Krænkelse af markedsføringsloven-V-0154-04

Erik
Troels ude
Troels
Lawbooks
Forside

Resumé

Bordben krænkede producents ret til sekstrådsben efter markedsføringsloven

V0154000 - ASN

UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________






Den 20. december 2006 blev af retten i sagen

V-154-04

Forchromnings Industrien ApS
(Advokat Flemming Boye v/advokat Jesper Ginnerup)
mod
Ilva A/S
(Advokat Peter Lind Nielsen)


afsagt sålydende



D O M:

Indledning og påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt nogle af Ilva A/S (Ilva) markedsførte bordben
krænker Forchromnings Industrien ApS´ (FCI) ret til sekstrådsbordben efter op-
havsretsloven og/eller markedsføringsloven.

FCI har nedlagt følgende påstande:

1. Ilva forbydes at indføre, markedsføre samt videresælge sekstrådsbord-
ben, svarende til de for Ilva i Kina fra ultimo 2003 producerede og til Ilva
leverede, og som har produktlighed og forvekslelighed med det af FCI
udviklede og producerede sekstrådsbordben.

- 2 -

2. Ilva tilpligtes at betale 91.152 kr. i erstatning, subsidiært et mindre be-
løb, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 8. december 2004.

Ilva har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

John Eriksen, der er uddannet smed, indledte i begyndelsen af 1990'erne et
samarbejde med Ilva. I 1994 begyndte han produktion og levering af et
sekstrådsbordben til møbelkæden Ilva til erstatning for et tidligere leveret
tretrådsbordben. Produktionen skete for virksomheden J.E. Design v/Tove Erik-
sen. Denne virksomhed blev med virkning fra den 1. august 1997 overdraget til
FCI, der ejes af Søren Jensen. Ved overdragelsen blev samtlige immaterielle ret-
tigheder, herunder "Firma Ilva stel sekstråd spisebord og sofabord" overdraget.
FCI handlede herefter med Ilva indtil efteråret 2000, hvorefter FCI lod John Erik-
sen producere og sælge trådbenene i eget navn, uden at de immaterielle rettig-
heder til bordbenene blev ført tilbage til John Eriksen.

I eftersommeren 2003 ophørte Ilvas og John Eriksens samarbejde, hvorefter Ilva
begyndte at importere og markedsføre lignende sekstrådsbordben fra Kina.

I brev af 27. november 2003 meddelte advokat Flemming Boye på vegne af FCI,
at Ilvas erhvervelse af identiske trådben fra anden side stred mod FCI´s rettig-
heder til bordbenene.

Syn og skøn

Under sagen har som syns- og skønsmand været udpeget designer, m.d.d., Eb-
be Gehl, der har afgivet erklæring af 20. november 2005, hvoraf fremgår:

"Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes beskrive det af sagsøger producerede
sekstrådsbordben med hensyn til anvendt materiale, dimensioner, vægt samt
udseende/design.
Svar:
Det af sagsøger producerede sekstrådsbordben er fremstillet af stål og efterføl-
gende blankforkromet. Benets højde er totalt 710 mm. Benets vægt er 989 g.

Benet har foroven en rektangulær monteringsplade, 100 x 135 x 2 mm. med 4
stk. Ø/8 huller. Et hul i hvert hjørne af monteringsplade. Hullerne er til monte-
ringsskruer for fastgørelse af bordbenet under en bordplade.


- 3 -


I bordbenets øverste ende på monteringsplade er et bundt af 6 stk. Ø/10 mm
runde rør påsvejset. Alle 6 stålrør er 710 mm lange. Rørene er placeret på pla-
den i en sekskantformation med 50 mm centerafstand mellem hvert rør. Seks-
kantfigurens tværmål er 75 x 105 mm i centerafstand. I bordbenets anden ende
samles de seks rør i et tæt bundt således at de løber parallelt de sidste 110 mm.
Rørene er holdt sammen med en svejsning 85 mm over gulv synlig på benenes
smalle sider som en enkelt 20 mm lang svejsning (se fotoark 3).

Stålrørenes forløb fra bordbenets top på monteringspladen til afslutningen, hvor
rørene løber sammen, er et jævnt forløb i en blød konkav bue. Bordbenet får
derved populært sagt form som et seksbenet, omvendt Eiffeltårn. Hvert af de
seks benrør afsluttes, formoder jeg, med en plastprop mod gulvet. Plastpropper
var ikke monteret på sagsøgers fremsendte bordben. (fotoark 1-2)

Spørgsmål 2: Skønsmanden bedes beskrive det for ILVA A/S i Kina producerede
sekstrådsbordben med hensyn til anvendt materiale, dimensioner, vægt samt
udseende/design.
Svar:
Det af sagsøgte ILVA A/S producerede sekstrådsbordben er ligeledes fremstillet
af blank forkromet stål. Benet er praktisk talt i alle detaljer identisk med sagsø-
gers bordben. Bordbenets højde er totalt 710 mm. Benets vægt 982 g.

Bordbenet har foroven en rektangulær monteringsplade 100 x 135 x 2 mm med
4 stk. Ø/8 huller. Et hul i hvert hjørne af monteringsplade beregnet til skruer for
fastgørelse af bordbenet under en bordplade.

På monteringspladen i bordbenets øverste ende er et bundt af 6 stk Ø/10 mm
runde rør påsvejset. Alle 6 stålrør er 710 mm lange. Rørene er placeret i en
sekskantet figur med 50 mm centerafstand mellem hvert rør. Sekskantfigurens
tværmål er 75 x 105 mm i centerafstand. I bordbenets anden ende samles de
seks rør i et tæt bundt, som løber parallelt i et tæt bundt de sidste 110 mm. Rø-
rene er sammenholdt[] med svejsninger, synlige på benbundtets to modstående
smalle sider og ses som to små svejseklatter (fotoark 3).

Stålrørenes forløb fra benets monteringsplade og top til afslutningen, hvor røre-
ne løber sammen i et bundt, er et jævnt forløb i en blød konkav bue. Bordbenet
får derved form som et seksbenet, omvendt Eiffeltårn. Hvert benrør afsluttes
med en plastprop mod gulvet (fotoark 1-2).


- 4 -



Spørgsmål 3: Er det efter skønsmandens opfattelse i overensstemmelse med
praktisk erfaring i forbindelse med gennemarbejdning af materialevalg og de-
sign, at de af ILVA A/S i Kina producerede sekstrådsbordben kan være udviklet
og fremstillet uden kendskab til de af sagsøger producerede sekstrådsbordben.
Svar:
Nej. Udformningen og alle detaljer samt mål, dimensioner og kurver er på det af
ILVA A/S producerede bordben så identiske med sagsøgers bordben, at det er
usandsynligt, at ILVA A/S´ ben kan være udviklet uden kendskab til sagsøgers
bordben.

Spørgsmål 4: Fremstår de af ILVA A/S i Kina fremstillede sekstrådsbordben efter
skønsmandens opfattelse som en efterligning eller en kopi af de af sagsøger pro-
ducerede sekstrådsbordben. Skønsmandens svar bedes nærmere begrundet.
Svar:
Ja. Det af ILVA A/S producerede bordben er praktisk talt identisk med det af
sagsøger producerede bordben. ILVAS A/S´ bordben er igangsat senere end
sagsøgers bordben og udformet til at erstatte netop sagsøgers bordben. Følgelig
må det ses som e[n] efterligning af sagsøgers bordben og betegnes som e[n]
kopi af sagsøgers bordben.

Spørgsmål 5: Består der nogen forskel i kvalitet/materialevalg og finish mellem
de 2 typer sekstrådsbordben.
Svar:
Nej. Der er ikke nogen væsentlig forskel, hverken i kvalitet/materialevalg eller
finish. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1 og 2, er praktisk talt
alle detaljer, alle dimensioner og materialer helt identiske. De meget små og få
forskelle, der kan iag[t]tages, beskrives i følgende svar 6.

Spørgsmål 6: Såfremt Spørgsmål 5 besvares bekræftende bedes skønsmanden
nærmere angive, hvori eventuelle forskelle består.
Svar:
Mindre forskelle kan ses i forkromningen, idet dele af sagsøgers bordben frem-
står knap så blank i forchromningen som sagsøgtes. Der ses forskel i sammen-
svejsningen i benenes nederste parallelle del, idet sagsøgers bordben er sam-
mensvejset med én ca. 20 mm aflang svejsning på hver af benafslutningens to
smalle modstående sider. Dette i modsætning til sagsøgtes bordben, hvor sam-
mensvejsningen i samme område er udført som to små svejsepunkter. (Vist på
fotoark 3)


- 5 -


Spørgsmål 7:Fremstår sagsøgers sekstrådsbordben som et originalt værk og
som resultatet af en selvstændig designmæssig nyskabelse præget af sagsøgers
individualitet i forhold til, hvad der var kendt på markedet i 1994, herunder de af
Stilling Furniture fremstillede tretrådsbordben.
Svar:
Nej. Hverken omtalte tretrådsben eller sagsøgers sekstrådsbordben kan beteg-
nes som et produkt med stor selvstændig værkshøjde eller som en designmæs-
sig nyskabelse. Lignende benkonstruktioner er set før og selve princippet med at
samle relativt spinkle materialer i en kegleformet konstruktion for derved at op-
nå stor styrke trods relativt spinkle dimensioner, er et kendt og tidligere brugt
motiv. Princippet og motivet er bl.a. benyttet af nordiske møbeldesignere som
Bruno Mathsson, Bernt, Gerlev Knudsen, Rud Thygesen og Johnny Sørensen, O
og M Design m.fl. samt adskillige internationale designere. Der markedsføres nu
som tidligere en række produkter med beslægtede benkonstruktioner.

Jeg ser ikke sagsøgers produkt som en unik videreudvikling af "Eiffeltårnsprin-
cippet" som er kendt og markedsført i en række udgaver med både to, tre, fire
eller flere opstandere.

Sagsøgtes seksbenskonstruktion er en videreudvikling af en form og et eksiste-
rende princip uden at der er tilført det allerede kendte princip noget væsentligt
nyt eller designmæssigt tilført bordbenet et væsentligt nyt eller selvstændigt ud-
tryk. Sagsøgers produkt må ses som en designvariant over et kendt og tidligere
brugt tema, dog i sin specifikke udformning med sine seks ben, med et vist eget
særpræg.

Spørgsmål 8: Besvares spørgsmålet bekræftende, anmodes skønsmanden om at
beskrive, hvilken bearbejdning og særpræg der gør, at sagsøgers sekstrådsbord-
ben designmæssigt adskiller sig fra konkurrerende produkter og kendte princip-
per.
Svar:
Sagsøgers sekstrådsbordben adskiller sig fra lignende produkter, jeg har kend-
skab til, alene i kraft af sin udformning, hvor de seks stålrør/opstandere er sam-
let i en let fladtrykt sekskantform, symmetrisk over kun to akser, og således at
de seks stålrør ved gulvet mødes parvis i en figur på 2 x 3 rør. (fotoark 2)"

Nedenfor ses syns- og skønsmandens fotoark 1-3.


- 6 -




- 7 -



Ilvas tretrådsben

Ilva har som dokumentation for, at sekstrådsbenet alene er en sammenstilling af
to tidligere udviklede tretrådsben fremlagt bilag A, B og E, der alle er tegninger
af dette ben. Bilag E er gengivet nedenfor.


Der er uenighed om, hvem der har designet dette bordben. Ifølge Ilva er det
virksomheden Stilling Furniture, der har udviklet bordbenet og senere overdra-
get rettighederne hertil til Ilva. Ilva har i den forbindelse fremlagt aftale af 8. ok-

- 8 -

tober 2001, hvoraf fremgår, at Stilling Furniture har overdraget rettighederne til
et tretrådsben til Ilva mod betaling af 30.000 kr. med tillæg af moms.

FCIs tabsopgørelse

FCI har som dokumentation for sit tab fremlagt en række fakturaer for perioden
7. januar 2000 til 18. september 2003 samt revisorerklæring af 25. november
2004 udarbejdet af registreret revisor Jess Højvar Petersen. Af erklæringen
fremgår følgende:

"REVISORERKLÆRING:

I forbindelse med en opstået sag mellem Ilva A/S og Forchromnings Industrien Aps, har
jeg som revisor for Forchromnings Industrien Aps, foretaget en gennemgang af selska-
bets beregnede tab for perioden 01.01.03. ­ 31.12.04. på kr. 91.152,-.

Jeg har konstateret, at beregningen er foretaget i henhold til bilag af den 25.08.04. fra
J.E. Design og Forchromnings Industrien ApS.

Vedrørende den beregnede omsætning, er denne beregnet som et gennemsnit for perio-
den 01.01.01.-30.09.03. Jeg har stikprøvevis kontrolleret fakturaer vedrørende omsæt-
ningen for perioden.

Jeg kan oplyse, at kalkulationen vedrørende produktionspris pr. sæt, er beregnet udfra
faktisk forbrug af materialer og arbejdsløn.

Kalkulationen er beregnet af selskabets ledelse. Jeg har stikprøvevis kontrolleret kalkula-
tionen.

Jeg kan erklære, at det opgjorte tab efter min opfattelse er både rimelig og saglig be-
grundet henset til de fremlagte oplysninger.
..."

FCIs omsætning i den nævnte periode er opgjort til 417.780 kr. svarende til
1899 ben à 220 kr., og produktionsomkostningerne til 326.628 kr.

Forklaringer

Søren Jensen har forklaret, at han har kendt John Eriksen siden slutningen af
1970´erne. I 1990´erne begyndte FCI at overfladebehandle bordben for John
Eriksen. Der var tale om tretråds- og firetrådsben, som blandt andet blev leveret

- 9 -

til Ilva. John Eriksen har tegnet tretrådsbenet. FCI forkromede også bordben for
Stilling Furniture.

Han deltog ikke i drøftelserne mellem John Eriksen og Ilva om udviklingen af
sekstrådsbenet. I 1994 var der ikke andre sekstrådsben på markedet end John
Eriksens.

Baggrunden for overdragelsen fra J. E. Design v/Tove Eriksen var, at omsætnin-
gen i virksomheden var for lille. Efter overdragelsen blev John Eriksen ansat hos
FCI.

I 2003 kom der mange ordrer på sekstrådsben fra Ilva, og frem til sommeren
2003 var der en stigning i omsætningen. I sommeren 2003 ophørte ordrerne
imidlertid. En medarbejder hos Ilva fortalte, at Ilva havde fundet en ny produ-
cent. Ophøret kom uvarslet, og FCI havde ikke forud for opsigelsen annonceret
prisstigninger. FCI ville gerne have fortsat med at levere trådben, og selskabet lå
inde med meget stort varelager. De forsøgte forgæves at sælge restlageret til Il-
va og at få et mindre beløb for at afstå rettighederne til benene.

De blev opmærksomme på kopibenene ved, at en medarbejder hos FCI havde
købt et bord i Ilva med sekstrådsben, der lignede deres bordben fuldstændig,
bortset fra at benene var lidt blankere. Ved nærmere eftersyn kunne de endvide-
re konstatere, at svejsningerne var anderledes. Sebastian Bøhmer fra Ilva oply-
ste, at benene var fra Kina.

De har opgjort selskabets tab fra den 1. oktober 2003, hvor ordrerne ophørte.
Vidnet har udleveret alle fakturaer på den hidtidige omsætning til revisor, som
på den baggrund har udregnet tabet. De har i gennemsnit solgt knap 2.000 sæt
om året.

Sebastian Bøhmer har forklaret, at han har været ansat i 12 år hos Ilva. Da
han begyndte i afdelingen for spiseborde, fik de leveret tretrådsben fra Stilling
Furniture. Ilva købte senere tegningerne til benene af Stilling Furniture, selv om
de mente, at idéen, og dermed rettighederne til benene, egentlig var Ilvas. De
lagde herefter produktionen af bordbenene hos John Eriksen.

Ilva havde et tæt samarbejde med John Eriksen. På Ilvas foranledning diskute-
rede de stabiliteten på tretrådsbenene, da de fik klager over, at de tungere spi-
seborde var ustabile. Der havde hele tiden været problemer med stabiliteten, og
John Eriksen kan derfor have talt med en anden medarbejder hos Ilva om det.

- 10 -


Opdraget til John Eriksen var at lave et mere stabilt bord. John Eriksen fik ikke
udleveret tegninger, skitser eller nærmere anvisninger. John Eriksen foreslog fi-
retrådsbenet, som de fik en prøve på, men det var Ilvas daværende ejer og di-
rektør, Jørgen Linde, der fik idéen til sekstrådsbenet, som de kom frem til ved at
sætte to sæt tretrådsben sammen. De talte på intet tidspunkt om rettighederne
til benene med John Eriksen, men John Eriksen har aldrig lavet sekstrådsben til
andre end Ilva, fordi det måtte han ikke.

Bruddet mellem parterne kom, fordi markedet ændrede sig. John Eriksen varsle-
de voldsomme prisstigninger på 14 % på nye ordrer, hvilket Ilva ikke kunne ac-
ceptere, da markedet udviklede sig i den modsatte retning. Han sendte et brev
til John Eriksen, hvor han opsagde samarbejdet på grund af prisstigningerne.
Han oplyste endvidere, at Ilva ville gå til en anden producent. John Eriksen tog
opsigelsen tungt, men sagde ikke, at Ilva var forhindret i at gå til en anden pro-
ducent på grund af rettighederne til benene.

Han sendte et eksemplar af sekstrådsbenet til Kina med henblik på at få det ko-
pieret. Han så ingen problemer heri, da han var af den opfattelse, at rettighe-
derne til bordbenet var Ilvas. Han aftalte med John Eriksen, at Ilva ville aftage
hele restlageret af bordben. John Eriksen fortalte ham, at der lå et endnu større
restlager af råmaterialer. Da dette restlager repræsenterede et stort beløb, afvi-
ste han at aftage det. Han blev herefter kontaktet af FCI, der sagde, at rettighe-
der til benene var deres.

Syns- og skønsmand Ebbe Gehl har vedstået sin erklæring og supplerende
forklaret, at bordbenene fremstår som identiske for en fagmand og dermed også
for en forbruger. Han er ikke vidende om, at der laves andre sekstrådsben, men
der laves andre ben efter samme princip. Princippet har været kendt længe.
Bruno Mathssons er det mest kendte, og siden er der lavet et utal af variationer
over temaet. Om man vælger seks, syv eller otte ben er ligegyldigt, da der over-
ordnet set er tale om en flok af ben. Det, at der er seks ben, gør det derfor ikke
særligt specielt. Der er kun fire tråde i det af Bruno Mathssons designede bord-
ben, og det er stabilt, så seks tråde er muligvis ikke nødvendigt for at sikre sta-
bilitet. Sekstrådsbenet har et vist eget særpræg. Hvis man sætter to sæt
tretrådsben som vist i bilag A, B og E sammen vil man, bortset fra enkelte afvi-
gelser, nå frem til de i sagen omhandlede sekstrådsben.

John Eriksen har forklaret, at han er uddannet smed. Han fik kontakt til Ilva
omkring 1985. I 1991 spurgte Ilva, om han kunne udvikle nogle lette bordben til

- 11 -

træplader. En medarbejder hos Ilva viste ham et billede af Piet Hein-bordet og
sagde, at benene skulle være i den stil. Han lavede herefter et firetrådsben, og
da Ilva samtidig lavede en superellipseplade, kom bordet til at ligne Piet Hein-
bordet, hvilket der kom en sag ud af. Han ophørte derfor med at producere fi-
retrådsbenet og udviklede i stedet en model med tre tråde, som han viste til Ilva
i februar 1993. Denne model blev sat i produktion. Der var da mange på marke-
det, der producerede tretrådsben. Han prøvede at få designet mønsterbeskyttet,
men det var ikke særpræget nok. Det var ham, der lavede tretrådsbenet til Stil-
ling Furniture, men Stilling Furniture mente, at de havde rettighederne til bord-
benene.

På et tidspunkt fortalte en sælger hos Ilva, Jørgen Nielsen, at tretrådsbenet var
ustabilt. Han kontaktede en ingeniør, der sagde, at han skulle prøve at bukke
flere tråde ind mod hinanden. Han lavede herefter et ben med seks tråde. Jørgen
Nielsen foreslog, at han lavede et ben med fem tråde. Han fik ingen tegninger.
Han fik ikke at vide, at Ilva ønskede et sekstrådsben. Det var derfor hans idé i
samarbejde med ingeniørens og ikke Ilvas.

Han solgte virksomheden til FCI, da han ikke kunne få økonomien til at hænge
sammen. Ilva aftog 60-90 % af hans produktion. Da han solgte virksomheden,
overtog FCI salget. Der blev da solgt ca. 2.000 stel om året.

I august 2003 blev han ringet op af Sebastian Bøhmer, der sagde, at Ilva ikke
længere ville købe bordbenene. Det var første gang, at han hørte, at de ikke ville
købe flere. Omkring en måned tidligere havde han dog bemærket, at der ikke
kom flere "flydende" ordrer ind. En medarbejder hos Ilva var da på ferie, og han
troede, at det var årsagen til nedgangen i ordrerne.

Han blev meget overrasket over opsigelsen af samarbejdet. Begrundelsen for
opsigelsen var, at Ilva kunne få benene billigere andetsteds. Han fik ingen skrift-
lig opsigelse fra Ilva, ligesom han ikke i øvrigt modtog noget brev fra Ilva. Han
havde ca. 3 måneders lager liggende ved opsigelsen, som han ikke havde mulig-
hed for at sælge til andre. Han foreslog, at han fik sit lager betalt af Ilva, men Il-
va købte hverken hel- eller halvfabrikata efter opsigelsen.

Der havde været prisstigninger på bordbenene hen ad vejen. I foråret 2003 kan
han godt have talt om prisstigninger, men han havde ikke forud for opsigelsen
varslet prisstigninger i størrelsesordnen 14 %. Ilva havde ikke udtrykt nogen
utilfredshed med produktet.


- 12 -

Der findes ikke andre sekstrådsben på markedet end hans. Med fem tråde ville
designet blive ødelagt. Hans sekstrådsben har ikke noget med tretrådsbenet at
gøre. Udformningen af sekstrådsbenet var også funktionelt bestemt, da det skul-
le være stabilt.

Jørgen Nielsen har forklaret, at han gennem mange år har arbejdet som sæl-
ger i Ilva. Ilva solgte først et firetrådsben, hvilket imidlertid blev forbudt. Han
kan ikke huske, om John Eriksen også producerede dette ben. Herefter lavede de
tretrådsbenene, som imidlertid var ustabile, hvorfor kunderne klagede over dem.
Han ved ikke, om tretrådsbenet var John Eriksens opfindelse. Han talte af og til
med John Eriksen og spurgte ham, om han ikke kunne finde en anden konstruk-
tion. Vidnet nævnte i den forbindelse formentlig muligheden med fem eller seks
tråde, men det var John Eriksen, der skulle komme med en løsning. John Eriksen
fik ingen tegninger, anvisninger eller beskrivelser. Kort tid efter kom John Erik-
sen med en prøve på sekstrådsbenet, som var væsentligt mere stabil. Han ved
ikke, om der var nogen korrespondance mellem John Eriksen og Ilva vedrørende
forløbet. Ham bekendt var der ikke andre producenter af sekstrådsben. John
Eriksen var selvstændig og ikke ansat hos Ilva.

Per Bardtrum har forklaret, at han har været produktchef hos Ilva, hvor han
senest var ansat i perioden 1990-1999. Ilva modtog ikke mange reklamationer
over manglende stabilitet ved tretrådsbenene. På et tidspunkt skulle der imidler-
tid laves et nyt massivt bord, der var dobbelt så tungt som de eksisterende. Der
var derfor behov for en ny benkonstruktion. Han havde i den anledning en dialog
med John Eriksen sammen med Jørgen Linde. Jørgen Linde bad John Eriksen om
at lave et sekstrådsben. Firetrådsbenet var ikke til diskussion, og fem tråde ville
give asymmetri. John Eriksen lavede forskellige prøver, og de så fire-, fem- og
sekstrådsben. De drøftede ikke rettigheder med John Eriksen. Han er ikke be-
kendt med aftalen med Stilling Furniture. Der forelå intet skriftligt materiale til
brug for udviklingen af sekstrådsbenet.

Parternes argumenter

FCI har anført, det er tvivlsomt om benkonstruktion er beskyttet efter ophavs-
retsloven. Derimod må konstruktionen antages at være beskyttet i medfør af
markedsføringsloven. Efter markedsføringsloven kræves alene, at produktet har
en behersket grad af særpræg, der adskiller det fra andre produkter i sin frem-
toning. Skønsmanden har i sin erklæring anført, at benkonstruktionen har et vist
eget særpræg, hvilket er blevet gentaget under forklaringen. Det fremgår videre
af forklaringen, at valget af seks tråde ikke alene er funktionelt bestemt. Det må

- 13 -

derfor lægges til grund, at sekstrådsbenet efter markedsføringsloven er beskyt-
tet mod efterligning.

Ilva har ikke godtgjort, at bordbenene er blevet udviklet på baggrund af et bun-
det opdrag givet af Ilva. John Eriksen har således forklaret, at han ikke modtog
noget oplæg om, at han skulle lave et ben med seks tråde. Det er endvidere
udokumenteret, at Ilvas direktør skulle have foreslået sekstrådsbenet. Derimod
har Jørgen Nielsen forklaret, at der ikke var givet en bestemt opgave, men at
Jørgen Nielsen godt kan have foreslået fem eller seks tråde.

De ben, der er produceret i Kina, er en slavisk efterligning af John Eriksens
bordben. Dette fremgår af syns- og skønserklæringen og af Sebastian Bøhmers
forklaring. Der foreligger endvidere en konkurrencesituation, da det originale
produkt blev taget ud af markedet og erstattet af kopiproduktet. Ilva var be-
kendt med det originale produkt, og der foreligger derfor ond tro fra Ilvas side.
Der er endvidere ingen undskyldende omstændigheder for Ilvas handling, som fx
leveringsnægtelse fra John Eriksens side. Da der således foreligger en krænkel-
se, er sanktionen forbud, hvilket er hjemlet i markedsføringslovens § 13, stk. 1.

Markedsføringslovens § 13, stk. 2, hjemler endvidere ret til erstatning efter de
almindelige erstatningsregler. FCI har lidt et tab, der udgøres dels af et afsæt-
ningstab, dels af tab for markedsforstyrrelse. Det er åbenlyst, at der er lidt et
omsætningstab, da Ilva har erstattet FCIs produkt med et kopiprodukt. Størrel-
sen af omsætningstabet for perioden 1. oktober 2003 til 31. december 2004 er
forsøgt beregnet af revisor Jess Højvar Petersen. FCI har fremlagt alle fakturaer
for perioden, hvoraf det fremgår, at det gennemsnitlige salg over en periode på
15 måneder er beregnet til 1.900 sæt. Da der var en stigning i omsætningen i
tiden frem til opsigelsen, er et salg på 1.900 sæt lavt sat. Tabet på 91.000 kr. er
beregnet på baggrund af en avance på 48 kr. pr. bordben.

De øvrige erstatningsbetingelser som kausalitet og adækvans er ligeledes op-
fyldt. Der kan endvidere ikke antages at foreligge egen skyld, da det ikke er be-
vist, at John Eriksen forud for opsigelsen havde varslet en voldsom prisstigning,
som kunne begrunde opsigelsen.

Ilva har anført, at sekstrådsbenet ikke er beskyttet efter ophavsretsloven, da
benkonstruktionen ikke har den fornødne værkshøjde. Konstruktionen er heller
ikke beskyttet i medfør af markedsføringsloven, da den ikke har en passende
grad af særpræg. Benenes særpræg består i, at de er udformet af seks tråde, og
den måde, trådene er knækket på. Sidstnævnte fremgår imidlertid af tretråds-

- 14 -

benet, og sekstrådsbenet er derfor ikke andet, end resultatet af en parring af to
tretrådsben. Der er derfor ikke tilført noget nyt ved udviklingen af sekstrådsbe-
net. Syns- og skønsmanden har i den forbindelse forklaret, at det er nærliggende
at komme frem til sekstrådsbenet ved en sådan parring. Udformningen af benet
er endvidere funktionsbestemt, da det er nødvendigt for stabiliteten, at benet
består af seks tråde.

Hvis benene må antages at have fornødent særpræg, så tilkommer eneretten til
benene Ilva, da Ilva har leveret en væsentlig indsats ved udviklingen af bordbe-
nene. John Eriksen havde således et delvist bundet opdrag, idet Ilva ønskede et
mere stabilt ben, der fortsat var udformet efter "Eiffeltårnsprincippet", og da an-
dre havde nævnt muligheden for at lave et bordben med fem eller seks tråde.

FCI har endvidere ikke medvirket ved markedsføringen af bordbenene. Hos slut-
kunderne var bordbenene kendt som Ilvas bordben. Særpræget er derfor indar-
bejdet af Ilva, hvorfor rettighederne tilkommer Ilva.

FCI bærer selv ansvaret for bruddet mellem parterne, der ifølge Sebastian Bøh-
mers forklaring kom på grund af voldsomme prisstigninger. Denne forklaring un-
derstøttes af John Eriksens, hvoraf det fremgår, at han havde talt om en pris-
stigning i foråret 2003. En prisstigning er i et tilfælde som det foreliggende det
samme som leveringsnægtelse. Produktionspriserne på møbelproduktion stiger
ikke, tværtimod er de faldende, og det var baggrunden for, at Ilva ønskede en
billigere leverandør. Da Ilva mente, at man havde rettighederne, fik Ilva i god
tro produceret kopier af bordbenene i Kina.

FCI har ikke dokumenteret noget tab. Af FCI´s egen opgørelse over omsætnin-
gen fra 1995-2003 fremgår det, at man i intet år nåede den gennemsnitlige om-
sætning, der fremgår af revisors erklæring. Tabet er derfor udokumenteret, og
hvis Ilva skal betale erstatning, skal erstatningen udmåles skønsmæssigt til et
væsentligt lavere beløb.

Rettens begrundelse og resultat

Efter skønsmandens erklæring har bordbenene ikke værkshøjde, men dog et vist
eget særpræg. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skønsmandens vur-
dering. Bordbenene er dermed ikke beskyttet efter ophavsretsloven, men alene
efter markedsføringsloven.


- 15 -

Det findes ikke godtgjort, at der forelå et samarbejde om designet mellem Ilva
og John Eriksen. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger noget
skriftlig oplæg, at det alene efter forklaringerne er godtgjort, at Ilvas opdrag be-
stod i at, der skulle udvikles et mere stabilt bordben, og at der heller ikke, efter
at Ilva havde fremsat anmodningen om et mere stabilt bordben, var nogen dia-
log mellem parterne om udviklingen af benene. Bordbenene må derfor antages
at være udviklet af John Eriksen alene, og rettighederne til benkonstruktionen
tilkom derfor John Eriksen, som har overdraget sin ret til FCI.

Da bordbenene har et vist særpræg, er bordbenene beskyttet mod efterligning i
medfør af markedsføringslovens § 1. Beskyttelsen omfatter ikke alle sekstråds-
ben, men alene slaviske efterligninger. I denne sag fremgår det af skønsman-
dens erklæring og Sebastian Bøhmers forklaring, at de bordben, Ilva har ladet
producere i Kina, er fuldstændige efterligninger af de bordben, John Eriksen har
udviklet. Ilvas markedsføring af benene er derfor i strid med markedsføringslo-
ven og kan som følge heraf forbydes, jf. markedsføringslovens § 13, stk. 1. FCIs
påstand om forbud tages derfor til følge.

Med hensyn til kravet om erstatning finder retten det godtgjort, at FCI har lidt et
tab i forbindelse med det pludselige ophør af parternes langvarige samarbejde,
hvilket blandt andet medførte et omsætningstab. Dette tab fastsættes skøns-
mæssigt til 50.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at nedsætte erstatningen
under henvisning til, at FCI skulle have udvist egen skyld, da den varslede pris-
stigning ikke kan sidestilles med leveringsnægtelse.

Under henvisning til rettens resultat skal Ilva i sagsomkostninger til FCI betale
20.000 kr. til dækning af advokatsalær, 14.375 kr. i honorar til syns- og skøns-
manden og 5.260 kr. til dækning af retsafgift.

Thi kendes for ret:

Det forbydes Ilva A/S at indføre, markedsføre samt videresælge sekstrådsbord-
ben, svarende til de for Ilva A/S i Kina fra slutningen af 2003 producerede og til
Ilva A/S leverede, og som har produktlighed og forvekslelighed med det af
Forchromnings Industrien ApS udviklede og producerede sekstrådsbordben.

Inden 14 dage betaler Ilva A/S 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 8.
december 2004 til Forchromnings Industrien ApS.


- 16 -

Inden for samme frist betaler Ilva A/S 20.000 kr. i advokatsalær, 14.375 kr. i
honorar til syns- og skønsmanden og 5.260 kr. i retsafgift.



Lisbet Friis
Mette Christensen
Christian Hvidt


(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den



i foråret 2003. En prisstigning er i et tilfælde som det foreliggende det
samme som leveringsnægtelse. Produktionspriserne på møbelproduktion stiger
ikke, tværtimod er de faldende, og det var baggrunden for, at Ilva ønskede en
billigere leverandør. Da Ilva mente, at man havde rettighederne, fik Ilva i god
tro produceret kopier af bordbenene i Kina.

FCI har ikke dokumenteret noget tab. Af FCI´s egen opgørel

Artikler

9. januar 2012

Arbejdstid

En ny dom fra Østre Landsret har tilkendt en arbejdstager en godtgørelse på kr. 20.000 for arbejdsgiverens ...»

27. januar 2011

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. funktionærlovens § 18

Opsigelse af konkurrenceklausulen jf. Funktionærlovens § 18   Konkurrenceklausuler i ansættelsesforhold ...»

Ordbog

7. oktober 2011

Advokat Danmark

Når man vælger advokat i Danmark, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, ...»

30. august 2011

Find advokat

Når man vælger advokat, er det væsentligt, at man finder en advokat med speciale i det retsområde, man ...»

Domme

5. august 2011

Erstatning - P-0085-10

Denne sag drejer sig om, hvorvidt S (sagsøger er anonymiseret) er berettiget til erstatning og godtgørelse for tort i medfør af konkurslovens § 28 for en indgiven konkursbegæring, som ikke blev taget til følge.

»
27. maj 2010

Salt - Zalt - varemærkeret-V-0038-09

Sagsøgtes anvendelse af kendetegnene Klub Salt og Klub Zalt og hertil svarende selskabs- og domænenavne for en natklub var en krænkelse af sagsøgerens eneret til varemærket SALT for bar- og restaurationsvirksomhed. Forbud, påbud om afregistrering. Vederlag og erstatning fastsat til 300.000 kr.

»