Krænkelse af registrerede varemærkerettigheder-V-0107-07

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Sagsøgtes anvendelse af betegnelsen TRANSFORMAX var i strid med sagsøgers registrerede varemærkerettigheder til mærket TRANSFORMERS. Sagsøgtes markedsføring af produktet X-BOT TRANSFORMABLE i en emballage, der lignede sagsøgers emballage til produktet AUTOBOT, var i strid med markedsføringsloven. Immaterialret, varemærkeret, varemærkekrænkelser.

- BEJ

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________




DOM


Afsagt den 3. august 2009

V10707





1) Hasbro Europe, filial af Hasbro International Inc.
2) Hasbro Scandinavia A/S
(advokat Frank Bøggild v/advokat Kolja Staunstrup)

mod

VN Legetøj A/S
(advokat Claus Barrett Christiansen)

Indledning

Sagen drejer sig om, hvorvidt VN Legetøj A/S (VN Legetøj) ved anvendelse af ordet
TRANSFORMAX som kendetegn for legetøj har krænket Hasbro Europe, filial af Hasbro
International Inc. og Hasbro Scandinavia A/S' (herefter samlet Hasbro) registrerede
ordmærke TRANSFORMERS, der ligeledes anvendes for legetøj, og tillige har handlet i strid
med varemærkeloven og markedsføringsloven. Sagen vedrører ligeledes spørgsmålet, om

2

VN Legetøjs salg af et produkt under navnet XBOT TRANSFORMABLE er i strid med
varemærkeloven og markedsføringsloven i forhold til Hasbros AUTOBOTprodukt.

Påstande

Hasbro har nedlagt følgende påstande:

1) VN Legetøj skal anerkende at have handlet i strid med varemærkelovens § 4,
varemærkeforordningens artikel 9 og/eller markedsføringslovens §§ 1 og 18 ved at
have markedsført sig som vist i bilag 79 og/eller udført de handlinger, der er
omfattet af påstand 2.
2) VN Legetøj forbydes at a) importere, eksportere, sælge, markedsføre og/eller
distribuere legetøj under betegnelserne TRANSFORMAX og XBOT
TRANSFORMABLE og/eller emballeret som vist i bilag 8 og 9, samt b) bruge
betegnelserne transformer og transformers ved salg og markedsføring af
legetøj.
3) VN Legetøj skal betale 500.000 kr. med procesrente af 250.000 kr. fra sagens anlæg
den 1. november 2007 og af det overskydende beløb fra 6. maj 2009.

VN Legetøj har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Hasbro er i en international legetøjskoncern, der udvikler, producerer, sælger og
markedsfører legetøj i store dele verden, herunder i Danmark, hvor Hasbro Scandinavia A/S
fungerer som distributionsselskab.
VN Legetøj er en legetøjsgrossist, som importerer, eksporterer, sælger, markedsfører og
distribuerer legetøj, herunder i 11 Buddy legetøjsforretninger i Jylland og på Fyn.
TRANSFORMERSprodukterne er plastikfigurer, der kan omdannes fra et objekt til et
andet, f.eks. fra en robot til en bil. De første blev lanceret i 1984. AUTOBOT er en gruppe af
TRANSFORMERSfigurer.

3

Hasbro er indehaver af EUordmærket TRANSFORMERS, CTM 000238410, der har
prioritet fra 1996, og dansk ordmærkeregistrering af THE TRANSFORMERS, VR 1987 04066,
med prioritet fra 1985, begge i blandt andet klasse 28 (legetøj). Hasbro har endvidere
registreret ordmærket (VR 1991 05320) AUTOBOT i klasse 28 (legetøj).
TRANSFORMERS har været markedsført i danske blade og på tv, herunder blandt
andet i en række reklamespots fra 20062007 og ved lanceringen af biograffilmen
"TRANSFORMERS" i 2007. I reklamespottet høres kommandoen "transformer", når
figurerne skal omdanne sig fra f.eks. en bil til en robot.
AUTOBOTfigurerne markedsføres blandt i en emballage, der har en rød
baggrundsfarve, brudt af sort farve ved TRANSFORMERSnavnet samt et billede af en
hjelm.
VN Legetøj udsendte i september 2007 legetøjskataloget "Buddy fejrer fødselsdag"
(bilag 7). I kataloget er ordet TRANSFORMAX anvendt som kendetegn for
legetøjsprodukter, der kan omdannes fra én genstand til en anden. Det anføres, at der er tale
om "seje transformers, der kan omdannes fra robotter til jetfly".
VN Legetøjs TRANSFORMAXprodukter har blandt andet været solgt i Buddybutik
kerne i forskellige emballager i overvejende blå farver med teksten "Robot transform into
Jetfighters" (bilag 8), ligesom VN Legetøj har eksporteret legetøjsprodukter til Norge under
betegnelsen XBOT TRANSFORMABLE.
XBOT TRANSFORMABLEfiguren markedsføres i en emballage, der har en rød
baggrundsfarve, brudt af sort farve ved XBOT TRANSFORMABLEnavnet samt et billede
af, hvad der ligner en maske eller en hjelm (bilag 9).


4



Hasbros AUTOBOT emballage VN Legetøjs XBOT emballage
( bilag 10 ) ( bilag 9)

Hasbros TRANSFORMERSomsætning, som dækker hele Norden, men hvoraf omsætningen
i Danmark udgør ca. 30 %, har udgjort 12.840 tkr. i 2005, 16.320 tkr. i 2006 og 41.100 tkr. i
2007 (til og med uge 43 i 2007). Marketingsinvesteringerne har i de samme år udgjort
henholdsvis 975 tkr., 1.692 tkr. og 2.820 tkr.
VN Legetøjs omsætning af XBOTprodukter har udgjort 97.622 kr., mens omsætningen
af TRANSFORMAXprodukter har udgjort 392.538 kr.

Hasbro har opgjort på grundlag af VN legetøjs antal solgte styk sit mistede dækningsbidrag
til i alt 1.018.564 kr., såfremt Hasbro havde solgt det tilsvarende antal.

Skønserklæringer

Seniorforsker Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn har til brug for sagen afgivet følgende
skønserklæring af 22. december 2008:

"Tak for dit brev af 9.12.2008 med 8 spørgsmål om transformers mv. Her er mine svar:


185
5

Spørgsmål 1
Det engelske verbum transform har samme grundbetydning som det tilsvarende danske
verbum, transformere, nemlig forvandle, omforme. Transform er ikke en dansk ordform og
har derfor ingen etableret betydning på dansk.

Spørgsmål 2
Det danske substantiv transformer (med flertalsformen transformere) har samme betydning som
transformator, nemlig apparat der omdanner en vekselstrøm fra én spænding til en
anden. Den engelske ordform transformers er ubestemt flertal af transformer, der har
samme betydning som det danske ord transformer. Ordformen transformers har derudover
en varemærkebetydning i dansk og vistnok mange andre sprog: Transformers er som
bekendt et velkendt varemærke for en bestemt slags legetøj.

Spørgsmål 3
Det engelske substantiv transformer er afledt af verbet transform. Der er således en meget
nær sproglig sammenhæng mellem de to ord.

Spørgsmål 4
Det engelske verbum transform er lånt fra middelfransk, transformer, der går tilbage til det
latinske verbum transformare med betydningen omforme. Om transformer, se spørgsmål 3.

Spørgsmål 5
Den engelske ordform transformers, flertal af substantivet transformer, ville kunne beskrive
genstande som kan forvandles fra én genstand til en anden: Ordet er som nævnt ovenfor
afledt af verbet transform med grundbetydningen forvandle, omforme. Dermed ikke sagt at
ordformen transformers er beskrivende (i varemærkeretlig forstand) for fx legetøj. Ordet
transformer har jo en etableret betydning, nemlig transformator, jf. spørgsmål 2.

Spørgsmål 6

Det engelske substantiv transformer udtales [trænsf:m]. Det tilsvarende danske substantiv,
transformer, udtales [transf:m] Ordformen transformax (med nonsensstavelsen ­ax) har
vistnok ikke nogen etableret udtale. En dansk sprogbruger vil sandsynligvis lægge trykket på
anden stavelse: [transf:mags] eller på tredje stavelse: [transfmags]. Hvis ordformen af
sprogbrugeren opfattes som engelsk, vil den blive udtalt på tilnærmet engelsk, dvs. med [æ] i
stedet for [a] og med den engelske rlyd.

Spørgsmål 7
En voksen dansktalende sprogbruger vil næppe opfatte transformers som et fantasiord, dvs. som et
ord der ikke har nogen tydelig etymologisk relation til andre ord i det eksisterende ordforråd. Dette
gælder både i skrift og i tale. Ordet vil højst sandsynligt blive erkendt som et engelsk ord eller (af
sprogbrugere med ringe engelskkundskaber) som et ord der har relation til de danske ord
transformere, transformator og transformer.

Spørgsmål 8
Det forhold at transformers har relation til legetøj, kan ikke formodes at have indvirkning på en
dansk sprogbrugeres opfattelse af ordformens herkomst, jf. spørgsmål 7."

Professor, dr. pæd., Birgitte Tufte har den 19. januar 2009 afgivet følgende erklæring:


6
1 8 7

"Besvarelse af de i skønstemaet anførte to spørgsmål, henholdsvis:
1) Må det formodes, at et dansktalende barn i alderen 59 år vil opfatte ordet transformers
som et fantasiord henholdsvis på skrift eller i tale?
2) I relation til spørgsmål 1, må det formodes at have en indvirkning på et dansktalende
barn i alderen 59 års opfattelse af, om transformers opfattes som fantasiord, at det bruges i
forbindelse med legetøj?

Indledning
Som medie og børnekulturforsker har jeg, [...] haft kendskab til produktet og fulgt den
udvikling, der har fundet sted, både i forhold til markedsføringen af produktet og ikke
mindst børns interesse for dette legetøj, og dermed forældrenes køb af dette.
TRANSFORMERS har udviklet sig i takt med udviklingen indenfor legetøj i almindelighed
og ikke mindst i relation til børns stigende brug af og interesse for medier i form af
tegneserier, tv, tegnefilm og internethjemmesider. TRANSFORMERS har udviklet sig fra at
være små robotter, der kan lave sig om til f.eks. biler, fly, både, dyr m.m. til at være et helt
univers, hvor de gode i form af AUTOBOTS kæmper mod de onde.
Legetøj med betegnelsen TRANSFORMAX, er i Danmark blevet udbudt af VN Legetøj
A/S siden 2001. [...]

Bilagene, som er vedlagt sagen, er følgende:
Bilag 16: Materiale til illustration af Hasbros lancering af TRANSFORMERS. Heraf
fremgår udviklingen af TRANSFORMERS fra 1984 til i dag, både med hensyn til figurernes
udvikling, medieformidlingen af produktet, ligesom der er dokumentation for marketing og
omsætning af produkterne.
Bilag 710: Materiale til illustration af sagsøgtes brug af navnet TRANSFORMAX og X
BOT TRANSFORMABLE og AUTOBOT. Heraf fremgår det, at TRANSFORMAX f.eks. i et
legetøjskatalog er markedsført som TRANSFORMAX ­ med undertitel Transformer,
robot/jetfly. [...]

Betegnelsen TRANSFORMERS er et mærke/brand, som siden 1984 har været markedsført i
Danmark og kendt af mange danske børn. Det er som betegnelse en nyskabelse rent
sprogligt og ­ til trods for, at det refererer til det engelske ord transform ­ har det ikke
for danske børn været en sproglig reference, selv om der eksisterer det perspektiv, at der er
tale om objekter, der kan omdannes fra en genstand til en anden.
Hvad angår betegnelsen AUTOBOT er det et konstrueret ord, der kobler automatik med
robotter. AUTOBOT er en af TRANSFORMERS produktkategorier.

Med henblik på at belyse skønsskemaets to spørgsmål har jeg, sammen med en studerende, i
begyndelsen af januar 2009 foretaget to mindre undersøgelser af henholdsvis:

1) kendskab blandt en række børn i alderen 59 år til begrebet transformers. For dem
signalerer navnet helt klart TRANSFORMERlegetøjet, med overvægt af kendskab hos
drengene. De taler ivrigt om transformers (de ønsker sig legetøjet eller har fået noget af
det til jul) med klar reference til Hasbros produkt TRANSFORMERS.
[...]

Konklusion
Ad 1:
Det må konstateres, at et dansk barn i alderen 59 år vil opfatte ordet
transformers som et fantasiord, såvel på skrift som i tale. Det må således formodes, at et
gennemsnitligt dansk barn ikke vil ikke relatere ordet transformers til det danske ord
2

7

transformator, med mindre han/hun har forældre, som jævnlig bruger dette ord konkret i
forhold til deres arbejde.
Ad 2: Det har en indvirkning på et dansktalende barn i alderen 59 år, at transformers
som fantasiord er knyttet til en bestemt type af legetøj. Det er tilsyneladende den eneste
betydning, ordet transformers har for børn i den pågældende alder."


Forklaringer

Hans Christian Ulrich har forklaret, at han er marketingsdirektør hos Hasbro. Han har været
ansat siden august 2003 i forskellige marketingsstillinger.
TRANSFORMERS blev opfundet i 1984, og TRANSFORMERS har været på markedet
mere eller mindre siden da, dog har der været opgangstider og nedgangstider. Siden 2001
2002 har TRANSFORMERS kontinuerligt været distribueret relativt bredt i forskellige
legetøjsbutikker. De største spillere på markedet er Toys R Us, som har 15 butikker, BR
Legetøj, som har 150200 butikker, og Legekæden, som også har en bred distribution. Coop
og Dansk Supermarked fører også legetøjet.
TRANSFORMERSbrandet er stærkt i forhold til andre stærke mærker, og i 2007 var
TRANSFORMERS det stærkeste af deres varemærker, efterfulgt af Star Wars. Man kan ikke
lancere drengelegetøj i dag, medmindre der er underholdning bag, f.eks. en tvserie, film
eller anden form for publiceret historie. TRANSFORMERS har haft tegneserier både på tv
samt på film, og der kommer en ny film i juni 2009. Der har også været vist reklamspots på
dansk på TV2, Cartoon Network og på Jetix. Baggrunden for dvd'en "The Ultimate Battle"
var at gøre reklame for mærket op til filmen. Dvd'en er et sammentræk af det bedste fra tv
kanalerne og blev primært distribueret i Toys R Us. Der er nok distribueret 3035.000 dvd'er
i Danmark.
BoyZhood er et gratis magasin, som ligger i alle Toys R Us og BRbutikker, og som
distribueres i ca. 150.000 eksemplarer. Tjeck Magazine er et ungdomsmagasin, som
henvender sig til en lidt ældre målgruppe end Hasbros målgruppe. De har brugt magasinet
alligevel, fordi der er et marked for samlere. Tjeck Magazine er gratis og distribueres på
gymnasier og tekniske skoler mv. TRANSFORMERSbladet var et indsalgskatalog til deres
kunder.

8

I alle Toys R Us butikker i Norden havde de fra juni 2007 til februar 2008 et shopin
shopkoncept, hvor de dekorerede boyshoppen i Toys R Us for at vise, hvor fantastisk
produkterne var.
Han har fået oplyst fra Paramount Pictures, at 154.000 danskere så biograffilmen. Der
er planer om en ny kampagne i forbindelse med den nye film, og Toys R Usbutikkerne er
igennem de sidste 3 måneder blevet udsmykket igen i den anledning.
Forud for filmen i 2007 var der tegnefilm på Cartoon Network samt et computerspil,
hvilket der bliver lavet igen i forbindelse med den nye film.
Der skete en stigning i omsætningen i 2007 på grund af biograffilmen og
intensiveringen af markedsindsatsen. Der kom en Blockbusterfilm på markedet.
Markedsinvesteringerne steg ikke med samme kraft, da Paramount, som lancerede filmen,
også lagde markedsføring bag, hvorfor det ikke var nødvendigt for Hasbro at markedsføre
meget i den anledning. Alt, der relaterer sig til filmen, er derfor ikke med i de 2,8 mio. kr.,
som markedsinvesteringerne er opgjort til i 2007.
Ved beregningen af Hasbros mistede dækningsbidrag er de tilsvarende Hasbro
produkter udvalgt ud fra størrelse og efter, hvordan et barn vil se produktet. Transformers
Deluxe koster ca. 169 kr., og Transformers Voyager og Transformers Cinema koster ca. 299
kr. i butikkerne, svarende til Hasbros indsalgspris til detailhandlen ganget med faktor 2,05.
De fortæller ikke forretningerne, hvad de skal tage for produkterne, men de har en
rekommanderet pris. Der var ingen stigninger fra 2007 til 2008.

Hasbro giver licens til varemærket, og der bliver lavet blandt andet sko, tallerkener og
bestik til børn. De giver aldrig licens til andre legetøjsproducenter, kun til merchandise.
Licensen er på 2025 %.
Hasbro fik kendskab til TRANFORMAX i 2007. Da TRANFORMAX kom på markedet,
kunne de ikke umiddelbart mærke en nedgang i omsætningen, men der var netop også en
kraftig omsætningsstigning i perioden fra 2006 til 2007.
Det er svært at vurdere, om Hasbros og VN Legetøjs produkter er substituerbare i
forholdet 1:1. Han skønner, at der er tale om en substitution på 5075 %, da der er tale om et
lignede produkt til en lavere pris. Børn kan måske godt se forskel, men for en voksen vil
produkterne nok være substituerbare. Forældre og bedsteforældre køber måske VN Legetøjs
produkter i den tro, at det er rigtige TRANSFORMERS.

9


Han ved ikke præcist, hvorfor navnet TRANSFORMERS er valgt, men det kan være,
fordi figurerne kan transformere sig fra én ting til en anden. Det er vigtigt for drenge at have
en relation til det univers, de leger ud fra, og derfor er der historier bag produktet. De har
også produkter, som ikke kan transformeres, blandt andet en collecterserie og produkter til
små drenge.

Keld Nielsen har forklaret, at han er direktør i VN Legetøj. De fik TRANSFORMAX
produkterne tilbudt i 2006 og januar 2007 af to leverandører i Hong Kong, som de har
handlet med i 1015 år. De to fabrikker laver standardprodukter, og produkterne er ikke
lavet til VN Legetøj. Ifølge begge leverandører er de samme produkter solgt i mange andre
europæiske lande.
Da han blev introduceret for TRANSFORMAX, kendte han godt TRANSFORMERS,
men ikke AUTOBOT. Han så ikke et problem i TRANSFORMAX i forhold til
TRANSFORMERS, da han mente, at produkterne ikke var forvekslelige. Han har været 30 år
i branchen, og de har haft robotlignende ting i mange år, så det var ikke usædvanligt med
den slags varer. TRANSFORMAX og XBOT er gode, gedigne dagligdagsvarer, hvoraf den
ene har solgt
godt, og de andre har solgt almindeligt. Den ene udgave af TRANSFORMAX bragte de på
markedet midt i juli 2006.
Da de skrev "transformer" i kataloget, ville de bare oplyse om, at legetøjet kunne
omformes. TRANFORMAX og XBOT har været solgt hos 6080 forhandlere, hvoraf nogle
også forhandler TRANSFORMERS. Produkterne har blandt andet været solgt i Norge.
Han mener ikke, at TRANSFORMAX og TRANSFORMERS er substituerbare. Hasbros
legetøj er relateret til film, mens VN Legetøj bare sælger legetøj, der kan omformes. VN
Legetøj leverer ikke til Toys R Us og BR Legetøj, mens TRANSFORMERS ikke bliver
forhandlet i Fakta, som VN Legetøjs produkter gør. Den lille XBOT TRANSFORMABLE
sælges i Fakta for 25 kr. og i andre butikker for 3539 kr.
I den opgørelse, som Hasbro har lavet over VN Legetøjs omsætning og fortjeneste, er
der ikke taget højde for told og fragt. Omsætningen er korrekt. Når der tages højde for told
og fragt, har de en bruttoavance på ca. 40 %. Deres resultat før skat er 1012 % ifølge
årsregnskabet.

10

De handler også med licensvarer fra Hasbro, men har ikke selv licenser. Det er en
leverandør, der afregner licenserne på 810 % til Hasbro.
TRANSFORMAX sælges nu under et nyt navn, TRANSBUDDIES. Produktet sælger
ganske udmærket og ikke dårligere end TRANSFORMAX. Leverandørerne vil derimod ikke
ændre XBOTnavnet. VN Legetøj har ingen af de omtvistede produkter på lager og tvivler
på, at deres forhandlere har. De har ikke solgt produkterne siden 2007.

Parternes synspunkter

Hasbro har gjort gældende, at TRANSFORMERS er et stærkt og velindarbejdet varemærke,
som har en udpræget grad af særpræg.
Varemærket er ikke beskrivende. I henhold til skønserklæringen fra Dansk Sprognævn
betyder "transformer" en transformator, det vil sige et apparat, der omdanner. Navnet
TRANSFORMERS er et fantasiord, som Hasbro har skabt. Navnet er inspireret af, at
produktet kan omforme sig, men navnet var en sproglig nyskabelse, da det blev lanceret i
1984, jf. skønserklæringen fra Birgitte Tufte. For børn har TRANSFORMERS den eneste
betydning, at det er knyttet til legetøj, og TRANSFORMERS er således ikke et beskrivende
varemærke til børn. At ordet "transformers" ikke er beskrivende, ses også af sætningen "seje
transformers, der kan omdannes fra robotter til jetfly" i VN Legetøjs katalog, idet tilføjelsen i
så fald ville være unødvendig.

Antallet af andre registreringer kan være et indicium på, om et varemærke er
beskrivende, og der er ikke andre registrerede varemærker i klasse 28, som indeholder ordet
"transform". Hvis VN Legetøj for alvor havde ment, at varemærket var beskrivende, kunne
de have nedlagt påstand om ophævelse af varemærkeregistreringerne.
TRANSFORMERS er indarbejdet på verdensmarkedet gennem 25 år og er siden 2001
konstant blevet solgt i store legetøjskæder. Hasbro har markedsført en lang række produkter
under brandet, blandt andet figurer, biograffilm, tegnefilm og ­serier, spil og en Optimus
Primehjelm. Der er skabt et helt TRANSFORMERSunivers, hvilket er baggrunden for
succesen, og TRANSFORMERS er ikke beskrivende for dette univers. Der er brugt svimlende
beløb, og Hasbros omsætning og markedsføringsomkostninger, herunder tallene for 2007,
viser, at der er tale om et stort brand. Hertil kommer eksponering i forbindelse med

11

biograffilmen. TRANSFORMERS er også blevet brandet i børne og ungdomsblade, og
brandet er markedsført i ekstra grad op til det tidspunkt, hvor VN Legetøj kom på markedet
i 20062007.
Begge skønsmænd udtaler, at der er tale om et velkendt varemærke for legetøj, og at
mærket er kendt af mange danske børn. Der er således ikke tvivl om, at varemærket er
stærkt,
velindarbejdet
og
stærkt
beskyttet,
jf.
varemærkelovens
§
4
og
varemærkeforordningens art 9.
For så vidt angår forvekslingsrisikoen mellem TRANSFORMERS og TRANSFORMAX
må der tages udgangspunkt i en syns og lydsmæssig vurdering og det udviskede
erindringsbillede.
Der er tale om 100 % vareartslighed, og produktets målgruppe er børn, som er
væsentlig mere påvirkelige end voksne. Ved markedsføring skal der udvises særlig omhu
over for børn, da børn mangler kritisk sans til at skelne mellem mærker, der minder om
hinanden.
Ved sammenligningen af mærkerne må man lægge vægt på, at der er tale om to lange
ord på henholdsvis 12 og 11 bogstaver, hvor to ud af tre stavelse er ens. Kun den sidste
stavelse er anderledes, "ers" over for "ax". Ifølge retspraksis er forskel i endelserne af ordene
normalt utilstrækkeligt til at differentiere ordene fra hinanden, ligesom udtalelsen er vigtig
ved vurderingen af lighed mellem ordmærker. Ifølge Dansk Sprognævn er det sandsynligt,
at der vil blive lagt tryk på anden eller tredje stavelse. Endelsen er stort set ikke hørbar, og
det er svært at høre forskel på de to ord. I de domme, hvor et mærke ikke har nydt
beskyttelse, har begrundelsen været, at den første del af ordene har været beskrivende, og
dommene har vedrørt svage ordmærker, hvorfor de ikke er retningsgivende for denne sag.
Der må endvidere lægges vægt på skrifttyperne og den måde, ordmærkerne er skrevet
på såvel i VN Legetøjs katalog (bilag 7) og emballagerne (bilag 8 og 9). Der er tale om meget
lignende bogstavtyper, tredimensionerede versaler, der er kantede. S'et meget kantet, og
mest markant er A'et, hvor den tværgående streg er i bunden, frem for i midten og ikke
lukker bogstavet. Det er tale om en relativ slavisk efterligning, og der er risiko for
forveksling.

12

Markedsføringslovens § 1 beskytter mod snyltning og markedsforstyrrelse, og VN
Legetøj kom på markedet med TRANSFORMAX, netop da brandværdien af
TRANSFORMERS var på sit højeste på grund af TRANSFORMERSfilmen.

For så vidt angår AUTOBOT og XBOT TRANSFORMABLE er der tale om typemæssigt ens
produkter. AUTOBOT har været heltene siden 1984, brandet er indarbejdet betragteligt, og
AUTOBOT er kendt. Der er ikke tale om mærkelighed, men det forhold, at der er en anden
forstavelse på, udelukker ikke krænkelse. Der kan være forvekslingsrisiko, selvom
mærkerne adskiller sig, når der er samme semantiske indhold, og det er samme varer.
Ved vurderingen må man se på helheden af emballagen, herunder det røde farvevalg
og anvendelsen af en hjelm som kendetegn. VN Legetøj har søgt at skabe en forbindelse til
Hasbros legetøj, og der er således sket en overtrædelse af både varemærkeloven og
markedsføringsloven.


VN Legetøj kendte Hasbros legetøj, da de solgte TRANSFORMAXprodukterne. Der er tale
om en forsætlig overtrædelse, som berettiger Hasbro til erstatning og vederlag.

Ved fastsættelsen af vederlagskravet har Sø og Handelsretten tidligere lagt en
licensafgift på 25 % af originalproduktets udsalgspris til grund. Den samlede udsalgspris
ville i dette tilfælde have udgjort ca. 4 mio. kr., hvorefter licensen ville være i omegnen af 1
mio. kr. 25 % er ikke en urealistisk høj licens, og den bør ikke være lavere.

Ved fastsættelsen af erstatningsbeløbet må der lægges vægt på Hasbros mistede
dækningsbidrag. Produkterne er typemæssigt substituerbare, men der er nok ikke tale om
1:1 substitution. Hvis substitutionen er 50 %, er der tale om et beløb på ca. 500.000 kr. Det
forhold, at Hasbro ikke har registreret en omsætningsnedgang, skyldes den massive
markedsføring, og det er derfor umuligt for Hasbro at påvise et afsætningstab.
Ved ændring af varemærkedirektivet i 2004 blev der givet mulighed for at lægge vægt
på krænkerens uberettigede fortjeneste. En bruttoavance på 40 % af VN Legetøjs omsætning
udgør omkring 200.000 kr. I dommen U 2009.1018 H (Burberry) blev der udmålt en
erstatning, der var mindre end krænkerens fortjeneste, men der var ikke tale om
substituerbare produkter, og forholdet var fra før skærpelsen af varemærkeloven, hvorfor
dommen ikke er retningsgivende.

13

Hvis retten finder, at XBOT TRANSFORMABLE ikke krænker Hasbros rettigheder, så
kan 75 % af VN Legetøjs fortjeneste relateres til TRANSFORMERS. Der er solgt ca. 18.000 af
de krænkende produkter gennem mange kanaler netop på det tidspunkt, hvor filmen blev
lanceret. Hasbro har krav på erstatning for markedsforstyrrelse.

VN Legetøj har gjort gældende, at TRANSFORMERS er et svagt varemærke, der kun nyder
mindre beskyttelse.
Varemærket er beskrivende og har ikke særligt særpræg. Hasbros store
markedsføringsmæssige indsats, og det faktum, at mange kender TRANSFORMERS, betyder
ikke, at mærket er stærkt. Indarbejdelse kan ikke råde bod på et mærkes beskrivende
karakter. "Transform" betyder "omforme" eller "omdanne", og det er, hvad Hasbros
produkter gør. I tegnefilm m.m. siger robotterne "transformér" eller "transform", når de
omformer sig. Selv Hasbro anvender en del af mærket beskrivende. Ifølge Hans Christian
Ulrichs forklaring kan navnet være opstået, fordi figurerne kan transformere sig. De fleste
købere vil forbinde mærket med verbet "transformere".
Ifølge skønserklæringen fra Dansk Sprognævn vil en dansk sprogbruger sandsynligvis
lægge trykket på anden eller tredje stavelse. For en voksen sprogbruger er der ikke tale om et
fantasiord, og mærket har derfor mindre grad af særpræg.
Ifølge Birgitte Tuftes erklæring relaterer ordet "transformer" sig til en type af legetøj,
der kan ændre sig, og altså ikke blot Hasbros legetøj. Tuftes rapport er mindre væsentlig og
sigter kun på børn, mens Dansk Sprognævns rapport gælder generelt. Målgruppen for
legetøjet er børn, og børn er ikke mindre observante forbrugere end voksne. Der er ikke
eneret til ordet "transform", ligesom der ikke er eneret til ordet "princess", der blandt andet
indgår i "Disney Princess".
I relation til forvekslingsrisiko gælder reglen om, at man skal lægge størst vægt på
første del af varemærket kun, hvis den første del er den særprægede del. Her er den første
del, "transform", beskrivende og har ikke særpræg, hvorfor man må fokusere på den sidste
del af ordet, "max", som er den dominerede del. "X" anses som et generelt dominerende
bogstav, og "X" er iøjnefaldende ved visuel sammenligning, når det står i enden af ordet.
Mærkerne er herefter ikke forvekslelige ved visuel eller lydmæssig sammenligning.

14

Konceptuelt er der udelukkende delvis forvekslelighed vedrørende den beskrivende del af
ordene, men sammenfattende er der ikke risiko for forveksling.

For så vidt angår AUTOBOT og XBOT TRANSFORMABLE gør samme argumentation sig
gældende. "BOT" er beskrivende for robot, og der er mange eksempler på, at andre bruger
betegnelsen "BOT" for robot. Der er ikke forvekslelighed, idet VN Legetøjs mærke
indeholder det distinkte bogstav X som forstavelse. Hasbros synspunkter er udtryk for, at de
ønsker monopol.
Ved sammenligningen mellem AUTOBOT og XBOT TRANSFORMABLE
emballagerne må man foretage en helhedsbedømmelse. Emballagerne er ikke ens og ligner
ikke hinanden mere end andre produkter til børn. VN Legetøj har forskellige emballager.

Hvis retten finder, at VN Legetøj skal betale erstatning, må Burberryafgørelsen være
retningsgivende. Ved afgørelsen lagde Højesteret ikke vægt på ændringen af
varemærkeloven, og erstatningen blev udmålt til 100.000 kr., selv om krænkerens fortjeneste
var højere.
Hvis der skal tilkendes erstatning, udgør VN Legetøjs fortjeneste 12 % af omsætningen
på ca. 500.000 kr., svarende til 60.000 kr. Varerne er ikke substituerbare, og der er ikke
dokumenteret et omsætningstab. Ifølge Keld Nielsens forklaring har det heller ikke haft
betydning for VN Legetøjs salg, at navnet nu er ændret til TRANSBUDDIES.

Sø og Handelsrettens afgørelse

Såvel TRANSFORMERS som TRANSFORMAX anvendes som kendetegn for legetøj, der kan
omformes fra én figur til en anden.
Det engelske verbum "transform" betyder "transformere", "omforme" eller
"forvandle", og TRANSFORMERSnavnet er inspireret af, at figurerne kan omforme sig. Det
engelske substantiv "transformer" (i flertal "transformers") betyder imidlertid
"transformator", altså et apparat, der omdanner en vekselstrøm fra én spænding til en
anden. Da Hasbro lancerede TRANSFORMERS i 1984, var der således ikke tale om et

15

beskrivende varemærke, men derimod en sproglig nyskabelse, og mærket har via
indarbejdelse fået stort særpræg.
Både TRANSFORMERS og TRANSFORMAX indeholder tre stavelser, hvoraf de to
første, "transform", er identiske. Ordmærkerne adskiller sig alene fra hinanden ved endelsen
"ers" over for "ax", hvilket kan være vanskeligt at høre, når mærkerne udtales. Den
synsmæssige og lydmæssige lighed mellem mærkerne fører til, at der er risiko for
forveksling, navnlig i det udviskede erindringsbillede, når mærkerne, som her, bruges for
ensartede produkter. Hertil kommer, at begge mærker er skrevet med karakteristiske store
og kantede bogstaver, og begge indeholder et A, hvor den tværgående streg er i bunden,
frem for i midten, og ikke lukker bogstavet sammen. VN Legetøj har således overtrådt
varemærkelovens § 4, stk. 1, og varemærkeforordningens art. 9, stk. 1, litra b, samt
markedsføringslovens §§ 1 og 18.

For så vidt angår AUTOBOT og XBOT TRANSFORMABLE finder retten, at Hasbros
varemærke har særpræg, men at der ikke er forvekslelighed mellem de to mærker.
Mærkerne ligner ikke hinanden synsmæssigt eller lydmæssigt og endelsen "BOT", der er
afledt af ordet robot, er en almindelig brugt tilføjelse i relation til robotter. VN Legetøjs brug
af betegnelsen XBOT TRANSFORMABLE udgør således ikke en varemærkekrænkelse.
Den emballage, som XBOT TRANSFORMABLE markedsføres i, kan imidlertid i
relation til blandt andet farvevalg og anvendelsen af masken som kendetegn lede tankerne
hen på Hasbros AUTOBOTprodukt. Ud fra en helhedsbedømmelse af sammenstillingen
finder retten, at anvendelsen af emballagen er i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 18.

Hasbros krav på et rimeligt vederlag kan ud fra oplysningerne om VN Legetøjs omsætning
passende fastsættes til 100.000 kr.

Hasbro har ikke dokumenteret et afsætningstab, men retten finder det under de
oplyste omstændigheder godtgjort, at VN Legetøjs produkter i et vist omfang har medført et
tab for Hasbro som følge af mistet afsætning og markedsforstyrrelse. Produkterne er delvis
substituerbare, da måske navnlig voksne kan forveksle produkterne, og VN Legetøjs
produkter kom på markedet umiddelbart op til lanceringen af TRANSFORMERSfilmen.
Idet retten lægger til grund, at VN Legetøjs bruttoavance har udgjort 40 %, kan erstatningen

16

med udgangspunkt i VN Legetøjs uberettigede fortjeneste skønsmæssigt fastsættes til
150.000 kr.

Det samlede beløb, som VN Legetøj skal betale til Hasbro for krænkelserne, udgør
således 250.000 kr.

Efter sagens resultat skal VN Legetøj endvidere i sagsomkostninger til Hasbro betale
35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand, 6.300 kr. til dækning af retsafgift, 15.000
kr. til dækning af udgifter til syn og skøn og 4.919 kr. til dækning af udlæg.

Thi kendes for ret:

VN Legetøj A/S skal anerkende at have handlet i strid med varemærkelovens § 4,
varemærkeforordningens artikel 9 og markedsføringslovens §§ 1 og 18 ved at have
markedsført TRANSFORMAXprodukter som vist i sagens bilag 7 og 8 samt anerkende at
have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 18 ved at have markedsført XBOT
TRANSFORMABLE emballeret som vist i bilag 9.

VN Legetøj A/S forbydes at importere, eksportere, sælge, markedsføre og distribuere legetøj
under betegnelserne TRANSFORMAX samt XBOT TRANSFORMABLE emballeret
som vist i bilag 9 og bruge betegnelserne transformer og transformers ved salg
og markedsføring af legetøj.

VN Legetøj A/S skal inden 14 dage til Hasbro Europe, filial af Hasbro International Inc. og
Hasbro Scandinavia A/S betale 250.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. november
2007 samt sagsomkostninger med 61.219 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter
rentelovens § 8 a.


Kaj Bested Mette Christensen

Torben Svanberg




17


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, d



hvilket kan være vanskeligt at høre, når mærkerne udtales. Den
synsmæssige og lydmæssige lighed mellem mærkerne fører til, at der er risiko for
forveksling, navnlig i det udviskede erindringsbillede, når mærkerne, som her, bruges for
ensartede produkter. Hertil kommer, at begge mærker er skrevet med karakteristiske store
og kantede bogstaver, og begge indeholder et A, hvor den tværgående streg er i bunden,
frem for i midten, og ikke lukker bogstavet sammen. VN Legetøj har således overtrådt
varemærkelovens § 4, stk. 1, og varemærkeforordningens art. 9, stk. 1, litra b, samt
markedsføringslovens §§ 1 og 18.

For så vidt angår AUTOBOT og XBOT TRANSFORMABLE finder retten, at Hasbros
varemærke har særpræg, men at der ikke er forvekslelighed mellem de to mærker.
Mærkerne ligner ikke hinanden synsmæssigt eller lydmæssigt og endelsen "BOT", der er
afledt af ordet robot, er en almindelig brugt tilføjelse i relation til robotter. VN Legetøjs brug
af betegnelsen XBOT TRANSFORMABLE udgør således ikke en varemærkekrænkelse.
Den emballage, som XBOT TRANSFORMABLE markedsføres i, kan imidlertid i
relation til blandt andet farvevalg og anvendelsen af masken som kendetegn lede tankerne
hen på Hasbros AUTOBOTprodukt. Ud fra en helhedsbedømmelse af sammenstillingen
finder retten, at anvendelsen af emballagen er i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 18.

Hasbros krav på et rimeligt vederlag kan ud fra oplysningerne om VN Legetøjs omsætning
passende fastsættes til 100.000 kr.

Hasbro har ikke dokumenteret et afsætningstab, men retten finder det under de
oplyste omstændigheder godtgjort, at VN Legetøjs produkter i et vist omfang har medført et
tab for Hasbro som følge af mistet afsætning og markedsforstyrrelse. Produkterne er delvis
substituerbare, da måske navnlig voksne kan forveksle produkterne, og VN Legetøjs
produkter kom på markedet umiddelbart op til lanceringen af TRANSFORMERSfilmen.
Idet retten lægger til grund, at VN Legetøjs bruttoavance har udgjort 40 %, kan erstatningen

16

med udgangspunkt i VN Legetøjs uberettigede fortjeneste skønsmæssigt fastsættes til
150.000 kr.

Det samlede beløb, som VN Legetøj skal betale til Hasbro for krænkelserne, udgør
således 250.000 kr.

Efter sagens resultat skal VN Legetøj endvidere i sagsomkostninger til Hasbro betale
35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand, 6.300 kr. til dækning af retsafgift, 15.000
kr. til dækning af udgifter til syn og skøn og 4.919 kr. til dækning af udlæg.

Thi kendes for ret:

VN Legetøj A/S skal anerkende at have handlet i strid med varemærkelovens § 4,
varemærkeforordningens artikel 9 og markedsføringslovens §§ 1 og 18 ved at have
markedsført TRANSFORMAXprodukter som vist i sagens bilag 7 og 8 samt anerkende at
have handlet i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 18 ved at have markedsført XBOT
TRANSFORMABLE emballeret som vist i bilag 9.

VN Legetøj A/S forbydes at importere, eksportere, sælge, markedsføre og distribuere legetøj
under betegnelserne TRANSFORMAX samt XBOT TRANSFORMABLE emballeret
som vist i bilag 9 og bruge betegnelserne transformer og transformers ved salg
og markedsføring af legetøj.

VN Legetøj A/S skal inden 14 dage til Hasbro Europe, filial af Hasbro International Inc. og
Hasbro Scandinavia A/S betale 250.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 1. november
2007 samt s

Artikler

9. januar 2012

Arbejdstid

En ny dom fra Østre Landsret har tilkendt en arbejdstager en godtgørelse på kr. 20.000 for arbejdsgiverens ...»

27. januar 2011

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. funktionærlovens § 18

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. Funktionærlovens § 18   Konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold ...»

Ordbog

7. oktober 2011

Advokat Danmark

Når man vælger advokat i Danmark, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, ...»

30. august 2011

Find advokat

Når man vælger advokat, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, man ...»

Domme

27. maj 2010

Salt - Zalt - varemærkeret-V-0038-09

Sagsøgtes anvendelse af kendetegnene Klub Salt og Klub Zalt og hertil svarende selskabs- og domænenavne for en natklub var en krænkelse af sagsøgerens eneret til varemærket SALT for bar- og restaurationsvirksomhed. Forbud, påbud om afregistrering. Vederlag og erstatning fastsat til 300.000 kr.

»
21. maj 2010

patent ikke krænket-T-0005-08

Transportør af stykgods til lastrum i fly betegnet Ramp Snake krænkede ikke et dansk patent, der indehaves af Power Stow A/S

»