Mangler ved leverance-H-0103-01

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Sagen drejer sig om hvorvidt der var mangler ved et parti frosne laksefileter på tidspunktet for leveringen og om hvem der i givet fald kan gøres ansvarlig for manglen, herunder om denne skyldtes opbevaringen i kølehus i Danmark inden levering til sagsøgte eller forholdene under transporten til Italien

H0103001 - LB

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 20. december 2004 blev af retten i sagen

H-103-01

TS-Seafood Holding ApS
(Advokat Klaus Busk)
mod
F. Uhrenholdt Seafood A/S
(Advokat Lars Brinckmann)
mod
adcit. 1) Intercargo Coldstores A/S
(Advokat Klaus Berning)
2) N&K Spedition A/S

(Advokat Henrik Valdorf-Hansen)


afsagt sålydende

D O M:

Denne sag drejer sig om, hvorvidt der er mangler ved et parti frosne laksefileter, og
hvem der i givet fald kan gøres ansvarlig for manglen.





- 2 -

Påstande

TS-Seafood Holding ApS har nedlagt følgende principale påstande:

1. F. Uhrenholdt Seafood A/S (i det følgende: Uhrenholdt) skal til TS-Seafood
Holding Aps betale 235.247,13 kr. med tillæg af procesrente fra den 27. sep-
tember 2001.

Såfremt Uhrenholdt helt eller delvist frifindes for sagsøgerens påstand, har TS-Sea-
food Holding ApS nedlagt følgende påstande:

2. Intercargo Coldstores A/S (i det følgende: Intercargo) skal til TS-Seafood
Holding ApS betale 235.247,13 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. no-
vember 2001.

3. Intercargo skal friholde TS-Seafood Holding ApS for eventuelle sagsomkost-
ninger, TS-Seafood Holding ApS måtte blive pålagt overfor Uhrenholdt.

Subsidiært har TS-Seafood Holding ApS påstået, at Intercargo in solidum med Uh-
renholdt skal betale 235.247,13 kr. til TS-Seafood Holding ApS.

Intercargo har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Uhrenholdt har påstået frifindelse overfor TS-Seafood Holding ApS.

Uhrenholdt har overfor N&K Spedition A/S (i det følgende: N&K) principalt på-
stået, at N&K skal friholde Uhrenholdt for ethvert krav, som Uhrenholdt måtte blive
dømt til at betale til TS-Seafood Holding ApS, subsidiært et mindre beløb efter ret-
tens skøn.

NK Spedition A/S har påstået frifindelse.





- 3 -

Sagsfremstilling

Den 21. december 2000 sendte Uhrenholdt en ordrebekræftelse til TS-Seafood A/S (i
det følgende TS) vedrørende Uhrenholdts køb af ca. 23.000 kg frosne laksefileter.
Laksen var af Uhrenholdt videresolgt til Trinity Alimentari Italia SPA (i det føl-
gende: Trinity) i Italien. Leveringsbetingelserne var EXW Esbjerg, og leveringsste-
det var hos TS i Esbjerg. Leveringsstedet blev senere ændret til Intercargos Frysehus.
Salgsland var oplyst at være Italien. Købet blev foretaget i henhold til Uhrenholdts
generelle købsbetingelser, som bl.a. indeholder en bestemmelse om, at:

"Såfremt F. Uhrenholdt har angivet, hvor varen skal anvendes, er leverandøren
forpligtet til at levere en vare, som opfylder ethvert krav til varens beskaffenhed
på det pågældende sted"

Efter at have foretaget opskæring sendte TS laksefileterne til indfrysning hos Inter-
cargo i perioden 27. december 2000 ­ 5. januar 2001.

Den 11. januar 2001 bookede Uhrenholdt transporten af laksefileterne til Italien hos
et søsterselskab til N&K. Transporttemperaturen og trailerens temperatur ved læs-
ning skulle i henhold til bookningen være -23°C, og chaufføren skulle kontrollere
varens temperatur ved overtagelsen. Såfremt varepartiets temperatur ikke var den
samme som den foreskrevne transporttemperatur, skulle chaufføren straks afbryde
lastningen og kontakte Uhrenholdt.

Partiet af de frosne laksefileter blev overgivet af Intercargo til Uhrenholdts selvstæn-
dige transportør, N&K, den 12. januar 2001. I forbindelse med overgivelsen af vare-
partiet til N&K blev der udfyldt en udleveringskladde, der blev underskrevet af In-
tercargo og efter det oplyste af N&Ks chauffør. På en specifikation til udleverings-
kladden er anført 2 temperaturer: -19,4 og -19,9°C, der tillige er indført i et udlæsse-
kontrolskema.

Temperaturen i kølerummet var i henhold til en udskrift fra en temperaturlog fra
lastbilen omkring -1,5°C ved transportens begyndelse. Herefter faldt temperaturen til
omkring -13°C. Efter ca. 2 timer steg temperaturen atter til omkring -4°C for efter
endnu 2 timer at falde til omkring -15°C. Fra den 13. januar kl. 12.07 lå temperaturen
på under -20°C indtil den 15. januar 2001 kl. 7.35, hvor temperaturen steg til ca. -

- 4 -

18°C. Efter kl. 12.00 var temperaturen over -10°C, og efter kl. 13.00 havde køle-
rummet en temperatur på over 0°C.

Partiet med laksefileter blev leveret rettidigt til Trinity den 15. januar 2001 af N&K,
der ved modtagelsen stemplede fragtbrevet med "received with reserve of control".
Samme dag kl. 17.18 reklamerede Trinity ved mail til Uhrenholdts italienske agent
over, at 30% af kartonerne havde saftudtræk, og forbeholdt sig i den forbindelse en
grundigere undersøgelse af det leverede. Den følgende dag meddelte Trinity den ita-
lienske agent, at varerne var mangelfulde og ubrugelige, og afviste at modtage vare-
partiet.

Den 17. januar 2001 blev der afholdt besigtigelse af det leverede parti frosne lakse-
fileter hos Trinity. Til stede var bl.a. Gisle Olsen fra TS, Jan Møller fra Uhrenholdt,
Flemming Lajer fra besigtigelsesbureauet W. Haustein ApS (i det følgende: Hau-
stein) på vegne af N&K og Gestaldi International s.r.l. (i det følgende: Gestaldi).
Besigtigelsen resulterede i, at Uhrenholdt accepterede, at varepartiet skulle returneres
til Danmark.

I forbindelse med, at laksefileterne den 22. januar 2001 kom retur til Intercargo, blev
der foretaget endnu en besigtigelse af varepartiet af Bent Jensen fra Haustein og Lars
P.L. Jensen fra Esbjerg Besigtigelseskontor ApS. Samtidig blev der taget en stikprø-
vekontrol af laksefileterne, hvor det blev påvist, at varen havde en afvigende harsk
lugt og indeholdt Listeria-bakterier.

Den 23. januar 2001 reklamerede Uhrenholdt skriftligt over partiet af de frosne lak-
sefileter over for TS.

Den 5. og 6. april 2001 blev der udtaget 81 kartoner til inspektion. Det fremgik heraf,
at 9,9% af kartonerne havde tydelige tegn på fugtbeskadigelse. Endvidere blev der
udtaget 5 prøver til en analyse af laksefileterne. Alle 5 prøver viste tegn på harskning
af laksefileterne i mere eller mindre grad.

Den 20. april 2001 blev de frosne laksefileter solgt til Dan Lachs GmbH for 715.463
kr.


- 5 -

Der er fremlagt en faktura fra Kirk Larsen & Ascanius til TS vedr. Uhrenholdt på
36.000 kr. ekskl. moms og en faktura fra Uhrenholdt til TS vedr. omkostninger ved-
rørende forretningsrejse til Italien på 10.637,43 kr.

Den italienske besigtigelsesrapport

Den italienske besigtigelsesrapport er udarbejdet af Gestaldi og er baseret på besigti-
gelsen den 17. januar 2001 hos Trinity og på bilag modtaget ved besigtigelsen

Efter besigtigelsen af partiet kunne det i henhold til besigtigelsesrapporten konstate-
res, at der var saftudtræk på alle de nederste kartoner, og at en del af laksefileterne
havde en temperatur på mellem -10,5 °C og -15°C. Mange af kartoner var åbnet, og
laksefileterne heri var dækket med et lag is. Det var åbenbart, at hele varepartiet
havde været udsat for en stærk optøning og herefter en delvis nedfrysning. Dette be-
tød ifølge den italienske lovgivning på området, at partiet var ubrugeligt som frosne
fisk for Trinity.

Det er anført i rapporten, at Flemming Lajer havde været i telefonisk kontakt med
N&Ks chauffør, der havde bekræftet, at partiet af laksefileter på tidspunktet for læs-
ningen i Danmark havde en temperatur på -18°C, og at der på dette tidspunkt ikke
var saftudtræk på kartonerne. Chaufføren havde endvidere oplyst, at transporttempe-
raturen havde været mellem -20°C og -27°C, og at køleanlægget havde fungeret fint
under hele transporten.

Under hensyn til temperaturerne i Europa på tidspunktet for transporten blev det
konkluderet, at optøningen af partiet af laksefileter næppe kunne være sket under
transporten fra Danmark til Italien, medmindre kølesystemet havde indblæst varm
luft i stedet for kold. Det blev herefter anbefalet, at temperaturregistreringerne under
transporten og Intercargos fryseprocedure blev undersøgt nærmere, samt at der skete
et gensalg af laksefileterne.

De danske besigtigelsesrapporter

Besigtigelsesrapporten, udarbejdet af Haustein, er baseret på besigtigelsen i Italien
og på en besigtigelse hos Intercargo den 22. januar 2001.

- 6 -


Det fremgår af rapporten, at N&Ks chauffør under læsningen hos Intercargo stikprø-
vevist havde kontrolleret varens temperatur, som gennemgående var -18°C. Vognens
køleanlæg var stoppet i ca. 2 timer et par timer efter læsningen af laksefileterne på
grund af af- og pålæsning af andre varer. Efter at have konstateret, at køleanlægget
stoppede uregelmæssigt, stillede chaufføren vognens køleanlæg fra "start/stop" til
"kontinuerlig". Partiet af laksefileter blev den 15. januar 2001, ca. kl. 11.30 aflæsset
på Trinitys gårdplads og anbragt under et halvtag. Da chaufføren forlod Trinitys om-
råde ca. kl. 14.00, stod varerne stadig under halvtaget. Trinity foretog ikke ved mod-
tagelsen en temperaturkontrol.

Der blev under besigtigelsen den 17. januar 2001 foretaget temperaturmålinger 20
steder i varepartiet, og temperaturen fandtes gennemgående at være acceptable. Dog
måltes adskillelige steder temperaturer fra -15,7°C til -10,5°C. Det kunne på bag-
grund af iskrystaller på laksefileterne umiddelbart konstateres, at laksefileterne i en
periode havde været opbevaret ved for høj temperatur. Efter at have inspiceret Tri-
nitys fryserum blev det udelukket, at optøningen af laksefileterne kunne have været
sket der.

Den 22. januar 2001 blev der foretaget endnu en besigtigelse af laksefileterne, denne
gang hos Intercargo. Da kølevognen blev åbnet, kunne det konstateres, at en del af
varerne lå løst på pallerne. Disse blev ompakket til 9 nye kartoner og blev efterføl-
gende kasseret af Fødevarekontrollen. Der var saftudtræk på en del af de resterende
kartoner.

Haustein konkluderer i sin besigtigelsesrapport, at skaderne på varerne ikke kan være
opstået under transporten, eftersom temperaturen under transporten i mere end 60
timer har ligget mellem -30°C og -20°C. De kan derimod være opstået efter aflæs-
ningen af varerne hos Trinity, eventuelt på grund af fejlagtig eller uhensigtsmæssig
opbevaring umiddelbart efter aflæsningen.

I henhold til besigtigelsesrapporten, udarbejdet af Esbjerg Besigtigelseskontor på
baggrund af besigtigelsen af varepartiet den 22. januar 2001 hos Intercargo, fremstod
partiet i en ret dårlig stand, idet en del kartoner var revet op eller var uden låg såle-

- 7 -

des, at en del af fileterne var løse eller delvist blotlagt. En udskrift fra N&Ks tempe-
raturlog viste ikke tegn på nedbrud af køleanlægget under transporten.

Syn og Skøn

Den 15. december 2002 blev der afgivet syns- og skønsrapport af cand.brom., ph.d.,
Else Birk på baggrund af et besøg hos Intercargo den 27. november 2002. Derudover
er rapporten baseret på en temperaturudskrift fra Intercargo, der viser temperaturerne
i Intercargos fryserum fra den 28. december 2000 og frem til den 12. januar 2001, og
en egenkontrolrapport, der bl.a. viser, at Intercargo den 27., 28. og 29. december
2000 samt den 4. og 5. januar 2001 modtog laksefileter fra TS. Ud fra hver dato er
der anført følgende under "Temp frosne varer": -14,1°C; -12,8°C; -13,0°C; -14,8°C
og -15,6°C.

Det fremgår af skønsrapporten, at de krav, der stilles til indfrysningen og den efter-
følgende opbevaring af fiskevarer, skal sikre, at den frosne fisk er i god stand efter
indfrysningsforløbet, og at dette forløb kan dokumenteres. Bl.a. stilles der krav til, at
frysningen af fiskevarer skal ske i indfryser, og at fiskevarerne skal være dybfrosne
(-18°C), når de udtages. Herefter skal fiskevarerne opbevares i et frostrum og have
en permanent temperatur på -18°C eller derunder. Ved afslutningen af indfrysning
ved tunnelfrysere skal lufttemperaturen ved indsugningen være -25°C eller koldere.

På spørgsmålet om, hvorvidt bl.a. indfrysnings- og fryseprocedurerne afspejler de
krav, der stilles til indfrysning og efterfølgende opbevaring af fiskevarer, har syns-
og skønsmanden svaret:

"Skønsmanden vurderer, at indfrysningsprocedurerne [hos Intercargo] ikke til
fulde afspejler de ... anførte krav. Skønsmanden vurderer, at fryseprocedurerne
(frostlagringsprocedurerne) lever op til de anførte krav"

Én af begrundelserne for manglende opfyldelse af krav til indfrysningen er:

"Fiskevarer skal være indfrosset til minimum -18°C før udtagning fra indfry-
ser... Af [egen-kontrolrapporten] fremgår, at Intercargo...udtager fisk fra tun-
nelfryseren ved temperaturer omkring -12°C (reglen om -12°C gælder for kød-
varer.)"

- 8 -


På spørgsmålet om, hvorvidt de registrerede temperaturer for indfrysningen og efter-
følgende opbevaring af varerne opfylder de krav, der stilles til indfrysning og efter-
følgende opbevaring af fiskevarer, har skønsmanden svaret:

"Skønsmanden vurderer, at de registrerede temperaturer under indfrys-
ning...ikke er udtryk for opfyldelse af de...anførte krav.

Begrundelserne herfor er:
- Bekendtgørelsens krav om indfrysning til -18°C er ikke overholdt.
- Bekendtgørelsens krav om -25°C ved indsugning fra tunnel er ikke
dokumenteret...

Skønsmanden vurderer, at de registrerede temperaturer under frostlagringen
...ikke er tilstrækkelig...

Begrundelserne herfor er:
- Føler[en]...ligger konstant i området omkring -19°C til -20°C. Når man
vælger at sætte et kompakt produkt som fileter i 20 kgs kasser ind på
frostlager med en forventet temperatur på -12°C, er det ikke realistisk at
forvente, at temperaturen i fiskevaren kan bringes ned til -18°C med en
hastighed, der sikrer, at fisken er indfrosset i god stand."

Forklaringer

Gisle Olsen har forklaret, at han er administrerende direktør for TS-Seafood Holding
ApS og var direktør for TS-Seafood Aps, der leverede det frosne parti laksefileter til
Uhrenholdt. TS-Seafood ApS er nu under konkurs, og TS-Seafood Holding ApS har
fået fordringen mod Uhrenholdt overdraget.

Inden Uhrenholdt afgav ordren på ca. 20 tons frosne laksefileter, havde de først be-
stilt en prøveleverance på 5 tons laksefileter. Laksefileterne var specialfremstillet til
Uhrenholdt. TS havde ikke selv tilstrækkelig frysekapacitet til indfrysningen af lak-
sefileterne. Efter at have sikret sig, at deres sædvanlige indfrysningssamarbejds-part-
ner, Intercargo, havde ledig frysekapacitet, blev laksefileterne kørt ud til frysehuset
mellem jul og nytår. TS så ikke laksene, efter de var leveret til Intercargo. Laksenes

- 9 -

konsistens og lugt var blevet kontrolleret, da de blev modtaget af TS, og laksefile-
terne fejlede ikke noget, da de blev leveret til indfrysning hos Intercargo.

Varepartiet blev leveret til Uhrenholdt ved N&Ks afhentning hos Intercargo. Der var
4 paller, der kunne ikke være i kølevognen, og disse manglede derfor ved leveringen.
Det var sædvanligt, at Intercargo leverede varer på TS' vegne. Han var ikke i dette
tilfælde til stede og plejede heller ikke at være det. Det er ikke ham, der har under-
skrevet udleveringskladden på TS' vegne.

Jan Møller fra Uhrenholdt kontaktede ham et par dage efter, at varepartiet af laksefi-
leter var blevet leveret til Uhrenholdt, og fortalte, at Trinity havde reklameret over
laksefileterne. Jan Møller og han tog herefter til Italien for at sikre, at reklamationen
var berettiget. De ankom om aftenen, hvor det sneede. Den næste dag, da de tog ud
til Trinity, var det klart og flot vejr, men han kan ikke huske temperaturen. Et par
paller af laksefileterne stod ikke på frys, men i en udendørs køregang. Resten stod i
et fryserum. De fik et termometer udleveret og kunne konstatere, at laksenes tempe-
ratur var mellem -12°C og -16°C. På nogle paller var der saftudtræk, hvilket kan fo-
rekomme, enten fordi de har været tøet op, eller være sket, inden de blev bundfrosne.
Saften bevirker ikke i sig selv, at fiskene er dårligere.

Jan Møller og han prøvede at overtale Trinity til at beholde laksene, men Trinity
fastholdt sin afvisning af partiet på grund af den for høje temperatur. Jan Møller og
han var enige om at returnere fiskene til Danmark, så fiskene kunne gensælges så
hurtigt som muligt.

Fisken blev solgt til et tysk selskab i april 2000, hvor de fik en så god pris som mulig
taget i betragtning, at prisen for laks var faldet. Holdbarheden på et sådan parti laks
er normalt 1 år. Uhrenholdt deltog ikke direkte i gensalget og forsøgte ikke efter hans
opfattelse at sælge laksen til anden side. TS orienterede Uhrenholdt om det tyske
tilbud. Det tyske selskab tog prøver af fisken, der som helhed var i orden, og TS
modtog ingen reklamationer for fisken.

Prøverne viste, at laksen var harsk, hvilket kan skyldes iltpåvirkning, og at de retur-
nerede fisk ikke var tilstrækkeligt emballeret. De 4 paller, der ikke havde været til
Italien og tilbage igen, har han formentlig også solgt til det tyske selskab.

- 10 -


Jan Møller har forklaret, at han er sælger i Uhrenholdts seafood-afdeling og er derfor
vant til at håndtere køb og salg af fisk. Han var ikke involveret i salget af partiet af
laksefileterne fra begyndelsen, men blev kontaktet af Uhrenholdts agent i Italien den
15. januar 2001, der kort forklarede, at der var problemer med varepartiet, og at det
ville blive nærmere undersøgt den efterfølgende dag. Den næste morgen blev han
atter kontaktet af agenten, som oplyste, at der var fundet blodudtræk på emballagen,
og at laksefileterne havde en for høj temperatur. Italienerne ville derfor ikke modtage
laksefileterne.

Ved besigtigelsen stod en del af varepartiet af laksefileterne udenfor, og resten stod i
frysehuset. Det var koldt, og det sneede, da de kørte hjem. Han kunne konstatere, at
der var blodudtræk på en vis andel af pallerne - også på dem i frysehuset. Derudover
var nogle af kartonerne faldet sammen. Selve laksefileterne lå lidt rodet. Man kunne
se, at nogle var blevet tøet op, men ellers så de ikke ud til at fejle noget. De målte
temperaturen på de laks, der var kørt ud, og de i frysehuset, og den var for høj.

Efter besigtigelsen diskuterede Gisle Olsen og han med Trinitys indkøbschef. Det var
indlysende, at Trinity ikke ville have laksen, fordi temperaturen var for høj. Ifølge de
italienske regler skulle laksefileterne konsumeres indenfor 24 timer, hvis der har væ-
ret en temperatur overskridelse. Han ringede derfor hjem, hvor han nærmest fik en
blanco-check til at reducere prisen, eftersom der var tale om en skræddersyet vare
lavet til italienerne. Da den italienske indkøbschef havde pointeret, at laksene kunne
risikere at blive destrueret så længe, de var i Italien, blev han enig med Gisle Olsen
om at sende laksene tilbage til Danmark.

Han deltog ikke i det videre forløb efter besigtigelsen, men blev løbende holdt ori-
enteret om sagen. Han var derfor ikke involveret i gensalget af laksen. Han har ikke
generelt kendskab til priserne på laks.

Rene Stoppels har forklaret, at han er driftschef hos Intercargo. Det pågældende parti
laks blev leveret til indfrysning mellem jul og nytår og blev hentet igen den 12. ja-
nuar 2000.


- 11 -

Indfrysningsproceduren hos Intercargo er, at fisken, der skal indfryses, står i en ind-
fryser i 24-48 timer. Først når fisken har opnået en bestemt temperatur, -16°C, på det
varmeste sted, bliver de taget ud af indfryseren og stillet ind i et fryserum. Når fisken
forlader fryserummet, har de sædvanligvis en temperatur på -18°C grader. Laksene
opnår -18°C grader efter et par dage i fryserummet.

Det pågældende parti laksefileter blev leveret pakket på paller med et kartonlag i
mellem. Intercargo ændrede ikke på denne pakning, da fiskene blev stillet til indfrys-
ning, men fjernede mellemlaget, da laksene blev taget ud fra indfryseren.

Da chaufføren fra N&K hentede varepartiet af laksefileter, bad han, som han plejede,
chaufføren om at kontrollere varepartiets temperatur. Det er ham, der har skrevet
temperaturerne -19,4°C og -19,9°C på udleveringskladden. Der var ikke blodudtræk
på kasserne, da de blev udleveret til N&K. Der var aldrig repræsentanter til stede fra
TS, når Intercargo leverede frosne varer på TS' vegne. Udleveringskladden blev un-
derskrevet af N&Ks chauffør og af ham.

Temperaturerne fra Intercargos egenkontrolprogram er taget 24 timer efter, at laksen
er stillet ind i indfryseren. Man kan ikke på egenkontrolprogrammet se, hvad tempe-
raturen er, når fisken bliver taget ud af indfryseren.

Syns- og skønsmand, Else Birch, har forklaret, at det normalt tager ca. 12 timer før-
end varer, som det pågældende vareparti, ved et indfrysningsforløb når -15°C. Her-
efter tager det ca. 24-48 timer i et fryserum at få varen nedfrosset til -18°C. Den
normale indfrysningstemperatur er -30°C, mens den efter loven skal være -25°C. Jo
hurtigere indfrysningen sker, des bedre kvalitet får fisken. Under indfrysningsforlø-
bet burde der mellem kartonerne og pallerne være placeret et mellemlag således, at
indfrysningen er ens på alle varer. Mellemlaget består ofte af træ. Flamingo kan også
bruges.

Intercargo har strengt taget ikke opfyldt bekendtgørelsens bestemmelser, når de, som
oplyst i dag, tager fisken ud af indfryseren ved -16°C. Dette er dog ikke ensbety-
dende med, at fisken ikke kan være i god stand.


- 12 -

Da der blev foretaget syn- og skøn hos Intercargo, fik hun at vide, at Intercargo tog
fiskene ud, når de var -12°C. Udtagningstemperaturen fra indfryseren er den vigtigste
temperatur, så hun forstår ikke, at Intercargo i deres egenkontrolprogram anfører en
temperatur, som bliver målt efter 24 timer.

Willy Haustein har forklaret, at besigtigelsesrapporten om forholdene i Italien er la-
vet i Danmark og er baseret på udtalelser til og notater af Flemming Lajer.

Når klima-anlægget i en lastbil står på funktionen "start/stop" betyder det, at klima-
anlægget kører hele tiden, men at det stopper automatisk, når temperaturen i køle-
vognen har nået den indstillede temperatur. Chaufføren gør i denne situation det kor-
rekte ved at ændre indstillingen, da han finder ud af, at "start/stop" funktionen ikke
fungerer.

Det ser ikke ud til, at kølevognen har været tilstrækkeligt afkølet, da laksen blev læs-
set, men det har ingen betydning, eftersom det kun tager ½ time for kølevognen at nå
den indstillede temperatur. Laksene kan ikke nå at påbegynde en optøningsproces
indenfor dette tidsrum. Der har efter hans opfattelse været en korrekt afkøling af
transporten, og de beskrevne skader på laksen kan ikke være opstået under transpor-
ten, eftersom laksen bærer tydeligt præg af at have været for varme.

De øverste og yderste kartoner med laksefileter på de aflæssede paller i Italien ville
godt kunne være blevet påvirket i en sådan grad, at de var blevet fordærvet, hvis de,
som N&Ks chauffør havde forklaret, havde stået under et halvtag i et par timer. Fros-
sen fisk begynder allerede ved -12°C at afgive fugt og er således allerede ved denne
temperatur i en optøningsproces.

Parternes procedure

TS-Seafood Holding ApS har gjort gældende, at det er ubestridt, at de laksefileter,
som TS leverede til Intercargo til indfrysning var mangelfrie. Manglen på laksefile-
terne kan derfor være opstået under indfrysningen hos Intercargo i perioden 5. ­ 12.
januar 2001, under N&Ks transport i perioden 12. - 15. januar 2001 og i Italien i pe-
rioden 15. ­ 17. januar 2001 eller alle 3 steder.


- 13 -

For så vidt angår indfrysningen og opbevaringen af laksefileterne hos Intercargo, er
der ingen dokumentation for, at indfrysningen var mangelfuld. Syns- og skønsman-
den har i sin erklæring om, at indfrysningen var mangelfuld, lagt til grund, at lakse-
fileterne blev taget ud af indfryseren ved en temperatur på -12°C, hvilket ifølge Rene
Stoppels ikke er korrekt, da de blev udtaget ved en temperatur på -16°C.

Laksefileterne blev ifølge udleveringsrapporten udleveret til fragtføreren med en
temperatur på omkring -19°C, hvilket stemmer overens med, hvad Rene Stoppels har
forklaret. Dette er ubestridt en for høj temperatur i forhold til, hvad Uhrenholdt
havde foreskrevet, at de skulle have, og var en uhensigtsmæssig opstart. Der er dog
ingen dokumentation for, at dette kan have været årsag til manglerne på laksen.

I Italien blev laksefileterne modtaget med et standardforbehold og aflæsset under et
halvtag. Ifølge Haustein kunne optøningen af laksefileterne have været sket her, og
det kan derfor ikke afvises, at manglen på varepartiet opstod her.

Risikoen for varepartiet af laksefileter overgik til Uhrenholdt på det tidspunkt, hvor
TS leverede laksefileterne til Uhrenholdts fragtfører den 12. januar 2000. Der er in-
tet, der indikerer, at laksefileterne var mangelfulde ved leveringen. Det er Uhren-
holdt, der har bevisbyrden for, at laksefileterne var mangelfulde, idet de overtog par-
tiet uden forbehold, og denne bevisbyrde har Uhrenholdt ikke løftet. Uhrenholdt har
derfor uretmæssigt afvist det pågældende vareparti og er derfor kontraktsansvarlig
for TS' tab.

Såfremt det findes dokumenteret, at laksefileterne ved leveringen til Uhrenholdt var
mangelfulde, var årsagen hertil en mangelfuld eller fejlagtig indfrysningsproces hos
Intercargo. Intercargo har ifølge sit professionsansvar pådraget sig erstatningsansvar
over for TS.

Hvis retten ikke kan fastsætte, på hvilket tidspunkt manglen er opstået, hæfter Uh-
renholdt og Intercargo solidarisk herfor, og fordelingen mellem dem må fastsættes
efter erstatningsansvarslovens regler.


- 14 -

Udover det direkte tab, som der ikke er fremkommet indsigelser mod, skal TS også
have følgeudgifter dækket, herunder advokatomkostninger og rejseudgifter til besig-
tigelsen i Italien, idet der er årsagssammenhæng mellem skaden og tabet.

Uhrenholdt har gjort gældende, at varepartiet med laksefileter blev overtaget den 12.
januar 2000 til transport uden bemærkninger fra N&Ks chauffør, som nok ikke var til
stede, da Rene Stoppels målte udleveringstemperaturen på varepartiet. Det kan derfor
ikke være sikkert, at målingen er foretaget på varepartiets varmeste sted.

Et par timer efter, at laksefileterne var blevet leveret, reklamerede italienere for saft-
udtræk på emballagen, en reklamation der stemmer overens med, hvad der synligt
kunne konstateres ved besigtigelsen den 17. januar 2000. Derudover kunne laksefi-
leterne ikke efter italiensk lovgivning anvendes til det formål, de var købt til på
grund af den for høje temperatur og opfyldte derfor ikke kravene til frosne fisk i Ita-
lien. Varepartiet var derfor mangelfuldt, jf. bestemmelsen herom i Uhrenholdts
købsbetingelser, hvilket også blev bekræftet af den stikprøvekontrol, der blev foreta-
get i Danmark, efter laksefileterne var kommet retur.

Det kan udelukkes, at skaderne på laksefilterne er indtruffet efter, at de er blevet le-
veret til italienerne. Denne teori er baseret på en oplysning givet af en chauffør, der
efter det oplyste er emigreret til Polen, og som ikke har givet forklaring i sagen. Der-
udover har italienerne intet motiv til at lade laksefileterne behandle på den påståede
måde. Italienerne ville ikke under nogen omstændigheder beholde laksefileterne, selv
om de kunne få et væsentligt prisnedslag.

Ifølge syns- og skønsrapporten er der ikke sket en tilstrækkelig indfrysning af lakse-
fileterne. Intercargo skal i henhold til indfrysningsbekendtgørelsen kunne dokumen-
tere sine indfrysningsprocedurer for bl.a. at sikre, at fiskene er i god stand. Intercargo
har overfor syns- og skønsmanden oplyst, at fiskene blev udtaget ved -12°C. Rene
Stoppels forklaring er i direkte strid med skønsrapporten og skønsmandens noter og
er givet efter, at Rene Stoppels har haft syns- og skønserklæringen i et år. Det giver
ikke mening, at temperaturen angivet i egenkontrolrapporten skulle være målt efter,
at fiskene har været 24 timer i indfryseren. Derudover viser de fremlagte temperatur-
grafer, at temperaturen i indfryseren sjældent var under -25°C. Intercargo har derved

- 15 -

ikke leveret op til kravene vedrørende indfrysningstemperatur og til egenkontrol.
Indfrysningen er gået langsomt, hvilket har påvirket kvaliteten af laksefileterne.

Idet det således kan udelukkes, at manglerne er opstået i Italien, og idet Intercargos
indfrysning af varepartiet ikke har været god nok, er det sandsynliggjort, at varepar-
tiet var mangelfuldt på tidspunktet for risikoens overgang. Uhrenholdt har rettidigt
reklameret over denne mangel.

Såfremt manglerne ikke er opstået, mens laksefileterne var til indfrysning hos Inter-
cargo, gøres det gældende, at manglerne er opstået under transporten. N&K havde
fået en klar instruks om, at varen skulle være -23°C ved transportens påbegyndelse,
og at Uhrenholdt skulle kontaktes, såfremt temperaturen var højere end dette. Chauf-
føren valgte at sidde denne instruks overhørig og har dermed handlet groft uagtsomt,
jf. CMR-lovens § 37. Først knap 1 døgn efter, at transporten var påbegyndt, blev
transporttemperaturen som foreskrevet. Transportøren har ikke løftet sin bevisbyrde
for, at skaden ikke skulle være sket under transporten, og CMR-lovens § 25 finder
ikke anvendelse på denne situation, hvorfor N&K er ansvarlig for det tab, Uhren-
holdt måtte lide.

Intercargo har gjort gældende, at hovedspørgsmålet i denne sag først og fremmest
er, hvorvidt det leverede parti laks overhovedet led af en hæveberettiget mangel.

Det kan på ingen måde være Intercargos ansvar, at en del af laksene havde en for høj
temperatur, da de ankom til Italien, eftersom der på udleveringskladden står, at lakse-
fileternes temperatur var omkring -19°C, da de blev overgivet til N&K, hvilket sær-
ligt støttes af, at N&Ks chauffør modtog varepartiet uden at tage forbehold herfor.

Syns- og skønsmanden har alene på baggrund af indfrysningsproceduren kunnet ud-
tale sig om laksefileternes mulige kvalitet, men har ikke haft belæg for at udtale sig
om, at den måske lidt langsomme indfrysningsproces automatisk har bevirket, at de
frosne laksefileter var mangelfulde.

Endvidere er det den samme vare, der solgtes til den tyske virksomhed. Der er blot
en tidsmæssigt forskydning, men ikke en kvalitetsmæssig forskel. Varen kunne bru-
ges til det, den skulle, og blev det da også af tyskerne.

- 16 -


Derudover peger alt på, at en eventuel mangel er opstået i Italien. Det virker usand-
synligt, at man modtager 20 tons laksefileter, hvoraf der er synligt blodudtræk på
30% af kartonerne uden at tage et mere konkret forbehold eller straks at reklamere.

Laksefileterne var således i kontraktmæssig stand, da de blev overgivet til transpor-
tør.

NK Spedition har gjort gældende, at laksefileterne blev aflæsset i Italien uden be-
mærkninger bortset fra et almindeligt forbehold, hvilket efter retspraksis er uden
retsvirkning. Laksefileterne var på tidspunktet for besigtigelsen synligt mangelfulde,
idet mange af kartonerne havde rødt saftudtræk. Trinity har derfor ikke reklameret
rettidigt, jf. CMR-lovens § 38, og bevisbyrden vendes herefter til transportørens fa-
vør.

Da laksefileterne afgik fra Intercargo, havde de en temperatur på -19°C, hvilket
fremgår af udleveringskladden. Bortset fra, at transporttemperaturen det første ½
døgn var for høj, foregik transporten under den temperatur, som var foreskrevet af
Uhrenholdt. Dette halve døgn er ifølge Haustein uden betydning for laksefileternes
tilstand. Det fremgår af temperaturmålingerne, at køleanlægget fungerede, og Hau-
stein mener, at chaufføren har optrådt fornuftigt, da han ændrede temperaturmålerens
indstilling.

Varerne blev anbragt under et halvtag ved leveringen. Der er ingen dokumentation
for, hvornår laksefileterne blev stillet i frysehus. Det eneste, der vides, er, at varerne
stadigvæk stod under halvtaget, da chaufføren kørte et par timer senere. Temperatu-
ren kan sagtens være steget i de yderste kasser på denne tid, således at optøningen af
laksefileterne blev påbegyndt.

N&K er i følge CMR-lovens § 25 under alle omstændigheder fri for ansvar, idet
manglerne kan være opstået under behandlingen af godset både før og efter trans-
porten ifølge syns- og skønsrapporten samt Hausteins og Gestaldis besigtigelsesrap-
porter. Det ville have været nemt at konstatere, om partiet af laksefileter var mangel-
fulde ved overgivelsen til N&K ved at foretage syn og skøn af de 4 resterende paller
med laksefileter, som stod hos Intercargo.

- 17 -


Den manglende overholdelse af Uhrenholdts instruks om transporttemperaturen kan
ikke anses for at være en grov uagtsom handling fra chaufførens side. Derudover er
det ikke godtgjort, at chaufførens manglende henvendelse til Uhrenholdt har været
årsagen til skaden. Det eneste, man kan bebrejde transportøren, er, at temperaturen
ved transportens begyndelse var for høj.

Uhrenholdt har således ikke bevist, at manglerne er opstået under transporten fra
Danmark til Italien, ligesom manglens omfang heller ikke er bevist.

Rettens begrundelse og resultat

Det afgørende i forholdet mellem TS-Seafood Holding Aps og Uhrenholdt er, om
partiet af laksefileter var mangelfrit på tidspunktet for leveringen.

Efter Intercargos optegninger var varepartiets temperatur højst -19ºC ved udleverin-
gen til N&K til transport, hvilket N&Ks chauffør med sin underskrift uden forbehold
på udleveringskladden bekræftede.

Det findes ikke efter bevisførelsen godtgjort, at Intercargos indfrysning og opbeva-
ring af det pågældende parti laksefileter har bevirket, at laksefileterne var mangel-
fulde, idet det bemærkes, at dette kunne have været belyst ved foretagelse af syn og
skøn af de 4 paller laksefileter, som ikke var blevet sendt til Italien.

Det forhold, at en stikprøvekontrol af vareparitet efter hjemkomsten til Danmark har
udvist harskningstegn, findes ikke i sig selv at dokumentere, at varepartiet var man-
gelfuldt på leveringstidspunktet, især henset til at en del af varepartiet havde været
pakket ud i Italien. Uhrenholdt har derfor været uberettiget til at afvise partiet af lak-
sefileter, hvorfor TS-Seafood Holding Aps har krav på erstatning. Som følge heraf
frifindes Intercargo for TS-Seafood Holding ApS' påstand.

I henhold til transportaftalen mellem Uhrenholdt og N&K skulle transporttemperatu-
ren være -23ºC. Ved transportørens modtagelse af laksen havde den en temperatur på
max. -19ºC, og målinger foretaget under transporten viser, at temperaturen i køle-
vognen bortset fra ganske kortvarige perioder har været under -15ºC. Laksefileternes

- 18 -

temperatur og de korte perioder, hvor temperaturen var over -15°C findes efter bevis-
førelsen ikke at kunne have medført, at laksefileternes temperatur oversteg -15ºC
under transporten.

Som det fremgår af den danske besigtigelsesrapport fra Italien, havde N&Ks chauf-
før oplyst, at laksen blev stillet under et halvtag efter aflæsning kort omkring kl. 12,
og at laksen befandt sig der, da han forlod stedet ca. kl. 14. Endvidere fremgår det af
såvel den danske som den italienske besigtigelsesrapport, at der var iskrystaller på
laksen, hvilket var opstået, fordi laksen havde været partielt optøet og nedfrosset på
ny, og at der var saftudtræk på en del af kartonerne. Det findes ikke på grundlag af
disse 2 besigtigelsesrapporter godtgjort, at optøningen har fundet sted, mens laksen
har været i transportørens varetægt, hvorfor N&K frifindes for Uhrenholdts påstand.

TS-Seafood Holding Aps har herefter krav på at få dækket det tab, der er opstået ved
salg af laksen til en mindre pris eller i alt 189.609,70 kr. Efter de afgivne forklaringer
og henset til den af sagsøgte fremlagte dokumentation for rejseomkostninger til Ita-
lien, findes denne udgift tilstrækkeligt godtgjort, hvorfor TS-Seafood Aps tillige har
krav på dette beløb eller i alt 10.643,43 kr. Der findes ikke grundlag for at tilkende
dækning for de afholdte advokatomkostninger.

T H I K E N D E S F O R R E T

F. Uhrenholdt Seafood A/S betaler inden 14 dage til TS-Seafood Holding ApS
200.247,13 kr. med tillæg af procesrente fra 27. september 2001, samt i sagsomkost-
ninger 30.000 kr.

F. Uhrenholdt Seafood A/S betaler inden 14 dage omkostninger til skønsmanden
37.543,40 kr.

Intercargo Coldstores A/S frifindes for TS-Seafood Holding ApS' påstand. TS-Sea-
food ApS betaler 30.000 kr. inden 14 dage i sagsomkostninger til Intercargo Coldsto-
res A/S


- 19 -

N&K Spedition A/S frifindes for F. Uhrenholdt Seafood A/S' påstand. F. Uhrenholdt
Seafood A/S betaler inden 14 dage i delvise sagsomkostninger 15.000 kr. til N&K
Spedition A/S.



Henrik Dam
Mette Christensen
Flemming Kaj Nielsen




(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



efileter var mangelfrit på tidspunktet for leveringen.

Efter Intercargos optegninger var varepartiets temperatur højst -19ºC ved udleverin-
gen til N&K til transport, hvilket N&Ks chauffør med sin underskrift uden forbehold
på udleveringskladden bekræftede.

Det findes ikke efter bevisførelsen godtgjort, at Intercargos indfrysning og opbeva-
ring af det pågældende parti laksefileter har bevirket, at laksefileterne var mangel-
fulde, idet det bemærkes, at dett

Artikler

9. januar 2012

Arbejdstid

En ny dom fra Østre Landsret har tilkendt en arbejdstager en godtgørelse på kr. 20.000 for arbejdsgiverens ...»

27. januar 2011

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. funktionærlovens § 18

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. Funktionærlovens § 18   Konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold ...»

Ordbog

7. oktober 2011

Advokat Danmark

Når man vælger advokat i Danmark, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, ...»

30. august 2011

Find advokat

Når man vælger advokat, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, man ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
26. april 2010

Fragtfører ikke ansvarlig for skade på gods-H-0070-09

Fragtføreren var ikke ansvarlig for skade på temperaturfølsomt gods, da det ikke var godtgjort, at der forelå grov uagtsomhed i henhold til CMR-lovens § 37.

»