Leasingforpligtelse-H-0058-01





Resumé
Leasingtager kunne ikke ophæve eller træde tilbage fra leasingaftale på grund af manglende opfyldelse af vilkår om indfrielse af eksisterende leasingforpligtelse.
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
D O M
afsagt den 15. februar 2002
H-58-01
Telia Finans Danmark
Filial af Telia Finans AB Sverige,
(advokat Jens Ottosen-Støtt v/advokat Michael Thyrring)
mod
Lisbeth Koch-Weinreich
(advokat Jan Børjesson v/advokat Jens Hyldahl Bjerregaard)
Indledning og påstande
Sagsøgeren, Telia Finans Danmark, Filial af Telia Finans AB, Sverige, udlejede en
farvefotokopimaskine til sagsøgte Lisbeth Koch-Weinreich. Det var et vilkår for afta-
len at leverandøren, UTAX Danmark A/S, skulle indfri Lisbeth Koch-Weinreichs
eksisterende leasingaftaler. Dette vilkår blev ikke opfyldt. Lisbeth Koch-Weinreich
har under sagen gjort gældende at hun er frigjort fra aftalen da vilkåret ikke er blevet
opfyldt.
Telia Finans har nedlagt påstand om at Lisbeth Koch-Weinreich skal betale kr.
326.614 (inkl. moms) med procesrente fra sagens anlæg den 1. juni 2001, subsidiært
- 2 -
at hun skal betale kr. 326.614 mod at Telia Finans i forbindelse hermed indfrier sag-
søgtes gamle leasingkontrakter med et beløb på kr. 102.252,97. I forbindelse med en
af påstandenes opfyldelse overgår ejendomsretten til det udstyr der er omfattet af
parternes leasingaftale nr. DK 110392 fra Telia Finans til Lisbeth Koch-Weinreich.
Lisbeth Koch-Weinreich har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et
mindre beløb.
Der er ikke tvist om de angivne beløbsstørrelser. Lisbeth Koch-Weinreich har oplyst
at hun af det anførte beløb, kr. 102.252,97, har betalt kr. 88.297,50 til Minolta den
12. januar 2001, og at hun løbende har betalt leje til Leasingfyn fra den 1. april til
den 30. september 2001.
Sagsfremstilling
Lisbeth Koch-Weinreich lejede en fotokopimaskine af Telia Finans ved aftale af 24.
februar 2000 der blev bekræftet af Telia Finans den 23. marts 2000 efter levering af
fotokopimaskinen og efter at en ansat i hendes virksomhed havde godkendt leveran-
cen den 20. marts 2000.
I aftalen er angivet at leasingtager er EDC Mæglerne Lisbeth K. Weinreich, og udle-
jer er Telia Finans. Leasingafgiften skulle betales over 60 måneder og udgjorde 4834
kr. ekskl. moms pr. måned. Afgiften skulle betales kvartalsvis forud. Den varierede
med 3 mdr. Cibor-renten. Endvidere var anført nogle vilkår vedrørende betaling og
en henvisning til Almindelige betingelser for leasing.
Herunder var under overskriften "Særlige vilkår" med håndskrift skrevet:
"Over/underskydende kopier: S/H kopier: 7,2 øre
Gamle leasingaftaler indfries af UTAX fuldfarvekopier: 1,2 kr.
uden beregning for EDC"
Under afsnittet med "Særlige vilkår" var fortrykt følgende:
"Telia Finans, som ejer det leasede, leaser dette til den ovenfor anførte
leasingtager på de i denne aftale angivne vilkår, herunder vedhæftede
- 3 -
"ALMINDELIGE BETINGELSER FOR LEASING" ... hvilke betin-
gelser leasingtager ved sin underskrift nedenfor bekræfter at have mod-
taget og være bekendt med..."
Af almindelige betingelser for leje fremgår bl.a:
"10. Ophævelse, ophør m.v.
10.1 Lejer har ret til at hæve aftalen, såfremt faktisk leveringsdag ik-
ke indtræffer inden 90 dage efter leveringsdag, og dette beror på leve-
randørens forhold eller forhold som nævnt i pkt. 12 nedenfor.
10.2 Telia Finans har ret til at hæve aftalen, såfremt
...
10.3 Ud over tilfældene nævnt i pkt. 10.1 - 10.2 er enhver af parterne
berettigede til at ophæve aftalen i tilfælde af væsentlig misligholdelse
hos den anden part.
10.4 Såfremt aftalen hæves, har Telia Finans krav på at få udstyret til-
bageleveret, jf. pkt. 13...
10.5. Ved aftalens ophævelse er Telia Finans berettiget til omgående
betaling af de i henhold til aftalen forfaldne lejeafgifter og andre for-
faldne betalinger ... Herudover skal lejer til Telia Finans betale et beløb
svarende til summen af samtlige lejeafgifter og eventuelle andre aftalte
vederlag for den resterende lejeperiode samt et beløb svarende til den
værdi, det lejede ville have haft ved lejeperiodens udløb - alt diskonte-
ret til værdien på dagen for ophævelsen med den af Danmarks Natio-
nalbank på ophævelsestidspunktet fastsatte officielle diskonto ..."
Af skrivelse af 23 marts 2000 fra Telia Finans til Lisbeth Koch-Weinreich med over-
skriften "Velkommen hos UTAX Danmark og Telia Finans" fremgår bl.a. at "Vi
ønsker Dem tillykke med Deres nye udstyr og byder Dem samtidig velkommen som
kunde hos Utax Danmark og Telia Finans". En række af lejevilkårene opregnes, her-
under at første betalingstermin er den 1. april 2000.
Lejeafgiften er efter det oplyste betalt i henhold til aftalen.
- 4 -
Den 1. november 2000 anmodede Lisbeth Koch-Weinreichs advokat om at aftalen
blev opsagt med kortest muligt varsel. Advokaten henledte opmærksomheden på
bestemmelsen citeret ovenfor "Gamle leasingaftaler indfries af UTAX uden bereg-
ning for EDC". Denne aftale var ikke blevet overholdt, og Utax var gået konkurs.
Lisbeth Koch-Weinreichs forpligtelse over for de tidligere leasinggivere blev opgjort
til kr. 102.252,97 kr. Under den fortsatte korrespondance gjorde advokaten gældende
at Telia Finans skulle leve op til den indgåede aftale og indfri de gamle leasingkon-
trakter. Telia Finans anførte at man ikke var forpligtet i henhold til den citerede pas-
sus. I skrivelse af 1. december 2000 gjorde Lisbeth Koch-Weinreichs advokat gæl-
dende at hun ikke var bundet af leasingaftalen fordi Utax Danmark ikke havde ind-
friet de tidligere leasingaftaler.
Forklaringer
Lisbeth Koch-Weinreich har forklaret at hun har været selvstændig ejendomsmæg-
ler, og at hun i 1999 overvejede at udvide forretningen med Arne Madsen som kom-
mende kompagnon. I oktober 1999 fik hun ved en ulykke en rygskade for hvilken
hun blev opereret flere gange i 2000. Leasingaftalens vilkår blev aftalt med Martin
Dalgaard der var repræsentant for Utax Danmark og søn af en af hendes ansatte. Hun
lagde vægt på at leasingaftalen med Telia Finans ikke måtte være dyrere end den hun
havde med Leasingfyn. Endvidere påså hun at vilkåret om at Utax Danmark skulle
indfri de gamle leasingaftaler, blev optaget i kontrakten mellem hende og Telia Fi-
nans. Hun mente at hun dermed var på den sikre side. På grund af sygdom konstate-
rede hun først i august 2000 at vilkåret ikke var blevet opfyldt. Regningerne fra Telia
Finans og regningerne vedrørende de tidligere kontrakter var i hendes fravær blevet
betalt af Arne Madsen der ikke kendte nærmere til aftalerne. Hun rettede herefter
henvendelse til en advokat der ikke gjorde meget ved sagen, og herefter til sin nuvæ-
rende advokat.
Peter Rich har forklaret at han er filialchef i Telia Finans. Hans arbejde omfatter
finansiering, leasing og udarbejdelse af lejekontrakter med virksomhederne i Dan-
mark. Forretningsgangen er således at deres samarbejdspartnere - i dette tilfælde
Utax - henvender sig til Telia Finans med henblik på finansiering af et produkt for en
kunde. Salgsafdelingen i Telia Finans udarbejder indstilling til kreditafdelingen der
selv træffer afgørelse eller afgiver indstilling til hovedkontoret i Stockholm. Efter
godkendelse udarbejder leverandøren en leasingkontrakt med kunden. Når leasing-
- 5 -
kontrakt, leverancegodkendelse og faktura er modtaget i underskrevet stand, køber
Telia Finans produktet af leverandøren.
Vidnet var bekendt med vilkåret "Gamle leasingaftaler indfries af UTAX uden be-
regning for EDC". Han forstod vilkåret som en oplysning til Telia Finans om at Utax
havde forpligtet sig til at indfri aftalerne. Han have fået at vide at indfrielsen ikke
skulle medfinansieres af Telia Finans, og interesserede sig derfor ikke særligt for
vilkåret.
I brevvekslingen mellem Telia Finans og Lisbeth Koch-Weinreichs advokat er der et
par tilfælde hvor Telia Finans har svaret noget sent. Det skyldes at sagen blev priori-
teret lavere hos Telia Finans på grund af andre presserende opgaver.
Procedure
Telia Finans har gjort gældende at Lisbeth Koch-Weinreich er bundet af den ind-
gåede aftale uanset at Utax ikke har opfyldt sine forpligtelser overfor hende. Det var
tilsyneladende også opfattelsen da hendes advokat rettede henvendelse den 1. no-
vember 2000 med ønske om opsigelse af aftalen. En opsigelse må forudsætte en gyl-
dig og bindende aftale. Telia Finans havde ikke før henvendelsen af 1. november
2000 været opmærksom på at der kunne være noget uregelmæssigt ved aftalen. Beta-
lingerne var jo indgået regelmæssigt.
Det bestrides at der foreligger passivitet fra Telia Finans' side. Man havde ingen
grund til at agere før den 1. november 2000. De erkendte, mindre forsinkelser med
hensyn til besvarelsen af henvendelser fra Lisbeth Koch-Weinreichs advokat har
ingen retlig betydning.
Det har nok været en væsentlig forudsætning fra Lisbeth Koch-Weinreichs side at
Utax indfriede som aftalt, og forudsætningen er kendelig eftersom den fremgår af
leasingaftalen. Det er imidlertid ikke en relevant forudsætning i forholdet mellem
Telia Finans og Lisbeth Koch-Weinreich.
Leasingaftalen er således bindende mellem parterne. Hvis retten måtte mene at sær-
vilkåret om Utax' indfrielse skulle kunne gøres gældende over for Telia Finans, kan
- 6 -
dette kun føre til at Telia Finans skal betale det beløb til Lisbeth Koch-Weinreich
som hun har betalt til den tidligere leasinggiver.
Lisbeth Koch-Weinreich har gjort gældende at vilkåret om Utax Danmarks for-
pligtelser kan gøres gældende mod Telia Finans, da det er optaget i aftalen mellem
hende og Telia Finans. Sagen adskiller sig fra sager om sideaftaler mellem leveran-
døren og lejeren derved at udlejeren i det foreliggende tilfælde var bekendt med sær-
vilkåret.
Der foreligger en resolutivt betinget aftale, således at Lisbeth Koch-Weinreich kan
træde tilbage fra aftalen hvis vilkåret ikke opfyldes.
Den manglende opfyldelse af vilkåret er en væsentligt og dermed hævebegrundende
misligholdelse fra Telia Finans' side.
Ved den manglende opfyldelse af vilkåret er bristet en væsentlig, kendelig og rele-
vant forudsætning for Lisbeth Koch-Weinreich accept af leasingaftalen. Hun må der-
for kunne kræve sig frigjort fra aftalen.
Endvidere gøres det gældende at Telia Finans har udvist passivitet over for Lisbeth
Koch-Weinreichs berettigede ophævelse af aftalen og derfor forskertset adgangen til
at modsætte sig ophævelsen.
Subsidiært gøres det gældende at Telia Finans' krav skal nedsættes med indfrielses-
beløbet, kr. 102.252,97 med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor Lisbeth Koch-
Weinreich betalte til den tidligere leasinggiver.
Endelig gøres gældende at det af Telia Finans krævede beløb skal nedsættes efter
bestemmelsen i aftalelovens § 36.
Rettens begrundelse og resultat
Lisbeth Koch-Weinreich lejede en fotokopimaskine af Telia Finans ved aftale af 24.
februar 2000 der blev bekræftet af Telia Finans den 23. marts 2000 efter levering af
fotokopimaskinen og efter Lisbeth Koch-Weinreich godkendelse af leverancen den
20. marts 2000. Maskinen var i overensstemmelse med bestillingen, og der foreligger
- 7 -
derfor rigtig ydelse fra Telia Finans' side. Tvisten mellem parterne angår betydningen
af det indsatte vilkår der vedrører spørgsmålet om omfanget af Lisbeth Koch-
Weinreichs betaling for ydelsen, og denne tvist kan ikke berettige hende til at ophæ-
ve eller træde tilbage fra lejeaftalen. Heller ikke de øvrige af hende anførte syns-
punkter kan føre til at hun kan træde tilbage fra aftalen.
Efter lejeaftalen mellem Telia Finans og Lisbeth Koch-Weinreich var det et vilkår i
aftalen mellem disse parter at "Gamle leasingaftaler indfries af UTAX uden bereg-
ning for EDC". Telia Finans gjorde ved modtagelsen af lejeaftalen ikke indsigelse
mod dette vilkår der herefter må anses for et led i parternes kontraktsgrundlag. Lis-
beth Koch-Weinreich må herefter kunne kræve lejen beregnet som fastsat i aftalen,
hvilket betyder at hun skal betale den fastsatte leje der nu kapitaliseret og diskonteret
udgør kr. 326.614,00 (moms inkluderet) med fradrag af det beløb der er medgået til
indfrielse af tidligere leasingforpligtelser, kr. 102.252,97 (moms ligeledes inkluderet)
eller kr. 224.361,03, således at hun bliver stillet som om vilkåret var blevet opfyldt.
Efter de foreliggende oplysninger om indfrielsestidspunkter for de tidligere leasing-
forpligtelser fradrages beløbet kr. 102.252,97 uden særskilt renteberegning således at
beløbet kr. 224.361,03 skal forrentes fra sagens anlæg den 1. juni 2001. I overens-
stemmelse med Telia Finans' påstand skal ejendomsretten til det lejede ved betaling
overgå til Lisbeth Koch-Weinreich. Der gives således dom i overensstemmelse med
Telia Finans' subsidiære påstand, dog med den ændring der følger af at de gamle lea-
singaftaler med bl.a. Fynleasing er indfriet af Lisbeth Koch-Weinreich
Thi kendes for ret:
Inden 14 dage efter denne dom skal Lisbeth Koch-Weinreich til Telia Finans Dan-
mark betale kr. 224.361,03 med procesrente fra sagens anlæg den 1. juni 2001 mod
at ejendomsretten til det udstyr der er omfattet af parternes leasingaftale nr. DK
110392, ved dommens opfyldelse overgår fra Telia Finans Danmark til Lisbeth
Koch-Weinreich. Inden samme frist skal Lisbeth Koch-Weinreich til Telia Finans
Danmark betale kr. 30.130 i sagsomkostninger.
Jens Feilberg
Preben Kendal Flemming Schouboe
- 8 -
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Sø- & Handelsrettens kontor, den
P.j.v.
ret er en væsentligt og dermed hævebegrundende
misligholdelse fra Telia Finans' side.
Ved den manglende opfyldelse af vilkåret er bristet en væsentlig, kendelig og rele-
vant forudsætning for Lisbeth Koch-Weinreich accept af leasingaftalen. Hun må der-
for kunne kræve sig frigjort fra aftalen.
Endvidere gøres det gældende at Telia Finans har udvist passivitet over for Lisbeth
Koch-Weinreichs berettigede ophævelse af aftalen og derfor forskertset adgangen til
at modsætte sig ophævelsen.
Subsidiært gøres det gældende at Telia Finans' krav skal nedsættes med indfrielses-
beløbet, kr. 102.252,97 med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor Lisbeth Koch-
Weinreich betalte til den tidligere leasinggiver.
Endelig gøres gældende at det af Telia Finans krævede beløb skal nedsættes efter
bestemmelsen i aftalelovens § 36.
Rettens begrundelse og resultat
Lisbeth Koch-Weinreich lejede en fotokopimaskine af Telia Finans ved aftale af 24.
februar 2000 der blev bekræftet af Telia Finans den 23. marts 2000 eft