 begyndte Raufoss selv produktio-
nen til det skandinaviske marked.

Koblingen er en klemrings (kompressions) kobling i afzinkningsbestandigt messing
og er påtrykt godkendelseskoder. Koblingerne er godkendt til såvel vand- som gas-
ledninger. Der produceres ca. 400 varianter.

Sagsøgte, SAV Danmark Trading A/S, er et handelsselskab, der blev etableret i
1964. Virksomheden er en betydelig importgrossist af bl.a. ventiler, fittings, afløbs-
produkter og flowmålere. SAV er 100 % ejet af H. Klarskov Holding A/S, der ligele-
des ejer SAV Sverige Trading AB. Dette selskab har samme telefonnummer og
adresse, Lejrvej 31, Værløse, som SAV. Hans Klarskov er ejer af H. Klarskov Hol-
ding A/S og bestyrelsesformand i SAV. Svein Nilsen er direktør i SAV. Hans Klar-
skov er bestyrelsesformand i SAV Sverige.

SAV har siden 1967 været eneforhandler af ISIFLO-koblinger i Danmark. SAV Sve-
rige var eneforhandler indtil 31. december 1998, hvor samarbejdet ophørte efter al-
mindeligt opsigelsesvarsel på grund af svigtende salg. SAV Sverige begyndte på et
tidspunkt at sælge EasyCal-koblinger, der er produceret af Caleffi S.p.A, Italien.
Denne kobling fik SAV Sverige VA-godkendt den 30. november 2000. EasyCal-
koblinger er alene godkendt til vandledninger, men beskrivelsen af den svarer i øv-
rigt til ISIFLO-koblingen.

Koblinger til brug i VVS-branchen kan få tildelt et VVS-nummer. Dette nummersy-
stem ejes og drives af Rørforeningen, der er en brancheforening for VVS-branchen.
Nummersystemet letter bestillingsproceduren for grossister og deres kunder.

SAV ansøgte Rørforeningen om et VVS-nummer til ISIFLO-koblinger og fik i 1969
tildelt nummerserien 072200 000 ­ 072353 063.

- 5 -


Den 10. november 1981 indgik Raufoss og Sandness Aducerværk, Værløse (nu
SAV) en kontrakt vedr. salg og markedsføring. Af denne fremgår bl.a.:

"....
1. FORHANDLERRETT
1.1. Nåværende kontrakt er en videreføring av det arbeidet som SAV startet for Isiflo i Danmark i
1967.
1.2. SAV har for egen regning og risiko eneforhandlerrett til Isifloprodukter i Danmark, Grønland
og Færøyene.
1.3. Salg utenfor Danmark kan ikke finne sted uden etter forhåndssamtykke fra RA.
1.4. SAV har ikke i noe tilfælde rett eller fullmakt til at å inngå avtaler på vegne av RA eller
forøvrig binde RA i noen form overfor tredjemann.

2. PRODUKTER
2.1. Avtalen gjelder Isiflo-koplinger i messing og Isiflo-koplinger i aluminium som angitt i ved-
legg 1 og 2 til avtalen.
2.2. RA tager forbehold om å revidere produktprogrammet til enhver tid i samråd med SAV.
Isiflo-koplinger som utvikles og opptas i produksjonsprogrammet, forudsettes å inngå i avta-
len.

3. MARKEDSFØRING
.........
3.4. Ved all markedsføring av produkter som omfattes av denne avtale, skal produktbetegnelsen
være "Isisflo".
..............
4. KONKURRERENDE PRODUKTER
SAV skal ikke selge eller markedsføre koplinger eller andre produkter som kan opfattes som
konkurrenter til koplinger/produkter som omfattes av denne avtalen uten RA's forutgående
skriftlige tillatelse.
............
9. VAREMERKE "ISIFLO"
Varemerket "Isiflo" er RA-eiendom og SAV forplikter seg til å ikke anvende, etterligne eller
forvanske dette. Når avtalen opphører, plikter SAV å slutte med å bruke varemerket "Isiflo"
med en gang uansett grunnen til avtalens opphør.
.................
11. VARIGHET/OPPSIGELSE
11.1.Denne avtale gjelder i 3 år fra underskrift, og forlenges automatisk med 3 år dersom ingen av
partene sier den opp med 6 måneders varsel. Oppsigelse skal skje skriftlig og rekommandert.
11.2.RA kan heve avtalen med øyeblikkelig virkning om SAV .... tager opp konkurrerende pro-
dukter i strid med punkt 4.
Hver av partene kan heve avtalen med øyeblikkelig virkning om den vesentlig misligholdes

- 6 -

av den andre parten.
Hevning af avtalen etter pkt. 11.1 skal skje ved rekommandert brev.
...............
11.4. Ved hevning etter pkt. 11.2 opphører avatlen med en gang.
Dersom RA har hevet, har RA rett til å holde tilbake ikke-leverte produkter, og alle utestående
krav RA har forfaller til betaling en gang.
For øvrig gjelder vanlige regler om mislighold, hevning og misligholdsbeføyelser.
....................."


Den 5. februar 1989 indgik Raufoss og Hans Klarskov Holding A/S en aftale. Af
denne fremgår bl.a.:

"..............
1. Denne avtale har sin forankring i følgende kontrakter:
-
Kontrakt mellem SAV Sverige AB og Raufoss A/S vedrørende salg og
markedsføring datert 02.06.87 (heretter kallt kontrakt Sverige)
-
Kontrakt mellem SAV Danmark A/S og Raufoss A/S vedrørende salg og markedsfø-
ring datert 10. november 1981 (heretter kallt kontrakt Danmark)
-
Contract between SAV UK Ltd og Raufoss A/S regarding sales and marketing dated
02.02.1989 (heretter kallt Kontrakt UK).

Det er inneforstått at HKH som majoritetseier av selskapene SAV Danmark A/S, SAV Sveri-
ge AB og SAV UK Ltd har nødvendig styringsrett til å etterleve denne avtale.

2. Om RA sier opp .... Kontrakt Danmark etter pkt. 11.1, ... skal følgende gjelde:
................"

Disse aftaler var undergivet norsk ret og voldgift i Norge.

Parternes samarbejde og dets ophævelse

I midten af 1990'erne begyndte SAV at sælge direkte til vandværker, hvorefter der
opstod uoverensstemmelse med de 3 største danske grossister. Dette bevirkede et vi-
gende salg af ISIFLO koblinger for SAV, idet grossisterne i henholdsvis 1996, 1999
og 2000 meddelte, at de ikke ville forny samhandelsaftalen med SAV. En af disse
grossister valgte at købe ISIFLO koblingen hos et søsterselskab i Norge, hvilket gav
anledning til diskussion mellem parterne.

I oktober 2000 indledte SAV Danmark og SAV Sverige voldgiftssag mod Raufoss
om krav på erstatning for påstået illoyal adfærd i forbindelse med ophør af en anden

- 7 -

eneforhandleraftale. I forbindelse med voldgiftssagen indgik parterne den 9. marts
2001 følgende håndskrevne termineringsaftale:

" TERMINERINGSAVTALE
VEDR.
(1)
ENEFORHANDLERAVTALE
RAUFOSS - SAV DK (SAV 1)
(2)
HOVEDAFTAG
RAUFOSS - HKH (R22)

1. OVENNEVNTE AVTALER MELLOM PARTENE TERMINERES PER 31.12.01
2. RAUFOSS BETALER KOMPENSASJON STOR 20 % AV NETTO SALGSSUM (EKSL .
BONUSER) AV ALT SALG TIL BDN FOR BDD OG TIL MAVAB FOR A&O
JOHANSEN DK/HEIDENREICH MED VIRKNING FRA DEN 14. MARS 2001 OG UT
2001
SALG RAPPORTERES OG BETALES PER 1. JULI 2001, 1. OKTOBER 2001 SAMT PER
31.12.2001.
3. DET BETALES EN ENGANGSKOMPENSASJON STOR NOK 750.000, SOM
FORFALLER TIL BETALING 31.12.02.
4. RAUFOSS STÅR FRITT TIL Å ORGANISERE SALGET TIL DE ANLGELDENDE
GROSSISTER F.O.M. 14.MARS 2001.
5. ETTER 31.12.01. HAR PARTENE INGEN FLERE PLIKTER/RETTIGHETER I
HENHOLD TIL AVTALENE.
6. AVTALEN HER LØSER ALLE SPØRGSMÅL MELLOM PARTENE I FORBINDELSE
MED TERMINERING AV AVTALENE.
7. AVTALEN ER KONFIDENTIEL MELLOM PARTENE.
......"


Parternes korrespondance efter termineringsaftalen

Den 7. maj 2001 rettede Raufoss' advokat henvendelse til SAV, fordi Raufoss mente
at have konstateret, at SAV tilbød EasyCal koblinger på det danske marked, og at
man havde konstateret, at salget af storvolumen-koblinger var gået ned. Der blev i
skrivelsen taget forbehold for at vende tilbage, når det nærmere omfang af mislighol-
delsen var klarlagt, og at det kunne få konsekvenser for aftaleforholdet, herunder ter-
mineringsaftalen. I skrivelse af 10. maj 2001 afviste SAV, at selskabet drev salg og
markedsføring af andre fabrikater end ISIFLO-koblingerne.


- 8 -

Den 8. maj 2001 skrev Raufoss' advokat til Caleffi og bebudede retssag, idet der
henvistes til et brev af 4. april 2001 til Caleffi, hvori det var gjort gældende, at Calef-
fis EasyCal- kobling var et kopiprodukt af ISIFLO-koblingen. Dette afvistes af Ca-
leffi i skrivelse af 17. maj 2001.

Den 1. september 2001 ansatte Raufoss Jan Buhl, der tidligere havde været ansat hos
SAV, til at forestå salget af ISIFLO-koblinger i Danmark samt Raufoss' øvrige pro-
dukter. I anledning af ansættelsen skrev SAVs advokat, at man mente at have konsta-
teret, at Jan Buhl allerede havde rettet henvendelse til markedet, hvilket indebar en
krænkelse af SAVs markedsføringsrettigheder. Jan Buhl fastholdt i skrivelse af 11.
august 2001 at være berettiget til at rette henvendelse til kunder vedr. Raufoss' andre
produkter.

I september meddelte Jan Buhl på vegne Raufoss, at Raufoss pr. 1. september 2001
havde etableret egen virksomhed i Danmark, men at SAV indtil 31. december 2001
ville repræsentere Raufoss vedrørende ISIFLO-koblingerne.

SAV's markedsføringsmateriale og reaktioner herpå

SAVs håndbog fra 1986 for ISIFLO-produkterne har på langs på forsiden trykt "ori-
ginal isiflo", mens der for oven på hver side står SAV/isiflo.

SAVs brochure fra primo 2001 har en stiliseret kobling på forsiden hvorover der står
SAV/ISIFLO KOBLINGSSYSTEMET og et mærkat delvist over koblingernes nedre
del, hvorpå der står SAV/ISIFLO GENERATION 2001 ­ og nederst på forsiden står
"HURRA for et totalt ændret prisniveau".

Brochuren fra SAV Sverige fra primo 2001 har samme forside, blot er ISIFLO ud-
skiftet med EASYCAL, og der står EASYCAL inde i koblingen. I teksten i brochu-
ren hedder det bl.a.:

" Vårt hurra hänger sammen med den radikalt förandrade og konkurrensförstärka prisnivån, som
kännteknar
SAV/EASY-CAL GENERATION 2001
Detta hurra är resultat av det förtroende, som i synnerhet den svenske vattenförjningsmarknaden
visade ISIFLO-kopplingssystem vid dess introduktion för mer än 35 år sedan. ....."

- 9 -


I januar 2001 udsendte SAV Sverige en prisliste, der havde danske VVS-numre hid-
rørende fra Rørforeningen, men forskellige fra de numre, der var tildelt ISIFLO-
koblingen. Af en prismeddelelse fra grossisten Dansk Jerncentral, der er SAV kunde,
fremgår, at "en køber fra næste uge vil få udleveret "ny generation" af ISIFLO-
koblingen". For produkterne på prislisten er anvendt ISIFLO-nummerserien.

I juli/august 2001 udsendte SAV samme brochurer, som primo 2001, men overskrif-
ten på forsiden er SAV P-RØRSKOBLINGER. Brochuren indeholder "succes-
historien SAV P-rørskoblinger". Denne historie fortæller udviklingen af ISIFLO-
koblingen, der i hele historien er benævnt SAV P-rørskobling, og intet sted i histori-
en eller i øvrigt i brochuren er ISIFLO-koblingen nævnt.

I september 2001 udsendte SAV en prisliste for SAV P-rørskoblinger med samme
forside som brochuren, men over en del af koblingen er sat en sort mærkat, hvorpå
der står "ORG. SAV P-RØRSKOBLINGER OPF.AH". De anvendte VVS-numre i
prislisten er de numre, der er tildelt ISIFLO-koblingerne, som ikke er nævnt.

Denne brochure gav anledning til, at Rørforeningen i skrivelse af 30. august 2001
anmodede SAV om at ophøre med anvendelsen af VVS-numre tildelt mærkevarer til
identifikation af standardprodukter samt at tilbagekalde prislisten og destruere restla-
geret. Raufoss havde ligeledes modtaget brochuren, hvorfor Raufoss' advokat i skri-
velse af 31. august 2001 gjorde opmærksom på, at man opfattede dette som et kon-
traktstridigt forsøg på at skabe en glidende overgang til et konkurrerende produkt, og
anmodede om, at der blev udsendt en erklæring herom til SAVs kunder. SAVs direk-
tør Svein Nilsen svarede i skrivelse af 6. september, at Raufoss måtte være fuldt be-
kendt med, at SAV gennem mange år havde anvendt navnet SAV-systemprodukter
for SAVs samlede leveringsprogram.

I september 2001 udsendte SAV 5. udgave af sin håndbog (sagens bilag 29), hvor der
på forsiden er anført SAV-systemprodukter og SAV P-rørkoblinger. I håndbogen
gengives udviklingshistorien for ISIFLO-koblingen, som er benævnt som P-
rørskoblingen. Endvidere fremgår, at SAV sælger sav/CALEFFI fordelerrør. VVS-
numrene er de numre, der er tildelt ISIFLO-koblingen.


- 10 -

I september/oktober 2001 kom Raufoss i besiddelse af en programoversigt fra SAV.
På forsiden, der bærer overskriften SAV P-rørskoblinger, er afbilledet en overskåret
kobling, hvori der er skrevet SAV EASYCAL. I brochuren er oplyst, at koblingen
produceres af Caleffi. De anvendte VVS-numre er fortsat nummerserien 072200 000.

Efter at Jan Buhl var blevet ansat, foretog han en række kundebesøg i september
2001 og udarbejdede besøgsrapporter. Af disse fremgår bl.a., at man ved henvendel-
se til SAV får at vide, at man skal gøre særligt opmærksom på, hvis man vil have le-
veret ISIFLO-koblingen, da man ellers får leveret SAV P-rørskobling, at kartonen for
SAV P-rørskobling adskiller sig væsentligt fra ISIFLO kartonen, at kunder havde
været ude for, at produkterne ikke kunne kombineres, at en reklamation havde med-
ført erstatningskrav over for SAV, der havde betalt, og at det ville være fint, hvis det
kunne lade sig gøre at finde frem til en aftale mellem en kunde og Raufoss fra årskif-
tet.

I november 2001 kom Jan Buhl i besiddelse af en brochure fra SAV (sagens bilag
27), der på forsiden bærer overskriften SAV P-rørskoblinger samt har billedet af den
overskårne kobling, hvori der ikke er nogen tekst. I brochuren fortælles ISIFLO-
koblingens historie, men koblingen er benævnt SAV P-rørskobling. På en anden side
i brochuren nævnes, at SAV P-rørskobling har været produceret siden 60'erne og er
produceret hos Caleffi.

Denne brochure gav anledning til, at Raufoss' advokat den 12. november 2001 på ny
skrev til SAV og gjorde opmærksom på eneforhandleraftalens pkt. 3.4 om brug af
navnet ISIFLO. Det meddeltes endvidere, at indtil forholdet var bragt i orden, ville
yderligere ordrer på ISIFLO-koblinger ikke blive effektueret, og der toges forbehold
om at gøre erstatningskrav gældende. Som svar på dette brev bekræftede SAV den
15. november 2001, at man alene markedsførte og leverede ISIFLO-koblinger.

Under et besøg hos Dansk Jernhandel den 16. november 2001 blev Jan Buhl bekendt
med, at SAV Sverige i januar 2001 havde udsendt en prisliste med danske VVS-
numre samt Dansk Jernhandels skrivelse til sine kunder.




- 11 -

Tiden efter den 19. december 2001

Efter korrespondance mellem Raufoss' advokat og SAV meddelte Raufoss' advokat i
skrivelse af 19. december 2001, at Raufoss på grund af de konstaterede misligholdel-
ser, herunder det udsendte brochuremateriale, hævede det eksisterende aftaleforhold
(eneforhandleraftalen og termineringsaftalen af 9. marts 2003) med øjeblikkelig
virkning.

I skrivelse af 21. december 2001 fra Hans Klarskov, SAV, til Raufoss appelleredes
til, at der kom en værdig afslutning på samhandelsforholdet, og det anførtes, at "hen-
vendelsen" fra Raufoss var et forsøg på at undgå betaling af tilgodehavendet i følge
termineringsaftalen. I skrivelse af 31. januar 2002 til Raufoss' norske advokat be-
stred SAVs norske advokat, at der var grundlag for at hæve aftalen.

I SAVs markedsføringsmateriale fra januar 2002 anvendte SAV betegnelsen SAV P-
rørskobling og fortalte historien om ISIFLO-koblingen, uden at denne kobling blev
nævnt. Af et print fra SAVs hjemmeside fra januar 2002 fremgår, at VVS-
nummerserien 07200 000 anvendes for SAV P-rørskobling. I en bestilling af 5. fe-
bruar 2002 til SAV anvendte kunden VVS-nummerserien for bestilling af P-
rørskoblinger.

I SAVs brochure fra marts 2002 (sagens bilag 30), hvis forside er identisk med de
tidligere bortset fra, at der nu står SAV EASYCAL i den overskårne kobbling, for-
tælles ISIFLO-historien, og historien afsluttes med "den for Dem som professionel
bruger forstærkede konkurrencedygtighed for den org. SAV P-rørskoblingsidé ­
SAV/EASYCAL ­ er en konsekvens af samarbejdet mellem producenten CALEFFI
S.p.A. og importselskabet ­ SAV-DANMASRK A/S."

Den 15. april 2002 udsendte SAV en bekræftelse til forhandlerne "om den org. SAV
P-rørskoblingsidé ­ SAV/EASYCAL P-rørskoblinger". Af denne fremgår bl.a.:
" ­ at SAV/EASYCAL er 100 % kompatibel med de SAV P-rørskoblinger, som SAV-DAN-
MARK, under mærkevarenavnet ISIFLO, har leveret på det danske marked og her senest
i år 2001
- at alle SAV SYSTEMPRODUKTER opfylder samtlige certificeringskrav og specifikt for
den org. SAV P-rørskoblingsidé/SAV/EASYCAL P-rørskoblinger ­ er VA-godkendt
......"

- 12 -

Denne meddelelse blev udsendt, efter at SAV hos Teknologisk Institut havde fået fo-
retaget en prøve af et indsendt emne af EasyCal- koblinger.

Den 7. februar 2002 indgav Raufoss anmodning om nedlæggelse af nærmere angivne
forbud til fogedretten i Ballerup. Den 10. juni 2002 afsagde fogedretten kendelse,
hvorefter:
"SAV Danmark Trading A/S forbydes at anvende VVS-nummerserien 07 2200 000 ­ 07 2353
063 ved erhversmæssig brug, herunder ved markedsføring og salg, af andre koblinger end Rau-
foss Water & Gas AS' Isiflo-koblinger.

SAV Danmark Trading A/S påbydes at tilbagekalde alt markedsføringsmateriale som omhandlet
i sagens bilag 29, 30 og K, samt ændre sin hjemmeside, som vist i sagens bilag 31, alt for så vidt
angår VVS-numrene. "

Begæringen havde tillige omfattet et forbud mod salg af EasyCal-koblingen og brug
af betegnelsen EasyCal, men disse begæringer blev ikke taget til følge.

I besvarelse af skrivelse af 20. juni 2002 fra Raufoss' advokat meddelte SAVs advo-
kat, at man bekræftede at ville ændre SAVs hjemmeside i overensstemmelse med fo-
gedrettens kendelse, men fandt ingen anledning til at fremsende dokumentation for
tilbagekaldelsen af brochurer m.v.

SAV havde den 15. januar 2002 klaget til Konkurrencestyrelsen over Rørforeningens
afgørelse om, at nummerserien 072200 ­ 072353 alene måtte anvendes til kompres-
sionsfittings af mærket ISIFLO, produceret af Raufoss. Ved skrivelse af 26. august
2002 meddelte Konkurrencestyrelsen SAV, at vurderingen af om, hvorvidt nummer-
serien egnede sig til at være en generisk nummerserie, ikke kunne afgøres på grund-
lag af de skriftlige indlæg, men måtte kræve en omfattende yderligere undersøgelse.
Under hensyn til prioriteringen af Konkurrencestyrelsens arbejde fandt man, at kla-
gen ikke gav anledning til yderligere undersøgelser.

Af en udskrift af SAVs hjemmeside fra den 2. september 2002 fremgår, at SAV fort-
sat benyttede VVS-nummerserien, der er tildelt ISIFLO-koblingerne, således at der
står " SAV EasyCal P-rørskoblinger identisk med f.eks. 072200016 Samlemuffe 16
mm. Raufoss' advokat indgav herefter den 4. september 2002 begæring til fogedret-
ten, idet man mente, at SAV havde overtrådt forbudskendelsen. Begæringen blev til-
lige fremsendt til SAVs advokat. Denne svarede ved skrivelse af 10. september, at

- 13 -

man mente at have efterkommet fogedrettens kendelse, idet der ved tilføjelsen "iden-
tisk med" var tilsikret, at der ikke skete snyltning på Raufoss' produkt, og at SAVs
kunder ikke blev vildledt. Samtidig beklagede man, at der var sket udlevering af
plancher med anvendelse nummerserien i forbindelse med SAV/EASYCAL ­ P-
rørskoblinger.

Et print af SAVs hjemmeside fra den 25. august 2003 viser, at VVS-nummerserien
for ISIFLO-koblingen fortsat anvendes på samme måde som i september 2002.

I sagen er fremlagt en planche fra SAV, hvor der henover midten er trykt SAV/ Ea-
syCal P-RØRSKOBLINGER, og hvor der er vist fittings, hvorunder ISIFLO-
nummeret er angivet.

SAVs tabsopgørelse

Påstand b

Tabsopgørelse som følge af fogedrettens kendelse, dateret den 6. november 2002

1. Direkte salgs- og markedsføringsomkostninger DKK 145.568
2. Brugsværditab af diverse markedsføringsmaterialer grundet
overtrykning af VVS-nummer DKK 29.579
3. Anslået tabsværdi af salgs- og markedsføringsmateriale, der ikke
kan anvendes eller som helt eller delvis mister genanskaffelses-
værdi DKK 30.249
4. Indtjeningstab af SAV P-rørskoblinger som følge af fogedkendelse DKK 192.837
5. Tab af goodwill DKK 250.000
Totalt DKK 648.233

Disse beløb har SAV nærmere specificeret.

SAV har den 14. januar 2005 opgjort tabet således:

1. Direkte salgs- og markedsføringsomkostninger DKK 145.568
2. Indtjeningstab på SAV P-rørskobling som følge af

- 14 -

fogedrettens kendelse DKK 3.762.000
3. Tab af goodwill DKK 754.000
Totalt DKK 4.661.568

Påstand c:

Godtgørelse i henhold til termineringsaftalen NOK 750.000
Kompensation 20 % på grund af salg til Brdr. Dahl
og AO MAVAB Sverige NOK 400.000
Med fradrag af Raufoss' tilgodehavende NOK 450.100
Totalt NOK 699.900

SAV har under domsforhandlingen nedsat beløbet til NOK 542.383.

Forklaringer

Kim Holst har forklaret, at han den 1. august 2002 blev direktør for Rørforeningen,
som er en forening for VVS-grossister på det danske marked. Foreningen antager, at
der er 16 VVS-grossister i Danmark, hvoraf de 14 er medlemmer af Rørforeningen.
De grossister, som har fuldt sortiment, betegnes af Rørforeningen som grossister.

I branchen opdeles aktørerne i leverandører, grossister og installatører. SAV og Rau-
foss er ikke medlem af Rørforeningen, fordi de betragtes som leverandører.

Rørforeningen har retten til VVS-nummersystemet, som er beskyttet efter ophavs-
retslovens katalogregel. Forud for indførelsen af Rørforeningens nummersystem
havde hver grossist sit eget nummersystem, hvilket var ganske dyrt at administrere
og upraktisk. Nummersystemet blev indført for at gøre markedet for VVS-artikler
mere overskueligt og nemmere og billigere at administrere.

Et VVS-nummer er et 9 cifret nummer, der klart og entydigt identificerer det enkelte
produkt. Numrene tildeles efter aftale med Rørforeningen. Nummeret kan sammen-
lignes med produktets cpr-nummer. De 2 første cifre angiver hovedgruppen, de 4
næste angiver mellemgruppen, mens de 3 sidste angiver produktets art eller dimensi-
on. Ses der f.eks. på VVS-nummeret 601040-010 angiver 60, at der er tale om et

- 15 -

kombineret kloset, 1 at der er tale om en almindelig model til væg, 0 at der er tale om
et produkt fra IFÖ, 4 at det er model Cascade, 0 at det er med S-lås, 0 at det er en lige
S-lås, 1 at der er studs til venstre, og 0 at det er hvidt. Der er således et væld af op-
lysninger i det konkrete VVS-nummer. Der er registreret 215.000 VVS-numre i
Danmark, som for så vidt angår 50.000 stk. er gengivet i 6 trykte kataloger, benævnt
Rørkataloget, som Rørforeningen udgiver. Alle VVS-numrene er tilgængelige på en
CD-rom, som Rørforeningen også udgiver. Rørforeningens udgivelser anvendes af
stort set alle professionelle brugere af VVS-artikler, og numrene er nøglen til lige
nøjagtigt det produkt, som efterspørges.

Der foretages årligt ca. 100.000 ændringer og opdateringer af nummersystemet. Fra
1967, hvor systemet blev indført, og til 1990 var det gratis at få tildelt numre. I 1990
indførtes regler om betaling af et årligt grundgebyr på 500 kr. samt 3 kroner for hvert
registreret nummer, hvilke regler blev ændret i 1999. De seneste 2 år har det kostet
8.000 kr. årligt at have numre registreret.

Den nummerrække, som denne sag drejer sig om, er tildelt Raufoss' ISIFLO-
koblinger. Der er solgt ISIFLO-koblinger under samme nummerserie i hvert fald si-
den begyndelsen af 1970'erne. Alle, som handler med ISIFLO-koblinger, kan anven-
de nummerserien ved markedsføring og salg. Hvis SAV får lov til at bruge samme
numre for sine EasyCal-koblinger, er der ikke sikkerhed for, at kunden får det pro-
dukt, som ønskes, medmindre kunden i hvert enkelt tilfælde gør grossisten opmærk-
som på, at der ønskes enten ISIFLO-koblinger eller EasyCal-koblinger.

SAV har mulighed for at få tildelt en nummerserie for sine EasyCal-koblinger. lige-
som SAV Sverige fik det i 2001. EasyCal-koblingerne har for tiden ingen numre i
VVS-nummersystemet, da disse blev slettet i 2004 efter anmodning fra SAV Sverige.
Der findes ca. 10 konkurrenter på det danske marked, som udbyder koblinger af for-
skellig karakter. Nogle af disse konkurrenters produkter er tildelt selvstændige num-
re. Der er ikke andre, som anvender den nummerserie, som er tildelt ISIFLO-
koblingerne for andre produkter end ISIFLO-koblinger.

Visse VVS-produkter tildeles generiske VVS-numre. Det er en forudsætning for til-
deling af generiske numre, at der er tale om teknisk helt ukomplicerede og neutrale
produkter, oftest bestående af en enkelt del. Hvis der er tale om teknisk mere kom-

- 16 -

plicerede produkter, hvor der er den mindste risiko for fejl mv. ved f.eks. kombinati-
on af produktdele fra forskellige producenter, gives produktet eget VVS-nummer.
Det er medarbejdere i Rørforeningen, som træffer afgørelse i sager om generiske be-
tegnelser. Er der tvivl, forelægges sagen for foreningens produktudvalg, som træffer
afgørelse. Rørforeningen har ikke nedskrevne procedurer for, hvordan ansøgninger
om tildeling af generisk VVS-numre skal behandles. I øjeblikket er foreningen dog i
samarbejde med Konkurrencestyrelsen ved at fastlægge nærmere regler herom. De
nedskrevne regler kommer næppe til at frembyde ændringer i forhold til Rørforenin-
gens 30 årige praksis. De generiske betegnelser fremmer konkurrencen, men en mere
lempelig tildeling af generiske betegnelser går muligt ud over produktsikkerheden.

Rapporten fra Teknologisk Institut beviser kun delvist, at der er tale om ens produk-
ter. Der er ikke tale om en fuldstændig prøvning af samtlige kombinationsmulighe-
der, hvorfor den ikke kan tages til indtægt for, at produkterne er fuldt kompatible. Da
der er tale om produkter, som anvendes under jorden, er det helt afgørende, at der
f.eks. ikke opstår utilsigtede utætheder.

Rørforeningen har ikke godkendt den ændring, som Raufoss foretog, da man indfø-
jede kompositringen i 16 mm koblingen. Konklusionen på den problematik blev, at
Raufoss trak produktet tilbage. Raufoss' nye 63 mm kobling fra 2004 har fået et an-
det produktnummer.

Peter Hye har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fogedret-
tens retsbog af 14. maj 2002, hvor fremgår:

"[...] at han er direktør i Foreningen af VVS-grossister, også kaldet Rørforeningen, og har væ-
ret det i 33 år. Vidnet er oprindeligt uddannet civilingeniør. Det fremgår eksempelvis af bilag
28 (Håndbog fra SAV) vedr. samlemuffer, side 6, at et VVS-nummer består af 9 cifre. De før-
ste to cifre kendetegner hovedgruppen, de øvrige præciserer nærmere produktet i hovedgrup-
pen, herunder dimensionskode. 2202 er produktet Isisflo. Dette nummer har Isiflo haft siden
1970, dvs. i omkring 30 år. Man får et VVS-nummer ved henvendelse til Rørforeningen. Rør-
foreningen anmoder i den forbindelse om nærmere produktspecifikationer, herunder også vare-
prøver, brochurer m.v. Produktet får herefter et nummer, som følger det enkelte produkt. Vid-
net ved ikke, hvem der søgte for Isiflo. Nu sælges et produkt ved navn Easycal. I april 2001 fik
Rørforeningen en henvendelse fra SAV, Sverige, som gerne ville have et dansk VVS-nummer
for Easycal- produktet. Det produkt fik VVS-nummer 07-3980-020. Vidnet har udskrifter ved-
rørende Easycal og dette produkts VVS- numre. Der var tale om et nyt produkt, derfor fik dette
et nyt nummer. Hvis der er tale om unikt produkt, så får produktet eget VVS-nummer i mod-
sætning til et standardprodukt. I begyndelsen af september 2001 blev vidnet bekendt med, at
SAV-Danmark i prislister brugte Isiflos numre til Easycal-produkter og kaldte disse for P-
rørskoblinger. Rørforeningen kendte ikke kombinationen P-rørskoblinger. Der er en "VVS-
ordbog" over de forskellige produkter, hvoraf dette produkt heller ikke fremgik. På denne bag-
grund rettede Rørforeningen henvendelse til SAV og sagde, at SAV skulle ophøre med brugen
af VVS-numre, som vedrørte Isiflo-produkter. Vidnet har set korrespondancen med Konkur-

- 17 -

rencestyrelsen. Der bruges primært samme VVS-nummer, når der er tale om standardproduk-
ter, eksempelvis blødstyksfittings, et produkt, hvor der ikke er andet end samme gevind i begge
ender. Der er forskel på de to i nærværende sag omhandlede produkter. De kan begge bruges til
at koble plastrør sammen. Problemet er, at produkterne tilsyneladende er ens, men hvis man
bruger disse produkter sammen, er der fare for utætheder. Typisk anvendes produktet til at
sammenkoble rør, som graves ned i jorden, d.v.s. at man måske ikke opdager utætheden. På
den baggrund kan det være svært at lokalisere grossistens mulige ansvar, såfremt tingene ikke
virker. Rørforeningen tør på den baggrund ikke tage ansvar for, at produkterne er kompatible.
Da SAV, Sverige, bad om VVS-numre til Easycal, anførtes der heller ikke noget om, at pro-
duktet var identisk med Isiflo. Easycal har allerede et dansk VVS-nummer, nemlig det som det
svenske produkt fik. P.t. er der ca. 205.000 VVS-numre i cirkulation. Brugen af numrene er
blevet skrærpet på grund af produktansvar m.v. Derfor er det vigtigt, at man ved nøjagtigt, hvor
produktet kommer fra, dvs. en øget produktdifferentiering. Det betyder, at produkter, som fik
samme nummer for en årrække siden, ikke vil få det i dag, jf. eksempelvis plassonkoblingen,
bilag H.
Rørforeningen er stor på markedet, idet den har cirka 80 % af VVS-branchen som medlemmer.
SAV, Danmark, er importør. Man kan inddele markedet i producenter, grossister og installatø-
rer. Grossister kan ikke umiddelbart blive medlem af Rørforeningen. Rørforeningen har et krav
om, at en installatør skal kunne henvende sig til en grossist, som har et fuldt varesortiment sva-
rende til det, som en installatør skal bruge. Derfor kan SAV ikke blive medlem. Forelagt afgø-
relse af 29. november 2000 fra Konkurrencerådet, hvorefter der skal ageres objektivt og konse-
kvent, forklarer videnet, at det er rigtigt, at Konkurrencestyrelsen har været inde vedrørende
optagelseskrav i forbindelse med katalogerne, hvor der har været krav om markedsandel m.v.,
men afgørelsen vedrørte ikke VVS-numre."

Peter Hye har supplerende forklaret, at han fratrådte som direktør i Rørforeningen 1.
august 2002.

De koblinger, som denne sag drejer sig om, er ikke simple produkter. Når kunden be-
stiller en VVS-artikel med et af de numre, som er tildelt ISIFLO-koblingen, skal kun-
den modtage en ISIFLO-kobling. Der er fare for utætheder, hvis forskellige dele fra
f.eks. en ISIFLO-kobling sammenblandes med dele fra en EasyCal-kobling. Da der
ville være fare for utætheder, afviste Rørforeningen den ansøgning, som SAV indgav
om generisk betegnelse. Han kan ikke huske, at leverandører har ønsket at få generi-
ske numre. Det normale er, at leverandører ønsker at distancere sig fra andre leve-
randørers produkter. Alle kan få et VVS-nummer til deres produkt, men ikke alle kan
komme med i Rørforeningens katalog. Sagen for Konkurrencestyrelsen angik katalo-
get og ikke nummersystemet.

Beslutningen om at ændre Blasson fittings, som vist i sagens bilag 1, til en generisk
nummerserie byggede på, at Blasson nærmest var forsvundet fra markedet, og at der
således ikke var forvekslingsrisiko. Membranventilerne, sagens bilag 5, fik generisk
betegnelse, fordi ingen ville drømme om at skille ventilerne ad og anvende dele fra
andre producenters ventiler. Kompressionsfittings, som vist i sagens bilag 7, fik ge-
nerisk betegnelse, fordi de anvendes til synlige samlinger. Stålafløbsrørene, sagens
bilag 6, støbejernsafløbsrør uden muffer, sagens bilag 8, og de blødtstøbte randfit-

- 18 -

tings, sagens bilag 9, er klassiske eksempler på standardprodukter. Af hensyn til pro-
duktsikkerheden har der været en tendens bort fra anvendelse af generiske betegnel-
ser, og det er nok tvivlsomt, om alle de tidligere trufne beslutningerne om ændring til
generisk nummerserie ville få samme resultat, hvis en lignende ansøgning blev ind-
givet. Ingen af de omhandlede sager er behandlet inden for de seneste 10 år.

I tvivlstilfælde bliver sagerne forelagt produktudvalget, hvor der sidder specialister
fra de største grossistvirksomheder. Sagen om EasyCal-koblingerne blev forelagt
produktudvalget. Rapporten fra Teknologisk Institut beviser kun delvist, at der er tale
om ens produkter. Der er ikke tale om en fuldstændig prøvning af samtlige kombina-
tionsmuligheder, hvorfor den ikke kan tages til indtægt for, at produkterne er fuldt
kompatible. Der har været nedskrevne regler om behandling af sagerne før 2000,
men de har næppe været offentligt tilgængelige.

Lars Ølstad har forklaret, at han i det væsentligste kan vedstå den forklaring, som er
gengivet i fogedrettens retsbog af 14. maj 2002, idet Raufoss dog købte rettighederne
fra Hellands Produktionsservice, og ikke af Press-Støp. Af forklaringen fremgår:

" [....] at han er direktør i Raufoss Water & Gas AS, hvor han blev ansat i 1987. Han er tillige
aktionær i selskabet, dog ikke hovedaktionær. Han er uddannet civilingeniør inden for maskin-
teknik. Raufoss Water & Gas AS har været på markedet siden 1970, hvor man købte virksom-
heden Press-Støp A/S af Arvid Helland. Navnet Isiflo opstod som en fornorsket udtale af det
engelske "easy-flow". Selskabet sælger den samme koblingstype på mange markeder. Der kan
være mindre afvigelser afhængigt af markedet. De på produktet påtrykte angivelser som for ek-
sempel DIN og DVGW vedrører normspecifikationer for forskellige markeder. Raufoss har
også andre produkter på det tyske marked blandt andet Isi-flex og Isi-san. Betegnelsen "Isi-" er
en slags familienavn på selskabets produkter. Easy-cal ligger efter vidnets opfattelse meget tæt
på Raufoss` produktnavn, særligt når man er tidligere distributør af Raufoss` produkter. Easy-
betegnelsen er den iørefaldende, når man hører produktnavnet. Bilag 2 sammenholdt med bilag
5 er tilsyneladende identiske produkter. Lars Ølstad er tekniker, og selv for ham forekommer
produkterne identiske. Ved nærmere eftersyn er der nogle mindre forskelle, f. eks. er en seks-
kant mere iøjnefaldende på det ene produkt. Også inde i koblingen er produkterne tilsynela-
dende identiske, men målene kan have en vis variation, og det er uhyre vigtigt, at disse helt
nøjagtigt afstemmes. Hvis ikke dette er tilfældet, opstår der fare for funktionsfejl, idet man til-
syneladende kan anbringe et Easycal-produkt sammen med et Isiflo-produktet, hvorved der kan
opstå fejl på gas-og vandledninger. SAV´s håndbog, bilag 28, side 15, viser såkaldte redukti-
onsindlæg, som bruges, når der skal ske ændring fra en dimension til en anden. Dette sker ved
indkøb af en enkeltkomponent. Ved indkøb af Easycal-produktioner, kan man ikke kende vari-
ationer/mål med videre, således som disse skal udfærdiges efter Raufoss´produktionstegninger,
hvilket kan give forkerte tolerancer i kombination med Isiflos produkter. Lars Ølstad ved ikke,
om Caleffi har haft tegninger eller lignende. Bilag 14 - 17 vedrørende koblingerne PRK og
Greiner er visuelt forskellige, og disse kan ikke sammensættes med Isiflo-produkter. Bilag A-
C, Deca-produktet, har haft en markedsandel på under 1 %. Isiflo har ca. 50 %´s markedsandel
på det danske marked. Raufoss har ikke opfattet Deca som en konkurrent. Lars Ølstad mener,
at Deca-produktet udgik i begyndelsen af 90'erne. Deca er ikke kompatibelt til Isiflo's produk-
ter. Delene inden i produktet er ikke identiske. Easycal og Deca er således to helt forskellige
produkter. Når man åbner koblingen ser man umiddelbart funktionsdelene, som er helt for-
skelllige. I Isiflo-koblingen sidder delene fast, hvilket ikke er tilfældet i Deca-produktet. Der-

- 19 -

imod sidder delene fast i det tilsvarende Easycal-produkt. Produktet, omtalt i bilag E, sælges
ikke i Danmark, og det gør produktet omtalt i bilag F heller ikke.
Rekvirenten blev ikke underrettet om, at SAV gik over til en anden producent i 2001. Begge
parter var bundet af eneforhandlingsaftalen indtil udgangen af 2001. Raufoss opdagede i august
2001, at SAV solgte et andet tilsvarende produkt, hvilket blev oplyst af danske kunder. Raufoss
skulle levere til to store danske grossister, hvorfra selskabet fik SAV´s brochure. Lars Ølstad
kendte til Caleffi via Deca-koblingen, som sælges på de europæiske markeder. Easycal sælges
ikke på andre markeder end det danske og svenske marked. Bilag 13 blev Ølstad bekendt med
via selskabets sælgere, som fik information herom fra kunder på det svenske marked. De pro-
dukter, som vises i prislisten, er formentlig Caleffi-produkter. Der kan dog også være parallel-
import af Raufoss´ produkter. Anvendelsen af danske VVS-numre i et svensk katalog undrer
vidnet, idet det ikke vil sige en svensk kunde noget, hvor betegnelsen er RSH. I Norge er be-
tegnelsen NRF. Bilagene 18 og 19 ser umiddelbart ens ud. Tegningen viser det samme princip.
Indholdet i bilag 19 om Limfjorden m.v. er Isiflo-historier. Det er ikke Raufoss´s produktions-
anlæg, som vises på den sidste side. Sent i efteråret, måske november 2001, blev Ølstad op-
mærksom på, at Caleffi producerede for SAV. SAV har udgivet en håndbog vedrørende Isiflo-
produkter. Raufoss har ikke godkendt 5.-udgaven, bilag 29.
Ved brug af samme VVS-nummer opstår risiko for funktionsfejl, idet der ikke udleveres den
rigtige vare. Kunderne er eksempelvis installatører og vandværker, som typisk bestiller hos
grossister via VVS-nummer. Derved opstår risikoen, idet der er flere leverandører og ved brug
af samme nummer, ved kunderne ikke, hvilket produkt de får. SAV har tidligere solgt hoved-
sageligt via grossister, men nu sælges der vist også direkte til vandværker. De får så enten et
Easycal-produkt eller et Isiflo-produkt. I bilag 30 nævnes Isiflo-produktet ikke. Rakettrinopstil-
lingen nævner imidlertid Helland. Ifølge SAV´s tabsopgørelse, bilag O, anføres et tab på knap
5 millioner kr. Dette tal er imidlertid baseret på salg af Isiflo-koblinger. Disse sælges fortsat i
dag gennem Raufoss´ egen organisation. Markedsandelen på ca. 50 % har Raufoss indtil videre
bibeholdt. Punkt 2 i opstillingen i bilag O vedrører ikke Isiflo-produkter. Ølstad kender ikke til
disse produkter. Easycalproduktet har først været markedsført under dette navn i Danmark si-
den den 1. januar 2002.
Udseendet af Deca, Isiflokoblingen og Easycal er næsten identiske. Foreholdt bilag I fastholder
han, at Raufoss var bekendt med, at SAV havde et samarbejde med Caleffi på det svenske
marked, men ikke på det danske. Raufoss har ikke foretaget sig noget, da SAV-Sverige ikke
var en konkurrent. I overvejelser omkring sagsanlæg over for Caleffi indgik også, at der var en
procesrisiko ved at anlægge sag mod Caleffi i Italien. Anmodningen om fogedforbud i Dan-
mark skyldes faren for, at en sammenblanding af produkterne/komponenterne kan give funkti-
onsfejl i markedet, som Raufoss ønsker at forhindre. Hvis f.eks en gasledning bliver utæt, er
det en stor risiko. Koblingen blev vist patentregistreret i slutningen af 60'erne, og patentet ud-
løb i 1980 eller begyndelsen af 1980érne. Raufoss købte patentet i 1970. Raufoss sælger 3½
mio koblinger, heraf 200.-215.000 koblinger i Danmark. Lars Ølstad har ikke noget imod De-
ca-produktet, da disse produkter ikke kan samles med Isiflo-produktet. Raufoss har testet, at
Easycal og Isiflo kan samles, men man kender ikke variationerne i produktionsparameteret.
Man skal kende de nøjagtige produktionstegninger fra Caleffi for at vide, om disse afviger.
Isiflo er et varemærke på det danske marked. Der er et særligt særpræg i kraft af koblingens fa-
con og den udbredelse den har på dette marked. Isiflokoblingen har stort set haft det samme
udseende gennem årene. Navnet Easy-fit, bilag M, har Raufoss ikke haft indsigelse imod, da
dette produkts markedsandel har været meget lille. Der har vist ikke været rettet henvendelse til
Raufoss i forbindelse med registreringen af det pågældende mærke, jf. bilag N. Det var ikke så-
ledes, at danske kunder ikke måtte rette henvendelse til Sverige for at købe disse produkter, jf.
bilag 13, men på daværende tidspunkt var SAV bundet af eneforhandlingsaftalen, og da det
svenske selskab er et datterselskab af det danske, troede Lars Ølstad, at SAV ville føle sig bun-
det af denne aftale. Bilag H, med underbilag, kender Ølstad ikke nærmere til og kan derfor ikke
udtale sig om, hvorledes man undgår forveksling af produkter.
Raufoss ansatte den tidligere leder fra det tidligere SAV-Sverige som daglig leder, ligesom der
også er ansat 2 andre medarbejdere fra SAV. Raufoss har ikke i den forbindelse modtaget in-
formationer om SAV. Fra vistnok den 1. januar 2002 er leder af Raufoss´ egen virksomhed i
Danmark blevet direktør Jan Buhl, som tidligere var produktansvarlig for SAV i Danmark.
Lars Ølstad er ikke bekendt med en brevveksling i 2001 med advokat Thore Andersen vedrø-
rende Jan Buhl."

Lars Ølstad har supplerende forklaret, at Raufoss aldrig har solgt rettigheder til
ISOFLO-systemet til SAV.

- 20 -


ISIFLO sælges på hele det europæiske marked, og er markedsledende for messing-
koblinger. EasyCal sælges kun i Danmark og Sverige. Idéen bag ISIFLO-systemet
er, at komponenterne, som der kan købes reservedele til, skal kunne skilles ad og
sættes sammen i et utal af variationer, således at enhver given rørmæssig problemstil-
ling kan løses. Systemet består af ca. 450 forskellige koblinger. Caleffi har vist 50
koblinger på markedet og har således ikke et fuldt program. Der er ikke offentliggjort
nærmere oplysninger om tolerancer, variationer mv. mellem de enkelte delkompo-
nenter. Det er ikke muligt at producere en fuldstændig kopi uden at have de tekniske
tegninger. Hver kobling indeholder ca. 30 kritiske mål, som en producent skal have
styr på. Hvis komponenter fra forskellige producenter blandes, er der risiko for fejl i
form af lækager mv. Da ISIFLO er godkendt til gas, er lækager i sagens natur kriti-
ske. Klemringen på ISIFLO-koblinger er blevet forbedret, så den nu sidder fast. Ved
produktionen blev der taget højde for, at der ikke skete sammenblanding med kob-
linger med det gamle klemringsystem.

Han var med til at forhandle termineringsaftalen. Årsagen til, at Raufoss skulle betale
et beløb til SAV, var, at SAV skulle kompenseres for, at opsigelsesperioden blev for-
kortet. Raufoss fulgte aftalen i hele 2001. Raufoss forberedte sig naturligvis på, at
man skulle overtage forhandlingen den 1. januar 2002, men det skete inden for ram-
merne af det eksisterende aftalegrundlag. Da de indgik termineringsaftalen, havde de
ikke kendskab til, at SAV solgte EasyCal-koblinger på det danske marked, hvilket
klart var i strid med aftalen.

Brevet af 7. maj 2001 blev sendt, fordi de så en ændring i bestillingsmønstret på
storvolumenprodukterne, mens antallet var det samme for øvrige produkter. De hav-
de ikke konkrete beviser, men dog en mistanke om, at der var noget i gære, hvilket
blev bekræftet af Jan Buhl ved forespørgsler hos grossisterne. De opsagde aftalen, da
de gennem en brochure, som vist i sagens bilag 27, fik bekræftelse på, at der blev
solgt Caleffi-produkter på det danske marked. På daværende tidspunkt var Raufoss
ikke bekendt med, at SAV Sverige i en længere periode havde leveret EasyCal-
koblinger til det danske marked. Raufoss besluttede at standse leverancerne til SAV i
begyndelsen af november 2001. I september/november 2001 ophørte SAV med at
betale for leverancer. Den primære grund til ophævelsen var SAVs illoyale markeds-

- 21 -

føring af koblingerne, herunder navnlig den manglende anvendelse af betegnelsen
ISIFLO.

Årsagen til, at Raufoss ændrede klemringen på 63 mm koblingen til komposit, var, at
det var et krav fra det tyske marked. Det er en fejl, at koblingen med kompositring
blev solgt i Danmark under det gamle VVS-nummer. Da de blev gjort opmærksom
herpå, tog de straks koblingen ud fra markedet og erstattede den med den gamle kob-
ling. De tog kontakt til de kunder, som havde købt koblinger med den nye komposit-
klemring, i det omfang det overhovedet var muligt at spore dem. Der var solgt ca.
200 koblinger med kompositklemring, og Raufoss fik fat i ca. 190 af disse kunder.
Der var ikke nogen risiko med kombinationen.

Jan Buhl blev ansat i Raufoss den 1. september 2001. Raufoss sælger andre produk-
ter end ISIFLO-koblinger i Danmark, og Jan Buhl og 3 andre sælgere påbegyndte
salg af disse andre produkter samt forberedte det salg af ISIFLO-koblinger, som
skulle påbegyndes fra den 1. januar 2002. Raufoss solgte ikke selv ISIFLO-koblinger
i Danmark før den 1. januar 2002. De havde kontakt til SAVs kunder, men der var
ikke egentlige forhandlinger. Kunderne blev informeret, men der blev ikke under-
skrevet aftaler før den 1. januar 2002. Brødrene Dahl A/S og A. O. Johansen A/S
havde datterselskaber i Norge, hvorigennem de købte ISIFLO-produkter til salg i
Danmark. Raufoss kunne ikke hindre dette salg, hvilket også fremgår af konklusio-
nen på den norske voldgiftssag.

Det er SAV, som frem til samarbejdsophøret har markedsført ISIFLO-koblingerne på
det danske marked og sikret koblingerne den kommercielle succes. Raufoss har ydet
årlige markedsføringsbidrag til SAV på mellem 200.000 kr. og 300.000 kr.

Raufoss havde et konstant salg i 2002. De store grossister ønskede ikke at handle
med SAV, hvorfor der ikke skete større omsætningsfremgang efter juni 2002.

Hans Klarskov har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som er gengivet i fo-
gedrettens retsbog af 14. maj 2002, hvor fremgår:

"[...] at han ejer 100% af aktierne i SAV Danmark Trading A/S. Han fik for ca. 38 år siden
kontakt til Sandenæs Associeringsværk (SAV). Hans Klarskov ønskede at etablere salgskontor
i Danmark med salg af rørfittings m.v. Virksomheden nåede indenfor de første år 5-års-
målsætningen. Hans Klarskov fik kontakt til blandt andre Arvid Helland, som havde et interes-

- 22 -

sant produkt, en kobling, som kunne samle plastikrør, og plast var ved at overtage markedet.
Koblingen blev markedsført som en del af SAV-produkterne under Isiflo-navnet. Dengang var
et andet produkt markedsførende. SAV ændrede fra 1971 karakter og blev en specialiseret im-
portvirksomhed med en ingeniørdel. SAV har mange markedsførende produkter, hvor mar-
kedsandelen er på mellem 50-90 %. Det var naturligt for SAV Danmark at etablere sig i Sveri-
ge. Isiflo gik i begyndelsen af 80´erne meget ned markedsmæssigt i Sverige. Raufoss tilbød, at
SAV kunne købe Raufoss Metal i Sverige, som havde oplevet et fald i salget til ca. 20 %. Be-
tingelsen var en eksklusivaftale på koblinger i Danmark. I 1988 købte SAV af Brdr. Dahl et
engelsk selskab, som også fik eksklusivitet vedrørende nogle Isiflo-produkter fra Raufoss. Han
havde egentligt kun positivt til overs for Raufoss og blev derfor ekstra skuffet, da Raufoss kom
med den hensigtserklæring, at SAV ikke kunne have en eneforhandlingsaftale vedrørende
Isiflo-produkter på det svenske marked. SAV har flere eksklusivaftaler vedrørende andre pro-
dukter. SAV rettede herefter henvendelse til Caleffi i Italien. Man vidste om dette firma, at de
kendte til koblingssystemer, og at de havde samme koblingside, jf. produktet Deca på det tyske
marked. Caleffi var en ønskemakker, da de havde produktet Deca. Der blev etableret et samar-
bejde i 1999 mellem Caleffi og SAV´s selskab i Sverige. SAV har identificeret sin markedsfø-
ring ud fra SAV-P-rørkoblingskonceptet, herunder Isiflo-koblingen. Initiativet til udformnin-
gen kom fra Helland i 1967. SAV gik til Caleffi, fordi selskabet havde en stor viden inden for
bl.a. dette område. Materialet i Easycal-koblingen er afsætningsbestandig messing. Dette er et
krav på flere markeder, herunder det danske, hvor det i 1990 kom som lovkrav i Danmark. Ea-
sycal- koblingens udformning er sket på Caleffis initiativ, men der har været en erfaringsud-
veksling med SAV. Udseendet er funktionelt bestemt. Navnet er valgt af producenten. Easycal
indeholder i slutningen af sit navn den første stavelse i Caleffi. Samtlige produkter fra Caleffi
ender på -cal. SAV sælger fortsat Isiflo-produkter, hvis kunderne beder om det. Da Rørfore-
ningen i 1969 kom med sit katalog fik SAV tildelt VVS- nummeret 072200. SAV har betalt en
afgift til Rørforeningen for brug af nummeret. Vedrørende brochurematerialet har SAV ikke
anvendt andre navne ved salg af Isiflo-koblinger end Isiflo. Produktet hører under SAV´s P-
rørskoblingssystem. I bilag 18 angives, at det er Isiflo-produkter. Bilag 19 kom på markedet ul-
timo august 2001. Der er tale om samme layout, som i alle de år, hvor koblingen har været
markedsført. Tegningen på forsiden er stiliseret og skal vise ideen bag ved produktet. De fa-
brikslokaler, som er afbildet på bagsiden af brochuren er fra Caleffis informationsmateriale, og
det er formentlig Caleffis produktionslokaler. Ved bestilling leveres det, som kunden bestiller,
og i 2001 er der alene blevet leveret Isiflo-produkter. I 2002 bruges de samme VVS-numre, og
der er ingen kunder, som Hans Klarskov bekendt har fået andet end det, der er blevet bestilt.
Kunder er godt klar over, at produktet kommer fra Caleffi, jf. markedsføringsmaterialet. I mere
end 35 år har SAV fastholdt en markedsandel på mere end 60-70 %. Caleffi har pæne mar-
kedsandele, også i Europa, og er en verdensledende virksomhed.
Efter vidnets opfattelse har markedet identificeret SAV med dennes P- rørskoblingside, og
denne har været præsenteret af blandt andet Isiflo-produktet. SAV har haft en eneforhandlings-
aftale med Raufoss i 35 år, og SAV har skrevet under på at ikke måtte eftergøre eller bruge an-
dre mærker end Isiflo. I aftalen indgik også, at produktet skulle kaldes Isiflo, men i 1981 kunne
han ikke kende udviklingen, og SAV-P-rørskoblingssystemet er benyttet siden 1996/97 (bilag
18 og 19). SAV indledte i 1998 drøftelser vedr. det svenske marked med Caleffi. Fra 1. januar
2002 er SAV eneforhandler af Caleffis produkt. I forbindelse med aftalen fra 1999 vedrørende
Sverige forelå der en aftale om eksklusivitetsvilkår i relation til andre lande, Danmark undta-
get, da der her var en anden eksklusivitetsaftale. Hvis der var kommet en anden leverandør,
havde vedkommende formentligt kunnet få denne ret vedrørende Danmark af Caleffi. På bag-
grund af termineringsaftalen blev der indgået aftale om forhandling af Easycal fra 1. januar
2002. SAV har ikke udleveret tegninger eller andre forretningshemmeligheder til Caleffi, og er
heller ikke blevet bedt om det. Ændring fra bilag 18 til 19 skyldtes, at SAV´s profilering lå på
P-rørskoblingssystemet. Det var en naturlig forlængelse af denne. SAV markedsfører fortsat
Isiflo. Årsagen til, at man brugte billedet fra Caleffis produktionsanlæg, var den, at man ønske-
de at vise et tidssvarende anlæg. Bilag 19 er rettet i forbindelse med genoptryk af brochuren.
Det har ikke været meningen at Caleffi skulle stå som ansvarlig for produktionen tilbage i ti-
den. Håndbogens 4. udgave er næsten identisk med 5. udgaven. Der er en tale om en viderefør-
sel af en SAV-P-rørskoblingsinformation fra SAV, som også er blevet brugt på det engelske
marked. SAV-produktet med P-rørskoblinger blev brugt i 1997. Det var som led i den løbende
dynamiske markedsføring, at der blev udfærdiget en ny udgave. SAV har ikke haft indflydelse
på navnet. Det er 100 % Caleffi, som har valgt Easycal-navnet. Easycal produktet sælges også
på andre markeder i Europa. Hvis der kræves nyt VVS-nummer vil det være et klart handicap,
at nøjagtig det samme produkt skal købes under nyt VVS-nummer. Caleffis produkt er 100 %
identisk med Isiflos."


- 23 -

Hans Klarskov har supplerende forklaret, at han er direktør for og ejer af SAV gen-
nem Hans Klarskov Holding A/S. SAV Sverige, som han er bestyrelsesformand for,
ejes også af Hans Klarskov Holding A/S. I 2001 var der 5-7 ansatte i SAV Sverige.

SAV begyndte i 1964 med etablering af salgskontor og i 1967 med at forhandle
ISIFLO-koblingerne fra Raufoss. Han har endvidere haft agenturet for Raufoss i Sve-
rige, men Raufoss opsagde ham pr. 1. januar 1999 og ansatte hans personale.

Omkring 1969 fik serien tildelt VVS-nummer-serien, idet det er en nødvendighed at
være optaget i Rørforeningens katalog for at kunne sælge til grossisterne. SAV har
betalt ca. 500.000 kr. til Rørforeningen for tildeling af nummerserien siden 1967.
Nummerserien er tildelt SAV. Raufoss har ingen rettigheder til serien. VVS-
nummeret har stor betydning, fordi det er det nummer, som SAV har markedsført sig
under, og som kunderne forbinder med SAV P-rørskoblinger. De har siden lancerin-
gen af ISIFLO-koblingerne anvendt betegnelsen SAV P-Rørskoblinger som samlebe-
tegnelse for produkterne. Han er ikke bekendt med, om betegnelsen er brugt i skrift-
ligt markedsføringsmateriale før august 2001.

Caleffis P-rørskobling bygger på samme idé som ISIFLO-koblingen. Han fik i 1998
en aftale med Caleffi, hvorefter han fik eksklusivitet på det svenske marked.

Det er forkert, når Peter Hye har forklaret, at ingen af de eksempler om tildeling af
generiske betegnelser er givet inden for de seneste 10 år. Membranventilen, som vist
i sagens bilag 5, er fra 2000, og beslutning om tildeling af generisk betegnelse for
dette produkt er givet omkring dette tidspunkt. Det er også forkert, at kompressions-
fittings, som vist i sagens bilag 7, altid anbringes synligt.

Allerede i 1998 var Raufoss begyndt at levere direkte til Brdr. Dahl og A.O. Johan-
sen, hvilket var baggrunden for termineringsaftalen. SAV skulle kompenseres øko-
nomisk for, at Raufoss kunne komme tidligere ind på det marked. Denne fordel skul-
le kompenseres, hvilket er baggrunden for beløbsangivelserne i termineringsaftalen.
Uanset aftalen om terminering var Raufoss forud for den 31. december 2001 særde-
les aktiv på det danske marked, og SAV fik flere henvendelser fra kunder, der undre-
de sig over Jan Buhls ageren på det danske marked. SAV har ikke solgt EasyCal-
koblinger på det danske marked forud for den 31. december 2001. SAV Sverige har

- 24 -

leveret EasyCal-koblinger til det danske marked både forud og i termineringsperio-
den, men der har været tale om et ganske begrænset antal koblinger, i alt ca. 200 stk.
Salget fra SAV Sverige til Danmark var også årsagen til, at SAV Sverige den 30. no-
vember 2000 fik sin danske VA-godkendelse samt fik egen VVS-nummerserie gen-
nem Rørforeningen. Både VA-godkendelsen og det danske VVS-nummer er kun re-
levante for det danske marked. Salget er sket til medlemmer af Dansk Jerncentral, og
initiativet er kommet fra medlemmerne. Salget var begrundet i Jan Buhls ageren på
det danske marked forud for udløbet af termineringsaftalen. Han er ikke bekendt med
de konkrete salg. De valgte markedsføringsmæssigt at udskifte betegnelsen ISIFLO
med SAV P-Rørskoblinger omkring september 2001, fordi der forelå en ny situation.
SAV har ikke markedsført produkter fra SAV Sverige. Når SAVs kunder i dag be-
stiller SAV P-Rørskobling, får de koblinger fra Caleffi, hvilket kunderne aldrig har
klaget over. Årsagen til, at det danske og svenske markedsføringsmateriale fra hen-
holdsvis SAV Danmark og SAV Sverige, ligner hinanden, er, at selskaberne udveks-
ler erfaringer. Brochuren (Bilag K) er udsendt primo 2002. SAV har ikke udsendt
markedsføringsmateriale forud for den 31. december 2001, hvor der markedsføres
EasyCal-koblinger. Brochuren, sagens bilag 27, blev udsendt ved en fejl i november
2001. Den skulle først have været udsendt efter den 1. januar 2002. Forud for foged-
sagen var han ikke bekendt med reklamationen fra Kim Larsen Gasteknik ApS. Han
ved ikke, hvorfor fakturaer vedrørende reklamationen er sendt fra Kim Larsen
Gasteknik ApS til SAV. Den burde rettelig have været sendt til SAV Sverige. De har
ikke rapporteret til Raufoss, at der blev solgt EasyCal-produkter på det danske mar-
ked.

Svein Nilsen har forklaret, at han i det væsentligste kan vedstå den forklaring, som er
gengivet i fogedrettens retsbog af 14. maj 2002 med den tilføjelse, at EasyCal-
koblingerne blev bestilt direkte hos SAV Sverige, og at SAV ikke var indblandet i
disse bestillinger. Det er endvidere fejlagtigt gengivet, at SAV tidligere har fået et
generisk nummer omdannet til produktspecifikt nummer. Det var det modsatte, som
var tilfældet. Af forklaringen fremgår:

"[...] at han er administrerende direktør i SAV. Han har arbejdet for SAV siden 1975 og kom-
mer fra Sverige. I 1996 fandt han ud af, at Raufoss leverede direkte til Brdr. Dahl, som er do-
minerende i Danmark og også i Norden. Han tog omgående sagen op med Raufoss. Han havde
også en opfattelse af, at Raufoss havde en intention om at opsige aftalen i Sverige, hvilket ske-
te i 1998. I Sverige fik man opsigelser fra samtlige medarbejderne, og disse har fået ansættelse
i Raufoss, Sverige. Der er en bestemmelse i eneforhandlingsaftalen om, at voldgift skal be-
handles i Norge. Sagen kom for i marts 2001. Vidnet havde endvidere en formodning om, at
Raufoss havde engageret Jan Buhl til at finde ud af, om SAV solgte andre koblinger i Danmark

- 25 -

end Raufoss. I forbindelse med voldgiftssagen fik man en termineringsaftale med udgangen af
2001, i stedet for med udgangen af 2002.
SAV har fulgt aftalen og har ikke på nogen måde tidligere end 2002 markeret, at de ville sælge
en anden kobling. Jan Buhl har imidlertid i september 2001 sagt til kunderne, at Raufoss ville
etablere firma i Danmark fra december 2001. Der blev i den forbindelse sendt pressemeddelel-
se ud fra Raufoss om salg fra november 2001 fra et firma i Køge. Herefter måtte SAV markere,
at de fortsat eksisterede som leverandør af koblinger. Derfor nedtonede SAV Raufoss i deres
reklamemateriale og fremhævede, at de var leverandør af P-rørskoblinger. Samtlige medarbej-
dere fik at vide, at de ikke måtte nævne Easycal førend januar 2002. Kontrakten med Caleffi er
indgået med SAV, Sverige, og underskrevet i juni 1999. SAV har selvfølgelig oparbejdet et la-
ger af Easycal-koblinger i slutningen af 2001. Kunderne er blevet orienteret om, at SAV fortsat
var i markedet med den kobling de hele tiden havde haft, og at de fortsat ville kunne levere
koblinger. Easycal-typografien er identisk med Deca-koblingens, jf. bilag D. SAV har ikke væ-
ret i dialog med Caleffi om udformingen. Caleffi producerer komponenter til VVS-anlæg og
har kontorer i Europa, USA, Kina, Sydafrika m.m og er markedsledende sammen med Rau-
foss. Det er ikke afgørende for kunderne, hvorledes produktet ser ud, men det afgørende er
funktionen, herunder at koblingerne i Danmark er VA-godkendt. Det er en offentlig godken-
delse, som alle koblinger skal have. Efter vidnets opfattelse er koblingerne kompatible, jf bilag
I. Heri har Raufoss anført, at disse er "interchangeable". Easycal-produktet er en videreudvik-
ling af Deca-koblingen. Det gevind, der anvendes, er et internationalt standardprodukt. Det ud-
vendige gevind, som anvendes ved blødstøbte fittings, er også en standardvare. Vidnet har ikke
tidligere hørt om, at Isiflo og Easycal ikke kunne arbejde sammen. Der har været leveret en en-
kelt leverance, hvor der var fejl på gevindet. SAV bestilte disse koblinger via det svenske fir-
ma, og Kim Larsen fik nogle af disse produkter via A.C. Nielsen. Pr. kulance indvilgede SAV i
at betale de omkostninger det påførte A. C. Nielsen, og de forkerte koblinger blev tilbagesendt
til Sverige og videre retur til Caleffi, hvor de vistnok er blevet destrueret. Der var tale om et
engangstilfælde.
Det er Caleffis egen beslutning, at navnet skulle være Easycal. Caleffi har spurgt, og der var
vist flere navnemuligheder, men SAV var uden indflydelse herpå. SAV har ikke haft nogen be-
tænkeligheder ved det valgte navn. SAV´s kunder er alene professionelle. Der har ikke været
reklamationer over, at kunder har fået Easycal i stedet for Isiflo. Hvis en kunde ønsker Isiflo,
får kunden dette. Hvis der ikke angives noget, spørger SAV kunden. Der er ofte tale om telefo-
niske bestillinger.
Markedet ønsker en kvalitetskobling som er VA-godkendt. SAV har ladet Isiflo registrere og
markedsføre under de anvendte VVS-numre og har betalt for disse i forbindelse med markeds-
føring m.v. siden 1967. Derfor er SAV af den opfattelse, at nummeret er SAV´s. SAV har tid-
ligere fået ændret et VVS-nummer fra et neutralt nummer til et individuelt nummer. Selv kom-
plicerede produkter til rør og kompressionsfittings i metal har samme VVS-nummer. Der er
derfor intet system i Rørforeningens administration. Rørforeningen er en forening af VVS-
grossister, som er dominerende på markedet, og SAV er en konkurrent til disse. Det er vidnets
opfattelse, at beslutningen om, at der ikke må anvendes samme VVS-nummer for de to produk-
ter er truffet for at gøre livet surt for SAV. SAV har ikke solgt Isiflo produkter under andre
navne. SAV P-rørskoblinger er en overordnet samlebetegnelse for nogle VVS-produkter, hvor-
under også Isiflo-koblingerne henhører. Bilag 18 blev anvendt medio 2001. Det er en stiliseret
tegning af en kobling. Bilag 19 er vist anvendt fra november 2001. Den brochure anvendes
vistnok fortsat, men der er optrykt en ny udgave 2002, hvori der anføres SAV/Easycal. Vidnet
er dog usikker på i hvilket omfang bilag 19 fortsat anvendes. Vidnet ved ikke, hvorfra billeder-
ne af produktionsapparatet i disse brochurer stammer. Meningen er at give indtryk af et moder-
ne produktionsapparat. Det var en beklagelig fejl, at der kom til at stå Caleffi i bilag 27. Den er
også fra efteråret 2001, men forholdet blev rettet. I bilag 29 er Isiflo erstattet med SAV- P-
rørskobling. SAV anvendte fortsat bilag 28 stort set samtidig hermed, indtil SAV fandt ud af,
at Jan Buhl havde været ude i markedet for at give udtryk for, at SAV ikke længere skulle være
eneforhandler. Herefter nedtonede SAV anvendelsen af Isiflo-navnet. Der har ikke været tale
om, at markedsføringsmateriale skulle forelægges for Raufoss.
Raufoss er en meget stor norsk, børsnoteret virksomhed, som indtil for få år siden var ejet af
den norske stat. Virksomheden er i dag delt i divisioner, hvoraf Raufoss Water & Gas er en di-
vision. Virksomheden er producent også af andre produkter inden for messing, bl.a. til bilindu-
strien. Der er tale om en milliardomsætning. Jan Buhl har været ansat hos SAV igennem cirka
9 år, senest som salgschef med kontakt til Raufoss og ansvar for Isiflo.
Der har ikke været reklameret over Easycal-produktet ud over leverancen til Kim Larsen. SAV
har orienteret markedet om Easycal, jf. bilag 30, i januar 2002, hvor der gives udtryk for, at der
var en ny producent af P-rørskoblingen.
Markedet orienteres løbende, typisk tilgår orienteringen vandværker og grossister. Der burde
ikke være tvivl om, at det produkt, som SAV i dag markedsfører, er Easycal-koblinger fra Ca-

- 26 -

leffi. Markedet er også bekendt med, at Isiflo fra 1. januar 2002 har etableret eget firma i Dan-
mark ved navn Raufoss, Danmark. Det blev annonceret allerede i september 2001.
Voldgiftssagen i Norge gik SAV imod, og SAV skulle betale omkostninger. SAV sælger kun
Easycal i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Vidnet er ikke bekendt med, om produktet
sælges i England, Tyskland eller andre steder. I forbindelse med markedsføringen af Easycal
var der ingen udveksling af tegninger eller lignende. Caleffi ønskede at producere en kobling i
afsætningsbestandig messing. Der har ikke været udleveret tegninger fra Raufoss, i bekræften-
de fald ville det være hemmeligt materiale. Caleffi havde foretaget justeringer af deres tidligere
produkt Deca. Bilag 27 stammer fra efteråret 2001. Det intense samarbejde med Caleffi foregik
i sidste måned af 2001, hvor der blev opbygget et lager i Danmark. Brochuremateriale udfær-
diges uafhængigt af Caleffi. SAV har udført undersøgelser vedrørende Isiflo- og Easycalpro-
dukternes kompatibilitet. Vidnet har i den forbindelse haft kontakt til et firma, som er vant til at
lave værktøj til VVS-branchen, som har bekræftet, at omløberen passer. Hvis der blandes dele,
er det den professionelles ansvar. Delene skal bruges i sammenhæng. Dette gælder alle produk-
terne, bortset fra reduktionsindlæggene, men i dette tilfælde er gevindene helt kompatible.
Klarskov Holding ejer 100 % af selskaberne i Sverige og Danmark. Vidnet så intet problem i at
kalde produktet Easycal. SAV var klar over, at der var en del produkter på markedet, som in-
deholdt betegnelsen Easy. Rørforeningen tildelte Easycal-produktet i Sverige et nyt VVS-
nummer. Der var tale om en selvstændig ansøgning fra de svenske forhandlere. SAV´s opfat-
telse er, at når der er to generiske produkter på markedet, så skal disse have samme nummer, jf.
også sagen for Konkurrencerådet. SAV har i visse tilfælde i slutningen af 2001 fjernet Isiflo-
navnet i brochuremateriale."

Svein Nilsen har supplerende forklaret, at VVS-numrene har stor betydning for SAV.
SAV har markedsført koblinger under nummerserien siden 1967. Den er stærkt ind-
arbejdet. De har fået at vide af Rørforeningen, at de kan få et nyt nummer, men at de
ikke kan optages i Rørkataloget, fordi de ikke er lagerførende til et tilstrækkeligt an-
tal grossister. Det er helt afgørende at være repræsenteret i Rørkataloget, da det er
arbejdsværktøjet for samtlige professionelle aftagere af VVS-produkter.

Alle i branchen ved, at de koblinger, som sælges af SAV, er EasyCal-koblinger. Mar-
kedet er fuldt orienteret. Heller ikke i 2000 og 2001 kunne de professionelle kunder
være i tvivl om, at de fik EasyCal-koblinger. De har da heller aldrig haft reklamatio-
ner. SAV solgte frem til 1. januar 2002 kun ISIFLO-koblinger. Salg af EasyCal-
koblinger til det danske marked er foretaget af SAV Sverige, som frem til den 1. ja-
nuar 2002 solgte ca. 200 EasyCal-koblinger til det danske marked.

Fra efteråret 2001 så de et kraftigt fald i bestillingerne af ISIFLO-koblingerne. Dette
omsætningsfald må bero på Raufoss' ageren på markedet. Han kan ikke huske, om
de klagede til Raufoss over Jan Buhl. SAV ophørte med at betale omkring den 15.
november 2001 på grund af Raufoss' leveringsnægtelse. Raufoss rykkede ikke for
betaling. Efter 1. januar 2002 har SAV solgt både ISIFLO- og EasyCal-koblinger på
det danske marked. Caleffis EasyCal-koblinger dækker 90 % af omsætningsvolumet.
I prislisten fra juni 2004 er der godt 50 EASYCAL-koblinger, mens de resterende er
fra andre producenter, f.eks. ISIFLO-koblinger.


- 27 -

Baggrunden for, at der blev bestilt en test hos Dansk Teknologisk Institut, var, at
SAV ville have sikkerhed for, at koblingerne var tryk - og trækprøvet tilfredsstillen-
de, hvilket testen viste. De 2 koblinger, som blev undersøgt, udgør ca. 50 % af det
samlede salg af koblingsserien. Der er talrige eksempler på, at Rørforeningen har
fraveget sin praksis om ikke at tildele generiske betegnelser, medmindre der er tale
om helt simple produkter. Foreningen har således ikke en entydig praksis, og testen
fra Dansk Teknologisk Institut viser, at koblingerne er kompatible.

Håndbogen fra september 2001, sagens bilag 29, blev sendt ud til kunderne primo
september 2001. Brochuren fra januar 2002, sagens bilag 30, blev udsendt primo ja-
nuar 2002. Brochuren fra september 2001, sagens bilag K, er udsendt medio marts
2002. De brugte ikke betegnelsen EasyCal før 1. januar 2002. Det er ikke muligt at
finde frem til de brochurer, som er udsendt. Hjemmesiden er nu rettet i overenstem-
melse med fogedforbudet. Det var en beklagelig fejl, at hjemmesiden fra august 2003
ikke straks blev rettet. Da SAV blev klar over fejlen, blev hjemmesiden straks rettet.
Planchen, sagens bilag 44, blev udsendt ved en fejl og tilbagekaldt. Af de 158 plan-
cher, som var udsendt, blev alle bortset fra 3-4 stk. returneret.

Reklamationen fra Kim Larsen Gasteknik ApS blev ekspederet af SAV på vegne af
SAV Sverige og skal alene tages til udtryk for en service over for Kim Larsen
Gasteknik ApS.

Jan Buhl har forklaret, at han er markedschef i Raufoss, hvor han blev ansat den 1.
september 2001. I perioden 1988 til marts 1998 var han ansat i SAV, senest som
salgschef. Selskabet havde da 30-35 ansatte.

Omkring marts eller april 2001 blev han kontaktet af Raufoss, som spurgte, om han
kunne hjælpe Raufoss med at undersøge, om der blev solgt EasyCal-koblinger på det
danske marked. På dette tidspunkt solgte han kedler for et tysk firma. Han indvilgede
i under salgsbesøg hos danske grossister nærmere at undersøge, om der blev solgt
EasyCal-koblinger. Han begyndte straks med at overvåge markedet, og under besøg
hos grossister så han bl.a., at der lå EasyCal-koblinger på hylderne. Han fik oplys-
ninger om, at der kunne købes EasyCal-koblinger i Sverige. Han rapporterede obser-
vationerne til Raufoss i Norge og konkluderede, at SAV var i gang med at køre en
kopiversion ind på markedet. Den første indberetning til Raufoss skete i marts 2001.

- 28 -


Raufoss har ikke selv solgt ISIFLO-koblinger til det danske marked i 2001. Da han
blev ansat, lå det klart, at der alene skulle ske en forberedelse til de nye markedsfor-
hold den 1. januar 2002. Aftaler for næste kalenderår indgås i branchen typisk om-
kring november og december, og omkring dette tidspunkt tog han kontakt til danske
grossister og indledte forhandlinger med dem. Han informerede grossisterne om den
nye situation fra 1. januar 2002, men anmodede på ingen måde grossisterne om at
"holde igen" med bestillinger i 2001 hos SAV. Brochuren, som vist i sagens bilag 27,
fik han udleveret i november 2001 under et besøg hos en grossist.

SAV sælger fortsat ISIFLO-koblinger. Caleffi udbyder ikke et komplet produktpro-
gram. Udtrykket SAV P-Rørskoblinger har ikke været anvendt i SAV i den tid, han
var ansat.

Det var en fejl, at 63 mm koblingen med kompositring blev markedsført i Danmark.
Den var ikke VA-godkendt, og Rørforeningen godkendte ikke noget i forbindelse
med lanceringen. Da Raufoss blev opmærksom på fejlen, blev produktet straks tilba-
gekaldt. Der blev leveret ca. 200 koblinger med kompositring, hvoraf 180 blev sendt
retur til Raufoss.

Et halvt år forud for ansættelsesophøret i SAV forsøgte han sammen med en kollega
et "management buy out". SAV Sverige er et lille firma. Hans Klarskov er, som ejer
og bestyrelsesformand for selskabet, fuldt ud bekendt med, hvad der foregår i det
svenske selskab. SAV Sverige har fået tilført 17 mio. kr. fra Danmark.

Lars Ole Jensen har forklaret, at han er produktchef i Dansk Jerncentral A/S, hvor
han har været ansat siden 1987. Dansk Jerncentral er indkøbscentral for en række
VVS-, stål- og værktøjsgrossister. Dansk Jerncentral er ikke medlem af Rørforenin-
gen.

Han ved ikke, hvordan Dansk Jerncentral kom i kontakt med SAV Sverige. Forhand-
lingerne med SAV Sverige mundede ud i, at Dansk Jerncentral købte et mindre antal
koblinger. Aftalen, der var skriftlig, blev indgået omkring det sene efterår 2000. Om
leveringsaftalen først var gældende fra 2001, ved han ikke, men aftalen gik ud på, at
Dansk Jerncentral kunne bestille koblingerne hos SAV Sverige. Der var ikke en for-

- 29 -

pligtelse til at aftage et bestemt antal, men Dansk Jerncentral kunne få leveret det an-
tal, som blev bestilt af grossisterne. Den første ordre blev afgivet omkring årsskiftet
2000/2001. Aftalen løb gennem hele 2001, og der blev solgt for mellem 5.000 kr. og
6.000 kr., eller i alt ca. 100 koblinger. I 2001 kunne branchen formentlig være i tvivl
om, det var en EasyCal-kobling eller en ISIFLO-kobling. Han sendte en meddelelse
ud til deres medlemmer om nye samarbejdsaftaler.

Han kan ikke huske, hvorvidt Jan Buhl besøgte Dansk Jerncentral i februar 2001.

Niels Leo Frederiksen har forklaret, at han er konsulent i Dansk Teknologisk Insti-
tut.

Prøvekravet er opstillet af SAV, og Dansk Teknologisk Institut har undersøgt det,
som SAV har bedt dem om. En VA-godkendelse indeholder flere tests end det, som
Dansk Teknologisk Institut har undersøgt i denne sag. Den test, en tryk- og trækprø-
ve, som er udført, er den test, som typisk foretages, når det skal undersøges, om 2 de-
le er kompatible.

Når der foretages typeprøver, er det ikke normalt, at der foretages en fuldstændig test
for alle dimensioner. Der testes normalt et udvalg af produkterne. De test, som SAV
har bedt om at få foretaget i denne sag, er ikke nok til at VA-godkende hele produkt-
serien. Testen foregik ved, at han tog alle løse dele ud af koblingen fra en af produ-
centerne og satte dem i den anden producents kobling. Rapporten siger ikke noget
om, hvad der sker, hvis der alene udskiftes enkelte dele med dele fra en anden produ-
cent.

Klaus Larsen har forklaret, at han er fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen, hvor han
har været ansat de seneste 17-18 år. Han er cand. polit.

Styrelsen har bedt Rørforeningen om at udarbejde skriftlige regler om tildeling af
VVS-numre. I dag eksisterer der ikke sådanne skriftlige regler. Rørforeningen og sty-
relsen har drøftet, hvordan sådanne regler kan se ud. Reglerne skal være objektive og
saglige. Sagen, hvoraf tildelingsproblematikken er en mindre del, ender muligt i
Konkurrencerådet.


- 30 -

Forklaringer afgivet for fogedretten

Under sagen er forklaringerne afgivet for fogedretten af Kim Larsen, Per Hauge og
Henning Kristensen dokumenteret. Herom fremgår af fogedrettens retsbog:

"Kim Larsen har behørigt formanet forklaret, at han arbejder som autoriseret gas- og vandme-
ster. Han har haft eget firma gennem 10 år. Han kender Isiflo- produktet, som han ofte bruger i
sin virksomhed. Han kom i lære i 1975, hvor produktet også fandtes og kender også Greiner-
og VRK-produktet, men dog ikke så godt. Han indkøbte Isiflo i 2001 hos grossister, f.eks. hos
A.C. Nielsen. Han køber stadig gennem grossister og håber, at det er Isiflo-produkter.
Primo 2001 udførte hans firma arbejde for et vandværk, og nogle af hans ansatte hentede Isis-
flo-komponenter hos en nærliggende grossist. Det ene hul stod åbent om natten, fordi hans an-
satte ikke kunne nå at dække hullet. I forbindelse med arbejdet skulle der udføres en reduktion
fra 40 til 32, og det viste sig næste morgen, at der var en utæthed. Efter to nye forsøg, var hul-
let stadig utæt. Det viste sig, at der var en forkert dobbeltsamling, idet gevindene passede ikke
sammen, da der ikke var tale om et Isiflo-produkt, som det tidligere, men et Easycalprodukt.
Vidnet sagde til grossisten, at han måtte betale, jf. bilag 36. Man kan ikke sælge to produkter,
der ikke passer sammen. Vidnet ved ikke, hvor koblingerne er købt. Det fremgår af fakturaen,
at der er Isiflo-koblinger. A.C. Nielsen har fortalt, at koblingerne er købt hos SAV. Vidnet har
advaret andre om dette problem. Koblingerne er ikke rigtigt tætte, hvilket bevirker, at vandet
står og småløber. Vidnet har ikke hørt, at andre skulle have været ude for noget tilsvarende.

Per Hauge har behørigt formanet forklaret, at han er vandværksbestyrer i Køge ved Vandvær-
ket Lyngen. Han har kendt til Isiflo-koblinger igennem de sidste 20 år. Han bestiller varer efter
VVS-katalogets VVS-numre og bruger flere forskellige grossister, idet der er forskellige priser.
Han kender Greiner-produktet, men det bruger han ikke, da han har størst tillid til Isiflo- pro-
duktet. Det koster en formue at grave rør op igen, når først de er kommet i jorden. Han bestilte
i marts i år nogle varer hos SAV. Han har en fotokopi af ordren. Hvert produkt har et VVS-
nummer, og han registrerer på lageret, hvilke VVS-numre, der mangler. Ved bestilling sender
han en e-mail med bestillingsnummer. Det viste sig efterfølgende, at halvdelen af varerne ikke
var originale Isiflo-produkter, men numrene var identiske med de tidligere VVS-numre for
Isiflo. Derfor kontaktede han Isiflo for at høre, om de var begyndt at lave nye ting. Isiflo ville
gerne komme og se på tingene. Han har også den 12. april og 24. april i år bestilt via VVS-
numrene ud fra den opfattelse, at han fik Isiflo-produkter, men alligevel fik han noget andet.
Han rettede også i den forbindelse fornyet henvendelse til Isiflo/Raufoss i Køge. Vidnet hand-
ler ikke mere med SAV. Vidnet har haft korrespondance med SAV, blandt andet brev fremlagt
som bilag P.

Henning Kristensen forklarede behørigt formanet som vidne, at han er administrerende direk-
tør for Dansk Jerncentral, der er indkøbscentral for en række grossister, som samtidig er aktio-
nærer. Dansk Jerncentral køber ind i hele Europa. Varen ses kun i form af vareprøver. I som-
meren 2000 fik vidnet tilsendt materiale fra Sverige vedrørende Easycal-produktet. Personen,
der fremsendte materialet, hed vistnok Steen. Senere i efteråret 2000 fik vidnet tilsendt yderli-
gere materiale. Han spurgte aktionærkredsen, om de var interesserede, da produktet var billige-
re. Der var 4-5 interesserede. Herefter indkøbtes der Easycal-koblinger fra Sverige i januar
/februar 2001. Der var kontakt mellem Svein Nilsen og indkøbschefen hos Jerncentralen, idet
der ønskedes uddybende materiale, blandt andet vedrørende VVS-numre. Ved indkøb i Dan-
mark skal der helst være et VVS-nummer. Det svenske firma rettede herefter henvendelse til
Rørforeningen og fik tildelt VVS-numre, således at der kunne bestilles varer efter de danske
VVS-numre. Vidnet modtog et standardbrev fra SAV-Sverige med prisliste og fotos af koblin-
ger. Jerncentralen havde kontakt til SAV, også vedrørende øvrige produkter.
Prisoversigten på dansk til bilag 13 er kommet frem på Dansk Jerncentrals foranledning. A. C.
Nielsen er en af Dansk Jerncentrals grossister. Vidnet er bekendt med, at der har været proble-
mer med en kobling, vistnok på grund af utæthed. Koblingen kom vist fra Sverige. Vidnet ved
ikke, om navnene Isiflo og Easycal er forvekslelige. Vidnet kender andre koblingstyper, hvori
navnet easy indgår, eksempelvis "quick-and easy"-gulvvarme.
Dansk Jerncentral var godt klar over, at der ikke var tale om et Isiflo-produkt, selvom det blev
angivet, at der var en "Ny generation" Isiflo-koblinger, jf. bilag 13."


- 31 -


Procedure

Raufoss' advokat har anført, at Raufoss har alle rettigheder til ISIFLO- koblingen,
og denne har været markedsført under de samme VVS-numre i mere end 30 år. Disse
VVS-numre har alene været anvendt for ISIFLO-koblingen. SAV har været enefor-
handler af ISIFLO-koblingen, hvorfor markedet relaterer ISIFLO til SAV. Ved ophør
af forhandling har SAV derfor en forpligtelse til at gøre det klart for sine kunder, at
det er et andet produkt, der nu sælges, og ikke at forsøge at udvaske forskellene.

Ad påstand 1:
SAVs ønske om at kunne anvende VVS-numrene 07 2200 000 ­ 02 2353 063 for Ea-
syCal- koblingerne har alene til formål at gøre det vanskeligt for markedet at adskille
de to produkter og vildlede grossisterne, hvilket er strid med markedsføringslovens
§§ 1 og 2, stk. 3. Efter Kim Holst forklaring er VVS-numrene en nem måde at forta-
ge bestilling på. Numrene er således knyttet til produktet og ikke til importøren eller
grossisten. Nummersystemet har derfor aldrig tilhørt SAV, og salg under andre num-
re end de tildelte er i strid med Rørforeningens ophavsret. Anvendelse af nummerse-
rien på EasyCal-produkterne er egnet til at vildlede forbrugerne, da de to produkter
er visuelt ens. Hertil kommer, at SAV har gjort alt for at udslette ISIFLO varemærket
og i stedet anvende betegnelsen SAV P-rørskobling i sit markedsføringsmateriale.
SAV har intet gjort for at opfylde sin loyalitetsforpligtelse til at underrette markedet
om, at det var et nyt produkt, man nu forhandlede.

Kunderne bestiller på VVS-nummer, og da der er mere end 215.000 numre, kan den
enkelte ikke skelne mellem koblingerne. Da en del bestillinger foregår pr. e-mail, gi-
ver det ikke mulighed for samme valg som ved en telefonisk bestilling. En forveks-
ling kan medføre væsentlig skade, såfremt der ikke er fuld kompatibilitet mellem
produkterne, og SAV kan ikke give garanti, såfremt der sker forveksling. Dette især
da EasyCal-koblingen alene kan anvendes til vandledninger. En forveksling kan der-
for medføre stor skade på ISIFLOs renommé og medføre økonomisk skade.

SAVs anbringender vedr. konkurrencelovens § 11 har kun relation i forholdet til de
store grossister og vedrører ikke forholdet til Raufoss. Det afgørende er alene om
nummerserien er tildelt Raufoss. SAV har endvidere ikke dokumenteret, at der er tale

- 32 -

om kompatible produkter, og at Rørforeningen ved at nægte at tillade brug af num-
merserien for EasyCal har misbrugt sin dominerende stilling. Efter Kim Holst forkla-
ring har Rørforeningen derimod en interesse i, at der er flest mulige generiske numre.
ISIFLO-koblingen er et kompliceret produkt, og SAV har ikke løftet bevisbyrden for,
at der er fuld kompabilitet. Ændring af nummerserien vil ikke øge konkurrencen,
men alene hindre Raufoss i sin markedsføring.

Ad påstand 2:

SAV har på sin hjemmeside og i brochurer anvendt ISIFLOs historik i relation til Ea-
syCal-koblingen samt VVS-nummerserien. Såfremt Raufoss får medhold i påstand 1,
bør der ske tilbagekaldelse af sagens bilag 29, 30 og K samt ske ændring af SAVs
hjemmeside.

Ad påstand 3-5:

Efter at der var nedlagt fogedforbud, fortsatte SAV med at anvende hjemmesiden,
hvilket var klart i strid med forbudet. Desuden har SAV ikke fremlagt dokumentation
for at have tilbagekaldt sit markedsføringsmateriale. SAV har derfor ikke efterlevet
fogedforbudet. SAV har desuden bevidst undladt at fjerne VVS-numrene. SAV har
således forsætligt overtrådt fogedforbudet, hvorefter SAV bør idømmes en bøde efter
retsplejelovens § 651 og markedsføringslovens § 22. Hans Klarskov som bestyrel-
sesmedlem og Svein Nilsen som direktør har forsætligt ydet bistand til denne kræn-
kelse, hvorfor de tillige bør straffes.

Ad påstand 6:

Såfremt retten finder, at fogedforbudet er nedlagt med rette, skal Raufoss frifindes
for SAVs påstand om betaling af DKK 648.233. Vedr. det beløbsmæssige gøres det
gældende, at tabet er udokumenteret, samt at SAV indtil juli 2000 anvendte VVS-
numrene, hvorfor der ikke er lidt noget tab. Ligeledes er det udokumenteret, at der
foreligger et tab af goodwill.

Ad påstand 8:


- 33 -

Salg af ISIFLO-koblingen under navnet SAV P-rørskoblinger eller/og EasyCal er
groft vildledende og i strid med markedsføringslovens § 2, stk. 3, og § 1, især når
henses til det 30-årige samarbejde, som parterne har haft. En stor del af det produkt-
sortiment, som SAV sælger, er ISIFLO-koblinger, idet EasyCal kun har ca. 50 vare-
numre ud af 400.

Ad SAVs påstand c:

SAV har gjort alt for at overføre den goodwill, der er knyttet til ISIFLO-koblingen til
EasyCal-koblingen. SAV udfasede ISIFLO-navnet, og i 2001 var navnet udgået af
SAVs markedsføringsmaterialet og erstattet med SAV P-rørskobling. SAV har her-
ved krænket parternes aftaler, idet det gøres gældende, at eneforhandlingsaftalen fra
november 1981, aftalen fra februar 1989 og termineringsaftalen af 9. marts 2001 må
anses for en samlet aftale.

SAV har misligholdt eneforhandlingsaftalen ved at have solgt ISIFLO-koblinger un-
der navnet SAV P-rørskoblinger, idet SAV i sine brochurer har udskiftet varemærket.
Dette er sket bevidst som et led i at overtage den goodwill, der er knyttet til ISIFLO-
koblingen, og SAV har nægtet at ophøre hermed. At det er en del af en samlet strate-
gi fremgår dels af de fremlagte bilag, dels af Hans Klarskovs forklaring. Navnet SAV
P-rørkobling er først anvendt i 2001. Selvom Raufoss meddelte, at man anså det for
væsentlig misligholdelse, fortsatte SAV brugen, hvorfor Raufoss måtte opsige afta-
len.

SAV har endvidere gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse ved i 2001 at sælge
EasyCal-koblingen fra Sverige ind på det danske marked. At markedsføringen fra
Sverige har været rettet mod Danmark, ses af, at der blev søgt danske VVS-numre,
som ikke bruges i Sverige, og at prislisten indeholdt de danske VVS-numre og blev
anvendt på det danske marked. SAV havde en forpligtelse efter aftalen til at sikre, at
koncernforbundne selskaber ikke solgte konkurrerende produkter på det danske mar-
ked. Begge selskaber er 100 % ejet af Hans Klarskov gennem holdingselskabet, og
Hans Klarskov sidder i ledelsen af begge selskaber. Desuden har selskaberne samme
adresse og telefonnummer. Der kan derfor ikke lægges vægt på Hans Klarskovs for-
klaring om, at salget fra Sverige ind i Danmark var ham ubekendt. SAV har aktivt
markedsført EasyCal-koblingerne ved udsendelse i september 2001 af brochuremate-

- 34 -

riale, og der kan ikke lægges vægt på forklaringen om, at denne udsendelse var sket
ved en fejltagelse. SAV har afvist at fremlægge dokumentation for omfanget af sal-
get, men efter Jan Buhls forklaring samt nedgangen i Raufoss' salg må det antages at
være større end 200 koblinger, som er dokumenteret solgt. SAV har derfor handlet i
strid med eneforhandlingsaftalens pkt. 4.

SAV har endvidere misligholdt parternes aftale ved at undlade betaling af forfaldne
fakturaer, idet SAV var uberettiget til at foretage modregning i efteråret 2001 med
krav, der først forfaldt den 31. december 2001. Denne misligholdelse berettiger i sig
selv til at ophæve såvel parternes aftale, herunder eneforhandlingsaftalen og termine-
ringsaftalen.

SAVs brug af ISIFLO-koblingernes VVS-numre for SAV P-rørskoblinger konstitue-
rer også en væsentlig misligholdelse. SAV anvendte VVS-numrene i deres prisliste
for august 2001.

Såvel samlet som hver for sig udgjorde de ovenfor nævnte forhold væsentlig mislig-
holdelse, som berettigede Raufoss til at ophæve aftalen.

Det bestrides, at der foreligger passivitet, idet Raufoss gentagne gange har reklameret
over for SAV, ligesom leveringsnægtelsen i november 2001 ikke fra Raufoss side
udgør nogen væsentlig misligholdelse.

Endelig gøres det gældende, at termineringsaftalen blev indgået under urigtige forud-
sætninger, idet SAV allerede i 2000 solgte EasyCal-koblinger og var begyndt at ned-
drosle salget af ISIFLO-koblingen.

Det bestrides, at traktatens artikel 81, stk. 2, kan finde anvendelse på den i aftalen in-
deholdte konkurrenceklausul.

SAVs advokat har anført, at SAVs formål med denne sag alene er at skabe fri kon-
kurrence ved at kunne markedsføre sine P-rørskoblinger under de samme VVS-
numre, som man altid har gjort. Selve produktet er frit tilgængelig, og EasyCal-
koblingen er ikke en kopi af ISIFLO-koblingen.


- 35 -

Ad. Raufoss' påstand 1:

SAVs konkrete brug af VVS-numrene er ikke i strid med markedsføringslovens §§ 1
og 2, stk. 3, og Rørforeningens praksis udgør misbrug af en dominerende stilling.
SAV har brugt VVS-numrene siden 1969, og kunderne har kendt produkterne under
disse numre som SAV P-rørskoblinger, først produceret af Presstøp, senere af Rau-
foss. De autoriserede VVS-installatører kender forskel på ISIFLO- og EasyCal-
koblingen, og de er ikke uvante med, at der kan være forskellige produkter under
samme VVS-nummer. Kunderne ved, at SAV i dag forhandler EasyCal-koblinger, og
de får det produkt, som beder om, og bliver derfor ikke vildledt. Der har ikke været
reklamationer. SAV sælger både ISOIFLO og EasyCal, hvorfor man bruger samlebe-
tegnelsen SAV P-rørskoblinger. Det må derfor afvises, at der foreligger en krænkelse
af markedsføringsloven. Det bestrides ikke, at der er ophavsret til Raufoss' katalog,
men det bestrides, at der er ophavsret til nummerserien.

Da Rørforeningen ikke har taget initiativ til at ændre nummerserien til at være en ge-
nerisk betegnelse, må det prøves under denne sag. Rørforeningens praksis viser
manglende konsekvens. Den sag, der verserer om nummerserien, må anses for kon-
troversiel, da den skal behandles af Konkurrencerådet. Rørforeningens regler er i
strid med konkurrencereglerne, og såfremt SAV havde fået ret til at benytte 072200
nummerserien, havde denne sag været overflødig.

Det gøres endvidere gældende, at påstand 1 er for bredt formuleret, idet SAV er af-
skåret fra at henvise til ISIFLO-nummerserien, hvis man alene vil oplyse om produk-
ter.

Ad Raufoss' påstand 2:

Brochuren (bilag 29), der er udsendt i august 2001, er identisk med tidligere udsendte
brochurer, men SAV har i denne lagt vægt på navnet SAV, idet det ikke var usæd-
vanligt at bruge SAV om produkterne. Udsendelsen skete på et tidspunkt, hvor begge
parter var i færd med at positionere sig på markedet. Det gøres gældende, at historien
om P-rørskoblingen ikke tilhører Raufoss, men derimod SAV, som har forhandlet
koblingen de sidste 40 år. Raufoss har desuden siden 2000 været bekendt med, at
SAV brugte betegnelsen SAV P-rørskobling. Brochuren fra september 2001 er først

- 36 -

blevet udsendt i marts 2002, og det er først i 2002, at SAV har solgt EasyCal-
koblingen. SAVs kunder har fra 2002 fået leveret EasyCal-koblingen, og de har ikke
kunnet være i tvivl herom. Af brochuren fra januar 2002 fremgår, at det er Caleffi-
produkter, der leveres, og denne brochure indeholder intet, der er i strid med mar-
kedsføringsloven. Da brochurerne er uddelt i 2002 til en ubestemt kreds af kunder,
vil det på nuværende tidspunkt ikke være muligt at tilbagekalde dem.

Ad Raufoss' påstand 3 og 5:

Af Raufoss' påstand fremgår ikke klart, hvilke konkrete forhold i fogedforbudet sag-
søgte og de adciterede har overtrådt. Allerede af den grund kan der ikke idømmes
straf.

Raufoss har dernæst ikke ført bevis for forsætlig overtrædelse af fogedforbudet.
Svein Nilsen har gjort medarbejderne opmærksom på fogedforbudet. Den udlevering
af plancher, der har fundet sted efter fogedforbudet, må derfor bero på en fejltagelse,
og SAV beklager meget det skete. SAVs tilføjelse "identisk med" blev foretaget,
fordi det ikke var teknisk muligt at foretage en fuldstændig adskillelse af VVS-
numrene fra EasyCal-koblingerne. Da der på ny kom indsigelse, blev varegruppen
fjernet fra hjemmesiden. At VVS-numrene ikke blev endeligt fjernet, skyldtes et
samspil til serveren.

Fogedrettens kendelse vedr. brochurerne er uklar, idet der ikke er overensstemmelse
mellem præmisser og konklusion, hvorfor det ikke kan bebrejdes SAV, såfremt ma-
terialet ikke er tilbagekaldt.

Der er derfor ikke grundlag for at idømme straf.

Ad Raufoss' påstand 4:

Under fogedsagen blev der nedlagt en række påstande af Raufoss, men Raufoss fik
ikke medhold i den væsentligste påstand om forbud mod salg af EasyCal-koblingen.
Der bør derfor ikke tilkendes Raufoss omkostninger for fogedretten.

Ad Raufoss' påstand 8:

- 37 -


SAV P-rørskobling er af SAV anvendt som en samlebetegnelse, og SAV krænker ik-
ke Raufoss' rettigheder ved at sælge ISIFLO-koblingerne under denne samlebeteg-
nelse, idet der altid ved det konkrete salg sælges under ordmærket ISIFLO. Kunderne
er derfor ikke blevet vildledt, og der er ikke grundlag for at antage, at SAV vil sælge
ISIFLO-koblinger under et andet navn. Også Raufoss har i deres katalog andre pro-
dukter end ISIFLO. SAV har derfor ikke handlet i strid med markedsføringsloven
ved at anvende egen branding.

ad SAVs påstand b:

Såfremt fogedforbudet anses nedlagt med urette, har SAV krav på erstatning for det
tab, som forbudet har forvoldt. SAVs tab overstiger 4 mio. kr., men SAV har efter et
forsigtigt skøn begrænset dette beløb til den nedlagte påstand. Goodwillbeløbet af-
spejler de markedsføringsomkostninger, som SAV har haft gennem årene.

Ad SAVs påstand c:

Raufoss er pligtig at betale beløbene NOK 750.000 og kompensationsbeløbet på 20
% efter termineringsaftalen, da der ikke er sammenhæng mellem termineringsaftalen
og ophøret. Selvom Raufoss måtte være berettiget til at ophæve aftalen, har SAV
krav på kompensation for perioden frem til den 19. december 2001.

SAV bestrider, at Raufoss var berettiget til at hæve aftalen. Raufoss har alene angivet
salget af EasyCal-koblingen fra Sverige og brochuren, bilag 27, som misligholdel-
sesgrund. Efter eneforhandleraftalen kræves der væsentlig misligholdelse, og dette
foreligger ikke. SAV har ikke instruktionsbeføjelse over for SAV Sverige, og SAV
Sverige har ikke aktivt solgt ind på det danske marked, ligesom SAV Sverige ikke
var part i eneforhandlingsaftalen, idet Raufoss havde opsagt aftalen med SAV Sveri-
ge. Endvidere er det antal, der er solgt, meget begrænset.

SAV har ikke inden den 31. december 2001 markedsført ISIFLO-koblinger under
andre produktbetegnelser og derfor ikke handlet i strid med eneforhandlingsaftalens
pkt. 3.4. SAV ophørte først med at betale for leverancer, da det stod klart, at Raufoss

- 38 -

ikke loyalt leverede bestilte varer. Endelig er konkurrenceklausulen i eneforhand-
lingsaftalen pkt. 4 i strid med EF-traktatens artikel 81, stk. 2.


Rettens begrundelse og resultat

Raufoss' påstand 1-6 og 8 og SAV's påstand b

Efter bevisførelsen må retten lægge til grund, at hverken Raufoss eller SAV ejer
VVS-nummerserien 07 2200 00 ­ 07 2353 063, men at VVS-nummerserien af Rørfo-
reningen i dennes egenskab af administrator er tildelt Raufoss' ISIFLO-koblinger,
hvilke produkter VVS-nummerserien da også udelukkende har været anvendt for
forud for denne tvist.

Det svenske selskab, SAV, fik efter det oplyste ­ uden problemer ­ tildelt et dansk
VVS-nummer for EasyCal-koblinger, hvorimod det danske selskab ikke har begæret
dette. Det findes ikke godtgjort alene ved Teknologisk Instituts test, at de to produk-
ter er generiske, hvortil kommer, at ISIFLO-koblingen er godkendt til både gas og
vand, mens EASYCAL-koblingen alene er godkendt til vand. Under disse omstæn-
digheder finder retten, at det ikke er bevist, at Rørforeningen har misbrugt sin stilling
ved administrationen af VVS-nummersystemet.

Herefter findes SAV's anvendelse af den for ISIFLO-koblingerne tildelte VVS-
nummerserien for EASYCAL-koblingerne for uretmæssig. Da VVS-nummerserien
07 2200 00 ­ 07 2353 063 er knyttet til ISIFLO-koblingen, findes SAV's anvendelse
­ uanset det professionelle miljø ­ at være egnet til at vildlede markedet. SAV's an-
vendelse af VVS-nummerserien 07 2200 00 ­ 07 2353 063 for EASYCAL-koblingen
er derfor i strid med såvel markedsføringslovens § 1 som § 2, stk. 3.

Det markedsføringsmateriale, som fremgår af bilag 29, 30 og K samt hjemmesiden
vist i bilag 31, fra SAV indeholdt henvisninger til VVS-nummerserien for ISIFLO-
koblingerne. På baggrund af det som er anført ovenfor, har denne benyttelse af VVS-
nummerserien været i strid med såvel markedsføringslovens § 1 som § 2, stk. 3.

De nedlagte forbud og påbud er derfor nedlagt med rette.

- 39 -


Da forbudet er nedlagt med rette, er der ikke grundlag for at tage SAV's påstand om
betaling af en erstatning til følge med den begrundelse, at fogedforbudet var nedlagt
med urette til følge.

Under hensyntagen til det ovenfor anførte vedrørende overtrædelserne af markedsfø-
ringslovens § 1 og § 2, stk. 3, var og er SAV uberettiget til i forbindelse med salg af
Raufoss' ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer, håndbøger, på labels, på
hjemmeside eller andre præsentationer, at der er tale om salg af andet end ISIFLO-
koblinger.

Efter bevisførelsen har SAV ikke opfyldt forbudets del vedrørende tilbagekaldelse af
alt markedsføringsmateriale. Under hensyn til den uklarhed, der er mellem fogedsa-
gens præmisser og konklusion, findes SAV derfor ikke forsætligt at have overtrådt
fogedforbuddet, for så vidt angår denne del.

Efter fogedrettens forbud anvendte SAV fortsat nummerserien på sin hjemmeside, jf.
herved bilag 43 og 54. Retten finder det bevist, at overtrædelsen er sket forsætligt,
hvorfor der foreligger en overtrædelse af retsplejelovens § 651, stk. 1, og markedsfø-
ringslovens § 22, stk. 1, jf. stk. 6. Betingelserne for at pålægge straf efter retsplejelo-
vens § 651, stk. 1, og markedsføringslovens § 22, stk. 1, jf. stk. 6, er derfor opfyldt.
Bøden fastsættes til 10.000 kr.

Retten finder det ikke bevist, at Hans Klarskov eller Svein Nilsen forsætligt har ydet
SAV bistand til at overtræde fogedforbudet. Der er derfor ikke grundlag for at
idømme Hans Klarskov eller Svein Nilsen en bøde efter retsplejelovens 651, stk. 2,
jf. stk. 1.

Raufoss' påstand 7 og SAV's påstand C

Retten finder, at termineringsaftalen, eneforhandleraftalen og hovedaftalen bør vur-
deres som parternes samlede aftalegrundlag.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at SAV fra august 2001 begyndte at
markedsføre sig med betegnelsen SAV P-rørskoblinger, uagtet at de produkter, som

- 40 -

blev solgt under betegnelsen, var ISIFLO-koblinger. Senere samme år markedsførte
SAV navnet "Caleffi" med angivelse af ISIFLO-koblingernes VVS-nummerserie,
selv om der fortsat var tale om ISIFLO-koblinger. Denne markedsføring var i strid
med pkt. 3.4 i eneforhandleraftalen.

SAV's søsterselskab i Sverige markedsførte i 2001 EasyCal-koblinger, der havde få-
et tildelt dansk VA-godkendelse og selvstændigt dansk VVS-nummerserie, og sam-
me år solgte SAV's svenske søsterselskab EasyCal-koblinger til det danske marked.
Både SAV og SAV's søsterselskab i Sverige ejes af Hans Klarskov Holding A/S,
som ejes af Hans Klarskov, og Hans Klarskov er bestyrelsesformand for det svenske
søsterselskab. Når der henses hertil samt aftalen af januar/februar 1989 pkt. 1, finder
retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at SAV's svenske søsterselskabs salg af
EASYCAL-koblinger i Danmark er sket efter accept og i gensidig forståelse med
SAV. SAV har herved handlet i strid med pkt. 4 i eneforhandleraftalen, hvilken be-
stemmelse efter det foreliggende ikke er i strid med EF-traktatens art. 81, stk. 2.

Når der henses hertil og det forhold, at SAV ophørte med at betale for leverancer fra
Raufoss omkring den 15. november 2001 uden at have en forfalden fordring på Rau-
foss, som der kunne foretages modregning med, eller i øvrigt at have behørigt grund-
lag for at nægte at betale, sammenholdt med det i øvrigt anførte om SAV's anvendel-
se af den omstridte VVS-nummerserie, finder retten, at Raufoss' ophævelse af ene-
forhandleraftalen og termineringsaftalen den 19. december 2001 var berettiget, jf.
herved pkt. 11.2 i eneforhandleraftalen.

De løfter, som kan udledes af termineringsaftalen om betaling af beløb i termine-
ringsperioden, er på den anførte baggrund bortfaldet ud fra et forudsætningssyns-
punkt.

Som følge heraf har SAV ikke krav på betaling af noget beløb efter termineringsafta-
len.

Thi kendes for ret:
Det af fogedretten i Ballerup nedlagte forbud og påbud af 10. juni 2002 stadfæstes
som lovligt gjort og forfulgt.


- 41 -


SAV Danmark Trading A/S skal anerkende at være uberettiget til i forbindelse med
salg af Raufoss Water & Gas AS' ISIFLO-koblinger at angive, herunder i brochurer,
håndbøger, på labels, på hjemmeside eller andre præsentationer, at der er tale om
salg af andet end ISIFLO-koblinger,

SAV Danmark Trading A/S skal anerkende at have handlet i strid med markedsfø-
ringslovens § 22, stk. 6, jf. stk. 1, og betaler en bøde på 10.000 kr.

Raufoss frifindes for de af SAV nedlagte påstande.

SAV Danmark Trading A/S betaler 65.000 kr. i sagsomkostninger for Sø- og Han-
delsretten samt NOK 33.077,44 til dækning af omkostninger til garantistillelsen til
Raufoss Water & Gas AS.

Hver part bør i øvrigt bære egne omkostninger for fogedretten.

Hans Klarskov og Svein Nilsen frifindes for de af Raufoss Water & Gas AS nedlagte
påstande om straf.

I forholdet mellem Raufoss på den ene side og Hans Klarskov og Svein Nilsen på
den anden side bærer hver part egne sagsomkostninger.

Mette Christensen
Otto Raben Allan Suhrke


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



jf. stk. 1.

Raufoss' påstand 7 og SAV's påstand C

Retten finder, at termineringsaftalen, eneforhandleraftalen og hovedaftalen bør vur-
deres som parternes samlede aftalegrundlag.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at SAV fra august 2001 begyndte at
markedsføre sig med betegnelsen SAV P-rørskoblinger, uagtet at de produkter, som

- 40 -

blev solgt under betegnelsen, var ISIFLO-koblinger. Senere samme år markedsførte
SAV navnet "Caleffi" med angivelse af ISIFLO-koblingernes VVS-nummerserie,
selv om der fortsat var tale om ISIFLO-koblinger. Denne markedsføring var i strid
med pkt. 3.4 i eneforhandleraftalen.

SAV's søsterselskab i Sverige markedsførte i 2001 EasyCal-koblinger, der havde få-
et tildelt dansk VA-godkendelse og selvstændigt dansk VVS-nummerserie, og sam-
me år solgte SAV's svenske søsterselskab EasyCal-koblinger til det danske marked.
Både SAV og SAV's søsterselskab i Sverige ejes af Hans Klarskov Holding A/S,
som ejes af Hans Klarskov, og Hans Klarskov er bestyrelsesformand for det svenske
søsterselskab. Når der henses hertil samt aftalen af januar/februar 1989 pkt. 1, finder
retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at SAV's svenske søsterselskabs salg af
EASYCAL-koblinger i Danmark er sket efter accept og i gensidig forståelse med
SAV. SAV har herved handlet i strid med pkt. 4 i eneforhandleraftalen, hvilken be-
stemmelse efter det foreliggende ikke er i strid med EF-traktatens art. 81, stk. 2.

Når der henses hertil og det forhold, at SAV ophørte med at betale for leverancer fra
Raufoss omkring den 15. november 2001 uden at have en forfalden fordring på Rau-
foss, som der kunne foretages modregning med, eller i øvrigt at have behørigt grund-
lag for at nægte at betale, sammenholdt med det i øvrigt anførte om SAV's anvendel-
se af den omstridte VVS-nummerserie, finder retten, at Raufoss' ophævelse af ene-
forhandleraftalen og termineringsaftalen den 19. december 2001 var berettiget, jf.
herved pkt. 11.2 i eneforhandleraftalen.

De løfter, som kan udledes af ter

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
27. maj 2010

Salt - Zalt - varemærkeret-V-0038-09

Sagsøgtes anvendelse af kendetegnene Klub Salt og Klub Zalt og hertil svarende selskabs- og domænenavne for en natklub var en krænkelse af sagsøgerens eneret til varemærket SALT for bar- og restaurationsvirksomhed. Forbud, påbud om afregistrering. Vederlag og erstatning fastsat til 300.000 kr.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»