Markedsføring af lejekoncept-N-0002-04

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Om hvorvidt sagsøgte kan binde forbrugere til en aftale vedrørende leje af mobiltelefoner i 12 måneder, og om sagsøgte ved markedsføring af dette lejekoncept har overtrådt markedsføringsloven

N0001000 - LB

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, den 2. november 2004

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________


Afsagt den 20. oktober 2004



Sag N 2/04
Forbrugerombudsmanden

(fuldmægtig Jesper Müller)



mod

Sonofon Partner A/S
(advokat Lars Munch Andersen)




D O M

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sonofon Partner A/S (i det følgende: Sonofon) kan binde for-
brugere til en aftale vedrørende leje af mobiltelefoner i 12 måneder, og om Sonofon ved mar-
kedsføring af dette lejekoncept har overtrådt markedsføringsloven.

Sagsfremstilling

I januar 2004 introducerede Sonofon et nyt koncept, "Bytmobil", hvor forbrugere i stedet for
at købe mobiltelefoner kan leje dem.
Konceptet blev markedsført bl.a. i brochurer med overskriften: "Dyt dyt ska' vi byt", ef-
terfulgt af: "Skift din mobilos ud én gang om året med Bytmobil. Så er du sikker på at få det
nyeste-nye-af-det-allernyeste". Af markedsføringen fremgik også, at: "du betaler kun en lav

- 2 -

månedlig leje, der over en 12 måneders periode er billigere, end hvis du skulle købe den kon-
tant. Du binder dig for 12 måneder, og derefter kan du skifte din mobil ud til en ny eller fort-
sætte med den du har til halv pris. Du bliver ganske enkelt mobil på den fede måde." Endvi-
dere fremgik det, at den lave månedlige leje forudsatte, at der samtidig oprettedes abonnement
til 99 kr., at der skulle betales et depositum på 99 kr., og at lejeren ville være bundet af lejeaf-
talen i 12 måneder.
Selve Bytmobil-aftalen indeholder oplysninger om, hvornår lejeaftalen tidligst kan op-
siges, den månedlige ydelse og depositummets og oprettelsesgebyrets størrelse.
Af lejevilkårene fremgår bl.a., at lejeaftalen opsiges ved, at mobiltelefonen leveres til-
bage til Sonofon. Telefonen skal leveres tilbage i samme stand som ved udleveringen, bortset
fra almindelig slid og ælde. I modsat fald skal lejeren betale en erstatning, der er lig med den
vejledende udsalgspris, fratrukket den ekstraordinært nedskrevne værdi, som ikke af Sonofon
er nærmere defineret i vilkårene eller i andet materiale. Retten i Ålborg er ifølge lejevilkårene
aftalt som værneting mellem parterne.
På baggrund af en pressemeddelelse vedrørende Bytmobil blev Sonofon i januar 2004
kontaktet af IT Telestyrelsen, idet det var IT Telestyrelsens opfattelse, at lejeaftalens bin-
dingsperiode på 1 år indirekte var en binding på selve abonnementet på 1 år. Efter parterne
havde korresponderet herom, indsatte Sonofon i lejevilkårene, at lejeren kan få låst sin telefon
op efter en periode på 6 måneder efter lejeaftalens indgåelse. IT Telestyrelsen gjorde herefter
ikke yderligere ved sagen.
Den 1. marts 2004 henvendte Forbrugerombudsmanden sig til Sonofon. Af et brev af
22. marts 2004 fra Forbrugerombudsmanden til Sonofon fremgår det bl.a., at Forbrugerom-
budsmanden ved henvendelse til Sonofon-forretninger ikke kunne få lejevilkårene udleveret
med den begrundelse, at lejevilkårene først kunne udskrives, når kunden havde besluttet sig
for at indgå Bytmobil-aftalen. Den 29. marts 2004 nedlagde Forbrugerombudsmanden føl-
gende foreløbige forbud over for Sonofon, mod:

"...
1.
at anvende et aftalevilkår, hvorefter lejer er bundet til en lejeperiode på mere end 6
måneder.
2.
at markedsføre udlejningen af mobiltelefoner som indeholdende en bytteret for le-
jer, når realiteten er, at lejer ikke i forhold til udlejer ved parternes aftale opnår no-
gen særlig retsstilling med hensyn til at leje en ny mobiltelefon.


- 3 -

3.
at markedsføre udlejningen af mobiltelefoner som et økonomisk fordelagtigt alter-
nativ til køb, når realiteten er, at lejer for en brugsret til mobiltelefonerne i 12 må-
neder er forpligtet til at betale et beløb, der stort set svarer til og i visse tilfælde
overstiger det beløb, der skulle være betalt ved køb af mobiltelefonerne på tilsva-
rende abonnementsvilkår, og hvor lejer har en særlig økonomisk risiko ved telefo-
nens bortkomst, ødelæggelse eller beskadigelse, og
4.
at udbyde udlejning af mobiltelefoner, uden at lejer har mulighed for inden lejeaf-
talens indgåelse at gøre sig bekendt med lejevilkårene."

Forbrugerombudsmanden anlagde den 30. marts 2004 sag ved Sø- og Handelsretten til stad-
fæstelse af det foreløbige forbud. Under hensyn til, at en vurdering af forbudets punkt 1 og 3
forudsatte en nærmere bevisførelse, og at Sonofon havde givet tilsagn om at suspendere leje-
aftalen for forbrugere, indtil der er afsagt dom i sagen, bestemte Sø- og Handelsretten ved
kendelse af 2. april 2004, at forbudets punkt 1 og 3 blev ophævet, og at punkt 2 og 4 blev op-
retholdt, indtil der afsiges dom i sagen.

Påstande

Forbrugerombudsmanden har nedlagt påstand om, at det forbydes Sonofon at foretage de
handlinger, der er nævnt i skrivelsen af 29. marts 2004, pkt. 1-4, at Forbrugerombudsmandens
foreløbige forbud af 29. marts 2004 pkt. 2 og 4, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 2. april
2004, stadfæstes som lovlig gjort og forfulgt, og at Sonofon skriftligt skal orientere forbruge-
re, der har indgået lejeaftale med Sonofon, om, at de kun er bundet i en bindingsperiode på 6
måneder.
Sonofon har påstået frifindelse.

Forklaringer

Kædedirektør for Sonofon, Keld Lausch, har forklaret, at Sonofon igangsatte Byt-mobil-
konceptet efter, at et forbrugerpanel havde konkluderet, at Sonofons storforbrugende kunder,
de unge, var meget interesseret i at kunne leje mobiltelefoner.
Bindingsperioden på 12 måneder blev fastsat efter, at Sonofon havde undersøgt andre
lejekoncepter og ud fra, at levetiden på en mobiltelefon er 2,2 år. Når Sonofon oplyser, at det


- 4 -

er billigere at leje end at købe, er det ud fra den forudsætning, at hovedparten af bytmobil-
kunderne er unge, som efter Sonofons erfaringer skifter mobiltelefon efter 12 måneder.
Den vejledende udsalgspris, der angives i lejeaftalen, er udsalgsprisen for mobiltelefo-
nen den pågældende dag, hvor lejeaftalen indgås. Den månedlige leje bliver regnet ud fra en
12 måneders periode, den vejledende udsalgspris og en på forhånd programmeret skønnet
brugtpris samt diverse oprettelsesudgifter, og systemet sikrer på den måde, at de samlede le-
jeomkostninger over 12 måneder er lavere end den vejledende udsalgspris.
Sonofon har haft to tilfælde, hvor kunder fik lov til at løse sig fra lejeaftalen, før de 12
måneder var gået. I det ene tilfælde var der ikke dækning i det område, hvor den kunde boede,
i det andet tilfælde flyttede kunden til udlandet.
Når de lejede mobiltelefoner returneres til Sonofon, er det hensigten, at de lejede mobil-
telefoner skal eksporteres til udlandet. Sonofon har allerede indgået en forhåndsaftale med
Telekæden om køb af Sonofons brugte mobiltelefoner. Kunderne har derfor ikke mulighed for
at købe mobiltelefonen billigt efter udløbet af deres lejekontrakt.
Efter henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden kan kunderne nu gøre sig bekendt med
lejevilkårene, inden der underskrives en lejeaftale. Aftalevilkårene er formuleret i overens-
stemmelse med andre udlejeres aftalevilkår.

Direktør i Scheibye Group, Carsten Scheibye, har forklaret, at Scheibye Group har indgået en
rammeaftale med Sonofon om at aftage brugte mobiltelefoner. Der er ikke på forhånd angivet
antal og pris. Prisen for en brugt mobiltelefon er den samme, uanset om mobiltelefonen er 3
eller 12 måneder gammel.
Markedet for brugte mobiltelefoner er ikke godt i Vesten og slet ikke i Danmark, hvor
mobiltelefoner grundet et højt tilskud er billigere end i de fleste andre lande. Til gengæld er
der markeder for brugte mobiltelefoner i Afrika, Asien og Mellemøsten, særligt fordi disse
områder rent teknologisk er 2-3 år bagud.
Scheibye Group sælger brugte mobiltelefoner gennem sin forhandler i Dubai. Som ud-
gangspunkt kan alle brugte mobiltelefoner sælges på disse markeder, så længe de er funkti-
onsdygtige og ser nye ud. Man kan efter behov skifte coveret, tastaturet, displayet eller andre
dele.

Butikchef for Sonofon Partner på Fisketorvet, Charlotte Bøttcher, har forklaret, at hun og
butiksassistenterne i Sonofon-butikkerne hjælper kunder med at finde den rette løsning for
den enkelte kunde, herunder om det kan være en fordel at leje en mobiltelefon.


- 5 -

Den månedlige udgift ved leje og udsalgsprisen ved kontantsalg er angivet ved de en-
kelte telefoner i butikkens udstilling. Hvis kunden har brug for det, har butikken en lomme-
regner.
Det er hendes erfaring, at det afgørende for kunden er prisen og den månedlige udgift.
Derudover har det betydning, at startbeløbet er meget mindre, og at mobiltelefonen kan ud-
skiftes efter et år. Gennemsnitslejeren bruger megen samtaletid og vil gerne have dyre termi-
naler med mange funktioner.

Parternes synspunkter

Forbrugerombudsmanden har gjort gældende, at de oplysninger, som Sonofon har givet om
pris og vilkår vedrørende Bytmobil-konceptet, er mangelfulde. Lejevilkårene er i sig selv kri-
tisable, bl.a. fordi de indeholder tvetydige og ugyldige bestemmelser. Konceptet, herunder
lejeaftalens samlede omkostninger, fremstår som uoverskueligt for forbrugeren og indikerer
en omgåelse af kreditaftalelovens bestemmelser.
Allerede fordi lejevilkårene skaber mere tvivl end klarhed over parternes mellemværen-
de, er en bindingsperiode ud over 6 måneder uacceptabel. Sonofon har derudover ikke i for-
hold til forbrugeren en loyal interesse i den lange bindingsperiode, og lejevilkårets bestem-
melse om en bindingsperiode på 12 måneder er derfor et urimeligt aftalevilkår, der er ugyldigt
efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36, jf. markedsføringslovens § 1.
Sonofon har markedsført konceptet, som om det indeholdt en bytteret for lejeren. Der er
dog intet i lejevilkårene eller i lejeaftalen, som på tidspunktet for forbudets nedlæggelse be-
skrev eller gav forbrugeren en sådan bytteret. Markedsføringen er derfor i strid med god mar-
kedsføringsskik og en overtrædelse af markedsføringslovens § 2 om vildledende markedsfø-
ring.
Endvidere har Sonofon markedsført konceptet som et økonomisk fordelagtigt alternativ
til køb, men besparelsen for forbrugeren kan være forsvindende lille, hvis forbrugeren vælger
at leje en lidt ældre mobiltelefon. Det er ikke muligt for forbrugeren at overskue, hvilke mo-
biltelefoner der er fordelagtige at leje, og hvilke andre der er ufordelagtige. Sonofons oplys-
ninger om, at lejemålet er økonomisk fordelagtigt, er således vildledende, jf. markedsførings-
lovens § 2.
Endeligt var det på tidspunktet for forbudets nedlæggelse ikke muligt for forbrugeren at
gennemse lejevilkårene, inden lejeaftalen blev underskrevet, hvilket er i strid med god mar-


- 6 -

kedsføringsskik og en overtrædelse af markedsføringslovens § 2, om vildledende markedsfø-
ring.
Det vil være en naturlig følge af en stadfæstelse af forbudet, at Sonofon orienterer sine
lejere om, at de kun er bundet af lejeaftalen i 6 måneder i stedet for 12.

Sonofons advokat har gjort gældende, at det er kutyme i branchen for udlejning af løsøre, at
lejere bliver bundet til en lejeaftale i mindst 12 måneder. En afgørelse om en anden bindings-
periode i denne sag vil derfor ramme en hel branche. I de to konkrete sager, hvor forbrugere
har villet ophæve deres lejeaftale, foretog Sonofon en individuel bedømmelse af forholdene
og tilsidesatte selv bindingsperioden, eftersom bindingsperioden under de givne konkrete om-
stændigheder var urimelig.
Lejeaftalen og lejevilkårene skal ses som en helhed. Der er intet i lejeaftalen, der indike-
rer, at der er tale om køb og ikke leje, og Sonofon har aldrig været inde i overvejelser om, at
lejer efter et år kan købe mobiltelefonen billigt. Forbrugerombudsmandens udtalelser om om-
gåelse af kreditaftaleloven er helt ude i hampen.
Både bindingsperioden og prisoplysningerne kan den almindeligt opmærksomme for-
bruger sagtens overskue. Lejeaftalen og lejevilkårene, herunder bindingsperioden på 12 må-
neder, er udtryk for en rimelig fordeling af parternes interesser, og Sonofons bindingsperiode
på 12 måneder er derfor hverken i strid med markedsføringsloven eller aftaleloven.
Det har altid fremgået tydeligt af Sonofons markedsføring, at konceptet indeholdt en le-
je- og ikke en bytteret. Endvidere har Sonofon efter sagens indledning ændret markedsførin-
gen for at imødegå enhver tvivl, der måtte kunne opstå i den henseende. Der er derfor ikke
længere noget grundlag for at opretholde forbudet. Forbrugerombudsmanden har ikke nedlagt
forbud mod Sonofons brug af navnet "Bytmobil", så det vil man fortsat bruge.
Sonofons markedsføring af "Bytmobil" som et økonomisk fordelagtigt alternativ til køb
er ikke vildledende, eftersom Sonofons systemer sikrer, at lejen over 12 måneder altid vil væ-
re lavere end den kontante udsalgspris den dag, lejeaftalen indgås. Derudover er Sonofons
markedsføring ændret, således at konceptet ikke længere markedsføres som et økonomisk
fordelagtigt alternativ, men blot som et alternativ. Der er derfor ikke længere noget grundlagt
for forbudet.
Det har altid været muligt for forbrugerne at gennemlæse lejevilkårene, inden lejeafta-
len blev underskrevet. Sonofon efterlevede således allerede før forbudet, dets indhold, og der
er derfor ikke grundlag for, at opretholde forbudet.



- 7 -

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Forbrugerens ret til at opsige aftaler om leje af løsøre med et vist varsel eller efter en vis kor-
tere bindingsperiode er ikke reguleret ved lovregler. Hermed står aftaler om leje af løsøre i
modsætning til aftaler om visse løbende tjenesteydelser, hvor forbrugeren kan opsige en aftale
med 3 måneders varsel efter 9 måneder, jf. forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1. Denne regel er
begrundet i, at forbrugeren ved aftalens indgåelse ofte kun vanskeligt kan vurdere de pågæl-
dende tjenesteydelsers værdi. En udvidelse af bestemmelsen til også at gælde leje af løsøre
blev drøftet i betænkning 1440/2004 om Revision af Forbrugeraftaleloven, side 345 ff., men
udvalget afstod fra at stille forslag herom under henvisning til, at en ændring af reglen ville
forudsætte yderligere undersøgelser og overvejelser, hvilket udvalget af tidsmæssige årsager
ikke havde mulighed for.
En bindingsperiode for forbrugere på 12 måneder er efter det materiale, som er forelagt
retten, ganske almindelig på området for udlejning af løsøre, navnlig ved udlejning af hårde
hvidevarer, radio og tv samt efter det oplyste tillige briller.
Det lægges til grund, at Sonofons lejekoncept ikke indebærer et kreditkøb, idet telefo-
nen ved lejeaftalens ophør tilbageleveres til Sonofon.
Omkostningerne ved at leje en mobiltelefon er lette at udregne og overskue for forbru-
geren og kan umiddelbart sammenlignes med omkostningerne ved køb af en ganske tilsvaren-
de telefon.
Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at en bindingsperiode på 12 måneder strider
mod god markedsføringsskik, endsige at den bevirker nogen betydelig skævhed i parternes
rettigheder og forpligtelser.
Forelæggelsen giver ikke grundlag for den antagelse, at Sonofon skulle give udtryk for,
at leje altid er billigere end køb, idet forbrugerne i de konkrete tilfælde regner nærmere herpå,
eventuelt sammen med forretningerne, og herefter selv tager stilling til, hvad der er mest for-
delagtigt.
Ved populære mærker af mobiltelefoner synes det endvidere i praksis oftest at være bil-
ligere for en forbruger, der forventer at ville skifte sin mobiltelefon ud efter 1 år, at leje tele-
fonen frem for at købe den. Sonofons markedsføring findes derfor på dette punkt heller ikke
at være vildledende, jf. markedsføringslovens § 2.
Der er således ikke grundlag for at forbyde Sonofon at foretage de handlinger, der er
nævnt i Forbrugerombudsmandens skrivelse af 29. marts 2004, punkt 1 og 3.


- 8 -

Med hensyn til de øvrige forbud må der lægges vægt på forholdene ved stævningens
indgivelse, hvor det ikke var muligt at få vilkårene udleveret, og hvor Bytmobil-konceptet
blev markedsført som en bytteret. Derfor må det forbydes Sonofon at foretage de handlinger,
der er nævnt i punkt 2 og 4 i skrivelsen af 29. marts 2004.
Det bemærkes i den forbindelse, at Forbrugerombudsmanden ikke har nedlagt påstand
om forbud mod brug af det lidet dækkende navn "Bytmobil".
Som sagen er forelagt, skal retten heller ikke tage stilling til rimeligheden og gyldighe-
den af enkelte bestemmelser i Sonofons lejevilkår, herunder vedrørende tilfælde, hvor telefo-
nen bortkommer eller beskadiges, og hvor bestemmelserne efter det, som Sonofon har oplyst,
ikke er i overensstemmelse med Sonofons praksis. Retten tager derfor ikke stilling til, om og i
givet fald i hvilket omfang disse bestemmelser strider mod aftalelovens § 36, jf. § 38c.

T H I K E N D E S F O R R E T

Det forbydes Sonofon Partner A/S at markedsføre udlejning af mobiltelefoner som indehol-
dende en bytteret for lejeren, når realiteten er, at lejeren ikke ved parternes aftale opnår nogen
særlig retsstilling i forhold til udlejeren med hensyn til senere leje af en ny mobiltelefon.
Det forbydes Sonofon Partner A/S at udbyde udlejning af mobiltelefoner, uden at lejer
har mulighed for inden lejeaftalens indgåelse at gøre sig bekendt med lejevilkårene.
Forbrugerombudsmandens foreløbige forbud af 29. marts 2004, pkt. 2 og 4, jf. Sø- og
Handelsrettens kendelse af 2. april 2004, stadfæstes som lovligt gjort og forfulgt.
I øvrigt frifindes Sonofon Partner A/S.
Hver part bærer sine egne sagsomkostninger.



Hans Jørgen Nielsen

Rut Jørgensen
Elmer.
Jørgen Gawinetski

Laura Larsen







- 9 -




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den




at stille forslag herom under henvisning til, at en ændring af reglen ville
forudsætte yderligere undersøgelser og overvejelser, hvilket udvalget af tidsmæssige årsager
ikke havde mulighed for.
En bindingsperiode for forbrugere på 12 måneder er efter det materiale, som er forelagt
retten, ganske almindelig på området for udlejning af løsøre, navnlig ved udlejning af hårde
hvidevarer, radio og tv samt efter det oplyste tillige briller.
Det lægges til grund, at Sonofons lejekoncept ikke indebærer et kreditkøb, idet telefo-
nen ved lejeaftalens ophør tilbageleveres til Sonofon.
Omkostningerne ved at leje en mobiltelefon er lette at udregne og overskue for forbru-
geren og kan umiddelbart sammenlignes med omkostningerne ved køb af en ganske tilsvaren-
de telefon.
Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at en bindingsperiode på 12 måneder strider
mod god markedsføringsskik, endsige at den bevirker nogen bety

Artikler

20. marts 2012

Ferieloven - Udbetaling eller overførsel af 5. ferieuge

En arbejdsgiver kan i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2, udbetale løn for den 5. ferieuge, idet ...»

13. februar 2012

Erstatningsansvar efter markedsføringsloven

Landets øverste domstol, Højesteret, har afsagt to nye domme vedrørende ansattes erstatningsansvar ...»

Ordbog

12. marts 2012

Incoterms

Når talen er om levering og den dermed forbundne risikoovergang, kommer de internationale transportklausuler ...»

12. marts 2012

CISG

CISG er en forkortelse for FN-konventionen "Convention on Contracts for the International Sale of Goods" ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
27. maj 2010

Salt - Zalt - varemærkeret-V-0038-09

Sagsøgtes anvendelse af kendetegnene Klub Salt og Klub Zalt og hertil svarende selskabs- og domænenavne for en natklub var en krænkelse af sagsøgerens eneret til varemærket SALT for bar- og restaurationsvirksomhed. Forbud, påbud om afregistrering. Vederlag og erstatning fastsat til 300.000 kr.

»

Vejledninger

27. februar 2012

Kapitalforhøjelse - Bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan

Generalforsamlingens beslutning om kapitalejernes fortegningsret til kapitalforhøjelser kan ikke delegeres ...»

5. september 2007

Advokatsamfundets vejledning om aktieoptioner

»