Kontrakter - salg af flybilletter-H-0009-06

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Den 12. juli 2007 blev af retten i sagen 

H-9-06 

UAB Aviakuras 
(Advokat Kim Håkonsson)

mod

Gateways ApS 
(Advokat Henrik Lindahl) 

afsagt sålydende 

D O M:

Indledning og påstande
Denne sag vedrører i det væsentlige spørgsmålet, om den mellem Air Lithuania og Gateways indgåede aftale om salg af billetter er omfattet af handelsagentloven, og i givet fald om Gateways dermed har krav på godtgørelse efter handelsagentlovens § 
25, dels ved at Tyskland og Norge udgik af aftalen, dels i forbindelse med opsigelsen af aftalen for Danmark og Sverige. UAB Aviakurs har fået til transporteret en del af Air Lithuanias krav, i hvilket krav Gateways gør krav på modregning af godtgørelseskravet. 

UAB Aviakuras har nedlagt påstand om betaling af 99.906,73 Euro og 606.310,10 kr.

Såfremt dansk ret måtte finde anvendelse ved bedømmelse af tvisten, påstås UAB Aviakuras' krav forrentet fra sagens anlæg den 31. januar 2006. 

Gateways ApS har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. 

Der er enighed om opgørelsen af UAB Aviakuras' krav. Kravet består af tilgodehavende for salg af billetter i Tyskland i november og december 2003 i alt 5.778,88 Euro og for salg af billetter i Danmark i alt 90.617,85 Euro, hvortil kommer renter på 3.510 Euro, samt et beløb på 606.310,10 kr., som Gateways har modregnet i perioden marts ­ juli 2004 i Air Lithuanias krav på betaling for solgte billetter samt modregning af en faktura af 1. marts 2005 for provision af salg efter ophør af IATA-
aftalen. 

Rentekravet er beregnet efter art. 16 i agentaftalen af juli 2003 med 0,02 % pr. dag fra forfaldsdagen, dog således at der alene er beregnet rente for et halvt år forud for sagsanlæg, jf. art. 1.125, part 5 i Civil Code of the Republic of Lithuania. 

Sagsfremstilling
Parterne
UAB Aviakuras (UAB) er et lituaisk selskab, der bl.a. beskæftiger sig med lufttransport, salg af brændstof og supportaktiviteter for rejsebureauer. UAB erhvervede den 13. december 2005 det krav, der er indtalt under sagen, fra Air Lithuanias konkursbo. Air Lithuania (AL) var Litauens nationale luftfartsselskab. 

Gateways er agent for en række udenlandske flyselskaber og var AL's agent i Danmark. Gateways forestod udstedelse af billetter og havde underagenter i flere lande, herunder i Tyskland, hvor R&C, Airline Industry Gmbh (AIC) i Køln, var Gateways' underagent. Joseph (Josh) Wald er direktør i Gateways. 

Aftalegrundlaget
Den 24. august 1994 indgik Gateways og AL en aftale med virkning fra 1. august s.a. om, at Gateways skulle repræsentere AL i Danmark, Norge og Island. Gateways var ansvarlig for markedsføring og salg af AL's produkter og kunne udnævne under-
agenter i området. Gateways modtog provision af salget i området og afholdt selv alle rejse- og administrationsudgifter. Aftalen kunne opsiges af begge parter med 120 dages varsel. Aftalen var undergivet litauisk ret. 

Den 5. juli 1995 fremsendte AL et tillæg til aftale, hvorefter Gateways fik ret til billetudstedelse til en række ruter, som AL havde bilaterale aftaler med. Samtidig blev kommissionen forhøjet. Tillægget omfattede også Sverige. 

Den 24 marts 1996 indgik Gateways og AL en tillægsaftale, hvorefter Gateways tillige blev agent i Sverige og Tyskland. 

Den 1. april 1996 indgik Gateways aftale med AIC, hvorefter AIC skulle repræsentere AL i Tyskland og have status af G.S.A. (General Service Agent) for AL i Tyskland. AIC skulle i henhold til pkt. 4. i aftalen rapportere vedrørende alle spørgsmål om priser, regler, billetlager og betalinger til Gateways. I henhold til pkt. 5 i aftalen skulle AIC have et dedikeret billetlager til flyrejser med AL og være ansvarlig for disse billetter på alle måder overfor Gateways. Endelig skulle AIC i henhold til pkt. 6 udfærdige en salgsrapport vedrørende billetsalget hver måned for alle udstedte billetter til flyrejser med AL, som skulle sendes til Gateways, og betaling for udstedte billetter skulle i den forbindelse være Gateways i hænde den følgende måned. AIC ville modtage en nærmere fastsat kommission af salget. Aftalen kunne opsiges med et varsel på 180 dage. Aftalen indeholdt ingen 
bestemmelse om lovvalg, men det er ubestridt, at tysk ret finder anvendelse på aftalen.  

AIC, der havde kontor i Køln, etablerede i forbindelse med indgåelse af agentaftalen et kontor i Hamborg. 

Gateways og AL indgik den 1. marts 1998 en ny agentaftale vedrørende Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, der erstattede alle tidligere aftaler. Gateways fik en eksklusiv ret til at repræsentere AL i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Gateways havde fortsat ret til at udnævne underagenter, og Gateways var ansvarlig overfor AL for underagentens handlinger og undladelser på samme måde som Gateways selv. Betaling for solgte billetter skulle ske senest den 15. i den følgende måned for salg både i Danmark og Tyskland. Betaling mere end 5 dage efter forfaldstid medførte misligholdelse, hvilket gav AL ret til at opsige eller suspendere aftalen. Morarente for forsinket betaling var aftalt til 0,2 % pr. dag. Aftalen var undergivet litauisk ret, og tvister skulle afgøres ved voldgift i Vilnius. Aftalen kunne opsiges med et varsel på 180 dage. 

I 2003 ønskede AL at ændre systemet med underagenter, idet man ville have direkte repræsentation i Tyskland og Norge, og opsagde agentaftalen med Gateways. 

I Tyskland indledte AL direkte forhandlinger med AIC om en agentaftale. Commercial manager hos AL, Ruta Matijodaityte, rykkede den 2. juni 2003 direktør i AIC, Andreas Diedrich, for hans forslag til aftale. Andreas Diedrich sendte en e-mail med sine kommentarer til aftaleudkastet fra AL til Josh Wald. Andreas Diedrich gav udtryk for, at udkastet var meget ensidigt til fordel for AL, og anmodede om Josh Walds kommentarer, inden han svarede AL. 

En ny General Sales and Service Agreement mellem Gateways og AL blev indgået den 15. juli 2003. Den nye aftale gav Gateways eneret til at repræsentere AL i Danmark og Sverige. I henhold til art. 9 havde Gateways ret til at udnævne under-agenter, og Gateways var ansvarlig over for AL for alle handlinger og undladelser fra agentens side, som hvis de var udført af Gateways selv. Det var således Gateways ansvar at indkræve beløb fra underagenten og afregne til AL. I henhold til art. 12 var der modregningsadgang for Gateways for de beløb, som AL måtte skylde Gateways. Betaling af AL's endelige tilgodehavende for solgte billetter skulle ske senest den 15. i den følgende måned. I henhold til art. 14 i aftalen forelå der misligholdelse, såfremt der ikke skete betaling senest 5 dage efter forfaldstid.

Bestemmelserne om morarente, lovvalg og værneting var uændrede. 

Den 25. juli indgik AL og Gateways med International Air Transport Association (IATA) aftale om Gateways salg af billetter på vegne AL mod provision. 

I Tyskland fortsatte AIC som underagent med at betjene AL, og Gateways fungerede fortsat som agent. Den 29. august 2003 indgik AL og Gateways en aftale om, at aftalen af 15. juli 2003 skulle være gældende for Tyskland for september 2003. 

Andreas Diedrich spurgte i e-mail af 26. august 2003 Josh Wald om en forklaring på AL's handlemåde i relation til en ny aftale. Josh Wald svarede, at han havde forstået på Ruta Matijodaityte, at AL ventede på et udspil fra Andreas Diedrich, men at Naglis Vysniauskas, der var direktør i AL, var utilfreds og ønskede at finde alternativer. Josh Wald mente dog, at der ikke var noget alternativ til AIC, og at Andreas Diedrich blot skulle sende sit forslag, hvorefter alt ville komme i orden. 

AL indgik imidlertid en agentaftale med et andet tysk selskab, Aviareps Airline Management Group AG (Aviareps), München. Aftalen, der dateret den 15. september 2003, er stort set identisk med den, der blev indgået med Gateways. Af den kopi, der er fremlagt, fremgår, at den er sendt pr. fax den 26. september 2003 fra AL. Der er uvist, hvornår aftalen er underskrevet. 

Den 24. september 2003 meddelte AL til AIC med kopi til Josh Wald og Antonet van Bommel hos AIC i Hamborg, at man havde indgået agentaftale med et andet selskab i Tyskland. 

Samme dag sendte Josh Wald et memo om Tyskland til Naglis Vysniauskas, hvori han anførte, at han under de givne omstændigheder ikke ville være ansvarlig for beløb, der måtte skyldes for det tyske salg i september, samt salgsrapporter fra Tysk-land, idet han havde accepteret ændringerne af sin egen aftale i forventning om, at der ville blive indgået aftaler med de hidtidige repræsentanter i Norge og Tyskland. At AIC var blevet opsagt med en uges varsel, var fuldstændig uacceptabelt. Han forventede derfor, at der ville blive problemer med AIC. Endvidere anførtes, at AIC stadig havde en stor beholdning af billetter, samt at salget i Tyskland i september ikke ville blive medtaget i Gateways' rapport. 

Den 29. september 2003 meddelte Andreas Diedrich til Josh Wald, at AIC havde en gyldig og uopsagt kontrakt med Gateways, hvorfor AIC ville holde Gateways ansvarlig for deres tab, samt at AIC ville fortsætte med at sælge billetter. 

Gateways' advokat meddelte i brev af 10. oktober 2003 til AL, at man mente, at AL måtte skadesløsholde Gateways for ethvert krav, som AIC ville få mod Gateways på grund af AL's beslutning om at indgå aftale med Aviareps. AL's advokat svarede, at det var blevet aftalt mellem AL og Gateways, at der skulle indgås separate aftaler for Tyskland og Norge, samt at AL ikke var bekendt med betingelserne i aftalen mellem Gateways og AIC, og at Gateways bar det fulde ansvar for, at aftalen 
mellem Gateways og AIC ikke var opsagt. 

AL modtog ingen salgsrapport fra Tyskland for september, hvilket meddeltes Gateways i brev af 28. november 2003. I brevet opgjorde AL sit krav for salg i Tyskland i september og oktober til 110.675,16 EUR. Da AL ikke havde modtaget et forslag fra Gateways til betaling, foreslog AL, at 3 % kommission blev anvendt til betaling af gælden hidrørende fra salget i Tyskland. 

AIC anlagde sag i Tyskland mod Gateways med krav om betaling for uretmæssig opsigelse og krav om godtgørelse efter den tyske handelsagentlov. Ved e-mail af 7. december 2003 orienterede Gateways AL om, at man havde antaget en tysk advokat 
til at føre sagen og afviste at betale noget beløb til AL, som skyldtes manglende indbetaling fra AIC. Samtidig påberåbte Gateways sig godtgørelse efter EU-reglerne for agentforhold for formindsket territorium. 

AL og Gateways fortsatte samarbejdet. Ved e-mail af 29. april 2003 gjorde Gateways på ny gældende, at AL var indtrådt i ethvert ansvar, som Gateways måtte få overfor AIC som følge af, at AIC ikke længere var underagent for Gateways.

Ved Gateways salgsrapporter for marts, maj og juni 2004 fratrak Gateways sine advokatomkostninger vedrørende retssagen i Tyskland samt 200.000 kr. som kompensation for formindsket territorium. 

Sagen mellem Gateways og AIC blev forligt i juni 2004 ved, at Gateways betalte 60.000 EUR i kompensation for ukorrekt opsigelse. Beløbet blev betalt ved modregning i Gateways tilgodehavende hos AIC, således at AL betalte 61.089,38 
EUR, hvoraf 2.000 EUR er renter. 

I brev af 30. juni 2004 meddelte AL, at Gateways' modregning var i strid med parternes aftale og rykkede for betaling af 119.414,41 EUR for salget i Tyskland i september 2003. I fax af 7. juli 2004 fastholdt Josh Wald, at AL skulle bære omkost-ningerne ved retssagen i Tyskland og afviste at være ansvarlig for beløbet vedrørende salget i Tyskland. Samtidigt meddelte han, at Gateways havde et krav på godtgørelse på 756.754 kr. mod AL, hvilket krav ville blive modregnet i afregninger til AL. AL afviste i brev af 12. juli 2004 Gateways' krav på godtgørelse for ændring af kontrakten i juli 2003, samt at der kunne ske modregning i de månedlige afregninger. 

Ved salgsrapporten i juli 2004 trak Gateways yderligere 200.000 kr. fra det beløb, der skyldtes AL. 

Den 23. august 2004 meddelte AL til Josh Wald, at Gateways havde misligholdt agentaftalen på flere punkter og ophævede den per 1. september 2004. Samtidig anmodede AL om salgsrapporter, returnering af beholdningen af billetter og betaling af restgælden på 125.154,79 EUR for Tyskland.

På et møde den 4. september 2003 mellem Josh Wald og Naglis Vysniauskas oplyste Josh Wald, at Gateways havde besluttet at indgå forlig med AIC, og at man ville fratrække omkostninger til advokat ved retssagen i AL's tilgodehavende. I brev af 
10. september krævede AL det beløb, som AIC havde indbetalt til Gateways, betalt, samt udbad sig en forklaring på Gateways krav om godtgørelse.

Den 12. september fremsendte Gateways til AL dokumenter vedrørende retssagen i Tyskland samt en redegørelse og opgørelse af Gateways' godtgørelseskrav på 919.879 kr., der er opgjort som gennemsnittet af den årlige fortjeneste i årene 1999 -
2003. 

I brev af 23. september 2003 meddelte AL på ny, at Gateways havde misligholdt aftalen og anmodede om betaling af 119.413,07 EUR og 604.875,30 kr. inden den 21. oktober 2003, samt at såfremt betaling ikke skete rettidig, ville agentaftalen blive ophævet med øjeblikkelig virkning. 

IATA-aftalen blev opsagt den 27. september 2004 med virkning fra 1. januar 2004. 

Forklaringer
Joseph Wald har forklaret, at han er ejer af og direktør i Gateways. Han begyndte i rejsebranchen i 1978, og Gateways blev stiftet i 1991. Gateways repræsenterede AL og hjalp med at etablere blandt andet ruterne til København, Frankfurt og 
Amsterdam. Gateways' opgaver som repræsentant bestod i betaling af fx brændstof og salg af billetter. Af skattemæssige årsager var det mest praktisk for AL, at brændstof blev betalt lokalt. På daværende tidspunkt var der officielle priser på billetter, som alle bureauer kunne sælge. Derudover fandtes der nettoprisbilletter, som kun kunne sælges af Gateways. Andre luftfartsselskaber kunne udstede deres egne billetter på AL's ruter. De fik provision både af de billetter, som de selv solgte, og de billetter, deres underagenter solgte, men Gateways afholdt også omkostninger ved markedsføring, besøg hos agenter, deltagelse i messer, bearbejdning af markedet og havde en del administrative opgaver, såsom behandling af klager over bagage, mangelfuld service o. lign. 

Han fik til opgave at finde salgsmuligheder i de lande, hvortil AL åbnede nye ruter. Underagenten skulle selv betale egne omkostninger til kontorholdsudgifter. I 1996 blev AIC underagent. Han kendte direktøren Andreas Diederich i forvejen. Der var 
indtil flere fuldtidsbeskæftigede på hvert af AICs kontorer. Med hensyn til de fleste daglige opgaver som fx håndtering af forsinkelser blev det klaret direkte mellem AIC og AL. Omsætningen i Tyskland var gennem alle årene stigende. 

Ruterne gik fra Kaunas via Palanga til Kristiansstad, Billund, Oslo og Hamburg. Senere blev Kristiansstad ændret til Malmø. Der var faste afgangstider og dage. Fra Hamborg var der en del turisttrafik. De fik blanke billetter fra AL, som de selv kunne printe på deres kontor. Deres underagenter fik billetter direkte fra AL. De fik typisk 500 billetter ad gangen. Der var tit udsolgt på ruterne. Pladserne begge veje lå i et inventory-system, hvor de og rejsebureauerne tog pladserne fra. 

Aftalen med AL blev opsagt i foråret 2003, og Gateways' territorium blev herved indskrænket. De aftalte i den forbindelse, at Norge og Tyskland skulle repræsenteres af selvstændige underagenter. Det var en løsning, som alle var tilfredse med. Det var ikke ham, der foreslog opsigelsen, men han kunne ikke modsætte sig den. 

I Tyskland var der månedlange forhandlinger mellem Andreas Diederich og AL. Det begyndte, da Gateways formelt blev opsagt. Baggrunden for at udskille Tyskland, selv om det gik godt, var, at når AL blev medlem af IATA, ville billetsalget i lufthavnene falde, da rejsebureauerne herefter selv ville kunne udstede billetter. Der var derfor ikke plads til at dele den resterende fortjeneste med Gateways. Han hjalp AL med at komme med i IATA mod kun at skulle betale 1.000 USD. IATA-aftalen var til hans fordel, fordi han modtog en override provision (provision for salg af billetter direkte mellem flyselskabet og rejsebureauer). Der var ikke tale om, at han skulle opsige underagenterne, da det var underforstået, at underagenterne skulle fortsætte som selvstændige agenter. Han var involveret i meget korrespondance i forbindelse med forhandlingerne, og lige til det sidste 
regnede alle med, at underagenterne skulle fortsætte. 

Det, AL ville ændre i forhold til den gældende aftale, var override provisionen og opsigelsesfristen, og det var AIC ikke glad for. Han forventede, at den gamle aftale skulle fortsætte, men pludselig ville AL også have en garanti for det samlede 
billetsalg i Tyskland. Naglis Vysniaukus, der var blevet ansat som direktør i 1998/99, da AL skulle privatiseres, besluttede enerådigt, at han ville skrive kontrakt med anden part, selvom Ruta Matijosaityte, der var commercial director, havde ført 
forhandlingerne. Hun var ligeså overrasket over udfaldet i Tyskland, som han var. 

Baggrunden for e-mail korrespondancen mellem ham og Andreas Diederich af 26. og 28. august 2003 var, at Andreas Diederich havde fået et udkast til en kontrakt, som han var utilfreds med. Det var normalt, at han og Andreas Diederich afstemte 
forhandlingerne vedrørende AL. AL krævede, at AIC lavede en plan for forøgelse af salget i Tyskland, vel at mærke uden at øge antallet af afgange, og uden hensyntagen til, at AL fløj med udsolgte afgange. Han troede på dette tidspunkt ikke, at AL ville søge en anden aftalepart. Han fik fra Ruta Matijosaityte, som han var fortrolig med, det indtryk, at AL ikke helhjertet søgte alternative repræsentanter, og der var da heller ikke nogen med kontor i Hamborg. Dette beroligede han Andreas Diederich med. Det var helt uventet, at AL valgte en repræsentant med kontor i München. 

Aviareps er en af Gateways værste konkurrenter. Aviareps repræsenterede på et tidspunkt alle baltiske selskaber, hvilket er uhørt, da selskaberne er i konkurrence med hinanden. Aviareps indgik aftale med et bureau, der kunne udstede billetter for dem i Hamborg. Salget i Hamborg faldt meget, efter at Aviareps overtog salget. 

Faxen fra AL, hvori selskabet meddelte, at man ikke ville indgå en aftale med AIC, modtog han fra Hamborg og ikke fra Litauen. Han blev ringet op af Antonet von Bommel herom. Han sendte et memo med fax til Naglis Vysniaukus den 24. september 2003, da han forgæves havde forsøgt at ringe til ham. Ruta Matijosaityte hørte om AL's afslag på at indgå aftale med AIC fra vidnet. Han talte med Naglis Vys-niaukus nogle dage efter modtagelsen af faxen, hvor han gentog indholdet af denne. Han tror ikke, at AIC har modtaget en kopi af memoet. 

Kontoret i Hamborg havde den 23. september fået sendt 500 billetter fra Air Lithuania. Ruta Matijosaityte tog til Hamborg for at hente disse billetter, men blev afvist fra kontoret. Han meddelte AIC skriftligt, at de ikke måtte sælge billetterne, 
men gjorde ikke andet. AL kunne have lukket for reservationssystemet, så det blev umuligt for AIC at printe flere billetter. Han indvilligede i over for AL at prøve at få pengene fra salget af billetterne fra AIC. AL opgjorde et krav uden, at han havde set afregningskuponerne. 

På et møde med Naglis Vysniaukus og Ruta Matijosaityte om den tyske sag præciserede han, at AL hæftede for omkostninger til advokaterne, da det var Air Lithuanias sag og ikke Gateways'. 

Det er Gateways, der har skabt markedet i Nordeuropa for AL. Det var ingen ruter i forvejen. I dag er der flere ugentlige afgange fra Billund og Oslo. Han har aldrig modtaget kritik for sin indsats og har altid haft et godt forhold til AL's skiftende 
direktører med undtagelse af Naglis Vysniaukus. Der har heller ingen kritik været af kontoret i Hamborg, der gik rigtig godt. 

Gateways var meget aktiv i forbindelse med deltagelse i messer og opsøgende salgsarbejde. De deltog i en messe i Sverige en gang årligt og tilsvarende i Herning. Messestanden i Billund blev betalt af Billund Lufthavn, som de udstillede sammen med, mens de selv betalte for udsmykningen af deres hjørne og personaleomkostninger. Messerne i Oslo og Helsinki har de besøgt, men de var ikke udstillere. Der er måske i alt 5 messer om året i Skandinavien. I Hamborg er der mange messer, som kontoret i Hamborg var involveret i. Kundegrundlaget i Skandinavien var primært forretningsfolk og privatpersoner, mens der i var 
Hamborg var tale om decideret turisttrafik. 

Brynja Birgisdottir har forklaret, at hun er salgsdirektør i Gateways. Hun har ikke haft noget med tvisten med AL at gøre og havde i sit arbejde ingen kontakt til AL. Hendes arbejdsopgaver består blandt andet i at varetage kontakten med rejsebureau-erne og agenterne. Gateways udsender blandt andet prislister to gange om året til ca. 30 bureauer, og kontakter i øvrigt bureauerne, når der er nyheder. De udsender også mails til svenske og norske bureauer. Gateways deltog i messer i blandt andet Herning, Bellacenteret og Gøteborg, dog ikke som udstiller. Der var messer 3-4 gange om året. Hun mener endvidere, at de annoncerede i aviser, men hun varetog ikke denne kontakt. Det var hendes indtryk, at salget frem til 2003 var stigende, og at interessen for Litauen voksede. Hun har ikke deltaget i samarbejdet med underagenterne med undtagelse af agenten i Billund. Underagenterne deltog også i markedsføringsinitiativer. Gateways har repræsenteret andre luftfartselskaber end AL i samme periode. 

Jean-Louis Baroux har forklaret, at han er præsident for APG, som er et netværk af luftfartsrepræsentanter, der dækker 60 lande og kun med deltagelse fra IATA-lande. Gateways er medlem for Norden og Baltikum. En General Sales and Service Agent (GSSA) skal foretage distribution af produktet, arbejde for at øge salget af billetter, har eneret til at handle i et givent område samt er berettiget til aflønning. De arbejder kun for ruteflylinier. De udsteder billetter, men forsøger også at få 
rejsebureauerne til at udstede billetter. Aftalerne mellem GSSA og luftfartsselskaberne er standardkontrakter. En GSSA-repræsentant forsøger at holde sig a jour med den nationale lovgivning, men forretningen i alle lande er ensartet, fordi alle følger IATA-reglerne. 

Det er et følsomt emne, om en GSSA repræsentant, der bygger et marked op, har ret til kompensation ved opsigelse af en kontrakt med et luftfartselskab. Normalt er ikke der bestemmelser om kompensation i aftalen, men der er mange eksempler på, at national lov i henhold til EU-regler berettiger repræsentanten til kompensation. Det afhænger af de enkelte landes lovgivning. Han kender ikke reglerne i Holland, Baltikum eller Danmark. 

IATA-kontrakten er en standardaftale. Baggrunden for kontrakten var at give små luftfartselskaber mulighed for at komme ind på nye markeder uden at skulle betale en fee på minimum 10.000 USD. Kontrakterne indeholder bestemmelser om kompen-
sation ved opsigelse. 

Ruta Matijosaityte har forklaret, at hun er sales manager. Hun var ansat i AL, hvor hun i 2003 blev commercial director. Hendes overordnede var general director. Hendes arbejde bestod i salg og marketing i udlandet, herunder forholdet til 
agenterne. Gateways var AL's største agent.

Hun var involveret i forhandlingerne med Gateways om den første kontrakt, men ikke så meget i kontrakten fra 1998. AL var et nyt selskab, der savnede viden om markederne, hvorfor de havde behov for en stærk salgsorganisation og skulle derfor 
finde et selskab i udlandet, der kunne forestå salget. Hun vidste, at Gateways havde en tysk underagent, men AL havde inden forpligtelser over for denne. Hun kendte ikke kontrakten mellem Gateways og AIC. Hun deltog i forhandlingerne med Naglis Vysniaukus om ny agent i Tyskland og mødtes med Andreas Diedrich og måske Antonet van Bommel. Forlængelsesaftalen vedrørende Tyskland med Gateways havde en fastsat udløbsdato, så der blev ikke skrevet nogen opsigelse fra AL til Gateways. Årsagen til omstruktureringen med agenter i de enkelte lande skyldtes vigende salg. Beslutningen om omstruktureringen blev meddelt Josh Wald i foråret 2003. AL var interesseret i at indgå kontrakt med den bedste underagent på markedet. AICs salg var faldende, og AIC overholdt ikke salgsplanerne. AIC oplyste, at faldet skyldtes ydre forhold og ikke forhold hos AIC. Hun mener, at faldet skyldtes hårdere konkurrence, men også manglende indsats fra AICs side. Det var især salget i Hamborg, der var problemet. AL lovede aldrig, at AIC ville blev AL's nye agent. Hun havde ikke kompetence til at indgå kontrakter med fx AIC. Det var altid general director, der underskrev kontrakter. Hun mente, at de kendte AIC, hvilket talte til AICs fordel, på den anden side var resultaterne utilfredsstillende. Hun lavede et udkast til aftale, som Andreas Diedrich ikke var begejstret for, men hun regnede med, at de ville nå til enighed. Hun drøftede aldrig med Gateways, hvordan AL skulle forholde sig overfor AIC. Hun kan ikke huske, at hun skulle have sagt, at det var en ren formalitet, at AL ville indgå ny aftale med AIC. Da hun kom tilbage fra ferie, var beslutningen om at skrive kontrakt med andet selskab taget. 

Andreas Diederich har forklaret, at han er ejer af og direktør i selskabet AIC, der beskæftiger sig med salg og formidling af flybilletter til privatpersoner, rejsebureauer og flyselskaber. I 1996 indgik selskabet en aftale med Gateways om at være un-deragent for Gateways for salget af billetter for AL. Det var dog en atypisk aftale, fordi Gateways stillede krav om, at AIC var forpligtet til at etablere kontor i Hamborg Lufthavn. Selskabet måtte derfor indgå lejeaftale om lokaler og ansætte særligt personale hertil. Endvidere var der i kontrakten krav om, at der skulle arrangeres særlige markedføringstiltag, deltagelse på messer mv., hvor selskabet skulle deltage på vegne af AL, men selv måtte betale omkostningerne. Afregninger og rapporteringer blev foretaget en gang månedligt over for Gateways. AIC var den eneste udbyder af AL's flyrejser fra Tyskland til Litauen. Efterhånden som flere og flere begyndte at bestille billetter på internettet, ændrede markedet sig stille og roligt. I år 2000 var AIC' fortjeneste omkring 2 mio. Euro som underagent for AL. I foråret 2003 tilkendegav AL, at det var tid til forandringer. Han forstod det således, at AL ønskede lokale billetudbydere. Han og Antonet van Bommel havde to forhandlingsmøder med Naglis Vysniaukus og Ruta Matijosaityte. På det første møde stillede AL krav om, der skulle udarbejdes en aktivitetsplan for 2004 og også et budget. Under det andet møde, der blev afholdt i løbet af sommeren, var der en god stemning. Han regnede derfor med, at de ville blive agenter i Tyskland. Han betingede samtidig, at såfremt der opstod ændringer i planerne, at blive orienteret med det samme. 

Han husker den mailkorrespondance, der pågik mellem Ruta Matijosaityte, Josh Wald og ham selv i perioden 2-4. juni 2003. Han er af den opfattelse, at der ikke var mange fordele for dem i relation til aftalens indhold, hvilket han pointerede flere 
gange over for Ruta Matijosaityte, som imidlertid henviste til Naglis Vysniaukus.

På et tidspunkt gik forhandlingerne i stå. Han spurgte flere gange til status. Han mener blot, at der fra AL's side blev svaret, at de ikke helt vidste, hvad der skulle ske. Han var lidt nervøs for, at der alligevel ikke ville blive indgået en aftale med AL, men AIC havde allerede en aftale med Gateways, og de beholdt også kontoret i Hamborg. Der var heller ikke noget tidspres, idet alt blot ville være en videreførelse, da der alene blev skiftet aftalepartner. 

Han modtog brevet af 24. september fra Josh Wald til Naglis Vysniaukus på sit kontor i Hamborg ca. 7 dage efter indgåelsen af aftalen med Aviareps. Han blev meget overrasket. De havde fortsat en gyldig kontrakt med Gateways, og de påtalte over for AL, at de ikke længere kunne opfylde denne. Ruta Matijosaityte oplyste, at hun ville komme til Hamborg for at hente de ikke udstedte billetter, men dette møde aflyste han. Nogle dage derefter blev forbindelsen til AL's billetbookingsystem afbrudt. De tog derfor konsekvensen og ophørte med at sælge 
billetter og gjorde i stedet Gateways ansvarlig for tabet. 

Naglis Vysniauskas har afgivet sålydende erklæring, dateret den 6.marts 2007, hvoraf fremgår: 

""QUESTIONS TO M´Naglis Vysniauskas 

1. 
Please indicate your full name and present job position My name is Naglis Vysniaukas and work as a Deputy Commercial 
Direktor atVilniaus lokomotyvu remomto depas. 

2. 
Please inform about your position with Air Lithuania. When were you employed with the company and when did the employment end. At Air Lithuania I was appointed as a General Director starting june 2002 until December 2005. 

2.a. 
Can you explain why Air Lithuania is sometimes referred to as "Aviakompanija Lietuva"? Is Air Lithuania Ltd. the same company as "Aviakompanija Lietuva"? Aviakompanija Lietuva" is a legal name of the company registered in The Republic of Lithuania. "Air Lithuania" is a direct translation of the Lithuanian name "Aviakompanija Lietuva" and is a trade mark of he company. 

3. 
What was your position with the company in 2003? What were your responsibilities? 
I was a General Director of Air Lithuania (Aviakompanija Lietuva) in 2003. My responsibility included a management of overall activity and day to day business of the company. 

4. 
Were you responsible for the negotiations with the Defendant, Gateways, in connection with the termination of the Representation Agreement in 2003? 
Ms. Ruta Matijosaityte/Commercial Director was directly responsible for this negotiation with the company Gateways. As a General Director I was involved in the negotiations as well. 

5. 
What was the purpose of the reduction of the Territory (Territory no longer including Germany)? 
The purpose of the reduction of the Territory (no longer including Germany) was mutual and beneficial agreement both to Air Lithuania and Gateways. The IATA BSP Consolidator System is a partnership between IATA and General Sales Agents (CSA). The aim of IBCS is to harmless the resource og those GSA to facilitate wider participation of all scheduled airlines in the global BSP network, by allowing BSP membership on a variable cost basis. Gateways is a representative of IBCS in Denmark, 
Norway, Sweden, Lithuania, Latvia and Estonia. More information you can find at: http://www.iata.org/whatwedo/passenger
/ibcs.htm

The deal between Air Lithuania and Gateways was that Air Lithuania joined to IBCS and Gateways no longer represented Air Lithuania in Germany. The benefit was that Air Lithuania got wider representation and sales network through IBCS and Gateways gets additional revenues from representation in Air Lithuania´s biggest markets. The deal was executed in two separate agreements. Both agreements: one with Gateways (General Sales Agent and Service Agreement) and other with IBCS, were prepared and signed simultaneously. 

6. 
Have you at any time during the negotiations informed Gateways ApS or its duly appointed representative, including Mr. Josh Wald, that it was only a formality that Gateways´subagent, AIC, would be appointed as Air Lithuania´s agent in Germany. 
No. Furthermore in one of the meetings Air Lithuania expressed their unhappiness both to Gateways and AIC that in the last months the number of passengers generated from Germany territory dropped substantially. 

7. 
Have you at any time during the negotiations informed Gateways ApS or its duly appointed representatives, including Mr. Josh Wald, that Gateways should not terminate the sub-agent agreement with AIC or that such termination was not necessary? 
No. Air Lithuania never invented into agreements concluded by Gateways and never gave Gateways any advice concerning his rights and obligations in relation to the third Parties. Instead Air Lithuania always disclosed to Gateways all relevant information concerning its Agency plan including that started the informal tender for Air Lithuania´s representation in Germany. 

8. 
Have you ­or other representatives from Air Lithuania ­ even given Gateways the impression that Gateways should not terminate the subagent agreement with AIC, as Air Lithuania would employ AIC as agent of Air Lithuania? 
No. It was clearly stated to Mr. Josh Wald, that Air Lithuania starts informal tender and looking for proposAL's from other companies. That was the reason why AIC was asked to present their proposal for Air Lithuania representation in Germany. 

9. 
The agency agreement with Gateways regarding Germany was originally terminated to expire on 15 June 2003 but was subsequently prolonged to expire on 31 August. Was Gateways unwilling to prolong the agency agreement? Was it necessary to apply pressure on Gateways to make Gateways accept the prolongation? 
Prolongation of the Agreement was part of the deal (Agreement) and there were no unwillingness from Gateways to prolong the agency agreement. There was no pressure applied on Gateways to accept a prolongation. 

Parternes argumenter:

Aviakuras har gjort gældende, at det er litauisk ret, der skal finde anvendelse, idet parterne har aftalt dette. Litauen har tiltrådt Romkonventionen ved indtrædelse i Den Europæiske Union. Lovgivningen på området er direktivbaseret, jf. direktiv 
86/653 om handelsagenter. Eftersom der herved er retsenhed i EU, må danske regler anses at være de samme som i Litauen. Af forarbejderne til handelsagentloven fremgår, at loven alene vedrører distribution af varer og dermed ikke tjenesteydelser. Det fremgår direkte af forarbejderne, at rejsebureauer og speditører falder uden for lovens anvendelsesområde. Det er derfor ubetænkeligt at slutte analogt med hensyn til den ydelse, som Gateways udførte for AL. Gateways formidlede flyrejser fra en destination til en anden. Et flysæde kan ikke i lovens forstand anses for en vare eller et varelager ved beregning af ledig trans-portkapacitet. Flyrejser må anses som værende en tjenesteydelse, og tjenesteydelser er ikke omfattet af handelsagentloven. Da forholdet således ikke er omfattet af handelsagentloven, bortfalder grundlaget for det af Gateways påståede godtgørelses-krav. 

Såfremt retten finder, at ydelserne er omfattet af handelsagentloven, gøres det gældende, at der ikke er et godtgørelseskrav i medfør af lovens § 25. Gateways har ikke ført bevis for at have tilført AL nye kunder, som har blivende værdi for AL. Det afvi-ses ikke, at der er sket en betydelig fremgang i antallet af passagerer, men Gateways har ikke godtgjort, at stigningen er sket på grundlag af Gateways´ arbejde. Derimod gjorde AL selv en stor indsats. I følge Josh Wald forklaring vandt SAS vandt kampen om passagerne på ruten i forhold til AL, hvilket ligeledes understøttes af, at AL efterfølgende gik konkurs som følge af svigtende kundekreds. En kundekreds har sjældent en præference over for et flyselskab. En agents indsats er uden betydning for kundekredsen. Det er ikke kerneydelsen, der er afgørende for valget af flyselskab. Gateways har aldrig deltaget som udstiller på messer, bortset fra Billund, hvor Billund Lufthavn betalte omkostningerne. Det er heller ikke godtgjort, at Gateways har afholdt væsentlige omkostninger til markedsføring. 

AIC var underagent i forhold til AL, og alene Gateways var ansvarlig over for AIC, ligesom Gateways er ansvarlig overfor AL for underagentens handlinger og undladelser på samme måde, som Gateways selv ville være ansvarlig. AL er således ikke ansvarlig i forhold til den tyske underagent. AL varslede opsigelsen over for Gateways ApS i overensstemmelse med den indgåede aftale med Gateways, og det er AL uvedkommende, hvorledes og hvorvidt Gateways ApS varslede opsigelse over for underagenten. AIC havde indgået aftalen med Gateways over for, hvem AIC rettede kravet. 

Gateways har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger kontraktbrud fra AL's side. AL var utilfreds med AIC og har aldrig givet tilsagn, hverken skriftligt eller mundtligt, om, at AIC kunne fortsætte som agent i Tyskland. At Josh Wald mente, at AL ikke havde andet valg end at antage AIC, binder ikke AL. Efter bevisførelsen er der således ikke noget ansvarsgrundlag i forhold til AL, hvorfor Aviakuras må frifindes for Gateways' modkrav. 

Anbringendet om, at AL på anden måde har handlet erstatningspådragende, er nyt, hvorfor der må ses bort fra det. Det bestrides i øvrigt, at AL har handlet ansvarspådragende over for Gateways. 

Det må lægges til grund, at der er sket en grov og væsentlig misligholdelse af agentaftalen fra Gateways´ side. Opsigelsen skete i overensstemmelse med parternes aftale. Gateway indestod på objektivt grundlag for den manglende afregning. Dernæst foretog Gateways modregning i de beløb, der skulle videresendes til AL. Den manglende betaling må anses for væsentlig misligholdelse, hvorfor der heller ikke er grundlag for kompensation. 

Endvidere bestrides Gateways opgørelse af kompensationskravet. 

Gateways ApS har gjort gældende, at dansk ret skal finde anvendelse mellem parterne, fordi den danske handelsagentlov er præceptiv og derfor ikke kan fraviges ved aftale. Endvidere regulerer parternes aftale ikke situationen omkring misligholdelse og erstatning. Sagen har dernæst flest tilknytningsmomenter til Danmark, hvorfor dansk ret også af den grund skal anvendes. Endvidere har Aviakuras heller ikke fremkommet med oplysninger om litauisk ret. - 19 - 

Det er uomtvistet, at Gateways bl.a. var et rejsebureau, hvilket ikke er omfattet af handelsagentloven, men Gateways´ agenturvirksomhed som billetudstedende agent er omfattet af handelsagentloven. Det er ikke afgørende, at der eksisterer en vare, da varebegrebet er en retlig standard. Der var tale om almindelig ruteflyvning med et ret så væsentlig kvantum siddepladser omkring ca. 60.000 pladser på årsbasis, som Gateways rådede over. Pladsantal i denne størrelsesorden må anses som et 
masseudbud, hvilket må anses som en vare. Det er uden betydning, at der er tale om transport. Målet for Gateways var at få solgt flest mulige siddepladser. 

AL har misligholdt sine forpligtelser over for Gateways, hvilket berettiger Gateways til godtgørelse/erstatning. Gateways var forpligtet til at oprette lokale kontorer i de lande, der hørte under området. De forpligtelser og rettigheder, der tilkom Gate-ways, tilkom ligeledes Gateways´ underagenter. Der gjaldt ligeledes et opsigelsesvarsel for underagenterne på 180 dage. AL agerede, som om AIC skulle overtage agenturet efter Gateways. Ruta Matijosaityte og Naglis Vysniauskas forhandlede flere gange med Andreas Diederich, der kom med bemærkninger til aftaleudkastet. I juni 2003 var alt fint. Aktiviteterne i Tyskland var ikke for nedadgående. AL var afhængige af deres agenter i udlandet. AL anvendte ligesom SAS som underagenter, hvorfor der lige pludselig var kommet konkurrence. Det var med meget kort varsel, at AL afskedigede Gateways. Kontoret i Hamborg var kun etableret af AIC på baggrund af aftalen om underagentforholdet mellem AIC og AL. Dette korte varsel medførte tab for både Gateways og AIC, og Gateways blev som følge af AL's adfærd afskåret fra at disponere i relation til sin underagent. Henset til, at dette uværgeligt ville påføre AIC omkostninger, må AL's misligholdelse over for Gateways anses som væsentlig, hvorfor Gateways er berettiget til erstatning fra AL. 

For så vidt angår agentens ret til godtgørelse, gøres det gældende, at betingelserne herfor er opfyldt. Gateways erhvervede mange nye kunder og udvidede handlen særligt som følge af sine salgs- og markedsføringsaktiviteter, hvorved der var skabt 
varige og betydelige fordele for AL, da AL fik markedet overdraget i oktober 2004. Det kan ikke tillægges betydning, at AL gik konkurs i januar 2005. Det tyske marked udgjorde ca. 33 % af Gateways' marked, og da Norge og Tyskland udgik af aftalen, 
var en væsentlig nedgang af indtjening at forudsige. Endvidere har Gateways ligeledes krav på godtgørelse for AL's opsigelse af agenturaftalen vedrørende Danmark og Sverige, idet Gateways ikke har misligholdt denne aftale over for AL. 

Godtgørelseskravet er opgjort som et gennemsnit af den årlige indtjening over de sidste 5 år. 

Rettens begrundelse og resultat
Efter agentaftalen mellem AL og Gateways skal litauisk ret finde anvendelse på retsforholdet. Såfremt sådan aftale ikke var indgået, vil dansk ret skulle være anvendt. 

Gateways har gjort gældende, at selskabet er handelsagent og omfatter af lov om handelsagenter, hvorfor dansk ret skal finde anvendelse. Efter handelsagentlovens § 1 kan bestemmelserne i lovens § 22 og 25-27 ikke fraviges til skade for handelsagen-
ten. Det bør derfor afgøres efter dansk, hvorvidt Gateways er omfattet af denne lov.

Af betænkning 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende s. 43 fremgår, at lovudkastet og det bagvedliggende direktiv alene omfatter salg og køb af varer, hvorfor en række mellemmænd falder uden for loven, som f. eks speditører og rejse-bureauer. Gateways solgte flybilletter, hvilken ydelse må karakteriseres som en transportydelse, der må sidestilles med den ydelse, som præsteres af en speditør eller et rejsebureau. Gateways er derfor ikke omfattet af handelsagentloven og har 
således ikke krav på godtgørelse efter handelsagentlovens § 25, hverken ved indskrænkning af territoriet i 2003 eller ved opsigelsen af agentaftalen i 2004. 

Gateways havde ret til at udnævne underagenter og hæftede for deres handlinger over for AL. Det var således alene Gateways, der havde et kontraktforhold til AIC, hvorfor alene Gateways kunne foretage en evt. opsigelse. Efter forklaringerne må det lægges til grund, at AL ikke over for Gateways har tilkendegivet, at der ville blive indgået en aftale mellem AL og AIC, idet AL tværtimod har udtrykt utilfredshed med det faldende salg i Tyskland. Gateways kan derfor ikke med rette have haft en forventning om, at det var unødvendigt at opsige aftalen med AIC. AL findes således ikke at have handlet ansvarspådragende ved ikke at indgå aftale med 

AIC og heller ikke ved først i slutningen af september at meddele udfaldet af forhandlingerne til AIC. 

Gateways foretog i sommeren en række modregninger i de beløb, som skulle afregnes til AL, hvilke modregninger var uberettigede. Herved misligholdt Gateways agentaftalen, jf. aftalens art. 14, hvorfor AL's opsigelse var berettiget. 

Efter det ovenfor anførte har Gateways herefter ikke krav på godtgørelse, hvorfor Aviakuras' påstand til følge. 

Sagsomkostninger fastsættes efter størrelsen og udfaldet af sagen til 75.000 kr., hvortil kommer restafgift 36.750 kr. og afholdte omkostninger 4.030 kr., hvilke beløb det pålægges Gateways at betale til Aviakuras. 

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Gateways ApS, betaler inden 14 dage 99.906,73 Euro og 606.310,10 kr. til sagsøger, UAB Aviakuras. 

Gateways Aps betaler inden samme frist 75.000 kr. i sagsomkostninger samt 40.780 kr. til dækning af retsafgift og omkostninger. 

Anders Madsen Mette Christensen Aksel Gybel

(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den